EU i dagens aviser mandag den 4. maj 2026

EU i dagens aviser lørdag den 2. maj 2026 til mandag den 4. maj 2026

Dagens EU-tophistorier

Handel: USA vil hæve tolden på europæiske køretøjer
Ritzau skriver, at Donald Trump vil hæve tolden på biler og lastbiler fra EU til 25 procent fra næste uge, hvilket kan bryde handelsaftalen fra 2025. EU-Parlamentets handelsudvalgsformand Bernd Lange siger, at det "demonstrerer, hvor utroværdig USA er" og opfordrer til et klart modsvar. Især Tyskland ventes ramt. Dansk Industri vurderer, at udmeldingen er pres på EU, men bemærker, at Trumps trusler ikke altid bliver gennemført.

Politiken skriver, at Donald Trumps trussel om at hæve tolden på europæiske biler kan ramme især tyske producenter og skabe højere priser for amerikanske forbrugere. Eksperter vurderer, at effekten først og fremmest vil mærkes i USA, men også kan føre til fyringer i Europa og forstyrrelser i forsyningskæder. Truslen ses som et politisk pressionsmiddel mod EU, men sandsynligheden for, at den gennemføres, vurderes som relativt lav.

Kilder: Berlingske.dk, fredag; Ekstrabladet.dk, fredag; Kristeligt-dagblad.dk, fredag, Jyllands-posten.dk, fredag; Berlingske.dk, fredag; Børsen.dk, fredag; B.T., fredag; Politiken, s. 9, lørdag; Politiken.dk, lørdag


Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Handelsaftale med Mercosur træder i kraft
Ritzau skriver, at EU's handelsaftale med Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay) træder midlertidigt i kraft den 1. maj. EU-kommissæren for handel, Maros Sefcovic, udtaler, at aftalen vil skabe 'højkvalitetsjob' i Europa og give europæiske virksomheder mærkbare fordele ved at fjerne toldsatser og forenkle toldprocedurer. Han siger: "Med den midlertidige ikrafttrædelse kan vi endelig begynde at udløse det fulde potentiale af denne historiske handelsaftale." Aftalen har dog mødt modstand fra landbrugslande som Frankrig og Polen og bekymringer i EU-Parlamentet.
 

Kilder: B.T., fredag; Berlingske.dk, fredag; Kristeligt-dagblad.dk, fredag; Politiken, s. 11, lørdag,

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Krigen i Iran kan potentielt reducere dollarens dominans
Børsen skriver, at professor Barry Eichengreen advarer om et potentielt kaotisk skifte i den globale valutaorden, hvor dollarens dominans kan falde. Han påpeger, at politisk ustabilitet i USA og geopolitiske begivenheder, som krigen i Iran, kan accelerere denne udvikling. Eichengreen nævner euroen som en potentiel alternativ valuta og diskuterer, at ECB vil fordoble indsatsen for en kapitalmarkedsunion og en digital euro. Han udtaler: "Vi kan potentielt få noget, der minder om 1930'erne, hvor der var regulær flugt fra dollaren."

Politiken skriver, at Friedrich Merz kritiserer Donald Trumps Iran-krig, som truer Tysklands spæde økonomiske opsving. Lukningen af Hormuz-strædet presser råvarepriser, inflation og renter op og rammer især tysk eksport og industri. Ifo-indekset falder, arbejdsløsheden stiger, og vækstskønnet er halveret. Samtidig presses Tyskland af kinesisk konkurrence og usikre handelsforhold. Udviklingen kan påvirke hele EU og Den Europæiske Centralbanks rentepolitik, men ECB fastholder foreløbig renten på 2 procent.

Jyllands-Posten skriver, at Tyskland, Europas største økonomi, står over for den største krise siden Anden Verdenskrig. Landet kæmper med en stagnerende økonomi, forældet infrastruktur og politiske spændinger, især i det tidligere Østtyskland, hvor partiet AfD vinder frem. Krigen i Mellemøsten truer et spirende opsving, og Tysklands rolle er afgørende for Europas forsvar, da USA trækker sig tilbage. 

Børsen skriver, at Donald Trump har kritiseret den tyske kansler Friederich Merz for at blande sig i amerikansk udenrigspolitik og for at være ineffektiv i forhold til krigen i Ukraine. Trump truer med at trække amerikanske tropper ud af Tyskland, hvor omkring 36.000 amerikanske soldater er udstationeret, hvilket udgør halvdelen af USA's militære tilstedeværelse i EU. Merz havde tidligere kaldt amerikanerne 'ydmyget' af Iran, hvilket fik Trump til at fare i flint. Merz har efterfølgende forsøgt at nedtone konflikten, men Trump har ikke genvundet tilliden.

Kilder: Børsen.dk, fredag, Politiken.dk, fredag, Jyllands-Posten, s. 18-19, mandag, Børsen.dk, fredag


Kultur: Prisjuryen ved Venedig Biennalen trækker sig
Politiken skriver, at prisjuryen ved Venedig Biennalen har trukket sig på grund af kontroversen om Ruslands deltagelse. Juryen afviste at uddele priser til lande, der efterforskes for krigsforbrydelser, hvilket inkluderer Rusland og Israel. Ruslands deltagelse har udløst massiv kritik fra EU og over 20 europæiske lande, og EU-Kommissionen har truet med at suspendere sin støtte på 15 millioner kroner. Den russiske pavillon vil kun være åben for pressen i enkelte dage og lukket for offentligheden. Den russiske kunstner Kirill Savtjenkov trak sig i 2022 med ordene: "Der er ingen plads til kunst, når civile dør under missilangreb."

Kilder: Politiken, s. 10, lørdag;

Klima: Kritik af Danmarks klimaindsats samtidig med international klimakonference
Politiken skriver, at Socialdemokratiets Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet, og Anne Paulin, medlem af Folketinget, i deres nye bog 'Foregangsmyten' kalder Danmark for 'verdens sorteste grønne land'. De kritiserer danskernes forbrugsvaner, herunder et højt kødforbrug, store huse og at Danmark producerer næstmest affald per person i EU. De foreslår politiske tiltag som afgifter på flyrejser og ingen moms på genbrugstøj for at fremme en reel grøn omstilling. 

Information skriver, at verdens første klimakonference om udfasning af kul, olie og gas er afholdt i Santa Marta, Colombia, med deltagelse af omkring 60 lande. Konferencen, der sluttede natten til torsdag dansk tid, havde som mål at skabe en 'koalition af praktikere' for at bryde dødvandet i FN-processen. Deltagerlandene, som repræsenterer over halvdelen af verdens BNP, blev opfordret til at udarbejde nationale planer for at stoppe produktionen og brugen af fossile brændsler. Irene Vélez Torres, Colombias miljøminister, udtalte: "Vi har besluttet, at vi ikke længere vil acceptere en økonomi, der er bygget på ødelæggelsen af liv." Krigen i Iran og stigende oliepriser har også understreget behovet for omstilling, da EU's klimakommissær Wopke Hoekstra nævnte, at Europa dagligt mister en halv milliard euro på grund af olieafhængighed.

Kilder: Politiken, s. 3, lørdag, Information.dk, fredag

Interne anliggender: Ungarns kommende leder vil kæmpe mod korruption
Berlingske skriver, at Ungarns kommende leder, Péter Magyar, har erklæret krig mod korruption og anklager rigmænd tæt på Viktor Orbán for at flytte milliarder af euro ud af landet. Magyar hævder, at 'Ungarn er blevet plyndret og forvandlet til det fattigste og mest korrupte land i EU'. Han vil udpege sin svoger, Márton Melléthei-Barna, som justitsminister for at lede kampen mod korruption og sikre udbetaling af indefrosne EU-midler. Den nye regering vil også inkludere flere kvinder og en blind minister.

Berlingske skriver, at Ungarns kommende premierminister, Péter Magyar, har travlt med at ændre landets kurs for at frigive indefrosne EU-midler. Efter at have sikret sig over to tredjedele af stemmerne ved valget, mødtes Magyar i Bruxelles med kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Antonio Costa. Ungarn risikerer at miste 10 milliarder euro i genopretningspenge fra coronakrisen, hvis de ikke udbetales inden den 31. august. Magyar udtalte, at "EU-midlerne vil snart komme til Ungarn".

Kilder: Berlingske, s. 13, mandag; Politiken, s.12, søndag; Berlingske, s. 14, søndag

Energi: Krigen i Iran presser energipriser op
I en kommentar i Børsen skriver Troels Blicher Danielsen, adm. direktør for erhvervsorganisationen Teknoq, at energikrisen, forstærket af krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet, kræver en langsigtet løsning med fokus på grøn, hjemmebrygget energiforsyning. Han understreger, at Danmark og resten af EU skal sætte fuld fart på elektrificeringen, udfase fossilimport og gøre sig selvforsynende med grøn energi. EU har allerede besluttet at udfase russisk gas, og Danielsen opfordrer til at frigøre sig fra fossilimport fra alle ustabile regimer. Han nævner, at Mette Frederiksen overvejer EU’s nye energipakke, AccelerateEU, i regeringsforhandlingerne, og at EU’s finansministre mødes i maj for at koordinere forslag til mere elektrificering og hjemmeproduceret energi. Danielsen konkluderer: “Danmark og Europa skal kunne klare sig selv, og energien skal være i vores hænder.”

Ritzau skriver, at flere danskere i år har søgt om tilskud fra varmepumpepuljen end i hele sidste år, med 9352 ansøgninger fra februar til april. Dette skyldes sandsynligvis stigende olie- og gaspriser, der er presset op af konflikten i Mellemøsten. EU-Kommissionen har foreslået medlemslandene at give tilskud til at skifte gas- og oliefyr ud med varmepumper og solceller for at beskytte forbrugere mod prisstigninger. I Danmark kan man få mellem 17.000 og 27.000 kroner i støtte til en varmepumpe.

Jyllands-Posten skriver, at færre danske virksomheder fremover vil stå uden garanti for gasforsyning i en krise, efter at grænsen for stort gasforbrug hæves. Listen over ikke-beskyttede kunder falder fra 136 til 109 aftagesteder. Samtidig presser Iran-konflikten energipriserne op globalt, hvilket også påvirker Europa. EU-Kommissionen har derfor foreslået tiltag for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer, blandt andet ved at fremme varmepumper og solceller.

Kilder: Børsen, s. 20, mandag, Kristeligt-dagblad.dk, søndag; Berlingske.dk, søndag; Ekstrabladet.dk, søndag; B.T., søndag; Jyllands-posten.dk, søndag

Industri: Ny mine i Finland
Jyllands-Posten skriver, at en ny mine i Finland skal mindske Europas afhængighed af Kina for kritiske råstoffer som litium, der er afgørende for moderne elektronik. Projektet, der beløber sig til omkring 783 millioner euro, forventes at producere 15.000 ton litiumhydroxid årligt, hvilket dækker cirka 10% af Europas efterspørgsel. EU-Kommissionen har offentliggjort en liste over 13 EU-lande, herunder Finland, hvor udvinding af kritiske råstoffer kan finde sted. Næstformand i EU-Kommissionen, Stéphane Séjourné, udtalte: "Kinesisk litium skal ikke blive morgendagens russiske gas." EU har også indgået en aftale med Australien for at sikre forsyninger.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 23, søndag

Udvidelse: Ukraine og Slovakiet har diskuteret ukrainsk EU-medlemskab
Ritzau skriver, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og den slovakiske premierminister, Robert Fico, har drøftet Ukraines EU-medlemskab. Fico udtrykte Slovakiet støtter Ukraines medlemskab af EU og er klar til at dele erfaringer med tiltrædelsen. Zelenskyj udtalte: "Det var vigtigt at høre, at Slovakiet støtter Ukraines medlemskab af EU og er klar til at dele sine erfaringer med tiltrædelsen." Tidligere har Fico dog trukket militær støtte til Ukraine og kritiseret Vestens sanktioner mod Rusland. Slovakiet modsatte sig også et EU-lån på 90 milliarder euro til Ukraine, som dog senere blev godkendt.

Kilder: Berlingske.dk, fredag, Kristeligt-dagblad.dk, fredag