EU i dagens aviser mandag den 4. juli 2022

Tophistorier

EU's klimageneral: Social krise er meget værre end klimaet
Krigen i Ukraine og vestens sanktioner mod russisk energi har fremtvunget en markant fremrykning af den grønne omstilling. Politiken lørdag skriver, at det skal gå rasende stærkt, og det er blevet betydelig dyrere, samtidig med at væksten er gået i stå, og inflationen til gengæld galopperer. "Men det skal vi nok klare; jeg ikke bekymret for, om vi når klimamålsætningerne," lyder det fra den ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for den grønne omstilling, Frans Timmermanns, under sit besøg i København. Han er dog meget bekymret for de sociale og politiske konsekvenser. "Hvis vi ikke kan komme med en troværdig plan for, hvordan vi får energipriserne ned for den brede befolkning, så kan de politiske spændinger i medlemslandene blive meget alvorlige - også så alvorlige, at regeringerne kan blive nødt til at se bort fra 'Fit for 55'," siger han med henvisning til EU's store klimaplan, der for nylig blev vedtaget af medlemslandene og i parlamentet. Timmermanns mener, at vi står midt i en industriel revolution, som har skabt en lille gruppe af ekstremt velhavende mennesker, mens vi samtidig har rigtig mange mennesker, som er usikre på, om de kan følge med og blive en del af forandringen. "Vi er nødt til at genopfinde vores velfærdssamfund, så de kan håndtere fremtidens udfordringer. Vi skal have en troværdig plan, der overbeviser befolkningen om, at ingen vil blive efterladt og overladt til sig selv. Det er tidens helt store udfordring, endnu større end klimakrisen," lyder det fra næstformanden. I et interview i Politiken forleden advarede verdensbankens præsident, David Malpass, om at manglen på energi og de høje priser kan føre til, at man bruger mere sort energi og udløser et tilbageslag for den grønne omstilling. Ifølge Frans Timmermanns er risikoen til stede. "Men jeg tror, at den negative effekt bliver mere end opvejet af den hurtige overgang til vedvarende energi. Dermed er vi fortsat på kurs mod at overholde målene for udslip," siger han. Til spørgsmålet: "Også når du kigger ud over Europas grænser?" svarer kommissionens klimageneral: "Vi ser store udledere som Kina og Indien flytte sig mod mere kul og i Kinas tilfælde også russisk olie. Men samtidig ser vi massive, virkelig massive, investeringer i vedvarende energi. Kina overgår sågar Europa. Tiden må vise, om vi samlet set stadig er på ret kurs, men det er vigtigt, at vi fortsat opmuntrer andre lande til at øge deres nationale bidrag til at bekæmpe klimaforandringerne. Det er helt åbenlyst ikke blevet lettere." EU-Kommissionen har mødt kritik for at sælge flere CO2-kvoter - og dermed tillade en større udledning - for at tilføre penge til sin klimaplan, men Timmermanns afviser kritikken: "Vi overvejede at sælge allerede før krigen, fordi priserne steg meget hurtigt, og fordi vi mangler penge til den grønne omstilling. Medlemslandene har ikke ønsket at øge EU-budgettet, og vi er nødt til at finde dem et sted. Prisen ligger omkring 80 euro (600 kr.) per ton CO2. Det er en ganske god pris, og salget vil ikke få prisen til at falde overhovedet," siger EU-kommissæren.

FN's generalsekretær, António Gutteres, advarer om, at menneskeheden står over for en ”perfekt storm” af kriser, der vil resultere i øget ulighed mellem nord og syd. Information mandag skriver, at de globale fødevare-, energi- og finansielle kriser, som Ukrainekrigen har udløst, nu rammer de lande, der i forvejen kæmpede med følgerne af pandemien og klimakrisen. Ifølge António Guterres er den samlede effekt, at en periode med voksende udjævning mellem udviklede og udviklingslande nu er vendt om. "Ulighederne vokser stadig internt i landene, og nu vokser de på moralsk uacceptabel vis mellem nord og syd - det skaber en kløft, som kan være meget farlig ud fra et freds- og sikkerhedssynspunkt," siger Guterres, som er mest bekymret for, hvordan kombinationen af globale problemer uddyber kløften mellem rig og fattig. Han mener, at klimakrisen er den mest kritiske blandt alle de kriser, verden står over for. ”Derfor er det så bekymrende, at krigen i Ukraine i høj grad har fjernet et fokus på klimaindsatsen. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at bringe klimaspørgsmålet tilbage som det vigtigste emne på vores kollektive dagsorden. Det er selve den menneskelige arts fremtid, der står på spil," siger generalsekretæren. Han mener ikke, at det centrale spørgsmål om, hvordan man hurtigst muligt nedbringer udledningerne af drivhusgasser markant, blev diskuteret seriøst på COP26, FN's klimakonference i Glasgow, i november sidste år. Flere EU-lande varsler nu planer om at genåbne kulfyrede kraftværker som reaktion på Ruslands indskrænkninger af gasstrømmen til Europa, hvilket Guterres håber kun bliver for en meget kort periode. Blandt andet har Tyskland meddelt, at det genåbner ellers nedlagte kulkraftværker for at sikre sin energiforsyning efter Ruslands indskrænkning af gasstrømmen, og også Frankrig har signaleret, at det overvejer et genåbne et kulkraftværk som følge af situationen i Ukraine. Ifølge Guterres udstiller krigen vores afhængighed af fossile brændstoffer: "Det er ustabiliteten på markedet for fossile brændstoffer, der skaber disse dramatiske konsekvenser i stigende energipriser og bidrager til stigende fødevarepriser og til den ekstremt vanskelige økonomiske situation i mange udviklingslande. Hvis verden havde investeret massivt, som den burde have gjort i det seneste årti, i vedvarende energi, ville vi i dag stå i en helt anden situation.”

Politiken lørdag skriver, at verden befinder sig i en global fødevarekrise. Grundet Ruslands blokade i Sortehavet er 20 millioner tons korn strandet i Ukraine, og om få uger skal der høstes 50 millioner tons. I de mere velstillede dele af Europa og resten af Vesten betyder fødevarekrisen en markant prisstigning på fødevarer, som rammer alle husstande økonomisk, mens den i de fattigste dele i Afrika truer med hungersnød og akut underernæring. Sammenslutningen af ukrainske kornproducenter, UGA, vurderer, at omkring en fjerdedel af den ukrainske landbrugsjord er sat ud af spil. Landet eksporterer normalt årligt over 60 millioner tons afgrøder, og er dermed en af verdens førende kornproducenter. 90 procent bliver eksporteret gennem Sortehavet. Men siden krigens begyndelse har ingen skibe kunnet komme ud i Sortehavet, fordi den russiske flåde, som består af cirka 20 fartøjer og ubåde, blokerer området og har lagt miner ud i havet. Ifølge FN er over 220 millioner mennesker akut truet af sultkatastrofe, hvis ikke kornet fra Ukraine kan komme ud. EU's udenrigschef, Josep Borrell, anklagede i sidste uge Rusland for at begå krigsforbrydelser grundet landets blokade i Sortehavet. "Man kan ikke forstå, at millioner af tons korn stadig bliver blokeret i Ukraine, mens folk i resten af verden sulter. Det er en ægte krigsforbrydelse," lød det. Det afviser Rusland, som modsat mener, at Vesten sidder med nøglen til at løse fødevarekrisen. Vesten kan bare løfte sanktionerne mod Rusland. Noget tyder dog på, at fødevarekrisen bevidst bliver brugt som et våben af russerne. ”Jeg har hørt det fra adskillige personer i Moskva. ’Alt vores håb ligger i hungersnøden’, siger de. Det, som det betyder er, at hungersnøden vil begynde nu, og de (Vesten, red.) vil løfte sanktionerne og være vores venner, fordi de vil indse, at det er nødvendigt," sagde chefredaktøren for det statsejede russiske medie Russia Times og ven af Putin, Margarita Simonyan, på Skt. Petersborgs økonomiske forum 20. juni. Militærforsker ved Forsvarsakademiets Center for Maritime Operationer, Anders Puck Nielsen, tror ikke på, at der umiddelbart kommer en løsning, der vil åbne havnene ved Sortehavet. "Jeg har svært ved at se det for mig. Jeg tror ikke, det er i russernes interesse. De ønsker at kvæle ukrainernes økonomi og lægge pres på verdenssamfundet for at få nogle sanktioner lempet. Det mest realistiske er nok, at man arbejder med at finde alternative eksportruter," vurderer han.
Politiken, lørdag, s. 10, 12; Information, lørdag, s. 10-11 (04.07.2022)

Prioriterede historier

Niels Thygesen: “Der er ikke tvivl om at de sidder og bider negle i ECB”
Børsen bringer mandag et interview med dansk økonomis grand old man, Niels Thygesen, som i mere end fem årtier har været økonomiprofessor på Københavns Universitet og de seneste seks år har han været formand for EU-Kommissionens økonomiske rådgivere i Det Europæiske Finanspolitiske Råd. Han mener, at der godt kan komme et par kvartaler med stilstand eller negativ vækst, men det vil næppe føles som noget, folk vil forbinde med en krise. Ti gengæld er høj inflation og valg i Italien i 2023 en stor hovedpine for Den Europæiske Centralbank. “Der er ikke tvivl om, at de sidder og bider negle i ECB,” siger Niels Thygesen. Han understreger dog samtidig, at han ikke har lyst til at overdramatisere situationen, da vi hverken står over for en gældskrise eller en dyb økonomisk krise i Europa. “Dramaet vil trods alt nok aftage i løbet af andet halvår, hvis ikke der sker nogle uforudsete ting,” siger Niels Thygesen. Midt i oktober udløber hans periode som formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd og EU-Kommissionen har endnu ikke udpeget hvem, der skal efterfølge den danske økonom på posten.

Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Sjældent har så mange kastevinde ramt global økonomi, dansk økonomi og din privatøkonomi på samme tid. [...] Vi leder efter fast grund under fødderne i søgningen efter, hvad virksomheder er værd, når renten ikke længere er nul. Centralbankerne er fortsat en drivkraft på aktiemarkederne, for midt i recessionsfrygten er stigninger i aktiekurserne som oftest udløst af aftagende forventninger til, hvor meget centralbankerne har tænkt sig at sætte renten op. Det er ikke et solidt fundament. Regnskabssæsonen her i juli bliver afgørende for stemningen.[...] I euroområdet snegler Den Europæiske Centralbank (ECB) sig på mødet 21. juli mod den første renteforhøjelse. Sveriges renteforhøjelse i denne uge på 0,5 procentpoint føjer sig til tilsvarende forhøjelser i Schweiz og Norge. ECB mener selv, at en renteforhøjelse på 0,25 procentpoint er mere end rigelig, men det er ikke sikkert, at de finansielle markeder ser den famlende fremfærd som særlig overbevisende. ECB skal også levere på løftet om at begrænse "fragmenteringen" i euroområdet eller sagt på dansk: finde en måde til at holde italienske statsrenter nede. Dette vil bedst kunne gøres ved, at italienske politikere får sat gang i nye strukturreformer, men Rom er mere præget af positionering forud for parlamentsvalget næste år. Hvis ECB skuffer, kan der komme en fornyet runde af renteskvulp i de europæiske markeder. Som planen er nu, vil de negative renter være borte i euroområdet allerede i september."

Politiken bringer mandag en finansanalyse af finansekspert Frank Hvid Petersen, som blandt andet skriver: "Fire spørgsmål især præger i disse uger debatten om den globale økonomi og dansk økonomi: Er vi på vej mod en vækstnedtur? Hvis vi er, hvornår rammer den så? Hvor kort- eller langvarig bliver den? Og hvad skal centralbanker og politikere gøre - forsøge at tæmme den høje inflation eller undgå den økonomiske nedtur? [...] Ja, vi er på vej mod en global økonomisk nedtur. Faktisk tyder meget på, at recessionen allerede er i gang og nu vil sprede sig til stadig større dele af verdensøkonomien og dansk økonomi. Længden af nedturen er meget usikker, men den hidtil optimistiske tro på en kort og mild recession udfordres stadig mere. Og ja, den økonomiske politik og især pengepolitikken, der styres af centralbankerne, skal fortsat strammes op i form af højere renter for at tæmme den høje inflation. Også selv om det forværrer nedturen og fører til millioner af tabte arbejdspladser og faldende huspriser. [...] Indtil for nylig har mange banker, regeringer og internationale organisationer som EU-Kommissionen, OECD og IMF forventet, at hvis en økonomisk nedtur rammer, så bliver den relativt mild og kortvarig. [...] Hvad vi ikke skal håbe på, er centralbanker og politikere, der lader inflationen løbe løbsk af frygt for finansiel uro eller vælgerne. Det vil kun være som at tisse i bukserne og bringe vores fremtidige velstand i fare."

Berlingske bringer mandag en klumme af Teis Knuthsen, investeringsdirektør i Kirk Kapital, som blandt andet skriver: "Stigende inflation tvinger centralbankerne til et opgør med en historisk lempelig pengepolitik. Det sker på en baggrund af faldende økonomisk vækst, og det kan meget vel ende i en økonomisk recession. Selvom aktierne har tabt stort i år, kan der være mere i vente, og det synes givet, at boligpriserne vil falde herhjemme. I forrige uge satte centralbanken i Schweiz renten op for første gang i 15 år, samtidig med at den amerikanske centralbank (Fed) leverede den største rentestigning siden 1994. Efter planen sætter Den Europæiske Centralbank (ECB) sætter renten op i næste måned, for første gang i 11 år, og både Fed og ECB er i gang med at bringe deres utraditionelle opkøb i obligationsmarkederne til ophør. [...] For både USA og euroområdet virker det sandsynligt, at vi står over for økonomiske recessioner i det kommende år. Hvis det er tilfældet, så er aktierne endnu ikke faldet nok, og det er for tidligt at forvente en tilbagevenden til positive markeder. Typisk falder aktier med omkring 30 procent i recessioner og med op til 50 procent i mere strukturelle kriser."
Politiken, mandag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 12-13, mandag, s. 10; Børsen, s. 14-15 (04.07.2022)

Det digitale indre marked

Facebook stopper racistisk praksis i USA, men fortsætter i Danmark
USA er det eneste land, hvor Meta, der driver Facebook og Instagram, har indgået forlig med amerikanske myndigheder om at stoppe en praksis for salg af annoncer, der kritiseres for at være racistisk, kvindefjendsk og socialt skæv. Danmark og den øvrige verden vil ikke blive omfattet af den nye praksis og fra Regitze Reeh, talsperson for Meta i Danmark, lyder det i en mail til Politiken: "I første omgang fokuserer vi på at indføre ændringerne i USA og derefter tager vi stilling til udvidelse til andre områder." Hun vil ikke forholde sig til spørgsmålet om, hvorfor det nuværende annoncesystem kun er diskriminerende i USA, men ikke i Danmark. I Europa er problemet, at lovgivningen skal håndhæves af det irske datatilsyn, fordi Meta har sit europæiske hovedkvarter der. Men det irske datatilsyn har vist sig meget forsigtige med at behandle sager mod de tech-selskaber, der holder til i landet. "Der er ingen tillid til, at irerne vil komme efter dem. Blandt andet derfor har EU vedtaget, at de nye regler om digitale tjenester skal håndhæves at kommissionen, når sagerne omhandler de store tech-giganter," siger Astrid Haug, der hjælper virksomheder og organisationer med at navigere på sociale medier. Europa-Parlamentet skal stemme om de nye regler, kendt som Digital Services Act eller DSA, på den næste samling, men ifølge Politico har en strid mellem parlamentet og det franske formandsskab gjort det usikkert, om de bliver stemt igennem.
Politiken, mandag, s. 5 (04.07.2022)

Google anmeldes for ulovlig dataindsamling i ti lande
Den europæiske forbrugerorganisation BEUC og forbrugerorganisationer i ti EU-lande tager nu fat om internetgiganten Google for at få stoppet den massive indsamling af personlige data, som sker gennem brugernes Google-konti. Ifølge Berlingske lørdag har den amerikanske gigant gennem tiden fået bøder på næsten 60 milliarder kroner af EU’s konkurrencemyndigheder. To andre sager kører, og her risikerer Google at få en bøde på op til to procent af den globale omsætning på et år, hvis det godtgøres, at Google har overtrådt EU’s databeskyttelsesregler.
Berlingske, lørdag, s. 6 (04.07.2022)

Ukraine søgte hjælp hos techgiganterne, da Vladimir Putin først gik til angreb
Den 25. maj uddelte den ukrainske præsident Zelenskyj og hans regering for første gang en fredspris, og endda midt under en krig. Det var samtidig første gang at den amerikanske techgigant Google modtog sådan en pris. Det skriver Politiken søndag, som har mødt Kent Walker, der er president for global affairs, og dermed en af de absolutte topchefer i Google og dets moderselskab, Alphabet. Mødet finder sted i forbindelse med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens demokratitopmøde, Copenhagen Democracy Summit, i juni i København. Alene det kan næsten aflæses som en understregning af, at techindustrien er blevet en uomgængelig del af det 21. århundredes demokrati og demokratidiskussion, skriver Politiken. ”Alle må indtage en klar position i forhold til, hvem de støtter. Med denne pris er det os en glæde at understrege, at Google er en stor ven af Ukraine," lød det fra Ukraines minister for digital omstilling, Mykhailo Fedorov, da han begrundede valget af Google som den første modtager af den ukrainske fredspris. En af grundene til at Google blev tildelt fredsprisen er, at Google til gavn for både flygtede og tilbageblevne ukrainere har promoveret troværdige nyheder fra Ukraine samt SOS-beskeder og effektive meldinger om luftalarmer. Derudover har Google fjernet de russiske statsmedier RT (tidligere Russia Today) og Sputnik fra samtlige Googles nyhedsplatforme, fordi de opfattes som instrumenter for russisk statspropaganda og misinformation. Samtidig har Google bidraget til det ukrainske cyberforsvar i form af techgigantens såkaldte Project Shield, der har beskyttet et par hundrede af Ukraines officielle websider. Internetgiganten har dermed ikke blot ydet Ukraine humanitær bistand, men er også trådt ind på den ene side af en militærkonflikt mellem to stater. Til spørgsmålet: "Men uanset, hvordan du formulerer det: I har valgt side i en militær konflikt, hvor I hjælper ukrainerne, men ikke russerne?" svarer Google-chefen: "Jeg vil hellere sige, at vi har valgt side til fordel for information, der er troværdig og af høj kvalitet. Det har i høj grad handlet om at slå til imod misinformation og generelt bistå med cyberforsvar af offentlige myndigheder og virksomheder. Vi har investeret en masse i at sikre mod cyberangreb og udpege de ansvarlige, hvor vi kan: Rusland, Kina, Iran, Nordkorea... ”. Det er måske ikke så underligt, at præsident Zelenskyj har tildelt sit lands første fredspris til Google, men det er samtidig billede på en udvikling, vores politikere måske skylder at forholde sig til, skriver Politiken. Kent Walker fremhæver, hvordan EU allerede forsøger at regulere området med regler om rammerne for alt fra udviklingen af kunstig intelligens til den såkaldte Digital Service Act, der for nyligt er blevet vedtaget af EU-systemet.

Ifølge Casper Klynge, engang Danmarks første techambassadør og nu vicepræsident i den amerikanske techgigant Microsoft med ansvar for Europa, kan man tale om ”et før” og ”et efter” 24. februar, hvor Rusland invaderede Ukraine. ”Vi må indse, at virksomheder i dag ikke kan påkalde sig samme neutralitet som tidligere, og det gælder i særdeleshed os, der er produkter af det liberale demokrati, som nu er under angreb. Vi må i stigende grad agere som udenrigspolitisk aktører. Samfundet stiller i dag også krav om, at vi står på den rette side af historien. Vi kan ikke være neutrale," forklarer han og taler om, at de vestlige techvirksomheder har fået en ny mission, efter at Nato torsdag offentliggjorde et nyt strategisk koncept, der italesætter både Rusland og Kina som fjendebilleder. ”Uanset om vi taler gas eller for den sags skyld moderne teknologiløsninger, er Vesten efter covid-pandemien og især med krigen i Ukraine i den grad blevet opmærksom på omkostningerne ved at være afhængig af andre. Som en virksomhed med rødder på den anden side af Atlanten anser jeg det som et samfundsansvar at bidrage ikke kun til forsvaret af vestlige værdier og territorial suverænitet, men også til Europas krav om digital suverænitet," siger Klynge.
Politiken, søndag, s. 4-7 (04.07.2022)

Grundlæggende rettigheder

Jeg ønsker en retsstat, hvor kvinders rettigheder ikke dikteres af bøger skrevet af mænd for flere hundrede år siden
Berlingske bringer mandag en kommentar af Kathrine Richter, forperson for Volt Danmark, som er det første paneuropæiske parti i Europa. Hun skriver blandt andet: "Jeg går ind for en sekulariseret retsstat, hvor kvinders rettigheder ikke dikteres af bøger skrevet af mænd for flere hundrede år siden - hvad end det er USAs grundlæggere eller religiøse tekster. Det gør abortspørgsmålet til mere end et retsstatsspørgsmål - det er et samfundsspørgsmål! [...] Vi diskuterede også abort i forbindelse med Polens angreb på kvinders rettigheder i 2019. Her foreslog nogle partier i Folketinget at gøre aborter gratis for polske kvinder, og mens mange bød det velkommen, mente en del, at disse kvinders behov ville lægge unødigt pres på det danske sygehusvæsen. Endelig kom argumentet, at polske kvinder er EU-borgere og at man ikke kan give særlige rettigheder til én EU-borgergruppe uden at give samme rettigheder til samtlige EU-borgere. Omvendt, hvis aborten var fri i alle EU-lande, og kvinder havde uindskrænket ret til den ønskede lægehjælp, så behøvede man ikke disse særlove. [...] Abort er et samfundsspørgsmål, der har strakt sig over årtusinder, og vi har brug for at afvæbne og detronisere enhver idé i samfundet om, at vi i denne postoplysningstids progressive samfund på noget tidspunkt skal understøtte tanken om, at kvinder skal have begrænset ret til lægehjælp."
Berlingske, mandag, s. 22 (04.07.2022)

Tidligere ambassadør: Rusland er en atomar kolos, men det konventionelle militær står på lerfødder
På Altinget mandag kan man læse en kronik af Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør, Europarådet. Han skriver blandt andet: "Rusland er en magt med fortsatte imperiale ekspansionistiske ambitioner, men uden de materielle og strategiske forudsætninger. Imperietanken må aflægges. […] Den russiske befolkning har tidligere vist, at den kan mobiliseres mod et regime. Bliver det så en våbenstilstand, der reelt udgør en fred uden aftale som mellem Nord- og Sydkorea eller vil kampene blive optaget? Der er flere muligheder, men én er næppe, at Ukraines internationalt anerkendte grænser fra før krigen genetableres. Løsningen findes formentlig i regionerne Luhansk og Donetsk kommende status og sandsynlige optagelse i Den Russiske Føderation. Og hvad så hvis og når en fredsaftale er indgået? Ukraines moralske prestige vil være betydelig; og hjælp til genopbygning fra og tilknytning til Europa som EU-kandidatland betydelig. Rusland kommer også til at bøde. Ruslands i forvejen flossede prestige er sønderrevet. I Europa er man en pariastat. Det vil tage år at ændre på. Tillid skal genskabes. Der skal udøves retfærdighed. Der er under krigen begået krigsforbrydelser. Undersøgelser af anklager om krigsforbrydelser af parterne vil blive krævet og bør iværksættes, anklageskrifter udarbejdes og domme fældes. [...] Det Internationale Tribunal for Ukraine (IUTU) - nedsat af Rusland - har til opgave at indsamle data og beviser for "Kyiv-regimets" begåelse af krigsforbrydelser, diskrimination af dets egne borgere, forfølgelse af sproglige, nationale, ideologiske grunde. Selvransagelse og upartiskhed indgår ikke i mandatet. Den naturlige initiativtager til et tribunal vedrørende krigen i Ukraine er Europarådet og dets 46 medlemsstater, idet Rusland først ophører med at være kontraherende part til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) seks måneder efter ophøret af Europarådsmedlemskabet. Det vil sige, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har kompetence til at behandle alle klager vedrørende Ruslands eventuelle krænkelser af Menneskerettighedskonventionen begået inden 22. september 2022. Og Rusland er forpligtet til at efterleve domstolens afgørelser. Har regeringen mon gjort sig overvejelser om med ligesindede stater at tage et initiativ vedrørende et sådant tribunal?"
Altinget, mandag (04.07.2022)

Interne anliggender

Danmarksbilledet i udlandet: Boris slår Mette
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver tysk korrespondent Thomas Brochert blandt andet: "Hvilke nyheder fra Danmark er spændende for ”udlandet”? Med korrespondentbrillerne på skal man helst finde de rigtige svar. I første halvdel af 2022 har udvalget været spændende: Folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet, første land i Europa, der siger bye bye til corona, planer om at eksportere ”de uønskede” til Rwanda og Kosovo, efterretningschef såvel som eksforsvarsminister skal have begået landsforræderi, dronningens tronjubilæum og så minkskandalen omkring den notorisk magtbegærlige Mette Frederiksen. Det er min personlige ranking. [...] Denne afstemning om et af de fire oprindelige EU-forbehold har absolut ikke været en afsked med dansk ”cherry-picking“ i forhold til EU. Det danske retsforbehold ønsker Mette Frederiksen for enhver pris at bevare. Regeringen ville umuligt kunne udføre sine Rwanda-planer inden for det europæiske retssamarbejde inklusive asylpolitikken. Boris Johnson reklamerede i sin brexit-kampagne åbent og succesrigt med, at den slags kun ville kunne lade sig gøre, når Storbritannien helt havde forladt EU. Nu fifler Frederiksen sig derimod nok så snedigt igennem ved hjælp af de danske undtagelsesregler og går med sin planlagte udvisningspraksis durk imod EU-reglerne."
Jyllands-Posten, søndag, s. 47 (04.07.2022)

Klima

USA's konservative højesteret amputerer nationens klimapolitik
USA's konservativt dominerede højesteret meddelte torsdag, at man drastisk indskrænker den amerikanske miljøstyrelse EPA's mulighed for at føre klimapolitik ved at begrænse styrelsens adgang til at regulere de amerikanske kraftværkers CO2-udledning. Ifølge Information lørdag undergraver kendelsen USA's klimapolitik, og kendelsen har vakt forfærdelse blandt amerikanske miljøgrupper, forskere, i Det Hvide Hus, i Europa-Parlamentet og hos FN. Joe Biden har kaldt kendelsen ”rystende”, og ifølge FN's generalsekretær, António Guterres, er den ”et tilbageslag i vores kamp mod klimaændringer i en situation, hvor vi allerede er på helt gal kurs i forhold til at nå Parisaftalens mål”. Ifølge klimaforskeren Peter Kalmus er det nu matematisk umuligt for USA at nå sit mål om halvering af drivhusgasudledningerne i 2030 via de tilgængelige redskaber. Statsadvokaten for West Virginia, Patrick Morrisey, har dog budt kendelsen velkommen. "EPA kan ikke længere omgå Kongressen og udøve en bred reguleringskraft, som radikalt vil forandre nationens energisystem og tvinge stater til et fundamentalt skift væk fra kulkraft i deres energiportefølje,” siger han til The New York Times. Han mener, at dommen er en inspiration til at rejse andre sager, hvor faglige styrelsers ret til at agere i store spørgsmål kan anfægtes. Både EPA og præsident Biden siger, at de vil bruge alle de reguleringer og kompetencer, de fortsat besidder, til at føre den amerikanske klimapolitik videre.
Information, lørdag, s. 10-11 (04.07.2022)

Verdens ledere er fortsat afkoblet fra virkeligheden
Den kenyanske klimaaktivist Elizabeth Wathuti er i dag ikke fyldt med optimisme og mener, at beslutningstagerne fortsat nedprioriterer klimaretfærdighed, skriver Information mandag. Hun mener, at klimaet i denne uge er blevet svigtet på topmødet mellem G7landene, og samtidig var klimakonferencen i Bonn en skuffelse. Krigen i Ukraine har udskudt de rige landes stop for brug af olie og kul, men der er kommet et langt større fokus på den grønne omstilling, så de vestlige lande kan blive uafhængige af russisk gas. Flere europæiske lande ser nu mod Afrika for investeringer i grøn energi og under februars topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at kontinentet er en vigtig partner i forhold til grøn energi. "Afrika er rigt på vandkraft, solenergi og vindkraft. For at stoppe klimaforandringerne har verden brug for Afrika," sagde Ursula von der Leyen. Elizabeth Wathuti mener, at hvis verden virkelig har så meget brug for Afrika, så burde det være lysende klart, at der er akut brug for hjælp til at håndtere klimakrisen og fødevarekrisen. "Det vil medføre social uro og migrationsstrømme. Hvis dét sker, bliver det sværere for Europa at lave investeringer i vores naturressourcer og blive uafhængig af gas og olie fra lande, de ikke vil samarbejde med," siger hun.
Information, mandag, s. 8-9 (04.07.2022)

Migration

Polen ophæver nødretstilstand - ingen ved, hvad der venter i grænselandet
I Politiken lørdag kan man læse om migrantstrømmen fra Belarus mod EU's østlige grænser, som begyndte for lidt over et år siden. Ifølge kritikere er det Belarus' leder, Aleksandr Lukasjenko, som forsøger at destabilisere EU og få løftet sanktionerne mod sit regime. Fra november sidste år faldt migranttrafikken betydeligt i takt med, at vejret blev koldere, men også fordi EU var begyndt at sanktionere flyselskaber, der fragtede folk fra især Irak til Belarus. I månederne op til havde der været opmærksomhed mod den humanitære krise i grænselandet og det storpolitiske slagsmål mellem Belarus og EU, men den er siden aftaget. Da Rusland invaderede Ukraine i februar forduftede emnet næsten totalt fra den offentlige bevidsthed, men krisen er stadig aktuel. "Selv om antallet af migranter faldt, så er de ikke holdt op med at komme. Og der er mange, der har været i skoven i månedsvis. Baseret på vores egne optællinger og de meldinger, vi får fra de migranter, vi taler med, så regner vi med, at der er op mod 600 i skovene lige nu," fortæller Anna Alboth fra ngo'en Grupa Granica, som hjælper migranter og flygtninge, når de finder vej ud af skovene på den polske side. Ifølge ngo'er, der har fulgt situationen tæt, er op mod 25.000 migranter siden sidste sommer rejst på turistvisum fra deres hjemlande til Minsk i Belarus og videre ind i skovene mod EU's grænser i øst. Størstedelen af migranterne er søgt mod Polen, og derfra er mange kommet med menneskesmuglere videre ind i Europa. For ti måneder siden indførte Polen nødretstilstand grundet det pludseligt opståede migrantspres. Polen mørklagde det store grænseområde for offentligheden, og det samme gjorde Letland og Litauen. Derfor har hverken presse eller nødhjælpsorganisationer haft adgang til området mellem Belarus og EU, som er cirka 400 kilometer langt og 3 kilometer bredt. Polen afviste desuden assistance fra Frontex, som er EU's grænsevagt. De tre EU-lande vedtog dybt kontroversielle asyllove, der tillod myndighederne at sende migranter og flygtninge tilbage i skovene uden krav på asylsagsbehandling, hvilket strider imod både Flygtningekonventionen og EU-retten. Det har vakt vrede i FN og menneskerettighedsgrupper, men regeringerne i flere EU's medlemslande og EU-Kommissionen har konsekvent undladt at rette kritik. De polske myndigheder startede i januar med at opføre en 186 kilometer lang mur, der dækker halvdelen af grænsen mellem Polen og Belarus. Muren er næsten færdig, og derfor har regeringen i Polen besluttet at ophæve nødretstilstanden fra 1. juli. Ngo'er og nødhjælpsarbejdere kan dermed igen komme ind i skovene. ”Det er svært ikke at forestille sig, at der skulle være flere døde. Området har været helt lukket af. Og migranter har tidligere fortalt, hvordan de har set døde derinde. Men vi ved det ikke. Det vil vise sig," siger Anna Alboth fra Grupa Granica.
Politiken, lørdag, s. 8 (04.07.2022)

Ukraine-krigen giver nye kvaler: Migranter sætter fortsat kursen mod Europa i stor stil
I månedsvis har fokus været rettet mod de historiske flygtningebølger fra Ukraine, men samtidig fortsætter flygtninge og migranter fra andre dele af verden med at finde illegale veje ind i Europa, skriver Jyllands-Posten søndag. "Migrantkrisen er blevet overskygget af, hvad der er sket i Ukraine, men den er på ingen måde blevet reduceret, tværtimod. Tilstrømningen fortsætter med at tage til," siger Ahlam Chemlali, migrationsforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis og fortsætter: "Den manglende hvedeeksport fra Ukraine har ført til stigende fødevarepriser, og særligt Tunesien, men også andre lande i Nordafrika, er meget afhængige af korn fra Ukraine. Det er endnu et slag til landenes økonomi efter coronapandemien, og det vil få endnu flere mennesker til at migrere illegalt." I sin seneste opdatering skriver Frontex, EU's grænseagentur, at foreløbig har 86.420 illegale grænsekrydsninger fundet sted i årets fem første måneder, hvilket er en stigning på 82 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Virginia Alvarez, asylekspert ved Amnesty International i Spanien, mener, at der i øjeblikket er en tydeligvis dobbeltstandard, hvor man som ukrainsk flygtning ikke skal vente i månedsvis på asylpapirer. "Modtagelsen af ukrainere er et godt eksempel på, hvordan ting kan gøres rigtigt. Men dobbeltstandarderne fortsætter, i Polen, i Litauen, ja over hele Europa," siger Virginia Alvarez.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11 (04.07.2022)

Retlige anliggender

Tidligere ambassadør: Venstre taler med to tunger, når det kommer til menneskerettigheder
Altinget bringer lørdag en kronik af Claus von Barnekow, seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør, Europarådet. Han skriver blandt andet: " ’Det er ikke vores politiske synspunkt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal tolke bredere og bredere.’ Det gav Michael Aastrup Jensen, Venstres udenrigsordfører og mangeårige medlem af Folketingets delegation til Europarådets parlamentariske Forsamling, udtryk for 21. april under Folketingets forhandling om blandt andet arbejdet i Europarådet. Det er naturligvis et legitimt synspunkt, men hvordan hænger det sammen med Venstres partiprogram, og hvad indebærer synspunkter, der i sig selv intet nyt har over sig? "Vores" kan i sammenhængen ikke betyde andet end partiet Venstre. Ordføreren erklærer herved, at han taler på Venstres vegne. [...] Er det korrekt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tolker bredere og bredere? Hvis ja, hvilken betydning har den omstændighed? Er der sammenhæng mellem Venstres politik som meddelt på partiets hjemmeside og ordførerens argumentation? Svaret på det første synspunkt er ja. Men ordføreren stiller en falsk modsætning op: hvem skulle benægte det fremførte synspunkt, som er velkendt og ingen nyhedsværdi har! Allerede da konventionsteksten blev forfattet i slutningen af 1940'erne stod det klart, at konventionen ville udvikle sig med tiden. [...] Det er selvsagt politisk relevant at ville drøfte, kritisere, rose og påvirke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dens fremtidige praksis, men grundlaget, præmissen herfor er folkerettens og konventionernes indhegnende virkelighed. Ikke en indgriben i domstolens uafhængighed. Ønskes det hegn, der beskytter borgerne mod politisk vilkårlighed i medlemsstater, gennemhullet, kan man se til f.eks. EU-landene Ungarn og Polen og i kongeriget lade sig inspirere af de to reaktionisterne på den indenrigspolitiske ydre fløj. [...] Tilbage til Venstre. Det kan da ikke være det liberale Venstres politik at ønske at gøre menneskerettighederne mere eller mindre gældende alt efter hvilke rettigheder eller hvilke befolkningsgrupper, der er tale om og dermed tilsidesætte ånden i Grundtvigs udsagn om "frihed for Loke som for Thor.""
Altinget, lørdag (04.07.2022)

Sikkerhedspolitik

Atomenklaven Kaliningrad: Striden om ”en af verdens farligste grænser” forsøges nedtrappet
I en analyse i Information lørdag skriver Mathias Sonne, Europakorrespondent, blandt andet: "Det meste af grænsen mellem Litauen og den russiske enklave Kaliningrad er øde og sandede områder med nåleskov og beskeden grænsebevogtning. Alligevel forløber her ”en af verdens p.t. farligste grænser”, som den tyske ugeavis Die Zeit kalder den. Truslen blev markant forøget, da en række EU-sanktioner mod Rusland trådte i kraft den 17. juni, og Litauen valgte at begrænse transporten af produkter som kul, metal og byggematerialer, som overvejende transporteres med tog ind til den russiske enklave, der ligger indkapslet af EU- og NATO-landene Polen og Litauen. Selv om søvejen til Kaliningrad hele tiden har været åben, har Kreml med store armbevægelser tolket den litauiske udførelse af de europæiske sanktioner som ”et klart brud med alle aftaler” og en ”mere end alvorlig situation”, som Putins pressechef Dmitrij Peskov har formuleret det. [... ] Mens de russiske trusler mod Litauen og dermed mod NATO er diffuse, virker den litauiske regering umiddelbart mere klar i spyttet: Vi omsætter kun de gældende EU-sanktioner mod Rusland, mener Litauens ministerpræsident, Ingrida Simonyte. Da der er tale om transport fra Rusland til Rusland gennem EU-territorium, er spørgsmålet dog, om Litauen vælger en for stram udlægning af et blødt punkt i EU's sanktioner. Litauens fortolkning deles i hvert fald ikke af alle EU-lande - ej heller af EU-Kommissionen og EU-Rådet, der angiveligt ”aldrig har haft som mål at blokere transit af russiske varer til Kaliningrad”. Især fra tysk, men også fra polsk side, har der derfor været stærke opfordringer til at nedtrappe konflikten og ”i EU at skabe de nødvendige rammer for en deeskalation”, som kansler Olaf Scholz torsdag formulerede det ved afslutningen på NATO-topmødet i Madrid. [...] Dermed er slaget om sanktionerne potentielt sprængfarligt og giver stof til mange litauiske og vestlige angstfantasier om, at Rusland i yderste konsekvens måske kunne finde på at sikre sig adgang fra Belarus til Kaliningrad med en militær aktion mod Litauen - og dermed mod NATO. [...] Hvis EU-Kommissionen giver indrømmelser til Rusland i forhold til sanktioner, vil det ifølge Litauens udenrigsminister Gabrielius Landsbergis ”opildne til mere aggressiv adfærd” fra russisk side og undergrave troværdigheden i EU's sanktionspolitik. [...] Ifølge den tyske avis Handelsblatt vil EU-Kommissionen ikke desto mindre i de kommende dage udarbejde retningslinjer for, hvordan de europæiske sanktioner skal fortolkes i dette exceptionelle og exceptionelt sprængfarlige tilfælde. Det vil ske før den 10. juni, hvor der tilføjes nye produktgrupper til sanktionerne, hedder det fra Bruxelles. Det bliver lidt af en diplomatisk balancegang. Litauen har ikke bare onde historiske erfaringer med Moskva under Den Kolde Krig og i processen omkring landets selvstændighed i 1991. Litauen har også en interesse i at fremtvinge stærke sikkerhedsgarantier fra NATO og EU. EU-Kommissionen skal derfor forsøge at få Litauen ud af den hårde position uden at give et indtryk af eftergivenhed eller intern splittelse. Med det fælles fodslag mellem Polen og Tyskland vil det efter alt at dømme lykkes uden større sværdslag, hedder det i det tyske udenrigsministerium."
Information, lørdag, s. 15 (04.07.2022)

Putin-rådgiver: "Ideen om sejr virker urealistisk"
Berlingske bringer søndag et interview med Putin-rådgiver Andrej Kortunov om krigen i Ukraine, NATO-udvidelsen og den stigende risiko for atomkrig. Den 64-årige Andrej Kortunov har i mere end et årti arbejdet for at finde fredelige, diplomatiske løsninger på Ruslands internationale udfordringer og han så det som en umulighed, at hans land kunne finde på at indlede en "militæroperation" i Ukraine, som krigen officielt kaldes i Rusland. "De fleste eksperter siger som mig: at det aldrig kan lykkes at løse det her militært. Men vores logik deles tydeligvis ikke af de mennesker, der træffer de politiske beslutninger. Det, vi troede var umuligt, viste sig at være meget muligt," siger han. NATO er nu ved at blive styrket med Finland og Sverige og udadtil har Putin forsøgt at nedtone den historiske beslutning som nærmest ubetydelig. "Men vi ser selvfølgelig, hvad det er, der sker. Hvordan Vesten bliver konsolideret både i EU og i NATO. Det vil sandsynligvis betyde større amerikansk indflydelse i Europa, og at EU næppe vil opnå fuld strategisk autonomi i den nærmeste fremtid," siger Andrej Kortunov og fortsætter: "Ruslands reaktion vil afhænge af, hvad der bliver opstillet af våbensystemer og tropper i de to lande. Eller hvis for eksempel Åland ændrer status." Han mener, at det bedste man kan håbe på, er en tilbagevenden til en form for koldkrigsmodel, hvor Rusland og Vesten fortsat vil være fjender, men hvor konflikten følger nogle klart definerede regler, der kan minimere risiciene og konsekvenserne af en konfrontation. "Det vigtigste lige nu er at forhindre, at vi ikke bare skrider længere nedad og undgår trusler om brug af atomvåben, mens risikoen for et direkte militært sammenstød mellem Rusland og NATO bare vokser," siger han.
Berlingske, søndag, s. 8 (04.07.2022)

Rusland vil skabe en global alliance mod Nato
I en analyse i Politiken lørdag skriver Flemming Splidsboel, Ruslandsekspert, blandt andet: "Ruslands præsident, Vladimir Putin, måtte i denne uge indkassere endnu et stort nederlag på grund af sin uprovokerede invasion af Ukraine. Efter et dramatisk skifte i folkestemningen i Finland og Sverige er begge lande nu klar til at træde ind i Nato. Det er måske den bedste indikator for, præcist hvor voldsom og grænseoverskridende Ruslands politik egentlig er. De to lande har opgivet en væsentlig del af deres nationale dna - de var kendte ude omkring i verden for at ville stå alene - for nu fremover at nyde beskyttelse fra allierede. [...] Finland og Sveriges indtræden i Nato har været undervejs i fire måneder. For Rusland har det været svært at finde det bedste greb for at forsøge at forhindre det. De to lande er vant til militære trusler fra russisk side - det har ikke været et gnidningsløst naboskab - men det har ikke ladet til at skræmme de to fra at søge ind i Nato. I den aktuelle situation ville det sikkert blot have bestyrket de to befolkninger i den opfattelse, at Nato er det rigtige sted at søge hen. [...] Forud for Nato-topmødet i Madrid i denne uge havde Kreml nedtonet konsekvenserne af udvidelsen. Ifølge Putins talsmand er det ikke ”en eksistentiel trussel”, og vi kan derfor forstå, at Rusland ikke behøver at svare skarpt igen. Det er klogt. En militær optrapning lige nu ville sikkert bare gøre en svær situation endnu sværere. Men udvidelsen er et stort nederlag for Putin, og det er meget sandsynligt, at der senere vil komme et militært modtræk. Det vil så være for sent til at påvirke beslutningen om udvidelse, men det vil være svært for Putin ikke at gøre noget. En del af hans begrundelse for krigen i Ukraine var jo netop at forhindre Nato-udvidelse - og nu har han så fået to nye medlemmer i nærområdet i Østersøen. Det er et meget vigtigt område for Rusland, og nu står landet så i den situation, at området også er beboet af otte EU- og Nato-medlemsstater. Det ville Putin helt sikkert helst have undgået. Nato-topmødet var præget af det ekstremt anspændte forhold til Rusland. Det forhold vil være definerende for Nato i mange år frem. [...] Natos udvidelse og nye strategiske fokus på Rusland presser landet. Det kan ikke følge med. Det har ikke ressourcerne til det. I stedet ser vi nu, at russiske politikere appellerer til en langt bredere kreds af lande om at stå sammen med Rusland i kampen mod den vestlige dominans, som de hævder, Nato repræsenterer. I en kommentar forud for Nato-topmødet anklagede den russiske forsvarsjournalist Vladimir Ivanov Nato for at ville være både ”global og allestedsnærværende”. Russerne har tabt den politiske kamp til Nato i regionen. Nu kommer så et russisk forsøg på at inddrage andre lande, som af den ene eller anden grund er i en form for opposition til Vesten."
Politiken, lørdag, s. 11 (04.07.2022)

Ukraines flag blev erstattet af Tourflag. Kommer Ukraines tilbage?
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Anders Theis Bollmann, videnskabelig assistent, Center for Militære Studier, som blandt andet skriver: "Da jeg mandag skulle skifte tog på Københavns Hovedbanegård, opdagede jeg, at der i den store indgangshal hele vejen rundt hang store flag, der skulle markere det snarlige franske visit udi cykelsport herhjemme. [...] På Tour de France-flagenes plads hang før store ukrainske flag. [...] Dette indlæg er ikke tænkt som en svada mod DSB, fordi de har fjernet flagene. Det er desværre bare et meget konkret eksempel på den metaltræthed, der er ved at brede sig i Danmark og resten af Europa. Mediedækningen er også aftagende. [...] Et af de vigtigste våben for ukrainerne hele vejen gennem krigen har dog været den internationale opmærksomhed og den intense dækning på alle niveauer, som har præget krigen indtil nu. Dette fokus har været en stærkt medvirkende faktor for den i Vesten stærke folkelige opbakning til ukrainerne, som har medført, at Nato og EU i starten af krigen svarede så samlet og kraftigt igen. Dette stærke sammenhold er dog desværre begyndt at slå sprækker. Tyskernes lovede politiske kursskifte - Zeitwendelader desværre delvis vente på sig. Den hårde kurs, som USA og Storbritannien står for, og den mere forhandlende strategi fra Frankrig, Italien og Tyskland har medført begyndende stridigheder. Og Tyrkiets overraskende voldsomme modstand mod at optage Sverige og Finland i Nato har vist sig at være mere end en papirtiger og udgør faktisk en reel udfordring for Nato-alliancen i disse dage. [...] Stod det til mig, burde DSB derfor have taget Tour-flagene ned, da det i forvejen ikke skortede på opmærksomhed, og i stedet have hængt Nato-flaget op sammen med det danske og ukrainske flag for at huske os alle på, hvad der er på spil."
Politiken, mandag, s. 5 (04.07.2022)

Vesten genopfinder sig selv i kampen mod Putins Rusland
Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af sikkerhedspolitisk korrespondent, Jørn Mikkelsen. Han skriver blandt andet: "En klar melding til Vladimir Putin: Nato er ikke blevet finlandiseret. Nej, Finland er blevet natoiseret. Det var en smart oneliner, præsident Biden fyrede af på Nato-topmødet i Madrid. Og selv om han sikkert ikke har fundet på den selv, og selv om den er strammet lige hårdt nok, så samler den alligevel hele topmødet i én enkelt overskrift: Alt kører stik modsat af, hvad Putin havde forventet, da han slap sin angrebskrig løs i Ukraine. [...] Finland melder sig ind i Natos værdifællesskab og er helt med på, hvad topmødet også fastslog: Rusland er fjenden. Det samme med Sverige. 200 års neutralitet siden Napoleonskrigene er nu historie. Putin har fået sig 1.380 km ekstra grænse til et Nato-land, hvor han netop gik ind i Ukraine for at rulle dets Nato-forhåbninger tilbage. Og i øvrigt inden selve invasionen forlangte, at Nato trak sig væk fra Ruslands grænser, f.eks. i de baltiske lande. Han har ikke fået mindre Nato på sit dørtrin. Han har fået meget mere. Det kan man da kalde at fejlanalysere en udvikling, man selv har igangsat, så det må runge i Kremls labyrinter. Med Finland og Sverige tilføres Nato både en politisk og militær ekstra dimension, som faktisk gør alle sammenligninger med Den Kolde Krig til skamme. Nato står langt stærkere i dag end dengang, bl.a. takket være denne udvidelse. Og Rusland står tilsvarende svagere. På alle frontafsnit er Putin presset i bund af et genfundet sammenhold i Vesten, som i det forløbne topmøde-maraton - EU, G7, Nato - er blevet demonstreret så overtydeligt, at det undertiden blev lidt krampagtigt. Hvad der måtte have været af gamle uoverensstemmelser over Atlanten, er ryddet af vejen. USA er under Biden virkelig vendt tilbage til Europa. Prissedlen følger nok snart, når USA vil have europæerne med på en langt hårdere kurs over for Kina. Den tid, den fornøjelse. [...] Putin har ikke splittet Vesten. Han har svejset Vesten helt tæt sammen. Spørgsmålet er, om det er nok på den globale scene, hvor det i stigende grad er Vesten mod resten. Hér har Putin ret. Vestens værdier er presset globalt. Men en første forudsætning må være demokratiernes indre sammenhold."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 40 (04.07.2022)

Udenrigspolitik

Atomstrid i Iran skaber nye problemer for Biden
Den amerikanske præsident, Joe Biden, har de seneste måneder prøvet at skabe diplomatiske linjer til Mellemøsten i forsøget på at skaffe mere olie til USA, men nu er et nyt problem dukket op for præsidenten. Jyllands-Posten søndag skriver, at det handler om Irans i forvejen stærkt omdiskuterede såkaldte Natanz-atomanlæg, som de seneste mange år har udgjort selve kernen i Irans atomproduktion. Nu ser det ud til, at Iran har forstærket anlægget gennem et nyt underjordisk tunnelsystem, hvilket betyder, at det i fremtiden vil være nærmest umuligt at angribe udefra. Det har nu fået debatten om præsidentens i forvejen stærkt kritiserede politik over for Iran til igen at blusse op. Biden har tidligere lovet, at USA ønsker at genindtræde i den stærkt kritiserede atomaftale, som landet tilbage under Obama-regeringen indgik med Iran. Formålet med aftalen er at begrænse Irans atomprogram, så Iran ikke får atomvåben. Til gengæld vil USA og Vesten løfte dele af deres massive økonomiske sanktioner mod landet, og ifølge Iran-eksperten, Robert Litwak, tænketanken Woodrow Wilson International Center for Scholars i Washington, er det netop det, der skaber udfordringer for USA. ”Det, som Iran har gjort i Natanz, øger presset på USA ift. at indgå en aftale med Iran pga. de farer, der ellers vil være for en atomkonflikt, hvis ikke diplomatiet virker,” siger han.
Jyllands-Posten, søndag, s. 18 (04.07.2022)

Hvem sørger for at bygge et nyt Ukraine?
Den ukrainske præsident Zelenskyj mødes mandag og tirsdag i Lugano i Schweiz for at diskutere, hvordan man bedst genopbygger Ukraine. Det kan lyde absurd at diskutere genopbygning, mens krigen raser, men alle er klar over, at opgavens omfang er så massiv, at man nødvendigvis må tage hul på de vigtigste spørgsmål: Hvem skal betale? Hvordan går man overhovedet til opgaven? Hvordan undgår man at hælde milliarder af euro, dollars og kroner i et system, der blot genrejses lige så korrupt og styret af oligarker som før krigen? Og hvem har overhovedet ansvaret? Det skriver Politiken søndag. Da Zelenskyj talte til Folketinget i marts, bad han specifikt Danmark om at tage ansvar for at hjælpe med genopbygningen af den sydlige havneby Mykolaiv, og det har regeringen sagt ja til at gøre i samarbejde med blandt andre dansk erhvervsliv. ”Genopbygningsbehovet er enormt, men som borgmesteren sagde til mig i går (onsdag, red. ), da vi talte sammen, er det ikke muligt at lave en genopbygning nu, for kamphandlingerne pågår stadigvæk. Men vi er nødt til at tage de første snakke om, hvordan genopbygningen skal finde sted, når først russerne er væk. Lige nu handler det om de akutte behov, og der er borgmesterens budskab, at det er forsyningen af vand og varme og så at få erstattet de mange vinduer, som er sprængt i stykker af angreb, inden vinteren sætter ind," siger udviklingsministeren, som bruger mødet i Lugano til i første omgang at afsætte 100 millioner bistandskroner til Mykolaiv. Alain Pilloux er vicepræsident i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, EBRD, som får en central rolle i genopbygningen af Ukraine. Ifølge Pilloux skal genopretningsopgaven forankres hos Ukraine selv for at blive en succes. ”Vi skal genskabe Ukraine i en meget bedre udgave af sig selv, vi skal have forvandlet det til et moderne europæisk land. Det bliver overhovedet ikke nemt, men det er nødt til at ske," lyder det fra vicepræsidenten, som roser EU-Kommissionen for allerede at have taget initiativ til en genopbygningsplatform, 'RebuildUkraine', og for at have lagt nogle af sporene til reformerne ved at gøre Ukraine til EU-kandidatland.

Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik af Steen Hildebrandt, professor emeritus, adjungeret professor, Frederiksberg. Han skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine hører op. Det kan vare længe, men det sker. Det bliver igen hverdag i Ukraine. Ikke den samme, men hverdag - og måske en helt ny slags? Huse, bygninger, broer, jernbaner, hospitaler, skoler, fabrikker og meget andet er smadret. [...] Ukraine skal videre. Og det skal Rusland selvfølgelig også. Rusland er, uanset hvordan vi vender og drejer det, en del af helheden; Rusland er en del af de større økosystemer, som også Ukraine og andre europæiske lande er dele af. Hvordan bliver Rusland en del af den helhedstænkning, som vi er nødt til at mestre, når ikke blot Ukraine, men også Rusland i én eller anden forstand skal genopbygges? Europa er en helhed, der selv er en del af endnu større helheder. […] I London har CEPR, Center for Economic Policy Research, allerede udarbejdet en rapport for genopbygning af Ukraine. Den er skrevet af økonomer og bygger primært på erfaringer fra andre lignende situationer. Det er en mere klassisk form for rekonstruktion, der her foreslås, end den kreative, læringsbaserede, åbne og bæredygtige form for genopbygning, som ”Build Back Better”tænkningen går ud på. Et andet eksempel: I juli i år holdes der i Lugano i Schweiz en international konference, Ukraine Recovery Conference, URC 2022, med deltagelse af en række donorlande, og hvor spørgsmålet netop er, hvorledes det enorme hjælpearbejde skal organiseres og praktiseres. Og som et sidste eksempel har EU etableret The Ukraine Solidarity Trust Fond, der bl.a. skal administrere økonomiske EU-støttemidler til en bred vifte af genopbygningsindsatser."
Politiken, søndag, s. 3; Jyllands-Posten, lørdag, s. 43 (04.07.2022)

Kun et fuldstændigt russisk nederlag i Ukraine kan genskabe sikkerheden på vores kontinent
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver forfatter Jonathan Littell blandt andet: "I efterhånden nogen tid har en forstemmende lille melodi lydt stadig stærkere fra alle sider: Ukrainerne er urimelige, Nato går for vidt, vi må tænke på inflationen, og fremfor alt, vi er nødt til at være forsigtige med Putin. Den mest utvetydige formulering af denne tankegang er kommet fra Henry Kissinger, der i maj måned i Davos udtalte, at Ukraine måtte gå med til at afstå dele af sit territorium eller risikere ”en ny krig (ført af Nato) mod Rusland”. I Tyskland, hvor Olaf Scholz' regering nøler med at levere de våben, Ukraine er blevet lovet, mener dele af den politiske klasse tydeligvis, at løsningen på Tysklands afhængighed af russisk energi ikke er at gøre en ende på den - så pinefuldt, som det nu måtte være - men at lukke øjnene og lige så stille vende tilbage til situationen fra før: bekvem omend ildevarslende. Og hvad Emmanuel Macron angår, fører han nu an i koret: ”Man må ikke ydmyge Rusland”, udtalte han for nylig, før han omsider tog til Kyiv. Hvilken kolossal fejl. Og hvilket tegn på svaghed og mangel på strategisk vision, som Vladimir Putin ikke vil være sen til at udnytte på enhver tænkelig måde. [...] Vi bør rose Macron og Scholz for deres nye kurs; de har omsider forstået, at de ikke længere kan blokere for et ukrainsk kandidatur til EU. Samtidig ser deres illusioner eller falske forhåbninger om Putin dog ud til at være ganske sejlivede. [...] Jo flere krumspring vi har gjort de seneste tyve år for at tage på Rusland med fløjlshandsker eller endog tilpasse os, jo mere elsker Putin at råbe op om, at Rusland bliver ydmyget, alt imens han dyrker ydmygelsen af sine samtalepartnere med videnskabelig præcision. At vi bliver ved med at spille hans lille spil, er forbløffende. [...] Hvis han virkelig er fornærmet på os, hvis han virkelig er dødeligt fornærmet, er det ikke op til os at sige undskyld, men at give ham en ordentlig lærestreg og sende ham tilbage, hvor han fortjener at være, det sted, han selv har valgt."
Politiken, søndag, s. 1 (04.07.2022)

Udvidelse

EU-medlemskab vil kræve hårdt arbejde
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde i en videotale til det ukrainske parlament fredag, at landets vej til et EU-medlemskab vil tage tid og kræve hårdt arbejde. Ifølge B.T. lørdag sagde hun også, at Ukraine har et "meget klart europæisk perspektiv", og hun fremhævede, at Ukraine har gjort flere fremskridt på sin vej mod medlemskab.
B.T., lørdag, s. 20 (04.07.2022)