EU i dagens aviser mandag den 8. juli 2024

EU i weekendens og mandagens aviser den 6.-8. juli 2024

Tophistorier

Bekymring over Orbáns besøg hos Putin
Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødtes i den forgangne uge med Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og mandag mødes han med Indiens leder, Narenda Modi.Børsen, Kristeligt Dagblad og B.T. webaviser skriver mandag, at Viktor Orbán er ankommet til Kina natten til mandag, hvor han blev modtaget af Hua Chunying, Kinas udenrigsminister. Besøget var ikke annonceret tidligere, men ifølge kinesiske statsmedier er der planlagt et møde mellem Orbán og Kinas præsident, Xi Jinping. Orbán skrev selv på mediet X: "Fredsmission 3.0"

Berlingske bringer lørdag en analyse af avisens Ruslands-korrespondent. Han skriver blandt andet: "Formelt har han intet mandat til at forhandle fred i Ukraine. Men der er mere end én grund til, at alarmklokkerne begynder at ringe, når ungarske Viktor Orbán pludselig dukker op i både Kyiv og Moskva på én uge. [...] Normalt skulle man tro, at Putin ville blive lykkelig for at få besøg af den ungarske premierminister, Viktor Orbán. Ingen har som Orbán undermineret sammenholdet i EU. Han har strittet imod hjælpepakker til Ukraine. Han har forsinket Sveriges optagelse i NATO. Og han har drevet en kile ind i de europæiske sanktioner, så Ungarn stadig kan få det meste af sin olie og gas fra Rusland. Og nu er han som den første EU-leder i to år rejst til Moskva for at diskutere fred i Ukraine. [...] Viktor Orbán har haft en hæsblæsende start på Ungarns EU-formandskab. Ungarn overtog formandskabet for de næste seks måneder mandag, og allerede tirsdag dukkede Orbán overraskende op i Kyiv til sit første besøg i Ukraine siden den russiske invasion. Og tre dage senere flyver Orbán så til Moskva. Formelt har Orbán intet mandat til at tale på EUs vegne. Det har adskillige EU-ledere da også skyndt sig at understrege på de sociale medier, allerede inden besøget i Moskva var officielt bekræftet. [...] Sidste gang Orbán mødtes med Putin i Moskva, var 1. februar 2022, tre uger før invasionen af Ukraine. Men Ungarn har hele tiden bevaret et tæt bilateralt forhold til Rusland, der fortsat leverer det meste af landets olie og gas. [...] Zelenskyj har ikke kommenteret direkte på Orbáns forslag, men har tidligere blankt afvist en våbenhvile som noget, Putin kunne udnytte til nye angreb på et senere tidspunkt. Også Putin havde inden Orbáns besøg afvist muligheden for at indføre våbenhvile nu. [...] I EU er der en udbredt frygt for, at Trump har tænkt sig at indgå en aftale med Putin om Ukraine. Men i Kreml husker man kun alt for godt skuffelsen over Trumps sidste præsidentperiode. [...] Efter mødet erklærede Putin, at han ikke var blevet klogere, end da Orbán kom. Men Orbán takkede på sin side for præsidentens hjælp til at finde den korteste vej til fred: "For Europa er fred det vigtigste. Derfor har vi gjort det til et fokuspunkt under vores EU-formandskab," sagde Orbán. Og dermed forsøgte han alligevel at tale på vegne af EU."

Kristeligt Dagblad bringer mandag en politisk analyse af Jens Worning, avisens udenrigskommentator. Han skriver blandt andet: "Ungarn har i sin første uge med det roterende EU-formandskab presset citronen, så der næppe er mere saft tilbage. [...] Først tog Viktor Orbán en tur til Kyiv på ”fredsmission”, som Ungarns premierminister overspillet kaldte det. Tilbuddet til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var en våbenhvile. Så ville fredsforhandlinger helt sikkert følge lige med det samme, og Europa har jo brug for fred ifølge Orbán. Hvis man synes, idéen virker bekendt, så er det fordi, Ruslands præsident, Vladimir Putin, stort set har sagt det samme et pænt stykke tid. Netop Putin blev næste stop i Orbáns kalender. [...] Orbáns retorik gik blandt andet på, at Ungarn var på vej til at blive det eneste EU-medlem, der kan tale med både Ukraine og Rusland - og altså potentielt mediere i konflikten. Det er elementært forkert. [...] Ungarn har meldt ud, at overskriften på dets roterende EU-formandskab, er ”Make Europe Great Again”. Det kræver en Orbán-oversættelse - ”jeg gør Ungarn til stormagt igen”. [...] Dertil kommer Ungarns opportunistiske kurs - i mange, mange år - over for Rusland og Bruxelles. Man vil gerne modtage EU-midler, men ikke overholde EU's værdier, og man vil gerne subsidieres fra Moskva og købe billig energi. [...] Formandskabet overgår til Danmark, når rådhusklokkerne ringer nytårsaften. Det er et ramponeret et af slagsen, vi kommer til at modtage fra Budapest - et regulært diplomatisk ”håndværkertilbud”. Skal det roterende formandskab have en renæssance og genfinde sin ære efter Orbán, så ligger opgaven i København. [...] Det kan man kalde en meningsfuld opgave."

Information bringer en analyse af Lasse Karner, avisens Asien-korrespondent. Han skriver blandt andet: "Den russiske invasion af Ukraine har lagt pres på de ellers robuste relationer mellem Indien og Rusland. Mandag besøger Narendra Modi Moskva for første gang siden krigens start. Indien indgår ikke i alliancer. Det har været en rød tråd i landets udenrigspolitik siden dets uafhængighed i 1947. Men samme udenrigspolitik har svajet mellem stormagterne og lænet sig mere til den ene eller den anden side, når behovet opstod. [...] Modi har ansigt til ansigt med præsident Vladimir Putin slået fast, at "i dag ikke er krigens tidsalder", men Indien har forholdt sig neutral i FN og afvist at deltage i økonomiske sanktioner mod Rusland. [...] Amerikanske og europæiske forhåbninger om, at Modi ville øge presset på Putin er blevet afvist. [...] Relationerne består, men det er i dag tydeligt, at Rusland i højere grad end Indien ønsker at skabe nyt momentum. [...] Forklaringen er enkel og handler om russisk olie og gas, der ikke længere flyder til Europa i samme mængder. [...] Et andet punkt, der med sikkerhed vil være på dagsordenen under Putin og Modis møde, er forsvarsområdet. I årtier har grundstenen i relationen mellem New Delhi og Moskva været indernes indkøb fra sovjetiske og siden russiske våbenproducenter. [...] Selv om Indien det seneste årti har styrket sine relationer til Vesten er forholdet til Rusland stadig værdifuldt og ikke påvirket i så stor grad, som det nogle gange italesættes, vurderer Jagannath Panda. Det skyldes blandt andet Indiens anspændte forhold til Kina. Efter en voldsom forværring i de to nabolandes grænsestridigheder, er rivaliseringen mellem Asiens to giganter blusset op. [...] Rusland yder også de facto-støtte til Indien i forhold til striden med Pakistan om Kashmir og i Centralasien. [...] I Rusland vil Modi fortsætte med at omfavne Putin og i samme ombæring søge at få mest ud af en geopolitisk situation, hvor Indien for tiden høster mange fordele. Det er en strategi, der vækker en del sure miner både i Vesten og Rusland, men på begge sider af Ukraine-fronten er kalkulen i dag, at Indien er for vigtig en aktør til at lade utilfredsheden overskygge samarbejdsmulighederne. Det ved Modi, og den viden tager han med sig til forhandlingsbordet i Moskva."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 18; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Information, mandag, s. 10-11; Børsen, mandag; B.T., mandag (08.07.2024)

NATO-forsker: Europa har brug for en stærkere atomar afskrækkelse
Weekendens og dagens aviser skriver blandt andet følgende om Nato's position og indflydelsen af de pågående og kommende valg i nogle af medlemslandene:I år har Nato eksisteret i 75 år, og i den kommende uge holdes der topmøde i Washington, D.C. Der er sket meget siden etableringen af Nato, og flere begivenheder har rykket ved balancen mellem medlemslandene. Ruslands invasion af Ukraine satte fokus på Nato, mens valgene i Frankrig og USA også påvirker. Steen Rynning, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, har forsket i og skrevet om Nato gennem de seneste 25 år. Han kommenterer på spændingerne mellem Nato og Rusland og siger, at selv om der har været aktioner de seneste ti år, der måske kunne have forhindret invasionen af Ukraine, er han af den overbevisning, at en konflikt mellem Rusland og Nato ville være opstået på et eller andet tidspunkt. Det skriver Information i et interview med Rynning lørdag. På spørgsmålet om, hvorfor konflikten var uundgåelig trods regelmæssig dialog, svarer Rynning: "Man kan sige, at i det øjeblik de to politiske systemer i Vesten og Rusland bevæger sig i modsat retning, så gælder det for Nato om at være klar i sin signalgivning om, hvor man står, og hvad man vil stå inde for. Og det er jo den synd, Nato begik. Man signalerede, at man faktisk var uenig internt i Nato. Det var et område, hvor Rusland kunne teste Nato". Adspurgt til hans holdning om USA's rolle i Nato særligt i forhold til Ruslands invasion i Ukraine, svarer Steen Rynning, at han mener, Europa skal løsrive sig fra sin afhængighed af USA og i stedet satse på at styrke de britiske og franske atomslagstyrker. "Den konventionelle oprustning i Nato tjener til at afskrække Rusland, men vi har også brug for en stærkere europæisk komponent i den atomare afskrækkelse. Storbritannien og Frankrig bør udvide deres atomslagstyrker og måske stationere dem i andre lande," siger han og understreger, at Rusland vil have større respekt for atomtruslen end fra lande med konventionel udrustning såsom Tyskland, Baltikum og Skandinavien. Han mener ikke, at Vladimir Putin vil stoppe ved Ukraine, og hvis det lykkes Rusland at indtage Kyiv, tror han, at Polen vil reagere i stedet for at vente på, at Rusland fortsætter. Og det kan potentielt få sammenholdet i Nato til at krakelere, hvis Polen føler sig truet, afslutter han.

Forud for Nato-topmødet bringer Jyllands-Posten i dag et interview med Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær for Nato. Han nævner tre for ham helt afgørende beslutninger, der bør træffes på topmødet. I modsætning til flere europæiske regeringschefer, der er forsigtige i deres udmeldinger omkring Donald Trump, har Fogh Rasmussen en klar holdning til ham. "Politisk har Trump allerede svækket Nato inden præsidentvalget i USA med sine offentlige udtalelser, hvor han sår tvivl om USA's forpligtigelser over for Natos artikel fem, som jo siger, at vi skal hjælpe hinanden, hvis et Nato-land bliver angrebet," siger Anders Fogh Rasmussen og tilføjer, at tøven i forhold til artikel fem kan give Putin mod på at fortsætte sin fremfærd. "Hvis Putin får succes i Ukraine, vil han fortsætte og tage Moldova og Georgien og lægge pres på de baltiske lande. Det er en meget, meget farlig kurs," lyder det fra Fogh Rasmussen. I forhold til Natos fremtidige situation, håber Fogh Rasmussen, at Nato vil sende et klart signal til Putin om støtten til Ukraine, blandt andet ved at indlede optagelsesprocessen af Ukraines Nato-medlemskab. Næste punkt er at sikre tilstrækkelige våbenleverancer til Ukraine. Og tredje punkt er at etablere et missil- og luftforsvarssystem på Nato-territorium tæt ved Ukraines grænser, som kan nedskyde russiske missiler og droner. "Vi skal hjælpe Ukraine med at opbygge et humanitært skjold, der kan beskytte civilbefolkningen og energiforsyningen mod russiske missiler og droner, men som i øvrigt også kan beskytte vores egne våbenleverancer og den våbenindustri, som vi prøver at opbygge i Ukraine," foreslår Fogh Rasmussen.

Børsen bringer mandag et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), MEP. Han skriver blandt andet: "Putin har været på charmetur i Asien, som blandt andet gik til Kim Jong-un i Nordkorea. Alliancen mellem to af verdens værste diktatorer er dårligt nyt for den vestlige verden og ikke mindst for ukrainerne, der lige nu kæmper i skyttegravene. Nordkorea har ifølge visse estimater leveret 11.000 containere med op imod 5 mio. granater og ballistiske missiler direkte til den russiske krigsmaskine. Granater og missiler strømmer også ind i Rusland fra Iran. Modsat halter vi i EU gevaldigt efter. I 2023 formåede vi kun at levere sølle 300.000 granater, selvom vi lovede ukrainerne en million. [...] EU bliver nødt til at stå markant stærkere, og det kræver, at vi sætter turbo på forsvarsproduktionen samt styrker koordinationen og logistikken på tværs af medlemslandene. For at det kan lykkes, er det afgørende, at vi udpeger både en handlekraftig industrikommissær og forsvarskommissær. Medlemslandene skal også stille med yderligere midler og økonomiske garantier, så vi kan sikre hurtige og effektive investeringer, der kan ophøje EU til en seriøs spiller i den globale forsvarsindustri. [...] Når jeg har talt om dette i EP-valgkampen, er jeg tit blevet spurgt, om en mere fremtrædende rolle til EU på det forsvarspolitiske område ikke vil udvande Nato. Svaret er et rungende nej. Tværtimod. For EU kan bidrage på de områder, hvor Nato kommer til kort. [...] Vi må og skal sikre et robust Europa-Parlament og en slagkraftig kommission med stærke forsvarspolitiske muskler. Alternativet er, at vi lader ukrainerne falde i hænderne på den nye ondskabens kaffeklub i form af Rusland, Iran og Nordkorea."

Politiken bringer mandag et debatindlæg af Gorm Rye Olsen, professor i International Politik ved Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: "Donald Trump kan vise sig endnu mere uforudsigelig end første gang, han sad i Det Hvide Hus. Det er dybt bekymrende. [...] Amerikas rolle som forsvarer af den liberale verdensorden med vægt på økonomisk og politisk frihed og individuelle rettigheder er alvorligt udfordret ved præsidentvalget i november. [...] Donald Trump er personligt overbevist om, at alle alliancer inklusive militære alliancer er skadelige for USA. Netop dén opfattelse kan forklare den konstante kritik af og de vedvarende trusler mod NATO-alliancen i Trumps første periode. Den stærke skepsis over for internationalt samarbejde giver næring til en frygt for, at Trump vil trække USA ud af alliancen. [...] Trump-doktrinen hævder, at den globale økonomi grundlæggende er uretfærdig over for USA. Det kan forklare Trump-administrationens aggressive handelspolitik med stigende toldsatser på import fra både fjender som Kina og venner som EU. [...] Det er måske særligt foruroligende, at de institutionelle rammer, der begrænser præsidentens magt, er smuldret gennem de seneste årtier. Kongressens kontrollerende rolle over for præsidentens muligheder til at føre udenrigspolitik er blevet undergravet. [...] I kombination med Kongressens stadig mindre indflydelse på amerikansk udenrigspolitik, betyder det, at en fortsat uforudsigelig Donald Trump i Det Hvide Hus truer stabiliteten i verden. Dermed bliver præsidentvalget 5. november endnu vigtigere, end det var for blot få uger siden."

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Natos ledere vil på næste uges topmøde i Washington endnu en gang lede efter en fredelig vej ud af den krig, som Rusland fører mod Ukraine og derfor mod Europa. Ædelt, men forgæves. De bør i stedet gøre det muligt for Ukraine at vinde krigen. [...] Får krigen lov til at fortsætte, vil dens tredje fase sigte mod de baltiske lande og Norden. Af samme grund har regeringerne i Finland og Sverige nylig meldt sig ind i Nato. [...] Demokratierne - fra USA og Canada over Europa til Japan, Australien og New Zealand - er ved at komme op i gear, hvad angår det fascistiske Ruslands trussel mod deres eksistens. [...] Skal tredje verdenskrig begrænses til Ukraine, skal den vindes i Ukraine. Det vil kræve Vestens fulde støtte til Kyiv samt en nytænkning af de dybere mentale og politiske strømninger i Rusland. [...] Forhåbentlig vil stats- og regeringslederne på deres møde i Washington sætte ukrainerne i stand til at vinde den igangværende krig. [...] Topmødet i Washington står over for flere, indtil videre ukendte faktorer. USA's præsident Biden er alvorligt svækket og kan tidligt næste år blive erstattet med Donald Trump, en patologisk løgnhals og dømt kriminel, som har erklæret Nato for »overflødig«, og om hvem det endnu ikke er bevist, at han er Moskvas agent. Storbritannien forventes under sin nye premierminister, Labour-lederen Keir Starmer, at forblive solidt atlantisk og pro-Nato. Hvor Frankrig vil være, skal denne søndags valg vise, men det er med præsident Macron som med Biden: Han er ikke længere den inspiration endsige den styrke, han var. Natos første opgave er - sammen med EU - at bringe Europa op på en krigsfod, der muliggør Ukraines sejr. Politisk kunne topmødet erklære Ukraine for provisorisk medlem og i praksis forsyne ukrainerne med alt det materiel og alle de penge, de har brug for. [...] Tiden er inde til, at Vestens demokratier lægger mysteriet Moskva bag sig og samler sig om den militære sejr i Østeuropa."

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Kjeld Flarup Christensen, civilingeniør. Han skriver bl.a.: "Valget af Estlands premierminister, Kaja Kallas, som EU's udenrigspolitiske chef lover bestemt ikke godt for en fredelig fremtid. Man kunne næppe vælge en mere konfrontatorisk person over for Rusland. [...] I 2019 udtalte Zelenskyjs talsmand, at der inden tre år ville komme en krig, som Ukraine ville vinde - og så fik de lov at komme i Nato som tilbudt i 2008. Samtidig gik EU i gang med at bygge LNG-terminaler. Der blev bevidst arbejdet frem mod en krig! Det samme kan vi forvente vil ske i Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Kirgisistan, Kasakhstan osv. Og når disse er under Nato-kontrol, vil man begynde at destabilisere regionerne i den russiske føderation. Hvorfor? Af samme grund som golfkrigene, Vesten har brug for og ønsker kontrol med de russiske naturressourcer!"
Information, lørdag, s. 10-13; Jyllands-Posten, mandag, s. 4-7, 26, søndag, s. 35; Politiken, mandag, s. 6, 6, søndag, s. 11; Børsen, mandag, s. 22 (08.07.2024)

Fransk bekymring for forholdet til Putin og NATO efter valget
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om situationen i Frankrig efter valget i forhold til Nato og Rusland.Berlingske bringer søndag et interview med Bruno Tertrais, politolog og rådgiver for Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy. Han er bekymret for, hvad der vil ske med fransk sikkerhedspolitik, hvis højrepartiet i Frankrig, Rassemblement National (RN), kommer til magten efter valget. "Vi finder først ud af, hvilken politik RN reelt vil føre over for Rusland, når og hvis de kommer til magten," lyder det fra Tertrais i interviewet. Det er velkendt, at mange kandidater fra RN er prorussiske og modstandere af Nato. Men det er endnu ikke helt klart, præcis hvor RN's leder, Jordan Bardella, står, og det kan potentielt føre til magtkampe mellem "RN's Putin-venlige gamle garde og mindre prorussiske nye kræfter," lyder det fra Tertrais, som tilføjer: "Jordan vil ikke lave ballade, men han har sine røde linjer. Eksempelvis får præsidenten ikke lov at sende tropper til Ukraine."

Under valgkampen i Frankrig har Marine Le Pen fra Rassemblement National (RN) forsøgt at nedtone sit partis stærke relationer til Kreml, men Ruslands opbakning til partiet har skabt bekymring hos politiske modstandere og observatører. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Det franske folk ønsker en suveræn udenrigspolitik, som tjener dets nationale interesser, og et brud med ordrer fra Washington og Bruxelles," kunne man forleden læse på Ruslands udenrigsministeriums profil på X. Og lægger man det sammen med Le Pens modstand mod EU's sanktioner mod Rusland i 2022, er det svært at ignorere sammenholdet mellem Le Pen og Putin. Forholdet vækker bekymring i EU og Nato, hvis RN kommer til magten i Frankrig efter søndagens valg.

Jyllands-Posten søndag skriver, at valgløfterne fra Rassemblement National (RN) kritiseres for at være udemokratiske, racistiske og i strid med både den franske grundlov og EU's regler og værdier ifølge retseksperter. Der er derfor en bekymring for, at Frankrig vil stå svagere i Nato og EU, hvis RN kommer til magten efter søndagens valg. Et af punkterne fra valgkampen gik på at trække Frankrig ud af Nato, når krigen i Ukraine er afsluttet. Desuden er RN imod Ukraines optagelse i såvel EU som Nato.
Berlingske, søndag, s. 12; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14, søndag, s. 8 (08.07.2024)

Prioriterede historier

Labour-jordskred giver Storbritannien en ny, frisk start og EU en pragmatisk antipopulistisk partner
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om det britiske valg og sejren til Keir Starmer og Labour. I Politiken kan man lørdag læse, at Keir Starmer nu har ført Labour til en af de største valgsejre i partiets historie, på niveau med Tony Blairs rekord fra 1997. Den fremragende præstation kommer efter et valg, hvor de konservative har set en dramatisk halvering af deres vælgere sammenlignet med det sidste valg. Labour har med sejren genindtaget en central politisk position og har formået at berolige mange briter, der tidligere frygtede Corbyns socialistiske politik. Starmer har klart meldt ud, at han ikke vil forsøge at bringe Storbritannien tilbage til EU eller dets toldunion, men i stedet fokusere på at få Brexit til at fungere. Han har slået fast, at der ikke vil være tale om genindførelse af fri bevægelighed eller andre kerneelementer af EU-medlemskabet i hans tid. Derimod signalerer Labour mulige tilnærmelser på områder som forsvarssamarbejde og handel med kemikalier. Det tegner et billede af en mulig blødere, men stadig forsigtig tilgang til EU uden fuld integration. Den nye regering står over for massive udfordringer som at nedbringe ventelister på sygehusene, reducere antallet af små både med asylansøgere, og løfte de forsømte byer. Starmer har ikke positioneret sig så centralt som Tony Blair gjorde, men mere statssøgende og opmærksom på klasseforskelle i England. Hans sejrstale understreger dette, hvor han erklærede, at "nu er det tid til at levere".

Keir Starmer er rykket ind i Downing Street 10 med et stærkt mandat efter en jordskredssejr for Labour, hvilket markerer en ny æra for det britiske arbejderparti og en potentiel ny tilgang til relationerne med EU. Starmer, der er beskrevet som en pligtopfyldende og retskaffen leder, står over for den store udfordring at stabilisere både det britiske samfund og økonomien efter turbulente år under de konservative. Dette inkluderer lange ventelister på sygehusene og ustyrlig migration, problemer som er blevet forværret af Brexit og COVID-19 pandemien. Som tidligere forsvarsadvokat og menneskeretsekspert har Starmer en baggrund, der er præget af en dedikation til retfærdighed og fairness, hvilket kunne ses i hans juridiske karriere og hans tidlige politiske arbejde omkring Brexit, hvor han argumenterede for en ny folkeafstemning. Nu som premierminister, har han dog forladt tanken om en ny Brexit-folkeafstemning og søger i stedet en bedre samarbejdsaftale med EU. Keir Starmers personlige historie afspejler også hans politiske og professionelle vej. Vokset op i en arbejderklassefamilie syd for London, fremhæver Starmer ofte sine forældres beskedne baggrund, en værktøjsmager og en sygeplejerske med kroniske smerter, som en central del af sin identitet og drivkraft. Denne opvækst har ikke blot formet hans politiske syn, men også hans tilgang til lederskab, hvor han værdsætter udholdenhed og respekt for alle samfundslag. Politisk har Starmer ført Labour væk fra den skarpe venstredrejning under Jeremy Corbyn og positioneret partiet mere centralt, hvilket har resulteret i en bredere appel blandt vælgerne, men også spørgsmål omkring hans personlige popularitet. Han søger at genskabe en balance, hvor politisk og økonomisk stabilitet prioriteres højt, og hvor Storbritanniens internationale relationer, særligt med EU og USA, styrkes. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske lørdag.

I Børsens leder mandag kan man blandt andet læse: "På verdensscenen åbner valget af Starmer nye muligheder. Ikke mindst for en tilnærmelse mellem Storbritannien og EU. Som atommagt har Storbritannien noget at tilbyde et EU, der inden længe skal være i stand til at forsvare sig selv - uden at kunne regne sikkert med amerikansk hjælp. Mens Storbritannien til gengæld har måttet sande, at den konservative illusion om at opnå store, attraktive frihandelsaftaler uden for EU var en blindgyde. Britisk økonomi har i den grad brug for at åbne døren til EU's indre marked igen. Et pragmatisk noget-for-noget virker derfor oplagt, selvom det helt sikkert bliver svært i praksis. Både indenrigs- og udenrigspolitisk bliver det en titanisk opgave at rette op på det britiske morads. Vejen tilbage til vækst, konkurrencedygtighed, social balance og global indflydelse bliver lang og stenet."

Berlingske bringer lørdag en analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Efter 14 år ved magten blev de britiske konservative afsat ved parlamentsvalget. Ikke bare afsat, men sparket ud. Nu er det Labour under ledelse af premierminister Keir Starmer og den nye vicepremierminister Angela Rayner, der står med den lidet attraktive opgave at genopbygge det britiske samfund. [...] I første omgang går arbejdet nu i gang med at få overblik over tilstanden i de offentlige finanser. For det er statsgælden på 100 procent af BNP, der i de kommende år kommer til at lægge den hårde ramme om finanspolitikken og dermed også, hvad den nye regering har af muligheder for at investere dér, hvor de konservative har fejlet. [...] Keir Starmer lover et tættere forhold til EU, men har samtidig slået fast, at han ikke kan se de omstændigheder, der vil åbne for, at Storbritannien bliver medlem af EU, toldunionen eller det indre marked i hans levetid. 'Jeg har været meget klar i mælet om, at vi ikke går med i EU igen eller det indre marked og toldunionen - eller en tilbagevenden til arbejdskraftens frie bevægelighed,' udtalte Starmer til The Guardian i denne uge. Det gør det overordentlig svært at se, hvad det er, Storbritannien kan tilbyde EU. [...] Hvis der kommer mere optimisme og fremgang i forbruget, vil det give højere skatteindtægter. Her er begrænsningen en mangel på arbejdskraft, der hænger tæt sammen med afskaffelsen af den frie bevægelighed for arbejdskraft efter Brexit. De Konservative har undladt at investere i en opkvalificering af den britiske arbejdsstyrke og har i stedet satset på indvandring for at fylde videnshullet. Ikke længere fra EU-landene, men nu fra en stribe tidligere kolonier og Kina."

I Berlingskes leder kan man lørdag blandt andet læse: "Efter en øredøvende vælgerlussing torsdag til Storbritanniens hæderkronede konservative parti og en jordsskredssejr til Labour kan det være svært at få øje på grund til britisk optimisme. [...] Starmers valgsejr er derfor først og fremmest en nedadvendt tommelfinger til de seneste 14 års serie af konservativt styre fra en britisk befolkning, der i 2024 betragter Brexit som en fejl af historiske dimensioner. [...] Der er grund til skepsis over for Starmers evne til at tæmme de problematiske strømninger i eget bagland, men valgsejren til Labour udgør ikke desto mindre en chance for en tiltrængt politisk genstart af forholdet mellem EU og Storbritannien. Med Brexit mistede Danmark en traditionel alliancepartner i EU. Udsigten til et kompromissøgende og pragmatisk Storbritannien, der ønsker europæisk samarbejde om forsvar, sikkerhed og handel, må derfor bydes velkommen efter torsdagens valg. Forestillingen om endnu en folkeafstemning, der kan omgøre Brexit, er et håbløst luftkastel. I stedet er det i både britisk og europæisk interesse, at Starmer tager de fornødne skridt, der med tiden kan resultere i en handelsaftale med EU i stil med den såkaldte EEA-aftale, der knytter Norge til det indre marked som jævnbyrdig handelspartner."

I Politikens leder lørdag kan man blandt andet læse: "Opgaven er enorm. Starmer og hans regering forventes at øge den britiske vækst. At mindske ulighed. At give især unge bedre mulighed for at komme ind på boligmarkedet. At skaffe lærere til skolerne. Genopbygge sundhedsvæsenet. Fjerne ventelisterne til hospitaler. Forbedre den britiske families privatøkonomi. Og uden at hæve skatterne og helst inden næste valg. Økonomer ville utvivlsomt anbefale ham et enkelt quickfix: at lave en rask frihandelsaftale med EU. Men dér har Starmer bundet sine egne hænder på ryggen af frygt for at fremmane den politiske galimatias, som omgav den britiske beslutning om at forlade EU. [...] Men Starmer forventes, også af egne vælgere, at få styr på indvandringen. Og lykkes det ham ikke at holde sig fra åbninger til EU og at bremse indvandring, kan Starmer være helt sikker på, at det nyvalgte Underhusmedlem, højrepopulisten Nigel Farage, står parat til igen-igen at lægge 'eliten' for had."

I Jyllands-Postens leder lørdag kan man under overskriften "Midterskred kan føre briterne nærmere EU" blandt andet læse: "Resultatet kommer på et tidspunkt, hvor et stort flertal af briterne i målinger giver udtryk for, at brexit - vedtaget ved en folkeafstemning i 2016 og afsluttet i 2020 - var en fejl. Udfaldet afspejler samtidig en dyb frustration over det kaos, som i tiltagende grad har præget de konservative med fire forskellige premierministre inden for de seneste fem år. [...] Særligt for de konservative, der er splittet mellem moderate internationalister og fortalere for en hård brexit-ortodoksi, er det et mareridt, at markskrigeren Farage nu har en national platform, hvorfra han de kommende år kan prædike britisk isolationisme til den del af vælgerskaren, der foretrækker at få denne vare ren. [...] Dagen før valget gjorde Starmer det klart, at han ikke venter, at Storbritannien igen bliver EU-medlem 'i min levetid'. Mange af hans vælgere vil formentlig være skuffede over den udmelding, men Labour er så investeret i brexit-projektet, at det ville være naivt at forestille sig dramatiske forandringer på kort tid. Her og nu handler det om at reparere det, der lader sig reparere, f.eks. ved at få sat gang i den økonomiske integration mellem Storbritannien og EU. Der skal utvivlsomt sluges en del kameler i London i den proces, men EU bør også vise fleksibilitet over for briterne og dermed sikre, at det første skridt væk fra brexitårenes selvisolation bliver starten på en rejse, der kan gavne både Storbritannien og Europa."
Berlingske, lørdag, s. 4-5, 8-9, 2; Politiken, lørdag, s. 1, 6; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11, 22; Børsen, mandag, s. 24 (08.07.2024)

DF kritiseres for at gå Putins ærinde i EU
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at Dansk Folkeparti (DF) har besluttet sig for at tilslutte sig højrefløjsgruppen "Europas Patrioter." Beslutningen har skabt debat, særligt omkring DF's medlem Anders Vistisen, der er blevet kritiseret for at følge en linje, der favoriserer Rusland. Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet påpeger i et opslag på det sociale medie X, at det er problematisk, at DF vil være i samme gruppe som Viktor Orbán, en af Putins nærmeste allierede i EU. "I valgkampen gjorde Anders Vistisen en dyd ud af at DF bestemt ikke støttede Rusland, selvom han havde sat spørgsmålstegn ved varigheden af DKs støtte til Ukraine. Nu vil han så i gruppe sammen med en af Putins bedste venner i EU, Viktor Orbán. Det er ikke 'mere Danmark', det er 'mere Rusland'. Direkte imod Danmarks sikkerhedsinteresser. Hvorfor går du Putins ærinde Anders?" skriver Christel Schaldemose. Anders Vistisen forsvarer DF's position ved at fremhæve, at forskellige politiske grupper i Europa-Parlamentet indeholder medlemmer med varierende syn på Rusland og Putin. Han spørger retorisk, om dette betyder, at Schaldemose også støtter Putin, da der findes lignende situationer i andre grupper. Han understreger, at Europa-Parlamentet formelt set ikke har kompetencer inden for udenrigspolitik, hvilket gør debatten omkring politiske gruppers holdninger mindre relevant. "Europa-Parlamentet har eksplicit ingen kompetencer inden for udenrigspolitik. Det er jo noget, der ligger i andre regi. Så det er jo sådan lidt en underlig skillelinje at skulle drage, hvis det er det, der skulle definere arbejdet i de politiske grupper i Europa-Parlamentet," siger Anders Vistisen. Schaldemose argumenterer dog for, at selvom EU ikke direkte styrer udenrigspolitikken, så har parlamentet stadig stor indflydelse gennem debatter og resolutioner. Hun er bekymret for den signalværdi, der følger med at tilslutte sig en gruppe ledet af Orbán, som hun mener vil blive opfattet som en opbakning til Rusland i det europæiske fællesskab. "Hvis du læser traktaten, har Anders Vistisen ret i, at udenrigspolitik ikke er noget, EU har indflydelse på. Men der er rigtig mange udenrigspolitiske debatter og diskussioner og resolutioner. Vi har også mulighed for at støtte sanktioner og lignende," siger hun.
Berlingske, mandag, s. 9, søndag, s. 5; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Jyllands-Posten, søndag, s. 16; Politiken, søndag, s. 2; Altinget, lørdag (08.07.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Hvad er planen? EU's nye told på elbiler holder næppe Kina ude
EU's nyligt introducerede toldsatser på kinesiske elbiler løber foreløbigt over de næste fire måneder, hvorefter medlemslandene skal stemme om at gøre dem permanente. Men en repræsentant fra det kinesiske handelsministerium ytrede i sidste uge ønske om en diplomatisk løsning forinden: "Vi håber, at man fra europæisk side vil samarbejde med Kina, så parterne kan mødes på midten, og at der vil udvises oprigtighed med rettidige forhandlinger, og at der, med fokus på både regler og realiteter, kan findes en gensidig acceptabel løsning så hurtigt som muligt," lød det. Sideløbende gør Kina klar til en modtold, såfremt forhandlingerne ikke lykkes. Blandt andet har Kina luftet muligheden for forhøjet told på cognac og svinekød. Den forhøjede told rammer dog ikke kun kinesiske bilmærker, også europæiske og amerikanske bilmærker rammes. Nogle af de kinesiske bilmærker forbereder også en omgåelse af tolden ved at flytte dele af produktionen til Europa. Elbilproducenten, BYD, er således i gang med at opføre en fabrik i Ungarn og planlægger yderligere en i Spanien.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7 (08.07.2024)

Snart kan hele Europa blive afhængig af nye fund i den norske undergrund
I årevis har Norge profiteret på sine olie- og gasressourcer, men et nyt fund af sjældne metaller og mineraler, som er stærkt efterspurgte i Europa, har sat Norge i en særdeles attraktiv position, skriver Politiken lørdag. Det norske mineselskab Rare Earths Norway annoncerede i sidste måned fundet af sjældne jordartsmetaller, som er afgørende for den teknologi, som Europa og resten af verden baserer fremtiden på, bl.a. til elbiler og vindmøller. Det anslås, at der ligger 8,8 millioner tons sjældne jordartsmetaller i feltet, hvilket er omtrent fem gang mere end det hidtil største fund i Europa. "Vores opfattelse er, at udvinding af sjældne jordarter kan blive Norges vigtigste bidrag til den grønne og digitale omstilling i Europa", siger mineselskabets direktør, Alt Reistad, til Politiken. Han vurderer, at minen vil kunne levere ti procent af Europas behov for magnetrelaterede metaller om seks år. Statssekretær Tore Onshuus Sandvik, der er viceminister i det norske erhvervsministerium, forventer, at fundet vil kunne "udgøre et meget vigtigt bidrag til vestlig forsyning af sjældne jordarter og skabe store industrielle muligheder i regionen". Marlene Wind, der er professor i europæisk politik på Københavns Universitet, siger, at selv om Norge ikke er medlem af EU, er landet stadig afhængigt af en række samarbejdsaftaler med EU. Fundet er også vigtigt i forhold til Kina, som i øjeblikket nærmest har monopol på produktionen af sjældne jordartsmetaller. Truls Gulowsen, formand for den norske søsterorganisation til Danmarks Naturfredningsforening, Naturvernforbundet, siger, at de følger udviklingen nøje. "Jeg forstår, at der kan være geopolitiske og andre legitime grunde til at øge udvindingen, og Naturvernforbundet er heller ikke principielt imod minedrift, men det må ikke ske med sådant et hastværk, at det giver uacceptable konsekvenser for miljø og mennesker", siger han.
Politiken, lørdag, s. 1-2 (08.07.2024)

Handel

EU-planer vil lægge told på Temu og Sheins billige varer
I Jyllands-Posten kan man lørdag læse om EU's tiltag for at stramme importreglerne og dermed mindske de kinesiske onlinegiganter som Temu og Sheins mulighed for at undgå toldbetaling. EU arbejder på at fjerne den gældende grænseværdi på 150 euro for toldfri import, hvilket blev introduceret i maj sidste år. Forslaget, som skal drøftes af Europaparlamentet i juli, sigter mod at eliminere smuthullet, der har tilladt virksomheder som Shein at importere varer til EU uden toldomkostninger. Analytiker John Stevenson fra Peel Hunt påpeger, at 2,3 milliarder varer sidste år blev importeret til EU med en værdi under denne grænse. I Danmark har både Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne og Per Clausen fra Enhedslisten udtrykt støtte til at sænke toldgrænsen, idet det nuværende niveau misbruges til at skade EU-producenter. "Det beløb, man har i dag, er alt for højt. Det bliver misbrugt til at få varer, som udkonkurrerer produkter fra EU, ind over grænserne," siger Per Clausen. Også Tyskland er for en revision af importafgifterne i EU.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 7 (08.07.2024)

Institutionelle anliggender

Fransk valg giver EU nervøse trækninger - med rette
Politiken bringer en nyhedsanalyse af Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent. Hun skriver blandt andet: "Én ting bekymrer EU mere end udsigten til en ny runde med Trump i Det Hvide Hus. Og det er konsekvenserne af valget i Frankrig på søndag. I syv år har den franske præsident, Emmanuel Macron, været et markant omdrejningshjul i EU-maskinen. [...] Men fra på mandag kan EU's næststørste økonomi og præsidenten selv være fanget i en ny og handlingslammet rolle, og det vækker stor nervøsitet i resten af EU. [...] "Jeg er bekymret over valget i Frankrig. Jeg håber, at partierne, som ikke er Le Pen - hvis vi skal sige det sådan - får et godt valg", sagde han (Tysklands kansler Olaf Scholz, red.) til den tyske tv-station ARD med henvisning til Marine Le Pen, reel leder af højrefløjspartiet Rassemblement National (RN). Det er højst usædvanligt, at en tysker blander sig i et andet lands valg. Det er slet ikke comme il faut. Men stemningen i Bruxelles er, at Macron har kastet både Frankrig og EU ud i en omgang russisk roulette med vidtrækkende konsekvenser, uanset om det havner i en såkaldt cohabitation mellem Le Pen og Macron, et mudret flertal eller et helt handlingslammet fransk parlament. [...] Tre gange før i historien har Frankrig haft cohabitation, hvor præsidenten og statsministeren ikke tilhørte samme parti, men hvor parterne delte den samme analyse af fordelen ved det europæiske samarbejde. Det gør de ikke denne gang. Godt nok vil den yderste højrefløj, som står stærkest forud for søndagens anden valgrunde, ikke længere forlade EU-samarbejdet eller euroen. Men det europæiske samarbejde skal ændres indefra, og metoden rimer langtfra altid på EU-traktaterne. [...] Macron som præsident og Bardella som statsminister er skrækscenariet for EU, for som Matthias Matthijs fra Council on Foreign Relations (ECR) forklarer i en analyse af valget: "De to kan frustrere hinandens planer en hel del; Macron kunne beslutte at nedlægge veto mod lovgivning vedtaget i Nationalforsamlingen, eller Bardellas regering kunne beslutte ikke at implementere visse præsidentielle dekreter, da det yderste højre ville kontrollere alle regeringsministerier. Dette kan i bedste fald resultere i konstant krise og i værste fald en forfatningskrise". [...] Selv uden en majoritet søndag vil Bardella og RN alt andet lige få mandater nok til at spænde ben for præsident Macrons planer, især hvis parlamentet bliver en broget og uenig forsamling under en svag statsminister. Hvem vælger EU-kommissæren? For kommissionsformand Ursula von der Leyen viser den franske handlingslammelse sig i diskussionen om, hvem der udnævner en EU-kommissær til den nye kommission efter sommerferien. Præsident Macron siger, det er ham, og han har allerede genudnævnt den siddende kommissær Thierry Breton. Bardella siger omvendt, det er statsministeren og Nationalforsamlingen - og juristerne er uenige. "Tidligere fik Frankrig bemærkelsesværdigt nok lov til at sende to kommissærer i en periode med cohabitation, men der vil ikke blive tilladt sådan en luksus denne gang", siger Schuman-fondens Pascale Joannin til Politico."
Politiken, lørdag, s. 8 (08.07.2024)

Krise-valg i hele EU
Hans Engell, kommentator på Ekstra Bladet, skriver i en kommentar søndag blandt andet: "For første gang skal langt over halvdelen af jordens befolkning til valg. I de fleste af landene sker det i halve og hele diktaturer, hvor det afgørende ikke er, hvad folk stemmer, men hvem der styrer valghandlingen og tæller stemmerne. For bare at nævne Putin og Iran. I Europa og USA er det en anden sag og her peger valgene på historiske skift. Begge kontinenter er i dyb politisk krise. Valget til EU-Parlamentet sidste måned gav et højre-ryk, men det er stadig de gamle partier i den borgerlige midte, socialdemokrater og liberale, som sætter sig på det meste i EU's centrale organer selv om det var de grønne og liberale, som tog flest vælgertæsk ved valget. [...] De første udnævnelser af regeringstoppen i London og de første politiske meldinger tyder på, den driftssikre Starmer er bevidst om opgavens omfang med genrejsning af en sønderbombet britisk økonomi, en offentlig sektor i ruiner, boligmangel, sygehuskollaps og social nød plus en indvandringspolitik, der er slået helt fejl kombineret med en mistillid til det politiske system på højde med Big Ben. Men UK er med ikke med i EU, selv om en genrejsning af britisk økonomi også vil have positive virkninger for os og Starmer helt tydeligt søger en tættere kontakt med EU, men ikke nyt medlemskab. [...] Frankrig er som EU's næststørste økonomi det helt store problem. Anden valgrunde i dag vil formentlig ikke rykke meget på billedet af en stærk og sejrsikker Marine Le Pen, som opnåede godt 33 pct. ved første runde, mens blokken af stærkt venstreorienterede med Jean-Luc Mélenchon fik 28 pct. og Macrons fløj måtte nøjes med sølle 20 pct. [...] Med en lammet fransk præsident, en uhyre svag tysk kansler, en italiensk Georgia Meloni, som politisk føler sig holdt udenfor, en ungarsk Victor Orban, der som en af sine første selvopfundne opgaver som formand for EU dette halvår, holder møde med Putin i Moskva, mens resten af EU raser, samt en ny britisk regering, som først skal have landet på fode, er der sammenlagt intet som tyder på, et stærkt og offensivt Europa."
Ekstra Bladet, søndag, s. 10 (08.07.2024)

Rotterdam drukner i kokain. Nu advarer borgmesteren hele EU
I mandagens Politiken kan man læse et interview med Rotterdams borgmester, Ahmed Aboutaleb, der udtrykker stærk bekymring for EU's nuværende håndtering af kokainsmugling. Han fremhæver, at Rotterdam, som er hjemsted for Europas største havn, oplever en massiv tilstrømning af kokain fra Sydamerika, hvilket udgør en alvorlig trussel mod såvel økonomisk som politisk stabilitet i hele EU. Aboutaleb kritiserer EU for manglende støtte og opbakning til de byer, der står over for de største udfordringer med narkotikarelateret kriminalitet og vold. Han beskriver situationen som en "virus, der æder vores fundament og vores demokrati" og udtrykker frustration over, at "vi står alene med det," og at "kokainsmuglerne vil ødelægge økonomien, men også vores nationers stabilitet gennem korruption. Og så bliver vi selv bananrepublikker," siger han. I løbet af det sidste år har han, sammen med borgmestre fra Antwerpen og Hamburg, besøgt flere latinamerikanske lande for at styrke alliancer og opfordre til international handling. Aboutaleb og hans kolleger har direkte appelleret til EU-Kommissionen og europæiske regeringer om at tage mere håndfast og hurtigtvirkende handling for at bekæmpe den voksende trussel, som narkosmuglingen udgør. "Vi opfordrer EU-Kommissionen og vores regeringer om hjælp til at tage ansvar og gennemføre hurtige og effektive foranstaltninger for at tackle dette undergravende problem, som angår os alle," skriver de i et brev til Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen. På trods af at EU-Kommissionen har lanceret en ny strategi og afsat midler til bekæmpelse af narkosmugling, mener Aboutaleb ikke, at indsatsen er tilstrækkelig. Han sammenligner det med EU's migrationspolitik, hvor der ikke skorter på midler. "Når det handler om migration, skorter det ikke på villighed til at hive tegnebogen frem og give penge til regeringer i Nordafrika. Hvorfor er der ikke samme villighed med Latinamerika? Vær ikke naive. Dette er sandsynligvis en større trussel end migration," siger han.
Politiken, mandag, s. 8 (08.07.2024)

Klima

Et opgør med klimabelastende produkter ulmer i Europa
Tanja Gotthardsen, antigreenwashing-specialist, foredragsholder og debattør, skriver i en kronik i Børsen søndag blandt andet: "I en tid, hvor landbrugslobbyen er lykkedes med endnu en klimamæssig studehandel i nationalt regi med bundskrabende og forsinket beskatning til følge, kan der virkeligt være brug for en lille forfriskning. [...] At forfriskningen så kommer fra en uventet fløj - nemlig EU's tiltagende fokus på modebranchens klimabelastning - lyder måske ikke som noget, der kan indvirke på landbruget. Men med et nyligt forslag fra Frankrig, Østrig, Holland og Finland tyder noget på, at flere lande er ved at åbne øjnene for, hvordan vi som forbrugere ikke bare kan overlades til de “frie markedskræfter”, hvis vi skal indfri den grønne omstilling, vi har forpligtet os på. om udbud og efterspørgsel”. Industrien imødekommer altså bare en given målgruppes iboende ønsker, og ansvaret kan således belejligt parkeres hos de kunder eller forbrugere, der indvilger i at købe produktet. Køber vi noget i modstrid med vores overbevisninger, kan vi reduceres til håbløse hyklere, alt imens industrien bevarer et carte blanche til at drive vores i forvejen alt for høje forbrug til nye højder. Men den logik overser noget, som de førnævnte EU-lande nu begynder at rette blikket mod, nemlig hvordan vores forbrugeradfærd konsekvent manipuleres igennem markedsføring. [...] Bevares, forslaget handler også om at beskytte egne markeder mod især kinesiske modeplatforme, men det store nybrud er, at der med det følger en anerkendelse af, at måden, særligt klimaskadelige produkter markedsføres på, udgør en udfordring, der ikke tackles af de produktkrav og gebyrstrukturer, der p.t. udvikles i EU-regi."
Børsen, søndag, s. 10 (08.07.2024)

Europa i djævelsk valg mellem grøn omstilling og kinesisk dominans
Berlingske og Børsen skriver søndag og mandag om den grønne omstilling og Europas afhængighed af Kina på området. Børsen bringer en analyse af Bent Winther, politisk kommentator. Han skriver blandt andet: "Kina byder sig til med meget billige solceller, havvindmøller, der koster det halve, og elbiler, der er så billige, at mange flere har råd til at skifte den gamle benzindrevne vogn ud. Samtidig har Kina sat sig på langt de fleste af de råstoffer, der skal til for at drive den grønne omstilling frem. Erkendelsen i Europa er med andre ord, at EU er dybt afhængig af Kina. Sidste år promoverede den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, en 'klarsynet og realistisk Kina-politik' med blandt andet ordene: 'Uden Kina kommer vi ganske enkelt ikke i mål med vores klimaambitioner. Ligesom Kina er producent af mange - ret beset også for mange - af de teknologier og råvarer, der indgår centralt i vores egen grønne omstilling.' [... ] Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Niels Fuglsang mener, at vi også bør lægge straftold på vindmøller fra Kina. Samtidig er han meget betænkelig ved, at der nu skal rejses kinesiske vindmøller ud for Hamburg. Interesseorganisationen Green Power Denmark mener, at de kinesiske møller på europæisk grund bør få 'alarmklokkerne til at bimle'. Og i april meddelte Europa-Kommissionen, at man vil igangsætte en granskning af de kinesiske vindmølleproducenters statsstøtte. [...] Men hvis valget står mellem statsstøttede kinesiske vindmøller og elbiler, der koster arbejdspladser og gør os mere afhængige af det kinesiske regime på den ene side, og de katastrofer, som klimaforskere i årevis har advaret imod på den anden, så burde valget ikke være så svært. Selv hvis valget stod mellem kinesisk verdensherredømme og jordens undergang, ville de fleste nok vælge det første. Europa er tydeligvis kommet for sent i gang med grøn omstilling, både i forhold til USA og Kina. Og det splitter. [...] Hvis den brændende platform ikke er nær så varm, som vi er blevet fortalt, og de europæiske forbrugere er parat til at betale højere priser for biler og strøm, kan der være tid til at vente på en plan fra den nye EU-Kommission."

I Børsen kan man mandag læse en kronik af Europaparlamentsmedlem Niels Fuglsang (S), som blandt andet skriver: "I sidste uge indgik det tyske energiselskab Luxcara en kontrakt med den kinesiske vindmølleproducent Minyang om opsættelsen af 16 kinesiske offshore-vindmøller i Nordsøen. Kontrakten markerer Kinas entré på det europæiske offshore-vindmarked. Samtidig kan europæiske vindselskaber ikke få adgang til kontrakter eller partnerskaber i Kina. [...] Men vi har i EU besluttet os for, at der skal være 300 gigawatt havvind i Europa frem mod 2050. Jeg har selv været med til at forhandle de målsætninger i Europa-parlamentet, som de store politiske grupper alle har skrevet under på. I skrivende stund er EU's kapacitet for havvind 35 gigawatt, så der er med andre ord tale om en kolossal udbygning de kommende år. Og spørgsmålet er: Skal de møller produceres i EU eller i Kina? [...] Over 80 pct. af den globale solcelleproduktion finder sted i Kina. 96 pct. af alle solcellepaneler i Europa er produceret i Kina. Den samme udvikling har vi gennem en årrække også set på elbilmarkedet, og ja, nu også på vindmøllemarkedet. Ud over den unfair konkurrence er der også et sikkerhedsaspekt i udviklingen, der handler om, at energi også er kritisk infrastruktur. Europa har i en årrække ført en for naiv frihandelspolitik, der har tilladt, at fremmede magter kan købe og kontrollere dele af vores kritiske infrastruktur. Det er et problem, for hvis vi får konflikter med eksempelvis Kina, samtidig med at de har magt over dele af vores energisystem, så står vi i en sårbar situation. [...] For nylig vedtog vi i EU-systemet lovgivning (The Foreign Subsidy Act), der giver EU-Kommissionen mulighed for at granske omfanget af fremmede subsidier i forskellige sektorer. Og det er netop, hvad EU-Kommissionen har sat sig for nu, nemlig at granske omfanget af statsstøtte til kinesiske vindmøllevirksomheder. Vi er flere, der ser frem til resultatet af den undersøgelse."
Berlingske, søndag, s. 15; Børsen, mandag, s. 23 (08.07.2024)

Vores forestilling om naturen sættes på prøve
I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Efter flere års fejde om ulven står elgene for tur. I juni vedtog et knebent flertal i bestyrelsen for Nationalpark Gribskov, at der skal sættes elge ud i skoven. [...] Modsat ulven, som selv har fundet frem til den danske natur, og siden da har haft fri adgang til den, så skal elgene importeres og hegnes inde. Til september begynder arbejdet med at sætte et to et halvt meter højt hegn op, og går alt efter planen, vil Gribskovs nye beboere rykke ind i foråret 2026 og givet 'et andet skovbillede med elgen', som Kaare Larsen, formand for Naturnationalpark Gribskov, udtalte til TV 2 Kosmopol. [...] Slagsmålet om naturforvaltning får givet ekstra næring, når Danmark skal til at efterleve den EU-forordning for naturgenopretning, som EU's miljøministre - i øvrigt også med et knebent flertal - vedtog midt i juni, og som betyder, at EU-landene har forpligtet sig til at genoprette mindst 20 pct. af land- og havområder inden 2030. [... ] Dansk natur har været og vil være præget af menneskehænder. Vel skal vi passe på og værne om naturen, men det skal også ske med omtanke og med respekt for de mennesker, som påvirkes."
Jyllands-Posten, mandag, s. 24 (08.07.2024)

Landbrug

Prominente erhvervsfolk finder anklagerne grundløse: Dansker sigtet for svindel med EU-midler i Slovakiet
Jyllands-Posten skriver mandag om en sag, der involverer et danskejet stort landbrug i Slovakiet, Donau Agro, hvor der er mistanke om svindel med EU-midler. Anklagemyndigheden i Slovakiet har oplyst, at en dansker med permanent bopæl i Danmark er blandt de sigtede i sagen, som omhandler uregelmæssigheder med en landbrugsmaskine købt i 2015. Selskabet, hvis ejerkreds inkluderer Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen og Lego-arvingen Anders Kirk Johansen, har ifølge direktør Michael Bager Houmann fulgt alle regler og haft ekstern rådgivning i forbindelse med EU-ansøgninger. Anklagemyndigheden har bekræftet, at undersøgelsen stadig pågår, og at den samlede skade på EU's finansielle interesser er anslået til 1,5 millioner danske kroner. Bestyrelsesformanden for Donau Agro, Jørgen Skeel, har meddelt, at ingen fra selskabet er blevet afhørt eller tiltalt siden de oprindelige høringer, og at de fortsat anser anklagerne for at være grundløse. Donau Agros advokat, Anker Laden-Andersen, understreger, at der ikke er nye oplysninger i sagen siden sidste års mediedækning, og at detaljer om de involverede ikke kan oplyses på grund af GDPR-reglerne. Efterforskningen i Slovakiet er en del af en større undersøgelse startet af landets landbrugsministerium, som fandt omfattende problemer med fordelingen af EU-midler i perioden 2014-2020.
Jyllands-Posten, mandag, s. 22 (08.07.2024)

Sundhed

A.H. Riise: Vi er ikke ude på at snyde eller vildlede nogen
A.H. Riise, en stor dansk producent af spiritus, står over for udfordringer med Fødevarestyrelsen omkring betegnelsen af deres produkter som "rom". Ifølge EU's spiritusforordning, der trådte i kraft i 2021, må spiritus med mere end 20 gram sukker per liter ikke markedsføres som rom. A.H. Riise har derfor valgt at markedsføre deres produkt under navnet "Spirit drink - Made from premium matured rum", en betegnelse Fødevarestyrelsen har indskærpet ikke kan anvendes. Katrine Tholstrup, jurist for A.H. Riise, forklarer, at firmaet bestræber sig på at være gennemsigtige med deres produktbeskrivelser og er enige i, at deres produkter, som overstiger sukkergrænsen, ikke bør kaldes rom. "Vi kalder ikke vores produkter rom, og det har vi ikke gjort, siden forordningen trådte i kraft," siger hun. Hun påpeger, at A.H. Riise var de første til at ændre deres markedsføring i overensstemmelse med forordningen. Konflikten er ikke kun en udfordring for A.H. Riise, men berører hele den europæiske spiritusindustri. Tholstrup argumenterer for, at den danske fødevaremyndigheds strenge fortolkning af EU-reglerne vil skade danske producenter betydeligt, da den danske praksis vil være mere restriktiv end i andre EU-lande. "Det vil koste os mange, mange penge til ændring af materialer, markedsføring og emballage, hvis vi ikke længere må kalde det Spirit drink - Made from premium matured rum," tilføjer Tholstrup og understreger, at A.H. Riise også vil klage over den seneste indskærpelse fra Fødevarestyrelsen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8-9 (08.07.2024)

Udenrigspolitik

Europa må bygge en ny kinesisk mur, desværre
Kristeligt Dagblad skriver i sin leder mandag blandt andet: "Vi er vendt tilbage til murenes tidsalder. [...] Et helt frisk eksempel er den toldmur mod kinesiske elbiler, EU-Kommissionen er ved at opføre. De seneste år har bilerne oversvømmet det europæiske marked og sælges i dag langt billigere end biler produceret i Europa. Årsagen er konkurrenceforvridende kinesisk støtte til egen industri. [...] Alligevel har Vesten lige siden bidraget voldsomt til fortsat kinesisk vækst ved at bruge landet som en billig produktionshal for alle de varer, vi gerne vil købe. Det har trukket mange hundrede millioner kinesere ud af dyb fattigdom, og på overfladen har det lignet en vinderformular for alle parter. [...] Det kan for eksempel kun gå for langsomt med at lukke alle de øjne og ører, landet allerede har fået placeret i Vesten via dets eksport af avanceret elektronik. Det er trist, for konsekvensen af nye mure er altid større mistillid og mindre udveksling af varer og kultur. Desværre har styret i Beijing indtil videre ikke efterladt os andre muligheder end at bygge endnu én."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 9 (08.07.2024)

Slut med pandatosserier og mullahblødsødenhed i dansk forskning
Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow ved German Marshall Fund, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: "Allerede i 2020 har journalist på Politiken Sebastian Stryhn Kjeldtoft også i en formidabel artikelserie afdækket graden af naivitet i dansk forskningsverden om, hvem det er danske universiteter samarbejder med i Kina, og hvad deres forskning bruges til. [...] Det kinesiske regime bruger målrettet forskningssamarbejde til at skaffe kinesiske statskontrollerede virksomheder fordele på strategiske og højtspecialiseret teknologi. Derudover bruger Kinas regering statskontrollerede teknologiselskaber til at medvirke til massive overtrædelser af menneskerettigheder som i Xinjiang mod det uighuriske mindretal. [...] Europas største magter, Storbritannien, Frankrig og Tyskland, udgør tilsammen kun to tredjedele af Kinas militærbudget. Den kinesiske flåde er større end USAs, og truer amerikanske interesser og allierede i Asien fra Japan, Sydkorea, Filippinerne til Taiwan. Og tættere på vores hjemstavn støtter Xi Jinping Putin i dennes invasionskrig af Ukraine. Det samme gælder Irans ayatollaher, som leverer kampdroner til Ruslands krigsmaskine. De bruger forskningssamarbejde til sikre sig forspring i deres specialiteter: terrorisme og atomvåbenudvikling. [...] Hvad er så alternativet til naivt forskningssamarbejde med autokratiske lande? I stedet bør der kastes masser af forskningsenergi ind på samarbejdet mellem allierede lande i NATO og EU og den bredere demokratiske verden, for eksempel også Taiwan når det gælder teknologisamarbejde omkring mikrochip."
Berlingske, mandag, s. 16-17 (08.07.2024)