Tophistorier
Ukraine beder Danmark om våben
Venstre og SF er parate til at sende våben til Ukraine, skriver Politiken lørdag. Ukraine har nemlig afleveret en liste til det danske Udenrigsministerium med de våben, de ønsker at modtage. Listen er også afleveret til andre vestlige lande i håb om at afskrække Rusland fra at angribe. Hvis Rusland alligevel angriber, så er våbnene med til at hjælpe Ukraine med at forsvare sig. USA og Storbritannien har allerede sendt blandt andet Javelinmissiler og antipansermissiler afsted til Ukraine, og flere lande lover at gøre det samme. Den danske regering har afvist at sende våben til Ukraine, men Venstres udenrigsfører, Michael Aastrup Jensen, opfordrer regeringen til at sende våben afsted, eller købe af andre lande der har våbnene, og på den måde agere som mellemmand. "Vi skal være 100 procent i deres lejr, ikke bare 90 procent," siger han. Søndag meddelte statsminister Mette Frederiksen, at hun er klar til at støtte Ukraine med våben og andet militært udstyr, skriver Jyllands-Posten i dagens avis. Hun vurderer også, at den russiske militæroprustning ved Ukraines grænser udgør en så alvorlig trussel mod Danmark, at hun varsler flere penge til det danske forsvar og militært bidrag i Baltikum, hvis krisen eskalerer. Udmeldingen møder forskellige reaktioner blandt regeringens støttepartier. Enhedslisten udenrigs- og forsvarsordfører, Eva Flyvholm, anser situationen som dybt alvorlig, men hun mener, at det er for farligt at have fokus på militære løsninger. Derimod skal fokus være på politiske forhandlinger. De Radikale afviser ikke den danske våbenleverance til Ukraine, men mener at det skal være en koordineret øvelse i EU eller Nato-regi, og ikke en unilateral dansk beslutning. Det mener partiets udenrigs- og forsvarsordfører Martin Lidegaard. Hos Venstre bakker udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen op om regeringens planer om militært udstyr, hvis krisen forværres. SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, mener ikke, at der skal være nogen begrænsning for hvad Danmark kan hjælpe Ukraine med, og han mener også at der bør tales om sanktioner mod russisk gas. Mette Frederiksen fortæller i et interview med Jyllands-Posten søndag, at hun er parat til at afsætte flere penge til det danske forsvar og til at støtte Ukraine med våben. Hun mener, at Ukrainekrisen er den mest alvorlige trussel siden Den Kolde Krig. Ruslands aggressive fremfærd udgør en alvorlig trussel for Danmark og det øvrige Europa, og der er en reel risiko for at situationen kan udvikle sig til en væbnet konflikt i Europa. Hvis situationen eskalerer, vil Rusland blive straffet med sanktioner af en hidtil ukendt dimension, og hun advarer danskerne om, at sanktioner kan blive dyre for Danmark.
Der er stor kritik til Tyskland for ikke at ville hjælpe Ukraine, skriver Politiken i lørdagens avis. Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, vil have Tyskland til at sende våben og styrke sine sanktioner, for at afskrække Rusland fra at angribe. Kuleba forventer, at de ændrer deres politik angående leveringer af våben, siger han i et interview med Politiken. Det er endnu ikke sket, men Tysklands forsvarsminister, Christine Lambrecht, vil i stedet sende et felthospital og 5.000 hjelme til Ukraines hær for at vise at Tyskland er fuldstændigt på Ukraines side. Det var ikke hvad Dmytro Kuleba havde regnet med fra Europas stærkeste land, og donationen bliver mødt med latterliggørelse i Ukraine. Tyskland frygter, at våbenleverancer vil medvirke til en konfliktoptrapning. "Ukraine er ikke under våbenembargo. Ukraine har ikke brug for våben for at angribe nogen. Ukraine har brug for dem for at forsvare sig. Selv tyske regler siger, at man ikke kan eksportere våben til en konfliktzone, medmindre det er i en situation, hvor et land udøver sin ret til selvforsvar. Så vi kan ikke se nogen juridiske begrænsninger. Det er en politisk beslutning", siger Dmytro Kuleba. Han efterlyser både en tysk kursændring i forhold til våbeneksporten og klare tilsagn om, at Tyskland vil droppe Nord Stream 2 og udelukke Rusland fra Swift i tilfælde af en russisk aggression. "Det er for tidligt at dømme Tyskland nu, men de bør forstå en ting: Hvis diplomatiet slår fejl, så bliver det svært for dem at undgå barsk kritik for ikke at have gjort nok" siger han.
I sin leder lørdag skriver Berlingske blandt andet: "Tysklands rød-gul-grønne regeringskoalition henholder sig til, at skiftende tyske regeringer siden Anden Verdenskrig har afvist at levere våben til konfliktområder, men det er på høje tid, at Tyskland træder ud af nazitidens skygge. Og det er også på tide, at vi udfordrer tyske politikere, når de giver os dårlige historiske undskyldninger for ikke at tage et medansvar for Europas sikkerhed. [...] Danmark har sendt fire F-16-kampfly til Estland og en fregat til Østersøen for at styrke NATOs forsvar af vores baltiske alliancepartnere. Frankrig har sendt forstærkninger til Rumænien for at gøre det samme. Vi mangler bare Tyskland, Europas økonomiske sværvægter og EUs absolut førende politiske magt. Den manglende tyske vilje til at tage et sikkerhedspolitisk ansvar gør hele Europa svagere og mere sårbar."
Ekstra Bladet bringer søndag en kommentar af Hans Engell der er politisk kommentator, og han skriver blandt andet: ”For første gang siden Den kolde krig vil en dansk statsminister nu forberede befolkningen på, vi inden længe risikerer en ny krig i midten af Europa. At situationen i Europa sikkerhedsmæssigt er den værste i mere end 30 år. At fred og frihed ikke er nogen selvfølge. [...] Selvom Danmark i lighed med andre NATO-lande ikke vil sende styrker til indsættelse i selve Ukraine, vil en væbnet konflikt mellem Rusland og Ukraine få enorme konsekvenser for os både økonomisk, sikkerhedsmæssigt, militært og politisk. [...] Krigsmateriel er ikke hyldevarer, og Danmark kan ikke fra dag til dag købe missiler, nærluftforsvar, krigsskibe, fly. Det kræver en længere 'afløbsperiode', og det er præcis, hvad regeringen forventes at lægge op til i en ny forsvarsaftale. Et forlig, der f.eks. i lighed med den store aftale på trafikområdet om veje, broer og jernbaner, lægger en 10-15-årig sigtelinje for udviklingen i forsvarsbudget plus materielog personelinvesteringer."
I sin leder lørdag skriver Information blandt andet: "Vesten har i tredive år været moralske maksimalister og økonomiske opportunister. Vi har bildt os ind, at vi kunne forsvare vores principper uden omkostninger. Nu bliver vores ufrihed udstillet af Rusland på en måde, som tvinger os til et selvopgør [...] De seneste årtiers konsensus har bildt os ind, at vores moralske indstilling var gratis. Og det koster nu. Hvis vi virkelig vil tage vores principper alvorligt, må vi erkende, at de ikke bare skal forsvares som 'værdier'. Vi må spørge, hvordan vi vil bruge de former for økonomisk pression, som vi faktisk har over for Putin, og bære de omkostninger, som det kunne have for vores egne samfund. Putins umiddelbare trumf er, at han har udstillet vores afhængighed af russisk energi. Men det må føre til et fælles selvopgør. Det spørgsmål, vi må stille os selv, er således ikke, hvad Putin vil, men hvad vi selv vil. Vores ufrihed bliver lige nu udstillet, og det kan få konsekvenser, som ingen af os ønsker, for vores sikkerhed og frihed i Europa."
Politiken, lørdag, s. 8, 11; Jyllands-Posten, mandag, s. 2, lørdag, s. 12-13; Berlingske, lørdag, s. 2; Information, lørdag, s. 2, 2 (31.01.2022)
USA lægger pres på Ukraine for at komme Rusland i møde
USA lægger pres på Ukraine, skriver Berlingske i lørdagens avis. Joe Biden har for tredje gange på en uge haft telefonmøde med den ukrainske præsident Volodymyr Selenskyj. Møderne er gået alt andet end glat, siger anonyme embedsmænd. De to præsidenter er uenige om truslen for en russisk invasion. Biden udtrykte sit ønske for, at Ukraine og Rusland vil føre de såkaldte Minsk-aftaler om fred i Østukraine ud i livet. Forhandlingerne har ligget stille siden foråret, og Rusland har flere gange erklæret dem for døde grundet manglende villighed fra Ukraine. Ukraine mener ikke aftalerne er fair, og selvom de er gået med til at genoptage forhandlingerne, er der endnu ingen tegn på, at de vil give efter for presset. Indførelsen af Minsk-aftalerne vil skabe to meget russisksindede republikker i et nyt føderalt Ukraine, som kommer til at sætte sig imod at landet nogensinde bliver medlem af EU eller NATO. Rusland kræver også, at Ukraine forhandler direkte med separatistlederne om at holde lokalvalg som første skridt mod nyt selvstyre, men Ukraine nægter at forhandle med andre end Rusland som er krigens egentlig bagmand.
Vladamir Putin mener ikke, at USA og Nato tager stilling til Ruslands fundamentale bekymringer, skriver Jyllands-Posten i dagens avis. Det fortalte han i en videosamtale med Frankrigs præsident Emmanuel Macron i fredags. Putin vil træffe en beslutning om sin fremtidige handlen, når Rusland har studeret svarene fra sine rivaler. Macron fik derfor ikke svar på, om Putin og hans 100.000 soldater har til hensigt at invadere Ukraine. Senere samme dag talte Macron i telefon med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij, og et af Putins krav er, at Ukraine opfylder sine forpligtelser til at forhandle direkte med de russiske separatister i de østlige egne af Ukraine, som Ukraine har været i krig med siden 2014. Hvis de russiske krav om, at Ukraine aldrig skal kunne blive medlem af NATO, ikke imødekommes, kan Rusland ikke svare for følgerne og deres næste træk, skriver Information i lørdagens avis. Sidste onsdag kom USA med et svar, hvor de afviste ideen om, at Ukraine aldrig skal kunne blive NATO-medlem. Vestlige politikere har i de seneste uger gjort deres yderste for at forstå den russiske strategi, men usikkerheden hænger stadig tungt over situationen. Men hvis man vil forstå den russiske mentalitet, bør man ifølge eksperter spole tiden tilbage til før Sovjetunionens kollaps. Mark Galeotti, der er æresprofessor i slavisk og østeuropastudier ved UCL i London, fortæller: "Putin mener, at en stormagt skal være stærk nok til, at andre ikke skal kunne fortælle den, hvad den skal gøre, og at den til et vist punkt kan fortælle andre, hvad de skal gøre. Og så bør den være stærk nok til at byde reglerne en gang imellem. Det mener man, at USA har fået lov til, og derfor bør Rusland få de samme muligheder". Putin har i sin præsidenttid fokuseret på at genrejse Rusland som en stor nation, der ikke lader Vesten diktere dens fremtid.
Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af international kommentator, Jens-Kristian Lütken, og han skriver blandt andet: Tilliden borgerne imellem og tilliden til samfundets institutioner er meget lille. Dertil er uretfærdigheden og uligheden ganske enkelt for stor. Det er for alvor Ukraines svage punkt, og derfor er den politiske udvikling i landet let at manipulere. Alt kan købes for penge, og derfor er den russiske trussel mod Ukraine ikke nødvendigvis militær, men i lige så høj det faktum at Rusland let kan købe sig indflydelse gennem politikere, medier og opkøb af banker og anden vigtig infrastruktur. Det vil højst sandsynligt ske, hvis Vesten giver efter og accepterer, at Rusland har det sidste ord at skulle have sagt i Ukraine. Den slags svaghed giver kun Putin appetit på mere, og det er hverken i Europas eller Danmarks interesse. Så selvom det østlige Ukraine fremstår som et hul i jorden, er der meget mere på spil end en rusten havneby og gamle kulminer. Det er vores egne værdier, der er på spil i armlægningen med et autoritært Putins Rusland. [...] Landet rummer et kæmpe potentiale, som kan komme hele Europa til gavn, men det kræver støtte fra EU, ellers bliver dette kæmpe europæiske land ved med at være kilde til geopolitiske udfordringer. Det vil være trist for Europa, men ikke mindst for de mennesker, som bor i Ukraine."
I et essay fra Information lørdag skriver Stephen M. Walt, der er professor i international politik på Harvard Universitet, blandt andet: "De diplomatiske forhandlinger er kørt fast, og nu er USA og dets NATO-allierede i gang med at konkretisere, med hvilke ”massive konsekvenser” de vil straffe Rusland, skulle det gøre alvor af invasionstruslen. Dermed er varm krig pludselig blevet en reel mulighed. For alle involverede, ikke mindst for Ukraines civilbefolkning, kan det få katastrofale følger. [...] Det bedste håb for en fredelig løsning på den ulykkelige konfrontation er, at den ukrainske befolkning og dens ledere bringes til at indse, at det bliver en katastrofe for deres land, hvis Rusland og Vesten skal kæmpe om, hvem af dem der i sidste ende skal vinde Kijevs troskab. Ukraine bør selv tage initiativet og erklære, at det ønsker at være et neutralt land, der ikke vil tilslutte sig nogen militæralliance. Det bør formelt love ikke at blive medlem af NATO eller tilslutte sig CSTO, den russiskledede kollektive sikkerhedspagt. Det ville stadig være frit at handle med og ville stadig kunne tage imod investeringer fra de lande, det vil, og må naturligvis kunne forblive frit til at vælge sine egne ledere uden indblanding udefra. Hvis Kijev på egen hånd tog et sådant skridt, kunne USA og dets NATO-allierede ikke beskyldes for at give efter for russisk afpresning."
Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af Jørn Mikkelsen, der er sikkerhedspolitisk korrespondent, og han skriver blandt andet: "Nato har fået et stort comeback med Ukraine-krisen. Selv traditionelt alliancefrie lande som Sverige og Finland flirter nu med idéen om at gå med. Små lande som Danmark priser sig ekstra lykkelige over at være med og bestræber sig pludselig igen på at vise god vilje og tage fra i de fælles missioner. [...] Sandheden er, at EU lige nu er parkeret solidt på sidelinjen, mens Nato og USA tager den direkte konfrontation med Rusland, både ved forhandlingsbordene og ved fronten i Ukraine. USA er fra Mars, Europa fra Venus, hed det engang: USA er til hårde militære løsninger, Europa mere til fredsbevarelse og forstående dialog. Lige nu er det tydeligt, at Mars er den bedste garant for Vestens sikkerhed."
Berlingske bragte søndag en kronik af Jakob Ellemann-Jensen, Lars Christian Lilleholt og Michael Aastrup Jensen, hhv. formand, forsvarsordfører og udenrigsordfører for Venstre. De skriver blandt andet: "I dag står kun Danmark og Malta uden for forsvarssamarbejdet i EU, og som følge af forbeholdet deltager Danmark ikke i militære EU-operationer eller i finansieringen af dem eller militære kapaciteter. Det får "stadig større konsekvenser" for Danmark, at vi på grund af forsvarsforbeholdet ikke altid sidder ved forhandlingsbordet, lød det fra Dansk Institut for Internationale Studier i 2019. Danmark har for eksempel ingen indflydelse på de mange nye forsvarsprojekter, som inden for de seneste fem år er rykket fra periferien af EUs arbejdsområde til at blive en del af EUs kerne. [...] Vi skal engagere os og tage et medansvar. Hvis ikke vi tager ansvaret for vores egen sikkerhed og frihed, kan vi heller ikke med rimelighed forvente, at andre vil gøre det."
Jyllands-Posten bragte lørdag en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak, og han skriver blandt andet: ”Et nødvendigt brud med afhængigheden af russisk naturgas kræver massive investeringer i nye energisystemer i hele Europa. [...] Vi bør ikke afvise atomkraften alene baseret på skrækscenarier. Men de kolde fakta taler: Den hurtigste, billigste og sikreste vej ud af Putins greb om sensitive dele af Europas energiforsyning handler ikke om atomkraft, men entydigt om en acceleration af investering og udbygning af andre og alt overvejende vedvarende energikilder."
Politiken bragte søndag et temaindlæg af Jesper Thobo-Carlsen og Jacob Svendsen, der begge er journalister. De skriver blandt andet: "Hvis man skal have Rusland til at trække sig fra Ukraine ved hjælp af vestlige sanktioner, så skal der meget kraftige midler til«, siger seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). [...] Hvis de tunge sanktionsvåben bliver taget i brug, får det langsigtede konsekvenser. Ikke bare Rusland og Kina, men også EU vil sætte mere fart på overgangen til selvforsyning med alt fra energi og mikrochips til betalingssystemer og dollaren som handelsvaluta. [...] Sanktioner virker bedre som trussel end som straf. Som i tilfældet med Krim har de mindre effekt, når de første aggressive skridt er taget. Så er nederlaget for modstanderen ved at opgive allerede blevet for stort. Derfor haster det."
Berlingske, lørdag, s. 6, 11, søndag, s. 44; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, 14, 32; Information, lørdag, s. 12-17; Politiken, søndag, s. 8 (31.01.2022)
Prioriterede historier
I weekenden afværgede Super Mario politisk kaos i Italien
Ifølge flere af weekendens og dagens aviser har Italiens præsident, Sergio Mattarella, indvilget i at tage en periode mere. Den 80-årige præsident havde ellers besluttet sig for, at det nu skulle være slut. "Præsident Sergio Mattarellas velvilje i forhold til at tage endnu en periode, som et overvældende flertal af de politiske partier har bedt om, viser hans ansvarsfølelse og hans bånd til sit land og dets institutioner," siger minister for regionale anliggender, Mariastella Gelmini, ifølge Jyllands-Posten søndag. Det er ikke lykkedes partierne i Italiens underhus at finde en kompromiskandidat, de fleste kan støtte. Underhuset har i alt haft syv afstemninger i forsøget på at finde en afløser for Mattarella. Ifølge en kilde har premierminister, Mario Draghi, bedt Mattarella om at fortsætte ”for landets bedste”. Hans overtalelsesevner har efter alt at dømme forhindret en regeringskrise, skriver Politiken mandag. Mario Draghi, som er tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, har ellers selv indikeret, at han ville påtage sig rollen som præsident, hvis et flertal af de 1.009 parlamentarikere og regionale valgmænd pegede på ham. Han var på forhånd også nævnt som favorit til at overtage posten, men hans koalition vil samtidig gerne se ham fortsætte som premierminister. Den manglende opbakning til det brede regeringssamarbejde, som Mario Draghi er arkitekten bag, ville forsvinde og sikkert udløse et tidligt valg. Det mener professor ved London School of Economics, Lorenzo Codogno, ifølge Politiken mandag. "Det ville være et utrolig forstyrrende øjeblik på et ekstremt kritisk tidspunkt, hvor Italien skal leve op til genopretningsplanen, som udløser EU's hjælpepakke. Mario Draghi har den centrale rolle i at føre det projekt ud i livet, og italiensk succes i den henseende har også stor betydning for EU's økonomi," forklarer han. Mario Draghi kan nu forhåbentlig holde sammen på regeringen frem mod parlamentsvalget, som skal finde sted i februar 2023, skriver Information mandag. Draghi kan dermed lidt længere endnu fastholde landet i det reformspor, som han har lagt, og som det fortsat er nødvendigt at følge, hvis Italien skal fastholde muligheden for at modtage alle de lovede 1.500 milliarder kroner i tilskud og billige lån fra EU's corona-genopretningsfond. Draghi har på kort tid genrejst et land tvunget i knæ af økonomisk stagnation, politisk lammelse og coronapandemien. Italien er nu en respekteret spiller i EU, landets vækst er robust, vaccineudrulningen er en af de mest effektive i Europa, og regeringen har gennemført reformer, som tidligere regeringer ikke har været i stand til.
Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Italien bevæger sig i disse dage med museskridt hen mod valget af en ny præsident. Udfaldet har ikke kun betydning for Italien, men kan også have stor indvirkning på resten af EU. For politisk uro i Italien har en skræmmende tendens til at hive resten af Europa med sig ned. Italiens statsgæld, der er steget til 156 procent af BNP i coronatiden, er den næststørste i euroområdet og en af de højeste i verden. 2.700 milliarder euro eller over 20.000 milliarder kroner skylder Italien væk. Præsidenten har traditionelt været mest ceremoniel, men har det seneste årti spillet en mere aktiv rolle i at løse Italiens mange politiske kriser, herunder med udnævnelsen af den nuværende premierminister, Mario Draghi. [...] Draghi blev tidligere set som en favorit til præsidentposten, men hans stjerne er falmet. Det skyldes ikke mindst usikkerheden om, hvad der vil ske med regeringen, hvis Draghi skulle flytte til præsidentpaladset Quirinale. For kan regeringen holde sammen uden Draghi i spidsen? Vil en regering under en anden regeringschef have nok pondus til at gennemføre de reformer, som er forudsætningen for at få fat i EU-pengene? Vil det føre til nyvalg - og dermed næsten med sikkerhed en euroskeptisk højreregering? [...] Italiens største problem er dog nok det politiske system, hvor udfaldet af det næste parlamentsvalg kan blive en euroskeptisk højreregering. Det vil i givet fald betyde nye slagsmål om finanspolitikken med de øvrige EU-lande, hvor Danmark som bekendt står på den modsatte side. Det kan også skabe fornyet tvivl om, hvorvidt det italienske gældsbjerg er holdbart på lang sigt. Der er nemlig en ny dagsorden for Den Europæiske Centralbank (ECB). Inflationen, der i Italien er steget til fire procent, vil tvinge centralbanken i Frankfurt til at rulle de mange tiltag tilbage, som Italien har haft mere gavn af end noget andet euroland. ECBs pengepolitik betyder, at Italiens renteudgifter er faldet med 25 milliarder euro siden 2012. Der venter godt nok ikke voldsomme renteforhøjelser forude, men spørgsmålet er, hvad der sker med de italienske statsrenter, når ECB holder op med at købe italienske statsobligationer med arme og ben."
I en analyse i Berlingske mandag skriver Martin Tønner, avisens korrespondent i Sydeuropa, blandt andet: "Da stemmerne efter den sidste valgrunde sent lørdag aften var talt op, rejste parlamentsmedlemmerne sig fra deres pladser og klappede i fire lange minutter. Mere indædt end begejstret. Nogle omfavnede hinanden, andre kneb en tåre. Af lettelse og i frustration. For genvalget af Sergio Mattarella som Italiens præsident er en nødløsning - men en løsning, ikke desto mindre. Også i resten af Europa blev der draget et højlydt lettelsens suk. [...] Europa står, hvis nogle skulle have glemt det, midt i en gigantisk krise. Den kolde krig med Rusland er vendt tilbage, og selv hvis den ikke ender med at blive varm, truer konflikten energiforsyningen. Samtidig har pandemien endnu ikke sluppet sit greb i kontinentet, og genopbygning af økonomien bliver de kommende måneder livsvigtig for det europæiske samarbejde. I den situation ville kaos i et af EU og NATOs vigtigste lande have været katastrofalt. [...] Genvalget betyder også, at Mario Draghi fortsætter som regeringsleder og garant for, at Italien bruger sine 200 milliarder euro fra EUs genopretningsfond på fornuftig vis. Samt som garant for, at landet overhovedet har en regering. Den tidligere ECB-chef havde selv vist interesse for præsidentposten, men valget af ham ville med stor sandsynlighed have sprængt den nationale samlingsregering."
Politiken, mandag, s. 6, søndag, s. 11; Jyllands-Posten, søndag, s. 22; Berlingske, lørdag, s. 14-15, mandag, s. 7; B.T., mandag, s. 11; Børsen, mandag, s. 12; Information, mandag, s. 11; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (31.01.2022)
Det digitale indre marked
GDPR kan skabe afmagt og mistillid til databeskyttelse
Jyllands-Posten bringer i dagens avis et debatindlæg af Louise Barkhuus, der er professor på IT-Universitet og Jari Kickbusch, der er forskningskommunikatør på IT-Universitet, og de skriver blandt andet: "Dataforordningen skulle give os magten over vores data tilbage, men et nyt dansk studie viser, at resultatet i nogle tilfælde kan være afmagt og mistillid. Når vi fortæller vores praktiserende læge eller speciallæge om vores mentale problemer, sexvaner eller bekymringer om overgreb, ved mange af os reelt ikke, hvem der har adgang til vores informationer. Det kan betyde, at nogle af os vælger at tilbageholde vigtige informationer for lægen. Det står klart i en ny kvalitativ undersøgelse, som den ene af denne artikels forfattere, professor Louise Barkhuus, har stået i spidsen for. [...] Undersøgelsen er selvfølgelig vigtig, fordi det kan have skadelig effekt på f.eks. diagnosticering eller behandlingsforløb, men den er også relevant for de mange andre offentlige og private sektorer, hvor man høster, opbevarer og behandler digitale data, f.eks. finanssektoren. [...] Siden GDPR trådte i kraft i 2016 har europæiske virksomheder brugt enorme summer på at sikre, at omgangen med vores data lever op til det omfattende regelsæt. Førnævnte undersøgelse indikerer dog, at det europæiske flagskib, som skulle give borgerne magten over deres data, ikke altid sejler i en glans af hverken magt eller overskuelighed. Faktisk følte ingen af patienterne i ovennævnte undersøgelse sig sikre på, hvem der havde adgang til deres sundhedsdata, og der synes at være en generel følelse af manglende overskud til at læse og forstå de mange pop-op-tilladelser. Dette betyder, at der synes at være behov for, at der bliver investeret i at få designet nogle systemer, som ikke bare lever op til GDPR, men som kan give borgere og kunder mere gennemsigtighed og reel magt over deres data - eller som måske bare beskytter dem tilstrækkeligt, uden at de hele tiden skal forholde sig til at udøve deres magt, hvilket jo kræver en vis teknisk og juridisk indsigt, når vi snakker administration af data."
Jyllands-Posten, mandag, s. 34 (31.01.2022)
Finansielle anliggender
Dollar med bedste uge i syv måneder
Fredag var den amerikanske dollar på vej mod sin bedste ugentlige styrkelse i syv måneder, da investorerne nu indregner en strammere pengepolitik og højere renter fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Ifølge Børsen mandag kostede euro fredag eftermiddag 1,1148 dollar mod 1,1160 dollar torsdag. "Der kan være yderligere dollarstigning på vej i næste uge, hvor der torsdag er rentemøde i ECB (Den Europæiske Centralbank). Hvis Christine Lagarde, ECB-chef, vælger ikke at sende høgeagtige signaler, vil det efterlade euro endnu mere sårbar og åbne op for yderligere stigning i dollaren," vurderer Nordea.
Børsen, mandag, s. 26 (31.01.2022)
Investorerne skal håbe på Berlin
Jyllands-Posten bringer i dagens avis en kommentar af Peter Lundgreen, Lundgreen's Capital, og han skriver blandt andet: "Efter pressekonferencen den 26. januar hos den amerikanske centralbank Federal Reserve Bank (Fed), er rentestigningerne ikke længere bare tiltagende, men nærmest blevet til en eksplosion. Nu guider Fed tydeligvis ikke markedet mere, men man ønsker at have friheden til virkelig at få de korte renter op hurtigst muligt. Fed's formand, Jerome Powell, vil heller ikke udelukke renteforhøjelser på 0,5 pct. pr. gang, hvilket er usædvanlig for Fed. [...] Min vurdering af det globale finansmarked har gennem lang tid været, at det var præget af en god robusthed, og det er fortsat mit primære scenarie, at robustheden vinder. Men verdens mægtigste centralbank, Fed, kan naturligvis tvinge aktiemarkedet så meget i knæ, at det bliver til et bear market, hvilket indtræder efter et kursfald på 20 pct. Allerede sidste år havde jeg i stigende grad samtaler med investorer, der overvejede om europæiske aktier begyndte at se mere interessante ud, fordi Den Europæiske Centralbank tydeligvis fortsat vælger at fastholde den negative rente. Rationalet bag flere investorers tankegang er selvfølgelig, at den fortsatte ekstremt lempelige pengepolitik i eurozonen gør aktiemarkedet mere attraktivt end på den anden side af Atlanten. [...] Den nye tyske regering ligger op til et stærkere samarbejde blandt EU-medlemmerne, men det er på det politiske niveau. Den nye tyske kansler, Olaf Scholz, fik for nyligt, meget behændigt sagt, at den store fælles EU redningspakke jo langtfra er udbetalt, så derfor måtte det række. Sagt på en anden måde: Tyskland er ikke klar til at finansiere yderligere vækstpakker for EU lige pt. [...] Hvis man som investor tillægger makroøkonomisk medvind en særlig positiv betydning, skal man håbe på, at regeringen i Berlin kommer op med nye vækstpakker. Jeg tvivler på, at det sker, så måske det er bedre at leve med den monetære modvind på den anden side af Atlanten."
Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (31.01.2022)
Økonomerne viger uden om det oplagte
Jyllands-Posten lørdag bringer en kronik af Christen Sørensen, fhv. overvismand, som blandt andet skriver: "Dansk økonomi går virkelig godt - nok for godt. Både den offentlige og private sektor mangler kvalificeret arbejdskraft nu og i kommende år - som det fremføres gang på gang. Det giver ubalance på arbejdsmarkedet med løn- og prisstigninger til følge. Og vi har et uholdbart stort betalingsbalanceoverskud. [...] Der er umiddelbart to årsager til, at det er problematisk med det store overskud på betalingsbalancen. For det første må ubalancen på arbejdsmarkedet ses i sammenhæng hermed, idet det jo kræver arbejdskraft at eksportere langt mere, end vi importerer. Den anden årsag er, at det er et problem for sammenholdet i EU, at nordlige lande som Tyskland, Holland og Danmark er så konkurrencedygtige, at det gør det meget sværere for sydlige eurolande at nå høj beskæftigelse og en rimelig betalingsbalance. På verdensplan er betalingsbalancen nul, hvorfor overskud i nogle lande modsvares af, at andre lande må have samlet set ligeså store betalingsbalanceunderskud. Så denne situation giver dels spændinger internt i EU og også eksternt bl.a. i forhold til USA. Fra 2017 til 2021 har såvel renten som inflationen været lav. [...] Men forsyningskrise mv. tyder på, at perioden med meget lav inflation og rente kan være ved at rinde ud. Det viser sig især i USA, hvor forbrugerpriserne steg med hele 7 pct. i 2021 - den højeste stigning i næsten 40 år. En tilsvarende udvikling forventes i euro-området med forbrugerprisstigninger på 5 pct. Dette og givetvis kommende rentestigninger fra centralbanken i USA og Den europæiske Centralbank vil betyde, at vi også må forvente pris- og rentestigninger i Danmark."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 35 (31.01.2022)
Grundlæggende rettigheder
Den åbenmundede dommer
Siden det polske nationalkonservative parti, Lov og Retfærdighed, kom til magten i 2015, har partiet været på et kontroversielt korstog mod de polske domstole. Ifølge Information lørdag er et af de nyeste redskaber at suspendere ”politisk aktive” dommere, der protesterer mod retsreformerne. Piotr Gąciarek arbejdede indtil for nylig som dommer i Polens hovedstad, men siden oktober har han været suspenderet. Gąciarek bruger nu det meste af sin tid på at arrangere demonstrationer, holde taler og optræde i medierne som en af de fremmeste kritikere af de retsreformer, den nationalkonservative regering har gennemført siden 2015. Reformerne er ikke blot blevet kritiseret internt i landet, men har også vakt international fordømmelse og blandt andet medført, at EU nu udsteder bøder til Polen på en million euro dagligt. De tre nye retsreformer, der var foreslået af regeringspartiet, blev i 2017 stemt igennem det polske parlament. Den ene påbød, at alle højesteretsdommere skulle tvinges på pension - på nær dem, som Polens justitsminister, Zbigniew Ziobro, tillod at fortsætte. Den anden ville give parlamentet ret til at kontrollere, hvem der sidder i Polens pendant til Dommerudnævnelsesrådet - som er rådet, der udnævner dommere eller godkender, om de kan avancere i graderne i det polske retsvæsen. Den sidste betød, at justitsministeren ville få ret til at udvælge og afskedige præsidenter og vicepræsidenter for de lavere domstole. Efter reformen blev indført, fyrede Zbigniew Ziobro knap 20 procent af domstolenes præsidenter. I 2018 trak regeringen og præsidenten i land og genindsatte højesteretsdommerne, der var blevet tvunget på pension. Det skete efter massivt pres fra EU. De to andre reformer forblev dog intakte, og det samme gjorde dele af højesteretsreformen, der blandt andet indebar oprettelsen af et disciplinærkammer, der kunne sanktionere dommere ved at indlede disciplinærsager. Ifølge lektor i statskundskab og forsker i polsk politik ved Hamborg Universitet, Kamil Marcinkiewicz, har det været en fremtrædende fortælling fra Lov og Retfærdigheds side, at reformerne dels ville effektivisere det polske retssystem, og dels at man kunne komme af med den kommunistiske elite, der ifølge regeringen stadig gennemsyrede det egenrådige retssystem, på trods af Polens opgør med kommunismen i 1989. Marcinkiewicz fortæller, at data viser, at domstolene kun er blevet langsommere - og altså ikke mere effektive - siden Lov og Retfærdighed kom til magten. Piotr Gąciarek, som altså er en af de dommere, der er blevet ramt, er blevet suspenderet af disciplinærkammeret, som samtidig har nedsat hans løn med 40 procent. Han har anket dommen, men han ved endnu ikke, hvornår sagen skal behandles, om overhovedet. "Men i mine øjne er det ikke dem, der arbejder i disciplinærkammeret, der skal afgøre, hvad der skal ske med mig i fremtiden. Det er op til presset fra EU-institutionerne. Hvis vi har problemer med de politiske institutioners legitimitet, så går vi til de to domstole i EU og ikke til dem, vi har her i Warszawa," siger han. Gąciarek mener, at EU-domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i øjeblikket reelt spiller rollen som forfatningsdomstol og højesteret i Polen. EU-Kommissionen, EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har de seneste år forsøgt at få den polske regering til at ændre kurs. Men trods flere års juridisk kamp og økonomiske tiltag fra EU's side har den polske regering ikke ændret kurs. Lov og Retfærdighed tabte dog i 2019 sit flertal i senatet, og det giver Piotr Gąciarek håb om, at det kommende parlamentsvalg i 2023 og præsidentvalget i 2025 vil ændre den politiske magtbalance og sætte en stopper for korstoget mod retssystemet.
Information, lørdag, s. 24-26 (31.01.2022)
Hold bedre øje med journalisters, kunstneres og forskeres ytringsfrihed
Kristeligt Dagblad bringer i dagens avis en kronik af Anja C. Andersen, professor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, Katja Holm, skuespiller, og Mogens Blicher Bjerregård, formand for Det Europæiske Journalistforbund. De skriver blandt andet: "Den frie offentlige debat er under stadig øget pres over hele verden. Derfor skal forskere, kunstnere og journalister arbejde sammen om at sikre hinandens ytringsfrihed. [...] Organisationen Freemuse, der hvert år gør status over kunstneres frihedsrettigheder, registrerede i sin 2021-rapport næsten 1000 tilfælde over hele verden: Censur, fængslinger, fængselsstraffe og trusler var blandt de midler, der blev anvendt til at lukke munden på kunstnere. Oveni blev der registreret 17 drab på kunstnere. [...] Herudover kunne Det Europæiske Journalistforbund EFJ i sin årsrapport for 2020 notere en voldsom stigning i antallet af overgreb i form af vold, trusler og chikane mod europæiske mediefolk. [... ] Vejen mod en styrket monitorering i Unesco af landenes respekt for frihedsrettighederne er fortsat lang og stenet. Foreløbig har den danske Unesco-delegation i Paris offentliggjort en rapport med overskriften ”Critical Voices”. Den er blevet til i samarbejde med blandt andet de øvrige nordiske lande, Østrig og Holland og indeholder 25 konkrete forslag til, hvordan ytringsfriheden for forskere, journalister og kunstnere kan styrkes. [...] Unesco må fordømme overgreb på forskere, journalister og kunstnere. Samtidig er der brug for, at mange flere lande følger Unescos opfordring og vedtager nationale handlingsplaner for journalisters sikkerhed og mod straffrihed for overgreb. Det har vi gjort i Danmark, hvor journalister, medier og myndigheder har lavet en fælles handlingsplan."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10 (31.01.2022)
Handel
EU's sag mod Kina
I sin leder i dagens avis skriver Information blandt andet: "Efter hændervridende tøven stiller EU sig endelig side om side med Litauen, som er offer for et aggressivt økonomisk angreb fra Kina. EU lægger nemlig nu sag an mod Kina ved Verdenshandelsorganisationen WTO, efter Kina reelt har indført en boykot mod det lille EU-land. Bruxelles sender dermed et vigtigt signal til Kina om europæisk sammenhold, men WTO-sagen i sig selv kan dog vise sig at være et slag i luften og blot understrege, at EU endnu ikke er i stand til at beskytte et medlemsland mod økonomisk afpresning. Kina er rasende på Litauen, over at det baltiske land har gjort tilnærmelser til Taiwan ved at lade den demokratiske og de facto selvstændige nation åbne et repræsentationskontor i Vilnius i sit eget navn. [...] Torsdag lagde EU-Kommissionen så sag an mod Kina for en 'diskriminerende' handelspolitik, der 'truer EU's indre markeds integritet'. "EU er fast besluttet på at stå sammen," sagde EU's handelskommissær, Valdis Dombrovskis. EU's træk har den afgørende svaghed, at en sag ved et paralyseret WTO kan tage år og ende uden konsekvenser og effekt. Men i en tid, hvor Beijing for alvor tester EU's sammenhold, er det et afgørende signal, at Bruxelles gør et medlemslands konflikt med Kina til en sag for hele EU. Kinas økonomiske angreb ses nu som et angreb på hele unionen. [...] Fokus bør være på Kinas overdrevne reaktion, som understreger, at EU har brug for forsvarsvåben. Dem har EU hidtil manglet, men EU-Kommissionen har foreslået et nyt tiltag, der skal bekæmpe forsøg på økonomisk tvang og pression mod et medlemsland ved at give Bruxelles mulighed for hurtigt at gennemføre et fælleseuropæisk forsvarstræk, eksempelvis ved at indføre målrettede importforbud. Sagen om Litauen viser, at EU-landene bør godkende Kommissionens forslag så hurtigt som muligt. Hvis det kinesiske regime ikke møder modstand, vil det blot intensivere de økonomiske straffeaktioner for at få gennemtvunget sin vilje."
Information, mandag, s. 2 (31.01.2022)
Institutionelle anliggender
Hun er et særsyn i virksomheden, der risikerer at blive hængt ud på ny hjemmeside
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil etablere en ny hjemmeside, som vil hænge danske virksomheder ud for mangel på kvindelige ledere. Det skriver Berlingske søndag. "Desværre ser vi stadig en skæv fordeling af kønnene i de øverste ledelseslag ude i vores virksomheder. Regeringen vil derfor indføre krav om, at de største danske virksomheder skal fastsætte nye måltal for kønsbalancen, indtil der er opnået en lige fordeling af kvinder og mænd. For det skal ikke være ens køn, men ens talent og gode ideer, der afgør, om man får en topstilling i dansk erhvervsliv,” skriver erhvervsministeren i en e-mail. Tidligere gjaldt det kun bestyrelserne, men nu skal virksomhederne også opstille mål for direktionen og ledelseslaget under. Hvis og når de opstillede mål er opnået, skal virksomhederne forpligtes til at opstille nye, indtil man har nået en ligelig kønssammensætning på en 40/60-fordeling på hvert køn i ledelseslagene under bestyrelsen. Planen er, at resultaterne hvert år skal offentliggøres på en hjemmeside. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil stille tilsvarende krav til offentlige virksomheder. Han vil desuden også etablere en hjemmeside, hvor virksomheder i den offentlige sektor kan kigges i kortene. EU-Kommissionen har siden 2012 haft et direktivforslag om kvindekvoter på 40 procent i bestyrelser liggende, og kommissionsformand Ursula von der Leyen tror på, at forslaget kan realiseres i løbet af året. For et par uger siden sagde hun i et interview, at hun i stigende grad er optimist med hensyn til at få direktivet realiseret. Otte EU-lande, blandt andre Danmark, blokerer for direktivforslaget. Berlingske har bedt Peter Hummelgaard forklare, hvorfor Danmark blokerer EU-direktivet. Han besvarer ikke spørgsmålet, men skriver i et e-mailsvar: "Det ser ud til, at direktivet om kønsbalance i bestyrelser rører på sig under det franske formandskab, efter det har ligget stille i rigtig mange år. Derfor er det også aktuelt, at vi igen ser på indholdet af direktivet. Det arbejde er sat i gang."
Berlingske, søndag, s. 26-28 (31.01.2022)
Victor Orbans medieimperium breder sig
Politiken bringer mandag et debatindlæg skrevet af Marius Dragomir, gæsteprofessor ved Central European University (CEU) i Budapest. Han skriver blandt andet: "Der skal være parlamentsvalg i Ungarn 3. april, og derfor vækker det særlig opsigt, at rigmænd tæt på regeringspartiet Fidesz, der ledes af ministerpræsident Viktor Orban, har foretaget nye opkøb af medier. Siden Orban igen kom til magten i 2010, har Fidesz-venlige virksomheder i forbindelse med valg overtaget nyhedsmedier, der kan bruges til at undertrykke kritiske røster fra oppositionen og styrke partiets vælgerbase. Men denne gang har Orban ambitioner, der rækker ud over Ungarns grænser. Han har i forvejen kontrol over de fleste nyhedsmedier i Ungarn, så nu vil han udvide sit forretningsimperium til andre dele af Europa. [...] To nylige opkøb er gode eksempler på Orbans ambitioner og bør udløse bekymring hos dem i Europa, der værdsætter uafhængige og frie medier. Det første var opkøbet af den fælleseuropæiske nyhedskanal Euronews. [...] Mens medierne i Ungarn tjener Fidesz ved indenlandske valg, markerer dette næste skridt - overtagelsen af fælleseuropæiske medier som Euronews og techvirksomheder, der opererer i flere lande - en ganske anden strategi. For at udbrede sine ideer skal Orban bruge en bredere platform med større rækkevidde samt et stærkt fodfæste i tech- og telekombranchen. Med sine nyhedsudsendelser på 13 sprog når Euronews hver måned ud til 15,2 millioner seere i Europa, og de kan ses i 415 millioner husstande i 156 lande, fremgår det af kanalens egne oplysninger. Hvor internettet er og bliver et rum, som det er svært at kontrollere, ses investeringer i infrastruktur til tech som et afgørende skridt i retning af at styrke Fidesz' brand."
Politiken, mandag, s. 7 (31.01.2022)
Klima
EU-politikere vil varme almindelige huse op med techgiganternes overskudsvarme
Danske EU-parlamentarikere arbejder netop nu på ny lovgivning, der skal sikre en mere fornuftig anvendelse af datacentrenes overskudsvarme. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Ifølge Socialdemokratiets EU-parlamentariker, Niels Fuglsang, bliver der på europæisk plan arbejdet på en revidering af energieffektiviserings-direktivet, og her spiller overskudsvarmen en central rolle. "Datacentrene skal forbindes til varmenettet, medmindre man klart kan vise, at det ikke kan svare sig af økonomiske eller klimamæssige hensyn,” siger han og forklarer, at han på baggrund af et udspil fra kommissionen er ved at skrive på et udkast til lovgivning, som han efterfølgende skal forhandle med de forskellige politiske grupperinger i parlamentet. Også danske Pernille Weiss, som er i den konservative gruppe i parlamentet, vil sikre sig, at ”datacentrene kommer med ind i klimakampen”. "At man har datacentre, som hælder varmen ud til fuglene eller til vandløbene, er tudedumt. Derfor skal vi have datacentrene med i det nye energieffektiviseringsdirektiv,” siger hun.
Jyllands-Posten, søndag, s. 6 (31.01.2022)
Kritikken hagler ned over EU-forslag om at give atomkraft det grønne stempel
EU-Kommissionen forslag om at give atomkraft det grønne stempel møder hård kritik fra kommissionens egne eksperter, skriver Jyllands-Posten i dagens avis. EU-Kommissionens forslag om atomkraft og naturgas som grønne investeringer træder i kraft medmindre det bremses af en indsigelse fra enten Europa-Parlamentet eller EU's ministerråd, der består af 27 landes regeringer. Hele EU er i gang med en diskussion omkring atomkraft og atominvesteringer, som er resultatet af EU-Kommissionens forslag til den såkaldte taksonomi. Kommissionen foreslog den 31. december, at atomkraft og naturgas skal stemples som grøn energi, og det er blevet mødt med forskellige reaktioner. I sidste uge kom vurderingen fra kommissionens egen ekspertgruppe, og de mener, at atomkraft bryder EU's grundlæggende princip om, at nye tiltag ikke må gøre markant skade på klimaet. Det risikerer atomkraft nemlig at gøre. Naturgas er langt fra grønt, også selvom at kommissionen kræver, at kraftværkerne skal indeholde grøn gas som for eksempel brint for at kunne få det grønne stempel, så er det slet ikke grønt nok, lyder det fra eksperternes kritik. En række regeringer, heriblandt Danmark, er også imod kommissionens forslag om det grønne stempel. "I lyset af den lange levetid for både atomenergi og naturgasfaciliteter risikerer inddragelsen i taksonomien at føre til en teknologisk fastfrysning i mange årtier og dirigere investeringer væk fra vedvarende energi," lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen (S) sammen med kollegerne fra Østrig, Spanien og Luxembourg i en skriftlig udtalelse. En række klimaorganisationer kritiserer også forslaget, og EU-Kommissionen lytter til al kritikken, inden at den endelige lovtekst skal fremlægges. Derefter venter slagsmålet i Europa-Parlamentet.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14 (31.01.2022)
Politikere vil straffe virksomheder økonomisk for engangsemballage
Miljøminister Lea Wermelin (S) og partiernes miljøordførere er i gang med at forhandle en aftale på plads, som skal skære ned på emballage i Danmark, EU's mest affaldsproducerende land. Det skriver flere af weekendens aviser. Ifølge Politiken lørdag vil aftalen bygge på EU's direktiv fra 2020 om udvidet producentansvar for emballage og engangsplast. Andre europæiske lande såsom Frankrig er langt fremme, når det handler om at stille emballagekrav til producenter, men Danmark skal altså først nu til at implementere EU's regler om producentansvar, skriver Politiken lørdag.
Politiken, lørdag, s. 12, søndag, s. 18-19; Jyllands-Posten, søndag, s. 4 (31.01.2022)
Migration
KRIG VIL SKABE MILLIONER AF FLYGTNINGE
Embedsfolk vurderer, at den potentielt forestående russiske invasion af Ukraine kan medføre en stor flygtningestrøm mod resten af EU. Det skriver B.T. lørdag. "Forestil dig effekten på Ukraines befolkning, hvis der pludselig kommer billeder af brændende byer og lig på gaderne. Jeg er ikke ude på at true Vesten, men derimod bare åbne Vestens øjne mod, hvad der vil ske. En krig vil betyde millioner af flygtninge til Europa,” udtaler Ukraines ambassadør i London, Vadym Pristiko, til The Daily Telegraph. Han advarer om, at alene frygten for et forestående angreb kan være med til at sætte gang i en flygtningebølge. Ifølge udenrigsminister, Oleksii Reznikov, vil en storkrig i Ukraine skabe en krise i hele Europa. "Vi vurderer, at det vil medføre mellem tre millioner og fem millioner flygtninge, der vil søge mod Europa,” siger han til Forbes. Men hvis russerne rammer et af de 15 fungerende atomkraftværker, kan situationen blive endnu værre: "Vi vurderer, at op mod syv millioner ukrainere så vil flygte fra landet,” lyder det fra en canadisk talsmand i Ukraine til Forbes. Hvis forudsigelserne om antallet af flygtninge holder bare nogenlunde stik, så skal EU forberede sig på en stor humanitær opgave. I forbindelse med krigen i Syrien anslås det, at omkring 1 million syrere søgte om asyl i EU, men hvis Rusland skulle invadere, er forudsigelserne, at antallet af flygtninge vil være fem til syv gange dette antal.
B.T., lørdag, s. 12 (31.01.2022)
Mattias Tesfaye, et par spørgsmål til dit realityshow i Rwanda
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver jurist Anne Sofie Allarp blandt andet: "Vi skal have en diskussion af realismen og humanismen i regeringens asylplaner. I år kan Danmark blive udstyret med et helt nyt asylsamarbejde med et land i Afrika. Det ved vi, for der er halvandet år til næste valg, så det er nu, regeringen skal levere på sine løfter om en storstilet ny kurs på flygtningeområdet. Løfter, som Socialdemokratiet præsenterede som banebrydende humanitær politisk nytænkning i udspillet 'Retfærdig og realistisk' fra 2018. Udspillets påstande og lovord har partiet siden gentaget uden for alvor at blive bedt om forklare sig grundigt over for den danske offentlighed. Tværtimod. [...] Hvad den danske offentlighed mangler af tænder og nysgerrighed, har man til gengæld i EU. Her har man fra dag 1 kritiseret den danske regering. Den svenske asylkommissær, Ylva Johannson, var hurtig og skarp i sin kritik allerede i 2019, da hun hældte ideen om lejre i Afrika ned ad brættet, med henvisning til at det var urealistisk. Efter vedtagelsen af L 226 B sidste år kom der en skarp reaktion fra Europa-Kommissionen, der mente, at loven underminerede fundamentet under det internationale asylsystem. Og for nylig fik udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye læst og påskrevet i Europa-Parlamentet, hvor ordene 'kejserens nye klæder' indgik i evalueringen af de danske planer. Også Den Afrikanske Union har i utvetydige vendinger kritiseret planerne for ansvarsforflygtigelse."
Politiken, lørdag (31.01.2022)
Retlige anliggender
EU har fået sin egen sms-sag: Beskeder om vaccinekøb søges
I et interview med New York Times i april 2021 sagde EU-formand, Ursula von der Leyen, at hun via telefon og sms-beskeder til Pfizers topdirektør, Albert Bourla, havde landet en aftale om indkøb af yderligere 1,8 milliarder vaccinedoser. Ifølge Børsen mandag var det et forsøg på at fortælle, hvordan EU skabte gode resultater for borgerne, men det endte i en skandale, som minder om den danske debat om statsministerens slettede sms'er. Journalist Alexander Fanta forsøgte at få aktindsigt i sms-korrespondancen mellem von der Leyen og Bourla, men han fik besked om, at det ikke var muligt. EU-kommissær, Vera Jourova, skrev i et opfølgende svar til EU-parlamentariker, Sophie in 't Veld, at sms-beskeder har en “kortvarig” og “flygtig” karakter, og at det “ikke er meningen, at tekst- og onlinemeddelelser skal indeholde vigtige oplysninger om Kommissionens politikker, aktiviteter og beslutninger”. EU's ombudsmand Emily O'Reilly opfordrer Kommissionen til at sætte gang i en mere grundig eftersøgning af de relevante sms-beskeder. Ifølge O'Reilly har Kommissionen ikke levet op til rimelige forventninger til transparens og administrative standarder, og hun konkluderer, at sms-beskeder “helt klart falder ind under EU's lovgivning om transparens”, og at “relevante tekstbeskeder derfor bør gemmes. Det er ikke troværdigt at påstå andet”. Ombudsmanden mener, at hvis sms-beskeder vedrører EU's politikker og beslutninger, bør de behandles som EU-dokumenter.
Børsen, mandag, s. 15 (31.01.2022)
Nick Hækkerup gør sig selv til grin
I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: "Justitsminister Nick Hækkerup er godt og grundigt træt af EU-domstolen. Flere gange har domstolen slået fast, at overvågningen af et helt lands befolkning via en generel og udifferentieret logning af deres teleoplysninger er ulovlig. Det betyder, at de danske regler er i strid med EU-retten, og det er bare slet ikke i orden, synes justitsministeren. Tidligere har Nick Hækkerup kritiseret dommerne i Luxembourg for at konstruere deres egen retstilstand "uden demokratisk legitimitet". Og ved et samråd i Folketinget optrappede han torsdag kritikken. Her bemærkede han blandt andet, at ”vi har med en domstol at gøre, der insisterer på at operere politisk”, og han forklarede, at det danske politi som følge af domstolens praksis i fremtiden må opgive at bruge loggede teleoplysninger i efterforskningen af blandt andet trusler, indbrud og tyveri. [... ] Samrådet i Folketinget fandt sted i anledning af et nyt lovforslag, som Justitsministeriet har udarbejdet for at opretholde de danske logningsregler, så vidt det overhovedet er muligt inden for de rammer, som EU-domstolen har udstukket. Med lovforslaget gør Nick Hækkerup sig i forvejen uheldigt bemærket, fordi han insisterer på at gå så langt ud til kanten af EU-retten, at faren for at falde ud over ifølge juridiske eksperter er overhængende. Men nu gør han også sig selv til grin med sine barnagtige udfald mod EU-domstolen."
I en leder i Politiken lørdag kan man blandt andet læse: "Justisministeren forsvarede i Retsudvalget ivrigt regeringens forslag om at lovliggøre den lagring af borgernes mobildata - den såkaldte logning - som danske regeringer i strid med EU-retten har krævet af teleselskaberne gennem en årrække. [...] En lang række organisationer - lige fra Amnesty til Danske Advokater og Dansk Magisterforening - har i høringssvar advaret skarpt mod lovforslaget. Ved en høring i Folketinget tidligere på måneden vurderede talrige eksperter, at lovforslaget er i strid med både EU-retten og menneskeretten. [...] Tænk sig, at en dansk justitsminister - endda en, som har en ph.d.grad i lige præcis EU-ret - kan finde på at sige, at garanten for retssikkerhed i EU er på forbrydernes side. For at få lov til at overvåge danskerne mere, end EU og menneskeretten tillader. Nu må Folketinget sige klart fra. Afvise lovforslaget og Hækkerups absurde beskyldninger mod EU-Domstolen. "
Information, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 1 (31.01.2022)
Opgør om dagbøger bliver i landsretten
Ifølge Kristeligt Dagblad lørdag skal en principiel retssag om forfatteren Arne Herløv Petersens dagbøger fortsætte i Østre Landsret. Landsretten afgjorde fredag, at det ikke er nødvendigt at stille spørgsmål til EU-Domstolen.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3 (31.01.2022)
Sikkerhedspolitik
Islamisk Stat har hejst flaget i Mellemøsten for første gang i tre år
Information skriver lørdag, at Islamisk Stat netop har udført de mest sofistikerede angreb siden kalifatet blev nedkæmpet i 2019. Et af angrebene var på et kurdiskkontrolleret fængsel i byen Hasakeh i Syrien, hvor et ukendt antal jihadister blev befriet. IS bragede to pickuptruck med C4-sprængstof ind i fængslets porte. Den ene bombe pulveriserede porten, dræbte nogle af de kurdiske vagter og gav signal til de indespærrede jihadister bag fængselsmurene om at gøre oprør, mens den anden bombe spredte panik, kaos og terror blandt de kurdiske vogtere. Efterfølgende kørte flere IS-pickuptruck ind i selve fængselsgården, denne gang med ladene fyldt med automatvåben, ammunition, og granater. "Da de kom ind i gården, distribuerede de våbnene til deres fængslede kammerater, præcis som man distribuerer brød til udsultede menneskehober,” fortæller Lazgin Hesen, en 24-årig kurder, der er medlem af sikkerhedsstyrkerne og udstationeret i Hasakeh-provinsen. Det opsigtsvækkende angreb er blandt andet blevet overskygget af den igangværende krise om Ukraine, selvom det var jihadisternes største og mest sofistikerede siden det selverklærede kalifats kollaps i 2019. Ifølge eksperter vidner angrebet om, at IS er blevet mere dristig under pandemien, og fængselsdramaet er en kulmination på en strategi, der har stået på over længere tid, og som primært handler om at udmatte de regionale stater. Samtidig vidner det om, at det internationale samfund har overladt 12.000 mistænkte jihadister - mange af dem fremmedkrigere - indespærrede i midlertidige fængsler under kurdisk kontrol, og det er tydeligvis ikke længere holdbart. Den internationale tænketank, Soufan Center, i Washington opfordrer nu direkte vestlige nationer til at repatriere deres borgere. "Alle lande bør repatriere deres borgere, selv om man endnu ikke har fået afklaret de juridiske procedurer for rehabilitering eller retsforfølgelse af disse personer," lyder det i en briefing fra tænketanken. Tilbage i 2012, da Information talte med kurdiske chefer for syriske fangelejre, lød der allerede kritik af Vestens håndtering. "Vi kan ikke holde styr på dem. Det internationale samfund skal hjælpe, og Europa skal hente deres statsborgere. Vi kan ikke fungere som et fængsel for dem," udtalte en embedsmand dengang til Information. Tirsdag udsendte kurderne en erklæring, hvori man igen undrede sig over manglen på en reaktion fra det internationale samfund trods det massive angreb på fængslet. Kurderne og irakerne har blandt andet tilbudt Europa at sende nogle af jihadisterne til Irak, hvor dødsstraf stadig eksisterer, men EU bryder sig tilsyneladende heller ikke om den tanke, da den strider mod EU's værdier. Kurderne har også tidligere foreslået, at de kan udlevere fangerne til Bashar al-Assads regering, men heller ikke den løsning bryder man sig om i Europa og USA.
Information, lørdag, s. 10-11 (31.01.2022)
Venstrefløjen har politisk grå stær
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg i dagens avis af Jens Kloppenborg, folketingskandidat, Østjyllands storkreds, V, Vedbæk, og han skriver blandt andet: "Sikkerheds- og udenrigspolitik var med til at definere mig mest, da jeg som 15-16-årig gik ind i ungdomspolitik. Vi skal tilbage til midt 80'erne, hvor polariseringen var stor. Fredsmarcherne og kravet om en ensidig atomnedrustning fra en blåøjet venstrefløj, hvoraf en del havde politisk grå stær og ukritisk talte en fremmed magts sag, fyldte meget for mig. Det gjorde det også, at et sikkerhedspolitisk flertal i Folketinget vedtog fodnoter, der var med til at undergrave den fri verdens legitime pres mod Sovjetunionen. Jeg valgte side, og det var ubetinget til den fri verden, som jeg også var villig til at kæmpe for gennem et stærkt dansk forsvar og vort Nato-medlemskab. Derfor blev jeg soldat i Den Kolde Krigs sidste dage. [...] Stor er glæden derfor over, at de tre baltiske stater i dag sammen med Polen og flere andre østeuropæiske lande er medlem af såvel EU som Nato. Jeg havde et håb om, at den politiske grå stær hos dansk politiks yderste venstrefløj, altså det forblændede ukritiske forhold til Kreml, sluttede med Murens fald. Men her er jeg blevet klogere, senest med Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholms forståelse af russisk interessesfære. Altså at Kreml har en legitim ret til at kræve, at dets nabolande og andre tidligere Sovjetrepublikker og Warszawapagtlande, ikke bliver medlem af Nato. Det er som et ekko af 80'érnes apparatchik at høre Eva Flyvholm nægte små svage landes ret til frihed og selvbestemmelse. At have en forståelse for russiske krav i forhold til nabolande hører en anden tid til, men åbenbart ikke for landets største parti i vores hovedstad og blandt bornholmerne. Her vil navlestrengen til Moskva aldrig helt slippe."
Jyllands-Posten, mandag, s. 27 (31.01.2022)
Sundhed
Vaccinerede kan fra tirsdag rejse ind i Danmark uden krav
Selv om stort set alle restriktioner i samfundet forsvinder om lidt, vil der fortsat være restriktioner at forholde sig til, hvis personer ønsker at rejse til Danmark i februar. Indrejsekravet til Danmark forlænges nemlig i fire uger, dog med lempelser, skriver Berlingske og B.T. lørdag. Politiken mandag bringer et overblik over syv rejselandes regler ved redaktionens deadline fredag. Blandt andet skal rejsende til Sverige kunne fremvise EU's digitale coronapas eller et tilsvarende bevis for, at man er vaccineret for covid-19, er testet negativ indenfor 72 timer før ankomst eller har gennemgået covid-19 infektion indenfor de seneste seks måneder. Direktør i Dansk Industri, Emil Fannikke Kiær, håber, at der snart kommer ensartede rejseregler i EU, skriver Berlingske lørdag.
Berlingske, lørdag, s. 19; B.T., lørdag, s. 10; Politiken, mandag, s. 2 (31.01.2022)
Udenrigspolitik
Historien gentager sig: Ungarn bygger atomkraft for russiske rubler
Når premierminister Viktor Orbán tirsdag besøger Putin, omhandler det ikke Ukraine-krisen, men om atomkraftværket i Paks, skriver Kristeligt Dagblad i dagens avis. I udkanten af den ungarske provinsby Paks ligger et gigantisk anlæg, der forsyner det meste af Ungarn med energi. Atomkraftværket blev sponsoreret af Moskva og var den største investering i Ungarn i det 20. århundrede. Det skal udvides i de kommende år, og det skal igen finansieres af russiske penge. Ungarn skal nemlig låne mindst 80 procent af omkostninger af Rusland. I vesten betegnes projektet som at de to lande er ved at opbygge et stærkere bånd. For nylig fortalte EU-Kommissionen, at atomkraft skal kategoriseres som en bæredygtig energikilde, og den stigende accept er gode nyheder for Viktor Orbáns planer om yderligere atomkraft. Orbáns forhandlinger med Rusland møder stor kritik, og han erkender at Ukraine-krisen ikke skal ignoreres, men atomkraftværket er en helt anden sag, og disse to ting bør ikke sammenblandes. ”Vi er interesseret i en fredelig løsning på Ukraine-konflikten. Ungarn er medlem af Nato og EU, så før sådan et møde konsulterer og koordinerer jeg selvfølgelig med vores vestlige allierede,” lød det fra premierministeren i radiointerviewet.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (31.01.2022)
Kuppet lykkedes, men blev en fiasko
Jyllands-Posten bringer i dagens avis en analyse af korrespondent, Jan Lund, og han skriver blandt andet: "Tirsdag den 1. februar er det et år siden, Myanmars befolkning vågnede op til et ubegribeligt mareridt. På festdagen, da det nyvalgte parlament skulle samles for første gang efter det første virkeligt frie valg et par måneder tidligere, gennemførte militæret et kup, der sparkede et årtis demokratisk udvikling tilbage til nul og sendte Myanmar ud i en ny politisk, humanitær, økonomisk og national krise. [...] Et år senere er realiteterne, at kupgeneral Min Aung Hlaing stadig sidder på en form for magt, men at kuppet i alle andre perspektiver er mislykkedes. På hjemmefronten er opbakningen minimal og til dels tvangsmæssig. Borgerkrigen raser i byer og jungler. I det internationale samfund er han en paria med færre venner end Kim Jong-Un. [...] Udenrigspolitik er juntaen totalt isoleret. Måske med undtagelse af et vist historisk militært samarbejde med Rusland og et pragmatisk med den store, altdominerende nabo Kina. At USA, EU og FN indfører sanktioner og udsteder bandbuller er til at leve med for kupmagerne. Sådan var det også gennem et kvart århundrede efter kuppet i 1988. Det mest kritiske er, at Asean ikke vil lege med. Den sydøstasiatiske handels- og samarbejdsorganisation har historisk været bredt favnende med diktatorer, kupgeneraler og kommunister i kredsen, mens lande som Singapore, Malaysia og Thailand har været kanaler for investering og handel. Men selv Asean har fået nok. Asean inviterede Hlaing til topmøde i Jakarta kort efter kuppet og det lykkedes at strikke en acceptabel fempunkts plan sammen for en kurs mod bedre tider. Tynd som cellofan, men dog en plan. Ikke engang den har juntaen kunnet leve op til."
Jyllands-Posten bringer i dagens avis et debatindlæg af John Nielsen, senioranalytiker, DIIS, tidligere ambassadør til Myanmar og Helene Maria Kyed, forskningsleder, DIIS, og de skriver blandt andet: "Myanmar er på rekordtid ved at miste de sociale og økonomiske fremskridt, som landet har opnået gennem de seneste 10 års delvise demokratiske åbning. Der er hårdt brug for øget humanitær hjælp, og den kan kun sikres, hvis bl.a. FN kommer mere på banen og samarbejder med lokale organisationer. [...] Det internationale samfund har haft svært ved at spille en rolle i at løse konflikten, og som tiden går, overtager Kina mere og mere styringen. EU, USA, FN og en lang række vestlige lande har på det kraftigste fordømt kuppet og volden mod civile, men det har ikke ændret militærets kurs, og FN har ikke leveret hverken på landjorden eller i forhold til en forhandlingsløsning. [...] Den internationale interesse for konflikten i Myanmar er faldet kraftigt på grund af opblussen af andre internationale konflikter, såsom Afghanistan og Ukraine. Imens eskalerer volden og konfliktniveauet. Udfaldet af konflikten i Myanmar afhænger i første omgang af udviklingen i styrkeforholdet mellem militæret og den brede folkelige modstand. På nuværende tidspunkt tyder intet på, at militæret kan få fuld kontrol over situationen, eller at civilbefolkningen er ved at give op. Der er heller intet, der tyder på intern splittelse i militærets top, selv om et stigende antal soldater og politifolk deserterer. Myanmar kan derfor stå over for en langvarig konflikt med regional ustabilitet til følge."
Jyllands-Posten, mandag, s. 13, 28 (31.01.2022)
Mali fik sin vilje, men de helt store vindere er terroristerne
I en analyse i Jyllands-Posten lørdag skriver Marie Louise Albers, international korrespondent, blandt andet: "Det er ikke svært at forestille sig, at de militære magthavere i Mali lige nu fryder sig over deres seneste træk i den eskalerende magtkamp med Vesten. Juntaen fik det, som den ville. Den pressede Danmark til at trække sine soldater ud af Mali på baggrund af meget tvivlsomme beskyldninger om urent trav i papirarbejdet, hvilke hele det vestlige diplomati har betragtet som en søforklaring. [...] Mens verden i de seneste mange år har brugt sit krudt på at bekæmpe terrorgrupper i mellemøstlige lande såsom Syrien og Irak, har jihadister med forbindelse til både al-Qaeda og Islamisk Stat groft sagt udnyttet Vestens blinde øje og brugt tiden på at ekspandere i Afrika, herunder på vestafrikanske territorier. [...] Danmark og de øvrige EU-landes trusler om at indføre sanktioner mod Mali, hvis ikke det retter ind efter de demokratiske spilleregler, ses som dét, der udløste juntaens krav om den danske tilbagetrækning. Til Vestens store fortrydelse har regeringen i Bamako valgt at hyre russiske lejesoldater til at levere sikkerhed i dele af landet, hvilket blot mudrer sikkerhedskrisen endnu mere set med vestlige briller. I næsten et årti har franske soldater med hjælp fra europæiske lande, herunder Danmark, været militært til stede i Mali for at skabe fred og stabilitet. Det er - erkender de fleste - ikke lykkedes særligt godt. [...] Det danske bidrag er ikke alfa og omega for det videre arbejde for Takuba-styrken, der tæller i alt ca. 800 soldater. Men Malis pres på Danmark for at trække sine soldater hjem ses som et angreb mod hele koalitionen af lande, for hvem det bliver sværere og sværere at fastholde samarbejdet med et modarbejdende styre. Hvem vinder i sidste ende på det? Terroristerne. At russiske lejesoldater kan blive Malis garant for øget sikkerhed, tror de færreste på vil lykkes. Den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, er en af dem, der har svært ved at skjule sin vrede over Malis handlinger. Frankrig vil fortsætte kampen mod terrorister i regionen, lovede han fredag, men fastslog, at ”vi kan ikke blive ved på denne måde”."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 18 (31.01.2022)
Mulig mangel på hvede og energi, hvis krigen kommer
Hvis krisen mellem Ukraine og Rusland forværres til en åben militær konflikt, vil der opstå mangelsituationer og store prishop på essentielle råvarer som hvede, byg, olie, gas, diesel, aluminium og andre metaller. Det skriver Børsen mandag. Politisk er situationen stadig højspændt. Hvis Rusland angriber Ukraine, er USA og EU undervejs med en liste over økonomiske sanktioner, der ikke kan undgå at ramme industri og forbrugere i bl.a. Vesten. Rusland er nemlig på mange råvarer storleverandør til de globale markeder og kan på kort sigt ikke erstattes. “En større krise mellem Rusland og Vesten i Ukraine kan ødelægge den globale balance mellem udbud og efterspørgsel. Stærkt stigende priser på råvarer vil sende inflationen i en stigende spiral, og få Federal Reserve til at blive endnu barskere for at holde styr på inflationen,” skriver Henik Fung, senioranalytiker, Bloomberg Intelligence. Ifølge Funk svarer Ruslands hvedeeksport til 16,9 pct. af den globale produktion, mens de tilsvarende tal for naturgas, aluminium og olie er 5,3, 5,1 og 4,7 pct. Hvis der bliver sanktioner mod Ruslands olie- og gaseksport, vil det ramme Europa hårdt, da omkring 34 pct. af al olieimport i Europa kommer via søvejen fra Rusland. Et stop for åbningen af gasledningen Nord Stream 2 mellem Rusland og Tyskland er tæt på at komme på sanktionslisten. Den tyske holdning har ellers længe været, at gasforsyningerne er mellem private virksomheder og derfor ikke et politisk spørgsmål, men udenrigsminister Annalena Baerbock, Die Grünen, siger nu, at man sammen med allierede har arbejdet med en “omfattende pakke med sanktioner”, og at Nord Stream 2 er omfattet.
Børsen, mandag, s. 14 (31.01.2022)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 31. januar 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark