Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. august 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 8. august 2022

EU i weekenden og dagens aviser

Den 6.-8. august 2022

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Gassen er gået af Tyskland
Flere af dagens aviser fortæller i dag om den økonomiske udvikling i Europa. Jyllands-Posten skriver mandag, at "Det Europæiske Økonomiske Lokomotiv" Tyskland kommer til at lide grundet stop af importen for den russiske naturgas og beregninger fra forbundsbanken, Deutsche Bundesbank, viser, at et fuldt stop af importen fra Rusland, vil betyde, at Tyskland i 2023 vil få et tilbageslag på 3,2 procent. "Den Europæiske Centralbanks beslutning om at hæve renten, de fortsatte coronanedlukninger i Kina, samt energikrisen i Tyskland, bidrager alle til det aggraverede syn på udviklingen. Vi har set en markant forværring de seneste måneder, og nu forventer virksomhederne en skarp opbremsning i det private forbrug," forklarer professor Joachim Achim Wambach, præsident for ZEW. Kravet i EU er, at alle gaslagrene i EU-medlemslandene skal være mindst 80 procent fyldt op inden udgangen af året, hvor Tyskland lige nu er oppe på en kapacitetsudnyttelse på 70 procent. "At lagrene vokser, er positivt, men naturgaspriserne er tæt på rekordniveau, og derfor er energiprischokket på ingen måde overstået. Læg hertil, at lagersituationen i lande som Østrig, Ungarn og Rumænien fremdeles er anstrengt, og at ingen ved, hvordan det naturgasafhængige Ukraine skal klare sig igennem den forestående vinter," lyder det fra Elizabeth Martins, seniorøkonom i HSBC. Og nu står Tyskland også med tørkeudfordringer, hvilket betyder, at vandstanden i Rhinen er faldet til et kritisk lavt niveau, og det har konsekvenser for transporten, hvor skibene allerede nu er tvunget til at sejle med reduceret last ad transportkorridoren. Det har betydet, at fragtraterne på visse typer af brændstoffer har steget helt op til mere end 200 euro pr. ton, hvor de i foråret var 25 euro.

Jyllands-Posten skriver mandag, at flere eksperter nu vurderer, at stagflationen er tættere på at blive en virkelighed i Europa. Det kommer især som følge af energikrisen og krigen i Ukraine. "EU-lande står over for en stigende risiko for stagflation efter Ruslands invasion af Ukraine," skriver Heiko Peters, senioranalytiker hos Moody's.

Børsen skriver mandag, at flere eksperter vurderer, at man kan forvente, at faldet i renterne snart kommer til at vende. Et rentefald vi ser på trods af, at Den Europæiske Centralbank i juli satte renten op med et halvt procentpoint. Og igen om en måned, den 8. september, skal Den Europæiske Centralbank mødes igen for at vurdere, hvad der skal ske med renten. “Jeg tror stadigvæk, at ECB gerne vil have renten højere, fordi inflationen er høj, og så bare for at få en eller anden form for normalisering,” siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea. I Nordea forventes der nemlig, at ECB hæver renten med et halv procentpoint i både september og oktober. Og ifølge Jan Størup Nielsen er det et udtryk for, at ECB fortsat er urolig for inflationen, som de forsøger at bekæmpe.

Steen Bocian, cheføkonom, skriver i Perspektiv i Børsen mandag blandt andet: "De finansielle markeder og særligt renteudviklingen har været på en vild rutsjebanetur i år. [...] Men vi skal nok vænne os til, at de betydelige renteudsving kommer til at hænge ved et godt stykke tid. Inflationen er nået op på et niveau, som centralbankerne ikke kan ignorere - men omvendt kan en højere rente også udfordre den økonomiske aktivitet i en grad, at vi nemt ender i en form for stop-go i pengepolitikken over de kommende år. [...] Den Europæiske Centralbank kan eksempelvis ikke tillade sig at ignorere den iboende økonomiske og finansielle ustabilitet, der karakteriserer eurozonen - og i USA vil centralbanken ikke kunne ignorere en markant stigning i ledigheden. Så selvom centralbankerne har udsigt til at hæve renterne det kommende halve år, går der ikke nødvendigvis længe, før rentesænkninger atter kommer på dagsordenen. [...] Men det store spørgsmål er, om der også kommer en selvstændig negativ effekt fra selve det, at det er vanskeligt at planlægge, hvis renten ender med at svinge kraftigt de kommende år."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 11, 16-17; Børsen, mandag, s. 10, 11

Udenrigspolitik: Spændingerne vokser på det krigsplagede Balkan
Kristeligt Dagblad skriver lørdag om urolighederne, der er opstået på grænsen mellem Serbien og Kosovo grundet uenigheder om nummerplader og identitetspapirer. Det har nu skabt frygt for en militær konflikt i Balkan, hvor både Kosovo og Serbien allerede har optrappet deres militær beredskab. Kosovo har nemlig meddelt, at der stilles krav til de omkring 50.000 serbere, som bor i den nordlige del af Kosovo, skal have lokale nummerplader og identitetspapirer. Mange eksperter ser konflikten som en spejling af krigen i Ukraine, og Rusland har også allerede meddelt, at de er på serbernes side, hvor Serbien forventer at få støtte fra Vesten. Chefen for EU's udenrigstjeneste, Josep Borrell, tilslutter sig Kosovos beslutning om at vente med at implementere de nye regler og understreger samtidig, at "alle vejspærringer straks skal fjernes". Det har blandt andet fået Rusland til at beskylde EU og USA for ikke at presse Kosovo til at overholde aftalerne vedrørende det serbiske mindretal.

Emil Høj, journalist hos Information skriver blandt andet i en analyse lørdag: "Den overordnede sikkerhedssituation i de nordlige kommuner i Kosovo er anspændt," konkluderede KFOR. [...] Efter pres fra både EU, NATO og USA er den aktuelle konflikt sat på midlertidig pause til den 1. september, og den serbiske præsident og kosovoske premierminister har aftalt at mødes senere på måneden. Konsekvenserne af de kommende forhandlinger rækker imidlertid langt ud over det vestlige Balkan. [...] Men når Serbiens præsident, Aleksandar Vučić, alligevel gør et stort nummer ud af det, er det dels for at tilfredsstille landets nationalistiske kerne, hvis mandater og nåde han sidder på, og dels for at bevare et lod i normaliseringsforhandlingerne med Kosovo. Sidstnævnte motiv havde Kosovos premierminister, Albin Kurti, formentligt også, da han meldte de 'nye' regler ud. Som en del af processen med at komme ind i EU - Serbien er officielt kandidatland, og Kosovo har meldt ud, at man officielt vil søge i "slutningen af 2022" - er det et åbenlyst krav fra EU, at relationerne mellem de to lande normaliseres. [...] Når det skal ses som andet end en bitter strid om nummerplader, er det naturligvis, fordi det foregår i EU's baghave og mellem to lande, der gerne vil ind i EU. Og fordi det er en konflikt, som både Rusland og Kina har særlige interesser i at henholdsvis eskalere og nedskalere. [...] Det russiske udenrigsministeriums talskvinde, Maria Zakharova, har ikke overraskende meldt Ruslands støtte til Serbien ud og opfordrer både Kosovo, USA og EU til at "stoppe provokationen og bevare serberes rettigheder i Kosovo". [...] Som Information også har beskrevet de seneste uger, har Serbien i årevis forsøgt at finde en balancegang mellem EU, Kina og Rusland. EU er klart den største investor og samhandelspartner for landet, mens Rusland og Kina er mere favoriserede i den folkelige opinion. [...] Efter den 18. august får vi at se, om piben har fået en mere medgørlig lyd."
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 5; Information, lørdag, s. 14-15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: "Ekstrem bekymring" efter angreb mod atomkraftværk
Fredag var der nye bombardementer ved kraftværket i ukrainske Zaporizjzja og nu lyder det fra Rafael Grossi, generaldirektør i Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), at der er en reel risiko for, at situationen udvikler sig til en regulær atomkatastrofe, skriver flere af dagens aviser. "Jeg er ekstremt bekymret efter gårsdagens bombardementer ved Europas største atomkraftværk. Der er en reel risiko for en atomkatastrofe, der kan true offentlighedens helbred og miljøet i Ukraine og andetsteds," siger han. Ukraines statslige atomselskab Energoatom meddelte søndag, at en ansat er såret og derudover er der sket skade på tre sensorer, der skal advare om øget stråling. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har i en telefonsamtale med EU-præsident Charles Michel, bedt EU om at indføre sanktioner mod Ruslands atomindustri. På Twitter skriver Zelenskyj: "Ruslands atomterror kræver en kraftigere reaktion fra det internationale samfund." Ukraine og Rusland beskylder hinanden for at stå bag angrebene mod kraftværket.
Kilder: Information, mandag, s. 9; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; B.T., mandag, s. 10

Migration: Lækket rapport: EU's grænseagentur dækkede over pushbacks af migranter
I Indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver international korrespondent Jesper Kongstad blandt andet: "En række sprængfarlige afsløringer og nye oplysninger øger presset på både EU's grænseagentur, Frontex, og EU-Kommissionen i en omstridt sag om såkaldte pushbacks af migranter i Middelhavet. Frontex, der skal bidrage til at overvåge og beskytte EU's ydre grænser, har nærmest rutinemæssigt skjult, at den græske kystvagt systematisk og ulovligt har skubbet eller trukket migranter tilbage over grænserne, selv om de var kommet ind på græsk territorium i deres både. Samtidig har grænseagenturet været med til at finansiere flere af de ulovlige handlinger. Det fremgår af en fortrolig og lækket rapport fra EU's antisvindelenhed (Olaf), skriver både franske Le Monde og tyske Der Spiegel, der i samarbejde med det hollandske researchcenter Lighthouse Reports har haft adgang til undersøgelsen. [...] Som en reaktion på de nye oplysninger sagde en talsmand fra EU-Kommissionen i sidste uge, at der allerede er taget skridt for at sikre den ledelsesmæssige side af sagen i Frontex, som siden begyndelsen af juli har haft en midlertidig direktør, Aija Kalnaja, som til Der Spiegel siger, at hun ikke selv har læst Olaf-rapporten. Sagen lægger også pres på EU-Kommissionen, der er med til at finansiere den græske migrationsindsats. I juli fremsendte tre EU-kommissærer et brev til EU-Parlamentet, hvori de påpeger, at EU's medlemslande er forpligtigede til at forhindre uautoriseret passage af EU's ydre grænser, men kommissærerne tilføjede, at medlemslandene også skal håndtere grænserne "med fuld respekt for grundlæggende rettigheder"."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 13

Andre EU-historier

Interne anliggender: Velkommen tilbage fra ferie, Mette Frederiksen. Nu er det sjove forbi
Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Harald Bie, som blandt andet skriver: "Det bliver ikke nemt for statsminister Mette Frederiksen (S) at vælge en optimal valgdato. [...] Centralbankerne har sommeren igennem fortsat deres aggressive kurs mod den stædigt høje inflation. Den Europæiske Centralbank (ECB) har sat renten op til nul, og derfor er Nationalbankens toneangivende rente nu kun minus 0,1 procent. ECB vil lade en fremtidig renteforhøjelse styre af de løbende data, men der vil komme flere. [...] I Europa er det fortsat Ruslands præsident Vladimir Putin, der styrer risikoen for recession. Der bliver løbende skåret ned for gasleverancer til EU-landene, der nu forsøger med arme og ben at finde nye leverandører eller skifte energikilder. [...] Vi ser ind i en vinter, hvor energiforsyning bliver den helt store udfordring og den store ubekendte. Olieselskaber og olieproducerende lande er de eneste sikre vindere i denne situation. [...] Den kommende danske valgkamp kan meget hurtigt blive til en dyr overbudspolitik i, hvem der vil hjælpe flest og med mest. Det er ufornuftigt på alle tænkelige måder. Det var netop en inflationspakke, der skabte endnu en politisk krise i Italien og dermed har kastet EU ud i en økonomisk usikkerhed, som der slet ikke er behov for. [...] Høj inflation, mangel på energi og renter, der er højere end nul, skaber alle forudsætninger for et politisk sprængfarligt efterår. Hvis de høje fødevarepriser udløser nye flygtningebølger fra nogle af verdens svagere lande, kan presset på Europas grænser igen vokse. Selv uden flygtningestrømme bliver de kommende måneder en kæmpe udfordring for det europæiske sammenhold, men også for den hjemlige andedam. […] Statsminister Mette Frederiksen har forhåbentlig fået slappet af på sin ferie, for det bliver et politisk efterår som intet andet."
Kilde: Børsen, søndag, s. 20-25

Migration: Abas Sabbaghs fremtid i Danmark er usikker, men han prøver at se fremad
Mange syrere risikerer at miste deres opholdsgrundlag i Danmark og det skete den 12. juli 2021 for ægteparret Abas Sabbagh og Moattha Shamiah, skriver Politiken søndag. "Jeg synes, at jeg har gjort alt, hvad jeg kan, for at blive integreret: Jeg arbejder, bidrager til samfundet, jeg har ikke begået kriminalitet eller gjort noget galt og har gode danske venner, så hvorfor gør de sådan noget?" spørger Abas. Nu er der gået et år siden de modtog beskeden, men familien lever stadig i uvished, da kendelsen automatisk bliver anket til Flygtningenævnet. Ifølge de danske udlændingemyndigheder er den syriske hovedstad, Damaskus, og omegn sikker nok til, at syrere kan vende tilbage og derfor har mange fået et brev fra Udlændingestyrelsen, som inddrager syrernes opholdstilladelse. I en ny rapport har Institut for Menneskerettigheder beskrevet det limbo, mange syrere lever i, mens myndighederne undersøger, om deres opholdstilladelse kan inddrages. Mange syrere er så usikre på deres fremtid, at de tager flugten fra Danmark, men EU-regler betyder, at de skal sendes retur til Danmark. Der er dog flere EU-lande, som er i tvivl om, hvorvidt Danmark lever op til EU-regler, og derfor er tilbagesendelserne i nogle tilfælde sat på hold.
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: Det er svært at få øje på de ledere, der kan styre os gennem mismodets vinter
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver Ulla Terkelsen, TV2-korrespondent og JP-klummeskribent, blandt andet: "Jeg var i Rom i juli i 2022 efter Kristus i 36 graders varme, da de stak kniven i Mario Draghi i Senatet. Og drejede den rundt og rundt i to dages intens debat. Super-Mario, Italiens redningsmand, den noble, elegante europæer, tidligere boss i Den Europæiske Centralbank, beskeden og saglig, blev slagtet for åben skærm. For pæn til den politiske arena. [...] Kontrasten mellem den fine Mario, der så dybt bedrøvet ud på egne, nationens og EU's vegne og af og til nippede nervøst af en lille espressokaffekop. Og så de frådende populister fra Femstjernerne, fra Berlusconis parti, fra Salvinis Lega og Georgia Melonis Italiens Brødre. [...] Mario kunne sine regneark, sin redningsplan for Italien og vision for Europa. Han tryglede, appellerede til fornuften, ansvarligheden. Men politikerne kunne høre og skal kunne høre ”vox populi”, folkets røst, udenfor på gaden: Ikke flere besparelser. Ikke flere afsavn. Ikke mere gennemtænkt planøkonomi. [...] Nogle dage forinden var Europa vidne til et andet kongemord i London med en omvendt rollebesætning i forhold til dramaet i Rom. Det havde mere til fælles med Shakespeares komedier end med tragedierne. For i London var det spradebassen Boris Johnson, der var det jagede vildt, banemændene og -kvinderne var de ordentlige typer a la Draghi. [...] De slås i Ukraine. Med følger for os. Inflationen går op. Og med den mismodet. Hvornår bliver vi ramt af ”Ukraine-fatigue”, træthed over prisen for vores solidaritet med det kæmpende folk? Hvor længe vil vi fryse for friheden, ukrainernes frihed? Det er svært lige nu at få øje på lederskikkelser i Vesten af den tunge kaliber til at styre os igennem vinteren, som kan blive ”mismodets vinter”."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 42

Arbejdsmarkedspolitik: Barsel til tiden
Berlingske bringer søndag et læserbrev af Torsten Laksafoss Holbek fra Bruxelles, som blandt andet skriver: "Så var der alligevel noget at blive uenige om her i agurketiden. EUs orlovsdirektiv som nu introducerer to måneders øremærket barsel til faren. Vel at (øre)mærke på en sådan måde, at benytter faren sig ikke af de to måneder, falder de bort fra den samlede mængde barsel. [...] Det får flere debattører til at råbe op om, at den enkelte familie helt selv skal bestemme, uden at staten/EU blander sig. Til det er der flere ting at fremhæve: For det første, virker det helt grotesk, at vi i Danmark ser det som en naturlov, at moren skal kunne tage 12 måneders barsel, hvoraf store dele er betalt. Og så ellers helt ublu vende tilbage og forvente, at alt er som før. 12 måneder væk fra jobbet er lang tid og langt over gennemsnittet i EU. [...] I Belgien, hvor jeg selv er bosat, går moren fra en uge før termin, og har i alt tre og en halv måneds barsel. Så er det ellers tilbage på job, hvis hun ellers har et. I Danmark tuder vi så over, at moren potentielt får reduceret den samlede mængde lidt. Det er hvad man på godt dansk kalder "first world problems"."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 32

Institutionelle anliggender: Europæerne forbereder sig på en vinter med risiko for strømafbrydelser
Risikoen for blackout er vokset gevaldigt på grund af krigen i Ukraine og i Tyskland taler politikerne om folkeopstande og plyndringer, mens franskmændene risikerer daglige strømafbrydelser, skriver Berlingske søndag. Det hele afhænger af Putins gas og vejret. "Hvis gasforsyningen af en eller anden grund bliver meget dårligere, end vi antager i øjeblikket, så kan faren for strømudfald og blackout - lokalt, regionalt eller et rigtigt stort blackout - stige markant, det er klart," fastslår Wolfram Geier, afdelingsleder for risikomanagement og internationale relationer i Direktoratet for Befolkningsbeskyttelse og Katastrofehjælp, en offentlig styrelse under det tyske indenrigsministerium. Wolfram Greier understreger, at Tyskland arbejder på at finde andre gasleverandører og spare på gassen, hvor de kan, men risikoen for en elkrise er langt større end før krigen på grund af flaskehalse i gasforsyningen. Eksperter i Frankrig vurderer også, at situationen er meget alvorlig og at det kan føre til blackouts. "Det er en hypotese, som man ikke skal udelukke," siger Nicolas Goldberg, energiekspert hos konsulentvirksomheden Colombus Consulting. Fra Patrice Geoffron, energi- og råstofekspert ved universitetet Paris-Dauphine, lyder det: "Risikoen er reel, fordi vi aldrig har haft en lignende situation."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 4

Udenrigspolitik: Israel gør klar til ugelang indsats i Gaza
Israelsk militær meddelte lørdag, at Israel forbereder sig på en militæroperation mod militante grupper i Gazastriben, der vil "vare en uge", skriver Berlingske søndag. Fra fredag og frem til lørdag morgen fløj omkring 190 raketter fra Gazastriben med kurs mod Israel, som reaktion på, at Israel havde dræbt en leder af den militante gruppe Islamisk Jihad. De fleste raketter blev dog skudt ned af Israels avancerede forsvarssystem og der er ikke umiddelbart nogen meldinger om tilskadekomne i Israel. Israels hær oplyste lørdag, at Israel retter nye angreb mod "terrormål" og fra premierminister Yair Lapid lød det: "Israel er ikke interesseret i en længere konflikt. Men vi vil heller ikke være bange for en." På palæstinensisk side meldtes lørdag om mindst 14 dræbte og 110 sårede, men Islamisk Jihad har ikke bekræftet tabstallet. Til gengæld har gruppen meddelt, at det ikke kan komme på tale med en våbenhvile lige nu. "Tiden er inde til modstand, ikke våbenhvile," siger en talsmand for Islamisk Jihad. Islamisk Jihad står på både EU's og USA's liste over terrororganisationer.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 13

Udenrigspolitik: Taiwans præsident har et budskab: Svære dilemmaer rykker tættere på
Børsen skriver blandt andet i sin leder mandag: "Da Taiwans præsident Tsai Ingwen lagde billeder fra amerikanske Nancy Pelosis besøg på de sociale medier, sendte hun et tydeligt signal. På sit opslag på Facebook bragte Tsai Ing-wen et billede, hvor to kendte skikkelser i Taiwan er synlige. Manden med briller og et rødt slips er grundlæggeren af TSMC, Morris Chang, og bag ham, med et stribet slips, står bestyrelsesformanden for TSMC, Mark Liu. TSMC er verdens førende globale producent af semiconductors, der bruges overalt i vores moderne liv. [...] I USA har man netop vedtaget en lov, der vil støtte opførsel af nye fabrikker i USA, men det er et projekt, som tager lang tid. EU vil også styrke sin position. I teksten til billedet med TSMC-ledelsen skrev Tsai Ing-wen: “Taiwan og USA har ikke kun fælles værdier, når det gælder demokrati, frihed og menneskerettigheder, men vil også fortsætte med at arbejde sammen om økonomisk udvikling og demokratiske supply chains”. Demokratiske supply chains? Det er et usædvanligt udtryk, men Tsai Ingwen har utvivlsomt tænkt grundigt over sit ordvalg. [...] Når Tsai Ing-wen taler om demokratiske supply chains, så fortæller hun os, at dette ikke kun bliver en kommerciel, men også en politisk opgave for erhvervslivet. Når corona er overstået, kommer vi ikke tilbage til den verden som, vi kendte. Det vil ikke alene være en praktisk, men også en politisk opgave at udvikle og opretholde en supply chain. Nærmest en udenrigspolitisk opgave. Med semiconductors som et magtfuldt eksempel må det globale kommercielle samarbejde indrette sig efter geopolitik. Det har vi lært af ikke blot corona, men også af krigen i Ukraine og af spændingerne mellem USA og Kina. Det vil føre en lang række etiske dilemmaer med sig, især i forhold til Kina. Politikere og erhvervsledere, også her i landet, har foreløbigt valgt at gå stille med dørene. Men Tsai Ing-wens opslag på Facebook, hvor hun bringer et billede af TSMC's ledelse og taler om en demokratisk supply chain, fortæller os at svære overvejelser og beslutninger rykker tættere på."
Kilde: Børsen, mandag, s. 28

Interne anliggender: Problemerne hober sig op for Macron efter valgflop i juni
I juni mistede den franske præsident Macron sit absolutte flertal i parlamentet og siden har han og regeringen fægtet sig frem, mens oppositionen og især Marine Le Pen bliver mere og mere selvsikker, skriver Politiken mandag. Forude venter vanskelige måneder med høje energipriser, og frygten for et efterår med strejker og voldsomme demonstrationer, er reel og det sender kuldegysninger igennem systemet i Bruxelles. "Hvis Italien som ventet får en stærkt EU-skeptisk regering ved valget i september, kombineret med en svag økonomi og politisk ustabilitet i Frankrig, kommer det til at se meget kompliceret ud," sagde en embedsmand i EU-Kommissionen, lige inden EU-systemet lukkede og slukkede for sommerferien. Natacha Polony, chefredaktør for ugemagasinet Marianne og en af Emmanuel Macrons stærkeste kritikere, mener, at både Marine Le Pen og venstrefløjen vil gøre alt for at vanskeliggøre præsidentens opgave, som i forvejen er vanskelig. "Brandene er overalt. Hospitalerne er på sammenbruddets rand, niveauet i skolerne falder støt, der er mangel på arbejdskraft, volden griber om sig, den offentlige sektor bliver permanent svækket og infrastrukturerne er i forfald," skriver Natacha Polony.
Kilde: Politiken, mandag, s. 9

Udenrigspolitik: Russiske lejesoldater er i fuld gang med at plyndre Centralafrikas regnskove
Russiske soldater fra Wagner-gruppen er gået på rov efter kostbart tømmer i Den Centralafrikanske Republik som betaling for støtte til regeringen, skriver Politiken mandag. Politiken, det undersøgende journalistiske netværk EIC og den franske ngo Openfacto har de seneste måneder i projektet 'All Eyes on Wagner' foretaget en afdækning af Wagnergruppen, som afslører, at firmaet Bois Rouge, der har bånd til Wagner-gruppen, i 2021 landede en lukrativ skovningsaftale med Den Centralafrikanske Republik. En tre måneder lang intensiv research viser, at Bois Rouge får særbehandling og ikke lever op til alle sine forpligtelser over for de lokale myndigheder. Direktøren for Bois Rouge, Anastasie Naneth YakoIma, afviser alle beskyldninger. Dokumenter viser dog, at de uhørt fordelagtige driftsbetingelser ikke står alene. Bois Rouge har også fået generøse skatte- og toldbetingelser og samtidig er skovarbejdernes arbejdsvilkår problematiske. En anonym kilde med indgående kendskab til koncessionen fortæller, at Bois Rouge ikke har ansat folk nok til at udføre det krævede og farlige arbejde i junglen. Selskabet SGS, der skal verificere, at international tømmerhugst overholder alle regler om bæredygtig og korrekt skovhugst, har ikke reageret på henvendelser fra projektet 'All Eyes on Wagner'.
Kilde: Politiken, mandag, s. 6

Interne anliggender: Ufrivillig barnløshed er en sygdom. Derfor må vi sikre bedre rettigheder
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og Marlene Ambo-Rasmussen, familieordfører og medlem af Folketinget for Venstre, blandt andet: "Mange på vores alder drømmer om at få børn. Rigtig mange oplever desværre også at have problemer med det. Faktisk er det op mod en fjerdedel af dem, som ønsker at få børn, der har svært ved at blive gravide. Alligevel behandles ufrivillig barnløshed og infertilitet ikke på linje med andre sygdomme i vores sundhedsvæsen. Det er på trods af, at verdenssundhedsorganisationen WHO har klassificeret ufrivillig barnløshed som en sygdom. [...] Desværre virker det ikke til, at den er særligt opsat på at bakke op om dem. Selvom Venstre bragte disse forslag op i forhandlingerne om en sundhedsreform før sommerferien, tog S-regeringen det ikke med i den endelige aftale. Det er tydeligvis ikke en prioritet for Magnus Heunicke. [...] Men i Venstre giver vi ikke op. Danskerne kan regne med, at vi vil blive ved med at sætte fokus på ufrivillig barnløshed, så vi kan sikre bedre rettigheder og en bedre behandling. Det skylder vi samfundet, de kommende forældre og ikke mindst vores børn."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 8

Finansielle anliggender: Finanssektor skal passe godt på grøn guldgrube
I en kronik i Jyllands-Posten mandag skriver Hugo Frey Jensen, fhv. nationalbankdirektør, senior fellow, Kraka, David Lando, professor, CBS, senior fellow, Kraka og Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom, Kraka Advisory, blandt andet: "Den grønne omstilling vil kræve milliarder i nye investeringer. Den finansielle sektor har i en dansk sammenhæng været meget offensiv med at markere sig på den grønne dagsorden, og der går nærmest ikke en uge, før man hører om pensionskasser eller banker, der vil bidrage på den ene eller den anden måde, typisk med tilsagn om meget store milliardbeløb til grønne lån og investeringer. Det er godt at være ambitiøs, og det er jo svært at være uenig i målsætningen om at ville accelerere den grønne omstilling. Men vi kan godt tillade os at forvente en høj standard på det punkt. [...] Det er på mange måder en ny situation at skulle kunne forsvare andet og mere end afkast og risiko over for kunderne og offentligheden, og det er en rolle med store faldgruber. EU's nye taksonomi på området er et skridt i den rigtige retning, fordi den principielt sætter ensartede rammer for, hvordan man bør måle og veje. Men den praktiske implementering bliver byrdefuld, både for bankerne og resten af sektoren og for virksomhederne. [...] Bankerne og resten af den finansielle sektor kan altså i høj grad være med til at understøtte den grønne omstilling. Men det er en farefuld sejlads, sektoren har begivet sig ud i, og der skal navigeres meget kompetent - ellers risikerer det at give alvorlige ridser i lakken. Og vigtigere endnu kan det have konkret betydning for, hvor hurtigt og effektivt vi når i mål med den store samfundsopgave, der ligger foran os. Evner forpligter."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 25

Udenrigspolitik: Lviv er alt, hvad Putin hader ved Ukraine
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), København, næstformand for Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: "Jeg er taget til Lviv for at mødes med lokalpolitikere og hjælpeorganisationer. [...] Lviv er Ukraines europæiske fremtid og i fortiden var det arnestedet for så forskellige ting som både ukrainsk nationalisme og den sovjetiske hippiebevægelse. Ukraine er oppe imod en brutal overmagt, som er villig til at bruge alle sine våben, indtil alt er lagt i ruiner. Det har været Putins strategi både i Tjetjenien og Syrien og ikke meget taler for, at Ukraine skulle være anderledes. Vi har faktisk vidst det hele tiden, men lukket øjnene for det på trods af utallige advarsler. Hvis vi ikke vil opleve et endnu større blodbad på europæisk jord, så er det afgørende, at vi støtter den ukrainske hær med moderne våben, således at de har en chance mod en dårligt organiseret, men hensynsløs russisk hær. Samtidig er det behov for længerevarende støtte til Ukraine, så staten kan overleve på kort og længere sigt. [...] Dagen efter mit besøg i Lviv tager jeg familien med ned til den polskukrainske grænse. Den løber igennem et skovområde, og midt i en lysning står to grænsepæle i ensom majestæt. Som to totempæle deler de Europa mellem krig og fred. [...] Meget tyder på, at det netop er de her grænsepæle, der er det ultimative mål for Putin: Den totale besættelse og udslettelse af Ukraine som selvstændigt land. Det mål må Putins Rusland ikke indfri, og derfor skal vi sætte alt ind på, at det ikke lykkes. Det bliver dyrt for Europa, men vi kan betale os fra det. Vi behøver ikke ofre vores sønner, således som ukrainerne gør hver dag. De ofrer sig for deres fædreland og vores frihed. Det må vi ikke glemme, også selv om prisen stiger på benzin og smør."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 23

Udenrigspolitik: I en ny verdensorden er USA trængt som stormagt - Kina er udfordreren
Kritikere af amerikansk politik mener, at USA har koncentreret sig alt for meget om Kina og har ignoreret faren fra Rusland, skriver Berlingske mandag. Direktøren for Alliance of Democracies Foundation, Jonas Parello-Plesner, vurderer, at USA anser Kina for at være en større fjende end Rusland af den simple grund, at landet spænder vidt teknologisk og militært med en stigende politisk indflydelse over alt i verden. "Rusland er en trussel på de traditionelle områder, mens Kina er en trussel på de nye. Hvem kommer til at beherske kvantecomputere, og hvem vinder kampen om kunstig intelligens. Det er derfor, at Kina og USA på en helt anden måde er i konkurrence med hinanden," siger Jonas Parello-Plesner. Tidligere ambassadør i USA, Kina og Tyskland, Friis Arne Petersen, mener, at der ikke er tvivl om, at der finder en voksende geostrategisk rivalisering mellem de to største økonomier i verden. "I den situation mener jeg, at vi europæere har en interesse i at sikre, at den internationale orden bevares og udbygges. Det kan kun ske ved, at Europa og USA også i fremtiden står meget stærkt," siger Friis Arne Petersen og fortsætter: "Biden satser klogt på at gøre USA mere globalt konkurrencedygtigt og samtidig skabe en øget samlingskraft. Og det er EU heldigvis også systematisk i gang med." Begge er enige om, at USA er klar over, at de kan være på vej ind i to konflikter - med Rusland og med Kina - og derfor har USA heller ikke råd til at tabe krigen i Ukraine, for den er blevet en del af kampen mod at miste indflydelse i verden.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 6-7

Sikkerhedspolitik: Er Putin virkelig klar til at forhandle om fred?
Berlingske bringer mandag en analyse af Rusland-korrespondent Emil Rottbøll, som blandt andet skriver: "Enten var det ønsketænkning, eller også var det udtryk for ren og skær dumhed, da den tyske ekskansler Gerhard Schröder i denne uge annoncerede den glade nyhed, at Putin er klar til at forhandle. Det krævede bare, at Ukraine opfyldte samtlige Ruslands krav. Alligevel kan Schröder på sin egen klodsede måde have en pointe: Det er faktisk tid for Ukraine at tænke på forhandlinger - men ikke på den måde, tyskeren tror. [...] Pointen er, at han ikke er den eneste i Vesten, der er begyndt at tale om fredsforhandlinger. I maj åbnede realpolitikkens bedstefar Henry Kissinger ballet med en anbefaling om, at fredsforhandlingerne burde begynde inden for de næste to måneder. Siden er fulgt adskillige selverklærede realister og kynikere både herhjemme og i udlandet, der med forskellige begrundelser skubber på for forhandlinger. Nogle mener, at sanktionerne vil gøre mere ondt på os end på Putin. Andre mener - som den amerikanske MIT-professer Barry Posen - at Ukraine umuligt vil kunne vinde krigen på slagmarken. [...] Det er ikke op til os i Vesten at bestemme, om Ukraine skal afstå en eneste tønde land. Derfor er det så nemt for præsident Zelenskyj at affeje Schröder og andre fredselskere som værende Putins ulækre håndlangere. Problemet er, at det skygger for den erkendelse, at det også er i Ukraines interesse at få gang i forhandlingerne. Det er ikke et enten-eller mellem krig og forhandlinger. Det er et både-og, lyder det fra den colombianske fredsforhandler Sergio Jaramillo, der stod bag en fredsaftale med terrorgruppen FARC, der afsluttede 50 års blodige kampe. [...] I stedet for at kloge sig på, hvad Ukraine bør gøre, har de vestlige realister og diplomater én stor opgave, som vi hidtil har svigtet katastrofalt, mener Sergio Jaramillo: At skabe større diplomatisk opbakning globalt og dermed pres på Rusland ved at få andre lande til at indse, at det er i deres egen interesse, at ét naboland ikke skal have lov til at invadere et andet."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 13

Udenrigspolitik: Krigen afslører Vestens styrke og svagheder - og Kina kan lide det
Berlingske skriver lørdag, at Kina kan lære meget omkring Vestens tilgang, når det kommer til krig og sanktioner, ved at kigge på krigen i Ukraine. Og det kan have en betydning for, hvordan Kina kommer til at føre politik fremover, da de måske kommer til at turde mere. Kina har set, hvordan de vestlige sanktioner mod Rusland rammer Vesten hårdt også uden at have den store politiske effekt. Og hvis det en dag skulle komme, at Vesten er nødt til at føre sanktioner mod Kina, kan man godt forvente, at situationen kommer til at se helt anderledes ud. Derfor tør USA og Europa ikke for alvor sætte ind med sanktioner mod Kina, hvis der reelt skulle ske en invadering af Taiwan. Desuden har Kina under Ruslands invadering af Ukraine ikke valgt side, men har hældet meget til at støtte Rusland. Noget som Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliances of Democracies Foundation, også ser som en klar trussel. "Kina kan så på den måde trække på Rusland i tilfælde af fremtidige sanktioner mod Kina. De har så en bufferzone med Rusland mod Vesten," siger han.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8-9

Udenrigspolitik: Skulle Nancy Pelosi være taget til Taiwan?
B.T. bringer en kommentar af Jakob Illeborg, international korrespondent. Han skriver blandt andet lørdag: "Hvad gør man, når man står over for en uhyre stærk modstander, som har ladet forstå, at han før eller siden har tænkt sig at gennemføre et forehavende, som kan få meget alvorlige konsekvenser? Svaret er at stå op mod modstanderen, også selv om det kan medføre konflikt, ja, ligefrem krig - det er i hvert fald svaret for formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi. Modstanderen i denne sammenhæng, er naturligvis mægtige Kina, og Taiwan er stridens genstand. Men Nancy Pelosis insisteren på at besøge Taiwan på trods af Kinas trusler om alvorlige konsekvenser handler om meget mere end bare østaten med små 25 millioner indbyggere. [...] Problemet her er, at Nancy Pelosi er demokrat og ovenikøbet en såkaldt progressiv demokrat. Hendes antipati mod Kina går årtier tilbage, og hun betragter givet mere sin handling som en fredelig protest på linje med fredsdemonstrationer. En handling, der skal afføde mere debat, ikke krig. Hun har mødt stor tilslutning til sin Taiwantur, men ikke fra egne rækker, her har hun mødt skarp kritik for unødigt at sparke til gløderne. [...] Nancy Pelosis besøg giver nu Xi Jinping en undskyldning for at eskalere Kinas militære tilstedeværelse rundt om Taiwan. Var man i stedet fortsat ad diplomatiets og samhandlens gyldne vej, så er det muligt, at Kina med tiden var kommet på bedre tanker. EU og det moderne Europa er bygget op omkring tankerne om, at samhandel skaber fællesskaber. Spørgsmålet er om denne tankegang dur overfor en autokratisk stormagt som Kina?"
Kilde: B.T., lørdag, s. 21

Klima: Det egyptiske militær er gået i krig mod ørkenen
Information skriver lørdag, at ørkendannelse bliver et større og større problem. Og især i Egypten er de plaget af ørkenen på grund af globale temperaturstigninger. Det har betydet, at vandet fra Nilen ikke altid når helt frem via kanalerne til forskellige steder, blandt andet i Fayoum. FN har meldt ud, at op til 40 procent af verdens jord på en eller anden måde er udpint og omkring 12 millioner hektar jord går hvert år tabt. Europa kæmper også nu med ørkendannelse, i EU-landene Spanien, Italien, Cypern, Portugal og Rumænien. Problemet er dog meget større i Egypten, hvor ørkenen menes at erobre op mod 14 hektarer i timen. "Der er absolut ingen fare, der er sammenlignelig med faren for ørkendannelse med negative virkninger på fødevaresikkerheden," slog Egyptens minister for landbrug fast. Det har fået det egyptiske militær til at bygge mere effektive kanaler og vandingssystemer i et forsøg på at generobre ørkenlandskabet.
Kilde: Information, lørdag, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: Minister bør ikke deltage i våbenkonference
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Mads Thunestvedt og Morten Nielsen, begge ansat i Global Aktion. De skriver blandt andet: "Forsvarsminister Morten Bødskov byder om få uger velkommen til den årlige våbenkonference DDAC, arrangeret af Dansk Industri. [...] Det er ellers ikke så længe siden, at selvsamme Bødskov i nærværende avis udtalte, at krigen i Ukraine krævede sammenhold for at sikre "fred, frihed og demokrati". Derfor kan det undre, at han klinker med våbenindustrien, som tjener enorme summer på at sælge våben til et land som Saudi-Arabien, der ikke blot er krigsførende, men også har parteret og dræbt en journalist, som rangerer på 155.-pladsen i det globale frihedsindeks og har dødsstraf for homoseksualitet. Hvis Bødskov rent faktisk troede på ordene i sin egen skåltale, ville han nok have smidt invitationen fra Dansk Industri i skraldespanden og skrevet en harmdirrende kronik om firmaernes leverancer til bombningen af Yemen. [...] Generelt må mange europæiske våbenfirmaer grine hele vejen til banken, da de, siden EU sanktionerede Rusland i 2014, har tjent 491 millioner euro på våbensalg til Rusland, der bliver brugt i krigen mod Ukraine, og som nu får kæmpe ordrer på flere våben fra den danske stat. [...] Hvis det er de samarbejdspartnere, vores forsvarsminister vælger, er der lang vej til "fred, frihed og demokrati."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 3

Udenrigspolitik: Pelosi hjælper hverken Taiwan eller Biden
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Flemming Ytzen, redaktør, på Politiken Weekly, som blandt andet skriver: "Enhver strategisk tænker i Washington, Beijing og Taipei er klar over, at topdemokraten i det amerikanske politiske system, Nancy Pelosi, lige om lidt er fortid. Alligevel har hun med sit nylige Taiwan-besøg skrevet sig ind i det populistiske beslutningsmiljø, der blev skabt af Donald Trump: få mest mulig opmærksomhed uden skelen til de negative konsekvenser. Skaderne kan blive langvarige - for stabiliteten i Østasien og for USA's troværdighed. Genopretningen hedder diplomati, men hverken asiatiske naboer, EU eller FN-systemet kan levere det mindste af slagsen, desværre. [...] Opgøret om Taiwan er af den slags, som kan koste Xi Jinping jobbet. Kinas ledelse opnår derfor mere ved at intimidere Taiwan end ved at forsøge sig med noget så hasarderet som en invasion. For de fastlandskinesiske magthavere afskrækker dermed naboerne i Sydøstasien fra at indgå i et alliancesystem med Taiwan i stil med Natos rolle i Europa. [...] Europæerne bør tænke langsigtet. Bruxelles bør starte med en erkendelse af, at en krig mellem USA og Kina kun vil have tabere. EU bør fortælle Washington, at der er brug for en mæglerrolle, der bidrager til en afslutning på den kinesiske borgerkrig."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
8. august 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark