EU i dagens aviser mandag den 4. november 2024

EU i weekenden og mandagens aviser den 2.-4. november 2024
 

Udenrigspolitik: Her er tre måder, valget i USA kan påvirke din og dansk økonomi - og et skrækscenarie
Weekendens og dagens aviser skriver blandt andet følgende om morgendagens amerikanske præsidentvalg, og hvilke konsekvenser udfaldet kan få for Europa: 

Jyllands-Posten mandag nævner nogle områder, som Danmark kan blive påvirket af, alt efter om det bliver Donald Trump eller Kamala Harris, der sætter sig i præsidentstolen efter tirsdagens valg. Hvis Trump vælges, kan det få indflydelse på renterne, da det forventes, at Trump vil føre en politik, der kan udmønte sig i større inflation og derved begrænse den amerikanske centralbanks mulighed for at justere renten. Det vil kunne påvirke andre rentemarkeder. Trump har også meldt ud, at han vil sænke virksomhedsskatten, hvilket vil være med til at tiltrække investorer. Trump er ikke tilhænger af den grønne omstilling, og det kan få konsekvenser for danske virksomheder som Vestas og Ørsted. Hvis Trump gør alvor af at øge toldsatserne på importvarer, særligt fra Kina, kan det få en negativ indvirkning på den globale handel, og det kan ramme transportvirksomheder som Mærsk og DSV. En handelskrig kan også ramme EU, hvis Kina ikke kan afsætte sine varer i USA, da de så vil forsøge at afsætte varerne til EU til dumpingpriser og derved udkonkurrere danske og europæiske virksomheder. 

Politiken skriver mandag, at præsidentvalget har stor indflydelse på Nato, og potentielt freden i verden. Trump har meddelt, at han vil standse krigen i Ukraine, da han mener, at krigen koster amerikanerne alt for mange penge. Og han har ved flere lejligheder truet med at trække USA ud af Nato. Professor i international politik, Ian Lesser, vicepræsident i den amerikanske tænketank German Marshall Fund vurderer dog ikke, at Trump vil gøre alvor af den trussel. "Det en meget alvorlig trussel. Min helt personlige opfattelse er dog, at det vil være svært for USA at forlade Nato. Det er i landets interesse at blive, og det er i øvrigt også svært at forlade alliancen af politiske og juridiske grunde," siger han. Han forudser i stedet markante samarbejdsproblemer i Nato med Trump ved roret i USA. Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i Tænketanken Europa og ekspert i handelspolitik er bekymret for Europa med udsigten til Trump som præsident, da det uden tvivl vil udløse en handelskrig mellem USA, Kina og Europa. Han opfordrer EU til at forberede sig grundigt på det scenarie og alliere sig med Korea, Japan og andre store lande. Susi Meret er ph.d. og lektor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet og forsker i populisme, køn og diversitet. Hun forudser, at Trump ved magten vil tilbagerulle flere rettigheder for kvinder og minoriteter inden for lgbtq+, migranter og farvede. Hun nævner Project 2025, som er et politisk program for de første 180 dage i en Trump-administration, som er udtænkt af den ultrakonservative tænketank Heritage Foundation og indeholder forslag til betydelige politiske ændringer, både i USA og internationalt. Heri foreslås det blandt andet at slette en række begreber som seksuel orientering, kønsidentitet, mangfoldighed, lighed, inklusion, køn, ligestilling, abort og reproduktive rettigheder mv. fra enhver føderal regel, forordning, kontrakt, bevilling og lov.

EU og Nato har i hemmelighed forberedt sig på et comeback fra Trump, skriver Jyllands-Posten søndag. Det handler i særdeleshed om støtten til Ukraine, da det er vigtigt fortsat at have USA med om bord. De allierede i Nato har i månedsvis forsøgt at "Trump-sikre" støtten ved, at Nato har overtaget koordineringen af den militære støtte og våbenleverancer til Ukraine, hvilket tidligere er sket under amerikansk ledelse. Trump har tordnet mod Nato-lande, der ikke yder tilstrækkelige støtte, og det er håbet, at oprustningen af Europa i løbet af de seneste par år, vil få Trump til at holde igen med kritikken og truslerne om at trække USA ud af Nato. Den seneste opgørelse viser, at blot 23 ud af 32 Nato-lande opfylder kravet om at bruge mindst 2 procent af bnp på forsvar. For ti år siden var det kun tre lande, der opfyldte kravet. Problemet er bare, at 2 procent ikke længere er nok ifølge Alan Leventhal, som er USA's ambassadør i Danmark. "Når jeg er i Washington og mødes med senatorer og spørger, hvad de tænker i forhold til Nato og til Ukraine, så er svaret altid, at amerikanerne støtter Ukraine og Nato, men de vil være sikre på, at Europa og de europæiske lande tager deres del," siger han. Europa frygter også en handelskrig, hvis Trump kommer til magten, og ifølge netmediet Politico, har EU-Kommissionen forberedt flere fortrolige og detaljerede planer for, hvordan Europa kan slå "hurtigt og hårdt tilbage", hvis en amerikansk importskat realiseres. Trump har tidligere fremstillet EU som en spiller, der "kun er ude på at røve den amerikanske sparegris" og sagt: "De køber ikke vores biler, de aftager ikke vores landbrugsprodukter. De køber intet. Vi har et handelsunderskud med EU på 312 mia. dollars".

De færreste var forberedt på, at Trump kom til magten i 2016, men denne gang har Europa forberedt sig på dette scenarie, skriver Information lørdag. Trods Trumps mange udtalelser og løfter, er der stadig stor usikkerhed om hans politikker. Men mange er lige så meget i tvivl om, hvad Kamala Harris egentlig står for. Hun har under sin kampagne været meget vag omkring udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og handelspolitik. "Vi ved for eksempel ikke, hvordan hun vil forlige USA's nationale interesser med vores historiske engagement i at sprede demokrati og liberale værdier. Og jeg tror ikke, vi skal forvente, at Harris som præsident vil holde velformulerede og gennemtænkte taler om fordele eller ulemper ved en idealistisk frem for en realpolitisk tilgang til udenrigspolitik. Hun er personificeringen af en pragmatiker," lyder det fra William Wohlforth, professor i international politik på Dartmouth College i New Hampshire. Til gengæld er det kendt, at hendes sikkerhedspolitiske chefrådgiver, Philip Gordon, i Det Hvide Hus er en 'mainstream' udenrigspolitisk demokrat, hvis verdenssyn er dybt forankret i Amerikas historiske transatlantiske bånd til Europa. Harris har ved nogle lejligheder været Joe Bidens stedfortræder og har ved disse møder gjort opmærksom på sin loyalitet over for den transatlantiske alliance. Hun har advaret mod, at USA isolerer sig, men har samtidig sagt, "men vær så venlig at forstå, at vores tilgang ikke er baseret på godgørenhed. Vi gør alt dette, fordi det er i USA's strategiske interesse". I forhold til Kina og en eventuel handelskrig ventes Harris at have en lempeligere tilgang end Trump, og at hun vil forsøge at stabilisere forholdet til Kina, siger professor Robert Ross, der er Kina-ekspert. Han billiger EU-landenes Kina-politik, der pålægger strategiske produkter straftold, men på samme tid er imødekommende over for kinesiske koncerners investeringer i Europa. Han har en forhåbning om, at Harris "vil kopiere den europæiske model".

Dansk Industri (DI) forudser, at en fuldskala handelskrig mellem USA og Kina og USA og EU vil svække EU's bnp med 2,5 procent og kan koste op mod 1,7 millioner arbejdspladser, hvis Donald Trump bliver præsident og fører sine handelspolitiske trusler ud i livet, skriver Jyllands-Posten lørdag. Tidligere diplomat og underdirektør for global handel i DI, Peter Thagesen, siger at Europa-Kommissionen har forberedt sig på en eventuel handelskrig, og har "lavet lister om varer, der kan bruges som modsvar". Hos Europa-Kommissionen, der varetager EU's internationale handelspolitik, ønsker man ikke at kommentere, hvorvidt der udvikles konkrete lister til modsvar mod en eventuel amerikansk straftold. En talsmand siger blot i en skriftlig kommentar til Finans, at man "er ved at forberede til det amerikanske valg".

Der hersker ingen tvivl om, at USA's fremtidige fokus vil være på den amerikanske økonomi, uanset om Trump eller Harris vinder præsidentvalget, men formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har sagt til Financial Times, at "måske vil tonen være lidt mere diplomatisk i det ene tilfælde og mere brutal i det andet, men faktum er, at der er en mere protektionistisk trend til stede i USA". Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har oprettet en beredskabsgruppe under det uofficielle navn "Trump Task Force". "Denne gang vil man ikke sidde tilbagelænet og regne med, at der vil være fornuftige folk omkring ham," siger professor Marlene Wind fra Institut for europæiske studier ved Københavns Universitet og særlig rådgiver for EU's nuværende udenrigschef, Josep Borell.

Børsen bringer mandag et debatindlæg af Jeppe Christensen, adm. direktør, Maj Invest. Han skriver blandt andet: "USA er i særklasse verdens største økonomi. Landet har verdens mest effektive finansielle system, de mest risikovillige investorer, de stærkeste teknologivirksomheder, det stærkeste militær og nu også evnen til at slå igennem overalt på de sociale medier. Det er ikke alene musikere og fodboldspillere, der er "stjerner" på SoMe, men også amerikanske selviscenesættende personligheder som Donald Trump og Elon Musk. Meget tyder på en sejr til Trump ved tirsdagens præsidentvalg. [...] Det helt bizarre er nemlig, at mens Trump taler om alle de ulykker, der har ramt USA, er virkeligheden den diametralt modsatte. USA har de seneste 25 år placeret sig solidt og helt dominerende på den globale førsteplads både økonomisk, finansielt, teknologisk, militært og politisk. [...] Man kan mene meget om Trump - og det gør alle - men det er et ubestrideligt faktum, at han på en temmelig politisk ukorrekt måde tager fat om problemer, som bekymrer de fleste amerikanere. Det er i vilkårlig rækkefølge, at inflationen har været høj de seneste tre år, at en uhindret indvandring over grænsen til USA ikke er holdbar, og at unfair kinesisk konkurrence og statsstøtte vil svække USA's og Europas erhvervsliv og konkurrencesituation. Alle tre standpunkter kan fagligt forsvares. [...] er i førersædet USA har en suveræn forhandlingsposition, når det gælder de globale handelsforhold. Og EU er ikke længere en økonomisk magtfaktor. Vi bliver nødt til at rette ind. [...] At EU-budgettet kun udgør 1 pct. af EU's bnp, betyder også, at EU er finanspolitisk amputeret. [...] For det første har USA en økonomi, der snart er dobbelt så stor som eurozonens. USA har en økonomisk størrelse på tre gange summen af Japan og Tyskland eller otte gange Indien. [...] Den såkaldte ventureindustri i USA er ca. ti gange så stor som den europæiske. Og har man brug for børsnotering og kapitaltilførsel, må man "flytte til USA". [...] I modsætning til Europa er USA selvforsynende med energi. Sådan har det dog ikke altid været. Fra 1950 til så sent som 2018 var USA nødt til at importere energi for at møde efterspørgslen. [...] De sidste 20 år har vi været vidne til en finanskrise, en sydeuropæisk krise, en covidkrise og en energikrise. Markedsmekanismerne har sikret tilpasning. Produktionen, beskæftigelsen, indkomsterne og formuerne er vokset betydeligt, og velfærden har aldrig været større i USA og i EU. Global økonomi vil vokse og udvikle sig solidt, uanset om Trump eller Harris bliver præsident."

Ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, skriver i Politiken lørdag blandt andet: "De vil omstyrte den demokratiske og økonomiske magt, som vi kender den. Trump og Musk sigter mod uindskrænket råderet over verden. Forhåbentlig vinder de den ikke. [...] De to tidligere ærkefjender har i den amerikanske valgkamp indgået et partnerskab, der på overfladen kan ligne et farverigt og outreret freakshow, men i virkeligheden har de forenet deres kræfter for at omstyrte den klassiske økonomiske og politiske magt. Rollefordelingen og transaktionen er klar: Elon Musk er Donald Trumps pengedonor og propagandaminister. Og Donald Trump er Elon Musks adgang til at destabilisere den amerikanske centraladministration. Vi har i valgkampen set veludførte fupkampagner, hvor Kamala Harris fortæller, at hun vil give gratis kørekort og billige boliger til illegale immigranter. [...] Oplysninger som disse fremgår af hjemmesiden Progress2028.com, der til forveksling ligner Demokraternes partidesign. Men det er falsk. Sitet ejes af en organisation ved navn SuperPac Building America's Future, der netop er blevet afsløret som et camoufleret netværk af økonomiske interesser. Og gæt engang, hvem netværket står i direkte økonomisk forbindelse med: Elon Musk. [...] Verdens rigeste mand ejer med andre ord de redskaber, Donald Trump skal bruge for at vinde et valg. [...] Hvad Elon Musk får igen, hvis Donald Trump vinder præsidentvalget? Mindst to ting. For det første har Donald Trump luftet ideen om at gøre ham til leder af en effektiviseringskommission, der skal skære alt unødigt statsligt bureaukrati væk. [...] For det andet vil Donald Trump efter alt at dømme slå Elon Musk til ridder af Rummet. [...] Det er kuldegysende at tænke på de historier, der undervejs i valgkampen er blevet afsløret som falske nyheder. Men det er endnu mere uhyggeligt at tænke på alt det, der endnu ikke er afsløret, og som derfor kan komme til at være udslagsgivende for valget. Trods politisk vrede og moralsk fordømmelse har ingen regeringer endnu vist vilje og evne til at kriminalisere og straffe svindlerne. EU er bedst på vej. Men foreløbig er det researchgrupper og publicistiske medier, der primært har afdækket Elon Musks metoder."

I Indsigt i Børsen lørdag skriver politisk kommentator Helle Ib blandt andet: "SVM kan ikke lægge ny slagplan på forhånd, men må i praksis tage bestik af både udfald og konsekvenserne af det amerikanske valg. [...] Der er væsentlige politiske dagsordener, som har været en del af debatten gennem de senere år, som vil eksistere og skulle håndteres, uanset udfaldet: EU's tab af konkurrencekraft, presset fra såvel USA som Kina, bl.a. som følge af statsstøtteprogrammer, behov for EU-enighed om en stærk, udenrigspolitisk linje, behov for øgede investeringer i forsvar, klimasikring og grøn omstilling, forstærket hjælp til Ukraine og nødvendigheden af, at Danmark og resten af Europa generelt trækker mere selv i sikkerhedsspørgsmål. [...] Nogle europæiske embedsmænd mener, at en sejr for tidligere præsident Donald Trump kan være, hvad EU har brug for at styrke forsvaret og finde en fast kurs overfor Kina. "Trumps tilbagevenden ville være et gavnligt chok, der vil sætte EU i stand til at komme videre, som pandemien eller energikrisen efter krigen i Ukraine," refererer mediet en højtstående EU-diplomat for at sige. Ifølge artiklen anser flere EU-diplomater og embedsmænd en ny periode med Trump som den "bitre medicin", der er brug for - så EU ikke har noget andet valg end at styrke sine forsvarsudgifter, styrke sin teknologisektor og præcisere sin Kina-politik. Ét element bobler under de fleste EU-temaer, som kan blive forstærket efter det amerikanske valg: den langsommelige beslutningsstruktur i EU, bl.a. på grund af vetoregler, som i stigende grad bliver problematiseret. Har mange danske partier tidligere værnet passioneret om vetoretten, kan de kommende år byde på øget pres for, at et flertal af EU-lande skal kunne rykke hurtigere og mere kraftfuldt." 

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen, borgmester i København (V). Han skriver blandt andet: "På gaderne i et slidt beboelseskvarter i Philadelphia afgøres Europas skæbne, medmindre vi selv tager ansvar. [...] Det er slående, hvor lidt de amerikanske vælgere og tilmed dem, der er registrerede som demokrater, interesserer sig for valget. De fleste siger, de vil stemme, og deres vigtigste argument er at undgå Trump, men hver gang en dør lukkes, er man lidt i tvivl. [...] På den danske ambassade, er jeg inviteret til et par møder. [...] Så medmindre vi vil overlade Europas sikkerhed til de demokrater, der febrilsk forsøger at mobilisere ugidelige vælgere i Pennsylvania, så gør vi klogt i at forberede os på at skulle styrke vores eget forsvar i Europa. Og vi gør klogt i at have en selvstændig plan for at støtte Ukraine. Vurderingen er nemlig, at Trump utvivlsomt vil forsøge sig med at skabe fred i løbet af 24 timer ved at afgive ukrainsk territorie til Rusland, uanset hvad Ukraine måtte mene om den sag. Harris, som ligger samme sted som Biden, vil derimod ikke starte nogle forhandlinger, uden at Ukraine er med. Det er en klar forskel, som kan få alvorlige følger for Europa. [...] Verden har brug for, at amerikanerne genfinder troen på sig selv og den amerikanske drøm. Det er Trump ikke den rette til - måske er Kamala Harris?"
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 30, søndag, s. 44, 18-19, lørdag, s. 4-5, 6-7, 1, 10; Politiken, mandag, s. 4, søndag, s. 10, lørdag, s. 16; Information, lørdag, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Børsen, lørdag, s. 3, mandag, s. 12-13; Altinget, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Proeuropæisk præsident holder fast i magten i Moldova
Flere af weekendens aviser skriver om valget i Moldova, hvor det foreløbige resultat peger på et tæt løb mellem kandidaterne. Med over 80 procent af stemmerne optalt fører Alexandr Stoianoglo, som støttes af det prorussiske Socialistparti, med 51,5 procent af stemmerne. Mange af stemmerne fra moldovere bosat uden for Moldova, som forventes at favorisere den siddende præsident og proeuropæiske kandidat Maia Sandu, er endnu ikke talt op. Det endelige resultat forventes derfor at blive tæt. Valget, som fandt sted søndag, var anden valgrunde, da ingen af kandidaterne fik over halvdelen af stemmerne i første runde. Her modtog Maia Sandu 42 procent, mens Alexandr Stoianoglo fik 26 procent. Politiet i Moldova har under valgprocessen rapporteret om mulige tilfælde af valgsvindel, herunder køb af stemmer, og peger på den russisk-støttede oligark Ilan Shor som mulig bagmand. Politiet efterforsker også beskyldninger om, at Rusland har arrangeret transport af moldovere fra Rusland til andre lande som Belarus og Tyrkiet for at stemme. Rusland afviser disse beskyldninger. Moldova stemte for to uger siden med et snævert flertal for en folkeafstemning om EU-medlemskab. Resultatet af præsidentvalget anses derfor for afgørende for landets fremtidige politiske retning og forhold til EU.

Ifølge webudgaven af Berlingske og Børsen søndag har Moldovas proeuropæiske præsident, Maia Sandu, vundet præsidentvalget og fortsætter dermed på posten. Optællinger fra Moldovas valgkommission viser, at Sandu har opnået 54 procent af stemmerne mod Alexandr Stoianoglos 46 procent, hvor 98 procent af stemmerne er blevet talt op. I sin sejrstale har Maia Sandu meddelt, at regeringen nu må arbejde for at sikre demokratiet.

I Jyllands-Postens leder lørdag kan man blandt andet læse: "Valget kan ændre det strategiske landskab i Europa. Få betydning for europæernes sikkerhed. Og for freden i det hele taget. [...] Og nej, det er ikke det amerikanske præsidentvalg, som spøger her, men et par millioner vælgere i et lille og let overset hjørne af Europa, der kan gøre en forskel. Søndag skal moldoverne ud i anden runde af præsidentvalget. som står mellem den EU-venlige og siddende præsident, Maia Sandu, over for Alexandr Stoianoglo, som støttes af et prorussisk parti. [...] Set fra EU's hovedstæder burde valget være indlysende: Kom over til os, og der er da også blevet investeret betydelige ressourcer i at opmuntre moldoverne til at læne sig mod Europa. [...] På mange måder ligner Danmarks diplomatiske forbindelse med Moldova det, som ukrainerne har oplevet. Først da styret var pro-europæisk genåbnede Danmark den lukkede ambassade. [...] I 2006 lovede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at det vestlige Balkan skulle med i EU. I 2012 udnævnte daværende europaminister Nicolai Wammen Balkan-landenes optagelse i EU til sit politiske projekt. [...] Men som valget i Moldova antyder, så kunne noget tyde på, at Danmark og EU kommer for sent til historien, og at Rusland har godt fat i de skrøbelige demokratier. Mange af de lande, som EU nu forsøger at trække til sig, har siddet i venteværelset i adskillige år. Herfra har de oplevet skiftende fortællinger, hvor de enten er blevet omfavnet eller holdt ud i strakt arm. Den ene dag er de brikker i en geopolitisk nødvendighed, den anden velfærdsturister, som gennem det indre marked beskyldes for at ville drage fordel af andre landes sociale goder. Udfordringen er, at mens EU har tøvet, så har andre udnyttet tomrummet, og som Løkke har konstateret, så findes magtens tomrum ikke."
Kilder: Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag, mandag; Ekstra Bladet, søndag; Jyllands-Posten, søndag, lørdag, s. 30; Børsen, søndag; B.T., søndag

Institutionelle anliggender: Nu skal Dan Jørgensen grilles i Bruxelles
I Politiken kan man mandag læse, at høringerne af EU's nye kommissærer begynder mandag. Her skal blandt andre Danmarks kandidat Dan Jørgensen (S) svare på intensive spørgsmål fra EU-parlamentarikerne. Kandidaterne risikerer afvisning, hvis parlamentet vurderer, at de ikke kan stå inde for EU's politiske linje. Dan Jørgensen skal høres tirsdag fra klokken 14.30 til 17.30, hvor han i tre timer vil besvare spørgsmål fra parlamentets relevante fagudvalg. Forud for høringen har Jørgensen besvaret en række skriftlige spørgsmål, herunder om, hvordan han som EU's første boligkommissær vil sikre overkommelige boligpriser i Europa, samt hans syn på atomkraft. Samtlige kommissærkandidaters skriftlige svar er udformet i overensstemmelse med kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske mål, og kommissionens embedsmænd forbereder kandidaterne grundigt til høringerne. EU-Parlamentet har magt til at afvise kandidater på grund af interessekonflikter eller manglende tillid til deres politik. I 2019 blev tre kandidater, herunder fra Frankrig, Rumænien og Ungarn, afvist på grund af økonomiske interessekonflikter og politiske uenigheder. Den ungarske kandidat Olivér Várhelyi møder i år kritik som tæt allieret med Viktor Orbán, hvilket har vakt modstand blandt parlamentarikerne. Samtidig rettes der kritik mod den italienske kandidat Raffaele Fitto på grund af hans tilknytning til det højrenationale parti Italiens Brødre. Af hensyn til den politiske situation, herunder krigen i Ukraine og den amerikanske præsidentvalgkamp, er der betydelig interesse for, at kommissionen godkendes hurtigt og kan træde i kraft senest 1. december. For at sikre overholdelsen af tidsplanen har parlamentet besluttet at afholde de mest betydningsfulde høringer, herunder af EU's kommende næstformænd og udenrigschef, estiske Kaja Kallas, på den afsluttende dag, tirsdag 12. november.

I webudgaven af Kristeligt Dagblad kan man søndag læse, at EU-Parlamentet risikerer at godkende alle kommissærkandidater uden afvisninger. Presset for en hurtig godkendelse skyldes dels behovet for at sikre EU's stabilitet op mod det amerikanske præsidentvalg, dels frygten for forsinkelser, hvis enkelte kandidater skulle afvises og erstattes. Parlamentets socialdemokrater og venstrefløjspartier har været kritiske over for kandidater fra højrefløjen, men risikoen for gengældelse fra de borgerlige partier kan føre til, at ingen bliver afvist. Det skyldes, at et gensidigt flertal kan blokere modstand mod enkelte kandidater, hvilket blandt andet ville sikre den ungarske Olivér Várhelyi mod afvisning.
Kilder: Politiken, mandag, s. 8; Kristeligt Dagblad, søndag

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Rusland giver Google en bøde på 140 kvintilliarder
I Politiken kan man lørdag læse, at Rusland har pålagt Google en astronomisk bøde for at have blokeret flere russiske statsmedier på YouTube. Bøden er på 2 kvintilliarder rubler, svarende til cirka 140 kvintilliarder kroner, et beløb, der overstiger verdens samlede økonomi. Kremls talsmand Dmitry Peskov har bemærket bøden med ordene: "Jeg kan ikke engang udtale tallet." Sagen begyndte i 2020, da YouTube blokerede en russisk ultranationalistisk kanal som svar på amerikanske sanktioner. Efter invasionen af Ukraine udvidede Google blokeringen til 17 russiske statsmedier. En russisk domstol har beordret Google til at genåbne kanalerne og betale bøden, som vokser dagligt med 100.000 rubler og fordobles ugentligt, hvilket snart kan bringe beløbet op i sekstillioner. Google vurderer, at de retssager, virksomheden står overfor i Rusland, ikke vil have væsentlig negativ effekt. I september blev Google pålagt en bøde på 18 milliarder kroner af EU-Domstolen, men dette beløb er markant lavere end det russiske krav.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Hvem sidder i skurvognen, når rumskibet letter?
David Budtz Pedersen, professor, forskningsleder for Humanomics Research Centre, Aalborg Universitet, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag blandt andet: "Ide forgangne uger har vi oplevet EU-Kommissionen lancere en ny ambitiøs plan for genopretning af den europæiske vidensøkonomi, en dansk minister tale om praktiske dannelsesidealer og mesterlære og en amerikansk techmilliardær på hurtigt visit i Danmark tale om fremtidens eksponentielle teknologier. [...] Vi begynder med Draghi-rapporten. EU-Kommissionen har i de forgangne uger først modtaget og senere i vid udstrækning tilsluttet sig den italienske økonom og forhenværende premierminister Mario Draghis anbefalinger i hans rapport om tab af europæisk konkurrenceevne. EU taber terræn til USA og Kina. Vi er ikke længere længst fremme med videnskab, teknologi, grøn omstilling og digitalisering. [...] Den løsning, som Draghi foreslår, er en massiv genoprejsning af konkurrenceevnen ved at satse på forskning, teknologi og innovation. [...] EU skal lancere sig selv som et konkurrencedygtigt videnssamfund. Der skal oprettes en ny europæisk konkurrence og investeringsfond, der kan skabe momentum for viden og innovation i de europæiske økonomier. Kommissionen foreslår, at det allerede enorme budget til forskning og innovation fordobles. [...] Pointen er, at Danmark ligesom Europa og USA risikerer at blive revet over, hvis ikke vi formår at forene de politiske dagsordner, som dette indlæg beskriver. Techeliten er på vej op i rumskibet og kan risikere at koble befolkningen af, når AI-revolutionen tager fart."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 10

Klima: Middelhavet er en tikkende bombe under klimaet
Kristeligt Dagblad beskriver lørdag, hvordan klimaforandringerne påvirker Middelhavsområdet, som varmes hurtigere op end andre regioner og skaber grobund for ekstreme vejrfænomener som det seneste skybrud i Spanien. I Valencia faldt der på otte timer 491 millimeter regn, hvilket svarer til et års nedbør, og katastrofen har allerede kostet over 200 menneskeliv. Ifølge Carlo Buontempo, direktør for klimaforandringer under EU's Copernicus-program, forværrer den globale opvarmning vejrsystemerne i Sydeuropa. "De voldsomme regnskyl, der ramte Tyskland og Østeuropa i efteråret 2021, er et resultat af det samme fænomen, og det forværres af den globale opvarmning," siger Buontempo. Middelhavet opvarmes hurtigt og kan nu i stigende grad udløse vejrfænomener som marine hedebølger, hvilket skader biodiversiteten og øger risikoen for ekstreme vejrsituationer. Sebastian Pelt, videnskabelig medarbejder ved Danmarks Meteorologiske Institut, forklarer, at den varme havtemperatur hæver vandets fordampning og opvarmer luften, som kan bære mere vanddamp. "Den 13. august blev gennemsnitstemperaturen på overfladevandet i Middelhavet målt til 28,22 grader. Det er det højeste, som nogensinde er målt, og det slog rekorden fra sidste år," siger Sebastian Pelt. Når denne varme, fugtige luft møder kolde luftlommer, kan regnen falde over små, afgrænsede områder i ekstrem intensitet, som det skete i Spanien. Katastrofen i Middelhavet har skabt øget opmærksomhed forud for klimatopmødet i Aserbajdsjan, hvor EU og andre nationer forventes at diskutere nye tiltag for at begrænse drivhusgasudledningen. FN’s Miljøprogram rapporterer, at verden er på vej mod en temperaturstigning på 3,1 grader, hvilket vil medføre flere og hyppigere episoder af ekstremvejr. "Hvad, der sker derefter, afhænger af de beslutninger, der træffes nu om at begrænse CO2. Det er op til os selv," siger Carlo Buontempo.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Institutionelle anliggender: Vestager: Vi skal droppe det snævre fokus på USA og Kina
Information bringer lørdag et interview med Margrethe Vestager, som ser tilbage på sin tid som EU-Kommissionens næstformand og fremhæver behovet for en stærkere og mere uafhængig europæisk dagsorden. Vestager advarer mod Europas afhængighed af USA’s skiftende politiske klima og understreger nødvendigheden af europæisk handlekraft. "Vi har så meget, som Europa skal gøre selv, så vi må ikke lade os fange som en hjort i lyset fra en bil i mørket og så bare vente på at blive kørt over," siger hun. Vestager mener, at EU må være parat til at handle, særligt hvis USA under en mulig fremtidig præsident Trump indfører de varslede toldsatser på europæiske varer. På spørgsmålet om, hvorvidt EU skal svare igen på amerikanske toldsatser, svarer hun: "Man kan ikke spille spillet, før det spilles." Hun peger på, at det er vigtigere for Europa at fokusere på egne mål end på skiftende amerikanske ledere. Vestager udtrykker også modstand mod de forslag i EU, der ønsker at begrænse beskyttelsesperioden for ny medicin. Vestager og danske embedsmænd finder dette forslag skadeligt for Europas konkurrenceevne, især i forhold til USA, hvor beskyttelsen varer tolv år. Vestager påpeger, at et stærkt reguleringsmiljø er afgørende for innovation og økonomisk vækst i Europa. Hun kritiserer tiltag, der fremmer statsstøtte som en løsning på manglende konkurrenceevne og advarer mod at efterligne den amerikanske støttepakke IRA. "Det er jo ikke nogen løsning for at blive konkurrencedygtig på verdensmarkedet, at skatteyderne betaler en del af de løbende omkostninger. Det er jo ikke konkurrencedygtighed. Altså, det er Sovjetunionen," siger Vestager. I en tid med nye geopolitiske udfordringer ser Vestager en nødvendighed i at diversificere Europas globale samarbejder. Hun opfordrer til, at EU ser ud over den traditionelle orientering mod USA og Kina og i stedet skaber alliancer med andre globale aktører. "Det giver for mig meget mere mening at se vores verden som et sted, hvor opgaven er at skabe partnerskaber og netværk med mange forskellige poler," siger Vestager, som afslutter sin karriere som kommissær med opfordringen til at tænke mere bredt i Europas fremtidige strategier.
Kilde: Information, lørdag, s. 12-13

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Topfolk fra Coloplast og Ambu deler europæisk frygt. Men de peger også på en løsning
Børsen mandag skriver om, at dansk life science-industri advarer om risikoen for, at Europa bliver overhalet af USA og Kina i konkurrencen om innovation og eksport. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og nøglepersoner i industrien, herunder Lars Rasmussen, formand for Life Science Rådet, og Britt Meelby Jensen, topchef i Ambu, understreger behovet for et stærkere europæisk engagement. Ifølge ministeren skal Danmark bruge sin position til at påvirke beslutninger i EU. "Danmark er et lille land, men det er ikke det samme, som at vi ikke kan gøre noget," siger Lars Rasmussen. Den danske regering lancerede i sidste uge en ny life science-strategi med fokus på at styrke Danmarks internationale samarbejde og forbedre industrivilkårene gennem EU-regulering. Lars Rasmussen beskriver imidlertid, at EU i dag lægger pres på industrien, hvilket hæmmer væksten. "Det kan nogle gange føles som om, at EU øver sig på at lægge virksomheder og hele industrier i benlås af frygt for at komme til at gøre noget forkert," siger han. En særlig bekymring i industrien er forslag om at reducere beskyttelsesperioden for ny medicin fra ti til otte år, hvilket Danmark modsætter sig. Erhvervsminister Bødskov kalder det "den forkerte vej" og påpeger, at en sådan ændring kan svække EU’s globale konkurrenceevne i forhold til USA, hvor beskyttelsesperioden er tolv år. Britt Meelby Jensen fremhæver, at usikkerheder i global handel kræver handling. "Der er kommet mange flere usikkerheder i verdenshandelen de senere år," siger hun og understreger, at EU skal fokusere på investering i forskning og et forudsigeligt reguleringsmiljø for at fastholde sin position i den internationale life science-industri.
Kilde: Børsen, mandag, s. 6-7

Sundhed: Slim fra Temu, Wish og Shein havde for højt indhold af bor
Børsen mandag og Kristeligt Dagblad lørdag skriver om de sundheds- og lovgivningsmæssige problemer forbundet med legetøj og andre produkter købt via udenlandske onlineplatforme som Temu, Wish, Shein og Amazon. En ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at flere af disse produkter indeholder farlige mængder af det skadelige stof bor, der blandt andet kan påvirke fertiliteten og være hormonforstyrrende. Miljøminister Magnus Heunicke (S) har udtrykt stor bekymring og opfordrer til boykot af platformene. "Forbrugerne kan simpelthen ikke vide sig sikre på produkter købt på onlineplatforme, hvor sælgeren er fra tredjelande, da de i flere dokumenterede tilfælde ikke lever op til den regulering, vi har i EU," siger Magnus Heunicke til Børsen. Ifølge Børsen har Temu og Shein oplevet stigende kritik fra danske og europæiske myndigheder, der kræver, at platformene overholder EU’s sikkerhedsstandarder. EU-kommissionen har indledt en undersøgelse af Temu for blandt andet at vurdere ulovlige produktsalg og platformens design, der kan skabe afhængighed. I Danmark har Erhvervsministeriet indført skærpet kontrol med farlige produkter ved hjælp af kunstig intelligens og planlægger oplysningskampagner rettet mod forbrugerne. Kristeligt Dagblad skriver, at problematikken også påvirker danske genbrugsbutikker som Røde Kors, der modtager varer fra Temu og lignende platforme gennem donationer. Tina Donnerborg, chef for Røde Kors Genbrug, forklarer, at det kan være vanskeligt at sikre, at donerede varer overholder danske sikkerhedskrav, især når nogle produkter fejlagtigt er CE-mærket. "Der, hvor det så er et problem, er, hvis mine frivillige skal sortere i noget, som ikke overholder de regler, der er i Danmark," siger Tina Donnerborg.
Kilder: Børsen, mandag, s. 18; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Milliardstor udvidelse koster på bundlinjen hos vindleverandør
Børsen skriver mandag om den danske vindmølletårnproducent Welcon, som på trods af udfordringer i vindindustrien oplever økonomisk fremgang og forventer yderligere vækst. Welcon, som er ejet af brødrene Jens og Carsten Risvig Pedersen, har afsluttet et år med udvidelse af deres fabrik i Give og en omsætningsstigning på 27 procent til 1,3 milliarder kroner. Ifølge administrerende direktør Jens Risvig Pedersen er virksomheden optimistisk for fremtiden, men bekymret over den stigende kinesiske konkurrence, som skaber pres på den samlede europæiske vindindustri. Risvig Pedersen understreger, at kinesiske vindmølleproducenter modtager massiv statsstøtte og ofte bringer egne komponenter til det europæiske marked, hvilket reducerer efterspørgslen hos europæiske leverandører. Han opfordrer EU til hurtig handling for at beskytte europæiske producenter og undgå en situation som i solcellebranchen, hvor kinesisk dominans har ført til, at europæisk produktion næsten er forsvundet. EU har allerede indført straftold på kinesiske ståltårne og igangsat en undersøgelse af statsstøtte til kinesiske vindmølleproducenter, men resultatet af undersøgelsen er endnu ukendt. Selvom Welcon aktuelt ikke er direkte berørt af den kinesiske konkurrence, advarer Jens Risvig Pedersen om risikoen for hele industrien. Han forventer dog vækst hos Welcon de kommende år med en fyldt ordrebog og en forventet stigning i driftsindtjeningen til op mod 210 millioner kroner.
Kilde: Børsen, mandag, s. 4

Sundhed: Danmark har et "skrabet" børnevaccinationsprogram. Men er mere nødvendigvis bedre?
I søndagens Information kan man læse, at EU’s beslutning om at godkende coronavacciner til børn under pandemien har sat gang i en bred debat om udvidelsen af børnevaccinationsprogrammer i flere medlemslande. EU-Kommissionens godkendelse af vaccinerne førte til, at flere lande, herunder Danmark, anbefalede coronavacciner for at beskytte sårbare, men tilslutningen blev lav. EU's beslutning om at godkende vacciner som led i en bredere smittebeskyttelse skabte uenighed om, hvorvidt vaccinationer skal gives for at beskytte samfundet eller alene barnet. Efter coronapandemien er interessen for børnevacciner steget, og mange europæiske lande diskuterer nu, om vacciner som dem mod rotavirus og skoldkopper skal inkluderes i de nationale programmer. Enkelte medlemslande overvejer at inddrage samfundsøkonomiske gevinster i vurderingerne, da vacciner kan reducere indlæggelser og sygedage, men det skaber også debat om tilliden til sundhedsmyndighederne. Ifølge Lone Graff Stensballe, professor i pædiatrisk vaccinologi ved Rigshospitalet, er det vigtigt, at vaccinationer primært fokuserer på børnenes sundhed og ikke samfundsøkonomiske hensyn, da det kan påvirke forældrenes opbakning. Flere lande i EU, som Danmark, har et restriktivt program i forhold til andre medlemslande, men et stigende antal borgere tilkøber i dag vacciner uden for de nationale programmer.
Kilde: Information, lørdag, s. 8-10

Migration: Absurd udvikling: Hundredtusindvis af syrere flygter tilbage til det regime, de forlod for 13 år siden
Jyllands-Posten skriver søndag, at Israels bombardementer i Libanon har skabt en massiv flygtningekrise, som påvirker hundredtusindvis af syrere, der nu er tvunget til at vende tilbage til Syrien. FN anslår, at omkring 330.000 syrere er vendt tilbage til Syrien siden september, hvor situationen for dem er præget af fattigdom, trusler og risikoen for undertrykkelse fra det syriske regime. FN's flygtningehøjkommissær Filippo Grandi advarede ved en donorkonference i Paris om, at mange syrere i Syrien og Libanon allerede lever under ekstreme forhold og derfor kan blive tvunget til at søge sikkerhed i Europa, hvis situationen forværres yderligere. Grandi opfordrede verdenssamfundet, herunder EU, til at yde mere støtte for at stabilisere forholdene i regionen. Krisen har sat gang i EU’s diskussioner om migration, herunder muligheden for frivillige hjemsendelser af syrere, som befinder sig i nabolande som Libanon og Jordan. Flere EU-lande ønsker også at undersøge mulighederne for hjemsendelse af syriske flygtninge, som kom til Europa under flygtningekrisen i 2015-2016. Blandt andet har Italien arbejdet for at genetablere en dialog med det syriske regime, som EU ellers har undgået kontakt med siden 2012.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 24

Udenrigspolitik: Ruslands udenrigsminister kommer til EU for første gang siden 2021
Jyllands-Posten søndag bringer en artikel om, at Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov besøger EU i december for første gang siden invasionen af Ukraine. Besøget finder sted under OSCE-topmødet i Malta, hvor Lavrov vil mødes med repræsentanter fra de europæiske lande. Selvom EU og USA har sanktioneret Lavrov, omfatter disse ikke et indrejseforbud, hvilket gør besøget muligt. Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere afdelingschef i OSCE, finder besøget bemærkelsesværdigt og peger på, at EU forsøger at adskille sin politik fra OSCE's formål, selvom mødet afholdes i et EU-land. Ifølge ham kan Rusland bruge besøget som pr for at vise, at landet stadig deltager i internationale fora og ikke er isoleret, trods den europæiske kritik. I Ukraine skaber besøget frustration, og Ivanna Klympush-Tsintsadze, formand for Udvalget for Ukraines EU-integration, kalder det for "dobbeltstandarder". Hun kritiserer OSCE for at tale med Rusland, mens landet fortsætter sin aggression. "Hvad vil du tale med russerne om? Torturen, drabene, at de er ved at ødelægge et helt land og fjerne det fra kortet?", udtaler Ivanna Klympush-Tsintsadze om besøget.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 2

Det digitale indre marked: I kommer ikke til at tvinge mig til at give jer min mailadresse, DR
I søndagens Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af folkepensionist Poul-Erik Taarnby. Han skriver blandt andet: "For tiden er DR ved at indføre tvungent login, hvis man vil benytte sig af dens digitale tilbud. Denne begrænsning oplever jeg som både urimelig, overflødig og stærkt provokerende med dets betydelige element af tvang. Det er derfor et punkt, der burde tages op politisk. [...] Af EU's Databeskyttelsesforordning, artikel 4, nr. 11 fremgår: ”Enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.” Frivillighed står altså centralt i begrebet samtykke. Når DR forlanger registrering af bruger-id, har man jo ikke et reelt og frit valg: et nægtet samtykke medfører negative konsekvenser i form af en rigid, begrænset tilgang til DR. [...] Spørgsmålet er, om ikke DR's loginkrav er i strid med EU's dataforordning, idet samtykket (mailadresse eller samtykke) ikke er afgivet frivilligt, og borgeren ikke har et reelt valg. DR's direktør for Strategi og Brugere, Lasse Bastkjær Jensen, har heller ikke været i stand til at give en fornuftig begrundelse for DR's loginkrav. Gid man som bruger af DR kunne slippe for overflødig beskæftigelsesterapi for DR's ledelseslag."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 39

Institutionelle anliggender: Kønskvoter får mænd til at præstere bedre. Så lad os bruge kvoterne til at imødegå diskrimination
Altinget søndag bringer en kommentar af Rikke Viemose, journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver. Hun skriver blandt andet: "Kønskvoter i politik betyder, at mandlige politikere præsterer mere, viser et nyt studie af EU-politikere. Jeg vil ikke påstå, at det kommer bag på mig, for det er jo ret logisk, at mænd skal strenge sig mere an, end de er vant til, for at få en plads om bordet, hvis der er flere om buddet. Men det er godt, at vi får det dokumenteret. [...] Det er demokrati, når det er bedst. Og studiet fra EU-parlamentet, der er beskrevet i tidsskriftet Samfundsøkonomen, bekræfter, at det er en fordel for os alle: Over en 15-årig periode har Silje Synnøve Lyder Hermansen, der er ph. d og adjunkt på statskundskab på Københavns Universitet, fulgt en række EU-parlamentarikere og målt både deres ambitioner og præstationer. Hun har kunnet sammenligne repræsentanter fra de lande, der har kvoter med dem, der ikke har, og hendes konklusion er klar: Kvoterne virker. De løfter EU-parlamentarikernes arbejde: Mænd, der vælges gennem kvoter, præsterer mere end før, og kvinderne præsterer også mere, end de mænd, der ikke er "kvotemænd." Studiets konklusion: At vi som borgere 'har mere at vinde ved at begrænse kønsuligheder gennem kvoter end ved at lade være.'"
Kilde: Altinget, søndag

Økonomi: Tunge skyer over EU's to store økonomier: Tysk hovedpine og fransk nervøsitet
Det står sløjt til i de to største økonomier i EU: Frankrig og Tyskland, skriver Børsen lørdag. Frankrigs nye premierminister, Michel Barnier, og hans mindretalsregering forsøger at få styr på landets store budgetunderskud, men forhandlingerne om den nye finanslov er gået i hårdknude. Samtidigt har den franske finansminister varslet, at landets budgetunderskud sandsynligvis lander højere end ventet på 6,2 procent af bnp i år - langt over, hvad EU's regler foreskriver. I Tyskland har økonomien stået stille i nærmest to år, og der er intern strid om den tyske finanslov. Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, påpeger vigtigheden af de to landes økonomiske formåen, da det har en afsmitning på hele eurozonen, og Thor Schultz Christensen, viceinvesteringsdirektør i pensionsselskabet Velliv, er enig i den vurdering: "Lige nu topper vi i nervøsitet omkring Frankrig. Tyskland er også en hovedpine, men jeg tror, det bliver en større hovedpine, end det er lige nu". I juni åbnede EU-Kommissionen en såkaldt Excessive Deficit Procedure (EDP) mod Frankrig, fordi underskuddet er større, end de tilladte 3 procent af bnp, og sidste år ramte 5,5 pct. af bnp. "Der er enormt meget tiltro til, at Michel Barnier kan løse udfordringen med, at den franske økonomi overlever, samtidigt med at gælden ikke bliver for stor, så vi investorer ikke bliver bekymrede. Men det er nogle store sko, han skal udfylde, og det politiske billede er ikke nemt," lyder vurderingen fra Thor Schultz Christensen. Frederik Engholm peger på, at det er "meget langsommelig tilpasning af den franske økonomi", som Barnier har iværksat. Han regner med, at Frankrig tidligst i 2029 vil nå målet på et underskud på 3 procent af bnp. Begge økonomer peger også på, at det vil kræve en kæmpe indsats at dreje den tyske økonomi. Tysklands tunge industri er tydeligt ramt af, at de ikke længere modtager billig gas fra Rusland, og at Kina er ved at sætte sig hårdt på bilmarkedet. Den økonomiske modstand lægger hårdt pres på den tyske regering, som rygtes at være tæt på at bryde sammen. "Omstillingen kræver også, at man som tysk regering ikke er helt så firkantet, som man historisk har været, og overvejer, om man skal slække på nogle af de bånd, man har lagt på sig selv i forhold til hele tiden at være en finanspolitisk duks," siger Engholm med henvisning til gældsbremsen.
Kilde: Børsen, lørdag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Morten Helveg forud for kommissærhøringer: Den interne stammekrig i Bruxelles er i fuld gang
Altinget fredag bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, formand, Synergi, formand, Evida, seniorrådgiver, Boston Consulting Group, fhv. MEP (R), fhv. MF (R). Han skriver blandt andet: "De nyudnævnte kandidater til kommissærposterne i den nye EU-Kommission er i fuld gang med at forberede sig på høringerne i Europa-Parlamentet, der går i gang i starten af november. En tre timers lang seance, hvor de håbefulde kommissærer kan blive spurgt ind til alt mellem himmel og jord af debativrige parlamentarikere. [...] I de politiske grupper i Europa-Parlamentet arbejdes der intenst med at forberede spørgsmålene. [...] Europa-Parlamentet vil være i højeste alarmberedskab og gøre alt, hvad det kan, for at aftvinge de enkelte kommissærer og Kommissionen, som helhed løfter om at inddrage Europa-Parlamentet, om at kommissæren skal komme ofte i det relevante udvalg og tage Europa-Parlamentets holdninger i betragtning. Den kloge kommissær rækker ud og husker (de fleste af) løfterne senere hen. Særligt den italienske kommissær, der kommer fra Melonis parti i Italien, kan forvente en ophedet afhøring. Kritikerne er vrede over, at Raffaele Fitto er udset til at blive en af Europa-Kommissionens vice-præsidenter og har annonceret, at de vil gøre deres for at forhindre, at han bliver indsat. Men spørgsmålet er, hvad det medfører i forhold til de indre dynamikker og balancer i et nyt Europa-Parlament, hvor Fittos og Melonis gruppe, ECR, er blevet en af de toneangivende efter valget i juni. [...] Der er fuld gang i den politiske basar, alt imens Europa brænder, og de store og svære spørgsmål trænger sig på. Den forhåbentlig kommende forsvarskommissær, Litauens Andrius Kubilius, skal i første omgang levere en rapport om forsvar. Den kloge og kyndige tidligere statsminister skal stå i spidsen for at udvikle EU's forsvarspolitik i en tid, hvor Putins angreb på Ukraine og risikoen for Trump i Det Hvide Hus kalder på mere forsvar, og at Europa skal kunne mere selv. [...] Der skal lægges et nyt budget i en tid med krig i Ukraine, vrede bønder i gaderne og en grøn omstilling, der ikke går stærkt nok. En tid hvor den europæiske konkurrenceevne er grundlæggende udfordret af højere energipriser end i USA og Asien kombineret med ambitiøse klimamål som bagkant. Eksperter peger på, at det vil kræve hundredvis af milliarder euro i investeringer at gøre industrien grøn, mens den holdes konkurrencedygtig - og mens regeringerne ikke har den store appetit på at punge ud. [...] Studehandlerne er i fuld gang og på værste bande-vis, tales der om "byttere". Det kan blive helt uoverskueligt, hvis den første domino-brik falder, og grupperne i Europa-Parlamentet beslutter sig for at udveksle byttere. Vi andre kan håbe på, at fornuften sejrer, og en ny Europa-Kommission kan tiltræde så hurtigt, det kan lade sig gøre. For der er rigeligt at tage fat på."
Kilde: Altinget, fredag

Migration: Eksperter advarer mod islamistisk undergravning
Torsdag i sidste uge havde udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) inviteret til konference om "Værdikamp og islamisk normpres. Hvordan beskytter vi vores værdier i Europa?" med deltagelse af nogle markante debattører i "den nye værdikamp". Det skriver Altinget fredag. Hensigten var, at diskussionen skulle danne grundlag for, hvordan vi opnår en succesfuld integration af indvandrere i Europa. Men diskussionen bar præg af en "gradvis islamisk undergravning af de sekulære vestlige værdier og ligestillingen mellem kønnene". En af gæsterne var den kontroversielle franske forfatter og antropolog Florence Bergeaud-Blackler, som har udgivet en bestsellerroman "Det muslimske broderskab". Blackler er blevet beskyldt for manglende dokumentation og for at puste til konspirationsteorier, men hun har også fået støtte fra blandt andet den franske præsident Emmanuel Macron. Den kendte terrorforsker Magnus Ranstorp fra det svenske forsvarsakademi fortalte, at det svenske samfund i årtier har støttet moskeer, skoler og organisationer, der har et rent islamistisk sigte. Men det mener Ranstorp, er naivt. Ifølge den svenske terrorforsker burde der fokuseres på opbakning til vestlige grundværdier som demokrati og ligestilling mellem kønnene, når der fordeles offentlig støtte. Ranstorp undrede sig over, at man i de fleste vestlige lande har lagt vægt på den undergravning af vestlige samfund, der kan foregå fra kinesiske og russiske aktører, men slet ikke har samme fokus på islamisternes undergravning. Kaare Dybvad var tilfreds efter torsdagens konference, men anerkendte kritikken af panelets sammensætning. "Det er vigtigt at få diskuteret værdikampen på europæisk plan, og både Florences bog og de svenske eksempler viser jo, at der er en dybere organisering end det, vi har været klar over. Vi havde faktisk også inviteret folk, der er meget kritiske over for Florences bog med i panelet, men de havde ikke mulighed for at deltage," lød det fra integrationsministeren.
Kilde: Altinget, fredag

Retlige anliggender: Von der Leyens plan om at styrke "kronjuvel" i EU's politisamarbejde kan sende Danmark uden for døren
Formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har i sit politiske program for de næste fem år formuleret en sætning, som kan få betydning for Danmark i forhold til retsforbeholdet omkring det europæiske politisamarbejde. Det skriver Altinget fredag. Det handler om den europæiske arrestordre, der i to årtier har givet de europæiske lande mulighed for hurtigt at kunne få udleveret mistænkte kriminelle fra andre EU-lande. Det er et vigtigt værktøj, som Danmark benyttede sig af 138 gange sidste år, men med de nye fælles EU-regler, kan Danmark risikere at komme til at stå udenfor samarbejdet. Det vurderer lektor Henning Fuglsang Sørensen fra Syddansk Universitet (SDU), der er ekspert i det danske retsforbehold. "Uanset hvad skal der laves en særlig ordning for Danmark, hvis Danmark skal være med i de nye regler," siger han. Det mener Venstres EU-ordfører, Christian Friis Bach, kan blive en stor udfordring. "Det er noget, vi i Danmark bør have meget stærkt fokus på, fordi det er et afgørende redskab. Derfor kan det blive en vanskelig sag," siger Christian Friis Bach. Ursula von der Leyen har pointeret, at EU's næste justitskommissær, irske Michael McGrath, skal styrke arrestordren for at forstærke samarbejdet mellem politi- og anklagemyndigheder i de forskellige lande. Derfor vil Sigrid Friis, der sidder i Europa-Parlamentet for Radikale, være yderst opmærksom på, hvad den kommende kommissær siger om de konkrete planer, når han 5. november skal deltage i sin godkendelseshøring i Europa-Parlamentet. Også Henning Fuglsang Sørensen fra SDU fremhæver vigtigheden af arrestordren for dansk politi. "Det er et ekstremt effektivt redskab, og det er et redskab, som bliver brugt rigtig meget, og som man ville være ked af at miste," siger Henning Fuglsang Sørensen.
Kilde: Altinget, fredag

Udvidelse: Europaminister ser Ukraine som motor for nye udvidelser: "Krigen har ikke været nogen hindring for at nærme sig EU"
Altinget fredag bringer et interview med europaminister Marie Bjerre (V), hvor hun pointerer, at Ukraines optagelse i EU bør være topprioritet. "Det er en geopolitisk nødvendighed, at vi fokuserer stærkt på Ukraine, når det kommer til EU's udvidelse. Men det er ikke nødvendigvis skidt for de andre kandidatlande," lyder det fra Bjerre. I sidste uge præsenterede EU-Kommissionen det årlige statustjek på ansøgerlande, og særligt Ukraine og Moldova arbejder målrettet på at entrere i reelle optagelsesforhandlinger. Danmark kommer til at lede formandskabet for EU's Ministerråd i sidste halvdel af 2025, og Marie Bjerre er imponeret over Ukraines reformindsats, på trods af de ligger i krig med Rusland. Hun mener, at det kan inspirere og også lægge pres på de øvrige ni kandidatlande. På mødet i Bruxelles i sidste uge deltog også EU-udenrigschef Joseph Borrell og udvidelseskommissær Olivér Várhelyi. Sidstnævnte sagde i sin præsentation, at Albanien, Montenegro, Moldova og Ukraine havde gjort store fremskridt det sidste år. Og han dristede sig til at udstikke en tidslinje for EU-medlemskab for alle landene: hvis de fortsætter den reformvej, de har begivet sig nedad, kan EU igen have udvidet sig mod øst inden 2030, lød det fra Várhelyi.
Kilde: Altinget, fredag