Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. februar 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 7. februar 2022



Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Putin har knyttet stærke økonomiske bånd til Europas politiske eliter
De økonomiske og politiske bånd mellem Putin og Vesten er styrket igennem de seneste år, men ikke alle er tilfredse, skriver Information mandag. En række tidligere toppolitikere har markeret sig som markante støtter af opblødningen mellem Europa og Rusland. Witold Waszczykowskik, der er den tidligere polske udenrigsminister og Europa-Parlamentsmedlem, har klaget til EU-Kommissionen over ting, han anser som politisk korruption. Det er blandt andet beslutninger, der er truffet af tidligere og nuværende regeringschefer, som er geopolitisk og økonomisk ugunstige, som blandt andet Nord Stream-rørledningerne. I et spørgsmål til EU-Kommissionen kritiserer han særligt, at mange tidligere toppolitikere har taget i job de russiske energivirksomheder. Eksempler på at den russiske regering køber indflydelse og netværk ved at investere i tidligere europæiske topchefer, er ikke noget nyt.

I løbet af denne uge ventes det, at Kongressen I USA bliver klar med en liste over alle de sanktioner, der vil ramme Rusland, hvis de invadere Ukraine eller viser øget militær aggressivitet, skriver Børsen mandag. Målet med sanktionslisten er, at det skal være så økonomisk hårdtslående, at det afskrækker Putin, og derfor er en række russiske storbanker på sanktionslisten. Vestens økonomiske sanktioner er blevet forhandlet mellem USA, EU og Storbritannien i flere uger, men uden enighed. Specielt spørgsmålet om, hvorvidt man kan sanktionere Ruslands betydelige eksport af olie og gas. Hvis Vestens mulige sanktioner fører til, at Rusland lukker for strømmen af olie og gas til Europa, kan der ikke findes tilstrækkelige erstatninger andre steder i verdensmarkedet. Ifølge flere amerikanske medier er en række russiske storbanker på sanktionslisten. Den tidligere formand for den russiske nationalbank udtaler, at det vil være en katastrofe og et mareridt for deres hjemlige finansielle markeder, hvis sådanne sanktioner finder sted. I EU har ECB advaret europæiske banker med stor eksponering mod Rusland. Tidligere på ugen beklagede Putin sig over, at Vesten ikke har opfyldt Ruslands krav om at få opfyldt sikkerhedsgarantier, herunder at holde våben og tropper væk fra Østeuropa og at forsikre, at Ukraine aldrig kan blive medlem af Nato, skriver Jyllands-Posten søndag. Nato frygter, at Rusland meget snart vil invadere Ukraine med sine 115.000 tropper. Derudover har Rusland sendt omkring 30.000 tropper på øvelse i Hviderusland, lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Den danske sikkerhedspolitiske tænker, Ole Wæver, forudsagde allerede i 2003, at et forsøg på at trække Ukraine ind i den vestlige sfære ville krydse en rød linje for Rusland. Han vurderer, at kun Vestens anerkendelse af Rusland som stormagt, vil kunne tilfredsstille Putin i den aktuelle kriser, skriver Information lørdag. "Han har ingen masterplan. I Rusland spiller de skak. I Vesten spiller vi dam. Det er en udbredt mening, at skakspillere har en masterplan, hvor man har tænkt mange forskellige træk frem og så er afhængig af, at alt flasker sig efter den plan, men i skak gælder det jo primært, at man laver nogle træk, som styrker ens position, og som så vil kunne blive en fordel i flere forskellige scenarier. Og det er præcis det, Putin gør i denne krise," siger Ole Wæver, der er professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. "Vi kan principielt ikke acceptere, at et land har vetoret over et andet lands ret til at indgå alliancer og aftaler. Det ville være strategisk tåbeligt at anerkende den interessesfærelogik i vores erklæringer. Men vi behøver jo ikke at være så dumme, at vi tror på vores egen retorik. Selvfølgelig er det sådan, at der er nogle ting, der er ærkedumme - for eksempel at indlemme Georgien og Ukraine i NATO." USA har i sidste uge givet Rusland et skriftligt svar, hvor de slår fast at medlemskabsdøren er åben og Ole wæver vurderer, at en optagelse af de to tidligere sovjetrepublikker med sikkerhed ville få Rusland til at gribe ind militært.

Altinget bringer søndag et debatindlæg af Jørgen Meedom Staun, forsker, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet, og han skriver blandt andet: "Ruslands krigsmål i Ukraine kan i al væsentlighed koges ned til tre: Det første er defensivt, og handler om at holde USA og Nato stangen. Det andet er begrænset offensivt og handler om at understøtte Ruslands stormagtsambition i det nære udland. Det tredje er klart imperialistisk og handler om at underlægge sig Ukraine og måske endda vinde tabte territorier i Polen, Slovakiet og Rumænien tilbage [...] For det første føler Rusland sig helt overordnet set truet af NATO. De føler sig snydt i forhold til det, Rusland opfatter som USA’s løfte om ikke at udvide NATO østover, og kaldte det allerede i den nationale sikkerhedsstrategi i 1997 for ”uacceptabelt”. Det er en linje, der er videreført siden – i de senere år med øget vægt. Rusland føler sig desuden sårbart overfor USA’s og NATO’s formodede teknologiske overlegenhed. Her fremhæves især USA’s og NATO’s missilskjold, det amerikanske Global Prompt Strike koncept – som handler om, at USA skal kunne ramme mål alle steder på kloden indenfor en time – og det øgede fokus i USA på militær udnyttelse af rummet. [...] Den sidste logik er klart imperialistisk. Det er ideen om, at Ukraine – og måske endda områder i Polen, Slovakiet og Rumænien – i virkeligheden er russisk land og er blevet ”frarøvet” Rusland i de perioder i historien, hvor Rusland har været svagt."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af debatredaktør Pierre Collignon, og han skriver blandt andet: "Det er jo NATO, der er problemet ... Altså NATOs størrelse og udvidelsestrang og konstante ekspansion," siger Dansk Folkepartis Marie Krarup, når Putin opmarcherer over 100.000 soldater tæt på Ukraine og truer med ”militærtekniske” modreaktioner, hvis han ikke får sine ønsker opfyldt. [...] Putins krav er ekstreme. Han vil have en garanti for, at hverken Georgien eller Ukraine kan blive medlemmer af NATO, som slet ikke skal have lov til at udvide mere mod øst. USA skal betingelsesløst fjerne sine atomvåben fra Europa, og NATO-medlemmer skal trække tropper væk fra alliancens nyeste medlemslande. [...] Vi skal stå fast og gøre det tydeligt, at prisen for nye russiske overtrædelser af international lov vil være så høj, at Putin hellere må søge en fredelig udvej. Vi skal naturligvis føre dialogen og forhandle. Det gør USA og NATO også - for eksempel med forslag om en ny, gensidig nedrustningsaftale. Men vi skal forhandle ud fra en styrkeposition. Ukraine-krisen kalder på moralsk, militær og økonomiske styrke. Ikke putinistisk relativisme. Den gør os bare forvirrede og svage."

Politikken bringer lørdag et essay af Michael Jarlner, der er international kommentator, og han skriver blandt andet: "Måske er Rusland allerede i krig. Vi tænker det måske ikke selv sådan, selv om EU og Nato gradvist er rykket tættere og tættere på Rusland, og nu også hævder sig som interessent i Ukraine lige på den anden side grænsen. Men USA's præsident Biden har jo selv formuleret en ideologisk krigserklæring ved at udlægge det 21. århundrede som et opgør mellem demokrati og autoritære styreformer som Kinas og Ruslands. Ved et såkaldt demokratitopmøde 9. december sidste år kaldte han endda kampen for demokrati for "vor tids definerende udfordring". [...] Det er således en kamp mellem en gammel stormagt, der bruger historien som våben i kampen om både nutid og fremtid, og en tidligere undersåt, der forsøger at gøre sig fri af netop den historie. Og skrive sig ind i en ny historie om nationers ret til selv at bestemme deres retning og skæbne."
Kilder: Information, mandag, s. 1, 8, 9 , lørdag, s. 10-11; Børsen, mandag, s. 21; Altinget, søndag; Berlingske, lørdag, s. 3; Politiken, lørdag, s. 11-13

Sikkerhedspolitik: Danske F-16 fly skal beskytte Baltikum, hvor bekymrede litauere holder øje med Ukraine
De politiske spændinger og konstante trusler fra Rusland, har gjort mange litauere bange for, at de er de næste i køen, hvis Rusland krydser grænsen til Ukraine, skriver Kristeligt Dagblad mandag. Danmark har sendt fire F-16 flyafsted til flybasen Šiauliai i det nordvestlige Litauen som støtte. De baltiske lande har ikke selv et luftvåben, og derfor er de taknemmelige for, at Danmark træder til. For mange litauere er frygten, at Rusland lukker ned for gassen, der i stor grad bliver brugt i el- og varmesystemet i Litauen, eller at der bliver udført cyberangreb, hvor hele banksystemet går ned. Litauerne mener, at Rusland kun kan forstå magt og ikke dialog. ”I Vesten tænker vi rationelt, men det gør de ikke nødvendigvis i Rusland. Vi bør forstå, at de har en meget anderledes tankegang. Med så mange styrker ved Ukraine kan du ikke bare trække dem dertil og så ikke gøre mere. Vi kan ikke vide, hvad der sker,” siger Tomas Zigutis, der er bosat i Litauen.

Forleden mødtes Ungarns Viktor Orbán med Ruslands Vladimir Putin i Moskva. De kom godt ud af det med hinanden, når man tænker på deres fælles interesse i at undertrykke demokratiet og menneskerettighederne, skriver Ekstra Bladet i lørdagens avis. Orbán takkede for den kontrakt, som Ungarn har lavet med Rusland, om at købe gas frem til 2036 til blot en femtedel af markedsprisen i Europa. Det er skadeligt for EU, at Putin kan købe lande som Ungarn med billig gas, og EU bør derfor investere i vedvarende energi, så vi kan blive selvforsynende hurtigst muligt, mener EU-Parlamentsmedlem Niels Fuglsang (S).

Ukrainekrisen viser, at Sovjetunionens afslutning ikke var en engangsforestilling, men en langvarig proces, der stadig er i gang, skriver Information i lørdagens avis. Ukraine spillede en central rolle i både dannelsen og opløsning af Sovjetunionen. Derfor er det også et afgørende land i Putins forsøg på at hele sårene. Vi befinder os nu i den mest intense diplomatiske konfrontation mellem øst og vest siden Den Kolde Krig. Putin er ikke kun ude på at genetablere Sovjetunionen, som mange antager. Hans mål er snarere at genindføre eller bevare Kremls kontrol over det tidligere sovjetiske territorium ved at skabe stater, der er i et afhængighedsforhold til Rusland og styret af autokrater. En imperialistisk magtstruktur med ham selv om herskeren over alle herskere.

Konflikten mellem NATO og Rusland er ikke set siden Den Kolde Krig, og i søgen efter svaret på hvem der bærer ansvaret for situationen, er det tydeligt at se de røde partier stå langt fra hinanden, skriver Information i lørdagens avis. I sidste uge sagde forsvarsordfører for Enhedslisten, Eva Flyvholm, at Europa ville være et sikrere sted uden NATO. Ugen efter erklærede statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark skal være i hjertet af NATO. Og i midten står SF, som kritiserer Enhedslisten for ikke at forholde sig til den virkelige verden, men også mener at regeringens linje er "underdanig over for USA", lyder det fra udenrigsordfører Karsten Hønge. Enhedslisten har ikke skiftet holdning til NATO-medlemskabet siden 1989, og Eva Flyvholm har ingen erindring om, at det for alvor er blevet diskuteret i hendes tid. "Jeg kan godt forstå, at der er mange, der er bekymrede over den nuværende sikkerhedssituation. Det er jeg også. Både for ukrainerne og for hele Europa. Men man er samtidig nødt til at se på, om NATO egentlig spiller en særlig positiv rolle i det, der er i gang nu. Både fra russisk side og fra NATO's side ser vi en ret farlig oprustningstendens, som kan få konflikten til at eskalere." siger hun og tilføjer. "Det har hele tiden været vores holdning, at NATO er problematisk. Historisk set mener vi jo heller ikke, at det er holdbart at have en struktur, der skal sikre sikkerheden i Europa, hvor alle lande ikke er med".

Opgøret om Ukraine lægger et stort pres på Europa, Nato er ved at falde sammen, men kriserne er benzin til nyt sammenhold, skriver Politikken i lørdagens avis. Det er den største sikkerhedspolitiske styrkeprøve på europæisk jord siden ophøret af Den Kolde Krig. Nato er sat på sin alvorligste prøve i årtier. Men alliancen vil højst sandsynligt kommer styrket ud af krisen, mener Henrik Beritenbauch, der er tiltrædende dekan ved Forsvarsakademiet. "En af de ting, der gik galt med håndteringen af Rusland efter den kolde krig, handlede om institutioner. Demokrati er andet og mere end valghandlinger. Vesten var for naiv i forhold til, hvor stor og langvarig en transformation der skulle til, for at demokratiske institutioner blev grundfæstede - i Rusland, men for så vidt også i de tidligere Warszawapagt-lande" siger han i et interview og tilføjer "Nato er altid ved at falde fra hinanden - kriserne er benzin til nyt sammenhold. Men det nye i tilstanden er, at usikkerheden ikke kun kommer østfra, men også fra det land, der plejer at holde alliancen sammen i sidste ende. Europas ledere må se i øjnene, at nogle af de største usikkerhedsfaktorer udgår fra splittelserne i amerikansk indenrigspolitik. Og selv hvis USA forbliver sig selv, så vil behovet for europæisk handlekraft og militære muskler under alle omstændigheder tage til i takt med, at USA ser mere mod Kina og Asien".

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Joschka Fischer, der er tysk udenrigsminister og vicekansler og tidligere formand for De Grønne, og han skriver blandt andet: "Et voldeligt angreb fra russisk side ville bevirke, at Europa igen blev delt i to: et ”russisk Europa” mod øst og et Europa med EU og Nato i de vestlige og centrale dele af kontinentet. Imperialistiske interesser ville atter stå over for demokratiske interesser i lande med samarbejde under et fælles retsstatsprincip. [...] Europa ville ikke længere kunne risikere en form for økonomisk afhængighed, som kunne skabe sårbarhed over for afpresning i krisesituationer. En sådan omorganisering af økonomiske relationer ville blive dyr for EU, men der ville ikke være andre muligheder. Det eneste alternativ ville være underkastelse og afgivelse af Europas egne principper. Det centrale i den aktuelle krise er, at Rusland under Vladimir Putin er blevet en revisionistisk magt. Ikke nok med, at Rusland ikke længere er interesseret i at fastholde status quo - man er villig til at true med og endda benytte sig af militær indgriben for at ændre status quo til egen fordel. [...] EU må selv blive en magtfaktor, hvis unionens principper skal overleve i en verden, der handler om fornyet stormagtspolitik og geopolitisk rivalisering. Der er lige nu en direkte trussel mod de principper. Hvornår vil EU forsvare dem? Vigtigheden af den amerikanske sikkerhedsgaranti i Europa er naturligvis åbenlys under de givne omstændigheder. Men hvis den transatlantiske relation skal bestå, må Europa selv blive stærkere. Det kræver, at først og fremmest Tyskland gentænker sin rolle. Landet er og bliver Europas største medlemsland både økonomisk og demografisk set."
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Ekstra Bladet, lørdag, s. 16; Information, lørdag, s. 24-27, 6-7; Politiken, mandag, s. 3; Jyllands-Posten, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Pressemøde på en time gør det 11.000 kr dyrere at låne 1 mio kr
På torsdagens pressemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB) ændrede ECB-chef Christine Lagarde kurs med en bemærkning om, at inflationsrisikoen er blevet forværret. Deudover lød det fra Lagarde, at man i ECB er “enstemmigt bekymret for de indkomne inflationsdata” og det kommer til at påvirke boligejerne, skriver flere af dagens og weekendens aviser. At Christine Lagarde ikke på samme måde som ved sidste rentemøde afviser at hæve renten i 2022, bliver for mange investorer set, som en stigende risiko for renteforhøjelser og det udløste derfor markante kursfald på danske realkreditobligationer, som også ramte flekslånene.
 
Børsen skriver søndag, at ECB er under stigende pres for at hæve renten, hvilket med meget stor sandsynlighed kan få indflydelse på de rentetilpasningsauktioner, der starter næste uge over flekslån, hvor Realkredit Danmark forventer, at auktionerne vil betyde højere rente på tre- og femårige flekslån. “Vi kan stadig konstatere, at renten i et historisk perspektiv er rigtig lav, men når det er sagt, så er der stadig mere og mere, der tyder på, at vi har sagt farvel til rentebunden. Næste uge har vi auktioner over flekslån med udløb i april, og der er det vores forventning, at renten kommer til at stige,” siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark. Forventningen om, at ECB vil komme med renteforhøjelser de kommende år, vil ifølge Christian Hilligsøe Heinig blive “kopieret” af Nationalbanken herhjemme. “I lang tid har vi ellers vænnet os til historien om kronisk lav inflation i euroområdet og endda risikoen for deflation, men nu er fortællingen blevet vendt på hovedet med den aktuelt høje inflation og risiko for, at inflationen kan bide sig fast på et højere niveau end ønsket af centralbanken - eller i hvert fald på et niveau, som ikke længere retfærdiggør negative centralbankrenter,” siger Christian Hilligsøe Heinig. Realkredit Danmark forventer, at auktionerne på F3- og F5-lån vil munde ud i de højeste renter siden 2018. Ifølge Jyllands-Posten lørdag er det langtfra usandsynligt, at F1-renten ikke længere er negativ ved årets udgang.

Børsen skriver mandag, at Lagardes ord betød store kursfald på realkreditobligationer, hvor kursen på fastforrentede 2procentlån faldt med ca. 1,15 kurspoint torsdag. Beregninger fra Realkredit Danmark viser, at det blev mere end 11.000 kr. dyrere at optage et fastforrentet lån på 1 mio. kr. i løbet af torsdagen. “Kursfaldet tog især fart efter ECB-mødet, hvor det i høj grad stod klart, at en renteforhøjelse fra ECB's side er en reel risiko allerede i løbet af 2022,” siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Berlingske skriver lørdag, at ifølge økonomer vil de stigende boligrenter få den effekt, at det bliver sværere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet og samtidig advarer de om risikoen for faldende boligpriser. "De lange boligrenter steg kraftigt i går eftermiddags, og her til morgen er de steget en lille smule yderligere. Det gør det dyrere at låne penge til en bolig og sværere at blive kreditgodkendt. Bliver rentestigningen ved, vil det få betydning for boligpriserne, da køberne ikke har råd til at købe en nær så dyr bolig, når renten er høj," siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit.

Berlingske skriver lørdag, at Dansk Industri har lavet en ny analyse, som viser at gennemsnitlige renteudgift per dansker vil stige og mange vil på rentefronten blive dobbeltramt, hvis de både har opsparing og gæld. "Det er meget sandsynligt, at de lange renter vil fortsætte med at stige i 2022, samtidig med at bankerne vil fastholde negative indlånsrenter. Intet tilsiger, at indskudsbevisrenten hos Nationalbanken vil stige foreløbig. Både højere lange renter og negative indlånsrenter vil bidrage til, at renteudgiften per dansker kan stige yderligere i 2022," står der i analysen. Morten Granzau Nielsen, underdirektør i DI, forventer dog ikke, at der er en stigning i danskernes indlånsrenter lige om hjørnet. "Jeg tror ikke, danskerne kan forvente at skulle vinke farvel til negative indlånsrenter i år. Der kommer nok til at gå længere tid," vurderer han.

Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af journalist Lars Nielsen, som blandt andet skriver: "Meldingen fra den europæiske centralbank, ECB, var så klar, som den slags nu kan være: Der er en risiko for, at renten bliver sat op allerede i år. Sker det, er det slut med negative renter på F1-lån. I forvejen er F3- og F5-renterne hoppet pænt over 0 pct. Det er gået stærkt. Alene torsdag faldt kurserne med over 1 procentpoint, og det betød, at det fra den ene dag til den anden blev 11.000 kr. dyrere at låne 1 mio. kr. Det er et godt udtryk for, hvor lidt der skal til, og hvor hurtigt det kan få konsekvenser. [...] Jeg er stadig overbevist om, at boligmarkedet er på vej mod en nedtur, som ingen kender dybden af. Det sker ikke her og nu, men senest i 2023, umiddelbart før den nye boligskattereform træder i kraft. Boligmarkedet kan snart ikke længere trodse tyngdeloven. Dertil er rentebunden ved at være for dyb."
Kilder: Børsen, mandag, s. 14, 16, 27, 28, 30, søndag, s. 6, 4-9; Berlingske, lørdag, s. 9, 16-17, 25; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10, 36, mandag, s. 25

Finansielle anliggender: Topøkonomer: Prischok øger risiko for nedtur
I eurozonen er priserne oppe med 5,1 pct. på årsbasis, hvilket er det højeste i statistikkens historie og det fik torsdag Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank, til at åbne for renteforhøjelser i år, og bankerne står nu i kø for at ændre deres renteprognoser, skriver Børsen mandag. Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet, vurderer, at hvis ECB går til stålet, og inflationen bider sig fast, kan det danske opsving køre ind i en betonmur. “Spørgsmålet er, om inflationen bider sig fast på højere niveauer end forventet, og om det så får Den Europæiske Centralbank til at løfte renterne for alvor, lige som det sker i USA. Hvis vi ender der, er der risiko for en mere hård opbremsning i Danmark,” siger Carl-Johan Dalgaard, som dog mest tror på den bløde landing, som vismændene spåede i deres efterårsrapport, hvor inflationen topper i 2022 og normaliseres i de følgende år. Men der er ingen tvivl om, at risikoen er øget, og øjnene er stift rettet mod ECB. Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, er enig i, at især ECB sidder med den vigtigste nøgle, men siger også, at det er usikkert, hvor langt centralbankerne kan gå. "Når renterne stiger, bliver de offentlige finanser i mange lande pressede, fordi de har store underskud og stor gæld. Derfor vil der være noget modstand den vej rundt,” siger den tidligere overvismand.

Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Inflationen rammer husholdningerne i USA, men både beskæftigelse og lønninger banker i vejret. Derfor står der også renteforhøjelser på menuen. Det kan blive ganske grusomt - også for dit boliglån og dine aktier. [...] Federal Reserve har markant fremrykket tidsplanen for en normalisering af pengepolitikken. Det skyldes en erkendelse af, at inflationen ikke forsvinder lige med det samme. Men det er en ligeså stor del af historien, at amerikansk økonomi er kommet stærkt ud af coronatiden. Rentespørgsmålet handler nu om, hvor langt og hvor hurtigt centralbanken har tænkt sig at fare frem. Det afhænger fuldstændig af, hvordan det går i amerikansk økonomi, for dette er en situation uden klare fortilfælde, så der findes ikke en "plejer" og en færdig drejebog. Derfor bliver nøgletal fra USA ekstremt vigtige i den kommende tid. [...] Jerome Powells seneste pressemøde og den stærke jobrapport peger i retning af noget, der både kan være den onde og den grusomme version, men under alle omstændigheder flere renteforhøjelser end markedet forventer lige nu. En renteforhøjelse på et halvt procentpoint i marts er nu nærliggende. Det er derfor, at de finansielle markeder kan få hjertebanken undervejs. Det betyder højere renter og nervøse aktiemarkeder, men ikke nødvendigvis en stærkere dollar. Den Europæiske Centralbank opgav denne uge fortællingen om, at inflationen kun er midlertidig og dermed kommer der også i Europa en hurtigere tilbagerulning af den ekstremt lempelige pengepolitik."

Politiken bringer mandag en analyse af finansanalytiker Frank Hvid Petersen, som blandt andet skriver: "Centralbankens pengepolitik er designet til krisetider, men situationen har ændret sig i Europa. Og det kan få betydning. [...] ECB's centralbankkollegaer i Storbritannien og USA har begge signaleret, at det er tid til at stramme op og hæve deres rekordlave renter for at bremse opsvinget en anelse og få tøjlet inflationen, der i begge lande også er steget langt mere end ventet. Bank of England hævede i denne uge sin rente for anden gang på få måneder til 0,5 procent, og Federal Reserve i USA, kaldet Fed, har signaleret at den går i gang til marts. [...] Følger ECB ikke med og snart hæver renten, vil det blive så attraktivt for investorer at placere deres penge til en højere rente i Storbritannien og USA, at euroen vil svækkes og gøre mange importerede varer og energi endnu dyrere for forbrugerne her i Europa. Det stik modsatte af, hvad ECB gerne vil opnå. Så ECB kan ikke føre pengepolitik i et vakuum, men må også skæve til, hvad andre af de toneangivende centralbanker gør med deres renter. Især Fed i USA. Det hele peger i retning af, at ECB skal i gang med at hæve renten. [...] Vores egen Nationalbanken følger på grund af fastkurspolitikken ECB, og derfor har de nye signaler fra Lagarde også smittet af på boligrenterne herhjemme. Forbrugerne kan blive ramt af højere renter, og at det dermed bliver dyrere at låne til en ny bil, forbrug og bolig. Renten på lange boliglån er steget, men det er især de korte renter, der er bestemmende for renten på flekslån, der er braget i vejret. Det er udtryk for, at finansmarkederne regner med flere renteforhøjelser fra ECB allerede i år begyndende til sommer, og flere i 2023."
Kilder: Børsen, mandag, s. 12-13; Berlingske, lørdag, s. 14-15; Politiken, mandag, s. 2

Andre EU-historier

Klima: Steen Gade: Pandemien har lært os at sætte pris på naturen. Nu skal vi tænke vores natur ind i klimakrisen
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Steen Gade, formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål. Han skriver blandt andet: "Vi er nu indrammet af erfaringer, der minder om vores kollektive erfaringer med klimaændringerne. Begge steder er alvoren indtruffet - meget sent. Naturen svarer igen, når vi ikke lytter i tide og overskrider naturens tålegrænser. [...] Det bliver fremover helt afgørende at få forenet indsatsen på klima med biodiversitet, hvis vi skal komme helskindet frem til 2050. Det er samspillet mellem fysiske klimaændringer og ændringer i biosfæren, der afgør, hvordan vi klarer det. [...] EU-Kommissionen har ligeledes i sit meget omfattende udspil om Green New Deal også foreslået 30 procent samt omfattende skovtilplantning, vådområder, indsats for bier, nedbringe pesticidforbruget med mere. Der er heldigvis noget at bygge på, når der skal laves parallelitet til og integration i klimaområdet. Både folkeligt efter corona og politisk. Både globalt, i EU og herhjemme, hvor tre initiativer trænger sig på. Det absolut vigtigste vil være, at regeringen ændrer position og dropper sit nej tak til 30 procent beskyttet natur i Danmark.”
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Tidligere FE-chef: Langt mellem ord og handling i regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Kaarsbo, fhv. chefanalytiker, Forsvarets Efterretningstjeneste. Han skriver blandt andet: "Det er både lovende og glædeligt for Danmarks strategiske interesser, at regeringen på blot tre måneder har ændret kurs. Nu melder den klart ud, at vores sikkerhedspolitik skal stå på to ben. Danmark skal være både "i kernen af Nato", og "i hjertet af EU" for "at styrke EU's globale slagkraft". Nato og EU bliver nu set som komplementære. Regeringen betoner, at "EU skal have de rette instrumenter til at gøre sin indflydelse gældende", og at styrkelsen af EU også sker "for Nato's skyld". Nu lyder det, "at et stærkt Europa i samspil med et stærkt Nordamerika giver et stærkt Vesten. Og det er det, Verden har brug for". Det er nye og rigtige toner. I trusselsbilledet anno 2022 stiger vigtigheden af Nato og et styrket EU. Det er uomtvisteligt. [...] Min vurdering er dog, at der er et stykke vej mellem de ambitiøse hensigtserklæringer i strategien, og det regeringen reelt er parat til at gøre på to sikkerhedspolitiske nøgleområder som forsvarsforbehold og forsvarsudgifter. Alt tyder på fortsat aggressiv adfærd fra Rusland i vores nærområde. Danmark vil komme ud for flere og flere situationer internationalt, hvor værdier må vige for benhård realpolitik. Hvis regeringen reelt ikke er klar til at gøre mere, end de første udtalelser antyder, havde det været bedre at melde knapt så bombastisk ud. Det er risikabelt at tale ambitioner op, hvis vi ikke matcher det med handlinger."
Kilde: Altinget, mandag

Finansielle anliggender: Det kniber med ligestillingen - men nu indtager kvinder USAs mægtige centralbank
For første gang nogensinde får verdens mest toneangivende centralbank, USAs Federal Reserve, et flertal af kvinder i sit styrende råd, hvis præsident Joe Bidens udnævnelser bliver bekræftet af Senatet og andre steder globalt rykker kvindelige økonomer langsomt i top, skriver Berlingske lørdag. Men der er stadig kun under én procent fuld kønsbalance i de øverste geledder blandt verdens førende finansielle institutioner - centralbanker, statslige investeringsfonde, statslige pensionsfonde og de største kommercielle banker. Da Christine Lagarde i 2019 tiltrådte som den første kvindelige chef for den Europæiske Centralbank, ECB, blev det livlig kommenteret og på et billede fra sit første møde med ECBs styrende råd var der 25 personer inklusive centralbankcheferne fra de 19 eurolande, hvor Lagarde var eneste kvinde. Men der er gang i at blive rykket på den ulige balance, hvor Lagarde har fået selskab af endnu en kvinde i ECBs styrende råd, den tyske topøkonom Isabel Schnabel, som for nylig også var en af favoritterne til at blive den første kvindelige chef for Tysklands Bundesbank (posten gik igen til en mand). Hos Den Internationale Valutafond, IMF, hvor Lagarde tidligere var chef, er jobbet også overtaget af en kvinde, den bulgarske økonom Kristalina Georgieva. I 2020 satte ECB sig det mål, at andelen af kvinder fra 2026 skal ligge på mellem 40 og 51 procent for et bredt spektrum af job fra seniorledere over eksperter til analytikere. "Kønsbalance skal være normen nu frem for en revolution, vi kæmper for senere. Vi skal afspejle det samfund, vi tjener," sagde Christine Lagarde.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10-11

Udenrigspolitik: Har Israel skabt et apartheid-system? Israel har sine problemer, men skal nok klare sig
Berlingske bringer et debatindlæg af journalist Bent Blüdnikow, som blandt andet skriver: "Israelerne har det ikke nemt. […] Dybe skel mellem befolkningsgrupper og religiøse uoverensstemmelser blusser jævnligt op og aggressive jødiske bosættere samt religiøse fanatikere får ofte uroligheder til at rulle. Dertil kommer konflikter med israelske arabere og palæstinensere i besatte områder. Aldrig et kedeligt øjeblik. [...] Israel er ikke alene udsat for trusler om udslettelse fra muslimske lande som Iran, det er også under angreb internationalt. FNs organer vedtager mængder af fordømmende resolutioner mod Israel. Israel modtager flere fordømmelser end alle andre lande tilsammen. EUs lande stemmer ofte for, nogle gange undlader de, men kun sjældent imod. Hykleri og handelsmuligheder er ledemotiverne. Kampagnen mod Israel køres også af NGO-er og vi så det tydeligt ved sidste Gaza-krig i 2021, hvor Amnesty International eksempelvis i en appel fordømte Israel, men ikke nævnte Hamas, der er stemplet som en terrorgruppe af EU og USA, med et ord, og heller ikke de missiler, som Hamas sender ind mod Israel. Amnesty gjorde sig til part i konflikten med den slags udtalelser. Nu beskylder Amnesty Israel for apartheid. [...] Amnesty har ikke kaldt Syrien for en apartheidstat, selvom regimet har myrdet op mod en halv million af dets indbyggere. Eller Kina, der masseanholder og torturerer minoriteter. Kun når det gælder Israel, taler man om apartheid. Israel har sine problemer, men det er et rimeligt robust demokrati og selvom organisationer som Amnesty deltager i kampagner mod Israel, så skal Israel nok klare sig. Jeg er mere bekymret for Amnesty, som er blevet politisk radikaliseret, hvilket vi ser hos mange NGOer."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14-15

Institutionelle anliggender: Bulgarsk stjernetænker om tiden efter corona: "Det kommer ikke til at blive sjovt for europæerne"
Den bulgarske politolog Ivan Krastev indvarsler en ny verden efter corona, skriver Berlingske lørdag. Han mener, at pandemien har blotlagt et Europa, der står over for dramatiske generationskonflikter og kalder på stor offervilje, når det gælder alt fra individuelle frihedsrettigheder og storpolitiske magtspil. Som politisk tænker og forfatter tilknyttet tænketankene European Council of Foreign Relations og Centre for Liberal Strategies i Sofia har Ivan Krastev markeret sig som en af Europas fremmeste krisetænkere og i marts 2020 konstaterede Krastev i et interview med Berlingske, at covid-19 med forbløffende hast ville vende op og ned på etablerede politiske sandheder i Europa. "Mens vi i dag gør vores bedste for at opbløde de indre grænser, er det indlysende, at Europas ydre grænser i dag er langt mere lukkede, end mange talte for i 2015 eller 2016. Hvad end der er tale om den græsk-tyrkiske eller den polsk-belarusiske grænse, handler det i mindre grad om migration end om våbenliggørelsen af migration," siger Ivan Krastev. Han peger på den øgede tendens til, at tvivlsomme regimer i højere grad anvender migranter som strategisk instrument over for EU med henblik på at fremme egne interesser. "Hvad der er foregået i de seneste to år, står i direkte modsætning til alt, hvad EU prædikede under den globale finanskrise," siger Ivan Krastev.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Selv i EU-kritiske Sutton er det på toårsdagen svært at finde en Brexit-tilhænger
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Nilas Heinskou, korrespondent, blandt andet: "I Wandsworth, min bydel, hvor det vrimler med bankfolk og sågar franskmænd, stemte kun 25 procent for EU-skilsmissen. [...] Når man beder briterne være bagkloge og svare på, om Brexit var en god idé, svarer kun 38 procent ja. 49 procent svarer, at det var en forkert beslutning, viser seneste tal fra YouGov. Til folkeafstemningen i 2016 var der som bekendt 52 pct., der stemte for Brexit, og 48 procent, der stemte imod. Desuden viser tal fra Opinium, at 26 procent mener, at Brexit går værre, end de havde forventet, 35 procent mener, det går lige så dårligt, som de havde regnet med. Kun 14 procent mener, det går bedre end forventet, og 9 procent mener, det går lige så godt som ventet."
Kilde: Politiken, søndag, s. 7

Landbrug: I øvrigt mener
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Arne Vendelbo fra Hvidovre, som skriver: "At EU nu bestemmer, at vores grise skal have antibiotika - selvom vi jo vil den stik modsatte vej. Danmark skulle have nedlagt veto, sku' vi, men det turde vi åbenbart ikke. Det haster med at komme ud af det diktatur og tilbage til EF."
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 19

Det digitale indre marked: Tech: Spotify tjener penge på at sprede skadelig misinformation
I en kommentar i Politiken søndag skriver Astrid Haug, tech-kommentator, blandt andet: "Spotify bliver i disse uger kritiseret massivt for ikke at sætte en stopper for den kontroversielle podcastvært, Joe Rogan, der gentagne gange har spredt misinformation om corona i sine udsendelser. [...] For virkeligheden er, at Spotify i stigende grad er blevet en medievirksomhed - og ikke blot en neutral platform - som deres direktør Daniel Ek hævder. Sagen tydeliggør, at andre techplatforme som Facebook, Google og Twitter også er blevet medier og dermed må stå til ansvar for deres indhold. Til gengæld går der nok fem-syv år, før lovgivningen følger med. Spotifys svenske direktør, Daniel Ek, forsvarer sig mod kritikken i et skriftligt svar: "Der er masser af individer og holdninger på Spotify, som jeg personligt er meget uenige i". Men det er en klassisk stråmand. [...] Direktøren trækker herefter et velkendt argument op af hatten, nemlig at Spotify er en neutral platform, som ikke kan holdes ansvarlig for indholdet. Præcis samme argument har vi ofte hørt fra Facebook, Twitter og Google. Og faktisk har de ret. Juridisk set er platformene urørlige. Den amerikanske lovtekst fra 1996, den såkaldte sektion 230, fritager platformene for ansvar. Tilsvarende har den europæiske lov fra 2000 ladet dem slippe. Der er omfattende lovpakker på vej i EU, blandt andet retsakten om digitale tjenester, men den skubber ikke for alvor ved platformenes ansvarsfrihed i forhold til indhold."
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Udenrigspolitik: Dansk professor udpeges som særlig rådgiver for EU's udenrigschef
Den danske EU-professor Marlene Wind skal være særlig rådgiver for EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell Fontelles, skriver Altinget søndag. "Ser frem til at arbejde sammen med Josep Borrell om 'strategisk autonomi', retsstatsprincippet og bekæmpelse af desinformation," skriver Marlene Wind på Twitter. Til dagligt er Marlene Wind professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, og derudover er hun bestyrelsesmedlem i Tænketanken Europa.
Kilde: Altinget, søndag

Konkurrence: Utilfredsheden med profitfest ulmer i adskillige afkroge
Rederisektoren tjener kassen på at navigere varer gennem de forstoppede forsyningskæder, men mange kunder står på den anden side af ligningen og er ikke helt tilfredse med situationen, skriver Børsen. “Virksomhederne, der skal have fragtet gods, betaler potentielt ti gange så meget for en service, hvis kvalitet er reduceret med omkring 70 pct. Der er tydeligvis et mismatch. Der er meget vrede hos dem, og der kommer mange klager,” siger Simon Heaney, analytiker i shippinganalyseselskabet Drewry. Siden pandemiens start har EU-Kommissionens kommissær Margrethe Vestager kigget nærmere på sektoren, men i midten af januar meddelte hun, at der indtil videre ikke har været noget at komme efter. Shippingsektorens særlige skattefordele har i Danmark været under beskydning af SF og Enhedslisten og både i EU og i Danmark angriber speditørforeninger Maersk og de stiller også spørgsmålstegn ved, om speditører og rederier konkurrerer på lige vilkår.
Kilde: Børsen, mandag, s. 18-19

Migration: Hver nat frygter de strømpistoler og hundebid
Ingen ved med sikkerhed, hvad der foregår i det lettiske grænseområde. For pressen og ngo'er er ligesom i Polen forment adgang til skovene, der støder op mod Hviderusland, skriver Politiken søndag. Men migrationsforskere og ngo'er er nu ved at danne et klarere billede af situationen efter et halvt års research. "Mønsteret er, at de migranter, der opholder sig ved den lettiske grænse, hver nat klokken tre bliver bragt til den hviderussiske grænse af lettiske grænsevagter, og tvinges til at gå over. Det, der så sker, er selvfølgelig, at hviderusserne skubber dem tilbage til Letland med det samme. Det har stået på i seks måneder. Det er pushbacks, og det er ulovligt," fortæller Aleksandra Jolkina, researcher i EU-migrationslov ved Queen Mary universitet i London, som har foretaget feltarbejde i området over en længere periode. Ifølge den lettiske ngo, We Help Refugees, er mindst 33 mennesker - hovedsageligt irakiske kurdiske mænd der kom fra Minsk mellem august og september, meldt savnede. I Polen har regeringen hidtil nægtet at yde nogen form for nødhjælp til migranter, der er fanget i grænselandet, men Letland har håndteret det anderledes. "Letland opererer i overensstemmelse med ordren fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om at yde basal humanitær hjælp," har indenrigsminister Marija Golubeva tidligere sagt. Ngo'er og migrationsforskere er dog overbeviste om, at de lettiske myndigheder bryder menneskerettigheder på stribe. "Ud over, at der foregår pushbacks, ved vi, at mennesker bliver hjemsendt uden mulighed for at søge asyl," udtaler researcher i EU-migrationslov Aleksandra Jolkina. EU-kommissionen vil i et kontroversielt forslag lempe asylreglerne for Polen, Litauen og Letland på grænsen til Hviderusland. Kommissionen vil blandt andet give mulighed for hurtigere hjemsendelser. Modstandere af forslaget frygter, at det vil legitimere yderligere krænkelser af menneskerettigheder.
Kilde: Politiken, søndag, s. 15

Interne anliggender: To kvinder i bitter kamp om finalen mod Macron - men rivalen lurer
Det yderste højres ukronede dronning i Frankrig, Marine Le Pen, er i strid modvind, men hun kan stadig få en sal på kogepunktet, hun er professionel, og tilhængerne elsker hende, skriver Politiken mandag. Lørdag aften holdte Marine Le Pen sit første store valgmøde i Reims nordøst for Paris med 4.000 entusiastiske tilhængere, mens rivalen Éric Zemmour i nordfranske Lille samlede dobbelt så mange. De to kandidater har i øjeblikket omkring 34-35 procent af stemmerne, hvor en måling offentliggjort søndag for første gang bringer Éric Zemmour på samme niveau som Marine Le Pen med 16 procent af stemmerne. Marine Le Pen er i modvind, hvor tre medlemmer af hendes gruppe i EU-Parlamentet har sluttet sig til Éric Zemmour. Den tredje kandidat er Valérie Pecresse, som fredag aften samlede 300 tilhængere i Charleville nær den belgiske grænse. Steeve Briois, tidligere medlem af EU-Parlamentet og en del af den meget snævre inderkreds omkring Marine Le Pen, ser dog stadig med fortrøstning på valgkampen: "Marine er godt placeret. Éric Zemmour er så yderligtgående, at Marine bliver kvinden i midten, og vælgerne kender Valérie Pecresse. Hun er en kvindelig udgave af Macron," siger Steeve Briois om Valérie Pecresse, fra det store borgerlige parti Les Républicains.
Kilde: Politiken, mandag, s. 4

Institutionelle anliggender: Chefjob til Jens Stoltenberg udløser heftig debat
Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, er blevet udnævnt til kommende direktør for den norske centralbank. Det sker trods advarsler om, at hans politiske og personlige forbindelser kan skade bankens uafhængighed, skriver Politiken søndag. Ifølge loven skal den norske centralbank fungere politisk uafhængigt, og netop derfor har et flertal af partierne i Stortinget frarådet regeringen at udnævne Stoltenberg til direktørjobbet. Gennem årtier er direktører for Nationalbanken i Danmark blevet rekrutteret blandt fagøkonomer og ikke blandt nu- eller forhenværende politikere. I Finland blev landets tidligere finansminister og EU-kommissær, Erkki Liikanen, i 2004 udnævnt til nationalbankdirektør, hvor han sad i 14 år. Ifølge partiformand Morten Messerschmidt (DF) er det tvivlsomt, at en lignende udnævnelse kunne finde sted i Danmark. "At man honorerer hinanden inden for samme politiske familie på den måde, har jeg svært ved at forestille mig. Jeg kan ikke genkende det fra den danske politiske kultur," siger han.
Kilde: Politiken, søndag, s. 5

Klima: Der ligger en uopdaget juvel i cykelferielandet Danmark
For at sætte fokus på klima og sundhed har Folketinget udnævnt 2022 til Cyklens År, skriver Politiken søndag. Direktøren i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, mener slet ikke, det er nok. Han ønsker, at man i langt højere grad inddrog cyklen i de store klimamæssige udfordringer, Danmark står over for. Ifølge Bondam er EU-kommissionen et forbillede, idet Kommissionen har stillet krav om, at netværket af 424 større byer i Europa inklusive Danmark skal udarbejde planer for bæredygtighed samt øge infrastrukturen for fodgængere og cyklister og den offentlige transport. "EU har altså et kæmpefokus på det her, og det vil klæde danske politikere, hvis de også vedtager klare målsætninger," siger han.
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Retlige anliggender: Danmark vil være verdens tillidsmand, men hvordan står det til på hjemmefronten?
I et Indblik i Jyllands-Posten søndag skriver seniorkorrespondent, Jette Elbæk Maressa, blandt andet: "Danmark markedsfører sig selv som ”hele verdens tillidsmand” og vil gå forrest i kampen for demokratiske værdier. Det slog regeringen fast, da den tidligere på ugen lancerede en stor udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. [...] Men i Danmark kritiseres regeringen for på flere punkter selv at gå imod idealerne, og at sager som lækagesagen i Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor chefen Lars Findsen blev hemmeligt aflyttet og siden anholdt, sigtet og varetægtsfængslet, bevirker, at omverdenen kan spørge: ”Hvad sker der lige i Danmark?” [...] For nylig offentliggjorde den juridiske tænketank Justitia en rapport, som på flere punkter kritiserer retssikkerheden i Danmark. [...] Direktør Jacob Mchangama hæfter sig ved to udtalelser, som justitsminister Nick Hækkerup er kommet med. Den ene handler om overvågning, som Nick Hækkerup har forsvaret ved at sige, at øget overvågning giver mere frihed. Den anden om en dom fra EU-domstolen, som har erklæret logning af borgeres teledata for ulovlig. Under et samråd for nylig mente Nick Hækkerup, at det viste, at EU-domstolen "står på forbrydernes side". Ifølge justitsministeren er der en række forbrydelser, som ikke længere kan efterforskes. "Når justitsministeren siger sådan, smager det mere af Ungarn og Polen end af Danmarks traditionelle rolle," siger Jacob Mchangama med henvisning til de to EU-lande, som på flere punkter er gået imod det, som normalt betegnes som EU's traditionelle værdier. I Polen har regeringen bl.a. øvet pres på dommerstanden, og både der og i Ungarn er der eksempler på, at frie medier er sat under voldsomt pres. Også Eva Smith, professor emerita ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, kritiserer Nick Hækkerups udtalelser: "Vores værdier er virkelig under pres og har været det i flere år. Når justitsministeren siger, at overvågning er frihed, så minder det jo om Fagre nye verden. Regeringen er absurd optaget af tryghed og ikke så meget af retsstaten. EU-domstolen er ikke på forbrydernes side, den er på borgernes side. Din og min," siger hun."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 8-9

Klima: Det er ikke fordi, EU har set sig varm på atomulykker
Jyllands-Posten bringer søndag en analyse af korrespondent Martin Kaae, som blandt andet skriver: "Spørgsmålet var måske lidt hårdt, men i onsdags passede det fint ind. På pressemødet stod EU-kommissær for finansielle forhold Mairead McGuinness og forklarede, hvorfor kommissionen vil betegne investeringer i atomkraft og naturgas som ”grønne” de kommende årtier. Det er en del af den såkaldte ”taksonomi”, som investorer og offentligheden kan bruge som pejlemærke for, hvornår noget er bæredygtigt. [...] Kritikken har haglet ned fra klimabevægelsen og dele af Europa-Parlamentet, ligesom regeringer - bl.a. den danske - har kæmpet imod. Et flertal i parlamentet kan bremse beslutningen, og de kommende måneder forsøger modstanderne at mobilisere de 353 stemmer, det kræver. [...] EU's taksonomi er en fælles standard for, hvad bæredygtige investeringer er. Den udvides med atomkraft og naturgas, hvis der ikke samles almindeligt flertal mod det i Europa-Parlamentet eller kvalificeret flertal (20 lande) i Ministerrådet. [...] Endelig hører det med, at taksonomien teknisk set ikke er klimapolitik. Det er et finansteknisk værktøj, der ikke tvinger noget menneske på jorden til at investere i atomkraft eller naturgas, hvis de ikke selv vil. Taksonomien sikrer blot faste kriterier, så alle ved, hvad pengene bruges på. Det ændrer naturligvis ikke på, at det symbolpolitiske signal med grøn-stempling af atomkraft og naturgas er ganske stort. Men i valget mellem ”de reneste, grønne fingre” og den mere beskidte del af energiindustrien skulle kommissionen altså lande."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 20

Det digitale indre marked: Dansk medieudspil kan støde sammen med EU
På centrale punkter går regeringens medieudspil videre end forslaget til nye EU-regler, hvor forhandlingerne i disse uger går ind i den afgørende fase, men om den danske lov kommer til at kollidere med de endelige EU-regler, er endnu et åbent spørgsmål, skriver Politiken mandag. Regeringerne i de 27 EU-lande er blevet enige om en fælles holdning, der ikke giver nogen særstatus til etablerede medier, hvor Europa-Parlamentet, med en lidt ulden formulering, vedtog, at det skal fremgå af sociale mediers forretningsbetingelser, at de respekterer den nationale lovgivning om medieansvar. "Formuleringen er ret blød, men det betyder, at det bliver et tema i forhandlingerne. Det er det positive ved, at den kom ind," siger EU-Parlamentets chefforhandler, Christel Schaldemose (S) og fortsætter: "Det er bekymrende, at Facebook og Google agerer overdommer og tilsidesætter beslutninger, som ansvarshavende danske chefredaktører har truffet. Men jeg er også opmærksom på, at vi skal bekæmpe misinformation. Jeg håber og tror, vi kan ramme den rigtige balance." Martin Ruby, politisk chef for Facebookejeren Meta i Norden, mener, at regeringen bør træde varsomt ifht en medieundtagelse. "Under debatten på EU-plan gik man væk fra det, fordi de internationale faktatjekkere advarede imod det. Det vil give fri leg for russiske statsmedier, men også polske og ungarske, der er ved at være lige så slemme," siger han.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder søndag: "For nylig viste en undersøgelse af danskernes medievaner, at den mest benyttede streamingkanal i Danmark er Youtube. På andenpladsen finder man faktisk DRTV, DR's streamingplatform. Og først på tredjepladsen Netflix. I regeringens udspil til en ny medieaftale, som kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen fremlagde torsdag, er Youtube imidlertid ikke nævnt med et ord, selv om regeringen vil have de internationale streamingtjenester til at aflevere 5 pct. af omsætningen i Danmark. [...] Ud over kravet over for streamingtjenester om at bidrage med 5 pct. af omsætningen vil tonen også blive skærpet over for techgiganter som Google og Facebook, både for sammen med EU at styrke kontrollen med dem og for at få indsigt i deres algoritmers indflydelse på debatten i Danmark. [...] Opløftende er det dog, at man vil styrke den regionale og lokale journalistik. Den er af mange grunde udfordret, så derfor vil man tage lidt fra de landsdækkende medier og give til de lokale. Men mens man gør det med den ene hånd, vil man give DR's regioner mere med den anden. Derfor kan man frygte, at man samtidig undergraver den styrkelse af de private lokalmedier, som man ønsker, fordi man i sidste ende ser statsmediet og ikke de frie, private medier som garant for ”den demokratiske samtale”. Det udgangspunkt mødes forhåbentlig af modstand i forhandlingerne."
Kilder: Politiken, mandag, s. 3; Jyllands-Posten, søndag, s. 38

Interne anliggender: Italien: Politisk krise forlænger stabilt lederskab
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Frederik Engholm, chefstrateg, Nykredit, som blandt andet skriver: "Sidste lørdag fandt man frem til, hvem der fremover skal være Italiens præsident. Det blev en genudpegelse af 80-årige Sergio Mattarella, der opnåede et markant flertal. Det næststørste nogensinde. Det skete efter syv resultatløse afstemninger, hvor de fleste stemmer var blanke. [...] Valget af Mattarella skete, selv om han havde udtrykt ønske om at træde tilbage efter den syvårige embedsperiode. Men en politisk kabale skulle gå op. En kabale, som afspejler dyb politisk krise i Italien. [...] Inden afstemningen begyndte, var den siddende (teknokratiske) premierminister og tidligere ECB-chef Mario Draghi storfavorit til posten. Draghi har i rollen som leder af en bred samlingsregering opbakning fra størstedelen af parlamentet. Desuden er han respekteret internationalt. Et oplagt bud til præsidentposten, som primært er af symbolsk karakter, men som i visse sammenhænge, f.eks. ved nyvalg og regeringsdannelse, spiller en afgørende rolle. Men blev Draghi præsident, ville Italien miste en stabiliserende figur på den mest afgørende post. Det blev udslagsgivende. [...] Ud fra et økonomisk perspektiv er det hele knap så bedrøveligt. Draghis regeringstid kan blive et ”window of opportunity” for Italien. Og en forbrugertillid, der i årtier ikke har været højere end under Draghi, vidner måske om, at befolkningen ser sådan på det. [...] Draghis store stjerne i internationale økonomiske kredse lader til at sikre Italien et (midlertidigt) pusterum fra EU's budgethøge og de til tider nådesløse finansielle markeder. Investering i uddannelse og bedre social inklusion kan måske hjælpe på den politiske splittelse, som synes drevet af håbløshed i dele af befolkningen. Det aktuelle lederskab giver Italien en reel mulighed for både økonomisk og samfundsmæssigt at stå en tand mere robust inden næste valg. Så må vi se, om helvede bryder løs igen."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Migration: Macron bebrejder briterne for druknede migranter i kanalen
Nye tal viser, at migrantpresset for at nå over Den Engelske Kanal fortsat er højt på trods af faren for at dø, skriver Jyllands-Posten mandag. 1.347 migranter nåede over kanalen i januar, hvilket er seks gange så mange som i samme måned året før og det fik den franske præsident, Emmanuel Macron, til igen at lange ud efter de britiske politikere og myndigheder. "Frankrig kan ikke påtage sig ansvaret for dem, der dør på vandet. Det skyldes briternes afvisning af at etablere en legal måde at komme til Storbritannien på," fastslog Macron i et interview med den regionale avis La Voix du Nord. I sidste uge diskuterede EU's indenrigsministre på et møde i Nordfrankrig krisen og der var blandt andet et fransk forslag om et fordelingssystem. Macron foreslår, i sin rolle som EU-formand, at skærpe kontrollen med migranter ved EU's ydre grænser, men også internt i unionen i håb om, at det vil reducere presset på kanalbyer som Calais.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: Nethandel stormer frem i Europa
Data fra den europæiske statistiktjeneste Eurostat viser, at nethandlen vokser markant i EU. Andelen af europæere, som shopper online, er på få år steget betydeligt, og dataene viser, at nethandelen vokser i takt med digitaliseringen af de enkelte nationer samtidig med at covid-19 og omfattende restriktioner har fået flere til at handle online.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 2

Institutionelle anliggender: I øvrigt mener
I et læserbrev i Ekstra Bladet mandag, skriver Visti Vester fra Solrød Strand: "Hvad skal vi dog med vores regering og ministre? Når EU siger hop, så hopper vi alle. Sidste nye her i klimabevidste Danmark er, at EU bestemmer, at atomkraft og naturgas skal betragtes som grønne energikilder. Ingen i regeringen er med på den idé, men EU bestemmer. Så det er bare at komme i gang, klima-Dan Jørgensen."
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 21

Retlige anliggender: Forslag om logningslov fremsættes med risiko: "Det vil ikke holde i retten"
Ifølge Justitsministeriet er det aldrig tidligere sket, at man i det danske embedsværk har udarbejdet et lovforslag vel vidende, at der er en "væsentlig" risiko for, at lovforslaget vil være i strid med internationale forpligtelser, skriver Berlingske mandag. "Justitsministeriet kan oplyse, at det, ministeriet bekendt, er første gang, at der i et lovforslag er anvendt formuleringen ”væsentlig procesrisiko” i forhold til Danmarks internationale, herunder EU-retlige, forpligtelser," lyder det i en e-mail til Berlingske, som dog samtidig understreger, at lovforslaget ifølge ministeriet er lovligt. Ifølge EU-Domstolen er den nuværende danske praksis med logning af teleoplysninger og adgangen til dem ulovlig, men en række eksperter, støttepartier og organisationer vurderer, at det nye lovforslag ikke vil ændre på den ulovlige tilstand. "Justitsministeren er ved at lave lovgivning, som han godt ved er ulovlig, og som vil være i strid med menneskerettighederne og med EU-Domstolen, men han gør det alligevel, og så tænker han, at han kan købe sig noget tid, inden det igen blev kendt ulovligt," siger Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, som samtidig kalder det fuldstændig vanvittigt. Det har ikke været muligt at få et interview med justitsminister Nick Hækkerup (S), tidligere på ugen talte Berlingske med ham, hvor han erkendte, at det var usædvanligt, at regeringen fremsatte et lovforslag, der indebærer en "væsentlig procesrisiko". Hækkerup mener, at EU-Domstolen er 'uklar' på området, og at det derfor er "svært at forudse, hvad den mener næste gang".
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8-9

Udenrigspolitik: Afrikanske lande vil sætte en stopper for bølge af kup
Sidst i januar tonede en gruppe soldater pludselig frem på tv-skærmene i det vestafrikanske land Burkina Faso, hvor soldaterne annoncerede, at landets præsident var væltet, parlamentet opløst, og at magten nu var på militærets hænder, skriver Kristeligt Dagblad mandag. Forinden var regeringerne i Mali, Guinea og Sudan også blevet væltet og det har fået Den Afrikanske Union (AU) til at råbe vagt i gevær. ”Alle afrikanske ledere i vores forsamling har entydigt fordømt denne bølge af forfatningsstridige regeringsskift,” siger Bankole Adeoye, der står i spidsen for AU's råd for fred og sikkerhed. AU har suspenderet de fire lande som medlemmer af AU, men flere analytikere mener, at der langtfra bliver gjort nok for at løse problemerne. ”Det er først, når krisen rammer, at vi siger: 'Hvordan kan det være, at det her land pludselig falder sammen?',” siger Solomon Dersso, stifter af den AU-fokuserede tænketank Amani Africa. Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) siger i et interview med Jyllands-Posten, at regeringen har valgt at ”trække i håndbremsen”, hvad angår udviklingshjælpen til Mali og Burkina Faso, men påpeger også, hvilket dilemma situationen er. ”På den ene side vil vi ikke lade os køre over af myndigheder og finansiere udemokratiske militærstyrer, men vi vil heller ikke overlade befolkningen til sig selv,” siger udviklingsministeren.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Interne anliggender: Fonsmarkprisnominerede Kasper Støvring langer ud efter Venstre: Mette Frederiksen er mere konservativ end Jakob Ellemann
Konservative sætter deres egne landsmænd først. Det har mange liberale aldrig forstået, fordi de er globalister, mener Fonsmarksprisnomineret, Kasper Støvring. Det skriver Berlingske i lørdagens avis. Støvring er ikke tilfreds med udviklingen i Venstre, da han mener, at partiet er blevet mere progressivt end klassisk liberalt. "Den store fejl i den liberale orden var, at vi gav kineserne handelsaftaler, som i alt for høj grad gavnede dem frem for os. I international politik må man ikke gøre sin potentielt største konkurrent stærk. Det er et magtbalancespil, hvor man skal sikre sig, at ingen stat kan blive en stormagt, der kan true ens egen civilisation. Hvis magtbalancen forrykker sig, har du balladen. Konfrontation med Kina vil derfor også koste økonomisk. Men den handler om vores sikkerhed, og det er langt vigtigere end vores velstand," siger han i et interview. Han mener også, at den liberale verdensorden faldt fra hinanden med migrationskrisen, Brexit og Trump. Ifølge ham har migrationskrisen været den største årsag, og han nævner her formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, der ved migranternes stormløb på den græske grænse hyldede grænsevagterne og kaldte dem for Europas skjold. Ifølge Støvring er det et tegn på, at europæerne har besindet sig på deres europæiske civilisation. "Og at det er noget, som vi vil bevare. Det vil få drastiske konsekvenser for den førte politik i årene frem. Den konservative vending er kun lige begyndt i Vesten," afslutter han.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 6-7

Sikkerhedspolitik: Regeringen har omsider erkendt, at Danmark ikke kan stå alene
Marlene Wind, professor i statskundskab på Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg på Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Efter kun at have hørt om 'Danmark' og 'danskerne' under de sidste to års pandemi, var det befriende at læse regeringens nye udenrigspolitiske strategi, som kom tidligere på ugen. Her fremgik det, at Danmark sadler om og forlader den Morten Korchske dvalestilstand, vi hidtil har befundet os i. [...] Og selvom NATO og USA jf redegørelsen stadig er helt afgørende for dansk sikkerhed, nævnes EU søreme også for det gode og er ikke længere gak, gak. So far so good. Ifølge statsministeren repræsenterer Ukraine-konflikten den største udenrigspolitiske krise siden afslutningen på Den Kolde Krig. [...] Når under 20 procent af verdens befolkning lever i frie lande, må vores frihed og levemåde ganske enkelt have udenrigspolitisk topprioritet. EU bliver også rost for sit positive bidrag til udbredelsen af demokrati i verden, og regeringen ønsker ligefrem at 'skubbe fællesskabet op i en global vægtklasse' for at gøre denne indsats endnu stærkere. Det minder umiskendeligt om Macrons idé om, at EU bør være en global aktør og have 'strategisk autonomi', selvom der bruges andre fraser her. [...] En anden ting, der stikker i øjnene, er selve værdipolitikken. For hvad menes der egentlig helt lavpraktisk med værdipolitik i den præsenterede globale og europæiske sammenhæng? Er det for eksempel i overensstemmelse med en værdibaseret udenrigspolitik og en nyorientering imod EU, at gå enegang i asyl- og migrationspolitikken?"
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Institutionelle anliggender: Farlige politiske kloner
I en analyse bragt i B.T. lørdag skriver international korrespondent Jakob Illeborg blandt andet: "Der er intet i vejen med vildbasser. På sin vis er det dejligt forfriskende med en politiker med en smittende karisma, der har formået at få flyttet den politiske debat væk fra de bonede gulve. At få skabt begejstring og eventyrlyst i befolkningen. For det var jo det, brexit var. Troen og håbet om, at græsset er grønnere på den anden side, og modet til at kaste sig ud i det ukendte. Men Boris Johnson er ligesom Donald Trump bedst i medvind. Faktisk har netop de to statsledere vist sig decideret farlige i modvind. [...] Boris Johnson er ikke lige så vild som Donald Trump - det er der få, der er - men den britiske premierministers løgne og måde at omgås normal praksis på er i sig selv farligt for det britiske demokrati. Boris Johnson løj, da han i 2016 påstod, at brexit ugentligt ville tilføre 350 millioner pund - cirka 3,2 milliarder kroner - det britiske sundhedsvæsen. Denne løgn var et omdrejningspunkt i kampagnen, der sikrede den vigtigste politiske beslutning i nyere britisk historie. [...] Ordentlige konservative premierministre i Storbritannien, og dem har der været mange af, ville for længst selv være gået eller have fremtvunget en mistillidsafstemning, så luften kunne blive renset. [...] Denne type magtmennesker er farlige. Boris Johnson kunne lige så godt have været frontmand for kampagnen, der ønskede at forblive i EU, hvis de ville have haft ham. Hans virkelige interesse er ikke politik, men ham selv."
Kilde: B.T., lørdag, s. 24

Landbrug: Heste mishandles på islandske blodfarme
Det er gennem skjulte videooptagelser kommet frem, hvordan islandske heste mishandles på islandske blodfarme, hvor man tapper blod på drægtige hopper i begyndelsen af deres drægtighed for at udvinde hormonet eCG - også kendt som PSMG. Et produkt, som blandt andet sælges til den danske svineproduktion. Optagelserne kommer fra dyrevelfærdsorganisationen Animal Welfare Foundation, som gennem to år har arbejdet på at dokumentere forholdene på de islandske blodfarme. Blodet fra hestene bliver især købt af den islandske bioteknologivirksomhed Istéka. "I lyset af vores interne overvågning af gårdene og oven på statens kontrol føler vi os sikre på, at den utilstedelige adfærd på videoerne fra de to gårde ikke udgør et generelt problem hos os. Nu har vi iværksat en handlingsplan, der yderligere skal forbedre håndteringen af heste. Det inkluderer flere punkter som mere overvågning og gennemgang af blodtapningsboksene," siger administrerende direktør i Istéka, Arnþór Guðlaugsson. Foruden Istékas handlingsplan er regeringen på Island også gået i gang med at se på den ophedede debat. Landets minister på området har sendt sagen i spørgsmålet om forbud i høring, og i EU har parlamentet indstillet samme forslag til EU-Kommissionen.
Kilde: B.T., s. 20-21

Institutionelle anliggender: Melder sig syg
Fredagens Altinget og lørdagens Ekstra Bladet skriver, at Karen Melchior, De Radikales medlem af Europa-Parlamentet, melder sig syg efter længere tids pres og anklager om at skabe et "ulideligt" arbejdsmiljø for sine ansatte. Det skyldes 'pres igennem lang tid', står der i den radikale EU-politikers facebookopslag, hvor hun også undskylder over for sine ansatte. "Det har altid været helt centralt for mig, at mine medarbejdere har det godt. Det har jeg ikke kunne sikre gennem den sidste tid. Det er mit ansvar, at jeg ikke har kunnet bremse op i tide. Jeg skulle have gjort det bedre. Jeg ville ønske, jeg havde gjort det bedre. Undskyld!" skriver hun.
Kilder: Ekstra Bladet, lørdag, s. 2; Altinget, fredag

Sundhed: En del af de danske vaccinedonationer til udviklingslande når aldrig frem
Information lørdag skriver, at mere end 100.000 af de vaccinedoser fra AstraZeneca, der skulle doneres fra Danmark til den internationale vaccineordning Covax, skal destrueres. Samtidig risikerer flere hundredtusinder doser at gå tabt, da der er forvirring omkring udløbsdatoer og problemer med at få afsat vaccinerne. Det oplyser Udenrigsministeriet til Information. Også flere andre EU-landes AstraZeneca-leverancer risikerer at gå tabt. Ifølge ministeriet vil helt nøjagtig 105.600 vaccinedoser blive destrueret, fordi AstraZeneca angiveligt har givet fejloplysninger til Covax om udløbsdatoen, der stod til at være i slutningen af februar 2022, men i stedet er januar 2022. Fejlen har betydet, at det modtagerland, der havde takket ja til doserne, endte med at sige nej, fordi man ikke kunne nå at bruge dem. De danske sundhedsmyndigheder har igangsat en juridisk dialog med AstraZeneca om ansvar og eventuel kompensation. "Det er åbenlyst, at det er de store håndtag, der skal skrues på. Vi har en pligt til at sikre adgang til sundhed for alle, og det er ikke sket under denne pandemi," siger politisk chef i Oxfam Ibis, Trine Pertou Mach. Hun foreslår blandt andet, at man kunne overveje fra EU's side at lave nogle klausuler, når man indgår aftaler med medicinalindustrien i ekstreme krisetider, så de pålægges et samfundsansvar.
Kilde: Information, s. 6-7

Klima: Europas højrepopulister kalder til kamp mod klimakampen
Information skriver lørdag, at Europas højrepopulister er ved at samle sig om en ny fjende - nemlig den grønne omstilling. Ifølge avisen bliver klimakrisen det næste store slag i højrepopulisternes krig mod eliten. Kampen mod klimakampen bliver hjulpet på vej af, at der lige nu er utroligt mange europæere, der fryser. De høje energipriser har udviklet sig til en social tragedie. "Klimapolitikken er helt ude af proportioner. I bestræbelserne på at foregive at gøre noget, gør regeringen stor skade, ikke mindst mod de fattige," siger Gawain Towler, tidligere skeptisk medlem af Europa-Parlamentet for de konservative i Storbritannien. Han mener, at der i spørgsmålet om klimaet, ligesom i udlændingepolitikken og den britiske EU-modstand, er et enormt gab mellem befolkningen og den politiske klasse. Også i Danmark er der modstand. "Folk synes måske alt det der med klima er vigtigt og spændende, men når folk mærker omkostninger personligt, tror jeg, de spørger sig selv en gang til, om det er så vigtigt, at vi i Danmark skal gå så langt foran de andre lande. Ligesom kollegerne i Tyskland, Frankrig og Storbritannien betoner også den danske regering, at omstillingen skal være socialt balanceret", siger Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige. EU-Kommissionen har også foreslået en fond på mere end 70 milliarder euro, som skal imødegå sociale skævvridninger. Og over hele Europa diskuterer politikerne nu, hvordan de kan hjælpe borgerne med de stigende energipriser. Så sent som torsdag præsenterede Storbritanniens finansminister en ny støtteordning, der skal hjælpe briterne med regninger.
Kilde: Information, s. 14-15

Landbrug: Det er nu, hvis du skal se Mallorcas mandeltræer blomstre
Lørdag bringer Jyllands-Posten en artikel om, at mandeltræer i Mallorca trues af plantebakterien med navnet Xylella fastidiosa. Den plantepatogene bakterie, som det drejer sig om, kan lægge store områder med mandeltræer øde. Den kan også have indflydelse på mange andre vigtige afgrøder i Sydeuropa som oliven, citrus, vin, valnød og blomme. I EU-regi anser man Xylella fastidiosa for at være en af verdens farligste plantebakterier, og i Europa-Kommissionen vurderes det, at den, omregnet i arbejdspladser, kan koste 300.000 europæere jobbet. En forordning fra EU stiller krav til medlemslandene om at forhindre spredning af bakterien. Der foregår derudover en intensiv overvågning i EU, og som noget relativt nyt notificerer landene hinanden med meddelelser.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10,12

Udenrigspolitik: Danmark "trækker i håndbremsen" efter uro i Mali og Burkina Faso
I Jyllands-Postens Indblik lørdag, skrevet af international korrespondent Marie Louise Albers, kan man blandt andet læse: "Et militærkup i Burkina Faso og et utilregneligt styre i Mali. Den dystre udvikling i to af Danmarks nøglelande, når det kommer til bistandshjælp, får udviklingsministeren til at varsle ændringer. Den 'stærkt bekymrende' situation i flere vestafrikanske lande får nu den danske regering til at 'trække i håndbremsen'. Sådan siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen i et interview med Jyllands-Posten oven på de seneste ugers kaotiske udvikling i en af verdens fattigste regioner. [...] 'Vi sætter hele planen på pause og laver en tydelig gennemtænkning af den. Situationen er meget dynamisk, det har udviklet sig drastisk i løbet af kort tid. Vi vil blive ved med at støtte humanitære- og civilsamfundsprojekter, men samarbejdet med centrale ministerier lægger vi i skuffen og gentænker på ny sammen med FN og EU,' siger han. [...] Senest har der særligt været stor ballade omkring Danmarks og andre europæiske landes militære indsats i det uroplagede Vestafrika. Med Frankrig i spidsen har vestlige styrker i næsten et årti hjulpet Mali og også Burkina Faso og Niger med at bekæmpe terrorgrupper, der hærger på tværs af landene. Danske soldater fik en hovedrolle i striden, da Malis magthavere i slutningen af januar beordrede dem ud af landet."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16

Udenrigspolitik: Tortureret ukrainsk præst: Gud står på vores side mod Rusland
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med den ukrainske præst Dionysij Vasilev, som under krigen i Østukraine blev fængslet og banket af separatister i 2014. Krigen i det østlige Ukraine brød ud, efter tusindvis af ukrainske EU-tilhængere og andre grupper begyndte at demonstrere på Uafhængighedspladsen i hovedstaden Kijev. De forlangte demokratiske reformer samt Ukraines orientering mod EU. "De mente, at jeg arbejdede for den ukrainske efterretningstjeneste og betalte folk for at få dem til at tilslutte sig protesterne i Kijev og sprede dem hertil. De spurgte, hvem jeg arbejdede for, og hvem jeg betalte, og jeg havde ikke svarene på disse spørgsmål, for jeg var ikke involveret, og derfor bankede de mig," fortæller han blandt andet i interviewet. I dag arbejder Vasilev som feltpræst for de ukrainske soldater i krigen, som nu truer med at udvikle sig til den farligste krise i Europa siden den kolde krigs afslutning, hvis Rusland med sine 130.000 soldater ved grænsen invaderer den tidligere sovjetrepublik.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: Coronapandemien har gjort fascistisk politik mainstream
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Mikkel Bolt, professor i politisk æstetik på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Coronakrisen udstillede mange ledere med fascistiske træk som klovne. Men samtidig har den banet vejen for, at den fascisme, der er kommet snigende de seneste årtier, kan slå igennem med fornyet styrke. [...] Selv i lande som Tyskland - hvis historie ellers synes at have vaccineret landet mod højreradikalisme - fik islamofobiske bevægelser som Pegida og racistiske partier som Alternative für Deutschland pludselig vind i sejlene. [...] I Østeuropa viste Ungarns Orbån vejen og Polens Lov og Retfærdighedsparti har haft travlt med at indføre såkaldte LGBT-frie zoner og forbyde abort. [...] Det er værd at bemærke, at de fascistiske kandidater præsenterer sig som politikere, der vil redde de nationale demokratier. De er ikke imod demokrati, som mellemkrigstidens fascistiske ledere var det. I dag er der ikke nødvendigvis en modsætning mellem nationaldemokrati og fascistisk eksklusion. Men endnu vigtigere end den fortsatte tilstedeværelse af fascistiske partier og politikere er det måske, at de fascistiske politikeres politik langsomt er sivet ind i den politiske diskurs og ikke blot er blevet normaliseret, men i mange tilfælde faktisk allerede er blevet gennemført - både sprogligt og praktisk politisk. [...] Det er ikke blot tilfældet for flygtninge og migranter, der forsøger at komme til Europa, men også for mange, der har været i stand til at komme ind i EU og placeres i lejre eller arbejder uden papirer. Der er 80 millioner fordrevne i verden ifølge UNHCR. Nogle af dem forsøger at komme til Europa, og tusindvis dør på vejen."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1-2

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
7. februar 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark