
EU i dagens aviser den 4. til 6. januar 2025
Dagens EU-tophistorier
Udenrigspolitik: Potentielle konsekvenser af en ny Trump-administration i USA
I en kommentar i Politiken diskuterer Hans Mourtizen de udenrigspolitiske dilemmaer, som Danmarks statsminister Mette Frederiksen står overfor, især i forhold til USA og Donald Trump. Frederiksen står overfor valget mellem at modstå Trumps krav om kontrol over Grønland eller risikere at miste rigsfællesskabet, hvilket har givet Danmark indflydelse som arktisk magt. Trump har udtalt, at "af hensyn til dets nationale sikkerhed og frihed over hele verden føler USA, at ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed". Frederiksen har indtil videre valgt at forholde sig tavs, mens Grønlands landsstyreformand Múte Egede har afvist Trumps krav.
I en kommentar i Børsen skriver Edward Carr, redaktionschef, The Economist, om Europas sikkerhedssituation og de udfordringer, som EU og dets medlemslande står overfor i lyset af Ruslands aggression og USA's skiftende udenrigspolitik under Donald Trump. Carr argumenterer for, at europæiske ledere er svage og optagede af interne problemer, hvilket gør dem ude af stand til at håndtere de geopolitiske realiteter. Han fremhæver, at EU og NATO står over for en trussel fra Rusland, som ønsker at destabilisere den vestlige orden. “De europæiske lande som medlemmer af et transatlantisk Nato kan ikke længere føle sig sikre på, at de kan regne med USA's højtidelige løfte om at kæmpe ved deres side, hvis de skulle blive angrebet,” skriver Carr. Han understreger behovet for en stærkere europæisk forsvarsindsats og lederskab for at modstå fremtidige trusler.
I en analyse i Berlingske diskuterer Marlene Wind de udfordringer, EU står overfor i en verden præget af hybride trusler og intern splittelse. Wind fremhæver, hvordan EU-landene, som Slovakiet og Ungarn, der samarbejder med Rusland, udgør en trussel mod europæisk sammenhold. Hun kritiserer også den nye amerikanske administration under Donald Trump og Elon Musk for at true med at trække støtte til Ukraine og blande sig i europæiske valg. "Europa må ranke ryggen og turde sige fra," skriver Wind, og understreger behovet for, at EU udvikler et mere ligeværdigt forhold til USA inden for NATO.
I en analyse i Berlingske, skrevet af Ulrik Harald Bie, diskuteres de potentielle konsekvenser af Donald Trumps genindsættelse som USA's præsident og de udfordringer, Europa står overfor i 2025. Bie fremhæver, at Trumps politik over for Kina og Europa kan føre til handelskrige, som vil påvirke både USA og Europa. EU, med Ursula von der Leyen i spidsen, spiller en central rolle i at støtte Ukraine og håndtere de økonomiske udfordringer. Bie skriver, at "I det politiske tomrum er EUs spydspids, Ursula von der Leyen, trådt i karakter og er i stigende grad ansigtet på europæisk handlekraft." Dette understreger von der Leyens betydning i EU's fremtidige strategi.
Kilder: Politiken, fredag, s. 11; Børsen, fredag; Berlingske, fredag, s. 11; fredag, s. 18,19
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Udenrigspolitik: Situationen i Syrien
De franske og tyske udenrigsministre, Jean-Noel Barrot og Annalena Baerbock, har besøgt Syrien på vegne af EU. Dette markerer det første besøg fra et større europæisk land siden Bashar al-Assads fald. De mødtes med den nye syriske leder, Ahmed al-Sharaa, som tidligere ledede oprørsgruppen Hayat Tahrir al-Sham. Baerbock udtalte, at EU ønsker at hjælpe Syrien med at blive "en fungerende stat, der har fuld kontrol over sit territorium". Hun understregede også, at "på trods af skepsis over for HTS må vi ikke forspilde muligheden for at støtte det syriske folk ved denne vigtige korsvej".
Politiken rapporterer, at EU har spillet en aktiv rolle i den diplomatiske dialog om Syriens fremtid efter Assads fald. EU, sammen med USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, har afholdt møder med den syriske leder Ahmed al-Sharaa eller hans repræsentanter. EU's engagement er en del af en bredere international indsats for at støtte en overgangsregering i Syrien, der er inkluderende og imødekommende overfor etniske og religiøse mindretal. Spørgsmålet om ophævelse af økonomiske sanktioner er centralt, og det afhænger af, hvordan det nye syriske styre omsætter deres løfter til handling. Ursula von der Leyen har udtalt: "Vi er forpligtet til at støtte en fredelig og inkluderende fremtid for Syrien."
Anders Jerichow skriver i en leder i Politiken, at europæiske regeringer bør give Syrien en chance for genopbygning efter Assad-diktaturets fald, i stedet for at presse syriske flygtninge til at vende hjem. Artiklen fremhæver, at den nye syriske leder, Ahmed al-Sharaa, har vist vilje til at inkludere forskellige grupper i regeringen og har lovet en ny forfatning og demokratisk valg. Den tyske og franske udenrigsminister, Annalena Baerbock og Jean-Noel Barrot, har på EU's vegne besøgt Damaskus for at vise støtte. "De bød, også på EU's vegne, Syrien velkommen tilbage i det internationale samfund." Artiklen opfordrer til at sætte sanktioner i bero for at muliggøre Syriens genopbygning.
Kilder: Kristeligt Dagblad, fredag; B.T., fredag; Berlingske, fredag; Politiken, lørdag
Udenrigspolitik: Situationen i Ukraine
Information rapporterer, at EU står over for en ændring i gasforsyningerne, da Ukraine har valgt ikke at forny aftalen om at være transitland for russisk gas. Dette skridt er en del af Ukraines strategi for at undgå at støtte den russiske økonomi under krigen. EU-Kommissionen har udtalt, at man ikke forventer forsyningsproblemer i EU, da der er tilgængelige alternativer. "Der er selvfølgelig ingen krise," siger gasmarkedsekspert Laurent Ruseckas. Beslutningen kan fremskynde EU's bevægelse væk fra russisk gas, ifølge energiekspert Georg Zachmann. Dette skridt ses også som en del af en bredere europæisk strategi for at reducere afhængigheden af russisk energi.
Anders Redder skriver i en kommentar i Jyllands-Posten om Kinas rolle i Ukrainekrigen, hvor Kina på den ene side støtter Rusland gennem leverancer af dual use-teknologi, men på den anden side muligvis har påvirket Rusland til ikke at anvende atomvåben. USA's afgående udenrigsminister, Antony Blinken, antyder, at Kina har haft en deeskalerende indflydelse ved at opfordre Rusland til at undgå brugen af atomvåben: »Vi har grund til at tro, at Kina gik i dialog med Rusland og sagde: ”Gå ikke den vej”,« siger Antony Blinken. EU har indført sanktioner mod kinesiske virksomheder, hvilket har sat Kina i en svær position.
I en leder i Jyllands-Posten argumenterer Poul F. Larsen for, at Europa skal tage mere beslutsomme skridt for at afmontere Ruslands energivåben. Han påpeger, at lukningen af gasledningen gennem Ukraine markerer et betydeligt tilbageslag for Ruslands indflydelse i Europa. Alligevel fortsætter europæiske lande med at købe flydende naturgas fra Rusland, hvilket finansierer Kremls krigsindsats. Europa-Parlamentet har i en resolution opfordret til en hårdere linje mod Ruslands skyggeflåde. "Lad os se at få de idéer ført ud i livet - hellere i dag end i morgen," skriver Larsen.
Kilder: Information, fredag, s. 10,11; Jyllands-Posten, mandag, s. 2; mandag, s. 24
Andre EU-historier
Udenrigspolitik: Edmundo González Urrutia møder Joe Biden i jagten på støtte
EU anerkender ikke Nicolás Maduros påståede valgsejr i Venezuela. Edmundo González Urrutia, en venezuelansk oppositionspolitiker, søger international støtte mod Maduro, og EU står sammen med USA og flere latinamerikanske lande i opposition mod Maduros regime. Under et møde i Buenos Aires med Argentinas præsident, Javier Milei, blev det understreget, at "Argentina vil ikke medskyldig i at tie stille, når vi står over for Maduro-regimets uretfærdigheder og misbrug." González Urrutia, der er i eksil og har fået asyl i Spanien, planlægger at vende tilbage til Venezuela, mens han fortsætter med at samle støtte fra det internationale samfund, herunder EU.
Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Børsen, lørdag, Ekstra Bladet, lørdag
Sundhed: Kemikalieindustrien bruger flest penge på lobbyisme i Europa
Ifølge Berlingske bruger kemikalieindustrien flere penge på lobbyisme i EU end både tech- og finanssektoren. Data fra EUs åbenhedsregister viser, at kemikalieindustrien i 2023 brugte 250 millioner kroner på lobbyisme. Tatiana Santos fra EEB udtaler, at "kemikalieindustrien er nogle af de allermest magtfulde lobbyister i EU. De er meget stærkere end bankerne, hvilket siger meget." Lobbyisterne har haft succes med at påvirke EU-lovgivning, hvilket har forsinket forbud mod sundhedsskadelige kemikalier. Peter Nedergaard fra Københavns Universitet påpeger, at åbenheden om lobbyisme i EU ikke er tilstrækkelig, og der bør være mere fokus på denne del af den politiske proces.
Kilder: Berlingske, torsdag
Institutionelle anliggender: Ursula von der Leyen misser aftaler på grund af sygdom
B.T. rapporterer, at EU-kommissionsformanden Ursula von der Leyen aflyst flere aftaler i januar på grund af lungebetændelse. En talsperson for EU-Kommissionen, Stefan De Keersmaecker, udtaler: "Hun lider af lungebetændelse. Derfor har hun aflyst nogle aftaler i de første to uger af januar, inklusive en tale i Lissabon og en rejse til Gdansk." Von der Leyen skulle have deltaget i et åbningsarrangement for EU-formandskabet i Polen, men det er nu aflyst. Lungebetændelse kan variere i sværhedsgrad og behandles med antibiotika.
Kilder: B.T., torsdag
Klima: Elpriserne var kun høje i en time
Jørgen Steen Nielsen skriver i en leder i Information, at den høje elpris kun var gældende i én time. Artiklen kritiserer medier og politikere for at overreagere og udnytte situationen politisk. Den fremhæver, at Danmark i 2024 havde nogle af de laveste elpriser i EU, og at den grønne omstilling i EU har ført til lavere CO₂-udledning og elpriser. "Det gør 2024 til et rekordår for negative elpriser," udtaler NRGi og Gjensidige. Artiklen konkluderer, at elpriserne ikke er et problem i den grønne omstilling, men at der stadig er udfordringer, der kræver handling.
Kilder: Information, torsdag
Interne anliggender: Tyskland går til valg den 23. februar
I Politiken rapporteres det, hvordan tyske partier forholder sig til EU i lyset af det kommende valg den 23. februar. De Grønne støtter EU's fælles asylsystem, men er imod outsourcing af asylprocedurer til tredjelande. Partiet støtter også Ukraines optagelse i EU og NATO. CDU/CSU prioriterer et stærkt forsvar og er åbne for at vende tilbage til atomenergi. AfD er EU-kritisk og ønsker at forlade EU og euroen. Partiet mener, at Ukraine skal være et neutralt land uden for EU og NATO. Ursula von der Leyen har udtalt: "EU har brug for stærkt lederskab i udenrigspolitiske beslutninger."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 12
Klima: Danmark kan miste eksportmillioner, hvis EU ikke tillader salg af nye biologiske løsninger
Jyllands-Posten rapporterer, at Dansk Industri advarer om, at Danmark kan miste over 100 mia. kr. i eksport, hvis EU ikke letter salget af nye biologiske løsninger, der fremmer den grønne omstilling. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har annonceret en ny Biotech-lov i 2025, der kan reducere bureaukratiet. "De nye EU-regler kan blive det helt store gennembrud," siger Mikael Wraae Valsted fra Dansk Industri. Iværksættere som Grounded har oplevet forsinkelser på grund af komplekse EU-regler, hvilket hæmmer udviklingen af bæredygtige produkter som kaffekopper lavet af kaffegrums.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag
Sundhed: Forslag om sundhedsadvarsler på alkohol i EU
Politiken rapporterer, at EU-Kommissionen overvejer et forslag om sundhedsadvarsler på alkoholprodukter, hvilket vil kræve stillingtagen fra medlemslandene, herunder Danmark. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) udtaler, at "medlemslandene, herunder Danmark, skulle tage stilling til forslaget". Forslaget om advarsler på alkoholprodukter har skabt debat blandt danske politikere, hvor flere er skeptiske over for effekten af advarsler. De mener, at oplysning og forebyggelse, især blandt unge, er vigtigere. Diskussionen om advarsler på alkoholprodukter er også aktuel i andre lande som Irland og Sydkorea, hvor lignende tiltag er vedtaget.
Kilder: Politiken, mandag, s. 3
Udenrigspolitik: Danmarks regering bør ændre sin udenrigspolitik vedrørende Israel, Gaza
I en debatartikel af Erik Boel står der, at den danske regering bør ændre sin udenrigspolitik over for Israel og Gaza, da den nuværende politik er for pragmatisk og passiv. Forfatteren kritiserer regeringens stiltiende støtte til Israels handlinger og opfordrer til en mere aktiv rolle i konflikten, herunder støtte til Den Internationale Krigsforbryderdomstol. Artiklen nævner, at EU's agentur for fundamentale rettigheder har rapporteret en stigning i antisemitisme efter den 7. oktober 2023. »A little less conversation, a little more action,« som Elvis Presley ville have udtrykt det.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 44
Økonomi: EU-lovgivning vil have konsekvenser for kryptoinvestorer
Børsen rapporterer, at EU's nye Mica-lovgivning, der træder i kraft i 2025, vil have betydelige konsekvenser for kryptomarkedet i Danmark. Mica-lovgivningen, der står for Markets in Crypto-assets, har til formål at skabe et mere sikkert og gennemsigtigt marked for kryptovalutaer i EU. Ifølge advokat Payam Samarghandi er Mica positiv, da den "er baseret på en forudsætning om, at EU skal støtte potentialet i kryptoaktiver, selvfølgelig under ordnede forhold." Lovgivningen kræver, at kryptoudbydere opnår licens fra lokale tilsynsmyndigheder og opretholder økonomiske reserver, hvilket kan føre til en konsolidering i sektoren. Dette kan skabe et mere stabilt marked, men også reducere variationen af nicheprojekter.
Kilder: Børsen, mandag, s. 8
Finansielle anliggender: EU's konkurrenceevne centralt tema for bankerne i 2025
Børsen rapporterer, at EU's fokus på konkurrencekraft er et centralt tema for bankerne i 2025. Ane Arnth Jensen, konstitueret adm. direktør i Finans Danmark, udtrykker håb om, at EU-diskussionerne vil gavne bankerne. Hun påpeger, at der skal investeres op til 800 mia. euro årligt i digital og grøn omstilling samt forsvar, og at finanssektoren vil spille en stor rolle, da "de offentlige kasser kan jo ikke alene løfte den her opgave." Jensen understreger vigtigheden af, at EU sikrer, at europæiske banker ikke mister konkurrencekraft i forhold til amerikanske banker. Hun mener, at EU bør genbesøge kapitalkravene, hvis USA lemper deres regler.
Kilder: Børsen, mandag, s. 2
Konkurrence: Konkurrenceevne i fokus i 2025
Helle IB skriver i en leder i Børsen, om den danske regerings ønske om at reducere EU-regulering, som statsminister Mette Frederiksen nævnte i sin nytårstale. Frederiksen advarede om, at Europa sakker bagud i forhold til andre kontinenter og understregede behovet for at beholde arbejdspladser i Europa. Erhvervsminister Morten Bødskov og økonomiminister Stephanie Lose har også talt for en ny tilgang til regulering. Bødskov udtalte i Berlingske, at "regler og love fra EU er det største problem." Artiklen nævner også, at EU-toppen har planer om at begrænse rapporteringskravene, men det er endnu uklart, hvordan den danske regering vil håndtere dette. Christian Honoré fra ESG Implementation beskriver processen som en "meget pinsom proces."
Børsen rapporterer, at EU's konkurrencekraft er et centralt emne i 2025, ifølge Kent Damsgaard, adm. direktør i Forsikring & Pension. EU-Kommissionens rapport, ledet af Mario Draghi, foreslår 170 tiltag for at styrke EU i konkurrencen mod USA og Kina. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har annonceret en reduktion af virksomhedernes administrative byrder med 25 pct. Damsgaard udtaler: "Vi er en sektor, der er gennemreguleret i detaljer. Det skal vi også være, fordi vi leverer meget vigtige produkter, men det har samtidig givet os et stærkt indblik i de beslutningsprocesser, der er i EU." Han ser også en rolle for pensionssektoren i den grønne omstilling og investeringer i forsvarsindustrien.
Kilder: Børsen, mandag, s. 2, s. 24
Institutionelle anliggender: EU bør forberede sig på ekstreme hændelser i 2025, siger EPC
I et interview med Politiken siger Georg Riekeles fra tænketanken EPC, at EU skal forberede sig på ekstreme hændelser. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har fremhævet vigtigheden af at forberede Europa på disse udfordringer: "Forbered Europa på de mest ekstreme hændelser." EU står overfor sikkerhedstrusler, økonomiske udfordringer, og demokratisk pres. Riekeles påpeger, at EU's nuværende strukturer ikke er tilstrækkelige til at håndtere disse udfordringer, især med potentielle handelskrige og sikkerhedsspørgsmål, der kan opstå med Trumps tilbagevenden til magten.
Kilder: Politiken, mandag, s. 4
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. januar 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark