Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information6 September 2021

EU i dagens aviser mandag den 6. september



Weekendens og mandagens EU-tophistorier

Migration: De Radikale i hård kritik af Tesfaye: ”Den udtalelse er ekstremt langt ude”
Udlændinge- integrationsminister Mattias Tesfaye (S) modtager hård kritik fra Radikale Venstre og andre partier i folketinget for hans udtalelser i et TV-interview med TV 2. Det skriver Berlingske mandag. Efter hastemøde i Bruxelles med europæiske ministerkolleger om situationen i Afghanistan udtalte han, at ”mure er en del af løsningen” og han gjorde klart, at det i hans øjne var en fejl, da man i 2015 kraftigt kritiserede Ungarns premierminister Victor Orbán for at opføre pigtrådshegn på grænsen mellem Ungarn og henholdsvis Serbien og Kroatien for at holde flygtningestrømmene ude. ”Det var fejlagtigt at kritisere Ungarn dengang. I dag kan vi jo se, at der er masser af europæiske lande, der heldigvis bygger fysiske barrierer mellem Europa og de lande, der grænser op til EU,” udtalte Tesfaye videre til TV 2. ”Det er det helt rigtige at gøre”, understregede Tesfaye, men slog fast, at mure alene ikke løser problemet. Hos Radikale Venstre ”studsede” udlændingeordfører Kathrine Olldag (RV) over Mattias Tesfayes ord under interviewet. ”Det er jo bizart, at et EU-medlemsland, som er med i samtlige af de aftaler, vi har lavet på flygtningeområdet, og som jo i øvrigt også har skrevet under på og ratificeret flygtningekonventionen, begynder at bygge mure. Det er jo ikke det, der nogensinde har været intentionen med eller vejen frem i samtlige af de samarbejdsaftaler, vi har lavet. Så ikke at kritiserer det, synes jeg er helt ude i hampen. Den udtalelse er helt ude i hampen,” siger Kathrine Olldag til Berlingske. Også hos Enhedslisten vækker Mattias Tesfayes udtalelser til TV 2 forundring. ”Det er noget sludder, han siger. Selvfølgelig skal vi ikke bygge mure. Det har verdenshistorien kun dårlige erfaringer med,” siger Enhedslistens udlændingeordfører Rosa Lund (EL), og fortsætter: ”Det er rigtig ærgerligt, at Mattias Tesfaye vælger at bringe Orbáns diskussion ind i arbejdet med, hvad vi nu gør med de afghanske flygtninge. Der er meget højre populistiske kræfter på vej frem i Europa, og jeg mener ikke, at det gør noget godt overhovedet.” Overfor Berlingske gentager Mattias Tesfaye, at det både handler om at gøre en indsats i nærområder og at skabe faste og tydelige grænser rundt om Europa. ”Fysiske barrierer på grænsen kan ikke stå alene. Det er jeg enig med de partier i. Vi må virkelig grave dybt i lommerne og få sendt noget nødhjælp afsted. Jeg vil bare holde fast i, at nødhjælpen kan heller ikke stå alene. Vi er nødt til at insistere på, at Europa har grænser,” forklarer Tesfaye.

Politiken skriver mandag, at mange ledere i europæisk politik i denne uge maler et skræmmebillede af en mulig gentagelse af flygtningekrisen i 2015, hvor en million mennesker søgte mod Europa. Frankrigs præsident Emmanuel Macron advarede for nylig om ”en ureguleret strøm af migranter.” I Grækenland har man resolut opført et 40 km langt pigtrådshegn på grænsen til Tyrkiet. En forlængelse af det allerede 12 km lange hegn. ”Vi hverken kan eller vil være en svingdør for flygtninge og migranter, som vil forsøge at komme ulovligt ind i EU”, har den græske migrationsminister Notis Mitarachi udtalt til den græske nyhedskanal ERT. Også Polen er begyndt at opføre pigtrådshegn langs landets grænse mod Hviderusland, og Litauen, der også har mærket en markant forøgelse i antallet af flygtninge og migranter, der krydser over via Hviderusland, vil gøre det samme. Siden Berlinmurens fald i 1989 er der bygget mere end 1.000 km grænsemur og -hegn rundt om Europa. De fleste er opført efter 2015. Alberte Bové Rud, forsker i demokratiforståelse ved Dansk Institut for Internationale Studier, udtaler: ”De liberale ideer om frihedens muligheder har vist sig utopiske. Samtidig med at EU’s grænser er blevet brudt ned indadtil på kontinentet, så er de blevet forstærket udadtil. Det viser, at globaliseringen ikke er grænseløs og ej heller et grænseløst gode.” Hollandske Mark Akkermann, forsker i EU’s grænsemilitarisering for researchcentret Transnational Institute, forventer en fremadrettet, markant øget militarisering af EU’s grænser: ”Krisen i Afghanistan vil skubbe endnu mere til den tendens,” udtaler han og forklarer, at Frontex, der i 2027 vil bestå af 10.000 grænsevagter, er en vigtig del af EU’s langsigtede sikkerhedsstrategi.

Berlingske og B.T skriver mandag, at Danmark sender 15 km pigtrådshegn til Litauen, som skal bruges til at hjælpe landet med at forstærke dets grænse mod Hviderusland. ”Jeg mener, at det er i Danmarks interesse, at vi hjælper Litauen med at beskytte deres grænse mod Hviderusland, som også er vores fælles EU-grænse,” udtaler udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Ifølge Tesfaye er meldingen fra Litauen, at flygtningene og migranterne ikke ønsker at blive i Litauen, men vil længere vestpå. Litauen har bedt EU-kommissionen, Frontex og EU-landene om konkret hjælp og Mattias Tesfaye afviser ikke at hjælpe yderligere: ”Jeg synes, det er vigtigt, at danskerne ved, at når man ser i TV’et, at lande i EU er ved at bevogte EU’s grænse, så er det med opbakning fra den danske stat,” siger Tesfaye.

Politiken skriver søndag, at det bekymrer landedirektør for Dansk Flygtningehjælp Jared Rowell, at EU-landene taler om flygtningestrømme, grænselukninger og illegale indvandrere i forbindelse med situationen i Afghanistan. Det er en retorik, der bekymrer ham. ”Det er ikke alle, der kan blive i nærområdet. Der er reelle bekymringer for mange menneskers liv, og de skal have mulighed for at søge asyl andre steder. Og jeg vil gerne understrege, at Danmark har en rolle i dette. Man bør ikke hjemsende folk, før situationen er forbedret,” siger Jason Rowell, og fortsætter: ”Vi bør ikke opføre mure omkring landene for at forhindre dette. Det er vigtigt, at vi responderer på de her behov.”

I en kommentar i Politiken skriver international kommentator Michael Jarlner blandt andet: ” Luxembourgs socialdemokratiske udenrigsminister er nemlig en ener i europæisk politik. Det fik han nærmest hele EU's ord for, da de 27 medlemslandes ansvarlige ministre for asylområdet i tirsdags var samlet i Bruxelles for at diskutere Afghanistan og muligheden for nye strømme af flygtninge. For op til mødet havde Asselborn foreslået noget, der på ingen måde er comme il faut i europæisk politik i disse år: Han ville, at EU skulle give tilsagn om at modtage et sted mellem 40.000 og 50.000 afghanske flygtninge. For som han sagde til den tyske avis Die Welt op til EU-mødet: ”Jeg håber, at der vil være modstand over for hr. Kurz i Østrig og hr. Jansa fra Slovenien, der begge er i klar og ubønhørlig samklang med Orban, Salvini og Le Pen. I denne ekstremt dramatiske situation fralægger de sig enhver menneskelig solidaritet med forfulgte mennesker fra Afghanistan”. ”Og”, tilføjede den luxembourgske minister: ”dermed mister de også hele kvaliteten ved at være europæer”. I sin opremsning af EU's flygtningepolitiske hardlinere nævnte Asselborn ikke sin socialdemokratiske partifælle Mattias Tesfaye, men det kunne han lige så godt have gjort. For på mødet i tirsdags var Tesfaye helt på det østrigske hold: ”Folk skal ikke komme til Europa. De skal blive i nærområdet”, sagde han ifølge EU Observer, der havde forsynet sit referat fra mødet med overskriften ”Antiflygtningehøge dominerer EU-drøftelser om Afghanistan”. [...] Høgene omfattede også Tysklands borgerlige indenrigsminister, Horst Seehofer, der gik direkte i kødet på den luxembourgske socialdemokrat: ”Hr. Asselborn skulle kigge lidt mere på de store EU-landes problemer”, sagde han ifølge EU Observer, men var slet ikke færdig med sin belæring af EU's næstmindste land: ”Vi taler ikke om et par hundrede, men om mange tusinde, der allerede er i Tyskland, og vi må være sikre på, at ... disse mennesker ikke udgør en sikkerhedsrisiko”. [...] Det er ellers ikke mange år siden, at EU's politikere var ved at gå bersærk over USA's tidligere præsident Trumps beslutning om alt fra indrejseforbud til opførelse af grænsemure og grænsehegn. [...] ”Man risikerer selv at ende i et fængsel, hvis man bygger mure omkring sig«, belærte EU's daværende udenrigspolitiske repræsentant, Federica Mogherini, ellers i 2017 den amerikanske præsident: »Vi har (i Europa, red.) en historie og en tradition for at fejre det, når mure rives ned, og broer bygges”. [...]EU har indtil videre pumpet 44 milliarder kroner i Tyrkiet for at holde primært syriske flygtninge væk fra EU. Og ifølge The Financial Times har EU-landene allerede sat 4,5 milliarder kroner af til en tilsvarende ordning med Afghanistans nabolande. Men som EU-Kommissionens næstformand, Margaritis Schinas, sagde til avisen: ”Jeg tror ikke, at penge er et problem. Vi står ved begyndelsen til en ny budgetperiode (2021-27, red.), så vi er ikke nede at skrabe bunden som i 2015”. [...] Men lad os vende tilbage til det med terrortruslen, som det nuværende slovenske EU-formandskab uddyber således på sin hjemmeside: ”Det er afgørende, at vi fortsat sikrer en høj grad af sikkerhed i EU, så vi vil følge situationen i Afghanistan tæt, fordi den potentielt kan påvirke sikkerhedssituationen i EU, især i forhold til terrorisme og organiseret kriminalitet”. Med andre ord: Den terrortrussel, der i sin tid blev brugt som begrundelse for at gå i krig i Afghanistan, bruges nu som begrundelse for at afvise flygtninge fra den krig, vi netop har tabt.”
Kilder: Berlingske, mandag, s. 12-13, 10; Politiken, mandag, s. 4; B.T., mandag, s.6; Politiken, søndag; s. 2, 8-9

Sikkerhedspolitik: Dilemma efter Afghanistan: Høje mure eller mere militær?
USA’s fiasko i Afghanistan skaber yderligere incitament for ønsket om et styrket europæisk militærsamarbejde. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. ”Europa kunne ikke mobilisere 6.000 soldater til at sikre lufthavnen i Kabul”, sagde EU’s udenrigschef Josep Borrel, da de europæiske forsvarsministre for nylig mødtes i Slovenien. Josep Borrel foreslår derfor, at oprette en europæisk styrke på 5.000 soldater. Også Frankrigs præsident Emmanuel Macron er fortaler for et tættere europæisk forsvarssamarbejde. Det har dog hidtil mødt modstand fra blandt andet Tyskland, der stadig sætter sin lid til NATO. Men, det kan være ved at ændre sig. ”EU bør være i stand til at handle uden den amerikanske partner. Vi skal kunne sikre en lufthavn i Kabul alene,” udtalte Armin Laschet, CDU-formand og tysk kanslerkandidat for nylig. Hans partifælle, forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer, udtalte efter mødet i Slovenien, at ”læren efter Afghanistan er, at vi skal blive i stand til at handle mere selvstændigt.” I Danmark markerer Jakob Ellemann-Jensen sig med udtalelser om at tage det danske forsvarsforbehold op til overvejelse. Mikkel Vedby Rasmussen, sikkerhedspolitisk ekspert og dekan ved Københavns Universitet, tror dog ikke, at vi er på vej imod et sikkerhedspolitisk vendepunkt i Europa: ”Jeg tror, at Europa i hvert fald i første omgang vil blive mere fokuseret på os selv og på vores umiddelbare sikkerhedsinteresser i og omkring Middelhavet, herunder flygtninge som den største trussel på grund af de indenrigspolitiske konsekvenser. Når militær intervention og demokrati ikke virker, er det bedste, vi kan gøre, måske at hjælpe Grækenland med at bygge en høj mur,” ræsonnerer Mikkel Vedby Rasmussen.

I en kommentar på Altinget skriver Per Stig Møller(K), forhenværende udenrigsminister, blandt andet: Efter at have forladt Afghanistan går USA nu kun ud i verden, når det selv føler sig truet. Alle andre konflikter må andre tage sig af. Europa må selv klare islamismen, immigrationen og den russiske revanchisme. [...] Og Afghanistan bliver nu Kinas og Ruslands problem. En massiv illegal indvandring til Europa vil skabe indre konflikter og sammenstød i Europa, der vil hjælpe ekstremister og populister til magten, medmindre EU i tide får skabt et dybtgående økonomisk-politisk samarbejde med Den Afrikanske Union og får stablet en fælleseuropæisk asyl- og immigrationspolitik på benene. Dette forudsætter, at vi erstatter den nuværende nationalegoisme med en forståelse af nationernes ikke sammenstød men sammenhæng. Derfor er den største fare mod en fredelig udvikling i EU’s lande en opløsning eller lammelse af EU. Sker det, kan vi hver for sig afvente udfaldet af konflikten mellem USA og Kina, hver for sig kæmpe med klimaet og hver for sig forsøge at få styr på den illegale immigration. Og ingen af delene kan vi gøre noget ved, hver for sig. [...] I Europa prøver vores nabo Rusland at destabilisere EU for en dag at tage tilbage, hvad det tabte, dengang Sovjetunionen brød sammen. Krim var blot begyndelsen. Forude venter Ukraine, Kaukasus og balterne, hvis NATO og EU går i opløsning. På længere sigt får Rusland imidlertid brug for et godt forhold til EU.

Per Nyholm, publicist og tidligere korrespondent, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: ”Sidste uge mødtes EU's udenrigsministre og forsvarsministre i Slovenien for at drøfte en situation, der kræver snarlig og kostbar handling. Europa kan ikke - som hævdet i denne klumme over en årrække - stole på USA. Selvfølgelig ikke. De Forenede Stater blev oprettet for 350 år siden med det for øje at skabe afstand til Europas konger og krige. [...] Amerikansk isolationisme stikker dybt og vil stikke dybere efter Afghanistan. Biden lovede onsdag Ukraines besøgende præsident Zelenskij en optrapning af Washingtons bistand til det af Rusland angrebne land i Østeuropa. Så vidt, så godt. Ansvaret for Europas forsvar - hele Europas forsvar - ligger ikke i USA, men i Europa, i Bruxelles og de nationale hovedstæder. [...] Militære eksperter anslår, at en troværdig europæisk hær kan oprettes inden for en halv snes år. [...] En fremtidig nordatlantisk alliance kan bestå af en amerikansk søjle, som varetager det globale forsvar af amerikanske og vestlige interesser, og en europæisk søjle, der sørger for Europas sikkerhed fra Atlanten til en linje bag Finland, de baltiske republikker, Øst- og Centraleuropa, inklusive Ukraine og Moldova, frem til Sortehavet. Begge søjler skal desuden sammen eller alene kunne imødegå regulære krige, hybride angreb, terror og flygtningestrømme. [...] Frankrig har længe agiteret for et fælles europæisk forsvar, og Frankrig overtager om fire måneder EU's formandskab, så der er håb forude, især hvis Emmanuel Macron vinder forårets præsidentvalg, og Tyskland får en socialdemokratiskborgerlig regering efter valget til forbundsdagen om tre uger. [...] Og Danmark? Fru Frederiksens erklærede holdning - at USA forbliver vor nærmeste allierede - er den inkarnerede uansvarlighed.”

I en kommentar i Berlingske mandag skriver Lars Barfod (KF), forhenværende medlem af folketing for Det Konservative Folkeparti, formand for Foreningen Norden, blandt andet: ” Som verden udvikler sig, er der flere gode grunde til at opfordre til at få det nordiske samarbejde om sikkerhedspolitikken op i gear. Det er allerede blevet udviklet betydeligt i de seneste cirka ti år efter den såkaldte »Stoltenberg-rapport«, der i 2009 netop opfordrede til et stærkere sikkerhedspolitisk og militært samarbejde i Norden. [...] Hvor de sikkerhedspolitiske og militære spændinger i vores del af verden for få år siden lå mellem Øst- og Vesteuropa, gør de sig nu og i de kommende år mere gældende også i Arktis. Det skærper behovet for et militært samarbejde i Norden. [...] Et stærkere sikkerhedspolitisk samarbejde i Norden skal ikke træde i stedet for samarbejdet i NATO - samt EU og FN for den sags skyld - men fungere ud over det. I Norden er vi tæt på hinanden geografisk og værdimæssigt. Og vi er vant til at arbejde sammen politisk både i Nordisk Råd og i andre fora. Det burde betyde, at vi, når det er nødvendigt, kan træffe hurtige beslutninger og have større ambitioner, end hvad der kan opnås i for eksempel EU.”

Kim Valentin (V), EU-ordfører for Venstre, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: ” I Venstre foreslår vi hurtigst muligt at udskrive en folkeafstemning med henblik på at afskaffe det danske forsvarsforbehold i EU. [...] Danmark er dybt afhængig af et tæt og tillidsfuldt samarbejde med andre lande - særligt i EU. Selv om Nato også i fremtiden fortsat vil være en grundsten i Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik, står det klart, at EU må påtage sig et større ansvar for sikkerhedssituationen i verden. Derfor er det også et problem, at Danmark lige nu står udenfor på det område. [...] Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. I praksis betyder det, at Danmark er afskåret fra at bidrage til militære EU-operationer og fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi. Det har vi i dag en klar interesse i. [...] Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) offentliggjorde i december 2019 en udredning om forsvarsforbeholdet, hvor en af konklusionerne var, at det får »stadig større konsekvenser« for Danmark, at vi på grund af forsvarsforbeholdet ikke altid sidder med ved forhandlingsbordet. Derfor mener Venstre, at vi skal have en afstemning om forsvarsforbeholdet - og det hellere i dag end i morgen. Under alle omstændigheder skal det ske inden udgangen af denne valgperiode. For med udsigten til, at Europa fremover må tage et større ansvar i verdens brændpunkter, har de seneste begivenheder i Afghanistan kun gjort spørgsmålet mere presserende.”
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 36, 40; Berlingske, mandag, s. 20-21, Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Altinget, mandag


Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Gik amok i lufthavn
Ekstra Bladet lørdag skriver om den Radikale EU-Parlamentariker Karen Melchior sagen omkring, hvordan hendes ansatte har haft dårlige oplevelser med hende. Avisen skriver, at Melchior flere gange har mistet besindelsen og råbt af sine ansatte. Det afsløres også, at stort set alle medarbejdere, der har arbejdet for hende siden valget til Europa-Parlamentet i 2019, i dag er ude af vagten. Ekstra Bladet har været i kontakt med flere kilder, som har arbejdet tæt sammen med Melchior, herunder flere tidligere medarbejdere. Ingen ønsker at stå frem med navn, men de beskriver blandt andet Melchior som 'ubehagelig', 'kolerisk' og 'perfid' og som en med et 'voldsomt' temperament. "Der var ofte en virkelig dårlig stemning på kontoret, fordi Karen råbte ad folk og havde mange højlydte skænderier offentligt. Det var rigtig svært at være i," fortæller en tidligere medarbejder. Melchior selv erkender en episode i en lufthavn, hvor hun var så vred, at hun forsøgte at gå ombord på et fly uden at have fået lov. Derefter blev politiet tilkaldt. "Jeg skældte ud over ikke at kunne få ordentlig besked og var frustreret, sulten og sikkert rigtig dum at høre på. Til sidst gik jeg ud mod flyet uden at have fået lov. Det må man ikke gøre i en lufthavn, og jeg fik læst og påskrevet af lufthavnspolitiet - hvilket er fuldstændig rimeligt," siger hun om episoden.

Melchior har ifølge Ekstra Bladet siden foråret været opmærksom på, at medarbejdere har haft dårlige oplevelser med hende. Det viser en mail fra april, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af. I mailen skriver hun blandt andet: "Beklager, at jeg skriver til jer lidt ud af det blå, men jeg er blevet opmærksom på, at der er tidligere medarbejdere fra mit kontor, som har haft dårlige oplevelser i forbindelse med samarbejdet med mig." Hun skriver desuden, at "det ikke har været hendes egen oplevelse" og at man kan kontakte Europa-Parlamentets Harassment Advisory Committee samt de radikales kontaktudvalg, hvis man ikke har lyst til at tale med hende personligt.

Beskrivelserne af Melchiors adfærd står i kontrast til den måde, som hun har markedsført sig selv på. I sine hyppige jobopslag har hun blandt andet igen og igen brugt ord som åbenhed, ansvarlighed og integritet til at beskrive de værdier, der ligger bag rekrutteringen af nye medarbejdere. Hun har desuden promoveret sig selv som en af de få danske medlemmer af Europa-Parlamentet, der havde deltaget i et kursus om arbejdsmiljø og krænkelser, fordi hun havde hørt om 'problemer med arbejdsmiljøet i EU'. Karen Melchiors sag kommer i forlængelse af de mange radikale sager om overgreb og krænkelser, der blandt andet har fået den nu tidligere leder Morten Østergaard og retsordfører Kristian Hegaard til at forlade politik.
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 6-7

Landbrug: Penge til landbrugsaftale splitter partier
Flere af weekendens aviser skriver om splittelsen mellem Socialdemokratiet, Venstre og Konservative om finansieringen af støtte til at sænke landbrugets klimaaftryk. Fødevare-, landbrug- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) har fremlagt et aftaleudkast, som koster 22,6 milliarder kroner frem mod 2030. Ud af dem skal 18,4 milliarder kroner findes ved at øremærke mere af landmændenes EU-støtte til grønne initiativer. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og formand for De Konservative Søren Pape Poulsen kræver, at regeringen afsætter ekstra midler for at mindste landmændenes regning. "Man kan ikke fodre hunden med sin egen hale og sige, at man har styrket området. Der skal flere penge til," siger Pape Poulsen. "Jeg tror, at regeringen nok skal få sin politik igennem, men så skal de ud at forklare, at dansk landbrug får det sværere, og det vil Venstre og De Konservative udnytte. Især op til kommunalvalget," siger Jarl Cordua, politisk kommentator og medlem af Venstre til Berlingske søndag. I Jyllands-Posten lørdag kan man yderligere læse, at regeringens nye krav til landbruget, som skal nedbringe udledningen af drivhusgasser, handler om foder og udtagning af lavbundsjord, der udleder meget CO2, når det dyrkes.

I Jyllands-Postens Indblik lørdag, skrevet af Nikolaj Rytgaard og Michael Hjøllund, henholdsvis politisk redaktør og politisk reporter, kan man blandt andet læse: "Det spidser til i forhandlingerne om en grøn omstilling i landbruget. Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) kræver ekstra penge på bordet, men vil ikke sige hvor mange. [...] I sit udspil lægger regeringen bl.a. op til at udtage såkaldte lavbundsjorde, som udleder meget CO2, når de dyrkes. Ved at betale landmændene for at tage den jord ud af drift mindskes landbrugets klimabelastning. Det er der ikke megen uenighed om. Den centrale strid over den politiske midte kredser nu om, hvem der skal betale for den grønne omstilling. Regeringen har lagt 22,6 milliarder kroner på bordet for perioden 2021-2030. Størstedelen kommer fra landmændenes EU-støtte, som i højere grad skal øremærkes grønne tiltag. Cirka 0,8 milliarder kroner har regeringen hentet op ad statskassen. [...] V og K læner sig op ad en analyse lavet af landbrugets interesseorganisation, Landbrug og Fødevarer, som har regnet sig frem til, at aftaleudkastet kan koste mere end 14.000 arbejdspladser ud af de 125.000, der er beskæftiget i landbruget, slagterier, mejerier og resten af fødevaresektoren. Det kan vel koste endnu flere arbejdspladser, hvis ministeren går alene med de røde partier?"

Jyllands-Posten lørdag bringer desuden en analyse skrevet af Niels T.H. Dahl, avisens politiske analytiker. Han skriver blandt andet: "Regeringen er på vej i en frontalkollision med V og K i klimaforhandlingerne på landbrugsområdet. [...] Et sammenstød mellem regeringen og den borgerlige opposition i forhandlingerne om grøn omstilling og CO 2 -reduktioner i dansk landbrug nærmer sig. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og den konservative leder, Søren Pape Poulsen, vil have flere penge fra statskassen til at afbøde prisen for dansk landbrug og de danske fødevareerhverv for den grønne omstilling, der kræves i de kommende år. [...] På den anden side har fødevareminister Rasmus Prehn slået fast, at der ikke er en krone mere at komme efter. [...] Ender Venstre uden for en aftale, risikerer Ellemann kritik fra både den ene og den anden side: Mente du alligevel ikke det med klimaet alvorligt nok, til at du ville være med til at gøre noget, der gør ondt på landbruget? Og omvendt: Hvorfor sendte du de danske landmænd i kløerne på Enhedslisten? [...] Ifølge landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer er tusindvis af arbejdspladser i fare, hvis det nuværende udspil bliver til virkelighed. Det er arbejdspladser, der også er S-stemmer i – vel at mærke med et kommunalvalg få måneder ude i fremtiden."
Kilder: Berlingske, søndag, s. 8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 6-7

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: 90 procent af verdens centralbanker ledes af mænd. Skal en kvinde passe på Norges finanser?
Berlingske skriver mandag, at den norske nationalbank, Norges Bank, for første gang nogensinde kan få en kvindelig chef. Ida Wolden Bache spås som den varmeste kandidat til at overtage jobbet efter mange år med ledende poster i centralbanken. Da Christine Lagarde i november 2019 var tiltrådt som chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), tweetede hun et billede af sig selv og de 25 medlemmer af bankens styringsråd. Tweetet udløste en del kommentarer. Blandt andet fra tyske økonom Henrik Enderlein, der konstaterede, at der var "Tre kvinder i lokalet. To på malerier. En i levende live." Det halter med at få kvinder til tops i klodens centralbanker. Ifølge en opgørelse fra organisationen Official Monetary and Financial Institutions Forum har kun 18 centralbanker en kvinde i front - under ti procent. De øvrige 167 centralbankchefer er mænd. Blandt de 31 centralbankdirektører, der blev udpeget i 2020, var kun én kvinde: Nguyen Thi Hong i Vietnam.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 2

Finansielle anliggender: Stjerneøkonom: Vi har nu den perfekte storm til at gentage 1970ernes misère med lav vækst og høj inflation
Berlingske bringer mandag en kronik af Kenneth Rogo, tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond (IMF) og professor i økonomi og offentlig politik ved Harvard University. Han skriver blandt andet: "Mange økonomer ser åbenbart inflation som et rent teknokratisk problem, og det er også, hvad de fleste af verdens centralbanker gerne tror på. Men faktisk kommer vedvarende inflation primært af politisk økonomiske problemer, og her er det foruroligende, hvor mange ligheder, der er mellem 1970'erne og nu. [...] Men før vi bliver alt for pessimistiske, må vi huske, at 1970erne blev fulgt af 1980erne og 1990erne og et stort opsving i industrilandenes vækst, om end væksten ikke var så bredt fordelt, som det kunne ønskes. Omvendt er der langt til 2030erne. Der findes klart løsninger på de økonomiske udfordringer, vi står med i dag, og der bør ikke være nogen grund til, at inflationen nødvendigvis stiger kraftigt. De førende centralbanker er i dag ledet af folk som Jay Powell i USA’s Federal Reserve og Christine Lagarde i Den Europæiske Centralbank, der er langt mindre føjelige end chefen for USA’s centralbank, Arthur Burns, i 1970erne. De har begge dygtige medarbejdere at trække på. Men alle centralbanker står konstant over for pres, og det er svært at stå imod ud i det uendelige, især hvis politikerne bliver svage og desperate."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 20-21

Sundhed: Vaccinekæmper har total markedskontrol i Vesten, og nu hæver de prisen
Berlingske mandag skriver, at markedet for vacciner er eksploderet under coronapandemien. Især hos to medicinalselskaber ruller milliarderne ind - nemlig Pfizer-BioNTech og Moderna - og nu skruer de to selskaber op for priserne. Det sker imens mange lande lægger nye ordrer for at forberede sig på at vaccinere deres befolkninger med et tredje stik. "Udbrud af smitte genopblusser rundt om i verden, og mange lande taler om et tredje stik. Disse producenter har de mest effektive vacciner og oplever derfor en helt enorm efterspørgsel. Markedet eksploderer - det kan være baggrunden for at hæve priserne," siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank. Mest markant har Pfizer øget prisen på vaccinen med mere end en fjerdedel fra knap 115 kroner til 145 kroner pr vaccinedosis. Moderna har tilsvarende øget prisen fra 142 kroner til 160 kroner. Det fremgår af de seneste leveringskontrakter indgået mellem selskaberne og EU, som Financial Times har fået adgang til. Kontrakterne er fortrolige, men tidligere beretninger har vist, at medicinalselskaberne tilbyder forskellige priser til forskellige lande.
Kilde: Berlingske

Klima: Trods grønt lys fra EU-Kommissionen vil EU have vished for, at alle undersøgelser om Lynetteholmen er lavet ordentligt
I B.T. mandag kan man læse om balladen om megabyggeriet Lynetteholmen. B.T. skriver, at EU-Kommissionen onsdag gav grønt lys til anlæggelsen af den kunstige ø ved Københavns Havn. Alligevel har EU-Kommissionen nu bedt både Miljøstyrelsen og Københavns Kommune om at redegøre for, hvad der er lavet af undersøgelser af konsekvenser ved byggeriet, der først forventes at være helt færdig i år 2070. Det oplyser advokat Eskil Nielsen (H), på vegne af foreningen Klimabevægelsen og Danmarks Naturfredningsforening som stod bag klagen til EU-Kommissionen om byggeriet. "Der var fuldstændig enighed om, at EU tager sagen op med Miljøministeriet og Københavns Kommune," siger han til B.T. Miljøministeriet og Københavns Kommune anklages for at bruge den såkaldte "salamimetode". "Man har brugt det, der kaldes salamimetoden. Man har altså skåret projektet op i delelementer og nøjes med kun at tage nogle få dele, som man har miljøvurderet. Det mener jeg ikke er foreneligt med de regler, der er," sagde Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet, tilbage i marts. Hos selskabet By og Havn, som står for byggeriet for Københavns Kommune, oplyser udviklingsdirektør, Ingvar Sejr Hansen, at de er klar til at svare på flere spørgsmål fra EU, selvom byggeriet ikke udskydes. "Folketinget har på baggrund af en omfattende miljøvurdering godkendt anlægget af Lynetteholm. Vi har noteret os, at EU-Kommissionen ved mødet i Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender 1. september bekræfter, at der efter EU-Kommissionens vurdering ikke er noget, som tyder på, at Danmark ikke har levet op til reglerne. Og derfor arbejder vi selvfølgelig trygt videre med Lynetteholm, og vi står til rådighed for alle ønsker om yderligere oplysninger, der kan belyse miljøforholdene ved Lynetteholm," siger Ingvar Sejr Hansen til B.T.
Kilder: B.T., mandag, s. 12

Institutionelle anliggender: Vi skal være verdensmestre i social innovation
Information mandag bringer et debatindlæg af Dorthe Petersen og Anders Folmer Buhelt. Henholdsvis administrerende direktør for Plan Børnefonden og akademichef for Akademiet for Social Innovation. De skriver blandt andet: "Som samfund skal vi - ligesom vi investerer i idrætten - investere i, at vi kan skabe løsningerne på de store samfundsproblemer. Og vi skal skabe et økosystem, der giver gode betingelser for, at individer og organisationer med de gode løsninger på vores fælles samfundsproblemer kan vokse og skabe resultater. Og vi skal fejre det, når vi lykkes. [...] Det hele starter nok med en erkendelse af, at vi er fælles om vores samfundsproblemer og fælles om at løse dem. Løsningerne skal ikke kun komme fra Christiansborg eller kommunalbestyrelseslokalerne - de skal også komme fra virksomheder, ngo'er, medarbejdere i kommuner og regioner. [...] Uanset hvad er det på tide, at Danmark kommer ind i kampen, når det gælder social innovation. Derfor er vi i Akademiet for Social Innovation utrolig glade for, at vi i samarbejde med Dansk Design Center (DDC) og med opbakning og økonomisk støtte fra Den Europæiske Social Fond kan lancere platformen KOTE 0. KOTE 0 er Danmarks nye mødested og videnshub for alle, der arbejder med social innovation i Danmark - og dem, som gerne vil. Ambitionen med KOTE 0 er at skabe et økosystem og bane vejen for en national strategi, så social innovation bliver politisk prioriteret og får de nødvendige investeringer - både offentlige og private. Ligesom vi ser det i mange af vores nabolande, i EU-Kommissionen og fora som World Economic Forum og OECD, der alle har social innovation højt på dagsordenen."
Kilde: Information, mandag, s. 17

Klima: Corona-krisen farver danskernes 440 milliarder meget grønnere
Jyllands-Posten mandag skriver, at C02-aftrykket fra danske aktiefonde på seks måneder er faldet med ni procent. Det viser nye tal fra Finans Danmark. De nye tal bringer investeringsforeningerne tættere på målsætningen om at kunne reducere CO2-aftrykket med 75 procent i 2030. En stor del af reduktionerne er relateret til coronakrisen. "Nedlukningerne både nationalt og internationalt har sænket CO2-aftrykket i mange selskaber, da deres produktion har været reduceret. I takt med genåbningerne af både Danmark og resten af verden må vi forvente, at selskabernes udledninger vil stige igen. Og det vil stille endnu større krav til os som kapitalforvaltere, når vi skal arbejde for at reducere CO-2aftrykket endnu mere frem mod 2030," siger Peter Kjærgaard, Nykredits direktør for Wealth Management. Peter Kjærgaard understreger, at klimakampen ikke kun skal kæmpes i EU og andre udviklede lande, som er godt i gang med den grønne omstilling. For ham er det derfor positivt, at syv procent af investeringerne i danske aktiefonde er placeret i vækstlande som for eksempel Indien og Brasilien. "Vi skal ikke bare investere i de grønne virksomheder herhjemme og i Europa, men også påtage os de sværere opgaver såsom at være aktive ejere og udnytte vores aktieposter til at engagere os i udviklingslandenes virksomheder og hjælpe dem ind på en grønnere kurs," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Færre i skole. Det truer børns vej ud af fattigdom
I Kristeligt Dagblad mandag kan man læse, at Red Barnet vurderer, at op imod 16 millioner børn ikke kommer tilbage i skole efter coronapandemien er overstået. Uddannelse er ellers en menneskeret, indskrevet i FN's menneskerettighedserklæring, og børns manglende skolegang er et alvorligt problem, der både hindrer udviklingen i lavindkomstlande, og som i sidste ende kan føre til større ustabilitet i verden, lyder det i en rapport fra Red Barnets internationale afdeling, der udkommer i dag. "Hvis man ikke får lært at læse, skrive og regne, får man meget svært ved at få sig et ordentligt liv som voksen. Uddannelse er enormt vigtig for at sikre børnene et bæredygtigt liv på sigt,” siger Helle Gudmandsen, international uddannelseschef i Red Barnet. Det er især faktorer som krig og konflikter, klimaforandringer, manglende adgang til coronavacciner, angreb på skoler og interne fordrivelser, som truer børnenes adgang til uddannelse. Fattigdom er også en stor det af problemet. Det siger den amerikanske udviklingsøkonom Jeffrey Sachs fra Columbia University. "FN's støtte til undervisning er stærkt underfinansieret, USA er splittet og ikke i stand til at mobilisere en indsats mod problemer uden for egne landegrænser, og i EU mangler man en fælles udenrigspolitik, der kan have fokus på området. Det kræver i bund og grund ikke en særlig stor eller dyr indsats at forbedre børns adgang til uddannelse i betydelig grad, men den samlede indsats halter," siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Finansielle anliggender: ECB ventes at skrue støtteopkøb ned
Børsen skriver mandag, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i fjerde kvartal ventes at skrue ned for tempoet af støtteopkøb af statsobligationer (PEPP). Det forventes, at ECB-topchef Christine Lagarde kommer med en melding om opkøbene på et rentemøde tirsdag. Den østrigske centralbankchef Robert Holzmann, som også er medlem af ECB's styrelsesråd, luftede i starten af ugen tankerne om, at man på rentemødet kommer til at diskutere, hvordan den vil fase pandemistøtten ud og fokusere på, hvad man kan gøre for at nå målet om en inflation på 2 procent.
Kilde: Børsen, s. 14

Interne anliggender: Toppolitiker: Tyskland er truet af Kina
Børsen skriver mandag, at Kina, ifølge Die Grünens udenrigspolitiske talsmand Omid Nouripour, truer Tysklands suverænitet. Hvis partiet kommer til magten i Tyskland efter valget, vil tiden med Tyskland som due over for Kina være forbi. Omid Nouripour siger meget direkte, at Kina udgør en trussel mod Tysklands suverænitet og som en systemisk rival vil komme i toppen af partiets dagsorden, hvis Die Grünen - som meget tyder på - kommer med i en koalitionsregering efter valget til Bundestag 26. september. Forbundskansler Angela Merkel har, sammenlignet med især USA, langtfra været konfrontatorisk. Det er sket af hensyn til tysk erhvervsliv, der har Kina som det næststørste eksportmarked med en eksport sidste år på knap 110 milliarder dollar, svarende til 8,0 procent af den samlede tyske eksport.
Kilde: Børsen, mandag, s. 16

Finansielle anliggender: Et spørgsmål piner stadig økonomerne: Hvorfor er renterne faldet så meget?
I Børsens Perspektiv mandag, skrevet af økonomiredaktør Kenneth Praefke, kan man blandt andet læse: "Den timelange debat slutter med, at CBS-professor Jesper Rangvid stiller et spørgsmål, der får hele konferencesalen til at grine. På en lille scene i det nybyggede Scandic hotel i Kødbyen i København står Mads Kieler, der er afdelingschef i Finansministeriet, overvismand Carl-Johan Dalgaard og Thomas Harr, der er vicedirektør i Nationalbanken. 'Så,' spørger Jesper Rangvid, 'efter de oplæg vi har hørt i dag, hvordan har I det så med jeres renteskøn'. Både vismændene, Finansministeriet og Nationalbanken forventer, at renten vil stige markant i fremtiden. I 2050 regner de med, at renten på en tiårig statsobligation vil ligge mellem 4 og 4,75 procent. I dag låner staten til en rente under nul. Mads Kieler lægger for. “Det er noget, som vi må tænke mere over,” siger han og lover så, at Finansministeriet vil kigge på den økonomiske litteratur igen og se, om der er kommet nye ting frem, siden sidste gang de kiggede. [...] Ud over de danske økonomers paneldebat forløber dagen nogenlunde sådan her: Det centrale spørgsmål Først taler nationalbankdirektør Lars Rohde. Han kalder rentefaldet det vigtigste spørgsmål at prøve at forstå i moderne makroøkonomi og for de finansielle markeder. For det har betydning for alle: Virksomheder, finansielle institutioner, helt almindelige husholdninger og den økonomiske politik. [...] Efter frokost følger yderligere to talere, Claus Brand fra Den Europæiske Centralbank og Alan M. Tayler fra UC Davis. De har endnu to bud på, hvorfor renterne er faldet. Der er mange forklaringer: at vi lever længere og derfor sparer mere op til flere år på pension; at produktiviteten er faldet, og det derfor er blevet mindre attraktivt at investere; at mindre risikoappetit har øget lysten til at eje sikre statsobligationer, hvor rentefaldet har været størst."
Kilde: Børsen, mandag, s. 12-13

Klima: Klimaaktivist til regeringen: Gasledningen til Lolland-Falster er en ydmygelse, som må lede til kursskifte i klimapolitikken
Martin Collignon, COO i Tomorrow Aps og medlem af klimabevægelsen, skriver: "Sagen om gasledningen til Lolland-Falster bør være en advarsel til alle, der har med klimapolitik at gøre. Et hav af forskere, organisationer og virksomheder advarede mod den. [...] I februar kom afgørelsen, som mange havde ventet på. Efter mange bønner fra Dansk Industri, biogasindustrien, lokalpolitikere og Nordic Sugar kunne klimaministeren fortælle, at Lolland Falster endelig vil blive koblet på gasnettet med en ny 115 kilometer lang gasledning. Beslutningen kan ikke have været nem for Dan Jørgensen (S). Tallene fra hans eget ministerium viste ingen klimagevinst eller nye jobs og et samfundsøkonomisk tab i størrelsesordenen 700 millioner kroner. [...] Men pointen om arbejdspladser var den vigtigste. Statsministeren, Mette Frederiksen, og indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek (S), var også ude og fortælle, at de truede arbejdspladser i Nakskov og Nykøbing Sjælland nu var fredede. Det var også argumentet, som Lea Wermelin (S) brugte i Bruxelles under hendes mislykkede forsøg på at overbevise EU-Kommissionen om, at man skulle undtage Nordic Sugar fra europæiske miljøkrav indtil gasledningens tilkobling. [...] Derfor er det en lussing til Dan Jørgensen og en hån mod regeringen, når Nordic Sugars direktør i et interview med Altinget fortæller åbent, at virksomheden egentlig var klar på at bruge flydende naturgas, uden at det ville koste nogle andre en ekstra krone, inden muligheden for at få en billig gasnettilkobling opstod. Med et par sætninger undsiger direktøren hele regeringens argumentation: det med at fabrikkerne skulle lukke kom i hvert fald ikke fra Nordic Sugar eller deres allierede."
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Færøernes regeringsleder: Vi skal vedkende, at Vesten er vores sikkerhedspolitiske førsteprioritet
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Bárður á Steig Nielsen, Formand for Sambandsflokkurin og Færøernes lagmand. Han skriver blandt andet: "Jeg er uenig med dem, der vil ligestille Kina, Rusland og USA i en sikkerhedspolitisk sammenhæng. Vi samarbejder godt med alle tre stormagter, men når det gælder sikkerhedspolitik er og forbliver det Vesten, vi orienterer os mod. [...] Færøerne hører sammen med vores nabolande til NATO. Vi har via rigsfællesskabet været en del af forsvarsalliancen siden 1949. NATO er grundlaget for sikkerhed og varig fred i den vestlige verden. Også her hos os. Vi støtter og kan se os selv i den samfundsorden, som vores allierede står for: demokrati, retssamfund, frihedsrettigheder og fri markedskonkurrence. I sikkerhedspolitisk sammenhæng er Færøerne en del af en større helhed. Vi bør bidrage med vores del af det fælles forsvar i Nordatlanten. Vi bør sammen med vores allierede sørge for, at færingernes sikkerhed og færøske sikkerhedsinteresser bliver varetaget. [...] Vores primære mål har altid været, at vi ønsker at samarbejde og at styrke samhandlen med alle de store importerende lande i verden. Derfor har vi samarbejdsaftaler og handelsorganisationer med disse lande. For nylig indgik vi en aftale med USA, som vil styrke samarbejdet inden for handel, forskning, kultur og uddannelse. Dernæst arbejdes der løbende på at styrke samarbejdet med vores nærmeste nabolande i EU. Striden mellem stormagterne USA, Rusland og Kina synes at tage til i styrke. Det har blandt andet medført, at alle tre stormagter viser vores nærområde interesse og ønsker at samarbejde med os. Derfor bør Færøerne - som de fleste lande omkring os - prioritere et åbent og transparent samarbejde med blandt andet Rusland og Kina om relevante sager af fælles interesse. [...] Vores strategiske position i Nordatlanten er ikke til salg for højestbydende. Vi er en fast bestanddel af den vestlige verden og NATO. Denne situation forhindrer hverken samarbejde eller samhandel med alle stormagterne, ej heller at vi fortsat varetager vores interesser over for lande, som har en anden forsvarspolitisk forankring end vi."
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Centralt tal om evakueringen i Afghanistan mangler: "Ekstremt mystisk"
I Berlingske søndag kan man læse, at Udenrigsministeriet ikke kan oplyse, hvor mange personer, som forgæves har bedt om Danmarks hjælp til at blive evakueret fra Afghanistan. "Det er lykkedes at hjælpe 1.000 personer til Danmark, men den tilbageværende gruppe udgør 88 personer," skrev ministeriet i en pressemeddelelse søndag aften. Berlingske kunne onsdag fortælle, at ikke alle er blevet optaget på evakueringslisterne, og den danske ngo MMCC har anmodet om, at 35 personer, ngo-ansatte og deres familier, kom til Danmark, men de blev aldrig sat på evakueringslisterne. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde ellers 17. august lovet Folketingets partier, at også udsatte ansatte i danske ngo'er ville blive hjulpet ud af Afghanistan. Udenrigsordfører for Det Radikale Venstre, Martin Lidegaard, mener, at tallet for, hvor mange personer Danmark har sagt nej til at hjælpe, er interessant. "Det er selvfølgelig relevant at få oplyst tallet. Men det er en svær afgrænsning for ministeriet, for mange kan have søgt, uden at det har været relevant at evakuere dem til Danmark. Det ville blive for meget, hvis man tog alle ngo-ansatte med blot den mindste indirekte danske tilknytning op til Danmark," siger han. Politisk blev der - uagtet store uenigheder blandt aftalepartierne om forløbet, som Berlingske beskrev i lørdagsavisen - i praksis sat et loft for, hvor mange ngo-ansatte Danmark maksimalt kunne tage. Ifølge Berlingskes oplysninger har loftet i første omgang været på 50 personer, men er sidenhen hævet til 70 personer. I en e-mail til Berlingske afviser Udenrigsministeriet fuldstændigt, at de efterspurgte oplysninger om det samlede personantal og antallet af afviste ansøgere bliver tilbageholdt. Desuden oplyser Udenrigsministeriet, at loftet for antallet af personer, der tilbydes evakuering, er nået, hvad angår særligt udsatte personer og lokalansatte ved NATO, EU og FN.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 14

Institutionelle anliggender: Tysk professor advarer: Demokratiets dødsøjeblik sniger sig langsomt ind på os - her er modgiften
Berlingske bringer søndag et debatinterview med den tyske idéhistoriker og Princeton-professor Jan-Werner Müller. Interviewet drejer sig om det borgerlige Europa samt autoritære ledere, som angriber demokratiet. "Ser man på Europa i dag, er det et kæmpemæssigt problem og en kæmpemæssig kløft, at vi nu har to mere eller mindre autokratiske stater i EU," siger han og henviser til Polen og Ungarn, hvis justitsreformer og medielovgivning har bragt de østeuropæiske nationer på kant med EU. Højreautoritære magthavere som Ungarns Viktor Orbán, Tyrkiets Recep Tayyip Erdoğan og Indiens Narendra Modi excellerer ifølge Jan-Werner Müller netop i denne gradvise aflivning af centrale demokratiske institutioner. De mestrer 'populismens kunst'. "Som ledere er de særligt dygtige til at underminere demokratiet særdeles langsomt og metodisk, mens man aldrig har fornemmelsen af det kritiske øjeblik, hvor det er liv og død. Det er det, der efter min mening er vigtigt at forstå korrekt. Med østudvidelsen i 2004 ville meget få stemmer have advaret mod, at man kunne vende fuldstændig op og ned på de resultater, som konsolideringen af et liberalt-demokratisk system har skabt. Ikke desto mindre er det netop det, der er sket. Mens vi så til. Og i en vis grad med vores egen meddelagtighed," siger han.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 44-45

Arbejdsmarkedspolitik: Landboforening: Udenlandsk arbejdskraft stiller større krav til landmanden
Vittus Bernlow, teamleder for HR & Rekruttering, Agri Nord, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Vi har akut mangel på arbejdskraft i dansk landbrug. Derfor er vi nødt til at rekruttere fra udlandet. I dag får vi arbejdskraft fra EU-lande, men også fra Ukraine, og vi ser en stigende interesse fra Indien. Vi er meget glade for, at udlændingene vil arbejde i vores erhverv, men det kræver en ekstra indsats fra landmandens side. [...] Landmanden skal sørge for at uddanne de udenlandske medarbejdere i at være selvstændige og tage ansvar. De kommer fra en helt anden kultur og skal lære, hvordan vi gør her i Danmark. Jeg oplever ofte, at landmanden forsømmer den opgave, og ofte skal den udenlandske medarbejder løse flere og flere ansvarsfulde opgaver og får måske ledelsesansvar. Her er det afgørende, at han eller hun er blevet grundigt uddannet og oplært. [...] Der er ingen tvivl om, at landmanden har et stort ansvar for at sikre, at der er nok og kvalificeret arbejdskraft i landbruget. Men det ville være en stor hjælp, hvis lovgivningen også understøttede vores indsats. Det er sådan, at EU-borgere udenfor EU skal have en løn på mindst 26.100 kroner. Det vil landmændene gerne betale, men de opfordrer til, at kravet først gælder efter 18 måneders praktik og ikke kun 12 måneder, som reglerne er i dag. Hvis en medarbejder skal have 26.100 kroner i løn, så skal han også have nogle kompetencer, og det er nemmere at opnå efter 18 måneder end kun 12 måneder. Rygtet om, at der er mange regler, der kan være vanskelige at opfylde i Danmark, er nået til Ukraine, og der er flere, der fravælger os på grund af det. Det har vi simpelthen ikke råd til. Loven er nødt til at understøtte, at vi kan hente arbejdskraft fra andre lande – også udenfor EU."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Kirkeligt set: Schuman byggede det europæiske fællesskab på katolsk sociallære
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Marie Hammershøy, generalsekretær, Caritas Danmark blandt andet: ”Det bliver interessant at se, hvordan det seneste solidaritetsprojekt, de økonomiske pakker, som skal genoprette EU-landene efter pandemiens hærgen, kommer til at fungere i de forskellige lande. I Danmark vil vi få grøn omstilling for (næsten) alle pengene. Desuden er Konferencen om Europas Fremtid for nylig skudt i gang. Det er et stort fælleseuropæisk demokratisk projekt for en åben, inkluderende og gennemsigtig debat med borgerne om en række vigtige prioriteter og udfordringer. Jeg har i min levetid oplevet et Europa af solidariske naboer som har løftet hinanden og revet grænser ned, og jeg er personligt en stolt supereuropæer. Så meget, at jeg blandt andet har været i Schengen og skåle for den frie bevægelighed med borgmesteren der. Jeg kan varmt anbefale den lokale Mosel-vin. Jeg deltager også gennem organisationsarbejde i Konferencen om Europas Fremtid, og jeg prøver at gøre det i Schumans ånd. For jeg har i mit liv nydt ufattelig godt af friheden i EU, de sociale rettigheder og den fri bevægelighed, som gjorde det muligt og nemt for mig at bosætte mig og arbejde i andre EU-lande. [...] At mange danskere har et mere køligt forhold til Europa, skyldes måske, at vi har haft tradition for at besætte vores pladser i Europa med sekunda-politikere og naysayers, der har siddet med korslagte arme og været imod. Det bør dog være tydeligt for enhver, at når man sender folk som for eksempel Margrethe Vestager (R) og Morten Løkkegaard (V), så er der ingen grænser for hvor meget indflydelse Danmark kan have i Europa. Og dermed i verden.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8

Sundhed: Seniorforsker: Hvad driver vaccineskepsissen?
Maja Kluger Dionigi, ph.d. og seniorforsker ved tænketanken Europa, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad lørdag blandt andet: ”Med et EU-gennemsnit på 57 procent ligger EU nu et pænt stykke foran USA's 51 procent. [...] Men bag EU's tilsyneladende vaccinesucces gemmer sig markante landeforskelle. 9 ud af 27 EU-lande har endnu ikke formået at færdigvaccinere bare halvdelen af deres borgere. Statikken viser et klart øst-vestskel, hvor de central- og østeuropæiske EU-lande halter bagefter. [...] Vaccineskepsis er hovedforklaringen på det sløve tempo i dele af EU. Det tæller borgere, der enten helt afviser vaccination (de såkaldte ”antivaxxers”) eller først vil vaccineres senere (”vent og se”). [...] Europa-Kommissionen har over sommeren gået vaccineskeptikernes bevæggrunde efter i sømmene med en særlig Eurobarometer-meningsmåling om EU-borgernes holdninger til covid-19-vaccination. Undersøgelsen er baseret på 26.106 interviews med et repræsentativt befolkningsudsnit fra alle EU-lande. Den viser, at vaccineskeptikeren i alle EU-lande typisk er yngre (under 39 år), bor i mindre byer og i højere grad indhenter information fra sociale medier og deres omgangskreds end fra myndigheder og morgenaviser. [...] Vaccinetilhængerne har høj tillid til nationale myndigheders håndtering af og information om covid-19. Modsat deler skeptikerne et kritisk syn på deres respektive regeringers vaccinestrategi og har mindre tillid til offentlige myndigheders covid19-information end EU-gennemsnittet. Det billede er særligt udtalt i Central- og Østeuropa, der også hører til de EU-lande med den laveste tillid til nationale myndigheder generelt, og hvor desinformation om covid19-vaccinerne er udbredt. Desinformation og lav tillid til myndigheder går ofte hånd i hånd. [...] Vaccinationstilslutningen blandt etniske minoriteter er netop et problem herhjemme. Etnisk baggrund indgår ikke i EU-Kommissionens undersøgelse, men den danske tendens er ikke ny. [...] Lav vaccinationstilslutning blandt etniske minoriteter er også fundet i Irland, Storbritannien og USA. Her er årsagerne blandt andet dårlig adgang til sundhedsvæsenet, ringe information om vaccinevigtigheden og fejlopfattelser om risici og fordele forbundet med vaccinen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9

Migration: Briter styrker hjælpen til afghanske ansatte
Storbritannien har besluttet at give afghanere, som har hjulpet landet i Afghanistan, permanent opholds. I Danmark tildeles der kun midlertidigt ophold. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. ”Ved at tilbyde omgående, ubegrænset adgang til at blive sikrer vi dem, der har forladt deres hjem, alle muligheder for en fremtid medstabilitet og sikkerhed,” udtaler Storbritanniens indenrigsminister Priti Patel. I august aftalte et bredt politisk flertal i Danmark at tilbyde beskyttelse til afghanere, der indenfor de seneste to år har arbejdet på den danske ambassade eller for det danske forsvar i Afghanistan. Det er sidenhen udvidet til alle, der på et tidspunkt har arbejdet for Danmark. Beskyttelsen er dog midlertidig og sat til to år. Afghanere kan ligesom andre udlændinge søge om at få lov til at blive i Danmark. Den linje fastholder Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S): ”Ingen ved jo, hvordan fremtiden ser ud i Afghanistan. Derfor mener jeg, at det er fornuftigt, at vi i første omgang tilbyder de evakuerede afghanere en midlertidig opholds- og arbejdstilladelse,” udtaler Mattias Tesfaye i en mail. Blandt regeringens støttepartier er der opbakning til kun at give afghanerne midlertidigt ophold.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 15

Udenrigspolitik: Den svære dans med Taliban begynder
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil ikke anerkende Taliban-styret i Afghanistan, før det lever op til en række betingelser. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. ”Det er helt grundlæggende, at Taliban garanterer udenlandske statsborgere og afghanere, som andre lande har tilbudt at tage imod, frit lejde for at forlade landet. Det er også klart, at vi må stille krav om respekt for menneskerettigheder, og at landets øvrige internationale forpligtelser overholdes. Her vil jeg arbejde for at lægge et massivt internationalt pres sammen med andre lande. Verdenssamfundet skal måle Taliban på deres handlinger - ikke på deres løfter og ord. Derfor skal vi også stille klare krav til dem,” skriver Jeppe Kofod.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Klima: Om 24 år skal industrigiganten Tyskland være klimaneutral, men vejen derhen er tabu i valgkampen
I den tyske valgkamp mener alle partier, pånær AfD, at Tyskland over de kommende årtier skal bevæge sig mod at være CO2-neutralt. I valgkampen undgår man bare at tale om, hvordan man skal nå i mål med dette. Det skriver Information lørdag. Omstillingen kan medføre store økonomiske – og geopolitiske konflikter. ”Tysklands økonomi, samfund og sociale sammenhold står virkelig overfor en skillevej,” siger Marcel Fratzcsher, økonomiprofessor og leder af det økonomiske institut DIW i forbindelse med emnet. Manfred Güllner, chef ved analyseinstituttet Forsa mener, at det helt store spørgsmål er, hvordan Tyskland skal forberede omstillingen således, at de stigende CO2-priser ikke bliver ødelæggende for industrien. Men der tales ikke meget om i valgdebatterne mener Manfred Güllner: ”Klimapolitikken er blevet overvurderet i forhold til tyskernes beslutning om, hvor de sætter deres kryds. Folk ser det som et vigtigt emne, men de handler jo ikke efter det, hverken politisk eller som forbrugere,” forklarer Güllner. Og energiomstillingen frygtes at blive en potentiel jobdræber i Tyskland. En jobdræber, der kan medføre social uro. I Duisburg frygter værftet, at deres grønne stål ikke vil kunne konkurrere med Kinesisk stål, som udgør halvdelen af verdens stål. EU forsøger at hindre dette scenarie med introduktionen af en carbon border adjustment tax, den såkaldte CO2-told, som skal sikre fair konkurrence for CO2-fattige produkter og klimaprogressive lande. Det kan dog give bagslag for Tyskland, hvis der svares igen overfor CO2-tolden med forhøjede importskatter på eksempelvis tyske biler. ”Europa kan nok ikke komme udenom en form for carbon border adjustment tax,” siger ThyssenKrupps talsmand Mark Stagge, og fortsætter: ”Men, vi ønsker selvfølgelig at gøre sådan en grænseskat overflødig med CO2-neutrale teknologier, der er konkurrencedygtige.”
Kilde: Information, lørdag, s. 10-13

Klima: Den billigste energi er den, vi ikke bruger
I en kommentar i Information lørdag skriver Jørgen Steen Nielsen, journalist på Information, blandt andet: ”Der er grænser for selv grønne løsninger som sol og vind - til gengæld er der enorme potentialer i energieffektivisering og -besparelse. Men vi skal gøre det rigtigt og konsekvent, for ellers risikerer vi bare at flytte rundt på problemerne. [...] Skal vi undgå klimakatastrofer, skal vi spare på energien. Den energi, vi ikke bruger, er både den billigste og mest klimavenlige. Vi skal gennemføre en megawatt-revolution frem for at etablere flere megawatt, som den amerikanske fysiker og energispareguru Amory Lovins fra Rocky Mountain Institute begyndte at sige omkring 1990 og har gentaget lige siden. Forbrugerne er ikke interesserede i kilowatt-timer, liter benzin eller kubikmeter gas, de er interesserede i de serviceydelser, energien kan levere. Energien er et middel til at nå sociale mål, ikke et mål i sig selv, siger Lovins. Så at opfylde rimelige velfærdsmæssige mål med mindst muligt input af energi er sagens kerne. [...] Det er derfor, at der nationalt som internationalt sættes mål for energieffektivisering. EU-Kommissionen foreslår for eksempel, at EU-landene hæver deres bindende mål for energibesparelser fra 0,8 procent om året til 1,5 procent. Og det er derfor, at producenter af hårde hvidevarer, elektronik, lyskilder, maskiner m.m. arbejder for stedse lavere elforbrug i produkterne. Derfor, at bilfabrikanter får bilerne til at køre stadig længere på literen. Derfor, at huse bygges eller renoveres med bedre isolering og trelagsglas i vinduerne.”
Kilde: Information, lørdag, s. 22

Interne anliggender: Altid lige der, hvor magten var
I forbindelse med, at Angela Merkel fratræder som tysk kansler, skriver Information om det eftermæle, den tyske politiker efterlader sig. I forbindelse med hendes politiske karriere beskrives det både som en svaghed og en styrke, at hun overvejer, lader sig rådgive, tænker og så beslutter sig, og at denne proces nogle gange er for langstrakt. Merkel tog først affære i sidste sekund, da finanskrisen var ved at trække tæppet væk under den europæiske økonomi i 2008. Under flygtningekrisen i 2016 indgik hun ikke en flygtningeaftale med Tyrkiet, før hendes hjemlige rolle som kansler stod til at blive truet af krisen. Og i 2020 slog hun i sidste sekund til og overtrumfede de EU-lande, der var imod en corona-redningsfond for de Sydeuropæiske lande. Information skriver, at fremtidige historikeres beskrivelse af Merkel-æraen i EU vil være tvetydig. Formåede hun at holde sammen på EU eller gjorde hun kløften mellem Syd- og Nordeuropa dybere? Og skræmte hun østeuropæere og briter med sin flygtningepolitik? EU ser ud til at være i værre tilstand nu, end da Merkel kom til. Højrepopulister har vundet frem i flere lande, og Storbritannien er trådt ud af unionen. Der kan være mange årsager, men Merkel har konstant forsøgt at placere Tyskland i midtersporet, og derfor giver hendes støtter hende æren for, at hele EU-butikken ikke er røget i luften.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Sundhed: Forlig i strid om vacciner
Der er blevet indgået forlig mellem EU og AstraZeneca i en sag om manglende vaccineleverancer. Det skriver B.T. lørdag. Ifølge oplysninger fra EU-Kommissionen så betyder forliget, at AstraZeneca skal levere samlet 300 millioner vacciner til EU inden slutningen af marts 2022. Antallet er lig den mængde vaccinedoser, som var aftalt ifølge den oprindelig kontrakt med EU. De første 100 millioner doser er allerede leveret, 135 millioner doser skal være leveret inden udgangen af på dette år, og resten skal været i EU’s hænder inden april 2022.
Kilde: B.T., lørdag, s. 10

Udenrigspolitik: Rivegilde om Evakuering i Afghanistan fik Kofod til at se rødt
Udenrigsministeriets evakuering af afghanere fører nu til en voldsom, intern ballade blandt Folketingets udenrigsordførere og udenrigsminister Jeppe Kofod (S), skriver Berlingske lørdag. Jeppe Kofod er blevet kritiseret for på den ene side at tale evakueringsindsatsen op, mens hans ministerium arbejdede med et loft for selvsamme. ”Jeg har hørt meget i over 20 år i politik, men kritikken fra Venstre og Konservative om ngo-evakuering er simpelthen helt uden for nummer. I aftalen vi lavede den 11. august ville de borgerlige slet ikke høre tale om at evakuere dem. Vi kunne ikke engang få de borgerlige med på en konkret dansk forpligtelse til at tage lokalansatte fra NATO, FN og EU,” skriver Kofod til Berlingske. Berlingske har udover Kofods bemærkninger også set dokumenter fra Udenrigsministeriet, der beskriver et maksimalt antal af personer, der kan evakueres og det er netop det loft og den videre skæbne for efterladte ngo-ansatte i Afghanistan, som nu er stridens kerne. Marcus Knuth, udlændingeordfører for De Konservative, kan ikke forstå begrundelsen fra ministeriet om, at der var kapacitetsproblemer. ”Jeg kan slet ikke erindre, at der på noget tidspunkt var tale om et loft. Nu kommer en masse røde partier og siger, at det var der, og de siger også, at jeg var imod at evakuere ngoansatte. Det er jeg simpelthen så træt af,” siger Marcus Knuth
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4-5

Sundhed: Tysklands Brostrøm: For få er vaccineret
Flere EU-lande halter markant efter med vaccinerne og fra Tysklands svar på Søren Brostrøm, Christian Drosten, chefvirolog på universitetshospitalet Charité i Berlin, lød det i den forgangne uge, at tyskerne igen skal til at reducere kontakten til andre allerede fra oktober, da for få tyskere er færdigvaccineret. Forleden meddelte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at 70 procent af indbyggerne i EU er færdigvaccinerede, men der er stadig mange EU-lande, som halter efter. Visse steder i Tyskland er andelen af færdigvaccinerede helt nede på 41 procent og nye tal viser, at under 16 procent er færdigvaccinerede i Bulgarien og i Rumænien er tallet 27 procent.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 16

Det digitale indre marked: EU tvang Irland til at give en milliardbøde til Facebook
Klager over de store techselskaber strander normalt i det irske datatilsyn, der håndhæver databeskyttelsen på vegne af de omkring 500 millioner indbyggere i EU, men nu har de øvrige EU-lande for første gang tvunget Irland til at håndhæve den fælles databeskyttelse, skriver Politiken søndag. Mange, herunder officielle instanser som EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og EU-Domstolen, har kritiseret det irske datatilsyns passivitet og selv det irske parlament kritiserer den øverste chef Helen Dixons håndtering af techselskaberne. ”Tilliden til, at oprindelseslandet kan håndhæve reglerne, er brudt,” sagde Margrethe Vestager, ledende næstformand i kommissionen med ansvar for digitalisering under et pressemøde.Derfor mener hun, at kommissionen skal have mulighed for at gribe ind i grænseoverskridende sager i kommende EU-lovgivning. Sagen handler konkret om, at WhatsApp, der er ejet af Facebook, skanner brugernes kontakter, men de bruger informationerne til meget mere, end det umiddelbart fremgår af de betingelser, som brugeren har godkendt, og da sagen blev sendt op til Det Europæiske Databeskyttelsesråd, blev Irland kørt fuldstændig over. Facebook skal tvinges til at fortælle deres brugere i klart sprog, hvad de bruger deres data til, og hvem de deler dem med og bøden er blevet sat op til 1,7 milliarder kroner.
Kilde: Politiken, søndag, s. 15

Finansielle anliggender: Ugen der kommer: Det går godt i eurozonen – krykkerne skal væk
På rentemødet i ECB torsdag indledes den første og såre forsigtige opstramning af pengepolitikken, der for alvor fik løse tøjler sidste år, da covid-19-pandemien ramte eurolandenes økonomi, skriver Børsen søndag.  Meget tyder på, at ECB på torsdag vil sende de første signaler om, at man reducerer opkøbshastigheden i PEPP-programmet, der blev indført i begyndelsen af 2020, fra 80 til 40 milliarder euro om måneden med sigte på at lukke opkøbene helt ned i løbet af 2022.  Analytikere i Nordea peger på, at inflationen i eurozonen nu stiger så hastigt, at høgene i Styrelsesrådet bør vinde gehør for en hastigere stramning. “Vi har længe ment, at Christine Lagarde - og for den sags skyld også Lane - af politiske hensyn skal begynde at lytte mere til høgene, end hun har gjort hidtil,” skriver Nordeas eksperter med henvisning til cheføkonom i ECB, Philip Lane.
Kilde: Børsen, søndag, s. 2-3

Klima: EU-plan vender op og ned på grundlaget for dansk klimapolitik
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken CEPOS. Han skriver blandt andet: ”EU-Kommissionens forslag til grøn omstilling, ”Fit-for-55”, vil gøre den nuværende indretning af dansk klimapolitik endnu mere forfejlet. Den er i forvejen udfordret af et snævert nationalt sigte, som ikke tager hensyn til EU-medlemskabet. Men problemet bliver væsentligt større. I dag er forpligtelserne til at nedbringe drivhusgasserne delt mellem EU og medlemslandene. Udledningerne fra industri, kraftværker og fly er reguleret af det fælles kvotesystem. Resten af udledningerne er det op til medlemslandene selv at begrænse. Hovedelementet i kommissionens forslag er at udvide kvotesystemet til også at omfatte varmeproduktion og transportsektoren. Det vil sige, at langt de fleste udledninger, bortset fra landbrugets, vil blive kvoteomfattet. Det er et godt forslag (om end med en del dårlige ting også). […] Kvotesystemet har længe været stedmoderligt behandlet i dansk klimapolitik. Det er især blevet kritiseret for, at kvoteprisen har været lav. Det er dog ikke en fejl ved systemet, men afspejler dels det rigelige antal kvoter, dels forventningerne til den politiske vilje på klimaområdet. Siden forventningerne begyndte at ændre sig, er prisen steget markant. I det fremtidige system vil der være færre kvoter, og antallet af nyudstedelser vil falde hurtigere end hidtil. Det er disse stilleskruer, som reelt afgør landenes bidrag til klimaet.”
Kilde: Berlingske, lørdag, s.

Detaljer

Publikationsdato

Relaterede links