Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. juli 2021

EU i dagens aviser mandag den 5. juli

Tophistorier

Den nye deltavariant spreder sig – hvorfor reagerer lande så forskelligt? Vi giver et overblik
WHO frygter stigninger i antallet af smittede grundet kombinationen af øget socialt samvær og ny coronavariant. Det skriver Information lørdag. Den seneste uge er de europæiske smittetal steget med 10 procent, og WHO frygter, at en ny coronabølge kan være på vej. Frygten skyldes blandt andet, at man mistænker EM i fodbold for at at kunne udvikle sig til en supersprederbegivenhed, da mange fodboldfans er testet postive, efter at være vendt hjem fra kampe i Sankt Petersborg og London. Der er forskel på, hvordan de forskellige lande har valgt at reagere på de nye tilstande. Nogle lande, Danmark for eksempel, holder fast i genåbningsplanerne, mens andre lande har genindført eller forlænget eksisterende restriktioner. Hos ECDC forventer man, at op mod 90 procent af alle smittede i de kommende måneder vil være smittet med deltavarianten. Ifølge Lone Simonsen, professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet, kan landenes forskellige reaktioner tilskrives individuelle forhold, som hvor langt man er med vaccinering, landenes valgte politiske linje, samt om der er råd til nedlukning. I Australien, fortæller Lone Simonsen, har man eksempelvis valgt at køre en striks linje. ”Det er en ø-strategi, hvor man har nultolerance over for coronavirus. Den nye variant smitter ekstra meget, så landet vælger at fortsætte strategien om at slå hårdt ned med det samme. En anden udfordring, der er årsag til restriktionerne, er, at landet ikke er kommet så langt med vaccinerne, og derfor står de nu dårligt i forhold til deltavarianten,” forklarer Lone Simonsen. Også i Storbritannien har man valgt en striksere linje, hvilket skyldes, at grundet valg af vaccine med lavere dækning mod deltavarianten står landet dårligere end nogle andre lande. ”De står dårligere, selvom de faktisk har vaccineret mange mennesker. Derfor har man valgt en strategi, der er mere påpasselig, end hvad man for eksempel så i begyndelsen af epidemien sidste år,” forklarer Lone Simonsen, der mener, at man i Danmark er godt rustet overfor deltavarianten eftersom vaccineforløbet fungerer, og mange danskere siger ja til at blive vaccineret. Deltavarianten er mere smitsom end den ellers dominerende, britiske alphavariant. Ifølge sundhedsmyndigheder vurderes deltavarianten at være 50-60 procent mere smitsom end alphavarianten. Ifølge Public Health England er der indtil den 21. juni registereret 117 dødsfald ud af 92.065 personer smittet med deltavarianten. Det er ifølge myndigheder lavt i forhold til andre varianter. De lave dødstal kan ifølge eksperter skyldes, at store dele af den britiske befolkning nu er vaccineret. WHO efterlyser flere data, før man kan vurdere deltavariantens dødelighedsgrad. I Danmark er der siden april fundet 475 tilfælde af personer smittet med deltavarianten. Ifølge SSI så vurderes det, at deltavarianten nu udgør mellem 16.2 – 25.3 procent af alle af smittede i Danmark. Forskere og sundhedsmyndigheder er i færd med at undersøge, hvor meget de eksisterende vacciner beskytter mod deltavarianten. Indtil videre peger det på, at mens vacciner viser sig effektive mod varianten i personer, som har modtaget to vaccinestik, så er beskyttelsen lavere i personer, der kun har modtaget et vaccinestik. Undersøgelser af de britiske sundhedsmyndigheder viser, at for Pfizer/BioNTech og AstraZeneca vaccinernes vedkommende, så har vaccinerne en beskyttelseseffektivitet på henholdsvis 88 procent og 60 procent efter to stik. Efter kun et stik er effektiviteten for begge vacciner nede på cirka 33 procent. Derfor anbefaler ECDC, at de europæiske lande så vidt muligt får færdigvaccineret deres befolkninger inden sommerferien. Det er dog en udfordring, at det ikke går lige så godt med vaccineplanerne i alle europæiske lande. Det skyldes blandt andet vaccineskepsis i nogle lande, eksempelvis i Rumænien, som for nylig har solgt lidt over en million overskydende vacciner til Danmark.

Jyllands-Posten skriver søndag, at vaccinetempoet i Østeuropa vækker bekymring. Bulgarien er det land i EU, med det laveste antal vaccinerede i forhold til befolkningstallet. Kun 16 procent af bulgarerne har modtaget første stik mod EU-gennemsnittet på 61 procent. 14 procent af indbyggerne i Bulgarien har modtaget stik nummer to. I Rumænien har under hver tredje borger over 18 år modtaget første vaccinestik. Af lande med færrest borger, som har modtaget første vaccinestik, er 10 ud af 11 af dem placeret i Østeuropa. Det vækker bekymring hos EU-Kommissionen, som har som mål, at alle EU-lande skal have færdigvaccineret 70 procent af deres voksne befolkninger inden september. ”Vi insisterer rigtig meget på at nå op på de 70 pct. for at nå flokimmunitet, og alle lande skal gøre alt, hvad de kan for at nå det. Når der er et efterslæb i nogle lande, er vi bestemt bekymrede, og så følger vi det efterslæb for at se, hvordan vi kan give rådgivning og støtte,” siger Stefan de Keersmaecher, der er talsmand for kommissionen. Han vil dog ikke kommentere på vaccinationstempoet i de forskellige lande. ”Vi kommer ikke til at sige, at land X eller region Y skal gøre det og det. Vaccination er landenes eget ansvar,” udtaler han. Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, frygter at den lave vaccinationsgrad i Østeuropa kan blive et problem for Danmark og resten af Europa. ”På den lidt længere bane kan jeg da godt blive bekymret for, at de østeuropæiske lande og EU vil rende ind i problemer, hvis vi har lommer i Europa, som har en meget lav vaccinetilslutning,” udtaler Thomsen.

Ifølge Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, kan Danmarks vaccinelager gøre en forskel i Nepal og Sri Lanka. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Der er tale om Danmarks overskud af Johnson & Johnson vacciner, der blev taget ud af det generelle danske vaccineprogram grundet bivirkninger. Også flere sundhedsordførere i Folketinget mener, at de overskydende Johnson & Johnson vacciner skal ud og gøre en forskel verden. ”Vi bliver nødt til at udvise solidaritet. Det kan ikke nytte noget, at man andre steder i verden dør af smitten, og vi så samtidig ligger inde med et lager af vacciner for en sikkerheds skyld. Der er ikke rigtig nogen af os, der er reddet, før vi alle er reddet,” udtaler Kirsten Normann (F), sundhedsordfører for SF. ”Hvis vi ikke bruger dem, er de jo lige til at smide ud,” udtaler Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt (DF), som mener, at der først skal ses på, om vaccinerne kan afsættes i andre EU-lande. Kan de ikke det, skal de søges afsat andet steds. ”Det kan være tredjeverdenslande. Vi skal have smitten ned på verdensplan, og det nytter ikke noget, at vi kun tænker på os selv,” udtaler Liselott Blixt.
Professor Flemming Konradsen mener, at selv om Danmarks overskydende vacciner måske blot er en dråbe i havet, så kan de alligevel gøre en forskel. ”300.000 doser er meget langt fra de mange milliarder, som mangler, men hvis du bruger dem målrettet til sundhedsarbejdere, beredskabsfolk eller sociale arbejdere i frontlinjen, som dermed selv kan blive beskyttet og samtidig kan undgå at smitte patienter, vil de kunne gøre en forskel i lande som Nepal eller Sri Lanka,” forklarer Flemming Konradsen.

I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Julia Raavad, chef for analyseafdelingen i Læger uden grænser blandt andet: ”Vi har hørt et utal af gange, også fra vores egen statsminister, at "ingen er sikre, før alle er sikre«. Virussen skal udryddes alle steder, før vi kan erklære den for overvundet. Alligevel bliver der mest tænkt nationalt . Højindkomstlande, som huser 16 procent af verdens befolkning, har per 30. juni stukket 31,8 procent af deres befolkning til fuld vaccinedækning ifølge Our World in Data. I lavindkomstlande er det 0,1 procent, der er fuldt dækket. Mens vi herhjemme vil begynde at tilbyde børn over 12 år vaccination, har de fleste fattigere lande ikke engang vaccineret deres sundhedsmedarbejdere, som skal tage sig af de syge. [...] Både selvstændigt og gennem EU har Danmark doneret penge til Covax, som er det globale initiativ, der er sat i verden for at sikre, at også verdens fattigste lande får adgang til vacciner. Der er også givet løfte om 3 millioner overskudsvacciner til Covax. Den nye danske udviklingsstrategi, som netop er blevet vedtaget, taler desuden om at støtte pandemiberedskabet globalt og sikre solidarisk vaccinefordeling. [...] Covax skal akut have flere vacciner til sundhedspersonale og sårbare grupper kloden over. Covax-initiativet har et mål om at levere 2 milliarder doser vacciner inden nytår. Et mål, som de halter godt og grundigt efter. Med kun knap 90 millioner doser fordelt ser det næsten håbløst ud. Derfor bør Danmark og andre lande, som på forhånd har hamstret enorme mængder vacciner uden at skulle bruge dem, sende dem videre til Covax med det samme. [...] Det er stadig medicinalvirksomheder, der styrer udvikling, produktion og salg af vacciner, testudstyr og medicin. Derfor er det også dem, der bestemmer, hvem der kan producere, hvem der må købe, og hvem der må vente. Det giver simpelthen ikke mening, når vi står i en så akut situation. [...] Der er en løsning - den såkaldte waiver (afkald, red.), som midlertidigt sætter patenter og andre intellektuelle rettigheder på coronavacciner, -medicin og -udstyr på pause. [...] Også USA støtter en waiver på vacciner. Og i sidste uge tilkendegav et overvældende flertal af EU-Parlamentets medlemmer deres støtte. Alligevel er EU sammen med en lille håndfuld lande imod. Blandt andet mener de, at der ikke er produktionskapacitet nok, og at mulighederne for at dele opskrifter, viden og teknologi allerede findes.”
Information, lørdag s. 3; Jyllands-Posten, søndag s. 12, s. 14; Politiken, søndag, s. 5 (05.07.2021)

Prioriterede historier

REGNBUER, UNIFORMER OG MÆND OG KVINDER I HØJE HÆLE
I en kommentar i B.T. søndag skriver Jakob Illeborg, B.T.s internationale korrespondent, blandt andet: "EM-slutrunden har været præget af kønskontroverser, og lad os bare kalde det stærkt divergerende holdninger til homoseksualitet og minoriteters rettigheder. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, chokerede sine EU-kolleger ved at indføre et forbud mod, at homoseksuelle optræder i skolebøger eller tv-programmer henvendt til børn og unge under 18. Münchens borgmester, Dieter Reiter, foreslog i protest, at Allianz Arena skulle oplyses i alle regnbuens farver under kampen mellem Tyskland og Ungarn. UEFA afslog, og efterfølgende løb en regnbueflagbærende aktivist på banen under afspilningen af den ungarske nationalmelodi. En ophedet debat mellem UEFA og europæiske aktivistgrupper fulgte. UEFA blev retteligt beskyldt for at svigte de værdier om lighed for alle, som de selv siger, de står for. UEFA siger selv, at forslaget om regnbuefarverne på stadion var politisk - og ja, selvfølgelig var det det. [...] Adskillige europæiske statsledere har langet ud efter Viktor Orbán og ligefrem opfordret Ungarn til at forlade EU-samarbejdet, hvis de ikke vil leve op til de mest basale minoritetsrettigheder. Orbán har beskyldt de vestlige EU-stater for at opføre sig som koloniherrer, der vil diktere, hvordan folk i andre lande skal leve. Der forestår en helt afgørende værdikamp mellem det progressive Vesteuropa og et i stigender grad chauvinistisk Øst. For Ungarn er langtfra alene i sit forkvaklede syn på homoseksuelles rettigheder eller for den sags skyld et ofte nærmest middelalderligt kvindesyn."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af debatredaktør, Pierre Collignon, som blandt andet skriver: "Kravene om censur er menneskefjendske og antikulturelle. På både venstre- og højrefløjen er der kræfter, som vil reducere kunst til en form for politisk bingo og begrænse andres frihed for at opnå deres identitetspolitiske mål. Her skal borgerlige vogte sig. De må ikke tro, at de skal vælge side mellem de identitetspolitiske ekstremister, så de bliver blinde for rækkevidden af Viktor Orbáns udemokratiske korstog mod regnbueaktivisme, fordi de selv er kritiske over for den ekstreme udgave af LGBT-identitetspolitik. Den nationalkonservative Kasper Støvring får i en kommentar malet sig op i et hjørne, hvor han udtrykker forståelse for, at Viktor Orbán "vil forbyde identitetspolitisk indoktrinering i skolerne". Den nye ungarske lov går dog langt videre end det. Den kan bruges til at gøre overtrædelser af et seksuelt tabu om homoseksualitet til en strafbar handling, og loven ville blive modtaget med kyshånd af islamister, som Kasper Støvring ellers nok plejer at kunne være kritisk overfor. [...] Vi har historisk nedarvet de demokratiske værdier, som vores samfund bygger på, og det er afgørende, at vi også i EU holder fast i, at Ungarn må holde sig til den demokratiske kontrakt. Vi skal sige nej til den intolerante identitetspolitiske ekstremisme, ligegyldigt om den kommer fra venstre eller højre."

Jyllands-Posten lørdag bringer et læserbrev af Ivar Dreyer, pensioneret kommunaldirektør, Roslev. Han skriver blandt andet: "Tak til Henrik Jensen for kommentaren i JP forleden om EU's behandling af Ungarns og andre østeuropæiske landes entré i EU omkring årtusindeskiftet. Jeg er meget enig. Selv har jeg stemt for EU siden vores indtræden i unionen i 1972. Men nu er det slut, endskønt Poul Schlüter lovede os, at unionen var stendød. Det er indlysende, at lande, som først Hitler smadrede og dernæst Stalin, har brug for at finde tilbage til deres nationale identitet. [...] Ifølge Henrik Jensen skal disse lande selvfølgelig have fred og ro til at finde deres historie tilbage. Hvordan det skal gøres, hvor længe det skal vare og med hvilken religion, skal hverken vi eller EU blande os i. Og at bruge LGBT-rettigheder, MeToo eller black lives matter-bevægelsen til noget som helst i EU-sammenhæng udstiller jo kun EU-Parlamentets afmagt og manglende proportionssans. [...] Summa summarum er, at EU forekommer at være tæt på noget, der ligner en fiasko. Ingen af de store fælleseuropæiske problemstillinger, først og fremmest flygtninge- og migrantproblemerne, der definerer det politiske liv i rigtig mange lande, har man evnet at håndtere på en måde, der bare ligner antydningen af succes."

I et læserbrev i Ekstra Bladet søndag skriver læser Eva Terndrup Lindelse blandt andet: "Mette Frederiksen mener, at Ungarns opførsel er uacceptabel. Oplysninger om LGBTQ+ skal partout ind med modermælken, skal indføres i undervisningsmaterialet i skolerne? Hvis man vil være en del af EU, skal man altså bare rette ind? Ingen selvstændighed. Kære statsminister, jeg forventer at høre din fordømmelse af stormagten Kina! Den opførsel, Kina udviser med hensyn til menneskerettigheder, er da helt uacceptabel?"
B.T. søndag, s. 32; Berlingske, lørdag, s. 3; Jyllands-Posten, lørdag, s. 31; (05.07.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Løngabet i EU-landene er stadig for stort
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Kira Marie Peter-Hansen, europaparlamentsmedlem (SF), Marianne Vind, europaparlamentsmedlem (S), og Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation, blandt andet: "EU-Kommissionen fremlagde i marts et forslag til et direktiv om lønåbenhed - og det var på tide. Mange bliver overraskede, når de hører, at løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark er lige så stort som gennemsnittet i EU - nemlig 14 pct. Hvis den danske selvfortælling om, at vi er frontløbere på ligestilling, skal holde i fremtiden, bliver vi nødt til at handle. Derfor er det afgørende, at Danmark og EU får indført lønåbenhed. Det har været et grundlæggende EU-princip siden 1957, at mænd og kvinder har ret til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Det betyder, at man har ret til samme løn, selv om der ikke er tale om samme stilling, hvis arbejdet f.eks. kræver tilsvarende kompetencer og ansvar. Alligevel får mænd og kvinder ikke det samme i løn. [...] Vi opfordrer til, at EU-landene støtter forslaget, og at Danmark går forrest og viser vejen mod et mere retfærdigt arbejdsmarked gennem lønåbenhed."
Jyllands-Posten, søndag, s. 35 (05.07.2021)

Finansielle anliggender

Flere danskere satser sparepengene på den grønne omstilling
Nordea oplever, at flere og flere danskere investerer i bæredygtige initiativer. Blandt andet har banken noteret en stigning i antallet af privatkunder, som investerer i ESG-fonde. Det skriver Jyllands-Posten mandag. ”Udviklingen er kun accelereret. Det er ikke kun nye penge, men også eksisterende midler, som bliver flyttet over i bæredygtige investeringer,” oplyser Tine Vestergren Uldal, chef for opsparing og investering i Nordea. Hos Danske bank nikker man genkendende til tendensen og her har man opgraderet seks af sine fonde, så de lever op til EU’s skrappeste mørkegrønne krav. Ifølge Finans Danmark udgør grønne eller bæredygtige produkter i 2020 en fjerdedel af privatinvestorers opkøb af fonde. I 2021 blev det et krav, at europæiske forvaltere skal opdele investeringsprodukter i forhold til bæredygtighed. Og hos Danske Invest vurderer man, at udviklingen kun lige er begyndt: ”Der er så meget skub på politisk og fra kunderne, at det inden for få år formentlig vil være et eksistensvilkår for en kapitalforvalter at investere ansvarligt,” fortæller Robert Mikkelstrup, administrerende direktør i Danske Invest. Danske forvaltere siger dog at de grønne danske investorer må indstille sig på, at den buldrende grønne omstilling også kommer til at ramme ind i kursfald. ”Det er vigtigt, at kunderne tænker langsigtet. Hvis de har en kort tidshorisont, så vil det ikke være den rigtige beslutning at investere i i den her type af fonde eller aktier generelt. Der vil komme korrektioner fra tid til anden,” forklarer Tine Vestergren Uldal, chef for opsparing og investering i Nordea.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8,9 (05.07.2021)

Verdensøkonomien er på steroider - og det kan ende fatalt
Politiken lørdag bringer en analyse af finansanalytiker Frank Hvid Petersen, som blandt andet skriver: "Verdensøkonomien er billedligt talt på steroider. Aldrig før har nationalstaterne i form af politikere og centralbanker pumpet så mange penge ind i vores samfundsøkonomier for at undgå en økonomisk nedtur som i de sidste 16 måneder. Finanspolitikken, der styres af politikerne, og pengepolitikken, der styres af centralbankerne, er historisk vækststimulerende - på samme tid. Men nu vender flere det enorme pengeforbrug ryggen. Især er der stadig flere embedsmænd i centralbankerne, der er ved at få kolde fødder og anbefaler, at der drosles ned for pengeudpumpningen. [...] Når den økonomiske politik er så ekstremt vækststimulerende lige nu, og der sendes så mange penge i omløb, er det fordi politikerne og centralbankerne gerne vil sikre, at vores samfundsøkonomier kommer godt i gang igen efter coronakrisen, og at mange tusinder og millioner borgere, der har mistet deres job, kan komme hurtigt i arbejde igen. Men i de seneste uger og måneder synes minusserne ved den førte politik i stadig fleres øjne at overgå plusserne. Dels er det ved at puste en kolossal global boligboble op og gøre boliger ubetalelige for store dele af befolkningerne, især omkring store byer - lige som herhjemme med København og Aarhus. Dels skaber det en øget ulighed, fordi de rigeste også ejer de fleste boliger og værdipapirer. [...] Det interessante er også, at Kina går en anden vej end USA og Europa. Opfattelsen i Beijing hos præsident Xi og kommunistpartiets topledelse er, at Vesten fører en dekadent og for løssluppen økonomisk politik, der fører til en ny finanskrise. Kina vil være et stabilt økonomisk og finansielt midtpunkt og er derfor allerede gået i gang med at stramme sin økonomiske politik op for at undgå for meget spekulation og boligbobler. I USA og Europa maner de øverste centralbankfolk i Fed og ECB, Jay Powell og Christine Lagarde, dog til besindighed og siger, at de ikke vil ændre noget foreløbig. Fortsætter de stærke tal for vækst og boligpriser i den kommende tid, vil de dog få meget svært ved at forsvare den holdning."

Berlingske bringer lørdag en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Bie skriver blandt andet: "På de finansielle markeder har genåbningen i USA og Europa kombineret med fortsat gigantisk udpumpning af penge fra regeringer og centralbanker givet stigende aktiekurser. Boligpriserne er også eksploderet i de fleste lande - og altså ikke kun herhjemme. Men samtidig har den økonomiske politik også givet anledning til panderynker. For kan det blive for meget af det gode? Er der en pris at betale? [...] I EU som helhed er de økonomiske rammer på plads for de kommende år med det syvårige budget og genopretningsfonden. Men i de enkelte EU-lande vil en normalisering af finanspolitikken afhænge af de indenrigspolitiske forhold. I Tyskland er der eksempelvis allerede en diskussion om, hvorvidt og hvornår landets stramme finanspolitiske regelsæt skal genindføres. Det vil blive en del af den tyske valgkamp til efteråret, og når Tyskland vender tilbage til faste regler for finanspolitikken, vil det også påvirke den samlede balance i EU. [...] I euroområdet er det kun på overfladen, at der er ro. Officielt skød ECB på mødet i juni beslutninger om den fremtidige pengepolitik til hjørne, men under overfladen er de gamle konflikter mellem nord og syd allerede brudt ud i lys lue. Og man er i modsætning til Federal Reserve allerede til efteråret tvunget til at træffe en meget vigtig beslutning. Da ECB holdt møde 12. marts 2020 havde coronaen allerede ramt Europa og ikke mindst Italien. ECB kom på mødet med en hjælpende hånd, men chefen, Christine Lagarde, lagde vægt på, at det var finanspolitik og ikke pengepolitik, der skulle løse denne krise. Så kom der på pressemødet en bemærkning om, at det ikke var ECBs opgave at holde renter nede i enkelte lande. Lagarde forsøgte at glatte ud, men skaden var sket. Italiens statsrenter eksploderede, og det samme gjorde det politiske landskab i Rom. Derefter måtte ECB ud med den helt store pengepolitiske gulvmoppe, og et af de mange tiltag blev opkøbsprogrammet PEPP med en ramme på svimlende 1.850 milliarder euro, der lå ud over de almindelige forhøjede opkøb. [...] Meget vil være anderledes på den anden side af sommerferien, når den økonomiske genopretning i Europa er kommet længere. Det bliver igen interessant at lytte til, hvad de enkelte medlemmer af Federal Reserves ledelse og ECB har at sige om kursen i pengepolitikken."
Politiken, lørdag, s. 6; Berlingske, lørdag. 10-11 (05.07.2021)

Grundlæggende rettigheder

Hjulmands opråb er helt på sin plads
I Jyllands-Postens leder lørdag kan man blandt andet læse: "Kasper Hjulmand har markeret sig på mange måder som en klog landstræner, og det blev understreget, da han på pressemødet forud for den vigtige kvartfinale mod Tjekkiet talte rent ud af posen. Hjulmand gjorde det klart, at det hverken kan være af hensyn til sportslige interesser eller for spillernes skyld, at det danske landshold - og det tjekkiske - skal fragtes til Baku, hovedstad i Aserbajdsjan, som Freedom House klassificerer som ”ikke-frit”. Sølle 10 point ud af 100 kan det blive til, når det gælder politiske og civile rettigheder. Magten i landet er koncentreret omkring præsident Ilaham Aliyev, som har regeret siden 2003, og intet, som i absolut intet, har gjort for, at Aserbajdsjan nærmer sig europæiske værdier inden for demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførsel. Mens man i EU gang på gang taler om, at sport og politik ikke skal blandes sammen, så er det netop, hvad både Aliyev og andre tvivlsomme despoter gør, når de trækker store sportsbegivenheder til deres land. Både indbyggerne og de tilrejsende sportsudøvere bliver statister i et show, som de ikke selv kan styre eller har indflydelse på. Snart vil der være fodbold-VM i Qatar og vinter-OL i Kina. Diskussionen fortsætter, og den er ikke ny."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 30 (05.07.2021)

Handel

Erhvervslivet håbet, at EU-hjælpepakker kan udløse et dansk erhvervseventyr
EU’s genopretningsfond tildelte sidste sommer giganttilskud til Sydeuropa under protester fra blandt andet Danmark. Nu er tiden kommet, hvor pengene skal bruges, og det viser sig, at tilskuddene kan være en kæmpe gevinst for dansk erhvervsliv. Det skriver Politiken mandag. ”Vi betragter det som en once in a lifetime opportunity. Vi kan komme ind på markeder i Europa, hvor vi ellers ikke er så stærke i dag. De 5.600 milliarder kroner er jo investeringer, som danske virksomheder kan få gavn af,” udtaler Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv. I takt med godkendelse fra EU begynder midlerne at blive udbetalt allerede i denne uge, og ifølge både Brian Mikkelsen og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er der grund til optimisme på dansk erhvervslivs vegne. Blandt andet fordi 38 procent af det samlede tilskudsbudget skal gå til grøn omstilling. ”Det er jo områder, som Danmark står megastærkt på,” siger Brian Mikkelsen. Ifølge Dansk Industri ligger der indtjeningsmuligheder i ordningen for dansk erhvervsliv på 66 milliarder kroner, og det er tal, som glæder udenrigsminister Jeppe Kofod. ”Vi har en historisk chance for at skabe et kvantespring i dansk erhvervsliv og for at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Den skal vi gribe sammen,” udtaler Jeppe Kofod (S), som ser det som en god mulighed for at opruste på eksportmarkeder, hvor Danmark står mindre stærkt. ”Hele den her satsning, vi laver nu, handler om at øge vores markedsandele og finde fodfæste især i syd og øst. Vi har kontakt med førende brancheorganisationer i landene, vi styrker vores rådgivning til danske virksomheder, og vi har tilført nogle sektoreksperter til vores ambassader, så vi kan være til stede på markederne,” forklarer Jeppe Kofod (S).
Politiken, mandag, s. 7 (05.07.2021)

Institutionelle anliggender

"Jeg har oplevet, at selv om ting gør ondt, dør man ikke af dem"
I Jyllands-Posten lørdag kan man læse, at det i år er 150 år siden, at den franske forfatter Marcel Proust blev født. Avisen markerer det ved at stille "Prousts spørgsmål" til en række kendte kulturfolk, denne gang EU-kommissær Magrethe Vestager. Til spørgsmålet: "Min sindsstemning netop nu?" svarer Vestager blandt andet: "Opløftet. Vi har levet i en sær undtagelsestilstand i snart halvandet år, men nu begynder livet endelig at vende tilbage. I Berlaymont-bygningen, hvor jeg arbejder, har vi i lange perioder kun været omkring 60 mennesker på job under pandemien - inklusive vagter og de rengøringsfolk, der løb rundt og sprittede alle dørhåndtag af. Normalt møder flere tusinde ind hver morgen, så det har været spøgelsesagtigt tomt. Onlinemøder er gode, når man skal afvikle ting, men de er ikke gode, når man skal forhandle, og de er slet ikke gode, når man skal have det skægt. Der er så meget timing og kropssprog, der går tabt over skærmen."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 18 (05.07.2021)

Dit sprogs grænser er din verdens grænser
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Dorthe Schmittroth Madsen, lektor i tysk, historie og filosofi (gymnasielærer) samt konservativ regionsrådskandidat i Syddanmark. Hun skriver blandt andet: "Nu hvor tysk efter Brexit er blevet det mest talte sprog i Den Europæiske Union, er tiden kommet, hvor vi som danskere bliver nødt til at sadle om. Alt for længe har vi tilsidesat de fordele, som sproglige kompetencer kan give os i en politisk forhandling, eller bare når vi er unterwegs som turister i Europa. Alt for mange danskere tror, de kan klare sig med engelsk alene, men det er langtfra sandt. [...] Det er sproget, der giver os en forklaring på, hvorfor det er lykkedes Angela Merkel som eneste europæiske statsoverhoved at holde en nogenlunde dialog med Putin. Merkel kan nemlig tale russisk, hvilket har gjort, at hun har nydt en helt anden accept fra russisk side. Ligeledes kan Putin tale tysk, hvilket han har demonstreret ved tidligere interviews. Derudover ved vi også, at Merkel har talt med Mikhail Gorbatjov på russisk. At møde en politisk modstander på hans eller hendes sprog, giver nogle fordele, som vi slet ikke forstår betydningen af. Lær derfor sprog, da verdens grænser defineres af vores sproglige kompetencer."
I Jyllands-Posten mandag kan man også læse et debatindlæg af Dorthe Schmittroth Madsen, lektor i tysk, historie og filosofi samt konservativ regionsrådskandidat i Region Syd. Hun skriver blandt andet: "Nu, hvor tysk efter brexit er blevet det mest talte sprog i EU, er tiden kommet, hvor vi som danskere bliver nødt til at sadle om. [...] Lige nu befinder vi os igen i en renæssance, hvor det er sprog og ikke videnskab, som rykker ind og giver os en forklaring på, hvorfor det er lykkedes Angela Merkel som eneste europæiske statsoverhovedet at holde en nogenlunde dialog med Putin. Merkel kan nemlig tale russisk, hvilket har gjort, at hun har nydt en helt anden accept fra russisk side."
Politiken, søndag, s. 5; Jyllands-Posten, mandag, s. 5 (05.07.2021)

Et politiseret EM: Sportsvask, totalitære regimereklamer og betagende fodbold
Information lørdag skriver, at EM 2021 har vist sig at være i særlig grad politisk, men det europæiske fodboldforbund, UEFA, mener, at sporten bør være en apolitisk sfære. Ifølge UEFA selv, er unionens mål "at fremme fodbolden i Europa i en ånd af fred, forståelse og fairplay foruden nogen som helst diskrimination på basis af politik, køn, religion, race...", samt at unionen "skal være uafhængig, politisk og religiøst". Det er dog vanskeligt at være apolitisk i en paneuropæisk union, der ikke blot består af EU's 27 lande, men af 55 kulturer, som ikke nødvendigvis deler de samme demokratiske idealer. UEFA har udpeget Aserbajdsjan til at være fodboldværter, selv om styret ikke har nogen nævneværdig sportskultur. Regimet har investeret rigeligt af aserbajdsjanske manat i sport og kultur, hvilket har bragt Det Europæiske Melodi Grandprix og De Ungdomsolympiske Lege forbi Baku, og nu altså EM. UEFA har tildelt Aserbajdsjan æren, vel vidende at regimets præsident Alijev har arresteret oppositionspolitikere, chikaneret journalister og kritikere og torteret homoseksuelle aserbajdsjanere ifølge et hav af rapporter fra menneskerettighedsforkæmpere. Ungarn har ligeledes investeret i sport, og særligt i fodbold, efter at Viktor Orbán atter blev ungarsk premierminister i 2010. Ved dette års EM var der netop fokus på Ungarn, som for nylig vedtog en lov, der forbyder skoleundervisning og reklamer, hvor der optræder seksuelle minoriteter. Det resulterede i at det tyske fodboldforbund ville oplyse det olympiske stadion i regnbuens farver forud for en kamp mod Ungarn. UEFA mente, at det var en politisk provokation af Orbáns Ungarn. "EM 2020 er det klart mest politiserede nogensinde," sagde idrætshistoriker og analytiker Stanis Elsborg fra Idrættens Analyseinstitut, som forsker i samspillet mellem sport, politik og national identitet, for nylig til sportsmediet Mediano.
Information, lørdag, s. 10 (05.07.2021)

Global skatteaftale kaldes historisk - men også uretfærdig
Torsdag blev 130 lande enige om et globalt sæt fælles spilleregler og en fælles minimumsbeskatning af selskaber. Det skriver flere af dagens og weekendens aviser. Ifølge Thomas Tørsløv, der er økonom ved tænketanken Kraka, kan det være det hidtil største skridt for at komme skatteunddragelse til livs. Det skriver Politiken lørdag. "Det kunne sagtens være første skridt på vejen til, at vi virkelig får gjort op med et forældet system," siger han. Aftalen, der skal færdiggøres i oktober og sættes i kraft i 2023, består af to søjler. Den ene flytter noget af retten til at beskatte verdens største selskaber fra der, hvor selskaberne har formel adresse - typisk skattely - til de steder, hvor de faktisk sælger deres varer og tjener penge. Den anden søjle lægger en bund under den effektive selskabsbeskatning på mindst 15 procent af overskuddet. Olaf Scholz, Tysklands socialdemokratiske finansminister, kalder aftalen "et kolossalt skridt fremad mod større skatteretfærdighed". Men ikke alle er tilfredse. Ulandsorganisationen Oxfam Ibis, der bekæmper ulighed og fattigdom, er splittet. "De globale skatteregler har været helt skæve i mange år, så det er dejligt, at aftalen ikke bare faldt sammen. 130 lande anerkender endelig problemet og vil handle, og det i sig selv er kæmpestort og historisk," siger skatteekspert hos Oxfam Ibis, Christian Hallum, som dog er skuffet over fordelingen af de ekstra skatteindtægter. "Aftalen vil primært komme de rigeste lande til gode, og det er bunduretfærdigt. De rige lande har skamløst sat sig sammen og sagt, at pengene primært skal tilfalde dem selv," forklarer han.

I en indsigt i Børsen mandag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Et kæmpeskridt mod en global skatteaftale i OECD-regi mellem 130 lande er taget overraskende hurtigt. [...] Men tre mindre EU-lande sidder med en helt afgørende nøgle til, om EU sammen kan underskrive den endelige aftale. For Irland, Ungarn og Estland sad udenfor, da OECD's generalsekretær Mathias Normann og bl.a. finansminister Janet Yellen, USA, torsdag aften fejrede aftalen. “En historisk dag for økonomisk diplomati,” siger Janet Yellen. En selskabsskat på mindst 15 pct. er et oplagt problem for Viktor Orbans Ungarn, der med 9 pct. har den laveste sats i EU. [...] Problemet er endnu større for Irland, hvor satsen er på 12,5 pct., der sammen med en engelsksproget, veluddannet arbejdsstyrke har sikret Irland store udenlandske investeringer fra især USA. Mange tech-virksomheder har etableret deres europæiske hovedkvarter i Irland. I Estland er selskabsskatten på 20 pct., og derfor ikke umiddelbar truet. Men fordi skattespørgsmål i EU kun kan vedtages i enstemmighed, skal de tre nævnte lande “overtales” til alligevel at være med. [...] Foruden de tre europæiske lande, har også Nigeria, Kenya, Barbados, Sri Lanka og St. Vincent & the Grenadines, ikke skrevet under. Peru har i øjeblikket ingen regering og kan ikke skrive under. Paradoksalt nok kan USA, der med Janet Yellen er motor i den årelange proces, stoppe skatteaftalen. Republikanerne viser voldsom modstand mod præsident Joe Bidens plan om at forhøje selskabsskatten i USA."

I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Skidt for de største multinationale selskaber, godt for de rige OECD-lande, ikke godt for de fattige udviklingslande. Sådan kan man opsummere konsekvenserne af den enighed blandt flertallet af verdens lande om skærpede globale selskabsskatteregler, som OECD netop har annonceret. [...] USA's finansminister, Janet Yellen, talte ved præsentationen torsdag om "en historisk dag for økonomisk diplomati" og kaldte aftalen en ny "udenrigspolitik for middelklassen". Det er nok, hvad det er: En aftale til gavn for den globale middelklasse af nationer og et svigt af underklassen: de fattigere lande. I hvert fald bruger en række ngo'er og eksperter hårde ord om aftalen. Den Uafhængige Kommission for Reform af International Selskabsbeskatning, ICRICT, der tæller kapaciteter som Thomas Piketty, Joseph Stiglitz, Eva Joly, Gabriel Zucman og Jayati Ghosh, kalder den "endnu en spildt mulighed", fordi den alene gælder de største af de multinationale selskaber, sætter den nedre selskabsskattegrænse for lavt - de vil have 25 procent - og giver øget beskatningsret der, hvor selskaberne har kunder, ikke hvor de henter råstoffer og bruger arbejdskraft. Ifølge Oxfam betyder det, at EU og de rige G7-lande vil hente to tredjedele af gevinsten ved planen, de fattigste lande under tre procent. Af samme grund har lande som Kenya og Nigeria sagt nej til aftalen. Så sagen er ikke slut. Meget kan ske frem til oktober. Og med et splittet Europa, hvor Irland, Ungarn og Estland p.t. er imod, ligner EU ikke den progressive aktør i processen."
Politiken, lørdag, s. 13; Børsen, mandag, s. 13; Information, mandag, s. 2 (05.07.2021)

Her er de gode tip til din sommerferie i Europa
Den gradvise åbning af grænserne i EU og det nye såkaldte covid-19-certifikat, som EU forventer at rulle ud fra den 1. juli, giver rejselystne danskere mulighed for igen at afholde sommerferie i stort set hele EU og andre europæiske lande, dog med forbehold for de enkelte landes restriktioner. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. I Ekstra Bladet kan man lørdag læse, at TUI's salgsafdeling har haft svært ved at følge med siden udmeldingen om, at man nu kan rejse til alle lande i EU/ Schengen. "Hvis det fortsætter i det her tempo, så går der ikke lang tid, før vi må melde udsolgt på juli-rejser," siger Mikkel Hansen, der er kommunikationschef i TUI.I Jyllands-Posten lørdag giver Spar Nord i samarbejde med rejseportalen FinalCall.travel råd til, hvordan man billigt og trygt kan bestille ferie i en coronatid. Cheføkonom i Spar Nord, Jens Nyholm, siger blandt andet, at man skal huske at pakke det blå EU-sygesikringskort i kufferten. "Med det ved hånden har man nemlig ret til de samme sundhedsydelser i EU-lande, som borgerne i landet - og det gælder også, hvis man bliver syg af coronavirus," siger han.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16, 18; Ekstra Bladet, lørdag, s. 21 (05.07.2021)

Hinsides skyld og forsoning
I en kommentar i Politiken mandag skriver journalist Peter Wivel blandt andet: ”Er holocaust, det systematiske og i vid udstrækning industrielt tilrettelagte folkemord på Europas jøder, en enestående forbrydelse? Politikere og agitatorer på de yderste fløje af det politiske spektrum svarer nej. Men overraskende får de nu tilslutning fra normalt afbalancerede historikere og debattører i og uden for Tysklands grænser. [...] Årsagen er storpolitisk. Bag kritikken ligger et opgør med en officiel tysk politik, der ikke mindst under Angela Merkels 16 år lange ledelse har garanteret Israels sikkerhed. Holocausts påståede særstatus er et dogme, der affejer al kritik af israelsk nationalisme som antisemitisme, lyder kritikken. [...] Holocaust er enestående. Det er det hidtil eneste historiske eksempel på, at millioner af mennesker uanset alder, sorteret efter selvopfundne, paranoide race- og sammensværgelsesteorier, fratages deres ejendom og rettigheder og udslettes maskinelt af den ene grund, at de er blevet født. […]Efter holocaust tog vi skridtet fra folkeret til menneskeret med FN's erklæring i 1948 - og dannelsen i 1950 af det, der skulle blive Den Europæiske Union (EU). Holocaust er et uafviseligt vidnesbyrd om, at fremskridt og modernisering ikke kommer af sig selv. Mistilliden til det moderne er mere berettiget i dag end nogensinde.”
Politiken, mandag, s. 7 (05.07.2021)

Kan verdensmålene blive et selvmål?
I en kronik i Børsen mandag skriver Steen Thomsen, professor ved Center For Corporate Governance på CBS blandt andet: ” Verdensmålene er som bekendt en vision for verdens udvikling frem til 2030, som FN lancerede i 2015. De 17 verdensmål dækker bredt fra fattigdom og hungersnød, klima og biodiversitet til økonomisk vækst og innovation. Desværre blev der ikke plads til mål om ytringsfrihed og demokrati, fordi autoritære regimer som Kina og Rusland også skulle skrive under. Men der blev alligevel sat en imponerende dagsorden, som det meste af verden (193 lande) kunne tilslutte sig [...] På nogle punkter har verdensmålene nærmest fået karakter af religion. Bæredygtighed er ikke noget, man kan diskutere. Bæredygtighed er godt, og debatten drejer sig alene om, hvordan og hvor hurtigt. Det er umoralsk ikke at gå ind for grøn omstilling, ligestilling, omfordeling eller biodiversitet. Det er et problem for forskningen, der kun kan trives, hvis der er plads til uenighed. De religiøse overtoner er også et problem for erhvervslivet. De fleste virksomheder er hundeangst for at komme på den forkerte side af denne debat og gør sig de ihærdigste anstrengelser for at komme med på vognen, for eksempel ved at rapportere om bæredygtighed via esg- (environment, social and governance) målinger. EU's lovpakke om bæredygtig finansiering sætter magt bag ordene ved at gøre det sværere for virksomhederne at skaffe kapital, hvis de ikke anses for bæredygtige. [...] Ifølge Dansk Industri betragter to ud af tre af deres virksomheder bæredygtighed som en væsentlig konkurrenceparameter, og kun nogle få procent anser bæredygtighed som uvigtigt. [...]
Idéen om win-win – at økonomi og grøn omstilling nødvendigvis går hånd i hånd, så man ikke behøver at tænke sig om, når man investerer – risikerer reelt at skabe en grøn boble, som gør verden fattigere og dårligere rustet til at nå verdensmålene. Man kan som bekendt ikke bruge pengene to gange. [...] Desværre kan vi også se, at mange bæredygtighedsprojekter i udviklingslandene bliver sat på pause eller aflyst, fordi der ikke er råd til dem. Hvis valget står mellem brød og biodiversitet, er det de færreste, der vælger biodiversiteten. På den måde illustrerer coronakrisen værdien i verdensmålenes helhedsperspektiv sammenfattet som “Leaving no one behind”.”
Børsen, mandag, s. 30, 31 (05.07.2021)

Styrkeprøven om Schengen er i gang
Det trækker allerede op til en efterårsstorm om Schengen-aftalen, der i princippet har visket de indre grænser ud mellem medlemslandene, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Det skyldes, at seks lande, deriblandt Danmark, fortsat vil kontrollere, hvem der rejser ud og især ind på det nationale territorium frem til den 11. november. Da EU's kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, præsenterede EU-Kommissionens udkast til en ny Schengen-strategi i sidste måned, understregede hun, at medlemslandene fortsat skal have ret til at trykke på den røde nødknap og indføre grænsekontrol. "Men jeg vil sikre, at det kun sker som sidste udvej," sagde hun. Kommissionen lægger op til, at de enkelte lande skal gå i dialog med både nabolandene samt Kommissionen og finde andre løsninger end at sænke grænsebommene og indføre kontrol. Den idé falder ikke i god jord i Danmark. Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at Schengen-aftalen skal give større, ikke mindre albuerum for de nationale regeringer. "Vi i Danmark ved bedst, hvornår der er brug for grænsekontrol rundt om Danmark. Det er derfor også regeringens holdning, at den forestående reform af Schengen-samarbejdet skal give medlemsstaterne større fleksibilitet i forhold til at genindføre midlertidig grænsekontrol," siger Tesfaye i et interview med Grænseforeningens magasin Grænsen. Tilbage i 2015 satte flygtningekrisen for første gang Schengen-aftalen under pres, og senest førte coronakrisen til trafikkaos og frygt for varemangel i butikkerne, da grænsebommene sidste år blev smækket ned uden forudgående dialog med EU eller nabolandene. EU vil undgå, at denne situation sker igen. Lektor i EU-ret ved Aarhus Universitet Graham Butler, påpeger, at det ifølge Kommissionens udspil særligt skal ske ved at styrke Schengen-områdets ydre grænser. "Det, som Danmark, men også andre har gjort, er at forlænge undtagelsesbestemmelserne, så de varer i op til fire-fem år. Det er ikke meningen, at de midlertidige regler skal bruges permanent. Og når landene gør det, så fungerer Schengen ikke korrekt. Men det gør de, fordi de ikke har tillid til, at EU's ydre grænser beskyttes godt nok," siger lektoren. EU-Kommissionen vil blandt andet styrke de ydre grænser ved, at de lovede 10.000 Frontex-grænsevagter udstationeres hurtigere, end det sker på nuværende tidspunkt. Derudover vil Kommissionen have tilladelse til at komme på uanmeldte kontrolbesøg for at tjekke, om landene, der har ansvaret for EU's ydre grænser, er tilstrækkeligt effektive i beskyttelsen af det fælles europæiske territorium.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 6 (05.07.2021)

Vi er røde og hvide, når bolden ruller. Men vi er faktisk ikke nationalister
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent, blandt andet: "To fotos af en schweizisk fodboldtilskuer viste i ugens løb, hvad fodbold kan gøre ved mennesker. Billederne er taget lige før og efter, at Schweiz udlignede til 3-3 mod Frankrig og skaffede sig forlænget spilletid: helt nede, helt oppe. De er en uhørt stærk demonstration af, at nationalfølelsen lever i bedste velgående, og at opbakningen til nationalstaten leves næsten demonstrativt ud i sportens verden. [...] Ikke en dag uden en ny pressemeddelelse fra Bruxelles, hvor der tales om 1) europæiske værdier, 2) vore værdier eller 3) vore fælles værdier. Mange opbyggelige kræfter bruges på at få europæerne til at føle sig som en del af et større, grænseoverskridende værdifællesskab, men på stadion kortsluttes principperne, også de mest sejlivede politisk korrekte. Her regerer urinstinktet. [... ] Schweizeren med de to fotos er ikke EU-borger, så han er i virkeligheden et dårligt eksempel. Men det er let nok at se, at EM slår EU med flere længder, når det gælder om at skabe en fælles bevidsthed. EM taler til hjertet, EU muligvis til hjernen. EM er den ramme, som EU ikke vil nøjes med at være. Til daglig er vi alle verdensborgere og støtter alverdens gode formål: Europa er et spørgsmål om krig og fred. Nationalstaten er og bliver en slags anakronisme. Og i alle andre EU-lande end Danmark husker man at supplere det nationale flag med EU-fanen."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 30 (05.07.2021)

Vi skændes så det brager, men er også nærmeste fortrolige
Morten Helveg, medlem af EU-Parlamentet for Radikale, og Søren Gade, medlem af EU-Parlamentet for Venstre, har fulgt hinanden i tykt og tyndt i snart 20 år, og nu overvejer Gade at leje en lejlighed i Bruxelles, hvor de begge kan bo, når de til september igen får deres faste gang i byen efter coronaen. Det skriver Politiken søndag, som bringer et interview med de to politikere. Søren Gade rykkede i 2019 til EU-Parlamentet, hvor Morten Helveg har siddet siden 2014. De sidder i samme gruppe i EU-Parlamentet, Renew-gruppen, men de er langt fra enige om alt. Gade, står et sted mellem en skeptisk vestjyde fra Venstre og DF, når det handler om EU. Helveg derimod står på en globalistisk radikal tilgang til det europæiske samarbejde. "Det er klart et område, vi ser forskelligt på, og derfor er det spændende at have de diskussioner med dig, Søren. Det udfordrer mit verdens- og europasyn og siger mig, at der også skal være en bremse på den føderale speeder," siger Helveg, som har siddet i EU-Parlamentets brexitgruppe.
Politiken, lørdag, s. 14-17 (05.07.2021)

Interne anliggender

De kalder det House of Kurz: Østrigs snigende 'orbanisering'
Michael Jarlner, international kommentator, skriver i en kommentar i Politiken søndag blandt andet: "Det er ikke kun i EU-slyngelstaterne Ungarn og Polen, at retsstaten er under pres. Også i Østrig ruller en stribe skandaler, der ifølge kritiker har paralleller til den ungarske leder Viktor Orbán. [...] Det er den såkaldte Ibiza-skandale fra maj 2019, der bliver ved med at kaste skygger. Skandalen blev udløst af hemmelige optagelser, der blandt andet viste, hvordan lederen af det højrenationale Frihedsparti (FPO), tidligere vicekansler Hans Christian Strache, var parat til i samarbejde med en ukendt russisk oligark om at underminere Østrigs kritiske presse. "Vi skal have et medielandskab som Orbåns", sagde en beruset Strache på optagelsen, hvis oprindelse fortsat er uklar. Optagelsen bragte den daværende regeringskoalition mellem FPO og Sebastian Kurz' konservative folkeparti OVP til fald. I dag regerer Kurz sammen med partiet De Grønne. Men advarslerne om snigende orbanisering er fortsat, efterhånden som Ibizaskandalen er blevet fulgt op af politimæssige og parlamentariske undersøgelser af mulig korruption blandt ledende politikere og andre. Så sent som i torsdags var kansler Kurz til sin anden høring i den såkaldte Ibiza-kommission. Og nu nærmer vi os det latrinære, som tv-værten Armin Wolf advarede sine seere om. For sammen med disse undersøgelser er flere hundredtusind tekstbeskeder og sms'er kommet frem. Nogle af dem er fra 2016 og vedrører Thomas Schmid, der dengang var nummer to i hierarkiet i Østrigs finansministerium, mens Sebastian Kurz stadig 'kun' var udenrigsminister. [...] "Du har fået en budgetforøgelse på 30 procent! Det har vi gjort KUN for dig. Mere end 160 millioner euro (2 milliarder kroner, red.) eller mere", skrev Schmid i en tekstbesked til Kurz: "Du skylder mig :-)))". Til den nuværende finansminister Gernot Blimel, dengang leder af OVP i Wien, skrev han: "Kurz kan skide penge nu". [...] For os andre er det hele en påmindelse om retsstatens sårbarhed og den politiske smittefare: Fra Trumps angreb i USA til Polen, Ungarn og nu Østrig. Og så har vi end ikke nævnt nabolandet Slovenien, der torsdag overtog EU-formandskabet under ledelse af ministerpræsident Janez Jansa. Han er Viktor Orbåns gode ven."
Politiken, søndag, s. 2 (05.07.2021)

Fodbolddanmark har taget flaget tilbage
I Berlingskes leder lørdag kan man blandt andet læse: "Der findes næppe noget land med så mange flagstænger i haverne som i Danmark. Men i en årrække har blandt andet Dansk Folkeparti haft held til at kapre flaget tilsat kolonihaveidyl og nationalistiske budskaber, der lukkede sig om sig selv. Særligt i partiets EU-kampagner har Dannebrog været brugt aktivt til at signalere en EU-skepsis, og flaget er en integreret del af partiets logo, da to flag former partiets "O". Det er dygtigt kommunikationsarbejde af Dansk Folkeparti, der formåede at tage et fælles nationalt symbol og gøre det til deres og dermed et symbol, man forbinder med en særlig politik. [...] Vores fælles, nationale symboler er netop fælles. De er en kulturarv og et fællesskab, som ikke kan reduceres til for eller imod en bestemt udlændingepolitik, økonomisk politik eller EU-politik. Det gælder flaget, Dronningen, våbenskjoldet eller svanen. De billeder, vi har på vores sammenhængskraft, må ikke blive opsplittet efter politisk overbevisning."

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad lørdag skriver journalist Christoffer Emil Bruun blandt andet: "I dag varmer vi op til næste kamp i, hvad der allerede er Danmarks største fodboldtriumf i mange år. Gaderne skvulper af stolthed. I byerne hænger borgere danske flag op på deres altaner. [...] Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti brugte Dannebrog aktivt som strategisk værktøj i dets storhedstid. Flaget vajede i partiets gruppeværelse og blev en del af dets retorik. Men partiets politiske modstandere var i høj grad selv med til at dæmonisere Dannebrog ved at gøre det til symbol på snæversynet nationalisme. Jeg hørte selv til dem, der så Danmarks fremtid mere som et europæisk territorie end en fortsat nationalstat. Den europæiske nationalstat har unægtelig skabt megen død og ødelæggelse siden dens gennembrud i 1800-tallet. Og da globaliseringen for alvor tog fat, samtidig med at EU blev styrket, og en del europæiske regioner hævdede deres selvstændighed, var fornemmelsen, at vi gik imod tider, hvor Danmark ville blive en gul stjerne i det blå EU-flag, mens Dannebrog langsomt kunne udfases sammen med kernefamilie, dieselbiler og skråskrift. Sådan kom det ikke til at gå."
Berlingske, lørdag, s. 2; Kristeligt Daglad, lørdag, s. 9 (05.07.2021)

Semifinale i London bliver uden danske fans
Udenrigsministeriet offentliggjorde fredag eftermiddag nye rejsevejledninger, som betyder, at der er kommet flere grønne lande. Men England er lukket land for danske fodboldfans, hvis Danmark skulle kvalificere sig til semifinalen i Euro 2020 i London på onsdag, skriver Politiken lørdag. Udenrigsministeriet fraråder desuden fortsat alle ikke-nødvendige rejser til Finland, Irland, Island, Letland og Norge, selv om landene opfylder kriterierne for lave smittetal. Det skyldes, at landenes betydelige indrejserestriktioner ifølge Udenrigsministeriet gør det vanskeligt eller umuligt at gennemføre en ferie almindelig dansk turistferie.
Politiken, lørdag, s. 14 (05.07.2021)

Klima

Danskerne regner økologi for bæredygtigt. Eksperterne kan ikke blive enige
Der er ikke en særlig klimavenlig effekt forbundet ved økologi, og at omstille til økologi løser ikke bæredygtighedsproblemerne. Det mener en af Danmarks førende eksperter på området, professor Jørgen E. Olsen, som er leder af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og professor i landbrugssystemer med fokus på bæredygtighed og klimapåvirkning. ”Spørgsmålet er ofte, om der er en særlig klimavenlig effekt af økologi. Om det, at noget er økologisk, i sig selv gør, at vi får løst bæredygtighedsproblemerne ...og der er svaret: Nej,” udtaler Jørgen E. Olsen. Også professor Carl-Otto Ottosen, der forsker i planter, fødevarer og klima ved Aarhus Universitet er skeptisk. ”Det korte svar er, at det er meget tvivlsomt, om man kan bidrage til den grønne omstilling med en økologisk vækstproduktion,” forklarer Carl-Otto Ottosen. Til gengæld mener seks ud af ti forbrugere, ifølge Økologisk Landsforening, at økologiske fødevarer gavner klimaet. Den danske regering har ligeledes skabt et 2030 mål om at udvide de økologiske arealer i Danmark med 20 procent, hvilket er en fordobling af de nuværende arealer. I EU har man, som en del af European Green Deal, igangsat farm-to-fork strategien, som skal medvirke til at gøre Europa CO2 neutral i 2050. I den forbindelse skal 25 procent af den europæiske landbrugsjord være økologisk mod nuværende otte procent.
Berlingske, mandag, s. 6, 7 (05.07.2021)

Det er slut med engangsservice af plast. Benyt muligheden til at få nye vaner
I flere af weekendens aviser kan man læse, at butikkerne fra lørdag den 3. juli som følge af EU's engangsplastikdirektiv ikke længere må sælge en række produkter af engangsplast. Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden, Plastic Change og Oceana mener, at et forbud mod engangsplastik er et vigtigt skridt, men det er vigtigt også at gøre op med engangsprodukter generelt. Det skriver flere aviser søndag. De fem miljøorganisationer opfordrer Danmark til at tage et generelt opgør med engangsprodukter. "Danmark kommer til at leve op til de EU-krav, der er i forbindelse med direktivet. Men vi mener ikke, at det bringer Danmark i front i den klimakamp, vi har," lyder det fra seniorrådgiver Lone Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling. Ifølge Jyllands-Posten søndag peger Rådet for Grøn Omstilling på, at andre lande i EU har opstillet mål for reduktion af engangsprodukter og genbrug, hvilket Danmark ligeledes bør gøre.
Politiken lørdag, s. 22; B.T., søndag, s. 4; Ekstra Bladet, søndag, s. 5; Jyllands-Posten, søndag, s. 2 (05.07.2021)

Flere omkommet under naturbrand i Cypern
Cypern har oplevet de værste naturbrande i årtier, og mindst fire personer er døde som følge af brandene. Det skriver B.T. mandag. Cypern har bedt EU og Israel om hjælp. EU-Kommissionen meddeler, at der er sendt brandbekæmpelsesfly fra Grækenland og Italien til Cypern. Derudover har EU’s kriseberedskab under Copernicus programmet igangsat undersøgelser, som skal skabe et overblik over ødelæggelserne.
B.T., mandag, s. 12 (05.07.2021)

Konkurrence

Danmark skal opdrage techgiganter
Danmark er blevet inviteret ind i en lille kreds af lande, der på forskellige måder har sat sig i spidsen for at sikre og fremme den nationale kultur i en tid, hvor det ellers er de store tech-selskaber, der sætter dagsordenen. Det skriver Politiken søndag. Den canadiske kulturminister, Steven Guilbeault, har taget initiativ til koalitionen som foreløbig består af Canada, Tyskland, Frankrig, Australien og Finland. Den danske kulturminister Joy Mogensen (S) er blevet inviteret af Guilbeault, men har ikke på stående fod kunne takke endeligt ja, men er stærkt interesseret. Hun deler visionen, at den lille gruppe kan bane vej for store internationale aftaler. Med Frankrig, Tyskland, Finland og måske inden længe Danmark om bord er der allerede en stærk stemme i EU. "Vores ophavsretslovgivning bygger på et EU-direktiv. Men hvis vi kan få ligesindede fra Canada, Australien og måske også USA med, så kan det pludselig også blive en sag for hele OECD-kredsen," lyder det fra kulturministeren, som understreger at det haster med at få etableret internationale aftaler. "Det er især demokratierne, der virkelig er under pres i det her nye landskab. Derfor skal vi hurtigst muligt se at få oparbejdet en mellemnational regulering i respekt for alle de muligheder, platforme også har givet," siger Mogensen, der samtidig beder om tålmodighed. "Man skal forestille sig, at vi befinder os i de første dage efter bogtrykkerkunstens opfindelse. Hele vores kommunikationsform er markant ændret på bare 10-20 år, og nu skal vi til at opbygge en ny måde at regulere en helt ny verden på, den digitale. Det er ikke en sag, der kan klares i en enkelt folketingssamling," siger hun.

Jyllands-Posten skriver mandag, at kulturminister Joy Mogensen (S) gør sig klar til et længerevarende slagsmål med tech-giganterne. Kulturministeriet har oprettet et stillingsopslag, hvor ministeriet søger en kontorchef med forventet tiltrædelse den 1. oktober 2021. Heri fremgår det, at ministeriet netop har oprettet et særskilt kontor til at levere "analysekraft og muskler til politikudvikling på tech-området". I første omgang kommer kontoret til at bestå af fem medarbejdere, der i samarbejde med Kulturministeriets mediekontor og jurakontor skal udvikle politik og løsninger i et forsøg på at sikre, "at tech-giganterne tager et ansvar, der modsvarer den indflydelse, de har på vores samfund". "Hele oprustningen gør det nemmere for Kulturministeriet at lave problemdrevet politik frem for symbolpolitik. For der er jo nogle strukturelle problemer på området. Eksempelvis hele digitaliseringen af kulturen, der i den grad udfordrer kunstnernes forretningsmodeller," lyder det fra kulturministeren.
Politiken, søndag, s. 14; Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (05.07.2021)

Je Bezos har skovlet penge ind under pandemien
I B.T. og Berlingske kan man søndag læse at Amazon-grundlæggeren, Jeff Bezos, har nydt godt at coronapandemien. "Vores arbejde er mere afgørende end nogensinde," skrev han i en e-mail, der var stilet til de hundredtusinder af ansatte i Amazon i marts 2020. "Folk er afhængige af os," konstaterede han, og i dag ved vi, at Bezos fik ret. I 2020 ansatte Amazon i gennemsnit 1.400 medarbejdere om dagen, og året blev det mest profitable år i virksomhedens historie. Tidligere på året blev det meldt ud, at Bezos den 5. juli forlader sin post som topchef for Amazon. Andy Jassy, som er Bezos mangeårige allierede, overtager posten som ceo, mens Bezos indtager den tilbagetrukne, men magtfulde post som bestyrelsesformand. Det sker forud for en række afgørende konkurrencesager mod virksomheden i både USA og EU. "Det er en del af årsagen til, at Andy Jassy tager over. Det vil præsentere et mere ydmygt ansigt foran den amerikanske kongres, foran EU og foran interviewerne i medierne, " siger forfatter og erhvervsredaktør Brad Stone, som har fulgt Bezos to årtier.
Berlingske, søndag, s. 20-21; B.T., søndag, s. 16-17 (05.07.2021)

Landbrug

Friere dyreliv
I Politikens leder søndag kan man blandt andet læse: "Både landbrugets dyr og forbrugerne, vælgerne og Europa vandt en sejr i denne uge - ovenikøbet på én gang. Dyrene vil slippe for indespærring i bure. Forbrugerne vil kunne regne med, at det kød, vi spiser, er avlet under bedre og mere dyrevenlige vilkår. De europæiske borgere vil opleve, at deres stemme er blevet hørt af EU-Kommissionen i Bruxelles. Det er ikke så ringe. Flere end 170 organisationer står bag borgerinitiativet 'Slut med opdræt i bure', som 1,4 millioner europæere på tværs af 18 medlemslande har underskrevet siden 2018, heraf 65.000 danskere. Deres fælles krav er, at produktionsdyr skal ud af bure og bokse. Og det kommer de. Kravet har været så massivt, at EU-Kommissionen nu har forpligtet sig til senest 2023 at fremsætte en lovgivning, der vil udfase bure til landbrugsdyr i hele EU. [...] Opmuntrende for os forbrugere. Lovende for tilliden til handlekraften i det europæiske fællesskab. Godt gået, EU."
Politiken, søndag, s. 1 (05.07.2021)

Andre

Marks guldkalv truet af indgreb
I en analyse i Ekstra Bladet søndag skriver journalist Heine Jørgensen blandt andet: "Hvis cheferne hos tech-giganter som Facebook, Twitter, Google, Amazon og Apple er i tvivl om deres popularitet for tiden, kan de passende læse de 48 siders hvidbog, som den danske regering forleden præsenterede. Den indrammer nemlig ganske godt den virkelighed, der lige nu er ved at ramme dem. For efter blandt andet disse spalter de seneste år har lagt plads til talrige eksempler på, at tech-giganterne er blevet både for store og ødelæggende for de samfund, de suger milliarder ud af, er politikerne vågnet op. [...] Det er rigeligt, at man bliver spammet med annoncer i hvert et hjørne af de sociale medier. Sådan lyder synspunktet i hvert fald fra en større gruppe af organisationer og enkeltpersoner, der med det norske forbrugerråd i spidsen netop har skrevet til politikerne i USA og EU. I den fælles appel opfordrer de således de ansvarlige på begge sider af Atlanten til at gribe effektivt ind over for den målrettede annoncering, der sagtens kan gøres langt mere anonymt, end det sker i dag."
Ekstra Bladet, søndag, s. 12 (05.07.2021)

Migration

Bobo er flygtet til Europa. Under rejsen blev han holdt som slave i Libyen
I Politiken mandag fortæller Bobo, som er flygtet til Europa, at: ”Det var mere en flugt fra Libyen end en rejse til Europa.” FN beskriver i rapporter de overfyldte detentionscentre for flygtninge og migranter som farlige steder, hvor voldtægt og tortur forekommer hyppigt. Derudover er der mangel på vand og basale hygiejneforhold. Associated Press beskrev i sidste uge, hvordan libyske vagter systematisk sexmisbruger piger og kvinder på detentionscenteret, Shara al-Zawiya, der støttes økonomisk af EU. Den libyske kystvagt stopper eller redder halvdelen af alle migrantbåde i Middelhavet. I år er 13.000 migranter sendt tilbage til Libyen, hvilket er flere end tidligere år. Det skyldes blandt andet, at Libyen har, med accept fra EU, udvidet sit søområde. En anden grund er ulovlige pushbacks af migranter fra europæiske territorier. EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson giver ret i, at der er god grund til at tro, at migranters menneskerettigheder krænkes’ under episoder med pushbacks ved EU’s ydre grænser. ”Det bekymrer mig meget, og jeg er i kontakt med de medlemslande, hvor vi har disse påståede episoder,” udtaler Ylva Johansson. FN foreslår inddragelse af Libyens search and rescue-zone i middelhavet, indtil landet kan garantere sikkerheden for flygtninge og migranter. Til det svarer Ylva Johansson: ”Jeg mener, at den libyske kystvagt skal være til stede, ellers risikerer endnu flere at miste deres liv, når de forsøger at krydse Middelhavet. Hvad der er vigtigt, er at sikre forholdene for dem, der kommer tilbage til Libyen.” På spørgsmålet om, hvorvidt Libyen er i stand til at løfte opgaven med at sikre migranter og flygtninges rettigheder, svarer Ylva Johansson: ”Det er svært at svare på. Libyen har været i svær konflikt i lang tid, men efter våbenhvilen og med den midlertidige regering ser jeg muligheder nu, som ikke var der før. Og det er vigtigt at bakke op om den udvikling for at forbedre sikkerhedsindsatsen og den proces, der skal lede op til det demokratiske valg senere på året,” forklarer Ylva Johansson og fortsætter: ”Naturligvis er en af mine største bekymringer migration, og på mødet fokuserede jeg samtalen hen på at sikre de grundlæggende menneskerettigheder og betingelser for migranter og flygtninge i Libyen.” Ylva Johansson påpeger også vigtigheden af at vedligeholde forholdet til Libyen: ”For at kunne kontrollere migrationen er vi nødt til at have et godt forhold, og for at hjælpe dem med at håndtere migration er vi også nødt til at tage vores del af ansvaret,” forklarer Ylva Johansson, og fortsætter: ”En anden ting, vi har arbejdet sammen med FN og Den Afrikanske Union om, er frivillig hjemsendelse for migranter, der sidder fast i Libyen. Indtil videre er mere end 50.000 migranter vendt tilbage til deres hjemlande fra Libyen. Vi vil fortsætte med at arbejde med Libyen om dette.” Denne løsning er den italienske organisation, Asgi, som hjælper flygtninge og migranter, ikke tilhænger af. ”At tilslutte sig en aftale om frivillige hjemsendelser med Libyen - et land, som på ingen måder kan garantere en fair og sikker sagsbehandling - er uacceptabelt,” udtaler en talsmand fra Asgi.
Politiken, mandag, s. 8 (05.07.2021)

Flygtningepolitik i EU
I et læserbrev i Berlingske mandag, skriver Kim Mølgaard blandt andet: ”Problemet i dag er, at der er kommet alt for mange flygtninge og indvandrere fra Mellemøsten og Afrika, og alt for mange af dem skal, selv efter et langt ophold i Danmark, forsørges af samfundet. [...] Antallet af flygtninge fra disse områder skal bringes ned. Derfor må der findes en anden måde at indrette flygtningepolitikken på i Danmark og i EU, og formålet hermed er, at landene selv bestemmer, hvor mange flygtninge, de vil modtage. Derfor skal retten til spontan asylsøgning afskaffes. [...] Det betyder, at flygtninge, som landene modtager i fremtiden, er kvoteflygtninge. Asylansøgere kan søge om asyl i flygtningecentre i for eksempel Mellemøsten og Afrika, som administreres af FN, og behandlingen af asylansøgninger foregår også i disse centre. [...] Dette forslag har i øjeblikket nul chancer for at blive vedtaget i EU, men danske politikere kan gå foran ved at gøre forslaget til deres politik. Desværre skal der nok en eller to store flygtningestrømme til, før EU tager sig sammen til at ændre sin flygtningepolitik”.
Berlingske, mandag, s. 23 (05.07.2021)

Sådan blev asylsystemets indre borgmur bygget
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Erik Valeur, journalist og forfatter, blandt andet: "Hvis man betragter Danmark som en befæstet borg, der skal holde asylsøgere og indvandrere ude - og det har politiske flertal gjort i tre årtier - så er landet beskyttet af to forsvarslinjer: En ydre fæstningsmur, som er fuldt synlig og opbygget af en stadig mere detaljeret og stram lovgivning, der udbygges år for år, og som bekendt kan fejres med lagkage. Men denne klare, umisforståelige lovgivning har alligevel sine sprækker, fordi Danmark er underkastet internationale konventioner - som vi trods alt bibeholder som arvegods efter Anden Verdenskrig - og derfor har man lige siden 1990'erne udbygget en indre forsvarslinje til forstærkning af den ofte porøse, ydre fæstningsmur, men som modsat den ydre ikke fremhæves ved festlige lejligheder. [...] Det begyndte i dønningerne af tamilsagen, der væltede regeringen Schliter i et forløb, man aldrig ville se i dag. Erik Ninn-Hansen (K) havde som justitsminister opdaget et gabende hul i sin ydre ringmur - tamilerne strømmede ind - og han lukkede det uden finere dikkedarer og blev 'snuppet', fordi manøvren var alt for tydelig, for brutal og indlysende ulovlig. [...] Ligesom i den helt aktuelle Syrien-ballade var det regeringens mål at udvise flest muligt til et krigsramt område - Libanon - selv om både FN og alle andre lande med USA i spidsen anså stedet for livsfarligt. [...] I dag fremstår den indre fæstningsmur således mere effektiv end nogensinde. Dens kerne er brugen af baggrundsoplysninger i asylbehandlingen, indsamlet af udlændingeministerens egne embedsmænd - med ret til at vælge kilder, der ofte er anonyme, nogle placeret langt fra de lande eller problemstillinger, de spørges om, andre med personlige, uoplyste motiver - hvorefter embedsværket selv kan redigere og udelade det, man ikke bryder sig om."
Politiken, lørdag, s. 4 (05.07.2021)

Sikkerhedspolitik

Mellemøsten har brug for pragmatisme og kompromiser
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Israels ambassadør, Benny Dagan, blandt andet: ”Stort set det eneste korrekte i et indlæg forleden i JP fra en række danske ngo'er - udover at Israel var stavet korrekt- var, at Danmark og andre EU-lande undlod at stemme ved en samling hos UNHRC den 27. maj 2021. Dette var i spørgsmålet om, hvorvidt Danmark støttede oprettelsen af en international kommission, der skulle efterforske forbrydelser i den seneste konflikt mellem Israel og terrororganisationen Hamas i Gaza. [...] Både Tyskland, Østrig, Bulgarien, Tjekkiet og Storbritannien stemte imod forslaget og gik altså længere end Danmark, Holland, Frankrig, Italien og Polen, som blot undlod at stemme. Alle disse lande ved nemlig godt, at der ikke er en jordisk chance for, at UNHRC kan igangsætte en fair, professionel og uvildig undersøgelse. Disse lande, og en lang række andre vestlige lande, støtter Israels ret til at forsvare sig selv og fordømmer samtidig de 4. 000 raketter, der blev sendt afsted fra Hamas mod civile israelere. [...] Her er et andet væsentligt faktum, som skribenterne heller ikke delte med læserne: Siden etableringen af UNHRC i 2006 og frem til maj 2021 har rådet fordømt Israel 95 gange, mens samtlige andre lande i verden er blevet fordømt 110 gange. [...] Lande som Saudi-Arabien og Pakistan er aldrig nogensinde blevet fordømt, mens det er sket et fåtal af gange for lande som Syrien, Iran, Nordkorea, Myanmar og Venezuela. Med andre ord er det tydeligt, at UNHRC er et råd styret af ikkedemokratiske, autokratiske regimer, som er stærkt optaget af Israel for at få presset væk fra deres egne frygtelige handlinger. [...] Det er ikke for ingenting, at vestlige lande, inklusive Danmark, gentagne gange har talt for at reformere dette råd og samtidig har kritiseret den åbenlyse diskrimination af Israel. Den nye amerikanske regering, som netop er vendt tilbage til UNHRC, fordømte også kraftigt den ekstremt diskriminerende resolution vedtaget mod Israel i maj 2021. [...] Det er tydeligt, at de danske skribenter ikke oprigtigt efterspørger en uvildig undersøgelse. Den sande agenda er det blinde had til Israel og frustrationerne over, at det er lykkedes for landet at skabe nye pragmatiske alliancer i Mellemøsten gennem de nye Abraham Accords.
Jyllands-Posten, mandag, s. 22, 23 (05.07.2021)

Sahel i Afrika er blevet hotspot for Islamister
Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), frygter, at den voksende konflikt i Sahel vil udvikle sig til en migrationskrise. Det skriver Information mandag. Islamistiske grupper fortsætter med at vinde frem i området, trods flere års vestlige forsøg på at standse udviklingen. ”Jeg er stærkt bekymret over, at den militante islamisme har spredt sig i Afrika. Hvis det går galt i det her område, får vi flygtningestrømme og migration i et stort antal mod Nordafrika og Europa, og det kan destabilisere hele regionen. Hvis grupperne vokser sig endnu stærkere kan det i anden omgang udgøre terrortrusler mod europæiske lande herunder Danmark. Det er det, vi skal være på forkant med,” udtaler Jeppe Kofod (S). Fra fransk og vestlig side har man siden 2013 støttet forsøg på at stabilisere området. Men ifølge eksperter har indsatsen på mange måder langt fra været en succes. ”Man kan på mange måder sige, at strategien har været forfejlet i Sahel. Tilstedeværelsen af de vestlige styrker i samarbejde med de nationale sikkerhedsstyrker har været med til at kaste brænde på jihadisternes bål, fordi det ikke er lykkedes at ændre situationen specielt meget i forhold til sikkerhed og leveforhold for befolkningen, hvilket har været med til at mobilisere krigere,” udtaler Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på konflikt, terror og fredsopbygning i Sahel-regionen. ”Det er en meget alvorlig og bekymrende udvikling, vi ser. Sahel er blevet et hotspot for jihadister, og siden 2015 er Islamisk Stat i større grad kommet på banen i takt med tilbagegangen i andre områder,” vurderer Signe Marie Cold-Ravnkilde. Danmark har fra starten støttet indsatsen i regionen med blandt andet transportfly og specialstyrker. Det vil man fortsætte med, og det er planen, at der i 2022 skal sendes 105 personer afsted for at uddanne og rådgive lokale specialstyrker.”Det er en kompliceret situation, og et af de mest udfordrende steder at være. Men jeg ved, at hvis vi ikke havde været til stede, ville situationen se endnu værre ud. Vi har langtfra nået en stabil situation endnu, men jeg mener, at vi kan gøre en forskel sammen med vores allierede,” siger Jeppe Kofod (S).
Information, mandag, s. 8, 9 (05.07.2021)

Taliban udråbes til sejrherre i Afghanistan op til exit
De sidste vestlige militære styrker er på vej ud af Afghanistan, og fredag forlod de amerikanske tropper luftbasen Bagram lidt nord for Kabul, der i to årtier har udgjort et centralt militært og logistisk knudepunkt for den vestlige tilstedeværelse. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Præsident Joe Biden har sat deadline for indsatsen til den 11. september, og Pentagon oplyser nu, at den endelige tilbagetrækning vil være sket i slutningen af august. Evalueringen af indsatsen er nu i gang verden over. "Talibans væbnede styrker har sejret, og landets befolkning er blevet afskåret fra chancen for at vælge et bedre liv," siger Richard Dannatt, som var britisk forsvarschef i årene 2006-2009 med ansvar for den samtidige indsats i Afghanistan og Irak, i britiske The Telegraph. Hamid Karzai, som blev indsat som regeringsleder i Afghanistan efter den amerikanske invasion i 2001 og senere blev valgt til præsidentembedet, som han besad frem til 2014, har tidligere på ugen givet en tilsvarende negativ vurdering af situationen i The Times. "Se på, hvad der foregår. Vi ligger i ruiner. Landet er i konflikt. Det afghanske folk er i umådelige lidelser. Hvordan førte USA-Nato-indsatsen i Afghanistan til det her? De, der kom her for 20 år siden for at bekæmpe ekstremisme og terror, fejlede ikke kun i forhold til at få det afsluttet, men på deres vagt er ekstremismen i Afghanistan ligefrem blomstret op. Det er, hvad jeg kalder en fiasko," sagde han. EU, FN og andre aktører forsøger nu at engagere nabolande i regionen, særligt Pakistan, til at lægge pres på Taliban for at melde sig ind i forhandlingerne og skabe en stabil situation, men foreløbig uden resultat. "Min klare holdning er, at vi kan ikke være til stede militært i alle samfund, bare fordi de ikke ligner vores egne. Vi kan ikke være til stede, fordi der ikke er et vestligt demokrati, eller fordi piger ikke kan gå i skole," sagde forsvarsminister Trine Bramsen i sidste uge.
Jyllands-Posten, søndag, s. 18 (05.07.2021)

USA og Rusland er kommet på sikkerhedspolitisk slingrekurs
I en analyse i Jyllands-Posten mandag skriver Jyllands-Postens korrespondent Poul Funder Larsen blandt andet: ”Det har ikke været nemt at få øje på en lige linje i det amerikansk-russiske forhold de seneste år, og sidste måneds kortvarige topmøde mellem USA's præsident, Joe Biden, og den russiske præsident, Vladimir Putin, i Geneve har ikke givet nogen større klarhed. Mødet mundede ud i hensigtserklæringer om samarbejde på spørgsmål om nedrustning og konflikter i cyberspace, og efterfølgende komplimenterede Putin den amerikanske præsident i høje toner som ”en professionel”, der er "helt og aldeles inde i sagerne”. I Washington er begejstringen blandt udenrigspolitiske eksperter dog ikke helt så udpræget.”Biden gav klart Putin en stor gave med mødet i Geneve, og nu høster Putin gevinsten ved at lyde mere aggressiv end nogensinde før,” siger Anders Åslund, Washington-baseret senioranalytiker hos tænketanken Stockholm Free World Forum. [... ] I et interview gav Biden, i et opsigtsvækkende brud med storpolitisk etikette, udtryk for, at han opfatter Ruslands leder som ”en dræber”, mens statsmedierne i Moskva fandt den store tjærekost frem i forsøget på at portrættere USA's præsident som en mimrende olding styret af dunkle kræfter. På hjemmebanen var Putin-styret gået i gang med systematisk at pulverisere landets liberale opposition efter at have søgt at forgifte og derefter fængsle dens leder, Aleksej Navalnyj - og ved grænsen til Ukraine, hvor Moskva har støttet en uerklæret, lavintensiv krig siden 2014, opmarcherede man en større hær. Biden-administrationen reagerede på dette med verbal fordømmelse, men politiske indrømmelser. Som en af sine første embedshandlinger forlængede præsident Biden New Startaftalen om strategiske atomvåben med fem år - noget, Moskva havde advokeret ivrigt for. [...] Mest opsigt vakte Bidens beslutning om ikke at fastholde sanktioner på den tysk-russiske gasledning Nord Stream 2, som ifølge kritikere binder EU tæt til Moskva og svækker Ukraine. Det er her - og specifikt i forholdet til Berlin - at hunden ligger begravet, mener Anders Åslund. ”Bidens folk synes stærkt optagede af frem for alt at få et godt forhold til Tyskland,” siger han. For Tyskland er en vigtig brik i USA's langsigtede geostrategiske hovedprioritet med at få skabt en alliance vendt mod Kina, og i den sammenhæng er Rusland reduceret til en mellemregning. Set fra Washington har Moskva mistet gennemslag og er i dag hovedsageligt et problem for europæerne, vurderer den britiske forfatter og Ruslandsekspert Owen Matthews. ”Rusland er skrumpet ind fra en supermagt og et imperium med en stribe internationale allierede til en økonomi i mellemvægtsklassen, hvis eneste virkelige styrke er evnen til at irritere. Sandheden er, at Biden hverken frygter, har behov for eller respekterer Putin,” skrev Matthews i magasinet Spectator.
Jyllands-Posten, mandag, s. 13 (05.07.2021)

Sundhed

Mirakelmagere fra Mainz vil ændre verden
mRNA-teknikken, som er brugt til at udvikle Pfizer-BioNTechs covid-19 vaccine, er revolutionerende medicinsk gennembrud med kæmpe økonomisk potentiale for ikke bare udviklerne men også den tyske medicinalindustri og Tyskland. Det skriver Berlingske mandag. Og næste sted, hvor man påregner at skabe et gennembrud ved hjælp af teknikken kan meget vel blive på kræftområdet. Det har Ugur Sahin, en af forskerne bag teknikken, erklæret i et interview med Der Spiegel for nylig. Forskerne bag mRNA vurderer, at indenfor de næste 15 år, så vil mRNA-baseret medicin udgøre grundlaget for en tredjedel af alle nyudviklede lægemidler. BioNTechs markedsværdi har passeret 100 milliarder, og med milliardordrer på covid-vacciner fra EU er der ingen tegn på, at successen stopper. ”Jeres banebrydende opdagelse redder menneskeliv, den redder eksistensgrundlaget, den sikrer vores sociale, økonomiske og kulturelle overlevelse,” sagde Tysklands præsident i en tale præsidenten for den tyske forbundsrepublik, Frank-Walter Steinmeier, som overrakte forskerparret bag, Ugur Sahin og Özlem Türeci, den tyske orden ”Grosses Verdienstkreuz mit Stern.”
Berlingske, mandag, s. 12, 13 (05.07.2021)

Udenrigspolitik

Indrejsestop og kaos i USA’s konsulater er et voksende problem for Europa
Amerikanske indrejserestriktioner overfor EU-borgere på grund af covid-19 kører på 16 måned, og der er ingen på, at restriktionerne løftes i den nære fremtid. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Det skyldes delvist, at USA, efter præsidentskiftet, endnu ikke er blevet færdige med at placere nye amerikanske ambassadører i EU-landene. De amerikanske indrejserestriktioner skaber blandt andet problemer for erhvervslivet. ”Mange sælgere har ikke været ovre ved deres kunder i USA i snart halvandet år,” forklarer Louis Funder, chef for erhvervsorganisationen DI's amerikanske kontor. Det tvinger ifølge Louis Funder i nogle tilfælde erhvervsfolk ud i mærkelige løsninger, hvor de først skal flyve til tredjelande og overstå karantæneophold der, før de så kan få indrejse til USA. ”Jeg har svært ved at se den røde tråd i amerikanernes tilgang. Eksempelvis kan man uden problemer rejse ind med fly fra f.eks. Tyrkiet eller Mexico,” fortæller Funder. ”Et andet aspekt af denne historie overses ofte. Ikke alene er der næsten ingen amerikanske ambassadører i Europa, men amerikanske konsulære aktiviteter er stort set kollapset med ventetider mellem 330 og 999 dage i mange hovedstæder,” skriver Tom Wright, der senioranalytiker i tænketanken Brookings, på Twitter.
Jyllands-Posten, mandag s. 12 (05.07.2021)

Detaljer

Publikationsdato
5. juli 2021