Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. januar 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 30. januar 2023

EU i weekenden og dagens aviser

Den 28.-30. januar 2023

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Grøn oprustning
EU-Kommissionen har skitseret en ny linje, hvor en grøn industripolitik i Europa skal hjælpes på vej med lempeligere statsstøtteregler og fælles låntagning og begge dele vækker bekymring i Danmark, skriver Information lørdag. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen proklamerede i en tale sidste uge til World Economic Forum i Davos, at der er behov for en ny europæisk industripolitik. Det er særligt USA's store industripolitiske hjælpepakke, The Inflation Reduction Act, der har accelereret Kommissionens ambitioner, men Ursula von der Leyen holdt en sober tone over for USA i sin tale, hvor det handlede om at udglatte uenigheder og sikre det transatlantiske samarbejde. Kommissionsformanden var dog anderledes hård i retorikken over for Kina og understregede, at Vesten bør stå sammen over for det kinesiske forsøg på at underminere fair global konkurrence. Traditionelt har Danmark altid været skeptisk både over for tiltag, der hæmmer fair og fri konkurrence, og over for fælles europæisk låntagning, og derfor er Kommissionens nye linje en udfordring. Flere politiske stemmer, heriblandt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, har da også efterfølgende understreget behovet for at finde en industripolitisk "balance", som på den ene side afspejler den nye virkelighed, men på den anden side ikke underminerer et fungerende indre marked og fri handel. Den konkrete udformning af Kommissionens visioner er stadig under udvikling, og når EU's stats- og regeringschefer mødes i starten af februar, vil temaet komme til at være højt på dagsordenen.

På grund af tidspres skånes forgyldte energihandelsselskaber for en ny EU-særskat, skriver Berlingske lørdag, Jyllands-Posten lørdag og Børsen mandag. Skatteminister Jeppe Bruus (S) oplyser, at selv om elmarkedets mellemhandlere tjener styrtende summer på energikrisen, slipper de for den brandbeskatning, som nu rammer dem, der producerer elektriciteten. "Det er ikke lykkedes at lave en model i forhold til mellemhandlerne, som vi kan anvende på nuværende tidspunkt," siger skatteministeren, som heller ikke lægger skjul på, at det ærgrer ham, at mellemhandlerne slipper. Skatteministeren lover dog, at embedsmændene i Skatteministeriet vil arbejde videre på at udvikle en model, som kan få mellemhandlerne ind under loftet. "Hvis der opstår en situation til sommer eller næste år, hvor man laver en lignende øvelse på EU-plan, så vil vi gerne have en model klar for mellemhandlerne, så vi har det værktøj i kassen," siger Jeppe Bruus. EU-Kommissionen har allerede foreslået, at indtægtsloftet gøres permanent og det er et af flere punkter, som medlemslandene skal forhandle om til marts i forbindelse med en ny elmarkedsreform. De røde partier er skuffede over, at energihandelsselskaberne skånes. "Vores EU-mandat var jo givet til, at netop mellemhandlerne skulle omfattes," siger Samira Nawa, klima-, finans- og energiordfører for Radikale Venstre og uddyber: "Jeg kan på sin vis godt forstå, at det kan være svært at implementere, men der er jo noget principielt på spil her. Jeg hører også Jeppe Bruus sige, at de nu arbejder på en model, så mellemhandlerne kan inkluderes i fremtiden."

Børsen skriver mandag, at kritikken regner ned over regeringens indgreb i energisektoren, hvis man spørger erhvervslivets organisationer. Regeringen er klar med et lovforslag om et midlertidigt indtægtsloft for elproducenter og en særskat på den fossile energisektor, men ifølge Ulrich Bang, markedschef for klima og energi i Dansk Erhverv, er pakken "blevet hastet igennem, måske lidt panikagtigt og uden effektanalyser." "Vi synes, det er ulykkeligt. Man har prøvet at foregøgle borgere og virksomheder, at det kunne give masser af penge - men kejseren har ikke noget tøj på," siger Ulrich Bang, men roser dog samtidig regeringen for at have droppet en ambition om, at også mellemhandlere på energimarkedet skulle omfattes. Både Dansk Erhverv, Dansk Industri og energibranchens organisation Green Power Denmark advarer samstemmende om, at med indtægtsloftet bremses den grønne omstilling og det på et tidspunkt hvor man ønsker det stik modsatte. “Det var en reaktion, der kom i EU på et øjebliksbillede af høje energipriser. Men det bliver først fremsat nu, hvor priserne er lavere - og hvor der ikke ser ud til at være et provenu, der matcher det store arbejde, som skal laves ude i virksomhederne,” siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, som også peger på, at der nu bliver talt om mere statsstøtte til EU's grønne industri for at imødegå en stor amerikansk støttepakke. “Først beskatter man grøn energi, og bagefter taler man om at støtte mere. Man træder på bremsen og speederen samtidig.”

Berlingske bringer mandag et læserbrev af Morten Helveg Petersen, næstformand i Europa-Parlamentets udvalg om Industri, Forskning og Energi, Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: "I denne uge har Europa-Kommissionen sendt en reform af elmarkedet i høring med en uhørt kort tidsfrist på bare tre uger. Der lægges umiddelbart op til at adskille de kortsigtede prisudsving fra de priser, forbrugerne møder, hvilket ikke kan betegnes som andet end et markant politisk indgreb i markedet, der står i stærk kontrast til den liberaliseringspolitik, som EU har drevet frem de seneste årtier. Årsagen til denne kovending i energipolitikken er selvfølgelig tidens voldsomme energipriser, som naturligt betyder, at vælgerne kræver løsninger af de folkevalgte i en fart. Den kortsigtede løsning er dog næppe at sætte den langsigtede over styr, og det er netop risikoen her, for markedet fungerer sådan set, som det skal. [...] Vi har selvfølgelig endnu til gode at se et endeligt forslag fra EU-Kommissionen, men den nervøsitet, der på forhånd er rejst, er forståelig. Vi kigger jo på en reform, der tilsyneladende modarbejder kommissionens egen grønne pagt og gør op med både en velfungerende markedsmodel og 30 års politisk arbejde med at liberalisere det europæiske energimarked."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 8-9; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6; Børsen, mandag, s. 8, 9; Information, lørdag, s. 19; Berlingske, mandag, s. 23

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Danmark ser en gylden mulighed i USAs enegang
Den gigantiske amerikanske hjælpepakke, som skal fremme den grønne omstilling af amerikanske virksomheder, vækker bekymring i EU, hvor man ser den massive statsstøtte som konkurrenceforvridende for europæiske virksomheder, men den danske regering ser også et stort potentiale for et nyt erhvervseventyr, skriver Berlingske mandag. "Det er helt centralt, at Danmark kan vinde arbejdspladser og vækst på det her. Den grønne omstilling er øverst på dagsordenen hos alle, og her står dansk erhvervsliv enormt stærkt på grund af årtiers investeringer i teknologi, uddannelse og meget andet. Det skal vi udnytte," siger erhvervsminister Morten Bødskov (S). Han skal i dag mødes med den amerikanske ambassadør og de største erhvervsorganisationer samt over 30 danske virksomheder. "Et tæt samarbejde med amerikanerne er afgørende for erhvervslivet. Derfor vil vi nu forsøge at styrke det samarbejde for de danske virksomheder, som har store interesser i USA. Nu skal vi drage fordel af erhvervslivets kompetencer, så vi sikrer, at danske virksomheder fortsat har vækstmuligheder på det amerikanske marked," siger Morten Bødskov. ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen truer den gigantiske hjælpepakke med at skævvride konkurrencen for europæiske virksomheder og hun har derfor foreslået fire indgreb, der skal styrke de europæiske virksomheders mulighed for at konkurrere med de amerikanske. Blandt andet skal EUs statsstøtteregler justeres, så europæiske virksomheder også kan få hurtigere og lettere adgang til støtte og derudover skal fælles EU-finansiering hjælpe EU-lande, der ikke har råd til statsstøtte. Fredag lød det dog fra den danske næstformand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, på en pressebriefing i København, at Europa hverken kan eller skal matche de amerikanske støttesummer til europæiske virksomheder. "Men vi skal sikre, at europæiske virksomheder modstår fristelsen at flytte hele deres produktion til USA. For det vil betyde, at de seneste 30 års investeringer vil blive sat tilbage. Så vi skal gøre det nemmere for europæiske virksomheder at handle uden for EU og at få tilladelser til at etablere grøn energi," siger hun. Helt generelt er Margrethe Vestager ikke fan af statsstøtte, fordi det ifølge hende er giftigt for ideen om et frit og konkurrencebaseret indre marked, men hun erkender, at det vil blive nødvendigt med "målrettet og midlertidig" hjælp, også på grund af den geopolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine og de volatile energipriser. "Europa kan ikke tilbyde lave, stabile energipriser, hvilket også udfordrer konkurrenceevnen i forhold til USA. Så det er et grundvilkår, at der skal gøres noget ved energipriserne, og den bedste vej til det er at sætte fart på den grønne omstilling." Margrethe Vestager tror også på, at visse danske og europæiske virksomheder kan komme til at nyde godt af, at USA har skruet markant op for de grønne investeringer. "Der er et paradoks i det her, for det er jo super fedt, at amerikanerne er stemplet ind i klimakampen. Uden dem kommer vi ikke til at vinde," siger hun og tilføjer: "I bedste fald kan det her ende godt, fordi virksomheder med udgangspunkt i Danmark både øger deres aftryk i både Europa og USA. Der er nok til alle, hele verden skal omstille sig grønt, og derfor vil markedet kun vokse i de næste årtier. Det er ikke et nulsumsspil." Berlingske stiller Bødskov spørgsmålet: "Har du orienteret EU om, at du skal have de her drøftelser med amerikanerne?" og til det svarer han: "Der er selvfølgelig en EU-linje, der er ved at forme sig, og som vi vil forholde sig til. Men som erhvervsminister har jeg et ansvar for, at dansk erhvervsliv har de bedste muligheder for at vækste og skabe arbejdspladser. Det er mit job."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 3

Sikkerhedspolitik: Forsvaret køber våben fra sortlistet våbenproducent: 'Det er virkelig svært at forstå'
Den israelske våbenproducent Elbit Systems er sortlistet af flere pensionsselskaber på grund af mistanke om brud på menneskerettighederne, men alligevel vil Forsvaret indkøbe artillerisystemer fra virksomheden, skriver Information lørdag. I en pressemeddelelse torsdag aften meddelte forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), at regeringen, med støtte fra en række partier, har besluttet sig for at indkøbe 19 såkaldte ATMOS-artilleripjecer samt seks PULS-raketkastersystemer fra den israelske våbenproducent Elbit Systems for 1,7 milliarder kroner. Allerede for flere år siden har FN's menneskerettighedsrapportør for de besatte palæstinensiske områder opfordret til boykot af selskabet, ligesom spørgsmålet om virksomhedens rolle flere gange har været rejst i Europa-Parlamentet. Birgitte Qvist-Jørgensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, har svært ved at forstå valget af leverandør. "Det er virkelig svært at forstå, at den danske regering vælger køb af nye våbens hos Elbit Systems, som en række danske og internationale investorer har blacklistet på grund af overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettigheder i de besatte områder. I stedet for at handle med Elbit Systems burde den danske regering skrue op for engagement for at sikre respekten for international lov, herunder FN's retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv," skriver hun i en mail. Materiel- og Indkøbsstyrelsen under Forsvarsministeriet (FMI) oplyser i en mail, at Elbit Systems er blevet underlagt en CSR-analyse i januar 2023. "Årsagen til analysen i januar var, at Elbit Systems allerede er leverandør til Forsvaret, og derfor køres disse rutinemæssige undersøgelser. Der var i denne analyse intet at udsætte på virksomheden, og FMI konkluderede i den forbindelse, at virksomheden ikke er underlagt internationale sanktioner," skriver styrelsen og tilføjer, at den "regelmæssigt" følger op på Elbit Systems.

Både SF og De Radikale, som begge har været meget kritiske over for Elbit i 2015, støtter de nye forhandlinger på grund af situationen i Ukraine, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. ”Når man indgår i forlig, må man også acceptere kompromiser,” siger SF's forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, i en skriftlig kommentar og fortsætter: ”Vi har forpligtet os til at tage ansvar for den helt nødvendige genopbygning af det danske forsvar. Det ændrer intet ved SF's kritik af Israels knægtelse af palæstinensernes rettigheder, og vi presser stadig benhårdt på både herhjemme og i EU for en hårdere linje over for Israel og det seneste, vanvittige regime.” Fra forsvarsordfører Sofie Carsten Nielsen (R) lød det i går til Altinget: "Vi er fortsat principielt skeptiske, men vi forstår udmærket, at forsvaret har brug for artilleri hurtigt, når nu andre indkøb er givet til Ukraine - hvilket er rigtig godt. Så situationen er også en anden. Vi kommer ikke til at modsætte os. Der er i øvrigt også flertal uden os.”

Information skriver mandag, at Leila Stockmarr, der tidligere har været midlertidigt folketingsmedlem for Enhedslisten, hvor hun i dag er ansat, skrev i 2015 en ph.d. om den israelske våbenindustri, og her indtager Elbit Systems som landets største våbenproducent en dominerende rolle. "Det kan ikke være en særligt dybdegående eller velunderbygget analyse, hvis FMI er nået frem til det resultat‚" siger hun og fortsætter: "Det forekommer mig at være meget utroværdigt og helt ufatteligt. Hvis man kan frikende Elbit Systems ud fra deres track record, må de principper, man lægger til grund for analysen, være som at sælge elastik i metermål." Ruslands krig mod Ukraine har vist sig at være en mulighed for Elbit Systems til at udvide sit eksportmarked, og for Leila Stockmarr er dét den vigtigste forklaring på, at den omstridte våbenproducent igen er inde i varmen trods omfattende tidligere kritik fra rød blok. "Det er kernen i problemstillingen. På grund af Ruslands invasion af Ukraine vælger man nu at se bort fra kritikken på grund af det større problem," siger hun.
Kilder: Information, lørdag, s. 4, mandag, s. 8-9; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3

Andre EU-historier

Migration: Presset mod Europas ydre grænser vokser kraftigt
EU's grænseagentur, Frontex, advarer om, at der ikke siden 2016 har været så højt et antal af ulovlige grænsekrydsninger og frygten for en ny flygtningekrise vokser, skriver Jyllands-Posten lørdag. I Østrig opfordrer kansler Karl Nehammer til, at EU bruger milliarder på at opføre nye grænsehegn, som kan holde en stigende strøm af illegale migranter væk. Det har EU-Kommissionen dog flere gange afvist og i Stockholm gentog Ylva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender, at der ikke er penge til hegn i EU-budgettet. Frontex oplyser, at der i 2022 blev konstateret omkring 330.000 irregulære grænsekrydsninger ved unionens ydre grænser, hvilket er en stigning på 64 pct. i forhold til året før og tallene medregner ikke de næsten 13 millioner ukrainske krigsflygtninge, som siden den 24. februar 2022 har krydset EU's grænser til Ukraine og Moldova. I denne uge fremlagde EU-Kommissionen en række forslag, som allerede torsdag blev drøftet på et møde mellem EU's justits- og indenrigsministre i Stockholm. Her var der bl.a. enighed om, at der skal skrues markant op for hjemsendelsen af afviste asylansøgere, og at EU skal reagere langt mere hårdt over for tredjelande, som ikke vil tage deres borgere tilbage. Fra Maria Malmer Stenergard, Sveriges indenrigsminister, lød det: "Migration er et meget presserende emne i EU. Mange EU-lande har nu flere asylansøgere end i 2015 og 2016." Den voksende migrantstrøm skal også i februar drøftes af EU's stats- og regeringschefer på et topmøde.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 19

Sikkerhedspolitik: Demokratierne giver Putin svar på tiltale
I Signatur i Politiken mandag skriver korrespondent, Michael Seidelin, blandt andet: "I debatten i Tyskland og blandt de lande, der støtter Ukraine mod den russiske aggression, har spørgsmålet i de seneste uger lydt: Kampvogne eller ikke kampvogne? Risikerer vi at optrappe krigen og udløse voldsomme russiske reaktioner - eller giver vi præsident Putin frit spil ved at lade ham handle, som han vil? Der er ingen lette svar. [...] For de kinesiske og russiske ledere kan demokratierne forekomme svage med langsommelige beslutningsprocesser og ledere, der skal stå til regnskab i parlamenter, i medierne og ovenikøbet over for deres befolkninger. Men Xi Jinping og Vladimir Putin overser helt, at de vestlige demokratier både indenrigspolitisk, internt i deres respektive alliancer og i deres gensidige relationer kommer styrket ud af selv langvarige forhandlinger og ofte hårde interne diskussioner som dem, der senest har fundet sted mellem de tre partier i den tyske regering. Der er enighed om at gå videre, når beslutningerne er taget, og det samme gælder i selv tunge apparater og institutioner som EU. Det kan gå langsomt, der bliver indgået tvivlsomme kompromiser, men ingen kan påstå, at EU eller Nato i dag er svage og handlingslammede institutioner. [...] De nye våben til Ukraine er nødvendige. Vladimir Putin må ikke ende som sejrherre, hvilket ville være en ulykke for Ukraine og et katastrofalt signal til resten af verden. Vi skal vise, at demokrati er stærkere end diktatur, og at vold og angrebskrig ikke betaler sig."
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Putins læderklædte natulve er igen begyndt at røre på sig i Europa
Natulvene er ikke som andre motorcykelbander, det er en ultranationalistisk politisk organisation, som er parat til at gå i krig for sine værdier og deres tætte samarbejde med Putin har fået dem på samtlige vestlige sanktionslister, skriver Politiken mandag. Den 9. januar blev 30-års jubilæet for de bosniske serberes selvudråbte republik fejret, hvilket går stik imod den eksisterende fredsaftale i det eksjugoslaviske land. Under ceremonien tildelte arrangøren af paraden, lederen af de bosniske serbere, Milorad Dodik, en æresmedalje til Ruslands præsident, Vladimir Putin, for "Putins patriotiske bekymring for den serbiske republik", lød det fra Dodik. I Bruxelles var reaktionerne på Milorad Dodiks handling lige dele forfærdelse og vrede, da det blot er en måned siden, at Bosnien & Hercegovina fik status som kandidatland. "Der er ikke plads i EU til at belønne politikere, der beordrer ødelæggelse af et naboland og drab på dets folk," kommenterede EU-Kommissionens talsmand, Peter Stano. Da den iøjefaldende motorcykelgruppe Natulvene kørte forbi Milorad Dodik på talerstolen, fik den også en bemærkning med på vejen, hvor gruppen blev rost for at udbrede det ortodokse kristne budskab og for sit ønske om at "gøre den serbiske republik lige så stærk som moder Rusland". Natulvenes indblanding i kampene i Donbas fik både USA og Canada til at sætte gruppen på sanktionslister og i juli 2022 fulgte EU i trop. I Europa ved man, at der er afdelinger af Natulvene i Belarus, Letland, Ukraine, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet, Montenegro, Nordmakedonien, Bulgarien, Serbien og Bosnien&Hercegovina, men det vides ikke, hvorvidt den russiske stat også sponsorerer eller på anden vis kanaliserer penge til Natulvenes afdelinger i Europa.
Kilde: Politiken, mandag, s. 8

Udenrigspolitik: Muslimske lande opfordrer EU til at forhindre koranafbrændinger
Demonstrationer mod - og fordømmelser af - Rasmus Paludan fortsætter i store dele af de muslimske lande og nu går Saudi-Arabien og Kuwait forrest i opfordring til EU om at skride ind over for Koranafbrændinger, skriver Kristeligt Dagblad. ”Vi opfordrer alle europæiske regeringer, hvor disse ekstremistiske krænkelser har fundet sted, til omgående at konfrontere denne praksis,” står der i meddelelsen fra Saudi-Arabiens udenrigsministerium. Kuwaits udenrigsminister, sheikh Salem Abdullah Al-Jaber Al-Sabah, fordømmer også hændelserne og ifølge det kuwaitiske nyhedsbureau Kuna opfordrer han ”det internationale samfund til at tage ansvar og stoppe de uacceptable handlinger og fordømme alle former for had og ekstremisme samt at stille gerningsmændene til ansvar.” I Pakistan har der i mere end en uge fundet demonstrationer sted og på Twitter sender landets premierminister, Shehbaz Sharif, en opfordring til den civiliserede verden: ”En dansk politikers stærkt krænkende vanhelligelse af den hellige Koran er den tredje sådanne hændelse i træk. Det bør fordømmes kraftigt af den civiliserede verden. Behovet for global bekæmpelse af islamofobi kunne ikke være mere presserende, end det er nu. Vi er dybt sårede,” skriver han. Efter afbrænding af koranen foran den tyrkiske ambassade i Sverige og Danmark har Tyrkiet udstedt en officiel advarsel til muslimer, der rejser til USA og EU-lande mod ”et farligt niveau af religiøs intolerance og had i Europa” og i en separat meddelelse skriver det tyrkiske udenrigsministerie, at der ”på det seneste har været verbale og fysiske angreb mod fremmede samt racistiske angreb i USA.” ”Afbrændingen af den hellige Koran i Europa er ikke en begivenhed, der kan affejes ved at sige, at det er nogle få fanatikeres provokation. At tillade dette er at fremme det onde. Det er hadforbrydelser og en belønning til fanatismen,” siger den tyrkiske præsident Recep Erdogans talsmand og rådgiver, Ibrahim Kalin.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Klima: Selvfølgelig skal ulven også være her. Vi skal faktisk være taknemmelige
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF. Hun skriver blandt andet: "Så skal vi til det igen: Ulvens eksistensberettigelse debatteres heftigt i Danmark. Særligt kører Venstre en skræmmekampagne, hvor partiet opildner til fri jagt på ulven og vil have lempet EU's habitatdirektiv, som beskytter ulven og andre truede arter. Suk. Det er helt skævt. [...] Det er kun godt for vores natur, at ulvene er genmigreret til Danmark. Vi er nemlig det mest opdyrkede land i Europa og det mest artsfattige, så vi skal være taknemmelige for en mere vild natur, hvor biodiversiteten forbedres. Ulvene tager de svage og syge dyr i hjortevildtbestanden. [...] Vi lever i en tid, hvor teknikken giver os løsninger. En ulv er lige blevet gps-mærket i Danmark, og flere vil blive gps-mærket og fulgt, så vi ved, hvad de foretager sig. Vi kan indhegne vore husdyr med elhegn og sikre dem. Vi skal ikke tilbage til 1800-tallets wild west-forvaltning, hvor man skyder, før man tænker. Vi skal udrydde konflikterne, ikke arterne."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10

Udenrigspolitik: Danmark overvejer at skære i bistanden til et afrikansk land, der satser på Putin
Rusland er i færd med at udvide sin interessesfære i Afrika, hvilket skaber dansk bekymring og nu kræver flere partier at høre om regeringens planer for bistanden til bl.a. Burkina Faso, skriver Jyllands-Posten mandag. "Det er meget bekymrende, at det burkinske militærregime nu har bedt de franske specialstyrker forlade Burkina Faso. Vi er i tæt dialog med vores partnere i EU samt andre ligesindede lande om vores fortsatte engagement i landet," siger udviklingsminister Dan Jørgensen (S). Ifølge udenrigsministeriet er situationen i Burkina Faso forværret både politisk, sikkerhedsmæssigt og humanitært. Danmark har for perioden 2021-2025 afsat over 1 mia. kr. i udviklingsbistand til Burkina Faso, men efter militærkuppet er dele af støtten blevet tilbageholdt. Men nu kræver flere oppositionspartier på Christiansborg altså klare svar fra den danske regering på, hvad der skal ske med bistanden efter Putins indtog i landet. "Hvis man vælger Putin, som i øjeblikket udgør den største militære trussel mod Danmark og Nato, så vælger man Danmark fra, og så lukker kassen. Vi er nødt til at være mere konsekvente i Vesten, for vi er ved at tabe det her spil i Afrika til Kina og Rusland," siger Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti. SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, kalder udviklingen i Burkina Faso "stærkt bekymrende, og siger: "Danmark kan godt stadig støtte civilbefolkningen og andre tiltag, hvis det kan sikres, at man ikke understøtter militærregimet i landet." Samme toner kommer fra tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach, der i dag er udenrigsordfører for De Radikale: "Vi skal sikre, at danske skattekroner hverken går til korruption eller Wagnergruppen. Men vi bør ikke trække os helt fra samarbejdet med landets regering. Det svære dilemma er, at det er befolkningen, som bliver straffet allerhårdest, hvis vi trækker støtten."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Finansielle anliggender: Global økonomi har ramt bunden og er langsomt på vej op igen
I en økonomisk kommentar i Børsen mandag, skriver Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen, blandt andet: "Det seneste år kan investeringsmæssigt bedst beskrives som en lang række af kriser. Krig i Ukraine, energimangel, inflation, stigende renter, faldende børskurser, optrapning af USA/Kina-konflikten og ikke mindst fald i europæiske reallønninger. [...] Der er det sidste år sket en del store fremskridt. EU står stærkere sammen end i mange år. Nato er styrket. Rusland er økonomisk og militært svækket. Europa og USA står sammen. Vi er ved at lære at spare på energien. Biden-administrationen har fået vedtaget en historisk plan på 369 mia. dollar med det formål at støtte alle former for grøn energi. Renten er igen positiv, hvilket på sigt er godt for økonomisk stabilitet. [...] Men stigningerne i energipriserne sidste år fik igangsat en inflationsproces, som vi endnu ikke helt ved, hvor lander. En stor del af energiprisstigningen er ikke inflation, men derimod udtryk for, at energi, råvarer og fødevarer er blevet dyrere. Og vi har heldigvis ikke set en egentlig lønprisspiral, som den man oplevede i 1970'erne. Den såkaldte kerneinflation er i USA og EU omkring 4-5 pct. p.a. Dette er bestemt alvorligt. Men meget tyder på, at energipriserne har toppet, og at det med en vis forsinkelse også vil trække råvarepriser og fødevarepriser m.v. ned igen. [...] På lidt længere sigt er det vores opfattelse, at inflationen vil falde tilbage mod et niveau omkring 2-3 pct. I USA vil inflationen nok ligge lidt højere end i EU, fordi amerikanerne har højere vækst og dermed større mangel på arbejdskraft, end vi har i EU. [...] De store gevinster, som vi fik ved digitalisering og outsourcing af produktionen til lande med lavere omkostninger, får vi ikke længere. Disse effekter er delvist udtømt. Det betyder, at vi i fremtiden vil have en højere inflation og en højere rente end tidligere.”
Kilde: Børsen, mandag, s. 18-19

Klima: Lange udsigter for EU-forbud mod evighedskemikalier
Danmark og fire andre lande sendte den 13. januar et forslag om et EU-forbud mod pfas-stoffer til EU's Kemikalieagentur, men nu lyder opråbet fra Danmarks Naturfredningsforening og Forbrugerrådet Tænk, at Danmark bør udfordre EU's indre markeds lovgivning, som betyder, at Danmark ikke kan gå enegang med nationalt forbud mod pfas-stoffer. Det skriver Børsen mandag. “Det her er så alvorligt, at vi bør afprøve grænserne for at gå enegang i EU. Vi bør række hånden ud til de fire andre lande bag forslaget og se, om de også vil lave et nationalt forbud. Det vil sende et signal til EU om, at de skal speede processen op,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Formanden for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, understreger, at brugen af pfas-stoffer skal reguleres i EU, men hun frygter, at et EU-forbud kan være årevis undervejs, hvilket Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet er enig i. Hun mener, at der kan gå fem-ti år, før et eventuelt EU-forbud er implementeret. Derfor synes Christel Schaldemose også, at der skal handles nationalt. “Men vi kan ikke lave et totalforbud i Danmark, fordi vi er underlagt EU's markedsregler. Dog er der stadig områder, hvor vi har national kompetence. F.eks. når det gælder fødevarekontaktmateriale, hvor Danmark allerede har forbudt stofferne i bl.a. pizzabakker,” siger hun.
Kilde: Børsen, mandag, s. 11

Landbrug: CO2-afgift på landbrug er tudetosset
Børsen bringer et debatindlæg af Asger Christensen (V), medlem, Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Det er ikke kun håbløst, men også kulsort at indføre en CO2-afgift på landbruget i Danmark. For med dansk enegang vil vi unægteligt skubbe produktion og arbejdspladser ud af landet. Udledningen vil ryge til andre lande, der ikke er lige så langt fremme med omstillingen som os og derfor har en højere udledning. Det er hverken godt for klimaet eller økonomien. Derfor har min holdning ikke ændret sig, selvom vi har fået en ny regering. En CO2-afgift skal som minimum være på EU-niveau. Kun sådan bevarer vi konkurrenceevnen, styrker økonomien og gør noget godt for klimaet. [...] Lige nu diskuterer vi i EU, hvordan vi bedst kan skabe fælles EU-certificeringer for kulstoffjernelse, så vi både kan reducere drivhusgasser og samtidig lagre dem aktivt i jorden. Det er smart, det er grønt, og det er fælleseuropæisk. På den måde sikrer vi lige vilkår og skaber et sundere og grønnere produktionsmiljø for de europæiske landbrug. Jeg vil arbejde benhårdt på at få spørgsmålet om en fælles EU-CO2-afgift ind i diskussionen, når Europa-Parlamentet snart skal behandle Kommissionens forlag om certificering af kulstoffjernelse. Det vil være sund fornuft at stå sammen i Europa om en fælles CO2-afgift på landbruget, så vi i Danmark ikke bare skubber klimaregningen ud af landet og lukker øjnene for de klimamæssige konsekvenser ved at rykke produktionen til et andet land, hvor udledningerne er langt større."
Kilde: Børsen, mandag, s. 35

Finansielle anliggender: Stor risiko for økonomiske fejltrin i 2023
Børsen bringer mandag en økonomisk kommentar af Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank, som blandt andet skriver: "Når man går gennem et mørkt rum, tager man små skridt. Sådan sagde Mario Draghi, den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), i 2019 om, hvordan man efter hans mening fører pengepolitik. Man ved ikke med sikkerhed, hvad der sker i økonomien, og hvad fremtiden vil bringe, og man forsøger, så godt man kan, at gøre det rigtige med renter og andre instrumenter - men lidt ad gangen, så man kan nå at se, hvordan det virker. Mario Draghis efterfølger Christine Lagarde og hendes kolleger i ECB's ledelse, og for den sags skyld i de fleste andre vigtige centralbanker, har bare ét problem. De er blevet taget på sengen af den voldsomme inflation i 2022, og når man er sent på den, så duer de små skridt ikke. [...] I denne uge får vi formentlig et ekstra halvt procentpoints renteforhøjelse fra ECB, som i renteforhøjelsernes historie tæller som et stort skridt. I USA vil man nok sætte tempoet ned og komme et kvart procentpoint på onsdag, men det er jo altså oven på alle de andre renteforhøjelser. [...] Hverken centralbanker eller vi andre var gode til at forudse inflationen i 2022, mildest talt, og kan nemt tage fejl igen. Det tager tid, fra man ændrer renten, til det rammer økonomien. Det er absolut muligt, at stramningerne er eller bliver så store, at det udløser en unødvendigt dyb krise. Man kan faktisk godt argumentere for, at de fleste kriser de sidste mange år netop er et resultat af pengepolitik, der rammer skævt. Centralbankerne har ikke rigtig andet valg lige nu end at blive ved med at småløbe gennem det mørke rum, men det betyder bare, at de nemt kommer til at vælte noget undervejs."
Kilde: Børsen, mandag, s. 34

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Bødskov i samråd om sorte og grønne investeringer: Reguleringen sker bedst gennem EU
Torsdag var erhvervsminister Morten Bødskov (S) indkaldt til samråd, hvor Lisbeth Bech-Nielsen (SF) ville have svar på, hvordan regeringen forholder sig til Klimarådets anbefaling om rammebetingelserne, der begrænser sorte investeringer og fremmer grønne investeringer, skriver Altinget fredag. Erhvervsminister Morten Bødskov mener, at den finansielle sektors investeringer skal reguleres gennem EU. "Jeg mener, at reguleringen på dette område bedst sker gennem regulering i EU. På den måde får den finansielle sektor på tværs af EU fælles rammevilkår, og reglerne får også større effekt," lød det fra erhvervsministeren. SF mener dog ikke, at det er ikke tilstrækkeligt.
Kilde: Altinget, fredag

Migration: Sverige giver automatisk afghanske kvinder beskyttelse. Danmark vurderer fra sag til sag
Selvom EU's asylkontor og Sveriges myndigheder vurderer, at enhver afghansk kvinde er forfulgt, vil Danmark ikke gøre det samme. Flygtningenævnet vurderer hver enkelt sag konkret og individuelt og nævnets praksis møder undren fra Dansk Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder, skriver Information lørdag. EU's asylkontor, EUAA - hvis rolle er at rådgive EU-lande i anliggender vedrørende asyl - er for nylig nået frem til, at afghanske kvinder og piger "generelt er i risiko for forfølgelse og er derfor berettiget til flygtningestatus" og udmeldingen har betydet, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg har besluttet at afholde endnu et ekstraordinært møde mandag for at drøfte de nye oplysninger. Asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer, mener, at det er positivt, at Flygtningenævnet anerkender, at situationen er blevet værre for afghanske kvinder, og at man vil genoptage sager. Men hun "savner den juridiske forklaring på, hvorfor nævnet ikke mener, at enhver afghansk kvinde må være omfattet af flygtningekonventionen". "Jeg har svært ved at forestille mig en afghansk kvinde, som ikke ville få asyl og opholdstilladelse efter flygtningekonventionen i Danmark. Men nu må vi se, når nævnet laver konkrete afgørelser fremadrettet. Det er ganske få sager indtil videre," siger Singer. I en juridisk analyse på the European Journal of International Laws blog vurderer Nikolas Feith Tan, seniorforsker ved Insitut for Menneskerettigheder, og ph.d. Meltem Ineli Ciger, der forsker i flygtninge- og migrationsret, at "alle afghanske kvinder og piger [bør] accepteres som flygtninge som en gruppe og ikke være forpligtet til at bevise en individuel risiko for alvorlig skade", hvilket er samme konklusion som den svenske udlændingemyndighed Migrationsverket og EUAA er nået frem til.
Kilde: Information, lørdag, s. 1, 9

Interne anliggender: Et Rwanda-lejren fup eller genial?
Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Siden 2018 har Socialdemokratiet villet etablere et modtagecenter for asylansøgere, der kommer til Danmark, i et land uden for EU. I de seneste knap to år mere specifikt i det centralafrikanske land Rwanda. Og lige så længe har et spørgsmål været rejst fra alle sider, fra eksperter, politikere, medier. Er det her alvorligt ment? Kan og vil Socialdemokratiet virkelig sætte flygtninge ombord på et fly til Afrika, så snart de sætter foden på dansk jord, og er det overhovedet muligt i forhold til de konventioner, Danmark har indgået internationalt? Med andre ord: Er det omdiskuterede Rwanda-forslag bluff og sofistikeret spin? En intention, som aldrig for alvor er tænkt realiseret, men har til formål at signalere stram udlændingepolitik og tiltrække blå vælgere til Socialdemokratiet. [...] Nu er de omstridte planer igen til debat, fordi udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad i et interview har formuleret sig på en måde, som kan tolkes i retning af, at den nye regering sætter bestræbelserne på at etablere rent danske modtagecentre i Afrika på pause. "Det er klart, vi indleder jo ikke forhandlinger lige nu om at lave et dansk modtagecenter i Rwanda. De konkrete ting om, hvordan økonomien skal være, hvordan praktikken skal være ... det går vi ikke videre med nu, fordi der nu er en bevægelse på det europæiske niveau," sagde han til Altinget. Til Berlingske siger han, at der nu er to spor, man forfølger, et EU-spor, hvor man vil etablere centre med EU-lande, og det hidtidige danske spor. "Det er klart, at det selvfølgelig ikke kan gå helt lige så stærkt, når man har to spor," siger Kare Dybvad Bek. Man fornemmer, at regeringen har droppet den danske sologang, som er den kontroversielle, som blandt andet bragte Socialdemokratiet og De Radikale på kant før valget. [...] Så nu er der to uopklarede spørgsmål. Det første er, om forslaget er fup og spin eller et genialt columbusæg, det andet er, om regeringen reelt har droppet det eller ej. Resultatet er i hvert fald, at Kaare Dybvad Bek taler tåget og uklart."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Finansielle anliggender: I to år har inflationsprognoserne været pilskæve. Så hvorfor skal vi tro dem nu?
I Perspektiv i Børsen lørdag skriver økonomisk korrespondent Kenneth Praefke blandt andet: "Troels Kromand Danielsen har været prognosechef i Nationalbanken i halvandet år. Eller præcis i den periode, hvor Nationalbanken har skudt meget langt forbi i deres inflationsskøn. “Jeg er velbevandret udi at forklare, hvorfor det ikke gik, som vi skønnede,” siger Troels Kromand Danielsen, der er tidligere cheføkonom i Nykredit. Ligesom stort set alle andre prognosemagere så Nationalbanken ikke det inflationsbjerg, der stod foran de vestlige økonomier i 2022. “Når verden rykker så vildt, som den har gjort, får man det, der ligner meget store fejlskøn,” siger Troels Kromand Danielsen. Han mener dog, at det ser værre ud, når man kigger på de rå tal end de vurderinger og analyser, som Nationalbanken pakker sine prognoser ind i. [...] Den amerikanske centralbank, Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Valutafond og OECD undervurderede alle, hvor meget inflationen ville stige i 2022, og at den fortsat er høj i 2023. Det samme gjorde Finansministeriet og De Økonomiske Råd - populært kaldet vismændene. [...] “Vi må bare erkende, at vores institution i lighed med andre har undervurderet, hvor høj inflationen skulle op. Der udestår en fagøkonomisk samtale om, hvordan vi kunne gå så galt i byen,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard. [...] Usikkerheden om løndannelsen, hvor aggressivt centralbankerne vil gå til værks, og hvor hurtigt renteforhøjelserne slår igennem på økonomien, “er alt sammen noget, der gør, at alt, hvad vi gætter på i 2023, sådan set er … gætværk,” som overvismanden formulerer det."
Kilde: Børsen, lørdag, s. 4-11

Institutionelle anliggender: Margrethe Vestager: Jeg tror, eftertiden vil dømme os alle
Politiken bringer søndag et interview med ledende næstformand i Europa-Kommissionen og konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som fortæller om perspektiverne for et EU og Europa med krig. Hun mener, at EU er blevet trykket tættere sammen, efter at krigen i Ukraine brød ud. "Hvis man ser tilbage, kunne man have troet, at nu sker der nogle slemme ting, og så kommer der helt sikkert også en institutionel krise. Så vil parlamentet, rådet og kommissionen drive væk fra hinanden, og de vil skændes. Og det er faktisk ikke sket. Tværtimod er man kommet tættere på hinanden. Så jeg tror, at man skal klynge sig til håbet om, at der er politisk ledelse og handlekraft i Europa," siger hun. Politikens chefredaktør Christian Jensen spørger Margrethe Vestager, om det ikke er problematisk, at den drivende kraft ikke kommer fra Tyskland, men fra de perifere lande, såsom Polen og de baltiske lande, som har været drivende i at få kampvognene af sted til Ukraine. "Men din præmis er jo her, at Europa er Tyskland. Og den præmis er jeg uenig i, fordi det ikke er sådan, jeg oplever samarbejdet i hverdagen," svarer hun og fortsætter: "I øjeblikket er Polen og de baltiske lande ikke i kanten af Europa, men midt i. Europas geografi flytter sig, globussen er blevet drejet, og nu er grænsen til Ukraine centralt i Europa. Og jeg synes, det er en rigtig god ting, at der er en udfordring til præmissen om, at Tyskland er Europa." Margrethe Vestager ser ikke Tyskland som den eneste skyldige i det spørgsmål om, hvordan eftertiden vil dømme landet i forhold til gasleverancerne fra Rusland, hvor hun mener, at vi alle i Europa passivt har accepteret det, og at "billig, udenlandsk fossil energi var godt for europæisk velstand". "Jeg tror, eftertiden vil dømme os alle sammen. Vi har alle nydt godt af, at Tyskland har gjort sig afhængig af russisk gas. Det er jo ikke noget, som kun har været til gavn for Tyskland, men for os alle sammen. Putin læste vores svaghed fuldstændig soleklart. Vi vil hellere være rige, end vi vil være sikre," fortæller hun, men tilføjer så: "Det er ved at blive balanceret i øjeblikket."
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Institutionelle anliggender: Brexit har givet det endelige skub mod genforening af Irland, mener Sinn Féin
Sinn Féin, der er det største parti i Nordirland, mener, at genforening af Irland er mere eller mindre uundgåelig, skriver Politiken søndag. Partiets ledelse spår, at der vil komme en folkeafstemning i dette årti. Sinn Féins nordirske leder, Michelle O'Neill, står til at blive ny førsteminister, hvor det vil være første gang siden Nordirlands grundlæggelse i 1921, at landet skal ledes af et parti, der går ind for genforening med Irland. "Vores momentum er ikke til at tage fejl af. Valget i nord var et krystalliserende øjeblik, et klarhedens øjeblik, hvor forandringens omfang blev klar for alle. Tænk, at Michelle O'Neill fra landsbyen Clonoe i Tyrone, en irsk republikaner, skal være førsteminister i nord. Alle, der er bekendt med Irlands historie, vil anerkende dette øjeblik som skelsættende. Man kan ikke overvurdere betydningen af det," siger Mary Lou McDonald, formand for Sinn Féin. Brexit, har skabt en handelsgrænse mellem Nordirland og det øvrige kongerige, mens grænsen mellem Irland og Nordirland er forblevet umærkelig og Sinn Féin mener, den kaotiske skilsmisse fra EU, som har kostet Storbritannien dyrt, har fået flere nordirere til at ønske genforening. "Brexit var radikalt og risikabelt, og det har haft betydning for opbakningen. Men det har pandemien også. Det var en eksistentiel krise, hvor vi på vores lille ø oplevede to forskellige standarder i håndteringen. Så der er mange faktorer bag vores momentum, og jeg tøver ikke med at sige, at vi får en folkeafstemning om genforening i dette årti. Det er i dette årti, at forandringen vil ske," siger Mary Lou McDonald. Fra Michelle O'Neill lyder det: "I sidste ende skal beslutningen handle om, hvorvidt genforeningen gør folks liv bedre. Det er vores bedste salgstale: At genforeningen vil forbedre folks liv. En anden god salgstale er, om folk ønsker at være en del af et indadskuende Brexit-Storbritannien eller et stadig mere udadskuende, inklusivt Irland som en del af EU? Det er det, vi kommer til at råbe fra hustagene."
Kilde: Politiken, søndag, s. 14

Udenrigspolitik: Det ringer ind til slutspil for Erdogan
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Robert Ellis, Tyrkiet-analytiker og international rådgiver. Han skriver blandt andet: "Det var ualmindelig dumt af Sverige at lade Rasmus Paludan afbrænde en koran foran den tyrkiske ambassade i Stockholm, fordi det er vand på den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans mølle. Den 14. maj står Erdogan over for det, der er hans største og måske sidste udfordring, et parlaments- og præsidentvalg. Og Erdogan skyr ingen midler for at vinde. [...] Europa-Parlamentet har fordømt Tyrkiets destabliserende rolle i det østlige Middelhav, og Erdogan har endda truet Grækenland med et missilangreb. Siden 2016 har Tyrkiet invaderet Syrien tre gange og besat en del af det nordlige Syrien. Nu truer Erdogan med en fjerde operation rettet mod de syriske kurdere, der med amerikansk støtte bekæmper Islamisk Stat. Det er alt sammen beregnet til at sikre Erdogan den fornødne politiske opbakning i Tyrkiet og både hans og regeringspartiet AKP's genvalg. [...] Derfor har Rasmus Paludan spillet Recep Tayyip Erdogan et trumfkort i hænderne, som han givetvis vil bruge til at cementere sit styre. [...] Som Erdogan har gjort ved at stemple kurderne som Tyrkiets fjender, giver Paludans koranafbrænding ham en oplagt mulighed for at optræde som en ny Saladin (som ironisk nok var kurder), der forsvarer islam mod de blasfemiske korsriddere. Hvis det ikke lykkes, er der en anden udvej. På samme måde som USA's tidligere præsident Donald Trumps tilhængere gjorde i Washington, og som Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaros tilhængere gjorde i Brasilia, kan Erdogan prøve at styrte Tyrkiets forfatning. Dertil har han sin egen milits, Sadat, der svarer til Blackwater i USA og Wagner-gruppen i Rusland, og lokale vagtværn. På samme måde som Putin i Rusland er det utænkeligt, at Erdogan er indstillet på at tabe magten uden kamp."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 58

Migration: Vi kan ikke samarbejde med Rwanda
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Hun skriver blandt andet: "Regeringen er på rette kurs, når den nu sætter planerne om et modtagecenter for asylsøgere i Rwanda i bero. Men begrundelsen bør ikke alene være, at Danmark arbejder på en fælles asylløsning med andre EU-lande. For det holder en dør åben for et samarbejde med styret i Rwanda, der begår alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Hverken Danmark eller andre EU-lande kan forsvare et samarbejde med Rwandas regering om at modtage asylsøgere, når selvsamme regering støtter en oprørshær, der begår overgreb på congolesiske mænd, kvinder og børn. Rwandas støtte til oprørsgruppen, der er kritiseret af både EU, FN, USA og desuden af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Jyllands-Posten den 16. januar 2023), bør derimod være det sidste søm i ligkisten for et modtagercenter i Rwanda. Og Danmark bør bruge den opgraderede diplomatiske tilstedeværelse i Rwanda til at lægge yderligere pres på styret for at droppe støtten til M-23. [...] Udover den direkte hjælp til congolesiske flygtninge i Uganda giver vi økonomisk støtte, landbrugsredskaber og frø til det hårdt prøvede lokalsamfund i Uganda, der modtager de mange flygtninge. Denne nærområdeindsats forebygger konflikter mellem flygtninge og lokalsamfund og kan forhindre nye flygtningestrømme i regionen og mod Europa. Men den løser ikke årsagen til flygtningestrømmen - de væbnede konflikter og overgrebene på uskyldige civile i DR Congo. Vi mener, at det internationale samfund bør gøre alt, der er muligt, for at standse konflikterne. Og vi mener, at Rwandas støtte til oprørsgruppen M-23 - og dermed indirekte støtte til overgreb på civilbefolkningen - bør endelig begrave samarbejdet med styret i Kigali om et modtagecenter for asylsøgere."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 54

Sikkerhedspolitik: Det er verdens held, at Joe Biden er vokset op med Anden Verdenskrig
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af TV2-korrespondent og JP-klummeskribent, Ulla Terkelsen, som blandt andet skriver: "Det er måske et held for verden, at den amerikanske præsident, Joe Biden, er så ældgammel. Han er født i november 1942. Det er tre år efter Anden Verdenskrigs udbrud i september 1939 efter det tyske overfald på Polen. Og USA gik ind i Anden Verdenskrig i december 1941. Altså året inden Biden blev født. Han er med andre ord et krigsbarn ligesom mig. [...] Hvis Biden ikke havde været krigsbarn, så havde han ikke haft en umiddelbar forståelse for den serie komplicerede europæiske skærmydsler, der førte frem til den amerikanske beslutning om at levere Abrams-kampvogne til Ukraine. Den amerikanske beslutning frigjorde nemlig derefter den tyske og meget diskuterede Leopard 2-beslutning. Og gav dermed frit slag for leverancer af tyske Leoparder fra alle de lande, der holder med Ukraine. Den amerikanske Abrams-beslutning fremkaldte altså en dominoeffekt. [...] Spørgsmålet er, hvordan den gamle amerikanske præsident tolker risikoen for en gentagelse. Om netop hans viden om fortiden på den ene side får ham til at holde sig tilbage i den militære støtte, altså over for Ukraines stadigt voksende krav om våbenhjælp, nu vil de have kampfly, af frygt for optrapning. Om sporene skræmmer fra Anden Verdenskrig og får ham til at være ekstra forsigtig. Eller om hans historiske indsigt på den anden side fører til det stik modsatte, altså slå stærkt til nu, ellers breder krigen sig og bliver en europæisk storkrig. Vi ved ikke, hvilken vej han vil svaje. Vi gætter på, at foråret bliver blodigt. Ellers spørg polakkerne og balterne."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 56

Udenrigspolitik: Nye skyderier i Jerusalem
Den israelske redningstjeneste Magen David Adom har oplyst på Twitter, at lørdag blev to mænd alvorligt såret efter skudangreb i Østjerusalem, skriver Berlingske og Politiken søndag. Både Israels politi og Magen David Adom betegner episoden som et terrorangreb og politiet oplyser samtidig, at den formodede gerningsmand, en 13-årig palæstinensisk dreng, er blevet uskadeliggjort og såret på gerningsstedet. Skudepisoden finder sted dagen efter, at syv israelere blev dræbt og tre andre såret af skud i bydelen Neve Yaakov i Østjerusalem, hvor en en 21-årig palæstinensisk mand ifølge israelsk politi stod bag dette angreb. Under sin flugt blev han skudt og dræbt af politiet. Ifølge Politiken udtrykker den militante bevægelse Hizbollah, sin støtte til angrebet. En talsperson for militæret oplyser, at det israelske militær nu vil opruste på Vestbredden. Angrebene har udløst politiske reaktioner fra blandt andet USA, Tyskland og Saudi-Arabien samt EU. Fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, lyder det ifølge AFP: "Den Europæiske Union anerkender fuldt ud Israels legitime sikkerhedsmæssige bekymringer, som er blevet godtgjort ved de seneste terrorangreb. Men det må understreges, at dødbringende magt kun skal anvendes som sidste udvej, når det er strengt uundgåeligt for at kunne beskytte menneskeliv." Den seneste tid har været præget af store spændinger i Israel og de besatte palæstinensiske områder, hvor ni palæstinensere torsdag blev dræbt af israelske sikkerhedsstyrker i byen Jenin. Ifølge de israelske myndigheder tilhørte de alle den militante bevægelse Islamisk Jihad. Natten til fredag udførte Israel et missilangreb mod Gaza, hvor 15 militære mål blev ramt, men ingen personer mistede livet. Missilangrebet var et modsvar på to raketter, der forinden var blevet affyret fra Gaza mod Israel.
Kilder: Berlingske, søndag, s. 10; Politiken, søndag, s. 13

Detaljer

Publikationsdato
30. januar 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark