Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. august 2023Repræsentationen i Danmark33 min læsetid

EU i dagens aviser mandag den 7. august 2023

7. august 2023

Tophistorier

Statsministeren forbereder danskerne på koran-indgreb
Flere af dagens og weekendens aviser bringer artikler debatindlæg og kommentarer i forbindelse med koranafbrændingerne i Danmark og Sverige.Statsminister Mette Frederiksen (S) har annonceret, at koranafbrændinger ikke skal betragtes som ytringsfrihed, men som et spørgsmål om sikkerhed. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Hun argumenterer for, at det ikke er en ytring at sætte ild til en bog, og derfor er det ikke en indskrænkning af ytringsfriheden, hvis Danmark forbyder koranafbrændinger foran f.eks. ambassader, som regeringen har planlagt. Hun mener, at bøger er til for at blive læst, ikke brændt, og at lovændringen er nødvendig for at bevare landets sikkerhed og undgå international isolation. Tidligere udenrigsminister, Per Stig Møller, kalder Frederiksens udtalelser klodsede og påpeger, at det er problematisk at indskrænke basale frihedsrettigheder af hensyn til sikkerhedsproblemer. Udlandsredaktør på Weekendavisen, Anna Libak, påpeger, at presset på Danmark kommer ikke kun fra muslimske lande, men også fra USA og EU. "Som ansvarlig statsminister bliver hun nødt til at forholde sig til, i hvilken grad sagen begrænser Danmarks mulighed for at agere på den internationale scene. Og hun er nødt til at tage stilling til, om denne kamp er værd at tage over for USA, EU og resten af verden," udtaler hun. Mette Frederiksen forsøger at skabe legitimitet om diskussionen og forbereder muligvis et snarligt lovindgreb for at forbyde offentlige koranafbrændinger. En ny meningsmåling viser, at 48 procent af danskerne er enige i at forbyde koranafbrændinger gennem et lovindgreb, mens 30 procent er imod.

Danmark og Sverige står alene i den nye korankrise, da deres vestlige allierede, herunder USA og EU, ikke har givet dem åben og utvetydig støtte. Det skriver Berlingske lørdag. "Vanhelligelsen af Koranen eller af enhver anden bog, der betragtes som hellig, er stødende, respektløs og en klar provokation. Racisme, fremmedhad og lignende intolerance hører ikke hjemme i EU," lød det i en erklæring fra EU´s chef for udenrigsanliggender, Josep Borrell. Forskellige årsager spiller ind i denne situation: For det første har de vestlige lande mere travlt med at distancere sig fra afbrændingerne end at støtte de to medlemslande. Desuden er den globale kontekst ændret, og de vestlige lande har nye fjender, som Rusland og Kina, og ønsker ikke flere konflikter med muslimske lande. Yderligere har Danmark og Sverige ikke markeret klart og tydeligt, at deres kamp er for ytringsfriheden, hvilket gør det svært for andre lande at støtte dem. Den nuværende situation gør det vanskeligt at samle international støtte til disse lande, og OIC (Den Islamiske Samarbejdsorganisation) er også uenig og vil fortsætte deres egen dagsorden. Selvom Danmark og Sverige måske forsøger at indrømme noget for OIC og justere deres lovgivning, vil det ikke nødvendigvis løse konflikten, da OIC fortsat vil arbejde for deres egne interesser uanset indrømmelser.

Det vil ikke overraske chefkonsulenten ved EU's Fælles Udenrigstjeneste, Søren Liborius, hvis det er russiske kræfter, som er involveret i den kontroversielle sms, der opfordrede til hævnaktioner mod folk, der brænder koraner. Det skriver Politiken søndag. "Uden at have den rygende pistol kan jeg sige, at det er et mål fra Moskvas side at skabe så meget intern splid i europæiske lande som muligt", udtaler han og fortsætter: "I Moskva ønsker man at hælde benzin på bålet og er ikke kræsen med hensyn til at række ud til grupper, der kan lave rav i gaden. Både højre- og venstreradikale grupperinger eller andre med en sag, der kan skabe kant til myndigheder i EU-lande. De har ingen ideologiske begrænsninger, så længe de kan sætte folk op imod hinanden og skabe splid". Tidligere har russiske statsmedier udvist opmærksomhed på koranafbrændingerne, og Rusland har en historie med at udnytte konflikter i vestlige lande for at fremme deres egne interesser. Derfor er det ikke usandsynligt, at russiske aktører kan være involveret i sms-kampagnen. Fredag kom det også frem, at den norske sikkerhedstjeneste PST har meddelt, at det er muligt, at en gruppe russiske hackere kan stå bag hele situationen.

Information skriver lørdag, at Rusland anklages for at puste til konflikten om koranafbrændingerne i Danmark og Sverige for at øge splittelsen mellem den muslimske verden og Vesten. Under et besøg i Dagestan i juni talte den russiske præsident Vladimir Putin om koranen, og russiske aktører spreder ifølge svenske myndigheder desinformation om Sverige i forbindelse med koranafbrændingerne. Yevgeniy Golovchenko, forsker i russisk propaganda og desinformation, forklarer, at Rusland har et stærkt incitament til at udnytte situationen for at skabe splid og styrke deres strategiske kommunikation. "Det har været Ruslands strategi i mange år at forsøge at skabe splid og italesætte NATO-landene som lande, der er i moralsk forfald i modsætning til et stabilt og traditionelt Rusland. Hvis man bare ser på russisk strategisk kommunikation inden for de seneste år, har de satset meget på at få indflydelse uden for Europa og USA, for eksempel i Latinamerika, Afrika og dele af Asien," udtaler han og fortsætter: "Så koranafbrændingerne kan være med til at styrke Ruslands strategiske kommunikation over for lande uden for Europa".

Kristeligt Dagblad skriver mandag, at de efterfølgende reaktioner fra den muslimske verden, af de offentlige koranafbrændinger i Danmark og Sverige, har tiltrukket opmærksomhed fra amerikanske medier og udenrigsministeriet. I den officielle erklæring fra det amerikanske udenrigsministerium til pressen udtrykkes der både støtte til ytringsfriheden og forsamlingsfriheden "som grundlæggende elementer i ethvert demokrati". Samtidig understreges behovet for at beskytte religionsfriheden. "Disse demonstrationer skaber grobund for intolerance og vil have betydning for, hvordan muslimer og medlemmer af andre religiøse mindretal frit kan praktisere deres tro i Sverige og Danmark," lyder det. Udenrigspolitisk ekspert Charles Kupchan mener, at spændinger mellem Danmark, Sverige og lande i Afrika og Mellemøsten også påvirker USA's forsøg på at udvide en global koalition mod Rusland. Han bemærker, at det kan skabe udfordringer for at vinde opbakning fra lande i det globale syd i forhold til krigen i Ukraine og forsøget på at isolere Rusland. Han nævner også, at den vestlige alliance omkring USA, Nato og EU er solid, men der er bekymring for øget konkurrence om opbakning fra lande i det globale syd og for øgede spændinger mellem forskellige samfundsgrupper i liberale demokratier som USA og Europa.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var tavs i to uger under koranafbrændingssagen, og det forbliver uklart, hvad hun brugte tiden på ud over at læse bøger og hylde en sportsbegivenhed. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. Mens krisen udviklede sig, annoncerede hun sin sommerferie, og der er rapporter om, at hun har været i Italien. Trods gentagne forsøg på at spørge hende om koran-krisen, svarede hun ikke og viste i stedet sin sommerlæsning frem på sociale medier. Først senere gav hun bløde sofa-interviews om sagen. På spørgsmål om hendes fravær og hvad hun har lavet i de to uger, havde hun ikke mange kommentarer og undlod at besvare spørgsmål om hendes ferie. Statsministeriet har ikke givet yderligere kommentarer om hendes aktiviteter i den periode.

Information skriver lørdag, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ændrer sin tidligere pragmatiske udenrigspolitik til at forfølge juridiske løsninger for at forhindre koranafbrændinger i Danmark. Ifølge ekspert Mikkel Vedby Rasmussen, kommer regeringens vending ikke som en overraskelse. "Regeringen har for længst fortalt os, at verden grundlæggende har forandret sig de seneste ti år, og at den forandring ville få konsekvenser for Danmark. En af de konsekvenser er så det, vi ser lige nu," siger han. Han forklarer, at Danmark er en del af et større politisk spil i verden og er afhængig af at bevare gode forhold til andre lande. "Vi er ikke kun Danmark. Vi er Danmark som en del af NATO, der forsøger at få Sverige optaget som medlem; Danmark som en del af Ukraines støtter i krigen mod Rusland; Danmark som en del af Vesten, der forsøger at trække Sydamerika, Mellemøsten og Afrika over på vores side," udtaler han. Samtidig er der indenrigspolitiske spørgsmål om at fastholde Danmarks suverænitet og demokratiske værdier, mens man navigerer i det komplekse udenrigspolitiske landskab. Hvis Lars Løkke Rasmussen insisterer på, at det skal være tilladt at brænde koranen af foran ambassader i Danmark, vil han risikere at miste kontrollen over sin egen nations udenrigspolitik, mener Mikkel Vedby Rasmussen. "Hvis vi står fast, så må vi betale prisen, og prisen kan meget vel være, at Sverige ikke kommer med i NATO, og at Det globale syd vender næsen mod Kina og Rusland i stedet for os, og hvis vi ender med at få ansvaret for det, så bliver vi isoleret og frosset ude. Af NATO, EU, USA," udtaler han.

Kristeligt Dagblad bringer mandag serien "Sprogligt Set", hvor cand.phil. og forfatter Susanne Staun blandt andet diskuter begrebet "ytringsfrihedsfundamentalisme" i forhold til koranafbrændinger, der er opstået som et emne i Danmark. Hun påpeger, at koranafbrændinger ikke er omfattet af Grundlovens paragraf om ytringsfrihed og betegner de involverede politikere som ytringsfrihedsekstremister snarere end fundamentalister. Hun stiller også spørgsmål ved politikernes dobbeltstandard i forhold til forbud og rettigheder i andre sager. Hun argumenterer for, at koranafbrændinger bør betragtes som politiske handlinger og ikke som en del af ytringsfriheden.

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Tom Jensen, avisens chefredaktør. Han skriver blandt andet: "I denne tid er ytringsfriheden atter under angreb og må værnes. [...] Men eftergivenhed overfor det 21. århundredes pres på vestlige frihedsrettigheder, herunder retten til at ytre sig frit, vil være lige så katastrofal som den appeasement-politik, de øvrige europæiske lande førte over for Hitler i 30erne, mens Tyskland først remilitariserede Rhinlandet og siden besatte Sudeterlandet. [...] Danmark er ikke i fare for at blive militært overfaldet af nogen af de 57 lande i OIC, Organisationen af Islamiske Lande. Men mønstrene i forhold til, hvordan vi som frie demokratier reagerer på pres fra ufrie diktaturer, på trusler og voldelige overgreb er for så vidt sammenlignelige. [...] Forleden var jeg i radioen, i P1 Debat på DR, hvor Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, argumenterede for, at man skulle se dette i et langt større perspektiv. At vores diskussioner om ytringsfrihedens grænser forekommer provinsielle i en verden, hvor lande som Kina og Indien ikke gider alle vores forbehold og betingelser, når der skal indgås aftaler om f.eks. handel, klima eller andet. Jeg er enig i, at perspektivet bør være maksimalt. Men af den modsatte årsag. Det er ikke kun islamistiske despotier, der udfordrer Vestens frihedsidealer i disse år. Det gør også det Rusland, der har invaderet Ukraine, og som åbenlyst puster til ilden i konfrontationen mellem Danmark, Sverige og OIC-landene. [...] Og den danske regering gav sig nu. Straks. Ovenikøbet med den frækhed at fortælle os, at grænserne for den grundlovssikrede ytringsfrihed fremover åbenbart skal kobles til, hvad der lige for tiden måtte være i Danmarks "nationale interesse". Det lyder ildevarslende arbitrært."

Berlingske bringer lørdag en kommentar af Søren Pind, fhv. folketingsmedlem og minister for
Venstre, bestyrelsesformand samt formand for medieansvarsudvalget. Han skriver blandt andet: "Suverænitet. Hvad er det egentlig? Det er det egentlige oversete spørgsmål i sagen om koranafbrændinger. [...] Reaktionerne, hvis Danmark handlede som skitseret, ville være øjeblikkelige, kontante, og det ville ikke holde en uge. Så meget for national suverænitet. Alligevel står Danmark i den situation, hvor man alene sammen med Sverige er det eneste sted på det europæiske kontinent, hvor det er tilladt at brænde koraner af. Ingen andre europæiske lande tillader det. [...] Men spørgsmålet er, hvor langt et lille land kan gå foran alle andre, før det bliver kvast. [...] Denne sag tjener så fint til at illustrere, at yderfløjene har stirret sig blinde på national suverænitet. At man nok så flot kan sidde og påstå en række ting, men hvis omverdenen ser anderledes på det, er det sprøjtende ligegyldigt. Vi har ikke NATO, EU, USA, Frankrig, England eller Tyskland med os i denne sag: Ingen. Vi er alene. Med svenskerne. Og hvor længe mon det holder? [...] Så her er min konklusion: Når man beslutter sig for at afskaffe den form for regler, som har århundreder bag sig, som findes bredt i andre lande og er en del af en fælles oparbejdet erfaring og visdom, så skal man tænke sig grundigt om. Og hvad man skal er at have venner."
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 3, mandag, s. 4, 12; Politiken, søndag, s. 5; Berlingske, lørdag, s. 3, 4-5, 12; Ekstra Bladet, lørdag, s. 14-15; Information, lørdag, s. 4-5, 10-11
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, 3, mandag, s. 4, 12; Politiken, søndag, s. 5; Berlingske, lørdag, s. 3, 4-5, 12; Ekstra Bladet, lørdag, s. 14-15; Information, lørdag, s. 4-5, 10-11 (07.08.2023)

Prioriterede historier

Efter aftalen med EU beskyldes Tunesien for at efterlade migranter i ørkenen uden vand
EU får kritik for sin migrationsaftale med Tunesien, som, ifølge vidner, voldeligt masseudviser migranter fra lande syd for Sahara. Det skriver Politiken søndag. "Den tunesiske regering bør standse kollektive udvisninger, som er i strid med international lov, og omgående muliggøre humanitær adgang til de afrikanske migranter og asylansøgere," udtaler Lauren Seibert, menneskerettighedsforsker, Human Rights Watch. Kais Saied, Tunesiens præsident, benægter masseudvisningerne, og kalder det falske rygter, spredt af NGO’er. EU indgik for to uger siden et strategisk partnerskab med Tunesien, som blandt andet indebærer, at Tunesien skal bistå EU med at bremse migration til Europa. Partnerskabet skal også styrke den trængte tunesiske økonomi for at forhindre tunesere i at søge mod Europa. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, siger, at aftalen er en skabelon for fremtidige, lignende aftaler med andre lande i regionen. Aftalen mellem Tunesien og EU, som i hast er forhandlet på plads af EU-Toppen, Italien og Holland, mødes med hård kritik. Flere juridiske eksperter spår, at aftalen vil føre til brud på flygtningekonventionen og overtræde EU-direktiver om migration. "Præsident Saied, der har afskediget sit parlament, som har smidt dommere i fængsel, som forbyder pressen at skrive om migration, og som nu bruger politistyrken og militæret til at sende folk tilbage til den libyske grænse, tror du virkelig, at han vil respektere menneskerettighederne?" spurgte EU-parlamentariker Maria Arena fra det belgiske socialistparti, for nylig EU-kommissær Ylva Johnson. Flere EU-parlamentarikere udtrykker desuden bekymring for, at EU-midlerne, Tunesien får tildelt, vil blive misbrugt. "Hvorfor skulle Tunesien pludselig ændre sin adfærd? Og hvem skal kontrollere, hvordan pengene bliver brugt," spørger Birgit Sippel, talsmand for den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet. "Jeg synes, vi har et godt samarbejde med Tunesien. Det er vigtigt at styrke dette samarbejde og øge støtten til Tunesien," siger Ylva Johansson i sit forsvar af aftalen med Tunesien.

I et indblik i Jyllands-Posten skriver Poul Funder Larsen, korrespondent på avisen, blandt andet: "Modstanden mod flygtninge i lokalområderne er en varm politisk kartoffel i det østlige Tyskland, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved landets liberale linje på området. [...] Nylige EU-tal viste, at antallet af flygtninge sidste år var på det højeste niveau siden flygtningekrisen, og at Tyskland fortsat er unionens absolut største magnet for asylsøgere. [...] Selvom der er et pænt stykke til niveauet i 2015-16, da mere end 1 mio. asylsøgere kom til Tyskland, har tilstrømningen også skubbet til debatten på landspolitisk niveau. “Situationen er anspændt og meget vanskelig,” sagde Friedrich Merz, formand for det borgerlige CDU, Tysklands klart største parti, ifølge meningsmålinger. “Accepten af at optage yderligere flygtninge synker drastisk,” sagde han tidligere på året. [...] Økonomer peger på, at Tyskland i forhold til flygtningene står med noget af et paradoks. For samtidig med at viljen til at modtage nyankomne daler, har landet i høj grad brug for arbejdskraft, bl.a. til sine store industrivirksomheder. “Vores største konkurrencemæssige svaghed er ikke virksomhedsbeskatningen, men manglen på fagkræfter og demografien,” sagde Moritz Schularick, præsident for det ansete Institut for Verdensøkonomien (IfW) i Kiel til avisen Rheinische Post."
Politiken, søndag, s. 8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (07.08.2023)

Varmerekord i havene burde være umuligt på denne tid af året
EU's klimatjeneste melder ud, at verdenshavene har nået den højeste temperatur nogensinde. Det skriver Politiken lørdag, Jyllands-Posten lørdag, Ekstra Bladet søndag og Berlingske søndag. Politiken lørdag uddyber, at Copernicus onsdag har målt en gennemsnitstemperatur på 20,96 grader celsius for verdenshavenes overfladevand. Målingen er foretaget på et tidspunkt, hvor havene normalt ligger langt fra årets højeste temperatur. Og derfor foruroliger den seneste havtemperaturmåling. "Det, at vi ser rekorden nu, gør mig nervøs for, hvor meget varmere verdenshavene kan blive fra nu af og til næste marts", siger Samantha Burgess, klimaforsker ved Copernicus.
Politiken, lørdag, s. 9; Berlingske, lørdag, s. 9; Ekstra Bladet, søndag, s. 8; Jyllands-Posten, lørdag, s. 15 (07.08.2023)

Finansielle anliggender

Ekspert: Slutspil for Kinas økonomiske mirakel
I indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigspolitiske redaktør, blandt andet: "Prisudviklingen i Kina er gået i stå. På samme tidspunkt som de fleste store vestlige økonomier nærmer sig en sejr i kampen mod inflationen, trues Kina af deflation. Den trussel kan resten af verden ikke tage let på. For deflation med faldende priser betyder udskudt forbrug og investeringer og dermed faldende vækstrater. Når det sker i verdens næststørste økonomi, har det globale konsekvenser. På den positive side vil det sænke priserne for kinesiske produkter, men også reducere Kinas efterspørgsel af bl.a. råvarer og forbrugsgoder, der for andre lande spiller en afgørende rolle for deres indtægter. [...] Allerede i oktober sidste år advarede den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, sine EU-kollegaer om en “massiv finanskrise” i Kina, hvis ikke Beijing fik styr på især krisen i ejendomssektoren. Det citerer Politico to unavngivne EU-diplomater for. Det skete inden kanslerens første rejse til Kina, Tysklands vigtigste eksportmarked. Krisen i Kinas ejendomssektor - i mange år en drivende kraft i økonomien - er siden blevet så dyb, at staten nu spiller den største og dominerende rolle. [...] Vi har ikke set det værste endnu,” skriver avisen i en serie om Kinas økonomi og om, hvordan man “kæmper med at komme af med rusten efter covid-19.” Den risiko er øget, fordi mange lande vil reducere afhængigheden af Kina. Kinas eksport til alle modne økonomier er faldende. Undtagelsen er Rusland, hvor salget er steget med 91 procent, men det udgør kun 3,4 procent af Kinas samlede eksport."
Børsen, mandag, s. 13 (07.08.2023)

Europæisk overregulering truer vitale B-aktier
I en kronik i Børsen skriver Steen Thomsen, professor, Center for Corporate Governance, CBS, blandt andet: "EU-Kommissionen er igen i gang med at udhule den nordiske corporate governance-model ved at regulere brugen af A&B-aktier. [...] EU-Kommissionen ønskede at fremme brugen af A&B-aktier, fordi det var gået op for kommissærerne, at de er en af forudsætningerne for, at den amerikanske teknologisektor har kunnet udvikle selskaber som Google og Facebook. [...] I stedet for afregulering, der vil fremme brugen af A&B-aktier, er der nu udsigt til overregulering, der vil gøre det modsatte, f.eks. vetoret for mindretalsaktionærerne, begrænsninger i hvor mange B-aktier der må udstedes eller at stemmeretsforskelle gøres midlertidige. Den nye regulering vil øge risikoen for, at danske selskaber bliver overtaget af udenlandske og fjerner dermed en del af fundamentet for den danske erhvervssucces. Derfor må Danmark sige fra i forhold til EU-systemet og bremse de absurde forslag. [... ] A&B-modellen fungerer godt i de nordiske lande, der via mindretalsbeskyttelse sikrer investorerne mod værditab i et rimeligt omfang og samtidig har en høj grad af gennemsigtighed, der giver investorerne mulighed for at tage stilling på et oplyst grundlag. Resultat er, at B-aktier er attraktive at investere og handler til stort set samme kurser som A-aktier. Vi har altså noget, der fungerer, og som EU-Kommissionen ikke skal have lov til at ødelægge, fordi vi sover i timen. [...] Hvis de europæiske myndigheder gennem regulering gør det sværere at vælge den mest konkurrencedygtige model, svækker de bare Europas konkurrenceevne yderligere."
Børsen, mandag, s. 23 (07.08.2023)

Økonomisk vejrudsigt for efteråret: Regn og rusk blandet med solstrejf
Berlingske bringer lørdag en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, som blandt andet skriver: "Centralbankerne i de vestlige lande går lige nu en balancegang, som er uden historisk fortilfælde. [...] Garnet er strammet med kraftige renteforhøjelser, men samtidig er man ved at fjerne den enorme mængde af likviditet - elektroniske penge - som er blevet pumpet ud i økonomierne. [...] De lange markedsrenter er steget den seneste uge på trods af de bløde toner fra Washington og Frankfurt. Det skyldes delvist nyheder fra Tokyo, hvor den japanske centralbank stille og roligt er ved at bevæge sig væk fra et årtis ekstremt lempelig pengepolitik, hvor de lange renter hidtil er holdt stramt omkring nul og har presset japanske investorer til udlandet. Markedsreaktionen på udmeldingen fra Bank of Japan viser, at obligationsmarkederne fortsat er dybt manipulerede af centralbankernes indgreb. Derfor er det umuligt at sige, hvad en markedsrente "rigtigt" vil være. [... ] Økonomierne har indtil nu vist sig langt mere modstandsdygtige end forventet overfor den hårdeste stramning af pengepolitikken i 40 år. Kun i Sverige og Storbritannien gør det for alvor ondt. Sommeren viser, at der er store og stærke kastevinde i den globale økonomi, som vil følge os ind i efteråret. [...] Det er Tyskland, der lige nu udviser de største svaghedstegn med en industrisektor, der er helt nede i kulkælderen. Foråret bød på ordretørke og risiko for større fyringsrunder, men de seneste to måneder er ordreindgangen steget kraftigt. Det giver forhåbninger om, at efteråret ikke bliver helt så hårdt, som det ellers har set ud til. [...] Samtidig nyder de sydeuropæiske lande også godt af de to store EU-fonde til genopretning og energiomstilling, og genopbygningen af de europæiske forsvar i de kommende år sætter synlige spor i både vækstregnskaber og industriarbejdspladser. Det gælder også herhjemme. Det er Frankrig, der ser bedst ud blandt de store eurolande. [...] Inflationen er fortsat over fem procent og er gået fra at være drevet af råvarepriser til lønninger. Derfor er Den Europæiske Centralbank (ECB) fortsat på stramningskurs - på trods af svage vækstsignaler. Men tonen i Frankfurt var markant blødere ved renteforhøjelsen i sidste uge, end det lød fra ledelsen bare i slutningen af juni. [...] Boligmarkedet betyder at øjne et forår. Her dominerer den positive effekt fra et stærkt arbejdsmarked de negative effekter fra højere renter. Mange steder i verden går man ind i efteråret med bange anelser om, hvorvidt renteforhøjelser og tab af købekraft vil føre til en større afmatning og fyringer. Men der er samlet set grund til at være behersket optimistisk omkring vækstudsigterne for europæisk økonomi. Derfor skal man heller ikke sætte næsen op efter, at der snart er rentenedsættelser på menuen."
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (07.08.2023)

Interne anliggender

Danmark
Politiken skriver lørdag, at De Konservatives vælgerforeninger på Fanø og i Silkeborg har truffet beslutning om at indstille Pernille Weiss til genvalg som spidskandidat ved næste års EU-Parlamentsvalg. Med denne beslutning ønsker de, at partiets landsråd - og ikke kun forretningsudvalget - skal afgøre spørgsmålet om, hvem der skal være Det Konservative Folkepartis spidskandidat. Tidligere på sommeren blev det meddelt, at Pernille Weiss blev fjernet som spidskandidat som en konsekvens af en intern undersøgelse, der påpegede et dårligt arbejdsmiljø under hendes ledelse ifølge partiet.
Politiken, lørdag, s. 2 (07.08.2023)

Først forlod briterne EU. Nu kommer den tyske Nigel Farage
En spidskandidat fra det højreradikale, tyske parti AfD, ønsker at opløse det EU, som vi kender det. Det skriver Berlingske mandag. AfD står til at vinde næsten hver fjerde tyske stemme ved det kommende EU-valg. Maximilian Krah er spidskandidat for AfD til det kommende EU-valg, og han er stærkt EU-kritisk. "Vi ønsker en fuldstændig ændret Europapolitik," siger Maximilian Krah, som mener, at den eksisterende EU-union har "negative følger for Tyskland." I stedet ønsker AfD politikeren et "forbund af europæiske nationer." En anden AfD-politiker, Björn Höcke, partiets måske mest indflydelsesrige medlem, har tidligere udtalt, at: "Dette EU skal dø, så det virkelige Europa kan leve." De seneste målinger spår AfD kæmpesucces ved næste års Europa-Parlamentsvalg. AfD vil bruge vælgerfremgangen til at føre en strammere europapolitik, som kan mærkes i både Tyskland og EU. Tidligere har partiets tilstedeværelse i Europa-Parlamentet været ledet af Jörg Meuthen, som så muligheder i et reformeret EU. Men Jörg Meuthen, og den ultraliberale del af AfD, som han var en del af, er blevet udraderet af den mere nationalkonservative del af partiet. Maximilian Krah har erklæret, at AfD ikke bør gøre som andre europæiske højrepartier, som har tilpasset sig for at få succes. Og derfor, mener Maximilian Krah, er AfD Europas "mest spændende højrefløjsparti." Der er dog også en vis uvilje mod Maximilian Krah internt hos AfD, hvor nogle definerer ham som en "tidsindstillet bombe." Krah er flere ganget røget uklar med sin europæiske gruppe i Europa-Parlamentet, fordi han ikke har villet følge den aftalte linje.
Berlingske, mandag, s. 11 (07.08.2023)

Søvndal stiller op til Europa-Parlamentet
Tidligere udenrigsminister og formand for Socialistisk Folkeparti (SF), Villy Søvndal, annoncerer, at han stiller op til Europa-Parlamentsvalget i 2024. Det skriver Information mandag, Jyllands-Posten mandag og Altinget søndag. "Jeg har meget lyst til det europæiske, og jeg er virkelig bekymret over, hvor meget plads den ekstreme højrefløj har fået i flere lande," udtaler Villy Søvndal, som dog ikke bliver SF’s spidskandidat. Den rolle er tiltænkt nuværende Europa-Parlamentsmedlem Kira Peter-Hansen (SF).
Information, mandag, s. 5; Altinget, søndag; Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (07.08.2023)

Klima

"Det nye er, at man har nået en smertegrænse"
De seneste år er truslen mod det drikbare danske grundvand steget. Det skriver Information mandag. "Hyppigheden af de stoffer, der giver anledning til problemer, er meget, meget høj", siger Lærke Thorling, chefkonsulent, geokemiker og primær forfatter på den årlige rapport om grundvandsovervågning fra GEU, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Den danske holdning til drikkevand, er at det skal kunne hentes fra grundvandet og drikkes som det er. Den samme holdning gør sig gældende i EU’s vandrammedirektiv, som foreskriver, at der skal søges dispensation, hvis man ønsker at udøve avanceret behandling af drikkevand. Men flere vandværker, blandt andet HOFOR, der leverer drikkevandet til knapt en million hovedstadsdanskere, fortæller, at der er så store problemer ved at overholde grænseværdierne, at de er nødt til gå fra at levere urenset grundvand til at anvende avanceret vandbehandling. "Det er nyt, at man er blevet presset derud," siger Lærke Thorling.
Information, mandag, s. 6-9 (07.08.2023)

De trængte dagsommerfugle skal tælles
Danskerne skal være med til at kortlægge og overvåge de tilbageværende, danske sommerfuglearter. Det skriver Jyllands-Posten mandag. 12 ud af 100 danske dagsommerfugle er uddøde, fordi deres levesteder er forsvundet og 14 andre er truet og i fare for at uddø, fordi deres levesteder er forsvundet. Ifølge EU’s naturgenopretningslov er EU’s medlemslande, inden 2030, forpligtet til at vende tilbagegangen i bestande af støvende insekter. Fra 2030 og frem skal medlemslandene derudover gøre en indsats for at skabe fremgang i bestandene. Desuden er medlemslandene forpligtet til at foretage en årlig overvågning af bestøverne. Med Danmarks Dagsommerfugle projekt, går Danmark nu i gang med at overvåge landets Dagsommerfugle.
Jyllands-Posten, mandag, s. 4 (07.08.2023)

Gaslagrene er fyldt godt op - men én ting skaber stadig bekymring
En meget kold vinter kan resultere i en ny gaskrise, men som udgangspunkt er Danmark, der har masser af gas på lager, godt forberedt. Det skriver Berlingske mandag. De seneste tal fra Energistyrelsen viser, at de danske, underjordiske gaslagre tilsammen er 84 procent fyldte. "Vi står langt bedre end sidste år. Naturgaslagrene i Europa er godt fyldte efterhånden,” siger Jens Nærvig Pedersen, råvareanalytiker i Danske Bank. Mens man, før krigen i Ukraine begyndte, tidligere har modtaget billig russisk gas, via rørforbindelser, er man blandt andet gået til at få leveret flydende naturgas fra USA og Mellemøsten. For at undgå mangel på energi, har EU opstillet mål for medlemslandenes gaslagre. For Danmark gælder det, at gaslagrene skal være mindst 80 procent fyldte.
Berlingske, mandag, s. 10 (07.08.2023)

Konkurrence

Regeringen baner vejen for ny DSB-aftale få dage før nye regler tvinger opgaven i udbud
Altinget skriver søndag, at den danske regering har meddelt EU, at Danmark vil indgå en ny aftale med DSB om at stå for den danske jernbanedrift i yderligere ti år. Det er planen, at denne aftale skal træde i kraft få dage før et nyt EU-krav om, at staten skal åbne for konkurrence på jernbanen. "Det er i overensstemmelse med reglerne. Men mistroiske folk vil måske tænke, at man netop indgår kontrakten på det tidspunkt for at undgå at sætte den her opgave i udbud. Jeg ved ikke, om der er andre forhold, der taler for at afslutte den oprindelige kontrakt før tid end for at undgå udbud," siger Michael Steinicke, professor med speciale i udbudsret ved Aarhus Universitet, og fortsætter: "Normalt tilrettelægger man sine aftaleindgåelsesprocedurer, så den nye aftale kan passe med udløbet af den gamle. Her cutter man kontrakten af før tid. Det er forholdsvis sjældent, at man gør det, og her sker det ovenikøbet ti dage før, at man mister muligheden for at lave en aftale udbudsfrit. Det kunne ses som påfaldende." I Holland har man gjort tilsvarende og indgået en ny kontrakt med det statsejede Nederlandse Spoorwegen, som træder i kraft d. 1. januar 2025. Men denne aftale mener EU-Kommissionen er ugyldig, da den strider med de nye udbudsregler, eftersom aftalen først træder i kraft et år efter reglerne indføres. EU-Kommissionen har derfor indledt en traktatbrudssag mod Holland. Michael Steinicke mener, at der også er sandsynlighed for, at EU vil være kritiske overfor en ny aftale mellem DSB og Danmark. "Når Kommissionen har set et problem i den hollandske model, kunne man også godt forestille sig, at den gør det her. Der sker jo i realiteten det, at man får ni ekstra års udbudsfri kontrakt med sit statslige selskab ved at skære kontrakten et år før dens udløb. Det kan sikkert godt lade sig gøre efter bestemmelsernes strenge ordlyd, men hele forløbet peger i retning af, at det her er noget, som kunne vække Kommissionens interesse," forklarer Michael Steinicke. Transportminister Thomas Danielsen (V) er på ferie, og har ikke haft mulighed for at kommentere. Hos Folketingets Transportudvalg undrer flere af medlemmerne sig over regeringens varslede planer for en ny tiårig kontrakt med DSB. Flere af udvalgsmedlemmerne undrer sig over, at de ikke er blevet informeret om den varslede aftale. "Jeg havde bare fået at vide, at kontrakten udløb i 2024, og at det er der, den skal forlænges, hvis man vil det," siger Jens Meilvang (LA), transportordfører.
Altinget, søndag (07.08.2023)

Landbrug

Dansk Planteværn: Effektive biosolutions står ikke i kø for at blive godkendt i Danmark
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Tanja Andersen, direktør, Dansk Planteværn, blandt andet: "Medieoverskrifter foranlediger ofte til at tro, at der er en lang kø af effektive biologiske løsninger, der venter på blive godkendt til det danske marked, men det er ikke tilfældet! Lad os være ærlige, så vi sikrer, at landmændene får adgang til de bekæmpelsesløsninger, de har brug for. [...] Overordnet ser vi ikke udfordringer i at få biostimulanter gjort tilgængelige for landbruget, da de skal registreres under Gødningsforordningen, der stiller begrænsede datakrav. Anderledes er det for biologiske planteværnsmidler, der godkendes efter Pesticidforordningen. [...] Dog er mange af de biologiske produkter på markedet i dag udviklet til væksthuse og kræver derfor forholdsvis høje temperaturer for at opnå optimal effekt. Det gør deres anvendelse i Danmark snæver, da langt størstedelen af vores landbrugsproduktion foregår på friland. Midlernes naturlige ophav gør, at de er målrettede og har varierende virkningsmåde. Der skal derfor investeres betydeligt i afprøvninger, inden landmanden kan rådgives i anvendelsen. En anden forretningsmæssig udfordring er, at Danmark er et lille land, hvor mange afgrøder bliver dyrket på forholdsvis små arealer sammenlignet med andre europæiske lande. Fra et regulatorisk perspektiv tilhører Danmark 'Nordzonen' (Skandinavien og Baltikum), hvilket er den zone i Europa, som repræsenterer det mindste marked. [...] I Danmark er vi begunstigede af at have en miljøstyrelse med god viden om mikrobiologiske produkter. [...] På EU-niveau har vi dog behov for flere eksperter med specifik viden om biologiske produkter. Der bør nedsættes en EU-ekspertgruppe, som kan bistå producenterne med at identificere og fortolke de relevante datakrav, så tvivlsspørgsmål afklares inden ansøgning om godkendelse. Desuden ser vi behov for mere ekspertise hos de enkelte myndigheder i medlemslandene, så flere lande påtager sig ansvar i forhold til behandling af ansøgningssager. Det vil afhjælpe EU-flaskehalsen, der opstår, når kun få medlemslande har ekspertisen. Pesticidforordningen er ikke perfekt, men udviklingen i godkendelsesprocessen gennem 1900-tallet har lært os, at det kan svare sig at have en omfattende datapakke og grundig risikovurdering. Det gælder også for biologiske midler, hvor der bør stilles relevante og proportionale datakrav."
Altinget, mandag (07.08.2023)

Vin og mad i klip
På grund af de høje temperaturer bliver vinen kraftigere og rigere på alkohol. Det skriver Jyllands-Posten søndag. En løsning på problemet er at tilsætte vand til vinen, men det har været forbudt i EU i mange år. Men flere producenter, især i Languedoc regionen, vil nu have lov til at fortynde deres vin. I USA er det tilladt at tilsætte vand til vin, og det behøver ikke at fremgå af etiketten, at det er gjort. I EU er der dog ikke stemning for ideen, og man foreslår derfor i stedet vinproducenter at bruge andre teknikker.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4 (07.08.2023)

Udenrigspolitik

Navalnyj idømt 19 års fængsel
Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj er blevet idømt yderligere 19 års fængsel for ekstremisme og andre anklager. Det skriver Politiken og Ekstra Bladet lørdag. Dommen blev afsagt bag lukkede døre i det topsikrede fængsel IK-6, hvor han har siddet i en særlig strafcelle i næsten 200 dage. Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, og EU-Kommissionen fordømmer dommen som 'uacceptabel'. Navalnyj betragtes som en alvorlig udfordrer for den russiske præsident, Vladimir Putin, og hans tilhængere mener, at anklagerne mod ham er politisk motiverede.
Politiken, lørdag, s. 2; Ekstra Bladet, lørdag, s. 10 (07.08.2023)

Nigers kupmagere er klar til at skifte franskmænd ud med russere
Et militærkup i Niger truer med at svække Vestens indflydelse i hele Sahel-regionen. Det skriver Berlingske lørdag. Niger har været en vigtig partner for Danmark og EU i kampen mod islamistiske terrorgrupper og illegal migration til EU. Efter at franske tropper blev udvist fra nabolandene Mali og Burkina Faso, er Niger blevet den sidste allierede i området. Nu har kupmagerne også krævet, at de franske tropper forlader landet, hvilket kan underminere Frankrigs indflydelse i Sahel. Samtidig er der bekymringer om, at Rusland og lejesoldater fra Wagner-gruppen kan forsøge at tage Vestens plads i regionen, som allerede er sket i andre afrikanske lande. Demonstranter i Niger har viftet med russiske flag, og Wagner-chefen har tilbudt sin støtte til at bekæmpe terroristerne i landet. "Hele den centrale Sahel-region kan falde under russisk indflydelse via Wagner-gruppen," lyder det fra Nigers afsatte præsident Mohamed Bazoum. Rusland har officielt fordømt kuppet, men der er spekulationer om, hvorvidt de forsøger at udnytte situationen. Det er dog ikke klart, om Rusland har spillet en aktiv rolle i kuppet. Kuppet synes primært at være drevet af lokale magtkampe om ressourcer til militæret, men Vestens indflydelse i området står på spil.
Berlingske, lørdag, s. 8 (07.08.2023)

Rapport: Ukrainere udsat for seksuel tortur i stor skala
Politiken skriver søndag, at en rapport fra Mobile Justice Team, der samarbejder med ukrainske krigsforbrydelsesanklagere, afslører, at næsten halvdelen af de fanger, der blev taget under den otte måneder lange besættelse af den ukrainske by Kherson, blev tortureret af russiske soldater. Undersøgelserne, der primært er finansieret af EU, og omfatter interviews med 320 fanger, afslører, at seksuel vold var en fast del af forhørstaktikken, herunder voldtægt, trusler om voldtægt og elektrisk stød mod kønsdelene. Rapporten fremhæver en navngivet russisk soldat, som skal have beordret en stor del af den seksuelle vold. Efterforskerne mener, at omfanget af tortur og seksuel vold peger på en bevidst strategi fra højeste niveau og tyder på en plan, der "minder om folkedrab". De psykologiske konsekvenser af disse grusomme forbrydelser mod det ukrainske folk forventes at have langvarige følger. De ukrainske myndigheder undersøger over 97. 000 anmeldelser om krigsforbrydelser og har rejst sigtelser mod 220 mistænkte ved nationale domstole, mens gerningsmænd på højt niveau kan stilles for retten ved Den Internationale Straffedomstol i Haag. Kreml har afvist beskyldninger om krigsforbrydelser i Ukraine.
Politiken, søndag, s. 8 (07.08.2023)

Ukraine søger støtte ved møde i Jeddah
Ukraine har indkaldt topdiplomater fra 30-40 lande til et møde i Jeddah, Saudi-Arabien, med ambitionen om at få mere opbakning til deres vision for fred. Det skriver Politiken lørdag. Mens Vesten allerede støtter Ukraine, søger landet nu diplomatisk støtte fra neutrale stormagter som Brasilien, Indien, Tyrkiet og Sydafrika. Ukraine ønsker at få disse lande med på deres idé og danne grobund for en fredsplan. Kina har allerede meddelt, at de sender en særlig udsending til mødet. En repræsentant fra EU-Kommissionen forklarer til Reuters, at mødet afholdes i Saudi-Arabien, fordi landet har stærke forbindelser til "regioner, som ikke er let tilgængelige for Ukraines traditionelle allierede". Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere fremlagt en plan med ti punkter, som beskriver, hvordan en "retfærdig og holdbar fred" kan opnås. Vestlige diplomater lægger fokus på at få lande fra det globale syd, inklusive afrikanske lande, til at bakke op om Ukraine ved at fremhæve stigningen i fødevarepriserne efter Ruslands opsigelse af en kornaftale. Mødet er en opfølgning på et tidligere møde i juni i København og søger at finde en fredelig løsning på krigen i Ukraine. Rusland deltager ikke, men vil følge resultatet af mødet nøje.
Politiken, lørdag, s. 6 (07.08.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
7. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark