
EU i dagens aviser lørdag den 6. september til mandag den 8. september 2025
Dagens EU-tophistorier
Konkurrence: EU pålægger Google milliardbøde for misbrug af markedsposition
Ritzau/AFP skriver, at EU-Kommissionen har udstedt en bøde på 2,95 milliarder euro til Google for brud på EU's konkurrencelovgivning. Konkurrencekommissær Teresa Ribera udtaler: "Google har misbrugt sin dominerende position inden for teknologi for reklamer til skade for udgivere, annoncører og forbrugere." Google planlægger at anke afgørelsen, mens Donald Trump kritiserer bøden som urimelig og truer med at undersøge EU's behandling af amerikanske virksomheder. Handelskommissær Maros Sefcovic udtrykte bekymring for konsekvenserne af bøden. Ekstra Bladet skriver, at EU har pålagt Google en bøde på 22 milliarder kroner for at misbruge sin markedsposition. Alle 27 EU-kommissærer har godkendt bøden, som de mener er nødvendig for at modvirke Googles favorisering af egne løsninger. Donald Trump er stærkt utilfreds og kalder bøden "meget uretfærdig". Han truer med at undersøge EU's behandling af amerikanske virksomheder og overvejer at indføre told som gengældelse. Google planlægger at anke dommen og mener, at bøden er uberettiget. Ifølge Børsen har EU-Kommissionen idømt Google en bøde på 2,95 mia. euro for at misbruge sin dominerende position på annoncemarkedet. Konkurrencekommissær Teresa Ribera udtaler, at "Google har misbrugt sin dominerende position i adtech og derved skadet udgivere, annoncører og forbrugere." Google afviser afgørelsen og vil anke. Donald Trump kritiserer EU's bøde som "meget uretfærdig" og truer med handelsundersøgelser, der kan føre til nye toldsatser på europæiske varer.
Kilder: Jyllands-Posten, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Berlingske, fredag; B.T., fredag; Politiken, fredag, lørdag, s. 9; Ekstra Bladet, fredag; Børsen, lørdag
Udenrigspolitik: EU's udenrigschef: Rusland ønsker ikke fred - EU vil styrke støtte til Ukraine efter angreb
Ritzau skriver, at EU's udenrigschef, Kaja Kallas, har udtalt sig efter Ruslands seneste angreb på Ukraine, hvor regeringsbygningen i Kyiv blev ramt. Kallas siger: "Hvert russisk angreb er et bevidst valg og en besked: Rusland ønsker ikke fred." Hun understreger, at EU vil fortsætte med at støtte Ukraines forsvarsindustri og stramme sanktionerne mod Rusland. Angrebet, der omfattede 805 droner og 13 missiler, er det hidtil største russiske luftangreb på Ukraine. Dagbladet Information skriver, at det seneste luftangreb på Ukraine viser, at Putin ikke ønsker fred. EU-repræsentationskontoret blev ramt, og Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, var til stede under angrebet. Hun siger: "Efter sådan en nat med missiler og droner, der har regnet ned over byen, var det, der rørte mig mest, de personlige beretninger." Eksperter mener, at Rusland ønsker fred på egne præmisser og vil fortsætte krigen, hvis de ikke opnår det. Ritzau skriver, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, under Eastern Economic Forum i Vladivostok udtalte, at vestlige soldater i Ukraine vil være legitime mål, hvis de indsættes under kampene. Putin udtalte: "Hvis nogle tropper dukker op der - især nu under kampene - så fortsætter vi ud fra den præmis, at de er legitime mål." Han anerkender dog Ukraines ret til EU-medlemskab, men anser Nato-medlemskab som uacceptabelt. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, nævnte, at 26 lande er klar til at indsætte en "betryggende styrke" i Ukraine, hvis der opnås en fredsaftale. Ritzau skriver, at USA's præsident, Donald Trump, har inviteret europæiske ledere til møder for at drøfte situationen i Ukraine. Møderne vil finde sted individuelt mandag og tirsdag. Tidligere har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, deltaget i lignende møder. Trump udtrykker bekymring over konflikten og siger: "Jeg er ikke glad for Rusland-Ukraine-situationen." Det er endnu uklart, hvilke europæiske ledere der vil deltage denne gang.
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, at det danske EU-formandskab står over for en stor opgave med at sikre, at EU fokuserer på at hjælpe Ukraine nu, i stedet for kun at tænke på tiden efter krigen. EU-Kommissionens repræsentation i Kyiv blev ramt under et missilangreb, hvilket understreger behovet for øjeblikkelig støtte. "Vi giver ikke op, men I må øge jeres hjælp nu og ikke lade os i stikken," sagde en ukrainer. Forfatteren understreger, at EU bør øge våbenleverancer og sanktioner samt fremskynde diskussioner om indefrosne midler.
Kilder: Kristeligt Dagblad, fredag, søndag, mandag; Jyllands-Posten, fredag, mandag, s. 27; Ekstra Bladet, fredag, mandag; Berlingske, fredag, mandag; B.T., mandag; Dagbladet Information, søndag; Børsen, fredag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Udenrigspolitik: EU's splittelse om Gaza: Kritik af manglende fælles handling og opfordring til individuelle sanktioner
Politiken skriver, at næstformand i EU-Kommissionen, Teresa Ribera, har kaldt situationen i Gaza for "folkedrab" og kritiseret EU's manglende evne til at handle samlet. Ribera udtalte: "Folkedrabet i Gaza afslører Europas manglende evne til at handle og tale med én stemme." EU's udenrigschef, Kaja Kallas, bemærkede, at medlemslandene er uenige om, hvordan de skal presse Israel. Flere EU-lande har valgt at handle individuelt med sanktioner og anerkendelse af Palæstina.
I en analyse i Berlingske skriver Jonas Devantier, at "det kræver enighed i EU, hvis man vil stoppe handlen med bosættelserne", men Danmark kan selv forbyde handel med israelske bosættelser uden at vente på EU. Devantier påpeger, at Irland og andre EU-lande allerede har taget skridt i denne retning. Han kritiserer EU's nuværende tiltag som utilstrækkelige og opfordrer Danmark til at tage selvstændige skridt for at stoppe økonomisk støtte til bosættelserne, som underminerer en tostatsløsning.
Kilder: Politiken, fredag, lørdag, s. 8; Berlingske, lørdag, s. 10
Klima: Danmark presser på for EU-klimamål for 2040 trods modstand fra flere lande
Ritzau skriver, at det danske EU-formandskab arbejder på at nå en aftale om EU's klimamål for 2040 på et ministermøde i Bruxelles den 18. september, trods modstand fra flere lande og et ønske fra Frankrig om at tage beslutningen op på et EU-topmøde. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard udtaler: "Vi arbejder ufortrødent på at kunne lande en aftale 18. september." Aagaard understreger vigtigheden af at opfylde Paris-aftalen og sikre EU's konkurrencekraft. Politiken skriver, at der er modstand mod Lars Aagaards klimamål i EU. Polen har arrangeret møder i Bruxelles for at diskutere modstand mod Aagaards plan om at reducere klimagasser med 90% inden 2040. Wojciech Wrochna fra det polske energiministerium udtaler: "Lad os sætte det nøjagtige mål lidt til side. Vi er nødt til først at forstå, hvordan målene kan opnås." Uden et ambitiøst mål kan EU miste sin lederposition på klimaområdet. Aagaard arbejder på at få opbakning inden FN's klimatopmøde.
Kilder: Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag; B.T., fredag; Berlingske, fredag; Politiken, lørdag, s. 8
Andre EU-historier
Landbrug: EU's landbrugskommissær fremhæver fleksibilitet og incitamenter i landbrugspolitikken
Altinget skriver, at EU's landbrugskommissær Christophe Hansen understreger vigtigheden af EU's fælles landbrugspolitik for at sikre overkommelige fødevarepriser. Han udtaler: "Man kan ikke bygge et kontinent på tom mave." Hansen er imod at påtvinge klimaregler fra oven og mener, at incitamentsbaserede tiltag er mere effektive. Han fremhæver, at fleksibilitet er vigtig i EU's landbrugspolitik, da landbrugsstrukturer varierer meget mellem medlemslandene. Hansen besøger Danmark for at deltage i et uformelt ministerrådsmøde.
Kilder: Altinget, mandag
Institutionelle anliggender: Ursula von der Leyen holder årlig tale om EU's tilstand med fokus på forsvar og konkurrenceevne
Altinget skriver, at EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen onsdag skal holde sin årlige tale om Unionens tilstand i Strasbourg. Talen forventes at fokusere på forsvar og konkurrenceevne. Christophe Hansen, landbrugskommissær, deltager i møder i Danmark om landbrug og grøn omstilling. Energikommissær Dan Jørgensen mødes med USA's energiminister i Bruxelles.
Kilder: Altinget, mandag
Landbrug: Danske virksomheder presser på for, at EU's landbrugsstøtte inkluderer regenerativt landbrug
Altinget skriver, at store danske virksomheder som Arla, Carlsberg, DLG og Novonesis ønsker, at EU's landbrugsstøtte skal inkludere regenerativt landbrug. EU's landbrugskommissær Christophe Hansen er åben for ideen og udtaler: "Selvfølgelig. Vi skal have mere innovation og flere eksperimenter." Virksomhederne og Dansk Industri efterlyser fælles europæiske definitioner og hurtigere godkendelse af ny teknologi. EU's rolle i at udvikle standarder og definitioner er også ønsket af Landbrug & Fødevarer.
Kilder: Altinget, søndag
Retlige anliggender: Dansk forslag om håndtering af børneovergrebsmateriale skaber splittelse i EU
Politiken skriver, at et dansk forslag om håndtering af overgrebsmateriale med børn har skabt splittelse i EU. Justitsminister Peter Hummelgaard har fremsat et kompromis, der skal balancere mellem børns sikkerhed og privatlivets fred. Han udtaler: "Selvfølgelig skal der tages hensyn til de grundlæggende rettigheder, men til syvende og sidst bliver man nødt til at tage stilling til, hvad der vægter højst." Forslaget møder kritik for at kunne svække kryptering og privatliv, men støttes af Digitalt Ansvar, der mener, at risikoen kan håndteres.
Kilder: Politiken, søndag, mandag, s. 4
Sikkerhedspolitik: EU afviser påstande om russisk GPS-jamming af von der Leyens fly
I en analyse i Berlingske skriver Andreas Lindqvist, at historien om Ursula von der Leyens fly, der angiveligt blev påvirket af russisk GPS-jamming, nu ser ud til at være overdrevet. "Ud fra empiriske data, ifølge radiodetektion og hertil oplysninger fra vores myndigheder, civile som militære, er der ikke ét eneste stykke fakta som understøtter påstanden om, at stilhed fra GPS-signalet påvirkede flyet," sagde den bulgarske transportminister Grozdan Karadzhov. EU-talspersonen Arianna Podestà understregede også, at der ikke var beviser for et målrettet angreb.
Kilder: Berlingske, lørdag
Energi: EU-kommissær Dan Jørgensen arbejder på udfasning af russisk energi under dansk EU-formandskab
Ritzau skriver, at EU-kommissær Dan Jørgensen arbejder på en aftale om at udfase russisk energi under det danske EU-formandskab. Jørgensen udtaler: "Jeg håber, at vi når en aftale, hvor alle lande er med." Østrig ønsker at genoptage køb af russisk gas efter en fredsaftale, men Jørgensen advarer imod dette. EU-Kommissionen foreslår at stoppe brugen af russisk gas fra korte kontrakter fra 2026 og lange kontrakter inden 2028. Beslutningen kan træffes med kvalificeret flertal, hvis enighed ikke opnås.
Kilder: Jyllands-Posten, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Berlingske, fredag; B.T., fredag
Energi: EU's energikommissær Dan Jørgensen fraråder Danmark at satse på atomkraft og anbefaler vedvarende energi
Altinget skriver, at Dan Jørgensen, EU's energikommissær, fraråder Danmark at satse på atomkraft. Han udtaler: "Det er en meget, meget langsommelig affære at bygge et atomkraftværk. Det er også meget dyrt." Jørgensen anbefaler i stedet at fokusere på vedvarende energi. På et møde i København diskuterede EU's energiministre fremtidens energisystem, hvor atomkraftens rolle blev nævnt. Rumæniens statssekretær, Cristian Bușoi, understreger, at det er op til Danmark at beslutte deres energimix.
Kilder: Altinget, fredag
Handel: Trump tilbyder toldfritagelser til EU på nikkel og lægemiddelstoffer
Reuters skriver, at USA's præsident Donald Trump har underskrevet et dekret, der tilbyder toldfritagelser til allierede handelspartnere, herunder EU, på varer som nikkel og lægemiddelstoffer. Dekretet sigter mod at tilpasse USA's toldsatser til eksisterende rammeaftaler med partnere som EU. Trump udtaler, at toldreduktioner afhænger af "spændvidden og den økonomiske værdi af en handelspartners forpligtelser til USA". Undtagelserne træder i kraft mandag morgen dansk tid.
Kilder: Ekstra Bladet, lørdag; Kristeligt-Dagblad, lørdag; B.T., lørdag; Berlingske, lørdag
Kilder
- Publikationsdato
- 8. september 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark