EU i weekenden og mandagens aviser den 7.-9. december 2024
Dagens EU-tophistorier
Sikkerhedspolitik: “Utænkeligt at Ukraine vinder krigen og ikke skal afgive territorium”
Mandagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Ukraine og Rusland:
Jyllands-Posten lørdag skriver, at Morten Messerschmidt (DF), partiformand, i et interview fredag, melder ud, at han mener, at Danmark markant bør ændre sin Ukraine-politik. Messerschmidt vil have fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland, ledet af stormagterne, og han tror ikke, at Ukraine kan undslippe at skulle afstå territorie under sådanne forhandlinger. Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti ønsker heller ikke, at Ukraine optages i hverken Nato eller EU, så længe ukrainerne er i konflikt med Rusland. "Jeg skal ikke gøre mig til herre over, hvordan stregerne trækkes. Men i dansk udenrigspolitik er man nødt til at indstille sig på, at der kommer en fredsslutning. Om det så kun er med en afståelse af Krim, eller om det også er Donbas (en slags samlebetegnelse for Luhansk- og Donetsk-regionerne, red.), ved jeg ikke. Det må der forhandles om," siger Morten Messerschmidt, som argumenterer, at selv Volodymyr Zelenskyj, Ukraines præsident, har åbnet for fredsforhandlinger indeholdende afståelse af land til Rusland. Messerschmidt mener ikke, at en sådan strategi vil få Rusland til senere at forsøge at annektere Moldova også. "Nato er imod Ruslands ønske blevet udvidet med både Finland og Sverige. For første gang i historien lever alle Nato-lande mig bekendt op til 2 pct.-kravet, og der tales åbent om at hæve det til et 3 pct.-krav. Det må virkelig være en afskrækkelse for Rusland," argumenterer Messerschmidt. Danmark skal heller ikke yde ren støtte til Ukraine, men skal i stedet hjælpe Ukraine via låneaftaler, mener Morten Messerschmidt. "Vi skal helt klart overveje at give lån og ikke længere rene donationer. Og vi skal indrette vores politik efter, at der kan komme en fred, som også indeholder territoriel afståelse. Smertegrænsen er nået i forhold til, hvor meget Danmark har givet. 65 mia. kr. - nærmest hele råderummet - er blevet givet til en krig, der med al sandsynlighed ender på en anden måde, end Mette Frederiksen havde forudset," begrunder Morten Messerschmidt.
Til Jyllands-Posten søndag siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han er skuffet over Dansk Folkepartis Ukraine-udspil. "Messerschmidt slår den moralske overhånd af Danmark, og så slår han hånden af ukrainerne. Det er meget, meget skuffende," udtaler Lars Løkke Rasmussen, som intet pænt har at sige om Messerschmidts og Dansk Folkepartis udspil: "Vi kan ikke efterlade Ukraine i en situation, hvor der ikke er nogen ordentlig sikkerhedsparaply, og vi kan heller ikke fjerne drømmen om et EU-medlemskab fra Ukraine. Og det er jo de facto det, man gør. Specielt hvis man lægger tingene sammen," siger Lars Løkke Rasmussen, som kalder timingen for Dansk Folkepartis udspil, for den værst tænkelige. "Hvis man vil gå Ukraines ærinde, så er det lige præcis i den her skæbnestund, at man skal stå ved sin støtte til Ukraine - og ikke sætte spørgsmålstegn ved den," siger Lars Løkke Rasmussen. Han mener, at det er vigtigt, via handling, at Europa, hjælper USA og dets nyvalgte præsident Donald Trump til at træffe de rigtige beslutninger i forhold til Ukraine. "Det er klart, at hvis Europa nu pludselig sender et signal om, at vi skruer ned for støtten til Ukraine, så bliver det jo en selvbekræftende profeti, hvor Ukraine taber den her krig. Vi vil have det modsatte. Vi vil have, at Putin skal lide et strategisk nederlag. Og vi vil have, at Ukraine får de stærkest mulige kort på hånden," forklarer Lars Løkke Rasmussen.
Hver tredje dansker mener, ligesom Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti, at Ukraine skal afstå territorie til Rusland i bytte for en fredsaftale. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Det er Jyllands-Posten selv, med hjælp fra målingsinstituttet Wilke, som har stillet danskerne spørgsmålet.
Politisk står Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti alene med deres syn på krigen mellem Ukraine og Rusland. Det skriver Politiken lørdag. Jacob Kaarsbo, selvstændig sikkerhedspolitisk rådgiver, fhv. senioranalytiker i Tænketanken Europa, vurderer derfor også, at Dansk Folkeparti og Morten Messerschmidts udmelding næppe får nogen indflydelse på Danmarks politik på området. Dette bekræfter de andre partier i folketingets kommentarer til Dansk Folkepartis nye Ukraine-politik. "Det er Ukraine og kun Ukraine, der skal afgøre, om de vil afstå noget af deres land for at få fred," udtaler Søren Søndergaard (EL) forsvarsordfører, blandt andet.
Tidligere generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen, har præsenteret en sikkerhedsplan for Ukraine, som vil øge de europæiske udgifter til konflikten. Ifølge Fogh Rasmussens sikkerhedsplan skal Europa løfte 70-80 procent af udgifterne. Det skriver Jyllands-Posten søndag.
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at Donald Trumps præsidentvalgsejr i USA skaber håb om fred i Ukraine. Mange ukrainere håber, at Donald Trump kan tvinge Rusland ud i en fredsaftale. "De fleste almindelige ukrainere, som sætter en vis lid til Trump, håber snarere, at han kan hjælpe med at finde en fredelig løsning så hurtigt som muligt, sandsynligvis baseret på et kompromis,” fortæller Volodymyr Ishchenko, ph.d. i sociologi, og forsker ved institut for østeuropæiske studier ved Det Frie Universitet i Berlin. Men Trump ønsker på ingen måde, at en fredsaftale skal lugte af et nederlag til USA og Vesten, forklarer Arkady Moshes, leder af forskningsprogrammet for EU´s østlige naboskab og Rusland, ved Det Finske Institut for Internationale anliggender i Helsinki. "Putin er ikke tilbøjelig til at acceptere en fredsaftale, hvor han skal gå på kompromis. Men Trump er et menneske med et temperament, der ikke kan koncentrere sig om den samme ting i to uger, så hvis Putin siger nej til en fredsaftale, er det muligt, at Trump vil stille sig på Ukraines side," siger Arkardy Moshes, som videre forklarer: "Trump ønsker, at USA skal forblive den stærkeste magt i verden, og han ønsker, at det amerikanske militær fortsat skal være det stærkeste i verden. Derfor ønsker han heller ikke at komme ud af konflikten med Rusland om Ukraine som en taber."
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er fortaler for en hård linje overfor Rusland og dets præsident, Vladimir Putin. Men intern politisk uro i Frankrig, kan ændre det franske standpunkt i forhold til krigen mellem Ukraine og Rusland. Det skriver Berlingske lørdag. Onsdag blev Macrons blot tre måneder gamle regering væltet af en skæv alliance mellem den franske højre- og venstrefløj. På den hjemlige front er Frankrig presset af en særdeles skrøbelig økonomi og det kan, sammen med forandringer i det franske, politiske landskab, få Frankrig til at skære på deres støtte til Ukraine.
I en analyse i Jyllands-Posten lørdag skriver Niels Th. Dahl, avisens politiske analytiker, blandt andet: "Den 20. januar bliver Donald Trump indsat som amerikansk præsident. Trump har erklæret, at han ønsker en hurtig afslutning på krigen og ikke mindst de store amerikanske bidrag til Ukraine. Det er uvist hvordan, men det står klart, at det er uden hensyn til det officielle ukrainske krigsmål: at tvinge den russiske besættelseshær tilbage til Rusland. Også i Danmark begynder den politiske konsensus om krigen nu at slå sprækker. I et stort interview i Jyllands-Posten erklærede Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt som den første partileder, at Ukraine efter hans opfattelse må opgive at vinde krigen og de tabte landområder tilbage. [...] Messerschmidts melding er blevet mødt med bred fordømmelse og forargelse. Dansk Folkeparti er blevet beskyldt for at gå Putins ærinde, Messerschmidt sammenlignet med både Chamberlain og Scavenius. Men for Messerschmidt handler meldingen dog mindre om forholdene i Ukraine og mere om at gøre sig bemærket indenrigspolitisk. Vælgerne skal efter hans opfattelse kende Dansk Folkeparti som en ”tabubryder”, der har mod til at sige det, mange tænker, men ingen tør sige. Og hvis verden alligevel bevæger sig i den retning om ganske få uger, kan han lige så godt komme foran på bolden og være den første, der melder det, lyder analysen."
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Henrik Hoffmann-Hansen, avisens politiske redaktør, blandt andet: "Morten Messerschmidt bryder med den brede konsensus om dansk militær støtte til Ukraine. Det er dog mest signalpolitik, for i praksis står Dansk Folkeparti fortsat inde for aftalen om den milliardstore Ukraine-fond. [...] Partiformandens udtalelser får dog ikke umiddelbart nogen praktiske politiske konsekvenser. Kristeligt Dagblad har spurgt Messerschmidt, om det betyder, at Dansk Folkeparti træder ud af aftalen om Ukrainefonden, men han oplyser via sin presseafdeling, at det ikke er tilfældet. [...] At Dansk Folkeparti skifter linje, er dog ikke en kæmpe overraskelse. I Europa-Parlamentet sidder det i partigruppe med den ungarske præsident Viktor Orbáns Patrioter for Europa, hvor der er udbredt modstand mod europæisk støtte til Ukraine og sympati for Rusland."
I en kronik i Jyllands-Posten lørdag skriver Morten Messerschmidt, formand, Dansk Folkeparti, blandt andet: "Tiden er inde til seriøse fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine med USA, Kina og Europas mellemkomst. Samtidig er det nødvendigt, at Danmark nu insisterer på en ordentlig byrdefordeling af hjælpen til Ukraine. Vi kan ikke blive ved med at give langt mere end alle andre, når det danske forsvar samtidig har brug for vores fokus og ressourcer i den massive genopbygning, som er afgørende nødvendig. [...] Præsident Zelenskyj har selv i nylige interview erkendt, at det er urealistisk, at Ukraine militært ville kunne tilbageerobre hele det tabte landområde, og talt om muligheden for våbenhvile. Samtidig står Rusland tilbage som den strategiske taber. Ruslands angreb på Ukraine var ment som en magtdemonstration, men har i stedet afsløret omfattende svagheder i det russiske militær. Ruslands manglende evne til at besejre et langt mindre land, kombineret med en betydelig styrkelse af Nato, herunder medlemskab for Finland og Sverige, har gjort det klart, at Moskva ikke er i stand til at udfordre alliancen direkte. Nato er nu stærkere og mere samlet end på noget tidspunkt siden Den Kolde Krig, og oprustning i særligt Nord- og Østeuropa sender et klart signal til Kreml: Vestens militære overlegenhed er ubestridelig. På trods af det står Ukraine over for sine egne begrænsninger. Vestens militære og økonomiske støtte, som har været afgørende for Ukraines modstand, viser nu for alvor tegn på træthed. Spørgsmålet, vi nu derfor må stille, er, hvordan det fredsinitiativ, som Donald Trump har foreslået, kan blive fundamentet for fremtidig sikkerhed og fred i Europa og Ukraine."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7, 1, 35, søndag, s. 12, 16, 18; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4, 7; Berlingske, lørdag, s. 16; Politiken, lørdag, s. 6
Handel: Verdens største handelsblok er født
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om den nyligt indgåede handelsaftale mellem Mercosur-landene og EU.
Fredag skrev EU og de sydamerikanske Mercosur-lande under på en handelsaftale, som helt eller delvist fjerne toldsatser og tekniske handelsforhindringer landene imellem. Det skaber et fælles marked med tilsammen 720 millioner forbrugere. Aftalen har dog mødt voldsom modstand fra Frankrig, skriver Politiken lørdag. I Frankrig ser landmændene handelsaftalen som en åben sluse for ulig konkurrence fra billigere, sydamerikanske produkter. Dansk Industri (DI) mener, at aftalen vil give europæiske virksomheder store fordele. Alene toldbesparelsernes på EU´s eksport til Mercosur-landene vurderer DI til at være på 30 milliarder kroner. "Det er noget af en julegave, som von der Leyen har lagt under træet til dansk og europæisk erhvervsliv. Mercosur-landene har høje toldsatser og masser af tekniske handelsbarrierer. Når de bliver fjernet, får vi en hidtil uset adgang til et meget attraktivt marked bestående af 273 millioner indbyggere og et økonomisk område, som er det sjettestørste i verden. Så det er på alle måder en god nyhed," udtaler Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent, DI. Ursula von der Leyen kalder aftalen for "en historisk milepæl." I Mercosur-landene har kritiske røster påpeget, at lokale virksomheder vil tabe markedsandele på grund af konkurrence fra europæiske virksomheder. Miljøorganisationer frygter tillige, at handelsaftalen vil føre til en øget afskovning af Amazonas, som følge af øget europæisk efterspørgsel på sydamerikanske råvarer. Fredags-webudgaverne af B.T., Politiken og Jyllands-Posten citerer alle Ursula von der Leyen for at kalde handelsaftalen for en win-win-aftale for alle involverede parter. Altinget fredag skriver, at Ursula von der Leyen, i forbindelse med præsentationen af aftalen, pointerede, at aftalens ordlyd viser, at man har lyttet til de europæiske landmænds bekymringer. "Vores europæiske sundheds- og fødevarestandarder forbliver urørlige. Mercosur-eksportører skal nøje overholde disse standarder for at få adgang til EU-markedet," udtalte Ursula von der Leyen blandt andet. Den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogega er ikke enig. I en pressemeddelelse siger Copa-Cogega blandt andet, at EU-Kommissionen bruger "landbrugssektoren som en forhandlingsbrik for at gavne andre industrier."
I et debatindlæg på Altinget skriver Ursula von der Leyen, EU-Kommissionsformand, blandt andet: "Europa har altid været et handelskontinent, men nu står vi i en situation med stadig flere handelshindringer i verden. Vores virksomheder og landbrugere oplever i stigende grad restriktioner, urimelig konkurrence og geopolitisk usikkerhed - alt sammen noget, der truer deres konkurrenceevne. Det nye partnerskab mellem EU og Mercosur er en mulighed for at vende denne tendens. [...] For fem år siden nåede vi frem til en første principaftale mellem Den Europæiske Union og Mercosur-landene - Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay. Den skabte dog bekymringer på tværs af sektorer i Europas samfund og økonomi lige fra landbrugere til forbrugerorganisationer og ikke-statslige miljøorganisationer. Vi har lyttet opmærksomt til deres synspunkter, og i de fem år, hvor vi har forhandlet, har vi taget hånd om hver eneste af deres betænkeligheder. Den aftale, vi nu er nået frem til, yder den stærkeste beskyttelse nogensinde i en handelsaftale. Den beskytter vores vigtigste økonomiske sektorer, blandt andet landbrug og fødevarer. Den beskytter vores forbrugere ved at sikre håndhævelse af høje standarder. Og den sikrer, at beskyttelsen af vores planet og dens grønne lunger prioriteres højt. Det er ikke den samme aftale som for fem år siden - den er blevet ændret. Vi kan fra i fredags roligt sige, at det er en bedre aftale for Europas borgere. [...] Sidste år blev handelsrestriktionerne på verdensplan mere end tredoblet i værdi. Hvis vi skal klare disse udfordringer, bliver vi nødt til at knytte stærkere forbindelser med ligesindede partnere. [...] EU og Mercosur vil skabe et marked med 700 millioner mennesker. Det vil give umiddelbare fordele først og fremmest for de titusinder europæiske virksomheder - hvoraf halvdelen er små og mellemstore - der allerede handler med Latinamerika. Mercosurs told på europæiske produkter er høj: 35 procent på modevarer, 27 procent på vin og op til 55 procent på andre landbrugsfødevarer. Aftalen vil fjerne næsten al told på alle produkter, og dermed sparer EU's eksportører op mod fire milliarder euro om året. Dermed åbnes dette dynamiske marked for europæiske eksportører. Det er også den mest omfattende aftale, der nogensinde er blevet forhandlet for at beskytte europæiske føde- og drikkevarer. Mere 350 europæiske produkter vil være beskyttet af en geografisk betegnelse. Det betyder, at det bliver ulovligt at sælge efterligninger eller forfalskninger. F.eks. vil der ikke længere blive solgt "Danablu-lignende ost" i Mercosur-supermarkeder - kun den ægte vare fremstillet i Danmark. [...] Samtidig skal eksportører i Mercosur opfylde de samme strenge krav som europæiske producenter. For at sikre at det altid er tilfældet, er vi nået til enighed om strengere kontrol og et tættere samarbejde med de lokale myndigheder i Mercosur-landene. [...] Når aftalen er gennemført, vil EU-Kommissionen følge markedsudviklingen nøje, navnlig med hensyn til landbrugssektoren. Vi vil sikre, at partnerskabet med Mercosur bliver en fordel for de europæiske landbrugere - og for de europæiske forbrugere. I den usandsynlige situation, at landbrugssektoren i Europa skulle blive påvirket negativt som følge af gennemførelsen af den nye aftale, vil vi oprette en reserve til en værdi af mindst en milliard euro. Det er vores forsikringspolice for vores landbrugere og landdistrikter. [...] Det økonomiske argument for aftalen er helt klart. For Europa handler handelsaftaler dog ikke kun om økonomi. Den nye aftale er også en geopolitisk nødvendighed. Handelspartnerskaber er en måde at opbygge og styrke samfund med fælles værdier på. Dette gælder også vores partnerskaber med Mercosur. Begge parter har så meget til fælles - en fælles historie, en fælles kultur og fælles sprog. Vi mener begge, at klimaændringer er vor tids største udfordring. Aftalen afspejler derfor vores fælles engagement i Parisaftalen om klimaændringer og bekæmpelsen af skovrydning. Den Europæiske Union og Mercosur deler også opfattelsen af, at internationalt samarbejde er den virkelige drivkraft for fremskridt og velstand. Mens mange andre indflydelsesrige lande bevæger sig i den modsatte retning, står vi sammen på den globale scene for friere og mere fair handel."
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk Metal, blandt andet: "EU har landet en handelsaftale med flere sydamerikanske lande. Men den mødes med massiv, protektionistisk modstand fra europæiske bønder. De overser dog fuldstændigt fordelene ved en sådan aftale. [...] vad bønderne og de andre kritikere dog ikke har forstået er, at det i disse år er helt afgørende for Europa at finde nye, gode venner ude i verden. Kigger vi mod øst, er der krig i Ukraine, og kigger vi mod vest, er Donald Trump på vej ind i Det Hvide Hus. Læg dertil, at Kina lige nu suger arbejdspladser, teknologi og industri til sig og ekspanderer globalt for at sætte sig på strategiske samarbejdspartnere ude i verden. Med geopolitiske og sikkerhedspolitiske briller er det på høje tid, at Europa strækker hånden frem til nye, gode samarbejdspartnere - uanset om det er i Sydamerika, Sydøstasien eller Australien. Hvis vi fravælger samarbejde og samhandel med vores globale venner, så står andre desværre klar i kulissen. [...] En handelsaftale kan også være en vigtig brik i helt nødvendige grønne omstilling i Sydamerika. Den kan nemlig forpligte landene i Sydamerika på Parisaftalen og samtidig sende vindmøller og grøn energiteknologi billigere og nemmere til kontinentet. [...] Det er muligt, at nogle vrede franske landmænd får lidt mere konkurrence. Men en aftale vil binde Europa, Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay sammen i et handelsfællesskab med 750 millioner mennesker. Det er gode nyheder for industriens ansatte ude i Produktionsdanmark og -europa. Hvis vi lettere kan eksportere medicin og maskiner, så kan det blive en stor gevinst for både virksomheder og lønmodtagere på hele det europæiske kontinent. Heldigvis har den danske regering ikke vaklet, når det gælder behovet for samarbejde og samhandel. Den kommende måned bliver fuldstændig afgørende, og det store flertal af EU's lande vil have bolden i mål inden årets udgang. Det er derfor ubetinget gode nyheder, at Europas politikere i denne højspændte situation, ikke har ladet de franske bønder bremse det nødvendige fremskridt. Nu skal aftalen derfor sparkes helt i mål."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 16, fredag; Jyllands-Posten, fredag; B.T., fredag; Altinget, fredag, lørdag
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Udenrigspolitik: På 14 dage mistede Assad alt, hvad kan havde kæmpet for i 14 år
Flere af mandagens aviser skriver om situationen i Syrien, hvor oprørerne har indtaget hovedstaden Damaskus og væltet præsident Bashar al-Assad efter næsten 14 års borgerkrig. Berlingske skriver, at Assad-styrets fald markerer afslutningen på en epoke præget af brutal undertrykkelse, kemiske angreb og en humanitær katastrofe, som har sendt millioner på flugt. Mens oprørernes sejr fejres lokalt, vækker udviklingen bekymring i EU og USA på grund af de nye magthaveres baggrund. EU har tidligere spillet en rolle i bestræbelserne på at opnå stabilitet i Syrien gennem diplomati. Flere EU-lande, herunder Italien, har ledet initiativer for at genindlemme Assad-styret i det internationale samfund. Dette skete i håbet om, at regimet ville løsne båndene til Iran og fremme en sikker tilbagevenden for millioner af syriske flygtninge. Trods disse anstrengelser er der ikke opnået nogen varig løsning, og regimets kollaps skaber nu usikkerhed om regionens fremtid. I Bruxelles er der særlig bekymring over, at de nye magthavere i Syrien ledes af Abu Muhammed al-Jawlani og hans gruppe Hayat Tahrir al-Sham, som er klassificeret som en terrororganisation af både EU og USA. Gruppen forbindes med radikale islamistiske ideologier, og dens leder har tidligere været en del af Islamisk Stat og al-Qaeda. Præsident Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, udtrykte for nylig bekymring over gruppens mål og planer, hvilket også deles af EU.
Kristeligt Dagblad skriver, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har reageret på udviklingen i Syrien, hvor oprørsstyrker natten til søndag indtog hovedstaden Damaskus og væltede præsident Bashar al-Assad. Udenrigsministeren betegner situationen som en dynamisk udvikling og understreger, at den vil få stor betydning for tilstanden i hele Mellemøsten. ”Situationen i Syrien vil få stor betydning for hele tilstanden i Mellemøsten. Det er i øjeblikket en meget dynamisk udvikling på landjorden, og regeringen følger sagen tæt,” siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar. Han uddyber, at han ikke sørger over Assads fald, men peger på usikkerheden om, hvem der nu overtager magten. ”Jeg græder da kun tørre tårer over, at Assad er væk. Og så håber jeg da det bedste,” siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 News. Lars Løkke Rasmussen understreger behovet for en samlet europæisk indsats i Syrien og opfordrer til, at EU bidrager til kapacitetsopbygning og stabilisering. ”Det er afgørende, at Europa læner sig ind i det her og tilbyder at hjælpe med en kapacitetsopbygning,” siger han og tilføjer, at han vil drøfte situationen med EU's øvrige udenrigsministre i den nærmeste fremtid.
Gunnar Willum, Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, skriver i en analyse blandt andet: "Bashar al-Assad ville gerne være en moderne og folkenær hersker med en 'vildt demokratisk familie'. Men han endte som en af det moderne Mellemøstens mest blodtørstige diktatorer. [...] Tyrkiet, USA, de europæiske og arabiske lande sendte våben til oprørerne. Men Assad lod sig ikke kue. Han svarede igen med stadig større brutalitet. Med hjælp fra sin bror, svoger og fætter, der stod i spidsen for elitestyrker og efterretningstjenester, lod han fængslerne fylde med fanger og begravelsespladserne med døde. I sommeren 2013 trodsede han endda præsident Barack Obamas røde linje og tog sine kemiske våben i brug mod de oprørskontrollerede områder. [...] Da Islamisk Stat i 2013 og 2014 vendte tilbage til Syrien fra Irak, gav det også en livline for Assad. For Islamisk Stats ekstreme brutalitet, hvor middelalderlige torturmetoder blev forenet med moderne sociale medier, fik Vesten til at fokusere på Islamisk Stats grusomheder. Og se bort fra de langt mere omfattende overgreb som hans egne sikkerhedsstyrker begik, når de bombede, belejrede og udsultede de oprørskontrollerede områder med hjælp fra Iran og Rusland. Metoder, hvis brutalitet ikke lod farmands nedkæmpning af oprøret i Hama i 1982 noget tilbage. Fra sejr til nederlag på to uger Efter næsten 14 års krig syntes strategien at være gået op. Assad lignede krigens sejrherre. Landet lå ganske vist i ruiner. Det samme gjorde økonomien. [...] En række EU-lande med Italien i spidsen talte for at genoptage samarbejdet med styret. Trods anklagerne for krigsforbrydelser. Europæerne ville have ham til at tage flygtningene tilbage. De arabiske lande, USA og Israel ville have ham til at lægge afstand til præstestyret i Iran. Syrien og Assad-klanen syntes at være på vej ud af dets isolation som pariastat. Så kom der et oprør i vejen. Men denne gang kom ingen Assad til undsætning. Hverken Rusland, Iran eller hans egne sikkerhedsstyrker. Måske han troede, hans hær trods et årtis korruption og udsultning stadig var stærk og loyal. Måske han troede, at Iran og Rusland ville stå ved hans side. Uanset hvad viste det sig at være en sidste fatal illusion. Øjenlægen, der som barn drømte om at få de blinde til at se, var selv blevet blind på begge øjne."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 4-5, 8-9; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3
Arbejdsmarkedspolitik: Ministre varsler opgør med årtiers EU-politik
Berlingske skriver mandag, at der er et opgør om EU-politik på vej på det danske arbejdsmarked, hvor implementeringen af EU-lovgivning står centralt. Regeringen ønsker at sikre, at direktiver og forordninger fra EU bliver gjort mindre byrdefulde for danske virksomheder. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og økonomiminister Stephanie Lose (V) har annonceret en række tiltag for at lette de administrative byrder, som danske virksomheder oplever. Morten Bødskov understreger, at danske politikere hidtil har været for dårlige til at gribe ind over for komplekse EU-regler. ”Vi har været for dårlige til at gribe tidligt ind, og det gør vi nu. Vi vil sætte en kæp i hjulet for forslag, hvis regeringens vurdering er, at det er bureaukrati, som ikke gavner virksomhederne. Det er en ny tilgang,” siger Morten Bødskov. Stephanie Lose tilføjer, at det er afgørende at tage virksomhedernes udfordringer alvorligt. ”Virksomhederne siger alle, at de ikke kan bruge deres tid og midler på at investere og innovere, fordi det hele bliver brugt på at håndtere regler. Det skal vi tage dybt alvorligt,” siger hun. Et ministerudvalg skal nu hyppigt overvåge, hvordan EU-regler omsættes til dansk lovgivning, for at sikre, at virksomheder ikke pålægges unødvendige byrder. Regeringen vil også præsentere nye digitale løsninger for at reducere virksomhedernes administrative arbejde. Et nyt faktureringssystem, der søsættes ved årsskiftet, forventes at spare virksomheder ni milliarder kroner årligt. Morten Bødskov roser også EU-Kommissionens indsats på området. ”EU-Kommissionen har også sat meget klare mål for reduktionen af byrder, hvilket jeg gerne vil rose Ursula von der Leyen for. Vi mener bare, at det skal gå hurtigere,” siger han. Ifølge Dansk Industri koster overimplementeringen af EU-regler virksomhederne dyrt og hæmmer konkurrenceevnen. Direktør Lars Sandahl Sørensen kalder regeringens tiltag et positivt skridt. ”At overimplementere EU-regulering er nærmest dobbeltpisk til danske virksomheder og borgere. Derfor byder vi det nye ministerudvalg velkommen,” siger han. Regeringen fastholder, at både danske og europæiske regler skal forenkles for at skabe bedre vilkår for virksomheder og styrke Danmarks konkurrenceevne.
Gine Maltha Kampman, administrerende direktør for Tænketanken EQUALIS, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: "Kan du forstå, at man bliver en lille smule mistænkelig, når du siger, at det skulle være en hjælp for virksomheder at være pålagt krav?' Sådan spurgte Radio IIII-værten mig i forrige uge, da jeg var live igennem for at kommentere Tænketanken EQUALIS' budskab på forsiden af Business-tillægget samme morgen. Her undrer jeg mig, på baggrund af EQUALIS' nye rapport, over regeringens planer om at afskaffe den danske lovgivnings krav til afrapportering på måltal for lige kønsbalancer i bestyrelser og direktioner. Nærmere bestemt vil regeringen slække betragteligt på kravene til de godt 2.400 danske virksomheder, der i dag er omfattet af loven om måltal og politikker. [...] Jeg er selv stor tilhænger af at eliminere al overflødigt papirarbejde. Jeg har læst Draghi-rapportens dystre konklusioner om konkurrenceevnen i EU, og jeg er helt enig med regeringen i, at der bør være en række lavthængende frugter, der trænger til at blive plukket i dansk lov. Men min opbakning til at fjerne dokumentationskrav og afrapportering gælder kun, hvis de vitterlig er unødige og ligegyldige. Så derfor undrer jeg mig, når regeringen i skrivende stund er i gang med at afbureaukratisere på et område, hvor det giver rigtig god mening at afrapportere. [...] Så selvom politikerne kalder tilbagerulningen af den danske lovgivning for en 'fjerne-overlap-afbureaukratiseringsøvelse', kan vi i Tænketanken EQUALIS kun se det som én ting: En klokkeklar politisk prioritering af, hvad virksomhederne aktivt skal forholde sig til og fortælle omverdenen om. En prioritering, der alt andet lige vil gøre det sværere at skabe forandring på det brede arbejdsmarked til fordel for mere lige kønsbalancer i erhvervslivets top."
I Børsens leder kan man mandag blandt andet læse: "Det er ubetinget godt, at organisationer, politikere og stærke debattører i disse år presser på for at fremme større ligestilling. At give udviklingen et skub er absolut nødvendigt - som da Danmark efter flere års tøven fik implementeret EU-regler, der tilskynder til mere barselsorlov til faderen. For nylig måtte Dansk Industri beklagende konstatere, at trods egne kampagner har knap halvdelen af alle danske virksomheder fortsat udelukkende mænd i bestyrelserne. Om få dage vedtager Folketinget så en lov om større kønsbalance i landets største virksomheder, som ventes at berøre ca. 45 børsnoterede selskaber med mindst 250 ansatte. [...] Udvalgte selskaber i den del af erhvervslivet, der er nået allerlængst med at sikre større balance i bestyrelserne - det vil sige med langt over 30 pct. af det underrepræsenterede køn - har udsigt til nye sindrige rapporterings- og proceskrav. Krav, der virker velegnede til at skabe lede ved EU eller den vigtige ligestillingskamp, som bør være et fælles anliggende. De store selskaber, der ikke har nået den rette kønsbalance i bestyrelsen - mindst 40 pct. af det underrepræsenterede køn - skal justere rekrutteringsprocesser og kriterier til at være “ikkediskriminerende” og “neutralt formulerede”. [...] Loven kan måske give et boost til politikere, der elsker vendingen om, at Danmark skal “i front”. Og til mennesker, der tiltrækkes af ord, handleplaner, skemaer, kreative (undvigelses-) manøvrer - og rapporterne til EU-Kommissionen om de vedtagne foranstaltninger. Man forstår godt, at bl.a. DI, Dansk Erhverv og Finans Danmark i et indlæg for nylig her i avisen advarede om, at loven ikke vil gøre en forskel for kønsdiversiteten. Den nye kønsbalancelov er en udmøntning af et EU-direktiv, som Danmark i lighed med flere andre lande ikke behøver at implementere fuldt ud, fordi de største selskaber allerede er nået langt - og faktisk ventes at leve op til målene i 2026, hvis den nuværende udvikling fortsætter."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 1, 8-9, 12; Børsen, mandag, s. 28
Interne anliggender: Det rumænske drama og Europas skæbne
Lørdagens Information og Politiken skriver om de politiske omvæltninger i Rumænien efter de seneste ugers valg. Ditte Brasso Sørensen og Rasmus Egmont Foss, henholdsvis analysechef og analytiker i Tænketanken Europa, skriver i en analyse i Information blandt andet: "Med tre valg på tre uger er rumænsk politik i disse dage omgærdet af et drama, der fremstår usædvanligt i en rumænsk kontekst, men som indskriver sig præcist i en snart velkendt europæisk drejebog. Valgene til landets parlament og præsidentpost cementerer på samme tid tre definerende tendenser i europæisk politik: tilbagegang for socialdemokrater, fremkomsten af protestledere og øget politisering af domstole. [...] Valgets egentlige vindere findes på højrefløjen. Alliancen for Forenede Rumænere (AUR) gik fra ni til næsten 18 procent af stemmerne, og de to nystiftede nationalistiske partier POT og SOS, der udspringer direkte fra AUR, fik tilsammen næsten 14 procent. Den kristne tro, nationen, familien og frihed er de bærende søjler for AUR. Det er en mærkesag for partiet at genforene alle rumænere - herunder Moldova og den rumænske diaspora på tværs af Europa - til et samlet Rumænien. På europæisk plan sidder AUR sammen med Det Italienske Broderskab og Polens Lov og Retfærdigheds Parti i ECR-gruppen. [...] I en europæisk sammenhæng er socialdemokratiske regeringer ved at være en sjældenhed. De seneste år er socialdemokratiske regeringer faldet i Portugal, Sverige og Finland og rykket mod højre i Danmark. De, der er tilbage, står med et svækket folkeligt mandat, præcis som den rumænske. [...] Udover de nævnte lande er kun Malta og snart Litauen ledet af en socialdemokratisk regering. Det betyder dog ikke, at spørgsmål om ulighed og samhørighed er blevet mindre centrale. Måske snarere tværtimod. Ser man på dagsordenen i Kommissionen og adskillige medlemslande, står temaer som energipriser, inflation og kløften mellem by og land højere end længe. Bekæmpelse af økonomisk ulighed og socioøkonomiske skel er ellers klassiske mærkesager for socialdemokratier. Men i det nuværende europapolitiske klima er det en dagsorden anført med størst energi af protestpartierne på den yderste højrefløj. [...] I det politiske establishment fra Bukarest til Bruxelles blev forbløffelse hurtigt erstattet af bekymring. Georgescu har tidligere rost Putin til skyerne og sået tvivl om Rumæniens medlemskab af NATO og EU. Hans valgprogram kredser om at 'vende tilbage til den rumænske nations rødder' og generobre landets suverænitet. Udover at være Rumæniens statsoverhoved har præsidenten ret til at udpege premierministeren. Derfor kan valget teoretisk påvirke, om socialdemokraterne beholder magten. [...] Den rumænske præsident sidder også i Det Europæiske Råd, hvor EU's stats- og regeringschefer mødes - et organ, der har tilegnet sig mere magt i de seneste fem år. Vinder Georgescu, vil han lægge til den del af bordenden, hvor Ungarns Viktor Orban og slovakiske Robert Fico med jævne mellemrum gør det svært at træffe beslutninger i enstemmighed. Med Hollands regering under stærk indflydelse af Geert Wilders og Italiens anført af Giorgia Meloni vil det tippe balancen yderligere mod den nationalkonservative højrefløj i EU's mest magtfulde organ."
Politiken bringer lørdag en kommentar af avisens internationale kommentator Michael Jarlner. Her kan man blandt andet læse: "Det er, som om Europas historie lige nu skrives i realtid. For en måned siden talte vi om prorussiske forsøg på at kuppe præsidentvalget i EU-kandidatlandet Moldova. I denne uge har vi talt om stadig voldsommere sammenstød mellem Georgiens omstridte regering og proeuropæiske kræfter. Og fredag eksploderede det hele så nok en gang, da Rumæniens forfatningsdomstol i en historisk afgørelse annullerede første del af det præsidentvalg, der for to uger siden sendte chokbølger gennem EU og Nato. [...] Ruslands præsident, Vladimir Putin, må have frydet sig. Omvendt tog det sig ud i Nato og EU, hvor Rumænien har stået som et strategisk vigtigt kerneland i støtten til Ukraine. USA advarede endda om, at valget kunne få 'alvorlig negativ indflydelse på USA's sikkerhedssamarbejde med Rumænien'. [...] Ifølge finansavisen The Financial Times har Rumænien EU's største andel af borgere, der trues af fattigdom, den højeste inflation og det største budgetunderskud. Derfor er det måske nok bekvemt, men også risikabelt at tro, at det udelukkende er russisk indblanding, der er årsag til, at proeuropæiske kræfter kommer i modvind. I Rumænien, og måske også andre steder, handler det også om flere års opsparet politisk desperation over de etablerede politikere, mener Oana Popescu. [...] Det er netop, hvad Georgiens kontroversielle og prorussiske regeringsparti, Georgiens Drøm, påstod, at valget i oktober handlede om: krig eller fred? Partiet vandt så tvivlsom en valgsejr, at EU-Parlamentet 28. november krævede omvalg. Men forgæves. Få timer efter beskyldte den georgiske ministerpræsident, Irakli Kobakhidze, til gengæld EU for afpresning og udskød den planlagte tilnærmelse til EU med fire år til 2028. Siden har det bølget med stadig voldsommere demonstrationer i et Georgien, hvor meningsmålinger peger mod et stort proeuropæisk flertal. Men som en yderligere understregning af EU's aftagende kraft har Irakli Kobakhidze blot erklæret krig mod 'den liberale fascisme'."
Kilder: Information, lørdag, s. 6-9; Politiken, lørdag, s. 2
Andre EU-historier
Sikkerhedspolitik: "Al snak om pensionsordninger kan vi genoptage, når Putin er slået"
I lørdagens Jyllands-Posten præsenterer tidligere generalsekretær for Nato, Anders Fogh Rasmussen, en omfattende sikkerhedsplan for Ukraine, der har som mål at styrke Europas rolle i forsvaret mod Rusland og sikre Ukraines fremtidige medlemskab af både EU og Nato. Planen indebærer en markant omfordeling af byrderne mellem USA og Europa, hvor europæerne skal dække 70-80 procent af udgifterne til Ukraine-støtte, mens USA fortsat leverer nøgleaktiver som overvågning og satellitter. Han foreslår desuden, at Nato-landenes forsvarsudgifter hæves til 3 procent af bnp, hvilket vil koste europæerne omkring 100 milliarder dollars årligt. En del af midlerne skal øremærkes direkte til støtte til Ukraine. Han fremhæver, at denne strategi er mere omkostningseffektiv end alternativer, der indebærer udstationering af Nato-soldater i Ukraine eller en fastfrysning af konflikten uden klare sikkerhedsgarantier. En central del af planen er en hurtig invitation til Ukraine om medlemskab af Nato, hvilket ifølge ham vil give Ukraine de nødvendige sikkerhedsgarantier og samtidig fjerne Ruslands påskud for at fortsætte krigen. ”Ukraines internationalt anerkendte grænser skal respekteres,” understreger han og afviser enhver anerkendelse af russisk besættelse. Planen lægger også vægt på, at Europa skal støtte USA i dets strategiske indsats mod Kina for at fastholde den transatlantiske alliance. Ifølge ham er det nødvendigt at signalere en stærk og enhedspræget europæisk indsats, især med udsigten til Donald Trumps tilbagevenden som USA’s præsident. Han afviser ideen om en krigsskat til at finansiere oprustningen og opfordrer i stedet til økonomisk vækst gennem øget arbejdsindsats. Han advarer mod at prioritere velfærdsreformer, som for eksempel sænket pensionsalder, mens sikkerhedstruslen fra Rusland fortsat er overhængende. Planen har allerede mødt modstand både i Europa og USA, men han fastholder, at de foreslåede tiltag er nødvendige for at sikre fred og frihed i Europa.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10,12
Konkurrence: Novo-opkøb godkendt
Ifølge søndagens Politiken har EU-Kommissionen givet sin godkendelse til, at Novo Nordisk kan opkøbe den amerikanske lægemiddelproducent Catalent. Novo Nordisk oplyste fredag aften i en børsmeddelelse, at godkendelsen er en vigtig milepæl for aftalen. Ifølge mediet Finans vil opkøbet, hvis det gennemføres, blive det største i danmarkshistorien. Opkøbet skal styrke Novo Nordisks produktionskapacitet for at imødekomme den enorme efterspørgsel på selskabets diabetes- og vægttabsmedicin, Ozempic og Wegovy, som selskabet i øjeblikket har svært ved at levere i tilstrækkelige mængder.
Kilde: Politiken, søndag, s. 11
Udenrigspolitik: Brugte sex og højteknologi: Russisk spionring på spil i hele Europa
I Jyllands-Posten kan man søndag læse om en omfattende spionagesag i Europa, hvor en bulgarsk spionring tiltales for at have arbejdet til fordel for Rusland. Sagen, som behandles ved retten i London, inkluderer planer om at forstyrre Ukraines forsvar ved at svække det amerikanske Patriot-missilsystem og omfatter desuden trusler mod journalister og politiske manipulationer i Kasakhstan. Ifølge anklagerne havde spionringen forbindelser til Moskva og arbejdede med avanceret spionudstyr og sexfælder i flere europæiske lande. Et af spionringens mål var at sabotere Ukraines Patriotmissiler, som blev leveret af USA som en del af støtten mod den russiske invasion. Planen inkluderede aflytning af ukrainske soldater under træning på en amerikansk base i Tyskland. Operationen, der kunne have svækket Ukraines forsvar betydeligt, blev dog afbrudt af britisk politi. Spionringen havde også en plan om at sende falske oplysninger og iscenesatte demonstrationer mod Kasakhstan som led i et storpolitisk komplot for at øge Ruslands indflydelse i regionen. Blandt andet blev der sendt et manipuleret brev til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med krav om sanktioner mod Kasakhstan. Dette skulle få Kasakhstans regering til at søge hjælp fra Rusland, der selv stod bag manipulationerne.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 20-21
Udvidelse: Minister med besked til ukrainerne: Pas på, I ikke mister momentum
Jyllands-Posten skriver søndag om udfordringerne og ambitionerne for Ukraines optagelse i EU, som europaminister Marie Bjerre (V) fremhæver som en central prioritet for Danmark under det kommende EU-formandskab i 2025. Under et besøg i Kyiv påpeger Marie Bjerre, at Ukraine har vist stor vilje til at opfylde kravene for medlemskab, men advarer samtidig om, at ambitionerne kan overstige de praktiske muligheder. ”Jeg hører jo gentagne gange, at Ukraine ønsker, at samtlige forhandlingsclusters bliver åbnet i 2025. Det kunne være fantastisk, hvis det kunne lade sig gøre, men realistisk er det nok ikke muligt," siger hun og understreger behovet for reformer inden for områder som korruptionsbekæmpelse, retsvæsen og styrkelse af demokratiske institutioner. Krigen mod Rusland udgør en betydelig barriere for Ukraines medlemskab, men Marie Bjerre fremhæver, at optagelsesprocessen kan fortsætte parallelt med konflikten. ”Det tager lang tid at blive medlem af EU. Skulle vi vente med hele den proces, indtil krigen er slut, så ville vi have tabt noget meget, meget værdifuldt momentum,” siger hun. Europaministeren understreger, at Ukraines optagelse i EU er vigtig for Europas sikkerhed. Ifølge Marie Bjerre kan et EU-medlemskab forhindre Rusland i at udøve kontrol og destabilisering i regionen. ”Den bedste måde at holde Rusland på afstand, det er ved at få demokrati i landene, ved at få vækst i landene, og et EU-medlemskab. Det er den bedste måde, vi kan banke Rusland tilbage på,” forklarer hun. Danmarks kommende EU-formandskab vil fokusere på at støtte Ukraine i reformprocessen og håndtere bilaterale udfordringer mellem medlemslandene for at fremme en fælles europæisk indsats for udvidelse.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 10
Institutionelle anliggender: Unge får 15 millioner til Europa-rejser
Flere af weekendens aviser skriver, at regeringen har lanceret EuropaPuljen, en ny støtteordning på 15 millioner kroner, der skal fremme forståelse og samarbejde blandt unge i Europa. Puljen blev præsenteret af europaminister Marie Bjerre (V) ved Dansk Ungdoms Fællesråds møde på Fyn. Ordningen er rettet mod danske ungdomsorganisationer, som kan søge midler til rejser og oplysningsaktiviteter med europapolitiske temaer som fred og sikkerhed, klimaansvar eller job og uddannelse. Marie Bjerre understreger, at initiativet skal styrke det europæiske sammenhold og forberede unge til deres fremtidige rolle i demokratiet. ”Vi er nødt til at gøre det sammen, hvis vi skal løse de mange udfordringer, vi står overfor. Mange af de her unge mennesker kommer formentlig til at have en stor betydning for demokratiet fremadrettet,” siger hun. Puljen, der administreres i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd, vil blandt andet muliggøre rejser for op til 3000 unge i Europa. 75 procent af midlerne er øremærket til rejseaktiviteter, mens resten skal gå til oplysningsarbejde i Danmark. EuropaPuljen er en del af regeringens ungeindsats i forbindelse med Danmarks kommende EU-formandskab, som begynder den 1. juli 2025. Det er ottende gang, Danmark har EU-formandskabet, senest i 2012, og flere initiativer rettet mod unge vil blive lanceret i de kommende måneder.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 10; Politiken, søndag, s. 11
Udenrigspolitik: Meloni er favorit til at blive ”Trump-hvisker”
I søndagens Jyllands-Posten kan man læse, at flere europæiske stats- og regeringschefer kæmper om at blive den centrale brobygger mellem EU og Donald Trump, der om seks uger genindtræder som USA's præsident. Trump har tidligere omtalt EU som en fjende og har gentagne gange lagt pres på europæerne, herunder ved at true med at trække USA ud af Nato og kritisere EU’s handelspraksis. Spørgsmålet om, hvem der kan skabe en stabil dialog med Trump på vegne af EU, er derfor blevet afgørende. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forventes som repræsentant for unionen at skulle føre ordet over for Washington. Dette kan dog blive udfordret af Trumps præference for bilaterale aftaler med enkelte lande frem for at forhandle med EU som helhed. Samtidig har von der Leyen tidligere haft sammenstød med Trump, hvilket kan gøre hendes rolle vanskelig. Blandt mulige europæiske forbindelser til Trump nævnes den italienske premierminister, Giorgia Meloni, der via et tæt forhold til techmilliardæren Elon Musk har opnået en strategisk fordel. Musk forventes at få en central rolle i Trumps kommende administration, og Melonis pragmatiske tilgang til både EU og Nato har gjort hende til en stærk kandidat som bindeled til USA. Meloni har desuden givet fuld støtte til Ukraines kamp mod Rusland, hvilket placerer hende i en gunstig position i forhold til mange europæiske kolleger. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der er en af Trumps mest loyale støtter i Europa, står også frem som en kandidat, men manglen på tillid fra andre europæiske ledere gør hans position svag. Derimod kan tidligere Nato-generalsekretær og Hollands premierminister Mark Rutte spille en rolle, efter han tidligere har vist evne til at mægle med Trump under pres. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), nævnes også som en potentiel kandidat, især da hun tidligere har samarbejdet med Trump og var blandt de første EU-ledere til at tale med ham efter valgsejren. Men i det samlede billede vurderes Meloni i øjeblikket som den førende brobygger, givet hendes forbindelser til både Washington og Bruxelles.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22
Interne anliggender: Europaministeren får ny pressechef
Altinget skriver søndag, at Cecilie Rex Selmer er tiltrådt som ny pressechef for europaminister Marie Bjerre (V). Den nye pressechef har tidligere været presse- og kommunikationsrådgiver i Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, hvor hun også arbejdede sammen med Marie Bjerre. Cecilie Rex Selmer har desuden erfaring som pressechef i Digitaliseringsstyrelsen og har arbejdet som livereporter på TV 2 News. I et opslag på LinkedIn udtrykker Cecilie Rex Selmer glæde over sin nye rolle og fremhæver det kommende danske EU-formandskab som en central opgave. ”Danmark skal have EU-formandskabet næste år - en af de største udenrigspolitiske opgaver for Danmark i dette årti. Formandskabet er en unik mulighed for at være med til at skabe resultater, præge dagsordenen i EU og fortælle Europa mere om Danmark,” skriver hun. Cecilie Rex Selmer ser frem til samarbejdet med kollegerne i Udenrigsministeriet og betegner opgaven som en betydningsfuld mulighed for at bidrage til Danmarks arbejde i EU.
Kilde: Altinget, søndag
Institutionelle anliggender: Tidligere EU-chef maner til ro om Trumps tariffer
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Jean-Claude Juncker i anledning af hans 70-års fødselsdag. Jean-Claude Juncker, tidligere formand for EU-Kommissionen og premierminister i Luxembourg, er kendt som en af de mest markante skikkelser i nyere europæisk politik. Med sin flamboyante stil og stærke engagement i det europæiske projekt har Juncker både begejstret og delt vandene i EU-debatten. Fra 2014 til 2019 stod han i spidsen for EU-Kommissionen og var central i håndteringen af nogle af de største udfordringer for EU, herunder finanskrisen, brexit og handelskonflikter med USA. Juncker har aldrig lagt skjul på sin vision om et stærkere og mere integreret EU. Hans passion for et fredeligt og forenet Europa stammer fra hans baggrund i Luxembourg, et land klemt mellem Tyskland og Frankrig, og han har ofte ageret mægler mellem disse to nationer. Efter sin tid i Bruxelles er Juncker vendt hjem til Luxembourg, men han fortsætter sin kamp for EU og har senest kritiseret genindførelsen af grænsekontrol i flere EU-lande. ”Schengen-områdets indre grænser bør holdes åbne,” lød det fra Juncker i november. Børsen bringer mandag et portræt, der fremhæver Junckers rolle som EU's ansigt udadtil under Donald Trumps første præsidentperiode. I de fire år, hvor handelskonflikterne med USA eskalerede, var det Juncker, der førte an i forhandlingerne på EU's vegne. Med et tumultarisk forhold til Trump formåede han at afværge en regulær handelskrig, blandt andet ved at optræde både med høflighed og bestemthed. ”Vi er ikke mus foran Trump-katten,” har Juncker sagt som en opfordring til EU om at stå samlet over for USA. Juncker er dog også en kontroversiel figur. Han har været kritiseret for sin rolle i LuxLeaks-skandalen, der afslørede fordelagtige skatteaftaler for multinationale selskaber under hans tid som premierminister i Luxembourg. Hans balanceproblemer og bramfrie kommentarer har yderligere bidraget til et polariseret billede af hans politiske karriere. På trods af både beundring og kritik er der bred enighed om, at Jean-Claude Juncker vil blive husket som en dedikeret forkæmper for EU-projektet, der har præget europæisk politik i mere end fire årtier.
Kilder: Børsen, mandag, s. 16; Jyllands-Posten, søndag, s. 46; Berlingske, søndag, s. 29
Retlige anliggender: Danmark åbner for flere retssager mod krigsforbrydere
Jyllands-Posten skriver mandag om et nyt lovforslag i Danmark, der skal gøre krigsforbrydelser strafbare under dansk ret, og hvordan det placerer Danmark i forhold til resten af EU. Lovforslaget, der forventes vedtaget inden jul, indebærer, at krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden kan straffes med op til livstid, også med tilbagevirkende kraft. Danmark har hidtil været blandt de få EU-lande, sammen med Italien, der ikke har haft en sådan lovgivning. Eurojust har rapporteret en stigende tendens til retssager om krigsforbrydelser i EU's medlemslande. Fra omkring 5.000 sager i 2016 er tallet steget til over 6.000 i 2021, med sager fra konflikter som Syrien, Afghanistan, Ukraine og flere afrikanske lande. Eurojust forudser, at denne udvikling vil fortsætte, især i kølvandet på krigen i Ukraine. Lovforslaget lægger op til, at Danmark i højere grad skal kunne deltage i efterforskning og retsforfølgning af internationale forbrydelser. Dette inkluderer samarbejde med Den Internationale Straffedomstol i Haag, som Danmark støtter fuldt ud. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har understreget Danmarks engagement i at overholde folkeretten. ”Hvis der er mistanke om internationale forbrydelser, skal det efterforskes og i givet fald retsforfølges,” siger han. Lovgivningen ses som en styrkelse af Danmarks rolle i EU's samlede indsats for at håndtere krigsforbrydelser og fremme retsforfølgning af alvorlige forbrydelser begået i krigszoner.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13
Klima: Hvis alle brændte biomasse som os, ville verdens skove være fældet om 50 år
I Jyllands-Postens leder kan man mandag blandt andet læse: "I kraftværker bygget til kul brænder vi det af. Finsk fyr. Brede bøge. Mere år for år hvert eneste år siden 1995. Træ sejlet med skib fra Baltikum og Nordnorge og Amerika til værker som Studstrup eller Viking Energy, hvor ovne omsætter træet til en energi, som bogføres som CO2-fri, selvom den udleder masser af CO2. For det besluttede verdens ledere for længe siden, fordi der gerne skulle være tale om ubrugeligt træ. Om kroner, kviste og savsmuld fra savværker. Men reelt afsløres træet igen og igen som fældet til formålet. [...] Også træ fra Amazonas brænder Danmark af for klimaets skyld, afslørede TV 2 i 2020: En eukalyptusplantage så stor som Lolland leverede træ til Amagerværket på den anden side af kloden. Forskere har sagt det i Europa-Parlamentet og gentog det i Bidens USA i 2021. Er man stadig i tvivl, så ønsker man at være i tvivl. Biomasse er ikke grønt. Biomasse er meget ofte greenwashing. Hvis alle brændte biomasse som Danmark, ville al skov i hele verden være fældet om 50 år. 50 år! [...] Hurra for et foregangsland og hallo: 20 gange værre end gennemsnittet er vi. 6 mia. kr. støttede vi direkte og indirekte afbrændingen af biomasse med sidste år. Vi er et lille land med en meget store ovn. Og en alt for stor selvforståelse. Det må stoppe nu."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 24
Klima: Gemmer en obskur rentesats på nøglen til den grønne omstilling?
Information skriver mandag om sammenhængen mellem finansielle anliggender og klimaet, med fokus på hvordan EU's økonomiske politik påvirker klimaindsatsen. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur har vejr- og klimarelaterede katastrofer fra 1980 til 2023 medført økonomiske tab på 5,5 billioner kroner på tværs af EU. De stigende omkostninger skaber pres for, at EU-landene i højere grad prioriterer investeringer i klimatiltag. Diskonteringsrenten, der bestemmer værdien af fremtidige klimagevinster i nutidige økonomiske analyser, spiller en central rolle i denne debat. Mange EU-lande, herunder Tyskland og Holland, har valgt at sænke diskonteringsrenten for at fremme langsigtede investeringer i klimaomstilling. Lavere rentesatser gør det mere attraktivt at investere i grønne projekter, der kan reducere fremtidige økonomiske skader. Samtidig viser data fra Den Internationale Valutafond, at verdens regeringer i 2022 brugte syv billioner dollar på subsidier til fossile brændsler, mens kun 24 procent af de globale CO2-udledninger er dækket af afgifter eller kvoter. Denne skævhed fremhæves som en udfordring i EU, hvor grøn omstilling kræver både større koordination mellem medlemslandene og en øget prissætning af CO2-udledning. Eksperter understreger, at en højere CO2-pris, som EU allerede arbejder på gennem kvotesystemet, er afgørende for at fremme bæredygtige investeringer. Samtidig er der behov for, at EU fortsætter med at reducere den administrative byrde forbundet med grønne investeringer, så private aktører kan bidrage mere effektivt til finansieringen af klimaindsatsen.
Charlotte Skovgaard, administrerende direktør i Merkur Andelskasse, skriver i en kommentar i Information mandag blandt andet: "'Vi bør tage alle forhåndenværende redskaber i brug for at fremme finansiering af grøn omstilling, herunder at give finanssektoren stærke incitamenter til at ophøre med at finansiere ny fossil udvinding'. Sådan skrev Jakob Vestergaard, lektor og studieleder for samfundsøkonomi ved Roskilde Universitet, klogt den 24. november i Information. Jeg er helt enig med Vestergaard i, at finanssektoren har en vigtig rolle at spille i den grønne omstilling. Men hvor Vestergaard peger på Nationalbanken og pengepolitikken som et væsentligt instrument til at accelerere den grønne omstilling, mener jeg, at der er en mere direkte vej end pengepolitikken - nemlig pengeinstitutterne. Bankerne, sparekasserne, andelskasserne. [...] På investeringssiden er der de seneste år kommet stor, politisk bevågenhed fra EU med en lang række retningslinjer for bæredygtighed. Siden 2021 har alle investeringsprodukter og fonde f.eks. skullet kategoriseres som enten artikel 6, 8 (lysegrøn) eller 9 (mørkegrøn). Det var som udgangspunkt rigtig positivt, for selv om ordningen ikke er perfekt, har investorer endelig et redskab til at gennemskue, hvordan blandt andet investeringsforeninger integrerer bæredygtighed, når et produkt bliver markedsført som 'grønt'. [...] Ønsker politikerne, at rabatten skal finansieres - det gør de jo ofte - så kan ordningen suppleres med et kapitaltillæg ved udlån til ikke-grønne virksomheder. Politikerne har altså reelt mulighed for at påvirke den finansielle sektor direkte gennem regulering og incitamenter. Ved at justere kapitalreglerne kan de fremme både bæredygtig finansiering og investering og bidrage aktivt til at sikre, at finanssektoren spiller en aktiv rolle i at bekæmpe klimaforandringerne."
Kilder: Information, mandag, s. 17, 12-13
Migration: Når tavshed drukner flygtningebådene
Information mandag bringer et læserbrev af Stine Kristensen, kandidatstuderende i sikkerheds- og risikoledelse. Hun skriver blandt andet: "Endnu en dag. Endnu et opslag om pushbacks i det Ægæiske Hav dukker op i mit newsfeed. Tre både er blevet stoppet af den græske kystvagt. [...] Alt imens vi har travlt med at diskutere og pege fingre ad andres adfærd i verden, fylder vores egen hensynsløse handlinger på EU's territorium ingenting hos politikerne, i medierne eller i den offentlige debat. Det er på trods af, at blandt andet Læger uden Grænser og Border Violence Monitoring Network rapporterer om vold og pushbacks ved EU's grænser. Heraf fremgår det, at mennesker bliver sparket, slået og får stjålet eller ødelagt de få ejendele, de har tilbage. Det er fuldstændigt absurd, og Danmark er medskyldig. Især eftersom EU's grænse og kystvagtagentur, Frontex, både er vidner til disse handlinger uden at gribe ind og i de værste tilfælde medvirker til ulovlige pushbacks. [...] Lige nu, mens du læser avisen, finder volden sted dér, hvor vi tager på ferie. Jeg har selv arbejdet som frivillig i en flygtningelejr ved EU's grænse. Hvor det er en offentlig hemmelighed, at pushbacks og vold foregår. Så kære politikere, I har ansvaret for at pushe forward for menneskerettighederne i stedet for at pushe back. Og kære danske medier: Skriv om de historier, som lige nu drukner i Middelhavet."
Kilde: Information, mandag, s. 18
Institutionelle anliggender: Kriserne i Tyskland og Frankrig er gift for Europa
De to, for EU utroligt vigtige lande, Tyskland og Frankrig, er udfordrede på den hjemlige politiske scene. Begge landes økonomier er voldsomt udfordrede. Frankrigs regering er væltet og i Tyskland er der udskrevet lynvalg. At de to lande er pressede, er dårligt nyt for Europa, mener Yann Wernert, ekspert i fransk-tyske forhold ved tænketanken Jacques Delors Centre i Berlin. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Vi står nu med to regeringer, som ikke er i stand til at tage nogen store beslutninger. To regeringer, hvor man ikke ved, hvem man skal tale med i de kommende dage og næste måneder. Det er et problem, særligt når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål," forklarer Yann Wernert. Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker hos Tænketanken Europa er også bekymret over udviklingen i Tyskland og Frankrig. "Begge lande er meget vigtige økonomier i Europa, så hvis det går dårligt i de økonomier, går det dårligt for europæisk økonomi," forklarer hun. Desuden er Tyskland og Frankrig drivkraften bag nye europæiske initiativer og beslutninger, så EU er nærmest handlingslammet, så længe de to lande er nær politisk kaos, forklarer Ditte Brasso Sørensen. "Både Tyskland og Frankrig vil i et langt stykke tid være indad skuende. Vi kommer ikke til at se nogen store europapolitiske visioner fra dem i den nærmeste fremtid," vurderer hun. Og det er blandt andet kritisk fordi, man kigger ind i at skulle forhandle EU´s budget på plads. "EU-budgettet er ikke bare en teknikalitet. Det handler om, hvor mange penge EU skal have, hvad de skal bruges på, og om man skal begynde at optage gæld. Tanken om fælles europæisk gældsoptagelse har ingen gang på jord, uden at Tyskland og Frankrig stemmer for og har fuldt fokus på de diskussioner," forklarer Ditte Brasso Sørensen.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16, 18
Institutionelle anliggender: Danmark kommer på overarbejde i EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: "Som verden ligger lige nu, har Danmark ikke vildt gode muligheder for at forberede sig på sit formandskab i EU. Faktisk står nærmest alle væsentlige områder totalt uafklarede. [...] Men det ændrer ikke på, at formandskabet bliver afgørende og ekstremt arbejdskrævende. Det hænger sammen med det dobbelte drama, der i øjeblikket udspiller sig for vores øjne. Det vigtigste er naturligvis det ukrainske. Russerne vinder frem, energiinfrastrukturen smadres, og nordkoreanske tropper kæmper mod ukrainske soldater. Imens foregår en gættekonkurrence af dimensioner. For hvad er det egentlig, Donald Trump vil gøre, når han den 20. januar rykker ind i Det Ovale Værelse - og ved han det overhovedet selv? [...] Det andet drama knytter sig til den indenrigspolitiske situation i to af EU's vigtigste lande Tyskland og Frankrig. Præcis på det tidspunkt, hvor Europa i den grad har brug for ledelse, er begge lande ramt af voldsom turbulens. Først gik Olaf Scholz' regering i opløsning, og tyskerne skal derfor pludselig til nyvalg i utide. [...] Alt dette betyder, at det danske EU-formandskab vil have exceptionelt dårlige muligheder for at forberede arbejdet. Lige så klart er det imidlertid, at der påhviler Danmark, sammen med kommissionen og den nye faste formand for Det Europæiske Råd, Antonio Costa, et stort ansvar. Der er ganske enkelt grænser for, hvor langt tid EU kan være ”missing in action” i en så alvorlig tid for Europa! To emner vil uden tvivl lande på det danske formandskabsbord. Det ene er en genganger fra 2002, nemlig EU's udvidelse. På sin første arbejdsdag i Kyiv lod Antonio Costa forstå, at EU i starten af det nye år skal være klar til at åbne de egentlige optagelsesforhandlinger med Ukraine. Hvis der på dette tidspunkt er indgået en form for aftale mellem Ukraine og Rusland, kan det også meget vel tænkes, at Danmark vil skulle bidrage til en endnu vanskeligere diskussion. For kan EU virkelig holde til at fortsætte den relativt langsommelige udvidelsesproces, hvis ukrainerne må acceptere, at de ikke kommer ind i Nato foreløbigt? Det andet emne er EU's langtidsbudget. Efter planen skal kommissionen lige inden det danske formandskab give sit bud på, hvordan EU kan finde midler til at finansiere blandt andet den grønne omstilling og en udbygning af Europas forsvarsindustri. Mon ikke det var én af grundene til, at Mette Frederiksen i den forgangne uge meldte ud, at Danmark kan acceptere, at EU på ny optager fælles gæld?"
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 31
Udenrigspolitik: Ingen tvinger os til at invitere Ægyptens præsident til royalt taffel
Jyllands-Posten lørdag bringer i deres debatsektion et citat fra Politikens lederskribent, Marcus Rubin. "At både Danmark og EU samarbejder med præsident Sisis dystre og brutale regime, er desværre en nødvendighed. Men at invitere ham til taffel på slottet med kongefamilien er der vitterligt ingen, som tvinger os til," citerer Jyllands-Posten Marcos Rubin.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 30
Handel: Trump ankommer til et EU, der er sat midlertidigt i stå
I en analyse i Politiken lørdag skriver Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Da Donald Trump første gang kom til Frankrig som nyvalgt amerikansk præsident i 2017, blev han oprigtigt duperet. [...] Denne gang kan selvsamme Macron imponere Trumpparret med en genopbygget og funklende Notre-Dame, som ganske vist ikke kender mage i USA. Men derudover ligger det meste i ruiner for den franske præsident. [...] Siden onsdag aften har han ikke haft en regering og har ej heller udsigt til at bygge noget nyt op, der minder om et beslutningsdygtigt flertal i Frankrig. Og fredag eftermiddag stod det mere end lysende klart, at han heller ikke længere har magten til at diktere tingenes gang i EU. Her landede EU en længe ventet handelsaftale med sydamerikanske lande, Mercosur, som Frankrig har kæmpet indædt imod, af frygt for at den vil skade franske landmænd. [...] Foran Notre-Dame vil Trump desuden finde den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, og ikke kansler Olaf Scholz, som han sikkert gerne ville diskutere handelsunderskud og biltold med. Men den tyske kansler er selv lagt ned af et regeringssammenbrud, og ikke meget tyder på, at socialdemokraten vil genvinde magten ved lynvalget, som forventes 23. februar. [...] Selv om både Macron og Scholz lader, som om de sagtens kan drive deres nationer videre, har det fælles fransk-tyske sammenbrud midlertidigt sat EU i stå. Ingen store beslutninger kan træffes uden om EU's to største medlemmer. Fællesnævneren for de to kriser er et kæmpe hul i budgettet, og der kan ikke kan skabes politisk enighed om, hvordan det skal finansieres. For EU er det en lysende advarselslampe om, hvor svært det bliver, når man for alvor skal finde de store checkhæfter frem i Europa allerede fra næste år for at finansiere krig, konkurrenceevne og digitalisering. [...] Oprindelig var planen, at Trump også ville få mulighed for at kindkysse med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i Notre-Dame. Det forlød nemlig frem til fredag, at hun ville lægge vejen forbi Paris på vej hjem fra Sydamerika. Men fredag eftermiddag bekræftede EU-Kommissionens talsmand pludselig en melding fra Élyséepalæet om, at von der Leyen ikke ville være til stede ved ceremonien. [...] Uanset årsag, ville det fra EU's side nok have været mest relevant for Trump at møde von der Leyen. Som hele EU's 'handelsdame' (EU har kompetencen på handelsområdet for alle medlemslande) vil Trump få en hel del at gøre med hende fremover. Både fordi han har lovet at drysse told og afgifter ud over al import, og fordi han har lovet et opgør med handelsunderskuddet til Europa."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 1, 16
Klima: Brintindustri: Undgå at løse havvindfiasko med statsstøtte
I Danmarks planer for den grønne omstilling er grøn brint udset til at spille en afgørende rolle. Men ifølge EU-regler kan den brint som produceres af statsstøttet havvind ikke klassificeres som grøn. Og i går offentliggjorde Energistyrelsen, at der har været nul bud i første runde af et udbudsprojekt om at opførelsen af et rekordstort antal havvindparker i Danmark. Vilkårene i udbudspakken er angiveligt ikke attraktive nok for byderne. Brintbranchen mener, at politikerne bør gøre mere for at garantere, at infrastrukturen til at producere og udvikle grøn brint i Danmark kommer hurtigere på plads. Men brintbranchen afviser, at der er behov for at ændre EU-reglerne for grøn brint. I stedet er det brintinfrastrukturen, der skal ses på hurtigst muligt. "Problemet er ikke, at der ikke er statsstøtte. Problemet er, at der ikke er et brintrør. Det er lige meget, hvor meget statsstøtte man giver til energisektoren, for elnettet er ikke gearet til al den strøm, så derfor er der brug for et brintrør, hvis energien skal have et sted at lande," forklarer Rasmus Bach Nielsen, talsperson for - og bestyrelsesmedlem i Morgen Energy. "Når vi i Danmark har en bomstærk økonomi og kan bruge 32 mia. kr. på at købe en lufthavn tilbage, så burde der også være råd til at investere i næste fase af den grønne omstilling, hvor der ikke kun produceres grøn strøm til danske forbrugere, men også til industri, brændstof og eksport. Lad være med at se det som et specifikt udbud, men se det i en sammenhæng," kommenterer Jacob Krogsgaard, adm. direktør, Everfuel. Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) kalder resultatet af havvindudbuddet "skuffende, alvorligt og ærgerligt." Han vil derfor nu se på, hvordan udbudsbetingelserne kan gøres gunstigere for havvindudviklerne.
I en analyse i Politiken skriver Magnus Bredsdorff, klimaredaktør, blandt andet: "Man kunne næsten høre underkæberne ramme skrivebordene i Klima- og Energiministeriet torsdag. Da stod det klart, at ingen har lyst til at bygge tre nye havvindmølleparker i Nordsøen. Det var en hidtil uhørt fiasko i havvindens hjemland, men den manglende interesse for at sætte vindmøller op på havet er blot et af de områder, hvor virkeligheden halter efter de mål, som regeringen har sat. […] Staten havde forventet, at energiselskaberne ville betale milliarder for at få lov til at stille vindmøller op i vores del af Nordsøen. I stedet endte det med, at slet ingen vil bygge møllerne. For tre år siden var energiselskaberne ellers så vilde efter at få lov til at bygge det, der bliver Danmarks foreløbig største havmøllepark, Thor, at der måtte trækkes lod om, hvem der skulle have lov til at betale næsten tre milliarder kroner til staten."
Kilder: Børsen, lørdag, s. 5; Politiken, lørdag, s. 1-6, Altinget, fredag
Retlige anliggender: Kort efter hans farvel bankede politiet på
Didier Reynders, der netop er holdt som EU-justitskommissær, undersøges nu for hvidvask. Det skriver Politiken lørdag. Reynders er mistænkt for at have hvidvasket i årevis igennem det nationale belgiske lotteri. Ifølge medierne Follow The Money og Le Soir er Reynders mistænkt for igennem flere år at have købt lottokuponer for store beløb. Gevinsterne har han efterfølgende indsat på private konti. At bruge lotterispil til hvidvask er en hyppigt brugt metode, forklarer Michel Maus, belgisk skatteretsprofessor: "At sige, at du har vundet pengene gennem gambling, er en måde at give pengene en lovlig oprindelse på. Det er ikke en ualmindelig praksis i forhold til hvidvask - ikke for politikere selvfølgelig, men for f.eks. narkohandlere," forklarer Michel Maus. Didier Reynders har tidligere også været anklaget for korruption og hvidvask. Det skete i 2019, umiddelbart før han blev EU-kommissær. Sagen faldt dengang på grund af manglende beviser.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 15
Konkurrence: Vestager blandt de 25 mest indflydelsesrige kvinder
Financial times har afgående EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager, på deres liste over verdens 25 mest indflydelsesrige kvinder. Det skriver lørdagsudgaverne af Berlingske, Politiken og Altinget. "Hun fortjener en enorm anerkendelse for at forme en årti-lang samtale om fair konkurrence på digitale markeder, en samtale, der har spillet en rolle i at ændre den globale økonomi," skriver Lina Khan, formand for det amerikanske handelstilsyn (FTC) om Vestager.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 20; Politiken, lørdag, s. 15; Altinget, lørdag
Finansielle anliggender: De amerikanske aktier er stukket af, og det kommer danskerne til gode
To økonomiske strateger peger på flere grunde til, at amerikanske aktier giver de europæiske baghjul. Det skriver Berlingske lørdag. Det er blandt andet den udfordrede tyske og franske økonomi, som er med til at stille europæiske aktier dårligere, vurderer Chefstrateg hos PFA, Tine Choi Danielsen, som også giver krigen i Ukraine og energikrisen i forbindelse hermed medansvar for modvinden for de europæiske aktier. Samtidig giver den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trumps trusler om en handelskrig nervøse trækninger hos europæiske virksomheder. Men, der kan være lys forude, fortæller Tine Choi Danielsen. EU-Kommissionen har nemlig varslet tiltag som til skabe incitament for øgede investeringer i Europa. Det sker blandt andet med ordninger lig den amerikanske Inflation Reduction Act (IRA). "Vi har indtil videre ikke rigtig haft nogen pendant i Europa, og det gør bare vilkårene sværere end i USA og Kina. Det har været med til at gøre, at de to lande har nogle forspring på visse sektorer, hvor Europa er hægtet helt af," forklarer Tine Choi Danielsen.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12-13
Handel: Trumps handelslogik er klar: Den stærkeste har ret
I en analyse i Berlingske lørdag skriver avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: "Der er fortsat over fem uger til Donald Trump bliver indsat som USA’s næste præsident. Men de bombastiske udmeldinger flyver allerede fra residensen i Mar-a-Lago. [...] Det er ikke mindst på handelsområdet, at det er føget med trusler. Mest opsigtsvækkende var Trumps udmelding om straftold på 25 procent på alle varer fra de nære handelspartnere i Mexico og Canada og yderligere ti procent på varer fra Kina. Formålet er at standse indstrømningen af illegale indvandrere og det smertestillende lægemiddel fentanyl, der er hovedansvarlig for den misbrugskrise, der er skyllet ind over USA det seneste årti. Formålet med udmeldingen er sådan set ikke, at straftolden skal blive til noget. Men at vise handlekraft og vise vælgerne, at Trumps brutale forhandlingsstil giver pote. [...] Men det er ikke kun de to nære partnere, der har fået en tur. Trump har truet de store BRICS-lande, verdens førende vækstøkonomier, anført af Kina, med 100 procent straftold, hvis de tager formelle skridt mod at reducere anvendelsen af dollaren. Dollaren er Trumps akilleshæl i løftet om at føre handelskrig med alt og alle. Både EU og de store vækstøkonomier har i det tilfælde en fælles interesse i at reducere anvendelsen af dollaren i bilaterale transaktioner og ved køb af råvarer. Det vil undergrave USA’s særlige position i det globale finansielle system og dermed også ramme de amerikanske finansielle markeder og banker hårdt. For slet ikke at tale om statens gigantiske finansieringsbehov, der så skal dækkes af større opsparing i USA. [...] Det kan blive rigtig grimt. For Trump. Det er ret åbenlyst, at trusler om straftold igen vil spille en afgørende rolle i Trumps forsøg på at banke alt og alle på plads for at opnå specifikke indrømmelser. Men det skal ikke forveksles med hans valgløfter om at indføre generelt forhøjede toldsatser på al import. Det er denne del, der især er en trussel for danske virksomheder. Både Danmark og EU har et stort overskud på handlen med USA. [...] Vi ved ikke, hvor langt Trump vil gå i at skabe handelskonflikter. EU dukker ofte op blandt konservative kommentatorer som en af dem, der “snyder” ved at have et overskud på handlen med USA. EU’s overskud på varehandlen er tre gange så stort som USAs overskud på tjenester. Når det gælder handel, så er EU en samlet blok - Trump har tidligere forsøgt at lave handelsaftaler med enkeltlande, men sådan fungerer EU ikke. Måske vil Trump prioritere at få EU med på en hårdere kurs over for Kina mod ikke at ramme europæisk eksport. Men meget mere handelskonfrontation venter forude. Så meget er sikkert."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 18-19
Sikkerhedspolitik: Tænketanken Europa: EU's næste lån bliver til forsvar
EU har brug for flere midler, og blandt andet statsminister Mette Frederiksen (S) har åbnet op for, at sådanne midler kan rejses via fælles optagelse af lån i EU. Og pilen peger på, at noget af det første, som fælles EU-lån kommer til at finansiere, er forsvarsudgifter. Det skriver Altinget fredag. "Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er fremsat forslag om et lån, og der derfor heller ikke klarhed over, hvad et eventuelt lån ville skulle bruges på, men meget peger på, at det vil være dedikeret til forsvar," vurderer Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker ved Tænketanken Europa. EU-Kommissionen har tidligere anslået, at der er behov for at rejse yderligere 500 milliarder euro til forsvarsområdet over de næste ti år. Og denne udgift har fået flere lande til åbent at overveje fælles EU-optagelse af lån. Men EU´s forsvarsindustri er centreret omkring de større EU-medlemslande. Derfor udfordres EU-Kommissionen af at skulle gå en svær balancegang, hvor produktionslandene nyder godt af ordretilgange, uden at det vækker kritik fra EU-lande uden egen, egentlig forsvarsindustri.
Kilde: Altinget, fredag
Klima: EU-chef lancerer grøn trepart for bilindustrien: "Sammen skal vi sikre, at fremtiden for biler fortsat formes i Europa"
Samtidig med, at EU øger klimakravene til europæiske bilproducenter, opfordrer EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen til dialog. Det skriver Altinget fredag. "Vi vil samle alle interessenter omkring bordet - for at lytte til hinanden og sammen designe løsninger, mens denne industri gennemgår en dyb og forandrende omstilling," sagde Ursula von der Leyen i en tale i Europa-Parlamentet i forbindelse med godkendelsen af den nye EU-Kommission. "Europas bilindustri er en kilde til stolthed for vores kontinent. Millioner af job afhænger af den. Og sammen skal vi sikre, at fremtiden for biler fortsat formes i Europa," udtale von der Leyen videre. Selvom EU allerede har vedtaget et forbud mod salg af nye fossile biler fra 2035, er der stadig stor modstand mod forbuddet. Det samme gælder for de krav fra EU, om at den gennemsnitlige CO2-udledning fra nye personbiler fra næste år skal være 15 procent lavere end i 2021. En gruppe på syv land, anført af Italien, har forslået at udskyde CO2-kravene for bilindustrien. De advarer om, at de høje krav vil skade bilindustriens muligheder for at investere i grønne løsninger. Jeppe Juul, transportpolitisk chef hos Rådet for Grøn Omstilling, tror dog ikke at dialogen mellem industrien og EU vil føre til slækkede krav. Slækkede krav vil ikke hjælpe til at løse nogle af de udfordringer den pressede, europæiske bilindustri står med, forklarer Jeppe Juul. Det kan en mere samlet industripolitik, der kan løfte bilindustrien ind i fremtiden til gengæld, argumenterer Jeppe Juul. Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker, Tænketanken Europa, fortæller, at både Tyskland og Italien opponerer kraftigt mod udfasningen af forbrændingsmotoren i 2035. "Og det ville da undre mig, hvis det ikke blev taget op i dialogen. Ikke nødvendigvis, om man skal ændre loven, men måske lige så meget hvilke støttemuligheder der skal være, og hvordan man inden for den givne lovgivningsmæssige ramme sikrer, at det sker på en økonomisk bæredygtig måde," vurderer Ditte Brasso Sørensen, som forklarer, at bilindustrien spiller en stor rolle i Europa. "Der er rigtig mange mennesker, der arbejder i bilindustrien, og det er en meget vigtig økonomisk sektor for mange centrale EU-lande," uddyber hun. "Det er også en industri, som skal dekarboniseres. Spørgsmålet er, hvordan man sikrer, at det sker på en måde, som både klimamæssigt, men også socialt og økonomisk, er bæredygtigt," siger Ditte Brasso Sørensen.
Kilde: Altinget, fredag
Sikkerhedspolitik: EU's udiplomatiske udenrigschef går af med advarsel til von der Leyen: Pas på missilskjold, fælles gæld og forsvarskommissær
Afgående EU-udenrigschef, Josep Borrell, advarer EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, om at være opmærksom på EU´s sikkerhedspolitik. Det skriver Altinget fredag. Blandt andet tvivler Borrell på, at det sammenhold, som opstod EU-landene imellem, da Rusland invaderede Ukraine, vil forblive intakt. "I dag er der mindst to medlemslande, som ikke længere er med på den politik om at bevæbne Ukraine," giver han som eksempel og hentyder, slet skjult, til Ungarn og Slovakiet. Borrell er også nervøs over fire år med Donald Trump i Det Hvide Hus i USA: "Det store spørgsmål er, hvad europæerne vil gøre, hvis den nye amerikanske administration ikke længere støtter Ukraine. Det er det spørgsmål, som ukrainerne stillede mig, da jeg for nylig var Kyiv, og da jeg besøgte frontlinjen. Fra den sidste soldat til landets præsident," udtaler Josep Borrell. Han mener, at EU´s udenrigspolitiske råderum er for lille, og at medlemslandene burde give EU mere ansvar for en fælles udenrigspolitik. Josep Borrell er også bekymret for, at EU´s nye, og første, forsvarskommissær, vil blive fanget i interne magtkampe. "Vi bør prøve at undgå institutionel forvirring. For Kommissionen har ikke nogen kompetence på forsvarsområde. Den har kompetence på forsvarsindustrien. Samtidig har vi et europæisk forsvarsagentur, der har til opgave at gøre alt, hvad det kan, for at styrke den teknologiske og industrielle base for forsvaret. Der er en dobbelt opgavefordeling her," mener Josep Borrel, som også er bekymret over de planer om et europæisk luftforsvar, som Ursula von der Leyen har præsenteret i retningslinjerne for den nye EU-Kommission. "Du kommer ikke til at kunne skabe et missilskjold fra bureaukratiet i Berlaymont. Det kan du ikke. Og hvis du gerne vil skabe et fælles forsvarssystem på et givent område, så har du PESCO. Hvorfor ikke bruge de værktøjer, vi allerede har?" spørger Josep Borrell. Samtidig mener han, at det skal forklares bedre, hvad EU vil bruge de penge, man vil rejse via fælles optagelse af gæld på. "Er det forsvar i Ukraine? Er det europæisk forsvar? Vi hæfter allerede fælles for Ukraine," siger Josep Borrell. "En anden mulighed er, at de skal bruges til at styrke vores industrielle sektor. Og så begynder vi at diskutere, hvem der kommer til at vinde på det. Hvem er det, der har en forsvarsindustri? Og man kan forestille sig en tredje mulighed, som er at bevæbne EU-medlemslandenes hære. Der har jeg hørt den tyske kansler sige, 'No way. Jeg kommer ikke til at betale for andre landes hære. Forsvar er et nationalt ansvar'. Det har han sagt mange gange," fortsætter Josep Borrell.
Kilde: Altinget, fredag
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 9. december 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark