Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. maj 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 8. maj 2023

EU-historier fra St Bededag, weekenden og mandagens aviser

Tophistorier

Bankuroen blusser op, men den rammer sandsynligvis ikke Danmark
Trods bankuro i USA forventer eksperter og bankdirektører ikke, at uroen når Danmark. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Om det scenarie siger Jesper Rangvid, professor fra CBS: "I første omgang fik de virkeligt risikable banker problemer. Nu er det banker, som ikke er helt så risikable. Det er ikke et godt tegn, at det også rammer dem. Det indikerer, at flere små og mellemstore amerikanske banker kan få problemer." Han fastslår samtidig, at det påvirker os alle. Dog glæder han sig over, at de store amerikanske banker tilsyneladende ikke har problemer med at overtage de mindre banker, som står over for problemer. Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA, er enig med Jesper Rangvid. "Min nervøsitet handler om de amerikanske banker. Reguleringen i Europa har været helt anderledes, og så har Den Europæiske Centralbank ikke hævet renten lige så meget som i USA, så i forhold til danske banker er vi fortrøstningsfulde," siger hun. Otto Friedrichsen, aktiechef i Formuepleje, tilslutter sig den antagelse. "Der er ingen direkte kobling mellem amerikanske regionalbanker og europæiske banker. Jeg har svært ved at se, at de problemer, vi har set indtil videre, bliver en systemisk problemstilling, fordi reguleringen er en helt anden i Europa og i de store amerikanske banker," siger Otto Friedrichsen.

Flere af weekendens og dagens aviser beretter om rentemeldingen fra Den Europæiske Centralbank (ECB) i torsdags. Som ventet blev indlånsrenten hævet med 25 basispoint til 3,25 procentpoint. Nogle investorer havde ventet en renteforhøjelse på 0,50 procentpoint, hvilket medførte, at markedsrenterne i Danmark faldt en smule. Nationalbanken hævede ligeledes renten med 25 basispoint torsdag eftermiddag, hvilket var en forventet stigning. Den danske rente blev hævet for at sikre fastkurspolitikken over for euroen.

Jyllands-Posten fredag skriver, at ECB fortsætter den markante serie af rentestigninger i bankens 25-årige historie. Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, skriver i en kommentar: "Det her er den kraftigste omgang renteforhøjelser, vi nogensinde har set fra ECB. Det er virkelig noget, der batter, og noget som vil slå inflationen ned. Det er gået vildt hurtigt. Men det har også været et vildt år for inflationen, som ECB må og skal tøjle. Det kræver store handlinger, og det har de leveret." Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i Sterna Capital Partners, mener, at ECB formentlig vil blive mere forsigtig med at stramme sin pengepolitik yderligere inden for den nærmeste fremtid. "Man kom endnu senere i gang med at stramme pengepolitikken pga. den høje inflation end den amerikanske centralbank, men også ECB har indhentet meget af det forsømte. At man nu er begyndt med de mere "traditionelle" renteforhøjelser på 0,25 procentpoint, er det første skridt mod en afslutning på renteforhøjelserne," siger han.

Ifølge ECB-chef Christine Lagarde skal vi ikke forvente rentenedsættelser inden for den nærmeste fremtid. Det skriver Jyllands-Posten fredag. På pressemødet torsdag udtalte hun: "Prognosen for inflationen ser stadig ud til, at den er for høj og at den forbliver sådan i alt for lang tid. Selvom de overordnede forbrugerpriser er faldet, så er den underliggende inflation stadig stærk."

Politiken søndag bringer en analyse af finansanalytiker Frank Hvid Petersen. Han skriver blandt andet: "Den forgangne uge har budt på vigtige rentemøder, masser af regnskaber fra verdens største selskaber og en række vigtige økonomiske nøgletal. Her er seks områder, hvor vi blev klogere. For det første er kampen mod inflationen ikke vundet endnu, og derfor er der behov for højere renter i længere tid, mener nogle af verdens vigtigste centralbanker. Det var essensen af budskaberne efter rentemøderne i RBA i Australien, Fed i USA og Eurozonens ECB i løbet af ugen. Alle tre hævede deres ledende rentesatser med 0,25 procentpoint til henholdsvis 3,85 procent, et interval på 5,0-5,25 procent samt 3,75 procent. Efter pressebriefingerne fra topcheferne Philip Lowe fra RBA og Christine Lagarde fra ECB forventer eksperter nu, at begge banker skal hæve deres renter til op over 4 procent i den kommende tid. [...] Hvis stigende renter og højere priser - og dermed udhulede lønninger - endelig er ved at sætte en bremse i forbruget globalt, så stiger sandsynligheden for, at de næste dominoer i en begyndende nedtur snart vil falde. De kommende måneder vil vise, om det går så galt. [...] For det sjette viste denne uge med al tydelighed, at nok er der krig i Europa, men den største kilde til uro i de her måneder og især i de kommende uger er faktisk USA. Dels er der stadig stor uro i banksektoren i USA, hvor man endnu ikke fra myndighedernes side har løst problemet med udstrømning af penge fra de mellemstore banker. Dels er der USA's gældsloft, der ifølge finansminister Yellen skal løftes inden 1. juni, ellers kan USA ikke svare sine forpligtelser på statsgælden."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6, fredag, s. 14, 20; Børsen, mandag, s. 23; Politiken, søndag, s. 10 (08.05.2023)

Ny analyse fra Dansk Industri: Vi er mere afhængige af Kina, end vi tror
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at Kina er Danmarks fjerdestørste handelspartner efter Tyskland, USA og Sverige. Tallene for import og eksport viser, at Danmark er mere afhængige af Kina, end man skulle tro, for Kina har også betydning for den danske økonomi via globale værdikæder og handel gennem transitlande, lyder det i analysen ifølge Børsen mandag. “Hele diskussionen omkring vores afhængighed er jo for alvor dukket op i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine. Jeg er flere gange stødt på meldinger om, at når det kunne lykkes at afkoble fra Rusland, så kan det også lykkes i forhold til Kina. Men det, vi købte fra Rusland, var jo i høj grad energi og især naturgas,” siger Peter Thagesen, underdirektør i DI med ansvar for global handel og investeringer. Han pointerer, at ”afhængigheden af Kina er anderledes og langt dybere funderet. Hvis vi skulle forsøge at afkoble fra Kina, ville det være en helt anden boldgade. Det ville give de samme udfordringer som under pandemien - men mange gange større. Det ville få helt uoverskuelige konsekvenser.” Friis Arne Petersen, tidl. direktør for Udenrigsministeriet og tidl. ambassadør i både Washington, Beijing og Berlin, arbejder i dag som uafhængig rådgiver. Han fremhæver den tale, som EU-formanden Ursula von der Leyen holdt kort før påske om relationen mellem EU og Kina, hvor hun laver en sondring, hvor hun ikke taler om “afkobling” og inddæmning af Kina, som mange af de amerikanske udenrigspolitiske aktører har gjort. I stedet taler hun om “de-risking”. “Der er en lang række lande i verden, hvor der er politiske risici - det gælder både, når man handler med lande i Asien, i Mellemøsten og i Afrika,” siger han og tilføjer: “Men når von der Leyen taler om at skrue ned for risici i forhold til Kina, så er det en anden linje end amerikanernes, og det er fortsat en mere investerings- og handelsvenlig linje.” I 2022 var Danmark EU's største investor i Taiwan. Sidste år valgte danske virksomheder at investere 24,3 mia. kr. i Taiwan. “Det sker på et tidspunkt, hvor vi alle sammen begynder at diskutere, at en kinesisk invasion af Taiwan meget vel kan være en mulighed de kommende år,” siger Luke Patey, seniorforsker ved Diis. Han mener, at politik og handel kan være svære at skille ad. “Jeg mener ikke, at de udenlandske investeringer er med til at legitimere Taiwan som uafhængig stat. Men selvfølgelig er intet udelukkende handel eller udelukkende politik. De to verdener mødes altid. Investeringerne i Taiwan giver Danmark og EU endnu en grund til virkelig at skubbe de to sider mod et fredeligt forhold,” siger Patey.

Berlingske bringer mandag et interview med Andreas Bøje Forsby, seniorforsker ved DIIS. Han mener, at de gyldne tider er forbi og Danmark fremover kan glemme alt om at udvikle en selvstændig Kina-politik. For på trods af at Danmark stadig indgår bilaterale aftaler med Kina, og på trods af at Europa ivrigt diskuterer, hvad indholdet skal være af EUs Kina-politik, så er det, set i en global kontekst, i virkeligheden underordnet, fortæller Andreas Bøje Forsby. Europas politikere er ikke enige om, hvilken kurs de skal lægge overfor Kina, hvor nogle ønsker at gå i en mere konfrontatorisk retning, som er tættere på den amerikanske linje, mens andre ønsker en mere afdæmpet tilgang. EUs udenrigspolitiske chef, Joseph Borrell, foreslog for nylig at udstationere europæiske flådefartøjer i Taiwanstrædet for at kunne afvise Kinas stadig mere voldsomme fremfærd og udspillet fra Borrell var provokerende. Men det vakte alligevel en vis genklang, ikke mindst fordi Taiwan er et demokrati, men også fordi en blokade eller invasion af øen kan føre til en global, økonomisk megastorm med mikrochipmangel og blokerede søruter. Andreas Bøje Forsby mener dog, at Bruxelles læner sig klart mere op ad USA end Kina. "Det taler for eksempel sit tydelige sprog, at Kina og EU har droppet at genoplive deres fælles investeringstraktat. Både Ursula von der Leyen (EU-Kommissionens formand, red.) og Joseph Borrell taler om de uacceptable risici ved enhver form for strategisk afhængighed af Kina, og nye lovgivningspakker fra Bruxelles understøtter den omsiggribende afkoblingsdagsorden," siger han.

Berlingske skriver mandag, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) i sin nye trusselsvurdering advarer i kraftige vendinger om kinesisk spionage, hvilket blev mødt med en hård reaktion fra den kinesiske ambassade i København. PET mener, at Kinas tilgang er "meget offensiv", hvor deres spioner forsøger at stjæle teknologi og hemmeligheder, og de bruger en bred vifte af metoder for at nå deres mål. Kinas ambassade kalder PETs vurdering for provokerende og mener, at det er en uansvarlig handling i et forsøg på at bagvaske Kina. Yang Jiang, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der har ekspertise på området, mener, at selvom PETs analyse er hård, og Kinas reaktion er opsigtsvækkende, så er retorikken ikke uhørt. "Kommer Danmark til at bruge økonomi og handel som et våben? USA gør det, til trods for at det skader deres virksomheder, og nu holder Kina øje med, om de europæiske lande går den vej, og det er tvivlsomt," siger Yang Jiang. Fra Danmarks udenrigsministerium lyder det: "Kina er en uomgængelig handels- og samarbejdspartner, ikke mindst hvis der skal skabes resultater inden for den grønne omstilling. Samtidig er det vigtigt for Danmark, at vores tilgang til Kina sker i tæt koordination med ligesindede partnere i EU og NATO."

Berlingske bringer søndag et interview med den tidligere topdiplomat Ulrik Federspiel. Han er træt af det "sortsyn", der efter hans opfattelse præger debatten om krigen i Ukraine og spændingerne mellem USA og Kina. Han mener, at udviklingen i krigen kun har bekræftet ham i, at der er grund til optimisme, fordi Vesten og Europa "i sidste øjeblik tog sig sammen". "Vi har afsløret, at Rusland reelt er en magtesløs størrelse. De er ude af stand til at svare igen, og jeg tør godt sige, at det atomare ragnarok, som der var frygt for, ikke kommer til at ske," siger han. Flere frygter en form for handelskrig mellem USA og Kina, men Federspiel er optimistisk og påpeger, at handlen mellem USA og Kina er fortsat med at stige, selvom der over de seneste år har været spændinger. "Derfor tror jeg, det er den fjendtlige, politiske retorik, der skal tilpasse sig de økonomiske realiteter - ikke omvendt," siger han og tilføjer: "Hverken USA, Europa eller Kina kan holde til at føre økonomisk krig. Derfor kommer det ikke til at ske."

Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt mener, at Kina kommer til at blive den helt store hovedmodstander, når det handler om, hvilke principper der skal dominere verden i det 21. århundrede. Det skriver Berlingske fredag. Derfor er tiden kommet til forbud mod virksomheder, udelukkelse af forskere og en ny musketered, lyder opråbet fra Messerschmidt. "Regeringen og vi andre må anerkende, at vi har ageret nyttige nikkedukker," siger han og fortsætter: "Vi er nødt til at kaste tornerosedrømmene til side og indse, at drømmen om, at kineserne ville omfavne de liberale frihedsrettigheder og idealerne om demokrati ikke findes mere. Vi står ved en skillevej, hvor vi kan fortsætte som i dag, alt imens Kina undertrykker mennesker overalt på jorden, eller vi kan vælge at sige, at det monster ikke må vokse sig større." Messerschmidt har sammen med Dansk Folkepartis udenrigsordfører og medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, lanceret en række håndfaste tiltag, der har til hensigt at få først udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den danske regering og dernæst Europa og et samlet Vesten til at stille kineserne stolen for døren. Nogle af initiativerne er både en militær og handelsmæssig oprustning, samt forbud og opsigelse af al forskningssamarbejde. Dansk Folkepartis melding kommer midt i en højaktuel og storpolitisk diskussion om kursen over for Kina, hvor også Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, har efterlyst en mere sammenhængende, utvetydig og konsekvent linje over for styret i Beijing. Kort forinden havde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, advaret om, at det kinesiske kommunistpartis klare mål er en systemisk forandring af den internationale verdensorden. Hun har også efterspurgt en opdateret Kina-strategi, fordi det kinesiske styre de senere år har bevæget sig længere væk fra europæerne i spørgsmål om eksempelvis sikkerhed og menneskerettigheder, og samtidig er Kina blevet en tilsvarende større og vigtigere handelspartner for EU.
Berlingske, fredag, s. 4-5, søndag, s. 20-22, mandag, s. 8-9; Børsen, mandag, s. 6-7 (08.05.2023)

Prioriterede historier

Nyt fokus på muligheder for at bremse Ruslands milliardindtægter fra olie
En international ekspertgruppe anbefaler, at vestlige sanktioner skal strammes og udvides, hvis de skal gøre en forskel. Og det er især olieeksporten, der bør være fokus på. Det skriver Jyllands-Posten fredag. EU og G7-landene iværksatte i december et tiltag for at begrænse Ruslands olieindtægter, hvilket blandt andet indeholdt et EU-forbud imod at importere russisk olie. USA's tidligere Ruslands-ambassadør, Michael McFaul, der står i spidsen for den internationale ekspertgruppe, mener dog at det er langt fra nok. "I betragtning af hvor vigtig Ruslands energisektor er, anser vi yderligere energisanktioner som nøglen til at begrænse landets kapacitet til at føre krig," skriver ekspertgruppen i en 33-sider lang rapport. EU's 27 medlemslande skrev i den oprindelige aftale fra december, at "prisloftet bør ligge mindst 5 pct. under den gennemsnitlige markedspris for russisk olie" for at presse de russiske indtægter. Det er dog ikke lykkedes at rykke prisen trods løbende interne evalueringer. "I øjeblikket er der ikke flertal for en ændring af prislofterne i EU, og der er heller ikke flertal i G7," kommenterede en talsmand for Europa-Kommissionen i marts. Det er specielt lande som Grækenland, Cypern og Malta, der har modsat sig de nye tiltag, da de har shippingbrancher, der tjener godt på at sejle russisk olie. Japan, der er medlem af G7, importerer også stadig olie fra Rusland. Det synes derfor at være en uoverkommelig opgave at få sænket prisloftet, selv om "vi stadig arbejder på det og ikke lader det blive glemt", som en europæisk diplomat udtrykker det. Ledere fra EU og G7-landene mødes i Japan senere i maj, hvor sanktionerne vil være på dagsordenen.

Trods en mængde sanktioner mod Rusland har et hemmeligt russisk spionnetværk formået at skaffe kritisk teknologi fra EU-virksomheder til russisk militær. Det skriver Berlingske mandag. Netværket har skaffet mikrochips og varer til industriel fremstilling fra Tyskland og Finland på trods af de pålagte sanktioner. Kim B. Olsen, der er sanktionsekspert og associate fellow ved German Council of Foreign Relations i Berlin, siger, at det tydeligt illustrerer de udfordringer, de vestlige lande står overfor med de trufne sanktioner. "Den store diskussion om omgåelse af EU-sanktioner er, når der bliver solgt gennem et tredjeland. Det er stadig muligt for Rusland, og det minder os om, at det kun er den bilaterale handel mellem EU og Rusland, der er sanktioneret," siger Kim B. Olsen og forklarer, at der endnu ikke er etableret værktøjer til at presse andre lande, der ikke har indført sanktioner mod Rusland, til at stoppe handlen. Han påpeger ligeledes, at EU i modsætning til USA ikke anvender sekundære sanktioner, hvilket betyder, at et tredjeland ikke kan straffes for at sende varer videre til Rusland. "EU har indtil nu principielt valgt at modsige sig denne sanktionsform. Det gjorde man, da europæiske virksomheder for eksempel selv blev ramt af amerikanske sanktioner, da USA sanktionerede Iran. Det har været et princip for EU, men det er ved at blive udfordret nu, fordi man godt kan se, at hvis man ikke kan true andre lande med modforanstaltninger, så følger de ofte ikke det, EU gerne vil," siger Kim B. Olsen. Ifølge Financial Times er der intet, der tyder på, at de involverede europæiske virksomheder var klar over, at de handlede med et firma, som havde relationer til den russiske efterretningstjeneste. Det kan derfor diskuteres, hvor langt virksomhedernes ansvar rækker ud over landegrænserne. "Det er den anden diskussion, som handler om, hvor langt europæiske virksomheders monitoreringsansvar rækker i forhold til, hvor deres produkt ender. Det er noget, som diskuteres i EU nu. Tyskland har for eksempel været ude og sige, at virksomheders ansvar for at kende deres produkters slutdestination skal udvides, når der handles med sanktionerede varer," siger Kim B. Olsen. Han siger, at problematikken er velkendt, og at der vil altid være nogle, som formår at omgå de indførte sanktioner. "Men særligt politiske beslutningstagere er nok blevet overraskede over, hvordan sanktioner egentlig fungerer, og hvor relativt begrænset deres effekter har været på nogle områder, siden man begyndte at bruge dem i starten af sidste år. Det er en opmærksomhed, der for manges vedkommende er kommet på bagkant," konkluderer Kim B. Olsen.
Jyllands-Posten, fredag, s. 18; Berlingske, mandag, s. 3 (08.05.2023)

De frie markeder kan sættes ud af kraft af algoritmerne
Flere eksperter advarer om, at risikoen, for at man som forbruger bliver manipuleret, bliver større i takt med at en mere veludviklet kunstig intelligens vinder indpas. Det skriver Jyllands-Posten mandag. "Teknologien bevæger sig hurtigt i dag. Den har på nogle områder overhalet den lovgivning, der skal beskytte forbrugerne," siger Camilla Kerlauge, managing director for AI hos konsulenthuset Accenture. Ifølge EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager vil EU sandsynligvis nå til enighed om en politisk aftale senere i år, der vil bane vejen for den første lovgivning for virksomheder, der udvikler og bruger kunstig intelligens. Men Anette Høyrup, chefjurist i Forbrugerrådet Tænk, mener dog ikke, at lovgivningen vil afholde virksomhederne fra at udnytte modellerne til at påvirke forbrugerne. Derudover synes hun heller ikke, at den eksisterende lovgivning GDPR håndhæves i tilstrækkelig grad.

Politiken bringer søndag et interview med en af Danmarks førende eksperter, professor og iværksætter Anders Kofod-Petersen. Han fortæller, at det selvfølgelig gør indtryk, når Geoffrey Hinton, den kunstige intelligens' gudfar, forlader branchen for at råbe vagt i gevær. Men han anser bekymringerne som overdrevet. "Når jeg læser hans interviews inden for det sidste halve år, så ser jeg antydninger af frygt for den generelle kunstige intelligens, der kan erstatte mennesker, som også Elon Musk har givet udtryk for. Den køber jeg simpelthen ikke. Det er i bedste fald uklart, om vi overhovedet kan lave sådan en. Så jeg blev lidt gnaven. Men kun lidt. På den gode side: Når man læser grundigt på, hvad han siger, så harmonerer pointen meget godt med min egen: At det, vi skal være meget varsomme med, er anvendelsen af den her værktøjskasse. Man kan gøre rigtig meget skade. F.eks. er det jo en våd drøm for en stat, som gerne vil kontrollere sin befolkning," siger Anders Kofod-Petersen. Han mener, at EU's AI Act vil løse mange af de ting, som vi er utilfredse med i dag, men kritiserer dog samtidig, at reguleringen ikke træder i kraft før i 2025. "Det er lige sent nok. Vi burde gøre noget i 2023," siger han.

Politiken skriver blandt andet i sin leder mandag: "Man skal ikke have overværet mange debatter om fænomener som ChatGPT og kunstig intelligens for at mærke den rådvildhed, der præger danske politikere. Også selv om vi taler om fænomener, der lige nu kan være ved at forandre vores samfund for bestandigt. Det bør der gøres noget ved. Et godt og konstruktivt forslag kommer fra Enhedslistens it-ordfører, Pelle Dragsted, der ved et samråd i Folketinget i onsdags foreslog regeringen at udarbejde en samfundsmæssig risikovurdering af kunstig intelligens. [...] It-minister Marie Bjerre (V) skød i første omgang forslaget ned, fordi hun mener, den slags bør foregå i EU-systemet. Argumentet er ejendommeligt. Vores efterretningstjenester udarbejder jo også årlige risikovurderinger, der giver politikere og regering input til deres arbejde, uanset det siden føres over i Nato- eller EU-regi. Hvorfor skal debatten om kunstig intelligens foregå i, ja undskyld, kunstigt vildrede? [...] Flere end 1.000 specialister og højt estimerede forskere som amerikaneren Geoffrey Hinton - en af arkitekterne bag kunstig intelligens - har i de senere uger advaret om risikoen for, at udviklingen kører af sporet. Ikke fordi de bare ikke kender til teknologien, men fordi de kender den. Selvfølgelig skal også danske politikere, der ynder at kalde sig verdensmestre i digitalisering, tage den opgave på sig. Giv dem al den hjælp, de ønsker."

Berlingske bringer mandag en kommentar af Cecilia Decara, national chef i UNICEF Danmark. Hun skriver blandt andet: "34.769 personer har i skrivende stund skrevet under på borgerforslaget "Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!". [...] Vi er nødt til at tage tech-giganternes uhindrede adgang til børn og unge alvorligt. Der er behov for omfattende regulering, så børn og unge ikke bliver ofre for tech-giganternes ansvarsløse forretningsmodeller, der helt bevidst tiltrækker og fastholder deres opmærksomhed. [...] Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) anerkender problemet. Det er godt. Men vi kunne godt tænke os, at hun havde mere travlt. I et interview i Deadline på DR2 i sidste uge havde hun ingen konkrete forslag til, hvad Danmark skal gøre for at dæmme op for tech-industriens indtog i vores liv. I stedet pegede hun på, at det er et problem, der skal løses globalt, og at EU spiller en meget vigtig rolle. Men andre lande er gået forrest og har vist vejen. I Frankrig arbejder man politisk for at indføre aldersverifikation til sociale medieplatforme, og under behandling er et lovforslag, der skal regulere influenceres ageren på sociale medier. Tyskland har national lovgivning, der beskytter børn og unge mod uacceptabelt medieindhold og adgangskontrol. Og i Storbritannien er der indført en lov, der har til hensigt at beskytte børn mod skadeligt internetindhold samt aldersverifikationskrav til pornografiske websteder. [...] Så lad os sammen kæmpe for børn og unges rettigheder og trivsel - lige nu kan du gøre det ved at underskrive borgerforslaget. Det er et rigtig godt første skridt."
Jyllands-Posten, mandag, s. 28-29; Politiken, søndag, s. 2, mandag, s. 1; Berlingske, mandag, s. 23 (08.05.2023)

Institutionelle anliggender

EU-flaget burde være synligt hver dag
Jyllands-Posten bringer et læserbrev af Katrine Platon Skyum, medlem, politisk udvalg, Europæisk Ungdom Danmark, som blandt andet skriver: "Den 9. maj er det europadag. Men det er en ærgrelse for mig, at den 9. maj er den eneste dag, hvor man kan se EU-flaget hejst ved Christiansborg. [...] Det minder mig om, at der stadig er en opgave i at kommunikere over for danskerne, hvilken kolossal betydning EU har for et lille land som Danmark i en usikker global verden."
Jyllands-Posten, søndag, s. 43 (08.05.2023)

Kønsforsker: Det er ingen skam at erkende, at man tog fejl
Berlingske søndag bringer en kommentar af Mira C. Skadegård, ph.d. og adjunkt på Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet og Center For Uddannelsesforskning. Hun skriver blandt andet: "Ting ændrer sig. Det, man engang tog for givet eller endda naturligt, kan ind imellem blive til noget, vi finder afskyeligt eller urimeligt. [...] Det er heller ikke længe siden, at social bæredygtighed blev betragtet som filantropi og "nice to have." I dag er opfattelsen nærmere, at det er "need to have" og en selvfølge. Det understreges også af de formelle krav til virksomheder og organisationer fra EU. [...] Flere modige og magtfulde ledere har netop beskrevet, hvordan de ser anderledes på ting i dag, end de engang har gjort - også emner, der provokerer. For eksempel beskriver Margrethe Vestager, hvordan hun har ændret holdning til noget så omdiskuteret som kvoter. Strukturelle tiltag, herunder kvoter, måltal, øremærket barsel, og andre procedurer og formaliserede interventioner til brug for at rette op på uretfærdighed, ulighed og forfordeling i organisationer og virksomheder er ellers blevet mødt med modstand og skepsis i mange danske kontekster. Men, som Vestager bemærker, har (usynlige) kvoter egentlig været i spil hele tiden. Forskellen har bare været, at det ikke har været italesat eller erkendt. [...] Derfor giver det også god mening, når Vestager argumenter for eksplicitte og regulerede tiltag (kvoter) som modstykke til uregulerede praksisser, hvor man(d) gang på gang uformelt vælger personer til stillinger, ledelsesposter, baseret på kemi, synsninger og uopdagede bias m.m. [...] Vores omstillingsparathed vil være afgørende for, om vi som samfund vil kunne komme nogle af de mest fundamentale udfordringer til livs i de kommende år; klimakrisen, global økonomisk ulighed, diskrimination, bæredygtighed. [...] Så lad os sammen vove at tage springet, indrømme når vi tager fejl og lytte, når vi vil lære noget nyt."
Berlingske, søndag, s. 34 (08.05.2023)

Pernille Weiss: Pinligt MF'erne ikke kunne finde tid til Metsola
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Roberta Metsola, præsidenten for Europa-Parlamentet, var på officielt besøg Danmark i forrige uge. Her fik hun lejlighed til at besøge Christiansborg, møde statsministeren, udenrigsministeren, Folketingets formand, Adam Price og en masse danske gymnasieelever. Men ét officielt arrangement måtte aflyses. Alle Folketingets medlemmer var nemlig inviteret til en reception med Metsola. Men som Ekstra Bladet har kunnet afdække, måtte denne reception aflyses. Simpelthen på grund af for mange afbud. Ikke engang noget nær halvdelen af de 179 medlemmer ville møde op til arrangementet. Nej. Det var tre. Tre folketingsmedlemmer havde takket ja til invitationen. 176 meldte afbud. [...] Og at ikke flere folketingsmedlemmer vil prioritere et besøg fra en så vigtig europæisk samarbejdspartner, som repræsenterer den folkevalgte institution, Europa-Parlamentet, der i øvrigt, som det vigtigste, er medlovgiver på godt og vel halvdelen af danske love, det er problematisk! [...] For uanset hvad man måtte mene om EU og Europa-Parlamentet, og uanset om man i sit udvalgsarbejde er tæt på EU-lovgivning, er det altså en betydningsfuld og magtfuld medspiller, der gæstede det danske folketing. Præsidentens besøg svarer til at få besøg af Ukraines eller USA's ditto eller Ursula von Der Leyen. Ville man sige nej til det? Næppe. Som det meget lille land vi er, er vores diplomatiske forbindelser og vores forhold til EU's hovedaktører for vigtige til at blive nedprioriteret. Det er afgørende, at vi har og vedligeholder gode europæiske relationer for at gøre vores interesser gældende i EU. Og det halter ofte bagud. Danmark har jo ikke mange allierede i EU. Det har vi vidst i flere år. Især efter at Storbritannien har forladt unionen, står vi ofte alene sammen med få andre små lande. Det gør os sårbare. Derfor skal vi engagere os meget mere i det europæiske samarbejde."
Altinget, mandag (08.05.2023)

Sådan kommer kroningen til at foregå
Det er den første kroning i 70 år i Storbritannien og det bliver med pomp og pragt, at britiske kong Charles i dag kan lade sig krone, skriver Berlingske lørdag. Foran 2.000 gæster i Westminster Abbey finder selve kroningen sted og snesevis af verdensledere ventes at deltage. Både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, USAs førstedame, Jill Biden, og formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, vil være at finde i kirken og fra Danmark kommer kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Kroningen slutter kl. 14, hvorefter kong Charles og dronning Camilla returnerer til Buckingham Palace i et større ceremonielt optog kendt som The Coronation Procession.
Berlingske, lørdag, s. 23 (08.05.2023)

Interne anliggender

Regeringen vil have EU til at kigge på "vilde" bonusser i energisektoren
Den danske regering vil gerne have EU til at overveje, om man skal underlægge energisektoren samme strenge regulering som finanssektoren, skriver Jyllands-Posten fredag. "Vi har sat et analysearbejde i gang i regeringen, hvor vi kigger på, om man kan opfatte energihandelsselskaberne som systemisk vigtige på linje med den finansielle sektor. Samtidig har jeg rejst spørgsmålet som en del af de aktuelle diskussioner i EU, om man skal regulere energihandlerne som den finansielle sektor," sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) på et samråd torsdag. Det var bl.a. Sigurd Agersnap fra SF, som havde indkaldt til samrådet med både Lars Aagaard og skatteminister Jeppe Bruus (S).
Jyllands-Posten, fredag, s. 10-11 (08.05.2023)

Klima

Alle mand til varmepumperne: "Det europæiske boom er kun lige begyndt"
I Tyskland diskuteres det ivrigt, hvilke teknologier, der skal anvendes til opvarmning af huse i fremtiden. Udover fjernvarmen er varmepumpen uomgængelig i den grønne omstilling. Det skriver Information mandag. Krigen i Ukraine og de stigende energipriser har i høj grad skabt vækst i både installation og produktion af varmepumper. I 2022 blev der i Europa solgt næste 3 millioner varmepumper, hvilket er en stigning på ca. 40 procent i forhold til 2021. En heftig debat i Tyskland går på et lovforslag, som bedyrer, at alle varmeanlæg, der installeres efter 1. januar 2024, skal drives med mindst 65 procent vedvarende energi. Dette tolkes principielt som et forbud mod gas- og oliefyr. Debatten i Tyskland kan relateres til Europas situation, hvor EU's Green Deal driver mindst tre sammenhængende ting fremad: Klimabeskyttelsen, energieffektiviteten og en høj grad af elektrificering af hele vores energisystem. Flere europæiske, amerikanske og asiatiske koncerner er ved at etablere sig i det sydlige Polen, hvor der tales om en "Varmepumpe Valley", da produktion og arbejdskraft her er relativ billig, samtidig med at virksomhederne er tætte på det europæiske marked. I Tyskland alene skal der investeres trecifrede milliardbeløb i euro i varmeomlægning inden 2025, og det er usikkert, hvor meget de europæiske landes regeringer kan og vil betale for. På kort sigt er varmepumper langt dyrere at installere end gas- og oliefyr. Omvendt vil de i lyset af stigende CO2-priser og de formentlig stigende energipriser på sigt være så meget billigere i drift, at investeringen kan betale sig.
Information, mandag, s. 12-13 (08.05.2023)

Esg-rapportering er en mulighed for vækst
Børsen mandag bringer en kronik af Dorete Schmidt Rindom og Jesper Esman Andersen, begge management consultants og esg-konsulenter, Roesgaard. De skriver blandet andet: "EU's krav om bæredygtighedsrapportering skal ikke ses som en spændetrøje, men som anledning til at nytænke og skabe innovation. Forretningsmæssige muligheder omtales 576 gange i udkastet til European Sustainability Reporting Standards (Esrs) - EU-standarderne for bæredygtighedsrapportering. Det høje antal sender et vigtigt signal om, at EU ikke blot ser rapportering som et nødvendigt onde i arbejdet på at mindske social ulighed, fattigdom og drivhuseffekten, men at det lige så meget handler om forretningsmæssige gevinster for de europæiske virksomheder. [...] Bæredygtighed handler ikke kun om klima og miljø, men lige så meget om økonomi og sociale forhold. [...] Helt konkret forudser EU en udvidelse af den fremtidige kundebase, større kundeappel og markedsdifferentiering ved at vise respekt for medarbejdernes rettigheder og aktivt bakke op om støtteprogrammer, udbyde sunde og sikre produkter eller privatlivssikrede servicer, sikre, at f.eks. LGBTQI-fællesskaber er respekterede og inkluderede i produkterne og servicer og ved at sørge for ordentlig betaling til medarbejdere og producenter i virksomhedens værdikæde. [...] Helt automatisk - og ganske naturligt - reagerer vi med bekymringer for omkostningerne ved de meget specifikke og detaljerede krav om rapportering og omstilling af forretningen, men EU kræver af os, at vi ser omstillingen som en lige så stor mulighed for at skabe vækst som en risiko for det modsatte. Lad os derfor komme i gang med at rapportere og skabe nye muligheder - allerede gerne i går."
Børsen, mandag, s. 34-35 (08.05.2023)

Landbrug

EU's kornlagre bugner: Prisen falder til det laveste niveau i 19 måneder
Europas lagre bugner stadig af korn fra den store høst i 2022, og sælgerne har travlt nu, for den kommende høst tegner særdeles lovende, skriver Jyllands-Posten fredag. "Det er fuldstændig vanvittigt så meget korn fra 2022-høsten, der endnu ikke er solgt i Danmark øst for Storebælt. Det er helt usædvanligt, at der så tæt på høst ligger så store mængder på lager. Realiteten er, at de mængder skal sælges inden den kommende høst," siger chefanalytiker John Jensen, AgroMarkets. EU-Kommissionen har netop offentliggjort en ny prognose for størrelsen af kornlagrene i EU ved udgangen af det såkaldte høstår 2022/23. Her opskrives lagrene med 2,8 mio. tons til 49,5 mio. tons, hvilket er det højeste niveau i nyere tid. Samtidig opskriver EU-Kommissionen de forventede slutlagre ved udgangen af høståret 2023/24 med hele 5,6 mio. tons til 55,2 mio. tons. EU's import af korn er vokset eksplosivt fra 22 mio. tons i 2021/22 til estimeret 37 mio. tons i 2022/23, hvilket først og fremmest skyldes en voldsom stigning i importen fra Ukraine. 15 mio. tons korn fra Ukraine er importeret til EU mod 6,7 mio. tons i den samme periode året før og strømmen af ukrainsk korn har slået bunden ud af priserne i de østeuropæiske EU-lande. Det har udløst politiske indgreb og løfter om støtteordninger til de østeuropæiske landmænd.
Jyllands-Posten, fredag, s. 16 (08.05.2023)

Migration

Autonomi med assistance
Information bringer en analyse af europaanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen, som blandt andet skriver: "Tidens mantra i EU er, at Europa skal styrke sin autonomi - ved at mindske sin afhængighed af udenlandsk energi og strategisk vigtig teknologi. Det kræver enorme investeringer. Men penge er ikke nok alene. Hvis EU skal blive mindre uafhængig af eksempelvis energi udefra, skal investeringer udmøntes i grønne byggeprojekter, og det kræver, at nogen bygger dem. Kort sagt: ingen autonomi uden hænder. [...] Det store antal ankomster og presset, det lægger på de europæiske asylsystemer, særligt i lande som Cypern, Østrig og Italien, har skubbet migrations- og flygtningespørgsmålet op på EU's dagsorden. [...] Selv om debatten er blevet mere skinger, er de indtil videre foreslåede løsninger gammel vin på nye flasker. EU-lederne har fokus på at styrke kontrollen med EU's ydre grænser, ønsker et stærkere samarbejde med tredjelande som eksempelvis Libyen, så udsejlinger over Middelhavet stoppes på den nordafrikanske kyst, og de vil lægge yderligere pres på lande for at få dem til at hjemtage afviste asylansøgere. I tillæg til disse initiativer har kommissionsformand Ursula von der Leyen ad flere omgange nævnt behovet for at styrke de legale veje ind i unionen. Hensynet er dobbelt: For det første er forhåbningen, at EU ved at forbedre mulighederne for at komme hertil for at arbejde vil kunne mindske presset på de europæiske asylsystemer, så borgere fra for eksempel Nordafrika vil bruge sådanne muligheder i stedet for at søge asyl. For det andet er forslaget et forsøg på at styrke det fælles europæiske arbejde med at tiltrække både faglært og ufaglært arbejdskraft. Beslutninger om, hvor mange migranter et EU-land vil byde velkommen, er en national kompetence, og EU har derfor begrænsede muligheder for at agere. Unionen har dog taget visse skridt, blandt andet i form af 'talentpartnerskaber' med Tunesien, Marokko og Egypten, der både har til formål at tiltrække specialiseret arbejdskraft og sikre en kontrolleret håndtering af migration. Programmerne er af begrænset omfang, men er et vigtigt nyt element i EU's migrationspolitik. De viser nemlig vej mod en migrationspolitik, der tager afsæt i de fælles arbejdsmarkedsudfordringer."
Information, lørdag, s. 23 (08.05.2023)

Retlige anliggender

Hummelgaard i samråd om grænsekontrollen: Vi kan ikke afvise, at det er i strid med EU-retten
Torsdag var justitsminister Peter Hummelgaard (S) indkaldt i samråd om lovligheden af Danmarks midlertidige grænsekontrol. Det skriver Altinget fredag. Hummelgaard vurderer, at Danmarks forlængelse af grænsekontrollen ikke er i strid med EU-retten, men erkender samtidig, at det er forbundet med "betydelig" juridisk usikkerhed. "Det er vores vurdering, at det udgør en tilstrækkelig ny trussel til, at vi kan begrunde at gennemføre grænsekontrollen for en ny periode. Men vi kan jo ikke afvise, at EU-domstolen ville finde det anderledes. Men man kan omvendt heller ikke konkludere, at det skråsikkert vil være i strid med Schengen-reglerne," sagde han på samrådet.
Altinget, fredag (08.05.2023)

Sikkerhedspolitik

"Der kommer ikke nogen EU-hær," lovede Mette Frederiksen. Nu stemmer socialdemokraterne for EU-kampgrupper i Europa-Parlamentet
Berlingske bringer et debatindlæg af debatjournalist Christian Foldager, som blandt andet skriver: "Der kommer ikke nogen EU-hær. Løftet blev afgivet sidste år af statsminister Mette Frederiksen på Folketingets talerstol. Forud for folkeafstemningen om det danske forsvarsforbehold forsikrede hun vælgerne om, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke ville betyde, at danske soldater skulle indgå i en europæisk hær og sendes på missioner, som ikke var godkendt af regeringen og Folketinget. [...] For nylig vedtog Europa-Parlamentet imidlertid en resolution, der opfordrer til etableringen af EU-kampgrupper. Samlet foreslås en styrke på 5.000 mand, som med kort varsel skal kunne sendes på missioner. Resolutionen opfordrer til, at landene overdrager deres militære personel til EU-kampgrupperne, som skal være underlagt en fælles kommando og kæmpe under fælles EU-flag. [...] Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, kalder resolutionen et "maskefald" for de partier, der sidste år støttede en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. I hans øjne er det en EU-hær, der foreslås oprettet af Europa-Parlamentet. [...] Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) oplyser i et skriftligt svar, at regeringen "på nuværende tidspunkt ikke har besluttet, om danske kapaciteter skal tilmeldes på et beredskab til én af EUs kampgrupper." [...] Ifølge den forhenværende socialdemokratiske regering var vetoretten en garanti mod, at danske soldater kunne sendes ud på missioner, som ikke var støttet af Danmark. Regeringen lovede vælgerne en ny folkeafstemning, hvis det skulle ændre sig. Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil imidlertid ikke svare på, hvorvidt regeringen kan acceptere resolutionens opfordring til en "konstruktiv afståelse" af vetoretten."
Berlingske, lørdag, s. 6 (08.05.2023)

"I Rusland står viljen over fornuften"
Politiken bringer søndag et interview med historikeren Timothy Snyder, som er en af de fremmeste og mest omdiskuterede eksperter i ukrainsk historie. "Putin må virkelig have troet, at Ukraine ville falde efter tre døgn. Hvis det var sket, ville vi i dag gå have gået rundt og talt om, hvordan det kunne være, at diktaturer fungerede bedre end demokratier, og hvordan russerne og kineserne ville komme til at herske over verden. At det ikke gik sådan, skyldes ukrainerne. Så før vi taler om Vesten, bør vi tale om, hvordan ukrainerne forsvarede sig. Ukraine vinder kun, hvis Vesten handler samlet - særligt med hensyn til hurtig levering af våben og ikke kun med ord," siger han og fortsætter: "Det, Vesten skal gøre med sit nye sammenhold, er at vinde krigen og tænke over, hvordan man ønsker at forme den efterfølgende periode. En sejr til Ukraine vil være en ny historie om sejr i og for Europa. Det forekommer mig, at EU har brug for en ny fortælling. " Til spørgsmålet: ”Der er mange, der frygter en eskalering af konflikten, en verdenskrig eller et atomangreb. Deler du den bekymring?" svarer Timothy Snyder: "Nej, jeg skammer mig over hele den diskussion. Frygten for atomkrig drejer sig primært om vores egen sikkerhed. Under de nuværende omstændigheder, hvor hele ukrainske byer er blevet udslettet, er sådan en bekymring ynkelig. Det er simpelthen pinligt, at den hypotetiske udsigt til brugen af atomvåben er blevet centrum i diskussionen, selv om der længe har fundet ubegribelige grusomheder sted i Ukraine. Vi kan simpelthen ikke tillade os at lade os besnakke til, at Rusland har magt til at gøre hvad som helst når som helst, alene af den grund, at det har atomvåben. At give efter for atomafpresning indebærer mere end atomafpresning."
Politiken, søndag, s. 6 (08.05.2023)

Danmark må på turbooplæring i EU's forsvarsdimension
Jyllands-Posten bringer fredag en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Danske politikere og dansk forsvar har i 30 år ikke beskæftiget sig med EU's forsvarspolitik pga. forsvarsforbeholdet, og intet tydede på, at det ville blive ændret i overskuelig fremtid. [...] Nu er situationen en anden. Forbeholdet er væk, og krigen i Ukraine har i den grad vist, at der er behov for øget forsvarssamarbejde i Europa. I denne uge meddelte kommissionen f.eks., at den vil foreslå, at EU's budget kan bruges til produktion af ammunition til Ukraine. Nu er situationen en anden. Forbeholdet er væk, og krigen i Ukraine har i den grad vist, at der er behov for øget forsvarssamarbejde i Europa. I denne uge meddelte kommissionen f.eks., at den vil foreslå, at EU's budget kan bruges til produktion af ammunition til Ukraine. [...] Alt dette betyder, at Danmark må på turbooplæring inden for EU's forsvarsdimension. [... ] Dynamikken i samarbejdet ligger som allerede antydet inden for forsvarsindustri, lige fra fælles udvikling over produktion til indkøb. Her vil institutioner som EU's forsvarsagentur og EU's forsvarsfond spille en vigtig rolle, ligesom EU vil bruge sin budgetmuskel og afsætte penge til bl.a. grænseoverskridende projekter. For Danmark gælder det ikke alene om at præge denne proces, men også om at ”gafle” nogle af pengene; helt ligesom danske universiteter har for at vane at gøre, når det gælder EU's forskningspolitik. [...] Vi bør også arbejde for at få flere danskere ansat i de respektive fora, såsom kommissionens generaldirektorat for forsvarsindustri. At det i den grad haster, ses også af, at Danmark i sidste halvår af 2025 har formandskabet i EU og skal stå i spidsen for bl.a. at evaluere midlerne til EU's forsvarsdimension."
Jyllands-Posten, fredag, s. 40 (08.05.2023)

En vellykket ukrainsk offensiv kan få dramatiske konsekvenser i Kreml
I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent, blandt andet: "En "tragedie", ja ligefrem en "katastrofe" kan vente Rusland i Ukraine. Grundlæggeren af den berygtede Wagner-gruppe, Jevgenij Prigozjin, lagde som sædvanlig ikke fingrene imellem, da han forleden udtalte sig om den ventede ukrainske forårsoffensiv. [...] Selv en magthierarkisk status quo i Kreml vil ikke rokke ved, at en succesrig ukrainsk offensiv vil torpedere alle Putins tågede, imperiale fantasier. Hvad er der tilbage af drømmen, hvis Rusland ikke engang kan besejre det lille Ukraine, som Prigozjin også spurgte i sit interview. Sandt nok, hvortil skal lægges, at Putins aggression har tømret Vesten sammen igen, som ingen havde drømt om; at Nato er blevet udvidet, og at Ukraine står klar til både EU og Nato. Putins plan er slået monumentalt fejl. Der er meget på spil i den kommende tid, ikke kun for Wagnerbossen og hans ligesindede. Det begynder på slagmarken i Ukraine. Men det slutter ikke dér."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 34 (08.05.2023)

Fredsplaner for Ukraine er forklædt russisk propaganda
Berlingske søndag skriver blandt andet i sin leder: "Det skorter ikke på planer for at afslutte krigen i Ukraine. Paven siger, at Vatikanet er involveret i en "hemmelig fredsmission". Brasiliens præsident Lula vil samle en "fredskoalition" af neutrale lande, der skal "mægle" i konflikten. Kina har en 12-punktsplan for en "politisk løsning på Ukraine-krisen", og senest har det europæiske venstrefløjsparti DiEM25 med den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis i spidsen fremlagt sin egen fredsplan. [...] Partiet foreslår en øjeblikkelig våbenhvile og en russisk tilbagetrækning til stillingerne 24. februar sidste år, da Putin satte den totale invasionskrig mod Ukraine i gang. Det er for det første temmelig naivt at forestille sig, at russerne i god ro og orden vil forlade de enorme systemer af skyttegrave og minefelter, som de har anlagt for netop at undgå, at de besatte territorier bliver befriet. For det andet vidner DiEM25-planen om en fundamentalt forkert opfattelse af krigens natur. Efter at partiets venstreorienterede tænkere i årtier har skældt ud på vestlig imperialisme, er de ude af stand til at kalde den russiske angrebskrig, hvad den åbenlyst er: En imperialistisk aggression. [...] Den venstreorienterede plan lægger også op til, at Ukraine skal have neutral status, så Rusland altså får held med at forhindre landet i at blive optaget i NATO og måske også EU. Dernæst lægges der op til forhandlinger i regi af FN, hvor Rusland som bekendt har vetoret i Sikkerhedsrådet. [...] Krigen ville slutte øjeblikkeligt, hvis Rusland trak sig ud af Ukraine, men indtil da har ukrainerne fuld ret til at forsvare sig og også forsøge at befri så meget af deres land som muligt."
Berlingske, søndag, s. 2 (08.05.2023)

I skyggen af Zelenskyj genoplives drømmen om et stærkt og forenet Norden
I "Uden For Citat" i Politiken lørdag skriver Elisabet Svane, politisk analytiker, blandt andet: "Selv om der rent formelt ikke er noget særsyn at se fem nordiske stats- og regeringschefer stå sammen i præsidentpaladset i Helsinki, er der reelt en verden til forskel. Et helt andet politisk styrkeforhold. Det blev skåret ud i pap med besøget af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Side om side med de nordiske ledere, var han selvfølgelig anledning til topmødet, og sikkerhedsniveauet var i top i fredelige Helsinki, og det hele blev yderligere aktualiseret af russernes dødstrusler mod præsidenten efter det påståede drone-angreb på Kreml. Det sidste kunne man ikke mærke på Zelenskyj. [...] Tre af de nordiske lande er med i EU, også på forsvarsområdet, mens Island og Norge godt nok står udenfor, men alligevel er tæt knyttet til EU. "Jeg ser et Norden, som på grund af vores geografi kommer til at spille en anden rolle. Alvoren er en anden. I Østersøen er vi jo bare tæt på Rusland, og vi har lande i Norden, der har grænse til Rusland. Så Østersøen vil blive stadig mere interessant, og det vil Arktis og det høje nord også være," sagde Mette Frederiksen - til citat - da vi fløj hjem i forsvarets Challenger efter en dag i Helsinki. [...] Det er første gang, jeg har set Zelenskyj live. Han virkede både uimponeret og med masser af overskud. Det er fjerde gang, du møder ham. Hvad er dit indtryk? "Da jeg mødte ham første gang i Kyiv, var min første tanke: What you see, is what you get. At den mand, jeg havde set på skærmen fra pressemøder og i videoer på sociale medier, var fuldstændig den samme som ham, jeg sad overfor. Han er meget ligetil - ekstremt dedikeret og meget ambitiøs på Ukraines vegne," siger Mette Frederiksen og fortsætter: "Og så er han hjertevarm - jeg har besøgt et militærhospital sammen med ham, og der er en ægte smerte ved hvert dødsfald, ved hver tabt barndom." Mette Frederiksen holder en kort pause, mens vi nærmer os København. "Men man skal heller ikke tage fejl af ham. Han er stædig. Meget stædig. Jeg driller ham altid med, at han har en liste med, når vi mødes." Efter hvert bidrag er Zelenskyj videre. Han er glad for hver en krone, men han vil have mere, og det lægger han ikke skjul på, når han mødes med andre landes stats- og regeringschefer. Nu handler det om kampfly. Det er øverst på Zelenskyjs ønskeliste, hvad han ikke undlod at gøre opmærksom på i Helsinki.
Politiken, lørdag, s. 2 (08.05.2023)

Mystik om påstået mordforsøg på Putin skaber frygt for voldsom eskalering af krigen
Efter at Kreml har skruet op for anklagen om, hvem der stod bag et påstået mordforsøg på Putin, er tonen blevet uforsonlig mellem Moskva og Washington, skriver Jyllands-Posten fredag. Torsdag anklagede Rusland Ukraine for at have fulgt en ordre fra USA om at udføre det påståede angreb, men Kreml-talsmanden, Dmitry Peskov, fremlagde dog ingen beviser for Ruslands syn på, hvem der stod bag. "Vi ved, at det ofte ikke engang er Kyiv, der selv bestemmer målene. De er fastlagt i Washington, og så bringes disse til Kiev, som opfylder opgaverne," sagde Peskov. Vesten frygter nu, at sagen vil blive brugt af Rusland som et argument til at eskalere krigen voldsomt i Ukraine. "Vi opfordrer Rusland til ikke at bruge dette påståede angreb som en undskyldning for at fortsætte optrapningen af krigen. Det er det, der bekymrer os," lød det torsdag fra Josep Borrell, den Europæiske Unions udenrigspolitiske chef. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyi, afviste på det kraftigste enhver ukrainsk involvering i det påståede anslag og fra John Kirby, talsmand Det Hvide Hus’ nationale sikkerhedsråd, lød det torsdag, at anklagen for "åndssvag". "Peskov lyver ganske enkelt," tilføjede han.
Jyllands-Posten, fredag, s. 20 (08.05.2023)

Sundhed

Pernille Weiss bliver leder i EP-forhandlinger om antibiotikaresistens
I en pressemeddelelse oplyser Europa-Parlamentet, at Europa-Parlamentsmedlem Pernille Weiss (K) udnævnes til chefforhandler for Europa-Parlamentets beslutningsforslag om antibiotikaresistens. Det skriver Altinget torsdag. "Sundheden er på mange områder et nationalt ansvar. Men når det kommer til forskning, vidensdeling og grænseoverskridende sundhedsproblemer, skal vi finde fælles løsninger i EU," udtaler den 55-årige Pernille Weiss. Sundhedsorganisationen WHO har erklæret, at antibiotikaresistens er en af de ti største globale trusler mod folkesundheden og det vurderes, at antibiotikaresistens resulterer i mere end 35.000 dødsfald om året i EU, Norge, Island og Liechtenstein. Det forventes, at beslutningsforslaget bliver sendt til afstemning 1. juni.
Altinget, torsdag (08.05.2023)

Udenrigspolitik

Gennem 20 år har Erdogan forandret Tyrkiet. Nu kæmper han for at beholde magten
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, er presset på flere fronter af både jordskælv og økonomi, men det er de færreste, der tør spå om det kommende valgs udfald. Det skriver Politiken mandag. Gennem tyve år har han revolutioneret Tyrkiet og ændret systemet til et præsidentielt styre, så han og hans parti AKP (Retfærdigheds- og Udviklings-Partiet) i dag er selve magten. Tyrkiet har ansøgt om EU-medlemskab, hvilket dog er blevet afslået grundet det tyrkiske militærs tilbagevendende kup og krav om det afgørende ord i Tyrkiets nationale sikkerhedsråd. For Erdogan var det derfor ydmygende, at EU efter mange års forhandlinger i 2019 fastholdt, at Tyrkiet hverken økonomisk eller politisk er parat til at blive medlem af fællesskabet. "EU behøver Tyrkiet mere, end Tyrkiet behøver Europa. EU ville ønske sig, at Tyrkiet blev medlem," svarede Erdogan. Trods en dynamisk udvikling, har Tyrkiet være milevidt fra at indfri EU's krav til menneskerettigheder. Erdogan fremstår som den stærke og enevældige leder, der har gjort det strafbart at fornærme ham. Han kender til protokol, og var uden tvivl bevidst om sin handling, da han ved et møde i april 2021 med den daværende EU-rådsformand, Charles Michel, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kun havde sat to stole frem: Én til sig selv, én til Michel. Leyen blev anvist en plads i sofaen ved siden af. Senest har Erdogan slået sig i tøjret ved at holde Nato i venteposition i et halvt år i forhold til at indlemme Finland og Sverige i sikkerhedsalliancen. Resultatet af det tyrkiske valg den 14. maj ventes med spænding, og spørgsmålet er, om de tyrkiske vælgere tror på hans evner til atter at få Tyrkiet økonomisk tilbage på sporet.

Jyllands-Posten mandag bringer et debatindlæg af Jakob Lindgaard, senioranalytiker, Dansk Institut for Internationale Studier. Han skriver blandt andet: "Erdogans modkandidat Kemal Kilicdaroglu siger nu alle de pro-demokratiske ord, vi i Vesten ønsker at høre. Men i tyrkisk politik har snak om demokrati ofte blot vist sig som en løftestang til enten at skaffe eller bevare magten. [...] EU laver hvert år en oversigt over EU-kandidatlandenes grad af overlap med EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den viser, at Tyrkiet under Erdogan er gået fra at have 97 pct. overlap i 2007 til kun 7 pct. i 2022. Dertil kommer en udtalt europæisk skepsis, hvad angår både demokratiets tilstand i Tyrkiet og Erdogans uortodokse pengepolitik, den såkaldte Erdoganomics, der har bidraget til at skabe en kolossal inflation og skræmt mange europæiske investorer væk. [...] Er oppositionens mand, Kemal Kilicdaroglu, så et bedre alternativ for os i Europa? Tja, måske... Kilicdaroglu siger ja til Sverige og nej til "Erdoganomics". Og så vil han have demokratiet tilbage. [...] Det kan meget vel være, at oppositionen vil vise sig som et bedre alternativ for Vesten. Men ligesom vi her i Europa ofte ser på Tyrkiet med vores egne umiddelbare interesser for øje, skal vi heller ikke være blinde for, at man i Tyrkiet på forskellige måder bruger Europa som løftestang til enten at skaffe sig eller bevare magten. Det gjaldt for Erdogan i 2002. Og det gælder også den opposition, vi nu så brændende ønsker at se som det ægte demokratiske alternativ."
Politiken, mandag, s. 1, 6; Jyllands-Posten, mandag, s. 34 (08.05.2023)

Knud Vilby: Det udviklingspolitiske fokus på Afrika er udtryk for skamløs egeninteresse
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Knud Vilby, fhv. chefredaktør, Information, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Efter at Afrika i årevis er blevet nedprioriteret økonomisk, fagligt og diplomatisk, bebuder regeringen nu nyt Afrika-fokus og ligeværdighed. [...] Men ligeværdighed kræver, at Danmark begynder at se ud over snævre europæiske og danske behov. [...] Udenrigsministeren bebuder øget tilstedeværelse i blandt andet Afrika med opbygningen af alliancer og ligeværdige partnerskaber. Og statsminister Mette Frederiksen taler også om behovet for et nyt og forbedret forhold til Afrika. Hun ser migration som det vigtigste konkrete problem for Europa for øjeblikket, og "det kan kun løses, hvis vi samarbejder med de afrikanske lande". [...] Det er en meget lille brøkdel af Afrikas flygtende, der når Europa. Afrika har et væld af andre problemer, og en del af dem er blevet væsentligt større efter Ruslands invasion af Ukraine, men samtidig er Vestens og Danmarks bistand til Afrika reduceret voldsomt, fordi vi alene har været og er optagne af støtten til Ukraine. Det gælder EU som helhed, og det gælder i særlig grad Danmark. [...] Bistand er ikke alt. Der er bestemt også handels- og investeringspolitik med private aktører og den officielle danske Industrialiseringsfond for Udviklingslande (IFU) som aktiv spiller. Men der er heller ikke her områder, hvor Danmark for alvor løfter sig. Og EU og Europa gør det heller ikke for alvor. Der er da vigtige og væsentlige EU-initiativer, men ikke noget, der for alvor rykker.”
Altinget, mandag (08.05.2023)

Krigen trak stikket til vigtigt våben mod korruption i Ukraine
Ukraines digitale antikorruptionsregister, som har været et centralt værktøj i kampen mod korruption i Ukraine, har nu været nedlukket i 14 måneder, skriver Berlingske søndag. Både EU og Ukraine har fremhævet systemet som en hjørnesten i landets kamp mod korruption, men nu er det symbolske system imidlertid lukket og slukket på 14. måned, og det er et voksende problem for både Ukraine og landets vestlige partnere, siger Daria Kalenjuk, leder af Anti-Corruption Action Center i Kyiv. Hun er en af Ukraines mest erfarne korruptionsjægere, og hun forstår godt, at systemet blev taget ud af drift i krigens allerførste døgn, men i dag ser hun intet sagligt argument for ikke at tænde for systemet igen. Anastasija Radina, formand for parlamentets antikorruptionsudvalg for det regerende parti er selv kritisk over for det fodslæbende tempo, men fortæller samtidig, at kampen mod korruption ikke er sat i stå trods krigen. Den særlige antikorruptionsret har fældet dom i over hundrede sager siden krigens start. "Det er et stort skridt fremad, og nu presser vi på for næste fremskridt," siger Anastasija Radina.
Daria Kalenjuk anerkender, at Ukraines anklagemyndighed for korruption fortsætter arbejdet, men hun er bekymret over, at de europæiske partnere tilsyneladende ikke forstår vigtigheden af systemet også i krigstid. "De er gået i selvcensurmodus. Etableringen af systemet var en af betingelserne for at få kandidatstatus i EU i tidligere år, og jeg er frustreret over, at de nu forbliver tavse," siger Daria Kalenjuk om europæernes ensidige fokus på krigen. EUs udenrigstjeneste skriver i et svar til Berlingske, at kampen mod korruption også er "afgørende" under Ukraines forpligtelser som kandidatland til EU.
Berlingske, søndag, s. 4-5 (08.05.2023)

Ruslands invasion kan lægge pres på udviklingsbistanden
I forbindelse med et møde i Bruxelles torsdag fastslog flere af EU-landenes ministre, at Ruslands krig i Ukraine har skubbet til en tredoblet krise i mange udviklingslande og truer med at kræve mere af EU-landenes udviklingsbistand. "Krigen har nu i ganske lang tid besværliggjort den normale eksport af fødevarer fra Ukraine. Det rammer mange af de lande i verden, som i forvejen har det hårdt," sagde minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), efter mødet. I perioder har Rusland blokeret for eksporten af korn, men har siden åbnet for ukrainsk eksport gennem Sortehavet via det såkaldte Black Sea Grain Initiative, hvilket støttes af Danmark og flere andre EU-lande. EU-landene diskuterede også muligheden for at finde flere alternative veje, som man kan sikre fødevareeksporten ud af Ukraine. "Afrika er ganske hårdt ramt på grund af stigende fødevare- og energipriser. Samtidig er klimaforandringer begyndt at sætte rigtig hårdt ind med blandt andet tørke i afrikanske lande," sagde Dan Jørgensen.
Jyllands-Posten, fredag, s. 14 (08.05.2023)

Tibets eksilleder ville mødes med otte socialdemokrater, men blev afvist
Penpa Tsering, der er leder af Tibets eksilregering i Indien, har under et tre dage langt besøg i Danmark forsøgt at få et møde med otte forskellige socialdemokrater, der enten har sæde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn eller Udenrigsudvalget. Alle har dog afvist anmodningen, skriver Politiken mandag. Penpa Tsering er på diplomatisk rejse i Skotland, Norge, Danmark og Tyskland for at etablere kontakter i Europa. Han ærgrer sig over den manglende respons fra Socialdemokratiet. "Vores venner her i Danmark har rakt ud til Socialdemokratiet og Moderaterne, men der er ikke kommet noget svar", siger Penpa Tsering og forklarer, at han "ville have elsket" at møde repræsentanter fra Socialdemokratiet. Adspurgt til årsagen, svarer han, at de måske er overforsigtige i forhold til Kina. "Hvis du ikke er i stand til at stå op for din holdning, så vil Kina aldrig respektere dig. Kina respekterer kun styrke, ikke svaghed. Som sagt kender jeg ikke den præcise årsag, men hvis det er årsagen, er det ikke noget godt tegn", siger Penpa Tsering. Han mødes onsdag morgen med Dansk Folkepartis leder Morten Messerschmidt og Sascha Faxe fra Alternativet, og torsdag skal han efter planen mødes med EU-ordfører Kim Valentin fra Venstre. Ifølge Morten Messerschmidt har stort set alle regeringer i Europa begået den fejl at tro, at man kan tale Kina efter munden: "Og hvis man bare er flink nok, længe nok, så skal de nok også blive søde. Det er jo typisk det modsatte, der sker med diktatorer. Jo rigere de bliver, jo galere bliver de. Parallellen til Nazi-Tyskland er jo helt oplagt. Der troede man også gennem lang tid, at man ved at have fredelige relationer kunne få Hitlers skøre ambitioner talt ned. Det kunne man som bekendt ikke. Og det er det samme med Xi Jinping og hans ambitioner. Både i Tibet, i forhold til Taiwan og generel verdensdominans," udtaler han. Rasmus Prehn (S) er blandt de folketingsmedlemmer, Tsering har rakt ud til. Han afviser, at det er frygten for Kina, der står i vejen for at mødes. "Jeg ved fra mig selv, at det er, fordi jeg har set mailen, men jeg har simpelthen haft for travlt til rigtig at gøre noget ved det. Og det er pinligt og ærgerligt, at det er på den måde, men jeg kender intet til, at der skulle være en eller anden form for koordineret beslutning på det område", siger Rasmus Prehn. Tidligere har Tibets åndelige leder Dalai Lama, mødtes med daværende statsministre, Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, men udenrigsministeriet skriver i en mail, at Tserings forgænger ikke tidligere mødtes med danske ministre: "Regeringen ser ingen grund til at ændre ved den praksis, ligesom den danske ét-Kina-politik stadig står ved magt. Overtrædelse af menneskerettigheder i Tibet er en bekymring, Danmark og EU rejser over for Kina og i FN. Regeringen støtter ønsket om en genoptagelse af dialogen mellem Kina og eksil-tibetanerne", lyder det.
Politiken, mandag, s. 4 (08.05.2023)

Økonomi

Geopolitik kan få store økonomiske omkostninger
Berlingske mandag bringer en kronik af Jean Pisani-Ferry, senior fellow ved tænketankene Bruegel og Peterson Institute for International Economics og professor i økonomi og offentlig ledelse ved European University Institute. Han skriver blandt andet: "I de senere år har nationale sikkerhedseksperter og økonomiske beslutningstagere været uenige om, hvordan man bedst takler internationale forhold. Geopolitiske overvejelser dominerer lige nu den debat, men det er vigtigt, at økonomerne bliver ved med at pege på de langsigtede omkostninger ved en mere fragmenteret verden. [...] I Europa, der længe har ført handelspolitik som surrogat for udenrigspolitik, var der i starten ikke den store interesse for noget lignende. Men Ruslands invasion af Ukraine var en skelsættende begivenhed, der fik europæiske politikere til at overvinde deres egen modvilje mod at lade geopolitik veje tungere end økonomiske relationer. For nylig har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordret de europæiske regeringer til at tage CAI-investeringsaftalen med Kina, der blev forhandlet på plads i slutningen af 2020, op til fornyet overvejelse "i lyset af vores bredere Kina-strategi". Kommissionen har også for nylig fremlagt to nye forslag til at styrke Europas egen produktion med retsakter om nettonulindustri og kritiske råstoffer. [...] Formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, advarede for nylig i en tale om, at økonomisk fragmentering kan føre til mindre samhandel, lavere produktion og højere inflation. Hun understregede, at centralbankerne vil reagere hurtigt for at undgå at gentage 1970ernes fejltagelser. Hendes budskab til politikerne var klart: Forsøg ikke at tørre omkostningerne ved en protektionistisk politik af på ECB. [...] Økonomer og økonomiske beslutningstagere har alt for længe taget for givet, at de kunne ignorere geopolitiske realiteter. [...] Nu er en ny dialog i gang. Den må de deltage i, lytte til de sikkerhedsmæssige overvejelser og acceptere, at en modstandskraftig økonomi ikke er det samme som protektionisme. Men de må også stå fast på deres overbevisninger, for de ved noget, som deres udenrigspolitiske kolleger ofte overser: At en verden, hvor geopolitik uhæmmet griber ind i internationale økonomiske forhold, vil true vores vækst og arbejdspladser."
Berlingske, mandag, s. 12 (08.05.2023)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
8. maj 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark