EU i dagens aviser mandag den 7. oktober 2024

EU i weekenden og mandagens aviser den 5.-7. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Løkke: Tostatsløsning skal stoppe konflikt - EU bør presse Israel
Flere af weekendens og dagens aviser beretter om årsdagen for Hamas' terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), siger i et interview med Berlingske søndag, at der reelt ikke findes et alternativ til en tostatsløsning mellem Israel og Palæstina, på trods af at ingen af landene ønsker den løsning. Efter terrorangrebet iværksatte Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, en "hård gengældelse" mod Hamas, og siden er konflikten eskaleret i hele regionen med gengældelsesangreb fra begge sider. Løkke mener, at det palæstinensiske selvstyre i princippet er interesserede i en tostatsløsning, men de mangler finansiering til at realisere det, "og Israel blokerer for noget af den finansiering, blandt andet ved at tilbageholde finansiering til almindelig opretholdelse af et samfund, og når Israel ikke lytter til opfordringer fra verdenssamfundet, men i stedet tillader bosættelser på palæstinensiske områder,” lyder det fra Løkke. Han håber på, at EU vil gå forrest og lægge pres på Israel for at tage tostatsløsningen i betragtning. Han peger på udfordringen med, at EU agerer med enstemmighed i udenrigspolitik. "Vi kan kun sanktionere, hvis vi er 100 procent enige. Når Europa sagtens kan enes om sanktioner mod Iran og Hamas, burde vi også kunne steppe op på den anden side. Så ville vi kunne påvirke konfliktløsningen bedre, end vi gør nu," siger Løkke og opfordrer til, at Europa "bør læne sig mere ind i", at der kan ydes støtte til at etablere et palæstinensisk alternativ til Hamas. "Det er jo en grundforudsætning for en tostatsløsning. Det alternativ er enormt udfordret af, at selvstyret på Vestbredden er så meget nede på finansiering, fordi Israel afskærer overførsler af penge til dem. De kan ikke tilvejebringe uddannelser og sundhedstilbud, og de kan ikke lønne deres ansatte. Så er risikoen for, at du spiller ind i hænderne på dem, der har det voldelige alternativ, ekstremt stor. Det er der, hvor unge mennesker siger til mig, at jeg godt kan glemme al den demokratisnak, fordi det virker jo ikke. Det er udfordringen i det her," siger Løkke og understreger, at der også er fejl og uvilje på palæstinensisk side. Han fortæller om to middage med Den Arabiske Liga i forbindelse med FN's årlige generalforsamling - den første, som blev initieret af EU sidste år, og som ikke var særligt velbesøgt. I år var der til gengæld dobbelt så mange deltagere, og der kommer et nyt møde senere på måneden. Under seneste møde blev statsminister Mette Frederiksen citeret for at sige, at der kun er én vej i konflikten: "Og det er, at det internationale samfund tager over og siger, at det her er ikke kun et anliggende for Mellemøsten, det er et anliggende for hele verden, og derfor må vi have tvunget en tostatsløsning igennem." Løkke tror ikke på, at man kan tvinge en løsning igennem, men han håber, at det internationale samfund bliver ved med at insistere og lægge pres på parterne for at finde en løsning. 

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp har i en ny bog portrætteret stifteren af Hamas, som han har mødt ved flere lejligheder. Han har fungeret som særlig rådgiver ved EU's Radicalization Awareness Network og har ligeledes deltaget i konferencer om sikkerhedssituationen i området. Han mener, at en tostatsløsning aldrig har været fjernere end nu, og det kræver en kæmpe indsats, hvis der skal skabes fred i regionen. "Gaza skal genopbygges, gerne af golfstaterne. Der skal findes andre end Hamas til at repræsentere palæstinenserne i Gaza. Og det internationale samfund er nødt til at tackle den konstante trussel mod Israel fra iranskstøttede militser i Libanon, Irak og Syrien. Regionen lider under mange problemer. Men løsningen er også at forsøge at skabe iværksætteri og håb for de unge i Palæstina. At bygge et samfund, der bruger flere kræfter på at tænke på velstand og på at bygge et brugbart liv end på at forsøge at ødelægge den anden side. Og så skal Israel selvfølgelig stoppe med bosættelser," lyder hans bud.

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af Allan Sørensen, korrespondent i Mellemøsten. Han skriver blandt andet: "Massakren den 7. oktober 2023 har både gjort israelerne stærkere og svagere. Mest af alt har angrebet bidraget til en ændring af den regionale orden. [...] Mange er fanget i et kollektivt traume, hvor angst og sorg overskygger alle andre følelser. [...] Hele 12 måneder senere slikker Israel stadig sine sår. Men der føres også krig på adskillige fronter. I Gaza mod Hamas. I Libanon mod Hizbollah. Med mellemrum også mod Houthi-bevægelsen i Yemen og shiamilitserne i Irak og Syrien. Samtidig er Vestbredden konstant et skridt eller to fra at tage form af en ny voldstsunami. [...] Hele modstandsaksen fulgte med i, hvordan det israelske samfund slog revner i 2023 i den heftige interne debat om premierminister Benjamin Netanyahus planlagte retsreform. Men hvis Hamas, Hizbollah og de andre forestillede sig, at deres angreb ville knække det israelske samfund, tog de fejl. [...] I de overordnede spændinger med Iran er Israel også på vej til at indtage en ny og stærkere regional position. Hamas har mistet størstedelen af sine medlemmer, af sin militære kapacitet, af sin ledelse og militære infrastruktur. [...] Den såkaldte iranske ildring omkring Israel smuldrer, og snart kan Iran stå alene tilbage over for Israel. Frygten for at blive væltet af Israel og sin egen befolkning breder sig i ayatollahstyrets ledelse i disse dage. Dermed har Israel genvundet sin regionale status og endda forbedret den. Israel var ikke urørlig den 7. oktober, men i dag, 12 måneder senere, fortryder hele modstandsaksen, at den startede krigen. [...] Et andet offer for angrebet i oktober har været tostatsløsningen. Den mangeårige formel for en afslutning på konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Mens EU og USA begræder dette tab og insisterer på, at denne formel stadig er den eneste, der kan løse konflikten, anes en lettelse hos mange israelere. [...] Samtidig har Israel og Saudi-Arabien øget presset for at realisere den såkaldte Imec-handelskorridor. Imec står for Indien, Mellemøsten og Europa, og idéen er at oprette en direkte handelskorridor mellem Indien og Europa, som også omfatter Jordan, Saudi-Arabien, Emiraterne, USA og Israel. Mens Imec giver Israel udsigt til et økonomisk og regionalt gennembrud, og den militære overlegenhed tvinger modstandsaksen i knæ, er der stadig ét punkt, hvor Israel fremstår svækket i lyset af oktobermassakren. For Israel er selv i forandring, og det interne skænderi brager nu videre."
Kilder: Berlingske, søndag, s. 1, 4-6; Politiken, søndag, s. 5; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1

Konkurrence: EU vedtager højere afgifter på kinesiske elbiler
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om straftold og afgifter på kinesiske elbiler:

EU-landene har ikke haft nemt ved at nå til enighed om straftolden på elbiler fra Kina, men fredag i sidste uge stemte et flertal af medlemslandene for EU-Kommissionens forslag om at hæve afgiften. Det skriver Børsen mandag, Berlingske søndag og Altinget fredag. Afgifterne kommer fra november og fem år frem dermed op mod 45 procent mod ti procent i dag. "Parallelt vil EU og Kina fortsætte med at arbejde hårdt for at finde en alternativ løsning," lyder det fra en talsperson, der understreger, at EU-Kommissionen fortsætter forhandlinger med Kina om en alternativ løsning på sagen. Den kinesiske bilindustri er en trussel mod den europæiske, efter at det de seneste år er piblet frem med nye kinesiske bilproducenter, der kan producere biler langt billigere end deres udenlandske konkurrenter, fordi de kinesiske producenter modtager subsidier fra regeringen - subsidier, som EU har stemplet som ulovlig statsstøtte. Tyskland og Spanien har dog været imod straftolden fra EU, da deres bilindustrier vil blive ramt af en modsvarende straftold fra Kina. Særligt den tyske bilindustri er afhængig af deres eksport til det kinesiske marked. Også amerikanske og europæiske virksomheder, der producerer elbiler i Kina og eksporterer dem til Europa, vil blive ramt af straftolden. 

Straftolden på de kinesiske elbiler er indledningen på en ny og hårdere handelslinje, som EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har varslet, og det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor uenighed imellem medlemslandene, skriver Politiken lørdag. Tyskland har sammen med Ungarn, Spanien og Ungarn forsøgt at standse straftolden. "Det er alt for tydeligt, at EU's og medlemslandenes meget roste og helt nødvendige enighed over for Kina fortsat er en illusion. Kina formår gentagne gange at splitte EU i vigtige handels- og industripolitiske spørgsmål - og EU formår ikke at stå samlet", skriver Etienne Höra og Cora Jungbluth fra den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung i et fælles indlæg, og tilføjer, at det skader troværdigheden af EU's handels- og industripolitiske dagsorden, når der er så stor uenighed. 

Berlingske skriver lørdag, at flere europæiske bilfabrikker lider under handelskrigen mellem EU og Kina, og de opfordrer EU til at genoverveje deadlinen for den grønne omstilling. Flere medlemsstater har gjort det attraktivt for forbrugerne at købe elbiler, typisk for at komme i mål med EU's European Green Deal, som foreskriver, at der i 2035 ikke længere skal produceres biler med forbrændingsmotorer. Det lægger pres på de bilfabrikker, som er i gang med den omstilling, og de er afhængige af, at de fortsat har en god eksport til eksempelvis Kina. Bilproducenterne VW og Stellantis har derfor opfordret EU til at udskyde European Green Deal, fordi de argumenterer, at 7-8 procent af EU's indtjening stammer fra bilindustrien, og man dermed risikerer at miste millioner af jobs, hvis produktionen af forbrændingsmotorer afskaffes fuldstændigt.
Kilder: Børsen, mandag, s. 2, 4; Berlingske, lørdag, s. 6, 30-31; Altinget, fredag; Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Ekstra Bladet, lørdag, s. 19; Politiken, lørdag, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: EU vil have fingrene i Grønlands undergrund for at komme fri af Kina
I Politiken kan man søndag læse, at EU har indledt en charmeoffensiv for at sikre sig adgang til mineralerne i Grønlands undergrund, som er nødvendige for fremtidens teknologi. Initiativet skal mindske afhængigheden af Kina, der kontrollerer en stor del af verdens råstoffer, som bruges til produktion af blandt andet vindmøller og elbiler. Grønland har 25 af de 34 råstoffer, som EU anser for kritiske. Kommissionsformand Ursula von der Leyen besøgte i marts Nuuk for at åbne EU's første kontor i Grønland. I september besøgte Jutta Urpilainen, EU's kommissær for internationale partnerskaber, også Grønland for at fremme samarbejdet om mineprojekter, der skal mindske EU's afhængighed af Kina. "Grønland er en slags stormagt, når det kommer til kritiske råstoffer," siger hun. Finans- og skatteminister i Grønland, Erik Jensen, ønsker at udvide Grønlands mineindustri for at sikre økonomisk grundlag for selvstændighed. "Grønland er ikke til salg, men Grønland er åben for business," siger han. Han fremhæver, at udenlandske virksomheder bør investere i mineprojekterne, hvilket kan sikre økonomisk vækst for begge parter. Grønland vil diversificere sin økonomi og udbygge handelsforbindelser med USA, Canada, EU og Kina. "Vi er ligeglade med, om vores handelspartnere er blå, gule eller røde, så længe de holder sig inden for grønlandsk lovgivning," udtaler Erik Jensen. Der er endnu ingen forpligtende aftaler om råstofudvinding, men Jutta Urpilainen understreger, at Grønlands ønske om selvstændighed spiller en central rolle. "De vil stå på egne ben og vil ikke være tvunget til at vælge side," siger hun. EU kan ikke direkte investere i mineprojekter, men kan yde bankgarantier og støtte uddannelsesinitiativer for at hjælpe Grønland. Rasmus Leander Nielsen fra Grønlands Universitet påpeger, at store mineprojekter i Grønland endnu ikke er blevet realiseret, og at processen kan tage mange år. Han advarer om, at de store indtjeningsmuligheder ved minedrift stadig har lange udsigter.
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Retlige anliggender: Dele af FIFAs transferregler strider imod EU-lovgivning
Flere af lørdagens aviser skriver, at EU har givet den tidligere franske fodboldspiller Lassana Diarra medhold i, at dele af FIFA's transferregler strider imod EU-lovgivningen. Dommen fra EU-domstolen i Luxembourg blev afsagt fredag og fastslår, at reglerne om, at både en spiller og dennes nye klub skal betale kompensation til en forurettet klub ved kontraktophævelse, hæmmer den frie bevægelighed for professionelle fodboldspillere. Eksperter frygter, at denne dom kan få store konsekvenser for fodboldens transfersystem. Der spekuleres i, at spillere og interesserede klubber fremover kunne blive fristet til at fremprovokere en kontraktophævelse for at undgå høje transfersummer. "Hvis spiller A koster 30 millioner euro, men kun skal betale 15-20 millioner euro i erstatning, hvis han bryder sin kontrakt, kan en interesseret klub måske foretrække at gå den vej. Og så kan spilleren få den sum af sin nye klub," siger Lars Halgreen, juridisk direktør i International Sports Services & Arbitration samt voldgiftsdommer ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS). Han advarer om, at hvis spillere blot kan bryde kontrakter uden større konsekvenser, kan det føre til et kollaps af det nuværende transfersystem. Sagen om Lassana Diarra startede, da den russiske klub Lokomotiv Moskva ønskede at reducere hans løn, hvilket Diarra nægtede. Kontrakten blev ophævet i 2014, tre år før tid, efter klubben anklagede ham for at have misset træninger uden gyldig grund. FIFA besluttede i 2016, at Diarra skulle betale 10 millioner euro i kompensation til Lokomotiv Moskva, hvilket nu er blevet omstødt af EU-dommen.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 35; Jyllands-Posten, lørdag, s. 28; Ekstra Bladet, søndag, s. 10; Politiken, lørdag, s. 19

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Tidligere topdiplomat og forfatter: En ny uformel alliance mellem fire lande truer Vesten
I en kronik i lørdagens Børsen af Richard Haass, tidligere diplomat og formand for den udenrigspolitiske tænketank Council on Foreign Relations, kan man blandt andet læse: "Firebanden var navnet givet til fire højtstående kinesiske embedsmænd, der var tæt forbundet med nogle af Kulturrevolutionens mest radikale træk. [...] 50 år senere er en ny firebande opstået: Kina, Iran, Nordkorea og Rusland. Denne gruppe er ikke en formel alliance, der er forpligtet til at forsvare hinanden. Men det er en sammenslutning drevet af en fælles modvilje mod den eksisterende USA-ledede verdensorden, og den indebærer gensidig udveksling af opbakning militært, økonomisk og politisk. [...] På tærsklen til invasionen af Ukraine i februar 2022 underskrev Kina en aftale med Rusland, hvor de erklærede, at deres venskab »ingen grænser« havde, mens Rusland udtrykte støtte til Kinas position i forhold til Taiwan. Siden da har Kina gentaget russiske synspunkter om krigen i Ukraine, beskyldt NATO for at være årsag til den, og Kina har gentaget russisk misinformation. Når det kommer til økonomien, har Kina modsat sig krigsrelaterede sanktioner mod Rusland, landet er verdens største importør af iransk olie og har længe subsidieret Nordkorea. Militært har Iran leveret missiler og droner til Rusland, Nordkorea har leveret artillerigranater, og Kina ser ud til at have leveret ’dual-use’-teknologier og industrielt udstyr med militære anvendelsesmuligheder, som USA og allierede har forsøgt at undgå lander i Ruslands varetægt. [...] For så vidt angår Rusland, må de ikke sejre over Ukraine. Dette kræver vedvarende langsigtet militær støtte til Ukraine, samtidig med at man udvider sikkerhedsgarantier og tilbyder EU-medlemskab. Dette vil sende et signal til Vladimir Putin om, at han tager fejl i troen på, han kan vinde en dyst mod Vesten. Selvom dette ikke vil bringe fred, kan det bane vejen for diplomati, der afslutter kampene og bevarer Ukraines uafhængighed. At stå op for Ukraine viser også Kina, at de ikke kan forvente fri leg i Taiwan-spørgsmålet. [...] USA skal også modernisere sit atomvåbenarsenal som svar på Kinas massive atomoprustning (og Nordkoreas vedvarende oprustning) og som reaktion på muligheden for, at ”New START”-aftalen med Rusland udløber i 2026. Indenrigspolitisk bør USA reducere sin skyhøje gæld (nu højere end landets BNP) og forhindre, at politiske splittelser forstyrrer landets internationale forpligtelser. Men den vigtigste måde at modvirke firebanden på er effektive modalliancer, heldigvis eksisterer disse allerede i form af alliancer og partnerskaber med Europa og Indo-Stillehavsområdet."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12-13

Finansielle anliggender: To rentefald på trapperne: Boligejere står til store besparelser
I søndagens Børsen kan man læse, at rentefald i Danmark forventes at give mange boligejere mærkbare besparelser i deres budgetter. Nationalbanken forventes at sænke renten yderligere to gange i år, hvilket kan give en besparelse på 526 kroner per lånt million med afdrag allerede ved årets udgang, hvis renten falder med yderligere 0,50 procentpoint. Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, forklarer, at rentefaldet "begynder at kunne mærkes" og giver flere boligejere mere luft i privatøkonomien. De seneste år har Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken hævet renterne for at bekæmpe høj inflation, hvilket har påvirket boligejerne. Siden juni er renterne dog blevet sænket to gange, hver gang med 0,25 procentpoint, til nu 3,1 procent. Flere økonomer forventer yderligere rentefald i oktober og december, hvilket især vil gavne boligejere med lån, der har kort rentebinding, såsom F-kortlån. "Dem, der kommer til at spare mest i år, er dem, der har kortere rentebinding, da de korte markedsrenter i reglen følger centralbankrenterne nu og her," siger Louise Aggerstrøm Hansen. Rentefaldet betyder, at det allerede er blevet billigere at låne penge sammenlignet med sidste år, og forventningerne til fremtidige rentenedsættelser påvirker især de længere forrentede satser. Louise Aggerstrøm Hansen understreger, at besparelserne vil variere afhængigt af lånetype og rentebinding, men for mange boligejere vil rentefaldene give en betydelig forbedring af privatøkonomien.
Kilde: Børsen, søndag, s. 3

Institutionelle anliggender: Da truslerne begyndte at vælte ind i indbakken, blev det pludselig alvor
Politiken søndag bringer et interview med Lars Bay Larsen, som i 18 år har været Danmarks dommer ved EU-Domstolen i Luxembourg og de seneste tre år har fungeret som Domstolens vicepræsident. Lars Bay Larsen advarer om, at retsstaten og demokratiske principper i Europa er under pres, og han mener, at de ikke bør tages for givet. "Jeg tror, man skal passe meget på med at tage retsstaten og demokratiet for givet noget sted, men nogle steder har presset været særlig tydeligt. Især Ungarn og Polen har udfordret de demokratiske spilleregler. Også spændingerne i Tyskland og andre lande kan give anledning til bekymring og eftertanke," siger han. Lars Bay Larsen har selv været direkte involveret i konflikter med Polen, hvor EU-Domstolen skulle pålægge bøder for overtrædelser af retsstatsprincipperne. I 2021 besluttede han at pålægge Polen en bøde på en million euro om dagen for ikke at efterkomme EU-Domstolens krav om at sætte kontroversielle retsreformer på pause. "Jeg mærkede det blandt andet på den måde, at jeg begyndte at modtage trusler på polsk i min indbakke. Det var relativt ubehageligt. Domstolen besluttede, at jeg nok hellere måtte få sikkerhedsvagter en overgang," siger han. Efter at Polen delvist efterkom kravene, blev bøden reduceret, og i sidste ende bortfaldt den, men ikke før det havde kostet den polske statskasse godt fem milliarder kroner. Lars Bay Larsen har oplevet betydningen af EU-Domstolens afgørelser både internt og eksternt i Europa, hvor kritik ofte rammer dommerne. Under den græske gældskrise nægtede den tyske forfatningsdomstol i en periode at respektere EU-Domstolens afgørelser om opkøb af græske statsobligationer. I Danmark har EU-Domstolen ligeledes mødt kritik for kontroversielle afgørelser om retten til familiesammenføring og børnepenge, hvor domstolen er blevet beskyldt for at være for aktivistisk. "Så snart der er en afgørelse, der går Danmark eller et andet land imod, så hører vi, at det er fuldstændig uforståeligt, og de der dommere, hvor får de det fra, og hvem tror de, at de er?" siger Lars Bay Larsen. Han understreger dog, at politikerne ofte overlader beslutninger til Domstolen, når de laver love, der er uklare for at sikre det nødvendige politiske flertal. Denne praksis kalder han for 'konstruktiv uklarhed'. "Det er, når du forsøger at lave et politisk kompromis mellem vidt forskellige grundholdninger, hvor teksten af og til bliver så tilpas uklar, at det nødvendige antal lande lige akkurat kan se sig selv i den. Og så håber de, at EU-Domstolen vil fortolke det på den måde, som de selv beder til, at det vil blive fortolket," forklarer Lars Bay Larsen. I interviewet påpeger Lars Bay Larsen, at EU's kompleksitet og de mange forskellige nationale interesser gør beslutningsprocesserne udfordrende. "Jeg tror, det er et grundvilkår i EU's måde at fungere på, som er svær at ændre. Eller som vores nuværende statsminister måske ville sige: Lev med det," siger han. Lars Bay Larsen afslutter sin tid ved EU-Domstolen med bekymring for fremtiden, både for EU og retsstaten generelt, men understreger samtidig vigtigheden af Domstolens arbejde og dets rolle i at sikre fælles regler for alle medlemslande.
Kilde: Politiken, søndag, s. 14

Sundhed: Myndigheders fortolkning risikerer at spænde ben for sikker og hurtig levering af håndkøbsmedicin
I et debatindlæg i søndagens Jyllands-Posten af Søren Svendsen, administrerende direktør i Wolt Danmark og Tomas Pietrangeli, administrerende direktør i Dagrofa, kan man blandt andet læse: "Forestil dig en verden, hvor du - uanset om du boede i en større eller mindre by i Danmark - kunne få lindret dine allergiske reaktioner eller din akut opståede feber inden for 30 minutter uden at skulle af sted hjemmefra. I dag er den hurtigste løsning på levering af håndkøbsmedicin dag til dag-levering via apotekernes eller dagligvarebutikkernes egne bude eller posttjenester. Det skyldes, at myndighederne indtil nu har fortolket en ellers fleksibel lovgivning, så butikker ikke har haft mulighed for at samarbejde med tredjepartsleveringstjenester som Wolt. Efter afsigelsen af en dom ved EU-Domstolen i starten af 2024 synes myndighedernes tidligere fortolkning ikke kun ufleksibel, men muligvis også i strid med EU-retten. [...] I Finland - et land, vi ofte sammenligner os med - har man allerede iværksat de nødvendige tiltag, så det tillades platforme som Wolt at facilitere salg af håndkøbsmedicin mellem brugerne og de butikker, der er registreret på platformen. Dertil kommer, at dommen fra EU-Domstolen synes at understrege, at det er i strid med EU-retten at forhindre online-platforme i at facilitere kontakten mellem borgerne og butikker med henblik på salg af håndkøbslægemidler. [...] Det er på høje tid, at myndighedernes fortolkning af gældende lovgivning tager hensyn til nye løsninger og nye forbrugerbehov - særligt når en sådan fortolkning både synes at kunne rummes fuldt ud inden for de eksisterende rammer, og i lyset af at en mere snæver fortolkning synes problematiseret af EU-Domstolen. Hvis det er muligt at få leveret burgere og bordtennisbolde til døren inden for 30 minutter, hvorfor så ikke febernedsættende medicin, når man er alene hjemme med syge børn?"
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 40

Interne anliggender: Thomas Danielsen er en helt - intet mindre
I Berlingskes leder søndag kan man blandt andet læse: "Det er ikke meget, man har hørt til den nordjyske politiker Thomas Danielsen (V), siden han overtog Transportministeriet i december 2022. Det kan man egentlig godt forstå. Transportministeriet eller Trafikministeriet, som det ofte har heddet gennem historien, er et af de ministerier, hvorfra det er svært at blive populær og let at blive fyret. [...] Transportminister Thomas Danielsen har blæst til hovedrengøring i sit ministerium, og vil - hold godt fast - ophæve 76 gamle love svarende til 40 procent af alle hovedlove på sit område, sløjfe 43 gamle bekendtgørelser og ophæve 132 cirkulærer, cirkulæreskrivelser, meddelelser og vejledninger. [...] Thomas Danielsen gør noget, som er yderst sjældent se i dansk politik, desværre. Men det er set før. Som fødevareminister fjernede Eva Kjer Hansen (V) i 2016 en tredjedel af reglerne på sit område. På hendes område blev 2.400 love og bekendtgørelser skåret ned til 1.500. [...] Thomas Danielsens stille diplomati er mere effektivt end statsministerens sniksnak. I virkeligheden synes ønsket om forenkling ikke at være særlig stærkt i den samlede regering. Finansminister Nicolai Wammen (S) gav tidligere på ugen et interview om Draghi-rapporten og dens nedslående konklusioner om Europas stagnation. Man skal læse udtalelserne med en sund kritisk sans, når Wammen i interviewet i Politiken siger, at vi i Europa og dermed Danmark 'har været rigtig gode til at regulere og lave regler for vores egne virksomheder' og så slår fast, at 'der er lavet mange fornuftige regler, som også er med til at beskytte europæiske borgere og forbrugere'. Interviewet med Wammen var ikke en klar opfordring til et opgør med love, regler og bureaukrati. Måske nærmest tværtimod. Det eneste, som Wammen kunne svinge sig op til, var et angreb på noget af det, som fungerer i EU, nemlig konkurrencereglerne, hvilket så igen kan oversættes som et angreb på snart tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager (R). Det er uskønt. [...] SVM-regeringen kunne gå forrest ved at lede angrebet på alt for megen, alt for dyr og alt for indgribende EU-regulering af ikke mindst erhvervslivet, når det gælder socialt ansvar, miljø, klima og data, som koster erhvervslivet en bondegård."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 2

Institutionelle anliggender: EU ud i et politisk minefelt: Atomenergi er tilbage på dagsordenen
I Berlingske kan man søndag læse, at EU har sat fokus på ny atomteknologi som en del af den grønne omstilling og for at gøre Europa uafhængig af russisk energi. Europa-Kommissionen ønsker at fremme brugen af små modulære reaktorer (SMR) fra 2030, og Danmarks kommende EU-kommissær, Dan Jørgensen (S), har fået til opgave at fremme udviklingen af SMR samt sikre sikker håndtering af atomaffald. SMR-teknologien, som EU satser på, anses dog for at være kontroversiel og stadig uprøvet i storskala. Professor Bent Lauritzen fra DTU mener, at SMR kan være afgørende for at sikre den grønne omstilling. "Atomkraft er måske den allervigtigste teknologi for at få det til at lykkes," siger Bent Lauritzen. Han ser SMR som en fleksibel løsning, der kan bruges til fjernvarme og elektricitet på steder, hvor der ikke er brug for store mængder energi, som de konventionelle atomkraftværker producerer. Benjamin Sovacool, professor i energipolitik ved University of Sussex, er skeptisk over for SMR's potentiale. "SMR eksisterer næsten kun på papiret, er uprøvet og kan ikke skaleres og implementeres i tide til at bekæmpe klimaforandringer," siger Sovacool og understreger, at klimakrisen kræver hurtigere løsninger som vindkraft og solenergi. Dan Jørgensen har tidligere været imod brugen af atomenergi, men nu får han til opgave at undersøge mulighederne for netop denne teknologi. Han har dog understreget, at han ikke vil ændre sin holdning til atomkraft, men i stedet forsøge at finde en vej, hvor både modstandere og tilhængere af atomenergi kan mødes. "Jeg har hverken fået, og jeg skal heller ikke have en ny holdning til atomkraft," siger han. Flere EU-lande som Polen, Sverige, Frankrig og Storbritannien har genovervejet deres politik og ønsker nu at udbygge deres brug af atomenergi med SMR-teknologi. SMR forventes at være sikrere end traditionelle reaktorer, da de er mindre og dermed lettere at afkøle i tilfælde af nødsituationer, hvilket mindsker risikoen for store ulykker som ved Fukushima.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 22-23

Det digitale indre marked: Lektor: Sociale mediers økonomiske interesser svækker demokratiet. Hvorfor stiller vi ikke større krav?
Jacob Ørmen, lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet, skriver i en kronik på Altinget søndag blandt andet: "Danmark er det land i EU, hvor sociale medier er mest udbredte i befolkningen, og de spiller en stadig vigtigere rolle i danskernes medieforbrug – især, men ikke kun, drevet af de yngre generationer. Sociale medier og digitale platforme i bredere forstand har derfor en stor betydning for, hvad danskerne eksponeres for online. [...] TikTok Lite er ikke rullet ud i Danmark endnu, men som illustrationen fra den spanske version af appen viser, så blev brugerne belønnet med point for at logge ind regelmæssigt, invitere andre til appen, samt følge og like indhold på platformen. Pointene kunne de bruge til at købe for eksempel Amazon gavekort. Det er ironisk nok præcist den slags belønninger, som platformene konsekvent forbyder andre at tilbyde brugerne. Europa-Kommissionen har åbnet en sag på baggrund af afsløringerne, men det skal desværre kun ses som toppen af isbjerget. Platformene lukrerer økonomisk på det øgede engagement lige meget om det er reelt eller manipuleret, og om de selv driver det eller andre gør det for dem. [...] Det bemærkelsesværdige er, at platforme som Meta har tjent millioner, hvis ikke milliarder, fra lignende typer af annoncesvindel i årevis. Man kunne passende spørge sig selv, om man som samfund kan tillade, at platformene lader ukendte og skjulte aktører reklamerer på det danske marked. Hvor platformene både er pro- og reaktive i indholdsmoderation, lader de til at være mere påpasselige med at verificere annoncørerne, før de kan køre kampagner i Danmark. Vi kræver streng compliance fra banker og pengeinstitutter for at komme svindel og hvidvask til livs. Er det helt uhørt at stille lignende krav til internationale platforme?"
Kilde: Altinget, søndag

Udvidelse: Moldova: Rusland påvirker valget
Børsen skriver mandag, at kriminelle grupperinger med støtte fra Rusland forsøger at påvirke udfaldet af det kommende præsidentvalg i Moldova. Moldovas nationale politichef, Viorel Cernauteanu, oplyser, at disse grupper forsøger at påvirke både præsidentvalget og en folkeafstemning om en mulig ændring af Moldovas forfatning, som kan åbne for landets optagelse i EU. Embedsmænd hævder, at prorussiske grupper tilbyder penge til borgere for at få dem til at stemme nej til forfatningsændringen. "Vi ser på de intentioner, som de her personer har, og vi taler ikke blot om destabilisering af situationen i landet eller masseuroligheder," siger Viorel Cernauteanu og tilføjer: "De stræber efter mere ambitiøse mål herunder at overtage statslige institutioner."
Kilde: Børsen, mandag, s. 11

Konkurrence: Overvismand: Derfor er Draghis rapport meget mere fundamental, end vi tror
I mandagens Børsen kan man læse, at professor og økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard har analyseret Mario Draghis omfattende rapport om Europas konkurrenceevne og konkluderer, at de vigtigste udfordringer for EU handler mere om institutionelle reformer end direkte om økonomi. Dalgaard fremhæver, at rapporten påpeger, at Europa risikerer at ende som et "industrielt museum" uden en stærk teknologisk erhvervsstruktur, med USA og Kina langt foran. Rapporten indeholder 170 anbefalinger, hvoraf mange fokuserer på investeringer, mindre bureaukrati og bedre adgang til kapital. For Dalgaard er det dog de anbefalinger, der handler om EU's institutioner, som er mest afgørende. Han understreger nødvendigheden af, at flere beslutninger i Ministerrådet træffes med kvalificeret flertal for at undgå, at enkelte lande kan blokere fremtidige initiativer. "Det er noget med maskineriet, der er galt. Og det er det, der skal laves om. Bilen kommer ikke til at køre hurtigere af, at man maler den i en anden farve, hvis det er motoren, den er gal med," siger Carl-Johan Dalgaard. Dalgaard mener, at rapporten behandler en "eksistentiel udfordring" for Europa og peger på, at EU’s vækst og konkurrenceevne kun kan forbedres, hvis institutionerne bliver tilpasset til at håndtere bureaukratiske barrierer. "Regulering og bureaukrati er der jo som regel af en årsag," forklarer han og understreger, at det handler om at finde en balance, så erhvervslivet får bedre rammer uden at fjerne essentielle beskyttelsesforanstaltninger. Rapporten beskriver nødvendigheden af store investeringer, og Dalgaard peger på sikkerhedshensyn som en grund til, at Europa bliver nødt til at gentænke afhængigheder og indføre industripolitiske tiltag. "Sikkerhedshensynet betyder, at vi bliver nødt til at tænke over afhængigheder på tværs af verden," siger han, og erkender, at nogle af forslagene i rapporten lugter af protektionisme, hvilket traditionelt ikke er populært blandt økonomer. Dalgaard vurderer, at retningen i Draghis anbefalinger er rigtig, men han stiller spørgsmål ved, om de foreslåede investeringer vil være tilstrækkelige til at lukke produktivitetsgabet til USA. "Retningen er rigtig. Om det så er tilstrækkeligt til at løfte investeringerne til det niveau, som Draghi anslår - et kolossalt hop på 5 procent af EU-landenes BNP - det kan jeg ikke rigtig se, at man har sandsynliggjort," siger han. Afslutningsvis stiller Dalgaard spørgsmål ved, om europæiske politikere vil kunne overbevise borgerne om nødvendigheden af så store ændringer, som foreslået i rapporten. Han henviser til begrebet "Wilson-moment" og sammenligner behovet for institutionel reform i EU med de historiske transformationer, der skete efter Første Verdenskrig. "Kan man overbevise folk om den her historie eller ej? Det kommer i sidste ende til at påvirke sandsynligheden for, at man får lavet de institutionelle forandringer, som er alfa og omega for fremtiden," siger Dalgaard.
Kilde: Børsen, mandag, s. 1, 6-7

Udenrigspolitik: Find fodslag, Mette og Lars - Danmark kan kun have én udenrigspolitik
I Børsens leder kan man mandag blandt andet læse: "Væk er S-mindretalsregeringen slingrende idéer om at agere mere “værdibaseret” og samtidig mere EU-skeptisk end traditionelt. I stedet hedder doktrinen “pragmatisk idealisme”. Det er der brug for i en verden, der byder os på langt sværere udfordringer, end vi har haft gennem en hel generation. Nu truer regeringens opløsningstendenser imidlertid også denne gevinst. Statsministeren og udenrigsministeren forfølger i stigende grad hver deres udenrigspolitik. Det må stoppe. Vi har brug for fælles fodslag mellem dansk politiks to største solodansere. [...] Lars Løkke Rasmussen plæderer mere klassisk for, at EU skal “lægge pres” på Israel for at fremme en tostatsløsning. Det første ville være en revolution af ikke bare dansk, men også vestlig udenrigspolitik i Mellemøsten. Det andet er bare en fortsættelse af den kurs, vi kender. Umiddelbart forinden slog Mette Frederiksen i et interview med Politico til lyd for, at Kinas de facto-støtte til Ruslands krig mod Ukraine skal have “konsekvenser”. Kineserne skal “holdes ansvarlige for deres aktiviteter”. Næsten samtidig mødtes Lars Løkke Rasmussen med Kinas udenrigsminister, Wang Yi, og aftalte, at danske statsborgere snart skal kunne rejse visumfrit ind i Kina. [...] Men ord er ikke gratis i udenrigspolitikken. Udenrigspolitik og indenrigspolitikken tegner tilsammen Danmarks internationale profil - og dermed vores indsatser i de evigt gentagne spil, der handler om sikkerhed, økonomi, handel, klima og placering i den globale alliancedannelse. Den slags er alvorligt og bliver om kort tid mere alvorligt end længe. Danmark indtræder som medlem af FN's Sikkerhedsråd. Vi skal varetage EU-formandskabet. Vi skal forberede os på en ny amerikansk præsident - og deraf følgende risici for chok, når det gælder Ukraine, Mellemøsten, Nato og EU's handelsbetingelser over for USA."
Kilde: Børsen, mandag, s. 24

Klima: Regional Klimaindsats
Politiken mandag bringer et debatindlæg af Jakob Fuglsang Andersen, Aarhus. Han skriver blandt andet: "De seneste ti år har regionerne sikret næsten 2,5 milliarder kroner i støtte til danske klimainitiativer fra EU, og Concito har fundet ud af, at hver fjerde kommune sandsynligvis ikke havde en klimaplan lige nu, hvis det ikke havde været for regionerne. Alligevel vil regeringen fjerne denne opgave fra regionerne. [...] Hvis regeringen reelt ville løse klimakrisen, burde den give regionerne flere opgaver og opfordre til samarbejde på tværs af kommuner i stedet for at efterlade kommunerne til at løse opgaven helt selv."
Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Sikkerhedspolitik: Fire høge på centrale EU-poster vil skærpe kursen over for Rusland
I mandagens Jyllands-Posten kan man læse om den nye EU-Kommissions stærke fokus på forsvar og sikkerhed, hvilket ses som en klar advarsel til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Andrius Kubilius, tidligere premierminister i Litauen, er blevet udpeget som EU's første forsvarskommissær og har allerede advaret om, at Europa skal forberede sig på en mulig militær konfrontation med Rusland inden for seks til otte år. "Hvis vi tager disse vurderinger alvorligt, så skal vi forberede os ordentligt, og der er ikke meget tid. Det betyder, at vi er nødt til at tage hurtige og ambitiøse beslutninger," siger han. Kubilius har fået til opgave at skabe "en ægte europæisk forsvarsunion" og præsentere en ny forsvarsplan inden for de første 100 dage. Den nye EU-Kommission under ledelse af Ursula von der Leyen har indstillet flere fremtrædende Rusland-kritikere til centrale poster. Ud over Kubilius er Estlands tidligere premierminister Kaja Kallas indstillet som chef for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og Henna Virkkunen fra Finland skal være næstformand med ansvar for sikkerhed og demokrati. Den slovenske Marta Kos er desuden indstillet som ny udvidelseskommissær, der skal arbejde med at bringe Ukraine tættere på EU. Selvom EU's forsvarskommissær ikke har militær magt, og forsvar fortsat er et nationalt anliggende, forsøger kommissionen at øge samarbejdet om forsvarsindustri, fælles våbenindkøb og produktion af ammunition i EU. Ursula von der Leyen har understreget, at våbenindkøb forbliver et nationalt anliggende, men opfordrer til fælles indkøb for at styrke den europæiske forsvarsindustri. Von der Leyen har tidligere sagt, at EU-landene er nødt til at investere 500 milliarder euro for at indhente de forsvarsnedskæringer, der er foretaget siden Den Kolde Krig. Kubilius støtter et omstridt forslag om at optage fælles lån til finansiering af oprustning, et forslag som blandt andet Frankrig og Estland bakker op om, men som møder modstand fra lande som Tyskland. Ursula von der Leyen har med sammensætningen af den nye kommission sendt et signal om, at EU agter at stå fast over for Rusland og styrke den fælles sikkerhed og forsvar.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 16

Økonomi: Tidligere topchef for Mærsk og Carlsberg advarer mod dansk dovenskab efter Novos enorme succes
Jyllands-Posten skriver mandag, at Europas økonomiske udfordringer også er en krise for Danmark. Nils Smedegaard Andersen, bestyrelsesformand for ASML og tidligere topchef for A.P. Møller-Mærsk og Carlsberg, advarer mod at tro, at Danmark kan stå uden for de økonomiske problemer, der rammer resten af EU. "Vi sidder i samme båd som resten af EU," siger han. Andersen understreger, at selvom Novo Nordisk præsterer godt og driver danske nøgletal op, er Danmark ikke immun over for de udfordringer, der præger resten af Europa. Nils Smedegaard Andersen peger på, at Europa er "gået af vækst" og dermed sakker bagud i forhold til USA og Kina. Det fører til manglende investeringer i militær, grøn omstilling, innovation og teknologisk udvikling, hvilket sætter europæisk konkurrenceevne under pres. "Vi har en række kæmpestore udfordringer, som vi er nødt til at forholde os til, og som alle sammen på en eller anden måde koster penge, som vi ikke har," siger han. Andersen fremhæver, at Europa står over for store problemer som høje energipriser, overregulering og afhængighed af Kina i forhold til grøn omstilling. Mario Draghi, tidligere premierminister i Italien og tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, har i en rapport bestilt af Ursula von der Leyen fremhævet lignende udfordringer, herunder behovet for at øge investeringerne i Europa med op til 800 milliarder euro årligt. Nils Smedegaard Andersen er enig med Draghi i, at Europa har brug for investeringer, men han er skeptisk over for den foreslåede størrelse af investeringerne. "Det kan man jo have sin mening om," udtaler han. Andersen mener, at Europas økonomiske udfordringer også handler om en alt for stor offentlig sektor, der vokser på bekostning af den private sektor. "Den private sektor i Danmark er også under pres," siger han. Jacob Aarup Andersen, topchef for Carlsberg, deler bekymringen om Europas økonomiske situation. "Europa sakker bagud, og vi kan ikke løsrive os fra, at vi er en del af den blok," siger han. Vincent Clerk, topchef for Mærsk, beskriver Europas situation med ordene: "Det er ikke særlig fedt at være den bedste spiller på et taberhold." Han afslutter med at understrege, at Europa stadig har en høj livskvalitet og mange fordele, men at det er afgørende at tage fat på de aktuelle økonomiske udfordringer for at undgå en negativ udvikling i de kommende år. "Vi står i en krise, helt klart. Men det er jo ikke sådan, at vi ikke har en masse gode ting at bygge på. Det går bare i den helt forkerte retning lige nu," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 28-29

Migration: Står vi over for en masseudvandring "i bibelsk skala"?
Information mandag skriver om, hvordan klimaforandringer og migration er forbundet, og hvordan EU kan blive påvirket af de forventede stigninger i klimarelateret migration. FN's generalsekretær António Guterres har advaret om, at global opvarmning vil føre til massiv migration og kamp om ressourcer. "De stigende vandstande udgør ikke bare en trussel i sig selv. De risikerer også at føre til en masseudvandring af hele befolkninger i bibelsk skala," siger han. Denne udtalelse har dog mødt kritik fra flere klima- og udviklingsorganisationer, som beskylder Guterres for at overdrive fremtidsudsigterne. "Situationen er alvorlig for mange, men vi løser den ikke med panik," udtaler ngo'en Climate Refugees. EU er potentielt et mål for klimamigranter, især hvis levevilkårene i udsatte regioner som Afrika syd for Sahara og Sydasien bliver uholdbare. Europa-Parlamentet anslår, at antallet af klimamigranter i 2050 kan ligge mellem 25 millioner og en milliard, hvilket illustrerer den store usikkerhed på området. Jens-Christian Svenning, professor ved Aarhus Universitet, forudser, at mennesker vil være nødt til at flytte sig på grund af ekstreme temperaturer, som kan gøre store områder ubeboelige. "Set fra i dag, men også historisk, vil det kræve et mirakel, at de mennesker skulle kunne leve med samme befolkningstæthed som i dag under de forhold," siger han. Han mener, at migration mod EU derfor vil være uundgåelig, hvis hele regioner bliver for opvarmede. "Jeg er sådan en hardcore naturvidenskabelig person, men hvis man virkelig tænker det til ende og prøver at sætte menneskelige ansigter på, så er det jo et katastrofescenario. Og det er det," tilføjer han. Andre forskere, som Lily Salloum Lindegaard fra DIIS, understreger, at det ofte er dem med begrænsede, men ikke minimale, økonomiske ressourcer, der har mulighed for at migrere. "Men er man midtimellem - man plejer at sige en indtægt på mellem 6.000-10.000 dollar om året - så vil man oftere være tilbøjelig til at rejse længere og mere proaktivt," siger hun. Hun mener, at debatten om klimamigration ofte fejlagtigt antager, at det vil være de mest fattige og sårbare, som søger mod Europa. "Men det er ret usandsynligt og i hvert fald ikke det mønster, vi ser i dag. Og fra et humanitært perspektiv er det i høj grad de mennesker, der ikke umiddelbart kommer til at flytte sig, som er de mest udsatte," påpeger hun. En rapport fra Verdensbanken skønner, at mellem 44 og 216 millioner mennesker vil blive internt fordrevet på grund af klimaforandringer inden 2050, afhængigt af udviklingen i drivhusgasudledninger og klimatilpasningstiltag. Migration kan mindskes markant ved at reducere udledninger og ved at øge social og økonomisk udvikling i de mest sårbare lande.
Kilde: Information, mandag, s. 12-13

Landbrug: Dansk fiskeri skal udvikles - ikke afvikles
Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: "I en kronik i Berlingske 29. september 2024 bliver dansk fiskeri stærkt kritiseret, især brugen af bundtrawl, som forfatterne skriver forårsager uoprettelige skader på vores havmiljø. [...] Vi har også besluttet, at det skal være slut med bomtrawl i Danmark, og vi arbejder benhårdt på at finde en fælles europæisk løsning. Generelt mener jeg, det giver rigtig god mening at finde løsningerne sammen i EU, så vi sikrer ens vilkår for alle fiskefartøjer i de danske farvande. [...] Vi skal blandt andet passe på torskebestandene i Kattegat og Østersøen, som er pressede. På nuværende tidspunkt er der udelukkende bifangstkvoter for torsk både i Kattegat og Østersøen, som er forhandlet i EU-regi. [...] Og så skal vi fortsætte traditionen i Danmark med at tage ansvar og udvikle os i fællesskab og med gensidig respekt for hinanden. Der er nemlig mange grunde til, at havmiljøet er i den tilstand, vi ser i dag. Med trepartsaftalen om et grønnere Danmark har parterne i fællesskab lagt vigtige spor ud for at få reduceret iltsvind og sikre, at havmiljøet kommer tilbage i god økologisk tilstand."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 18

Finansielle anliggender: Opkøbsdrama i Tyskland: Italiensk storbank tog fusen på Olaf Scholz
Den italienske bank UniCredits opkøb af en væsentlig aktiepost i tyske Commerzbank, har i høj grad sat gang i debatten om fremtiden for den tyske og europæiske banksektor, hvor også den tyske forbundskansler Olaf Scholz har blandet sig i debatten. Det skriver Berlingske lørdag. UniCredit er således den største aktionær, og det har ramt tyskerne på stoltheden. Men en konsolidering af den europæiske banksektor kan medføre en masse synergier, reducere omkostninger og dermed øge bankernes indtjening, hvilket er godt for bankaktierne. UniCredit har efterfølgende anmodet Den Europæiske Centralbank (ECB) om lov til at øge ejerandelen til 30 procent, hvilket har vakt harme hos Olaf Scholz, som kalder det for et "uvenligt angreb". Opkøbsforsøget har genstartet en gammel debat i Tyskland og EU. Bankanalytiker Jan Høgskilde fortæller, at Tyskland har et specielt banksystem, som består både af offentlige banker, de såkaldte Landesbanker, andelssparekasser og private banker, og særligt Landesbanker og andelssparekasser er ikke nær så veldrevne, som de private banker. Det skaber et fragmenteret bankmarked, som har svært ved at konkurrere med store amerikanske og asiatiske banker. Formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, har da også allerede udtalt sig positivt om udsigterne til en sammenlægning af UniCredit og Commerzbank.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20-21

Udenrigspolitik: Mørke skyer over Tunesiens præsidentvalg
Information skriver lørdag i sin leder blandt andet: "14. oktober 2019 blev et historisk øjeblik for Tunesien. I hovedstaden Tunis summede det af liv og eufori. Dyttende biler, tunesiske flag, romerlys og syngende børn fyldte gaderne til langt ud på natten. Den relativt ukendte juraprofessor uden nogen politisk baggrund Kais Saied var blevet valgt til præsident, og Tunesien havde gennemført sit femte demokratiske valg siden Det Arabiske Forår. Der var meget at fejre. [...] Men her fem år efter er de håb og forventninger falmet, og på søndag, når Tunesien afholder præsidentvalg igen, kommer det til at stå i skarp kontrast til det frie og demokratiske præsidentvalg i 2019. De seneste måneder har Kais Saied og hans styre forhindret adskillige modkandidater i at stille op. Enten ved at diskvalificere eller fængsle dem blandt andet med anklager om, at de har forfalsket vælgerunderskrifter. Han har nu to modkandidater, der næppe står i vejen for en sejr. [...] Alt dette underminerer valgets legitimitet, og præsidentvalget bliver et lavpunkt i Tunesiens demokratiske rejse, der begyndte for omkring 13 år siden. [...] Og nu tvivler mange tunesere forståeligt nok på, om han blot klamrer sig til magten for enhver pris. [...] Det interessante bliver, hvordan Danmark og EU reagerer. For med migrationsaftaler og den danske regerings planer om at åbne en ambassade i landet, er der meget på spil, og indtil videre er Kais Saied sluppet afsted med sine handlinger uden politisk pres udefra. Men hvis Danmark og andre lande i EU virkelig mener, at de arbejder for demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder, bør man ikke anerkende søndagens valgresultat. Man bør bakke op om de tunesere, der modigt råber op og troligt de seneste uger og måneder er gået på gaden i protest mod præsidenten."
Kilde: Information, lørdag, s. 24

Udvidelse: Ny lov kan skubbe Georgien væk fra Europa
Georgien har to gange inden for relativt kort tid vedtaget love, som er i direkte modstrid med europæiske regler, og det gør ikke processen om optagelse i EU nemmere for landet, skriver Jyllands-Posten lørdag. Formanden for det georgiske parlament, Shalva Papaushvili, har underskrevet den seneste omstridte lov, der bl.a. bandlyser samkønnede ægteskaber, homoseksuelle pars muligheder for at adoptere, juridisk kønsskifte og afbildning af LGBTQ+-personer i medierne. Han skrev efterfølgende i et Facebook-opslag, at loven er "baseret på sund fornuft, historiske erfaringer og århundreder gamle kristne og europæiske værdier". Georgiens præsident, Salome Zourabichvili, havde dagen forinden nægtet at underskrive loven, men fordi regeringspartiet Georgiens Drøm har flertal i parlamentet, blev den vedtaget. EU's udenrigschef, Josep Borrel, sagde ifølge mediet Politico i sidste måned, at loven vil "underminere det georgiske folks fundamentale rettigheder", og at den vil "forpurre" Georgiens håb om at blive medlem af EU. Jakob Tolstrup, lektor i internationale forhold på Aarhus Universitet, siger, at forklaringen på, at loven er blevet gennemført nu, formentlig skal ses som en strategisk handling forud for det kommende parlamentsvalg den 26. oktober. "Der er en stor andel af den georgiske vælgerbefolking, som er lodret imod LGBTQ-rettigheder i Georgien. Så det er en let måde at tiltrække sig vælgere," lyder det fra Tolstrup. I maj godkendte parlamentet i Georgien den såkaldte "fremmed-agent"-lov, som bl.a. kræver, at organisationer, som får mere end 20 pct. af deres finansiering fra udlandet, skal registrere sig som "fremmed-agenter". Det fik efterfølgende EU til at sætte medlemskabsprocessen på hold. "EU vil fastholde, at Georgien bliver nødt til at droppe de her love, først "fremmed-agent"-loven og nu LGBT-loven, hvis landet skal komme i position til medlemsskabsprocessen igen," lyder det fra Tolstrup.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 22

Migration: EU-lande henter arbejdskraft i Afrika
Tyskland har lavet en aftale med Kenya om at åbne dørene for en del af den unge kenyanske arbejdskraft, som landet er i overskud af, og Østrig kigger på en lignende aftale, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. "Vi kan kombinere vore unges energi og talent med tyske investeringer, teknologi og ressourcer til gavn for begge parter," lød det fra Kenyas præsident, William Ruto, da han var i Berlin i september for at underskrive aftalen. Aftalen er dermed et symbol på to modstridende tendenser i europæisk migrationspolitik, hvor EU på den ene side forsøger at holde illegale asylansøgere væk fra Europa, men samtidig ønsker at tiltrække arbejdskraft, som der er mangel på i flere europæiske lande. Pau Palop-Garcia, der forsker i migrationspolitik ved det tyske Centrum for Integrations- og Migrationsforskning, DeZIM, i Berlin, fortæller, at der længe har været arbejdet på lovlige migrationskanaler for arbejdsmigranter. "Hensigten er at undgå, at arbejdsmigranter, som Tyskland har brug for, blander sig med asylansøgere og overbebyrder asylsystemet blot for at blive afvist og uden at få adgang til arbejdsmarkedet. I stedet kan det give mening af indgå bilaterale aftaler om rekruttering af den arbejdskraft, som alle er enige om, at den tyske økonomi har brug for," siger Pau Palop-Garcia. Camille Le Coz, der leder tænketanken Migration Policy Institute i Bruxelles, mener dog ikke, at aftaler som denne er en af flere i Europa: "Aftalerne er interessante, fordi de inddrager alle aspekter af migrationsspørgsmålet. Men de lande, som kan levere arbejdskraft, er ikke nødvendigvis de lande, der er storleverandører af asylansøgere. Og politisk er det snarere migrationskritiske partier, der vinder frem i Europa. For eksempel er det ikke sikkert, at den aftale, der er i støbeskeen mellem Kenya og Østrig, overlever valgsejren til [det højrepopulistiske] FPÖ sidste søndag," vurderer Camille Le Coz.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Grundlæggende rettigheder: Jødehadet i Europa går kun i én retning
Siden konflikten mellem Israel og Palæstina for alvor blev skudt i gang for et år siden, har jøder i Europa i stigende grad oplevet eksempler på jødehad såsom trusler, hærværk og ildspåsættelse. Hændelserne ryster formand for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, og historiker Sofie Lene Bak fra Københavns Universitet, der er ekspert i antisemitisme og holocaust. "Hvis man troede, at antisemitismen og dens løgne og tankegang var et overstået kapitel efter Anden Verdenskrig, så tog man fejl. Det er blevet helt tydeligt, at antisemitismen aldrig var væk i Europa. Den har bare haft et andet sprog og ligget lige under overfladen. Den voldsomhed, hvormed stereotyper, troper, konspirationer og visuelle symboler er kommet tilbage, overrasker selv mig," siger Sofie Lene Bak og tilføjer:
"Jeg har beskæftiget mig med antisemitisme og nazistisk propaganda i mange år, og noget, der kommer bag på mig nu, er manglen på empati og følsomhed over for israelere og jøders situation. Der er kommet en kølighed over for jødiske medborgere, som er allermest skræmmende." Hun peger især på, at radikaliseringen på sociale medier er stukket af i hidtil uset omfang, og informationerne spreder sig så hurtigt, at det er svært at finde tilbage til kilden og dermed vurdere, hvorvidt informationerne er sande. Hun påpeger, at debatten er meget polariseret. "Man skal kunne kritisere den israelske regering for dens handlinger, men nogle former for kritik af Israel som stat er antisemitisme i den måde, der tales om landet og befolkningen på, og jeg mener, at der her gælder nogle særlige regler, når det handler om kollektiv og politisk bevidsthed omkring holocaust og brug af traditionel antisemitisk symbolik over for jøder," siger Bak. Manuela Consonni, der bor i Jerusalem, men for tiden er gæsteforlæser på universitetet i Uppsala, siger, at kritik af Israel ikke i sig selv er antisemitisk. "Men det bliver ofte problematisk, når kritikken trækker på antisemitiske stereotyper eller bruges til at legitimere bredere had mod jøder som gruppe," siger hun.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Udenrigspolitik: I verden ser vi vidt forskelligt på valget i USA
Politiken bringer en analyse af Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Asienkorrespondent, Taiwan; Karin Axelsson, EU-korrespondent, Belgien; Anne M. Sørensen Latinamerikakorrespondent, Chile; Michael Jarlner, international kommentator samt Anders Jerichow, kommentator. De skriver blandt andet: "Harris eller Trump? Den amerikanske verdensorden vakler, og sjældent har to kandidater haft så forskellige visioner for planetens fremtid. [...] Kina går en svær tid i møde, uanset hvem der bliver USA's næste præsident. Men Trump og Harris har vidt forskellige tilgange til, hvordan Østens supermagt skal håndteres. Det åbner potentielt enestående muligheder for statsleder Xi Jinping. Trump blev præsidenten, der bragte USA i konfrontation med Kina, og han har varslet ny straftold på kinesiske varer, hvis han bliver genvalgt. Men med Trump er der altid plads til forhandling. [...] Trump har antydet, at Taiwan desuden er så langt væk, at det er håbløst at prøve at forsvare øen. [...] For Xi Jinping kan det blive en chance, han ikke tør forpasse. Harris forventes omvendt at følge linjen fra præsident Biden, der har lovet at forsvare Taiwan og styrke USA's alliancer. Men Harris tror tilsyneladende også ligesom Biden, at USA kan understøtte tre krige på én gang - i Ukraine, Mellemøsten og potentielt også i Asien. [...] Sideløbende fører USA og Kina allerede handelskrig på lavt blus. Trump startede den, Biden har fortsat den. [...] Er der én ting, som EU ikke bryder sig om, er det uforudsigelighed. Og det er netop det ord, der rimer bedst på Donald Trump. I Bruxelles er diplomater og politikere derfor for længst begyndt at forberede det værst tænkelige scenario for Europa: en ny periode med Trump. Umiddelbart vækker det bekymring, at en ny EU-Kommission ikke vil være på plads i tide til det amerikanske valg og derfor risikerer at efterlade EU 'hovedløs' og ude af stand til at reagere effektivt, hvis en nyvalgt Trump skyder vilde ideer af sted med det samme. [...] Omvendt er der en bred erkendelse af, at Trump i virkeligheden ikke er problemet, og at Harris ikke er løsningen. For uanset hvem af de to der vinder, har USA rykket sig et nyt sted hen, hvor fokus er rettet mere mod Kina end mod Europa, hvor støtten til Ukraine er svingende, og hvor troen på, at frihandel og fælles internationale spilleregler løser amerikanernes problemer, er væk. [...] Dertil kommer, at en af Europas største udfordringer lige nu - ud over krigen - er at blive bedre i stand til at konkurrere med USA og Kina, hvis vi skal overleve som europæiske velfærdssamfund. [...] De autoritære oliemagter på Den Arabiske Halvø satser på, at Trump vil tale mindre om grøn omstilling end Kamala Harris. Israels bosættere satser på Trump. Palæstinensere har i stort tal mistillid til Trump, men også til Kamala Harris, fordi Biden og hun ikke standsede Israels krig i Gaza. Israels regeringsleder, Netanyahu, og Marokkos kong Mohammed satser på, at Trump vil have mindre travlt end Kamala Harris med at bane vej for en palæstinensisk stat og med frihed for det besatte Vestsahara. [...] Harris har indtil videre nedtonet sine indiske rødder, men i Indien betragtes det som valgkampstaktik. Hun kan forvente at blive omfavnet af verdens største befolkning. [...] Værdipolitisk er kemien nok bedre med Donald Trump, der har kaldt Modi for en "fantastisk" mand. De ser verden relativt ens - ingen alliancer, kun egeninteresser. USA og Indien skal gøres 'great again'. MAGA og MIGA. Omvendt har Trump kaldt Indien "en stor snylter", når det gælder handelspolitikken. Indien har tariffer, som gør det sværere for USA at sælge varer, og det vil Trump ikke finde sig i."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 10-11

Retlige anliggender: EU-Domstolen afviser centralt krav i vejpakken: Lastbiler behøver ikke vende retur til hjemlandet
EU-Domstolen udsendte i fredags en pressemeddelelse, hvori det blev bekendtgjort, at vejpakkens krav om lastbilers hjemkørsel hver 8. uge er i strid med EU-traktaten. Den tvist har været diskuteret længe, og afgørelsen glæder Danske Speditører, mens ITD og 3F ærgrer sig over afgørelsen, skriver Altinget fredag. 3F-formand Jan Villadsen siger, at initiativet blev indledt for at bremse skuffeselskaber, som var etableret i Østeuropa, men reelt havde forretning i Nord- og Vesteuropa. ITD-formand, John A. Skovrup, ærgrer sig ligeledes over afgørelsen, da vejpakken tidligere sikrede danske løn- og arbejdsvilkår. Danske Speditørers chef for politisk og analyse, Lars Bech, er imidlertid glad for afgørelsen, da "det har betydet ineffektive løsninger, dyrere fragt og belastet klimaet unødigt, fordi lastbiler har kørt med mindre eller intet gods".
Kilde: Altinget, fredag

Sikkerhedspolitik: Konservative i EU: Vi har brug for et stærkt Europa, der kan beskytte os i fremtiden
Altinget fredag bringer et debatindlæg af Niels Flemming Hansen, kommende MEP (K), afgående MF (K). Han skriver blandt andet: "Verden er i hastig forandring, og vi står over for en tid præget af stigende usikkerhed og trusler. Kriserne hober sig op, og Ruslands brutale invasion af Ukraine samt de seneste terrorangreb i Israel og den fortsatte eskalerende situation i Mellemøsten har mindet os om en ubehagelig sandhed: Fred og sikkerhed i Europa kan ikke længere tages for givet. I årevis har stormagter som Rusland og Kina intensiveret deres udenrigspolitik og markant øget deres militære kapaciteter. Mens Moskva og Beijing har hævet deres forsvarsbudgetter med henholdsvis 300 og 600 procent, er stigningen i EU-landene kun på 20 procent. Samtidig lever flere Nato-lande stadig ikke op til deres forpligtelse om at bruge to procent af BNP på forsvar. Og det efterlader Europa sårbart. Vi har i alt for lang tid lænet os for meget op ad USA. Men kan vi virkelig forvente, at 330 millioner amerikanere skal fortsætte med at beskytte 440 millioner europæere? Svaret er nej. Europa skal tage sin skæbne i egne hænder. Vi skal styrke det europæiske ben i Nato - ikke ved at skabe en EU-hær, men ved at styrke vores forsyningssikkerhed og sikre, at vores nationale forsvar kan arbejde sammen, og at vores militære systemer er kompatible. [...] Europa står over for en enestående mulighed for at styrke sit forsvar gennem et samlet indre marked. Vi kan lære af USA, der i 1990'erne effektiviserede deres forsvarsindustri ved at reducere spild og unødvendigt dobbeltarbejde. [...] Ved at handle sammen kan vi få mere ud af vores investeringer og sikre, at alle medlemslande har adgang til den nyeste teknologi og udstyr. [...] Privat finansiering vil være afgørende for at understøtte forsvarsinvesteringer, og vi efterlyser, at ESG-kriterier ikke blokerer for den nødvendige investering i forsvarsindustrien. [...] Nye teknologier, såsom droner og kunstig intelligens, vil spille en afgørende rolle for fremtidens forsvar, og Europa skal sikre, at vi har den nødvendige industrielle kapacitet til at udvikle og implementere dem. [...] Europa har brug for at kunne reagere hurtigt og effektivt på kriser og drage nytte af de nationale militære kapaciteter. Samarbejdet skal bygge på fælles standarder, hvor Natos rammer altid er udgangspunktet. Samtidig skal vi sikre, at EU-landene kan supplere hinandens beredskaber, ikke kun i forsvarsmæssig forstand, men også i situationer som naturkatastrofer. [...] Jeg er overbevist om, at øget forsvarssamarbejde i EU er den rette vej frem. Men et princip, jeg aldrig vil gå på kompromis med, er, at beslutningen om at indsætte danske styrker i militære missioner altid skal træffes i København."
Kilde: Altinget, fredag

Institutionelle anliggender: Dansk ulvebestand nærmer sig kritisk antal for at tillade jagt med ny EU-kurs
EU-landene har de seneste år ændret holdning til ulvene i Europa, og medlemslandene besluttede i sidste uge at stemme for en ændring af den såkaldte Bern-konvention om EU's habitatsdirektiv, så ulvenes beskyttelsesstatus ændres fra "strengt beskyttet" til "beskyttet". Dermed kan enkelte lande beslutte sig for at tillade jagt nationalt. Siden 2012 er antallet af ulve steget fra 11.000 til cirka 23.000 ulve ifølge EU-Kommissionen. Det har fået Miljøstyrelsen til at bestille en ny vurdering hos Aarhus Universitet af kriterierne for, hvornår ulven opnår en såkaldt "gunstig bevaringsstatus" i Danmark. Ifølge professor Peter Sunde, Aarhus Universitet, er bestanden i Danmark ved at nærme sig 100 individer, hvilket er forudsætningen for gunstig bevaringsstatus. EU-Kommissionen har bestilt en rapport fra en gruppe forskere i Europa for at få input til, hvordan direktivets krav om gunstig bevaringsstatus indenfor hvert enkelt medlemsland harmonerer med det biologiske faktum, at store rovdyr som for eksempel ulve og bjørne har bestande på tværs af landegrænser.
Kilde: Altinget, fredag

Landbrug: Østrig opgiver modstand mod central støtteordning i omstillingen af dansk landbrug
En særlig dansk støtteordning til klimavenligt foder har mødt modstand fra Østrig, men Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der er en fusion af det tidligere Landbrugsstyrelsen og dele af Miljøstyrelsen, oplyser, at Østrig har trukket indsigelsen tilbage. Dermed kan danske landmænd modtage tilskud, hvis de vælger en særlig type foder, der mindsker udledningen af metangasser fra deres kvæg. Det skriver Altinget fredag. Metanreducerende foder ses som et af flere tiltag til at nedbringe landbrugets klimabelastning. Østrig anså støtteordningen som værende i strid med EU' statsstøtteregler, da ordningen kunne give firmaet bag foderet en monopollignende status.
Kilde: Altinget, fredag