EU i dagens aviser mandag den 5. januar 2026

EU i dagens aviser lørdag den 3. januar til mandag den 5. januar 2025

5. januar 2026

Tophistorier

USA’s Venezuela-aktion skaber dyb bekymring i EU og udfordrer verdensordenen
Reuters skriver, at EU opfordrer til respekt for Venezuelas folk og understreger, at befolkningens vilje skal respekteres for at løse krisen. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, opfordrer til "ro og tilbageholdenhed" og understreger vigtigheden af folkeretten og FN-pagten. Kallas udtaler: "At respektere det venezuelanske folks vilje er den eneste måde, hvorpå Venezuela kan genskabe demokratiet og løse den nuværende krise." EU kritiserer også den tilfangetagelse af Nicolas Maduro og kræver frigivelse af politiske fanger. Ritzau skriver, at EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtrykker bekymring over situationen i Venezuela efter USA's angreb. EU prioriterer sikkerheden for EU-borgere i Venezuela højest. Kallas udtaler, at "EU har gentagne gange fastslået, at Maduro mangler legitimitet, og har støttet en fredelig overdragelse." Hun opfordrer til tilbageholdenhed og understreger vigtigheden af at respektere international lov og FN's charter i konflikten. Politiken skriver, at USA's aktion i Venezuela vækker bekymring i forhold til Grønland. Rasmus Brun Pedersen, lektor i international politik, kalder aktionen ulovlig og siger: "Det står klart nu, at USA går efter et regimeskift." Han mener, at USA's handlinger kan svække Kinas indflydelse og sikre billigere olie. Pedersen påpeger, at lande uden regionalt samarbejde som EU kan være sårbare over for USA's indflydelse. Aktionen ses som en del af Monroe-doktrinen, der holder stormagter ude af regionen. I en analyse i Berlingske skriver Simon Kruse, at Trumps militære operation i Venezuela har skabt bekymring i EU. EUs udenrigspolitiske repræsentant, Kaja Kallas, understreger, at et magtskifte i Venezuela bør ske "fredeligt" og i overensstemmelse med international ret. Den østrigske militæranalytiker Franz-Stefan Gady kalder operationen "enden" på den regelbaserede orden og opfordrer Europa til at opruste. Gideon Rachman fra Financial Times advarer om, at Trumps handlinger kan svække modstanden mod lignende operationer fra Kina eller Rusland. I en leder i Kristeligt Dagblad skriver Jeppe Duvå, at "overbevisende diplomati, med inddragelse af ledelserne af både EU og Nato, bliver der brug for til at afværge det værst tænkelige" i lyset af den amerikanske udenrigspolitik under Trump, der kan true Grønland. Lederen understreger behovet for en dansk plan og samarbejde med EU for at håndtere potentielle trusler fra USA, især efter Maduro-affæren, der har øget internationale spændinger og kan påvirke det danske rigsfællesskab. I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jetta Elbæk Maressa, at Trumps handlinger i Venezuela skaber forvirring i Europa, da USA har opsagt de fælles spilleregler. "Det, som var Putins drejebog i Ukraine, er nu USA's drejebog i Venezuela," skriver David Rothkopf. Trumps sikkerhedsstrategi, som minder om russisk tænkning, udfordrer EU's tro på international lov. Marine Le Pen advarer mod at forhandle et lands suverænitet, mens Emmanuel Macron og Mette Frederiksen understreger vigtigheden af international lov. I en analyse på Altinget.dk skriver Jakob Nielsen, at EU står over for udfordringer med USA's udenrigspolitik under Trump, især i lyset af USA's handlinger i Venezuela. Trump-administrationen ignorerer international lov og fokuserer på amerikanske interesser, hvilket skaber bekymring i EU. "Den her præsident gider ikke mere pjat. Når han siger noget, så mener han det," sagde udenrigsminister Marco Rubio. EU-lederne, herunder Mette Frederiksen, opfordrer til deeskalering og respekt for international lov, men USA's handlinger viser, at dette ikke er en prioritet. I en analyse i Politiken skriver Michael Jarlner, at EU ikke betragtede Nicolás Maduro som en legitim leder og har presset på for et nyt overgangsstyre i Venezuela. EU's udenrigschef Kaja Kallas påpegede, at "Heller ikke EU mente, at han havde legitimitet som leder." Jarlner fremhæver, at USA's militæraktion i Venezuela under Donald Trump kan ses som en del af en større strategi for amerikansk dominans, hvilket kan skabe bekymring i Europa, da det udfordrer den regelbaserede verdensorden, som EU traditionelt har støttet.
B.T., lørdag, søndag; Berlingske, lørdag, søndag, s. 6; Kristeligt Dagblad, lørdag, søndag, mandag, s. 9; Ekstra Bladet, lørdag, søndag; Jyllands-Posten, mandag, s. 4; Politiken, søndag, s. 1,2,4; Altinget.dk, søndag (05.01.2026 06:37)

Prioriterede historier

Trump gentager Grønlands-krav og skaber alvorlig uro i Danmark og EU
Ritzau skriver, at Donald Trump gentager USA's behov for Grønland af hensyn til national sikkerhed. Trump udtaler, at "EU har brug for, at vi får det (Grønland, red.). Og det ved de godt." Han afviser at diskutere handling mod Grønland, men understreger bekymringen over kinesiske og russiske skibe i området. Den danske statsminister, Mette Frederiksen, afviser nødvendigheden af amerikansk ejerskab og opfordrer USA til at stoppe trusler mod Danmark. Berlingske skriver, at et amerikansk angreb på Grønland ville have store konsekvenser for forholdet mellem EU og USA. Den danske militærekspert Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet udtaler, at et sådant angreb ville skabe en "tsunami af konsekvenser for USA" og tvinge europæiske og asiatiske allierede til at revurdere deres relation til USA. Rasmus Brun Pedersen fra Aarhus Universitet tilføjer, at danskerne bør være "enormt bekymrede" over USA's militære trusler. Information skriver, at der er bekymring i rigsfællesskabet over Trumps interesse i Grønland. Ole Wæver, ekspert i geopolitik, siger i et interview, at Trumps ønsker om at udvide USA's territorium er drevet af "egomaniske fantasier". EU's voksende interesse i Arktis, herunder åbningen af et fransk konsulat i Nuuk i 2026, kan give Grønland et rygstød. Wæver tilføjer, at "jo stærkere EU-forankring, jo mindre troværdigt bliver billedet af det lille sårbare folk." EU's engagement kan modvirke amerikansk pres.
B.T., lørdag; Berlingske, lørdag, søndag, s. 5; Kristeligt Dagblad, lørdag; Information, lørdag (05.01.2026 06:36)

Analyse: EU’s sammenbrud kan føre Europa mod konflikt og kaos
I en analyse på Altinget.dk kriver Morten Rasmussen, at EU's sammenbrud kan føre til intern krig i Europa, da USA's nye sikkerhedsstrategi svækker den transatlantiske alliance. "Hvis EU-skeptiske regeringer kommer til magten i Tyskland og Frankrig," skriver Rasmussen, kan det svække EU's beslutningsevne. Han advarer om, at uden EU kan Europa vende tilbage til mellemkrigstidens ustabilitet, med økonomisk kollaps og politisk radikalisering. EU's svækkelse kan føre til gamle etniske konflikter og en opdeling i interessesfærer mellem stormagter som Rusland, Kina og USA.
Altinget.dk, mandag (05.01.2026 06:35)

Administration

Lagarde tjener markant mere end oplyst – EU’s bedst betalte topchef
Berlingske skriver, at Christine Lagarde, topchef for Den Europæiske Centralbank (ECB), får en langt højere løn end tidligere oplyst. Lagarde, der styrer pengepolitikken i EU, har en årsløn på 726.000 euro, hvilket er 56 procent mere end den oplyste grundløn. Hun er dermed den højest betalte offentligt ansatte i EU. "Den Europæiske Centralbank skal ikke leve op til samme stramme regler som børsnoterede virksomheder i de 27 EU-lande," påpeger artiklen. ECB har ikke kommenteret på oplysningerne.
Berlingske, lørdag, s. 2 (05.01.2026 06:35)

Det digitale indre marked

Kronik: EU’s digitale suverænitet er også et ledelsesansvar
I en kronik i Børsen skriver Mikkel Bardram, at EU's nye initiativer om digital og cloud-suverænitet er afgørende for at skabe større gennemsigtighed og kontrol. "Budskabet er klart: Europa skal kunne stå mere sikkert digitalt." EU's fokus på digital suverænitet understreger, at virksomheder skal tage ansvar for deres teknologiske afhængigheder. Digital suverænitet er ikke kun et politisk anliggende, men også et strategisk ledelsesansvar, der kræver, at virksomhederne aktivt styrer deres data og teknologiske afhængigheder.
Børsen, mandag, s. 20 (05.01.2026 06:36)

Handel

Højere EU-ståltold kan koste europæiske industrijob
Børsen skriver, at EU's forhøjelse af ståltolden fra 25% til 50% kan true europæiske produktionsjob. Blunico's direktør, Bo Ulsøe, udtrykker bekymring: "Når der kommer en told på varer - i dette tilfælde stål - så får jeg en øget omkostning på mine produkter." Han frygter, at Europa kan miste sin fremstillingsindustri, hvis der ikke også indføres told på halvfabrikata fra Asien. Troels Blicher Danielsen fra Tekniq mener, at ståltolden kun beskytter stålværkerne og ikke underleverandørerne, hvilket kan skade både det danske og europæiske marked.
Børsen, lørdag, s. 9 (05.01.2026 06:34)

Kommentar: EU må handle nu for at mindske afhængigheden af Kina på råstoffer
I en kommentar i Berlingske skriver Nicola Beer, at Europa er sårbart over for Kinas dominans på kritiske råstoffer, og EU må handle hurtigt for at sikre forsyningskæderne. EU har sat ambitiøse mål for udvinding og genanvendelse af råstoffer og samarbejder med lande som Canada og Australien. "Strategisk lageropbygning og fælles indkøb, som foreslået i Europa-Kommissionens ReSourceEU-initiativ, er måske ikke nogen mirakelkur, men de betyder noget," skriver Beer. EIB støtter projekter for at styrke forsyningskæden.
Berlingske, mandag, s. 12 (05.01.2026 06:34)

Klima

Grøn omstilling i EU møder modvind og politisk tilbagerulning
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Torben Bloch Pedersen, at klimakrisen ikke afgøres i Danmark, men i store udlederlande som Kina, USA, Indien og resten af EU. "Hvis ikke de store udledere reducerer massivt, er det fuldstændig ligegyldigt, om Danmark når 82 eller 90 pct." Forfatteren kritiserer, at Danmark bruger ressourcer på marginale reduktioner, der ikke har global effekt, og foreslår i stedet, at Danmark fokuserer på at udvikle teknologi og presse på i internationale aftaler for at bidrage til den globale grønne omstilling.
Politiken, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 32 (05.01.2026 06:37)

Sikkerhedspolitik

Europas gæld kan spænde ben for fælles oprustning
Berlingske skriver, at Europas massive statsgæld truer fælles oprustningsinitiativer, som blev besluttet på NATO-topmødet i Haag. Flere EU-lande, herunder Frankrig og Italien, kæmper med høj gæld, hvilket kan hindre dem i at opfylde NATO's forsvarsinvesteringskrav. Peter Mogensen, direktør i Kraka, udtaler: "Et land, der har så meget gæld som Frankrig og Italien, er ikke herre i eget hus. De kan få meget svært ved at bakke op om nogle af de fælles investeringer, vi i de kommende år skal lave i Europa."
Berlingske, lørdag, s. 8 (05.01.2026 06:36)