EU i dagens aviser mandag den 9. september 2024

EU i weekenden og mandagens aviser den 7.-9. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Udvidelse: Ny europaminister vil åbne dørene til EU for Ukraine
Flere aviser skriver følgende om den nye europaministers holdning til Ukraines optagelse i EU:

Venstres nye europaminister, Marie Bjerre, meddeler, at det er "en topprioritet" for regeringen at få Ukraine med i EU, på grund af den konstante trussel fra Rusland. Hun erkender dog, at der endnu er et stykke vej, før Ukraine kan optages i EU, skriver Berlingske i dag. På spørgsmålet om hvilke udfordringer Ukraine står overfor, svarer Marie Bjerre, at korruption fortsat er et problem, samtidig med at der mangler en del reformarbejde. Udmeldingen om indlemmelsen af Ukraine får opbakning fra en bred vifte af Folketingets partier, men Dansk Folkeparti er skeptiske, og Anders Vistisen, udenrigsordfører og medlem af Europa-Parlamentet, forklarer, at det skyldes, at EU "allerede er for stort". Han frygter, at en udvidelse vil betyde øgede økonomiske omkostninger for medlemslandene. Også korruption og kriminalitet giver panderynker hos Vistisen: "Det er et land, hvor der er dybe korruptionsproblemer, dybe kriminalitetsproblemer, og hvor der er problemer med beskyttelse af mindretal. Det er ikke noget, man kan løse på et år, så man kommer op på den standard, der gælder for EU," siger han. Han fremfører også, at Ukraine i øjeblikket ikke opfylder nogen af "Københavns-kriterierne" og stiller spørgsmålstegn ved, om at kan forsvares at give Ukraine en forlomme. "Altså nu taler man meget om Polen og Ungarn og deres problemer med 'rule of law' (at alle er lige for loven, red.) i EU. Det har vist sig, at det ikke altid holder stik, at man får en positiv udvikling ved at komme ind i EU," lyder det fra Vistisen. Foreholdt Københavns-kriterierne svarer Marie Bjerre, at der kommer en ny udvidelsespakke fra Europa-Kommissionen til oktober, som hun vil forholde sig til på det tidspunkt. På spørgsmålet om hvad det vil koste at optage Ukraine i EU, svarer Bjerre: "Det er klart, at det koster at få så stort et medlemsland ind, der ligger et helt andet sted økonomisk end Danmark og også langt de fleste andre europæiske lande. På sigt mener jeg, det vil være en gevinst for Europa. Man kommer ikke uden om, at det selvfølgelig er dyrt at optage nye lande, som er et helt andet sted end Danmark og mange andre europæiske lande. Men man bliver også nødt til at holde det op imod, hvordan vi i dag bidrager til Ukraine."

Jyllands-Posten bringer søndag et interview med europaminister Marie Bjerre, hvor hun understreger, at truslen fra Rusland og den geopolitiske situation er blevet så alvorlig, at udvidelsen af EU bliver "en topprioritet for Danmark" under det danske formandskab for EU næste år. "Det er vigtigt for både EU og for Danmarks sikkerhed," siger Marie Bjerre. Hun tilføjer, at det vil være en stor succes, "hvis vi under det danske formandskab kan få rykket Ukraine tættere på et medlemskab og fjerne nogle af de sten, der lige nu er på vejen mod en optagelse." Hun vil dog ikke på nuværende tidspunkt konkretisere, hvilke sten, der skal fjernes. I øjeblikket har ti lande ansøgt om medlemskab af EU, men Bjerre fokuserer på Ukraine, da landet anses som et nærområde, og det er vigtigt at sikre sikkerheden i EU's nærområder. Ukraine har presset på for en optagelse, siden Rusland angreb landet, og formanden for EU's ministerråd, Charles Michel, har tidligere meddelt, at EU arbejder hen mod en udvidelse i 2030, men hverken EU-Kommissionen eller medlemslandene ønsker at lægge sig fast på en nærmere dato. Marie Bjerre erkender, at en optagelse af Ukraine vil betyde store forandringer for EU, men hun mener, det kan fungere, hvis EU indfører de nødvendige interne reformer. "Alene optagelsen af et kæmpe land som Ukraine med store landbrugsarealer og en stor landbrugsproduktion er en stor opgave, og det kræver interne reformer i EU, også af landbrugsstøtten," siger hun. Men også inden for udenrigspolitikken ligger der udfordringer, eksempelvis i forhold til Ungarn, som gennem de seneste år flere gange har været på tværs. Bjerre medgiver, at en udvidelse kan komme til at koste dyrt særligt for de rigere EU-lande, men på sigt vil pengene være godt givet ud. "Vi bruger i forvejen mange penge på at støtte Ukraine, så det vil være en kæmpe fordel for Europa at få landet ind i unionen. Udvidelsen vil gøre Europa stærkere og gavne vores økonomier," siger hun. Hun fastslår samtidig, at det er helt afgørende at sikre Europas stabilitet og sikkerhed.

I Engells Brevkasse i Ekstra Bladet mandag spørger en læser, om europaminister Marie Bjerre har forstand på, hvad hun taler om i forhold til Ukraines optagelse i EU hurtigst muligt. Til det svarer politisk kommentator Hans Engell: "Marie Bjerre taler ikke om medlemskab for Ukraine her og nu (det ved alle er totalt urealistisk), men om 'at lette deres vej'. Det kan enhver sige. Og jeg vil vædde på, vi ikke er kommet mange meter ad den vej, når det danske formandskab slutter. Det er tomme, kønne ministerord. Sagen er, at Ukraine er i krig. At Ukraine ikke opfylder de fleste af de krav, der stilles for medlemskab. [...] Adskillige EU-lande er lodret imod. [...] Hertil kommer, at EU bruger endeløse milliarder på udvikling af de områder i det nuværende EU, som er nødlidende. De nuværende EU-lande i Øst- og Centraleuropa vil ikke af med de penge. Så skal vi ikke bare betragte Marie Bjerres ord som en ny minister, der gerne vil sige et eller andet."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6; Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7

Konkurrence: Danske virksomheder investerer massivt i USA og ser væk fra EU
Flere aviser skriver følgende om europæiske konkurrenceevne:

En analyse fra Dansk Industri (DI) viser, at store økonomiske interesser og skattefordele får danske virksomheder til at investere massivt i USA. DI nævner et beløb på 300 milliarder kroner, hvilket er rekord, og tendensen får DI til at advare mod en svækket europæisk konkurrenceevne. Thomas Bustrup, viceadministrerende direktør i DI, siger, at EU med "systemets kringlede arbejdsgange" spænder ben for virksomhederne. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Sidste år bad kommissionsformand Ursula von der Leyen den tidligere europæiske centralbankchef Mario Draghi om at se på emnet, og rapporten ventes i denne uge. Draghi advarede allerede i sidste uge om, at EU halter bagefter globale konkurrenter på grund af begrænset innovation og høje energipriser, ligesom han ytrede, at "nogle scenarier" for Europas økonomiske fremtid "gav ham mareridt", ifølge Financial Times. I andet kvartal af 2024 viste tal, at EU's og USA's vækst lå på henholdsvis 0,3 procent og 0,7 procent, og det er en kendsgerning, at USA tiltrækker mange investeringer. USA har gjort det attraktivt for investeringer, både under Donald Trump og Joe Biden, med lavere selskabsskat og den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA). IRA har blandt andet fået den danske solcellevirksomhed Solarlab til at investere i USA, og firmaets adm. direktør, Anders Smith, fortæller, at fordelene er åbenlyse i USA. Til gengæld er der ingen støttemuligheder i Europa. "Vi er en grøn virksomhed, der vokser. I Europa skal vi dokumentere et tab for at få støtte," siger han. En måling fra Reform Barometer fra marts 2024, som den europæiske interesseorganisation Businesseurope står bag, fortæller samme historie. Her melder næsten halvdelen af respondenterne, at investeringsklimaet i Europa er blevet forringet. Kun lidt over 10 procent melder om en forbedring over det seneste år. Fra 2017 til 2022 er danske virksomheders beholdning af direkte investeringer i USA steget med 150 procent, mens de i samme periode er faldet en anelse i EU. Nogenlunde samme tendens ses, når man kigger på de europæiske direkte investeringer i USA. Thomas Bustrup understreger nødvendigheden af et initiativ tilsvarende IRA, hvis EU vil beholde virksomhedernes aktiviteter. "EU's såkaldte Net-Zero Industry Act, et støtteprogram, der skal understøtte grønne industrier og sætte fart på europæisk produktion af teknologi inden for vedvarende energi, har hjulpet. Men der er behov for en modernisering af bureaukratiet," siger han. Han kritiserer også den langsommelige proces med at få godkendt produkter i EU, hvor det går væsentligt hurtigere i USA. Børsen bragte for nyligt et interview med EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager, hvor hun udtrykte bekymring over den europæiske kultur, som ofte spænder ben for udviklingen: "Vi er meget bekymrede og ikke særlig risikovillige. Hvis vi skal lykkes, skal vi helt ned og røre ved vores vaner og måder at se verden på," sagde hun til Børsen.

Den længe ventede rapport fra økonomen Mario Draghi med anbefalinger til at skyde den europæiske konkurrenceevne i gang lander på EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens, bord i dag, og der er store forventninger til rapporten, skriver Børsen søndag. Flere europæiske toppolitikere og virksomhedsledere er alvorligt bekymrede over Europas konkurrenceevne, der sakker alvorligt bagud i forhold til USA og Asien, og i juli lød det fra Ursula von der Leyen til Europa-Parlamentet: "Vores konkurrenceevne har brug for et kæmpe boost. Byggestenene i den globale økonomi ændrer sig. Dem, der står stille, vil sakke bagud. Dem, der ikke er konkurrencedygtige, vil blive afhængige". Draghis anbefalinger i rapporten har overskrifterne "øge produktivitet", "reducere afhængighed", "klimaforandringer", "social inklusion" og "sektorspecifikke" forslag til ti "store sektorer" i EU, skriver netmediet Euractiv. Draghi har allerede beskrevet de "strukturelle bremser", som EU kæmper med, hvilket blandt andet handler om mangel på innovation, høje energipriser, en "kompetencekløft", afhængighed af råmaterialer og nødvendigheden af at poste flere penge i europæiske forsvarsindustrier.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 1, 4; Børsen, søndag, s. 12, mandag, s. 1

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Margrethe Vestager tror ikke, at menneskeheden helt har forstået, hvad vi står overfor
I lørdagens Berlingske kan man læse et interview med Margrethe Vestager, hvor hun ser tilbage på sin tid som en af EUs mest markante kommissærer. Hun fortæller om udfordringerne ved at tilpasse sig en ny kultur i Bruxelles, hvor møderne er ”fuldstændig tørre” sammenlignet med de danske, der altid bød på kaffe og småkager. ”Hvis jeg havde et møde med nogen som økonomi- og indenrigsminister, ville der jo altid være kaffe, te, vand, lidt skåret frugt og nok også en småkage. Det fandtes ikke,” siger hun og beskriver, hvordan hun måtte købe kaffemaskine og termokander for at skabe en hyggeligere stemning. Vestager reflekterer over sin kamp mod techgiganter som Apple og Google, hvor hun i Europa og USA er blevet kendt som ”Big Techs hårdeste modstander.” Hun nævner også, hvordan den russiske invasion af Ukraine vil stå som et af de mest betydningsfulde øjeblikke fra hendes årti i Bruxelles. ”Det rystede ligesom grundfortællingen,” siger hun med henvisning til EUs opgave som et fredsprojekt. Vestager fremhæver, at kriser som at skaffe vacciner under coronapandemien og samarbejdet under krigen i Ukraine har styrket EUs magt og fælles indsats. Hun peger på fremtidens udfordringer som værende op til ”100 gange sværere” end de kriser, EU hidtil har stået overfor, herunder Europas faldende konkurrencekraft. ”Jeg håber, at vi også kan løse nogle af de kriser, som er meget langsommere,” siger hun. Vestager udtrykker også bekymring over kunstig intelligens og teknologiske kræfter, som hun mener, vi endnu ikke har forstået fuldt ud. ”Vi kan manipuleres så let som ingenting, så hvis ikke vi passer på og har nogle værn mod manipulationen, bliver vi kød til maskinerne. Det synes jeg er forkert,” siger hun. Margrethe Vestager ser magt som noget, man har ”til låns” og understreger vigtigheden af ikke at blive beruset af sin position. ”Og hvis man lader sig beruse, er risikoen jo, at der ingenting er tilbage, når man skal aflevere det,” siger hun. Hun erkender, at afslutningen på hendes rolle som kommissær bliver vemodig, men ser frem til at vende hjem til Danmark, selvom hun endnu ikke ved, hvad fremtiden bringer. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal, men jeg glæder mig til det,” siger hun og bemærker, at Bruxelles, som by, har vundet hendes hjerte gennem årene på grund af dens særlige charme og rytme.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20-23

Klima: Den grønne omstilling må ikke overlades til atomskeptikere
I mandagens Berlingske kan man læse en kommentar af Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Han skriver blandt andet: "1985 var et skæbnesvangert år, som længe har martret den danske energiuafhængighed. Her besluttede man, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiforsyning. Det er fuldstændigt afgørende, at EU ikke begår samme fejl som Danmark, og desværre kan det hurtigt komme til at ske i forbindelse med udnævnelsen af de nye kommissærer til Europa-Kommissionen. [...] Atomkraft udgør en stabil energikilde, der i samarbejde med sol, vind og vand kan gøre Europa selvforsynende med ren grøn energi. Og ifølge FN kan vi godt skyde en hvid pil efter at blive CO2-neutrale i 2050, hvis ikke atomkraft indgår i ligningen. Især den saltbaserede fjerdegenerationsatomkraft kan komme til at spille en væsentlig rolle i fremtidens energiforsyning. [...] Men hvis vi virkelig skal høste frugterne af atomkraft, så er opbakning fra EU-Kommissionen helt afgørende. Den tegner nemlig retningen for en stor del af den europæiske energipolitik. Derfor vil det være ødelæggende, hvis man udpeger en atomskeptiker til at tegne Europas grønne politik i den kommende kommission, hvad enten den kommissær er spanier, dansker eller noget helt tredje. [...] Von der Leyen sagde i sin indtrædelsestale til Europa-Parlamentet, at de valg, vi træffer de næste fem år i EU, kommer til at definere vores position i verden i de næste 50 år. Det er fuldstændig rigtigt, og det er ikke mindst gældende på det grønne område generelt og på energiområdet specifikt. Jeg kommer derfor til at stille mig utroligt kritisk over for en kommende kommissær, der ønsker et stop for atomkraft. Vi må ikke se passivt til, mens man slår ind på en vej, hvor klimaet betaler prisen, og Putin hopper af glæde. For uden atomkraft kommer vi hverken i mål med den grønne omstilling eller frigør os fra Putins gas, og så vil den europæiske finansiering af den russiske krigsmaskine blot fortsætte."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 19

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Føler du dig bondefanget på nettet?
Per Halstrøm og Jesper Balslev, begge docenter ved KEA - Københavns Erhvervsøkonomi, skriver i et debatindlæg i Information lørdag blandt andet: "Manipulerende hjemmesidedesigns, der stresser brugerne, er mere reglen end undtagelsen. De får os til at gøre ting, vi ellers ikke ville gøre, og ofte er virksomhederne ikke selv bevidste om, at de vildleder. [...] Klassiske eksempler på vildledende designmønstre er for eksempel de måder, Facebook har fået brugere til at afgive mere data, end de vil, eller Airbnbs brugsaftale, som ifølge en undersøgelse foretaget af The New York Times var sværere at læse end Immanuel Kants værk Kritik af den rene fornuft. [...] Vi har ingen ambitioner om at ændre på store techgiganters manipulerende digitale kommunikation. Den opgave er EU heldigvis allerede på. Men vi ser desværre, at det er ved at blive normen mere end undtagelsen inden for digitalt design generelt, at man benytter disse greb. [...] Meget tyder på, at modstanden mod de generende aspekter ved digitalisering er stigende. I DR's rapport Medieudviklingen 2023 tales der om en ”teknologisk træthed”, der breder sig, illustreret ved at hver anden dansker over 12 år ønsker at nedbringe deres skærmforbrug. I politiske institutioner såsom EU udtrykkes der bekymring for trusler mod social bæredygtighed, forårsaget af især sociale mediers manipulerende teknikker - for eksempel har Margrethe Vestager talt om truslen mod demokratiet som følge af de algoritmisk skabte filterbobler. [...] Der er forskellige forsøg på at kategorisere vildledende design. De mest udførlige kommer fra EDPB, EU's databeskyttelsesorgan, der foreslår seks kategorier af vildledende teknikker og forfatter og ph.d. Harry Brignulls hjemmeside, der oplister 16 forskellige typer. [...] Vi mener, at disse lister er et vigtigt første skridt i forhold til at kunne genkende, regulere og forsvare sig mod manipulerende teknikker. Men spørgsmålet er, om de fanger den dynamiske virkelighed godt nok og forholder sig nok til brugernes oplevelser."
Kilde: Information, lørdag, s. 18-19

Udenrigspolitik: Giganternes kamp er Afrikas mulighed
I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: "53 ud af 54 afrikanske nationer var sidste uge til topmøde i Beijing. Kinas præsident og partichef, Xi Jinping, tog imod i Folkets Store Hal. Han lagde ud med at skære hårdt igennem. Der er os og dem, proklamerede han fra talerstolen. Udviklingslandene og de rige i Vesten. [...] Dermed sender den kinesiske ledelse et tydeligt signal til Afrika - og til Europa, Japan og USA. Kommunistpartiet er fast besluttet på at knytte den største blok af udviklingslande endnu tættere til sig. Relationerne skal sikre indflydelse og legitimitet i de multilaterale institutioner, hvor Afrikas mange lande har stor stemmevægt. [...] Vesten har haft svært ved at matche Kinas massive lån og investeringer og er blevet beskyldt for at se Afrika som en fattig bistandsmodtager og arnested for terror, pandemier og migrantstrømme. Som modtræk har EU lanceret initiativet Global Gateway, mens gruppen af industrinationer i G7 er gået sammen om Partnership for Global Infrastructure and Investment. Begge initiativer har været længe om at komme i gang, men vidner om et markant nyt syn på Afrika. [...] Historien er rig på eksempler, hvor Afrika er endt som taber i stormagternes spil. Faldgruberne er mange og velkendte. De handler om gæld, korruption, rovdrift på ressourcer og dårlig politisk ledelse, hvor dyre prestigeprojekter bliver tilvalgt i stedet for løsninger, der skaber vækst og udvikling. Og som kinaspecialisten Paul Nantulya fra tænketanken Africa Center for Strategic Studies forleden udtalte til Information, er de afrikanske nationer for dårlige til at forhandle. I stedet for at rejse velforberedte til Beijing ankom de til endnu et topmøde uden en fælles strategi, lød hans opsang. Det passer Kina glimrende."
Kilde: Information, lørdag, s. 24

Grundlæggende rettigheder: Menneskerettighedsdomstol afviste klage - omfattende overvågning kan fortsætte
Berlingske skriver, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har afvist en sag fra Foreningen mod Ulovlig Logning, der har kæmpet for at få stoppet den omfattende logning af alle danskeres tele- og internetdata. Foreningens formand, Rasmus Malver, udtrykker sin frustration over afgørelsen. "Menneskerettighedsdomstolens dom om overvågning af mobiltelefoner afviser vores klage på en teknikalitet. Man kan kun klage til domstolen i Strasbourg, når man har prøvet alt for de nationale domstole. Vi har brugt mere end 3,7 millioner kroner på sagen og står i dag med en flad følelse," siger han. Højesteret har tidligere afvist at stoppe dataindsamlingen, selv om EU-Domstolen gentagne gange har erklæret praksissen ulovlig. EU-Domstolen har understreget, at logningen er ulovlig masseovervågning, men danske domstole har givet justitsministeriet medhold i, at dataindsamlingen kan fortsætte. IT-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg fra Ingeniørforeningen IDA kritiserer den fortsatte logning og udtrykker skuffelse over sagens udvikling. "Det er ærgerligt, at vi ikke kommer nærmere en afgørelse. Det har været et fuldstændigt absurd forløb at følge politikernes krumspring for at kunne masseovervåge borgernes færden og kommunikation," siger han. Guldberg understreger, at målrettet og tidsbegrænset logning stadig er nødvendig i sager med mistanke om grov kriminalitet, men kun efter en dommerkendelse. Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, bekræfter, at teleselskaberne er blevet pålagt at fortsætte den generelle og udifferentierede logning i endnu et år, frem til marts 2025, på grund af en vurderet trussel mod Danmark. Foreningen mod Ulovlig Logning overvejer nu, om de kan rejse midler til at tage sagen tilbage til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvis de kan samle penge nok til at køre sagen igen.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 17

Udenrigspolitik: Putin har en plan for at sno sig ud af historisk arrestordre
Berlingske skriver lørdag, at Vladimir Putins besøg i Mongoliet har skabt international opmærksomhed, da Mongoliet, trods sin støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC), ikke fulgte arrestordren mod den russiske præsident. ICC havde udstedt arrestordren i marts 2023 for forbrydelser under krigen i Ukraine, herunder ulovlig bortførelse af ukrainske børn. EU-landene kritiserede Mongoliets beslutning og understregede, at Mongoliet burde have efterlevet sine internationale forpligtelser. Putins besøg ses som en del af en større russisk strategi for at nedbryde respekten for ICC. Volodymyr Ogryzko, tidligere ukrainsk udenrigsminister, advarer om, at Rusland planlægger at intensivere sine besøg i lande, der er afhængige af Rusland og Kina, for gradvist at underminere domstolens autoritet. ”Efter Mongoliet vil Putin stille og roligt begynde at rejse til de lande i det globale syd, der er afhængige af Kina og Rusland,” siger Ogryzko. Putins begrænsede rejseaktivitet har hidtil været en konsekvens af frygt for anholdelse, især i lande som Sydafrika, hvor Rusland truede med krig, hvis ICC's arrestordre blev fulgt. Seniorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder bemærker, at Mongoliets beslutning svækker ICC, men peger også på, at folkerettens uklarheder kan give lande som Mongoliet et politisk smuthul til at undgå anholdelse af Putin. ”Han vil holde sig til de lande, der er i lommen på Rusland,” vurderer Kessing.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12

Udenrigspolitik: Zelenskyj gennemfører sin hidtil største ministerrokade
Børsen skriver søndag, at den ukrainske regering har gennemført en omfattende ministerrokade som led i forberedelsen på en vanskelig tid for landet. Præsident Volodymyr Zelenskyj har udskiftet flere fremtrædende ministre, herunder udenrigsministeren og våbenministeren, og i alt er otte nye ministre blevet godkendt af parlamentet. Zelenskyj har udpeget Andrij Sybiha som ny udenrigsminister, en erfaren diplomat med baggrund som vicestabschef for præsidenten og tidligere ambassadør i Tyrkiet. Han står nu over for store udfordringer og forventninger, da hans forgænger, Dmytro Kuleba, har været kendt for at være en stærk og indflydelsesrig stemme i Ukraines diplomati. Rokaden sker samtidig med, at Ukraine står over for et vanskeligt efterår og vinter, og der spekuleres i, at udskiftningerne også kan være et forsøg fra Zelenskyj på at bevare sin popularitet og tilføre regeringen "ny energi" midt i den langvarige krig mod Rusland. Blandt de nye ministre er Olha Stefanishyna, der som vicestatsminister for EU-integration og justitsminister vil spille en central rolle i Ukraines bestræbelser på at blive medlem af EU. Rokaden har fået stor opmærksomhed, da den påvirker flere nøglepositioner, som er vigtige i både forsvar og Ukraines internationale relationer. Ifølge Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa, har ministerrokaden været ventet, da Ukraine er presset af den manglende fremgang i krigen mod Rusland.
Kilde: Børsen, søndag, s. 7

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Helt banalt har vi brug for flere tog og flere forbindelser
I Politiken kan man søndag læse en analyse skrevet af Tina Krongaard, avisens rejseredaktør. Hun skriver blandt andet: "Det skal være muligt, ja, sågar nemt at købe en samlet billet til en togrejse fra Danmark til Italien. Sådan lød en udmelding fra Ursula von der Leyen, lige før hun midt i juli blev genvalgt til posten som formand for EU-Kommissionen. 'Vi vil foreslå en enkel digital booking- og billetforordning for at sikre, at europæere kan købe én enkelt billet på én enkelt platform', proklamerede hun. Men opgaven er større end det, og en samlet billetplatform er ikke det eneste, der skal til, hvis danskerne - og sikkert også hvis andre europæere - skal flytte deres bagdele og kufferter fra de populære fly og over i togene, når de skal på ferie. [...] Udfordringerne står med andre ord i kø, og løsningen er ikke blot en fælles togplatform. Det kræver derimod en investering i både skinnenet og togvogne, lyder det fra flere sider. Blandt andet fra Karen Melchior, tidligere medlem af EU-Parlamentet for Radikale, som i august skrev i et debatindlæg i Politiken. [...] 'Vi mangler at se investeringer i nye ruter og investeringer i nyt materiel fra mange flere togselskaber end bare ÖBB, hvis vi vil have hele Europa forbundet med nattog', sagde jernbanekonsulent med speciale i nattog Lennart Fahnenmüller, da de nye nattog blev taget i brug. [...] Han bakkes op af Nick Brooks, generalsekretær i Allrail, en sammenslutning af selvstændige passagertogsselskaber, som i juli kom med en appel til EU-Kommissionen: 'Vi opfordrer indtrængende EU-Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende betydningen af investeringen i jernbanenettet, og at der er de nødvendige ressourcer til at drive moderniseringen af Europas jernbaneinfrastruktur og tog'. Ursula von der Leyen skal altså have fokus på mere end en samlet salgsplatform for togbilletter, hvis det skal lykkes at lokke europæerne fra luften og ned på skinnerne og dermed understøtte EU's ambitioner om at nedbringe CO2-udledningen med 55 procent inden 2030."
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Retlige anliggender: Nima fra Nepal udvises til Portugal, og hendes danske datter og danske mand må flytte med, hvis de vil leve sammen
I Politiken søndag kan man læse om den komplekse sag om Martin Burlund og Nima Lama, der er blevet ramt af Danmarks stramme udlændingelovgivning. Parret, som har et barn sammen, bor i Danmark, men Nima risikerer udvisning til Portugal, hvor hun har opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen har afslået deres ansøgning om familiesammenføring, selvom reglerne på ministeriets hjemmeside tyder på, at Nima burde have ret til en ’afledt opholdsret’ som mor til et dansk barn, hvilket skulle sikre, at barnet ikke tvinges ud af Danmark. Udlændingestyrelsen henviser til EU-Domstolens praksis, som fastslår, at en afledt opholdsret ikke behøver at gives, hvis en forælder allerede har ophold i en anden EU-medlemsstat. Denne snævre fortolkning har tvunget familien til at bo sammen i Portugal, hvilket Martin mener strider mod barnets tarv og de danske regler, der burde beskytte familiers ret til at bo sammen. Ifølge Udlændingestyrelsen følger afgørelsen EU-Domstolens retningslinjer, som blev styrket af en dom fra 2023, hvor ungarske myndigheder fik medhold i en lignende sag. På trods af at den danske vejledning på 'Ny i Danmark' antydede, at Nima kunne få familiesammenføring, havde praksis ændret sig uden opdateringer på hjemmesiden. Ekspert i udlændingeret Bjørn Dilou Jacobsen påpeger, at parret derfor havde en berettiget forventning om at få tilladelsen, og at praksisændringer burde offentliggøres for at undgå misforståelser. EU's retningslinjer spiller en central rolle i afgørelsen, da de danske myndigheder har vurderet, at det ikke strider mod EU-retten at afslå opholdsret, når der er mulighed for ophold i en anden medlemsstat.
Kilde: Politiken, søndag, s. 6-7

Udenrigspolitik: »Undskyld ... det er bare fucked up. Hele verden burde tale om Venezuela«
Jyllands-Posten søndag skriver om den alvorlige politiske og menneskerettighedsmæssige situation i Venezuela, hvor præsident Nicolás Maduro fortsætter med at undertrykke oppositionen efter et omstridt valg. Oppositionen og et FN-udvalg har afvist valgresultatet, og flere lande samt EU kræver, at Maduro beviser sin sejr. EU's udenrigsministre har gjort det klart, at de ”ikke anerkender Maduros legitimitet baseret på et valgresultat, der ikke kan verificeres.” Maduro har skærpet sin kontrol gennem vold og intimidering, og han har anholdt tusindvis af demonstranter, lukket for sociale medier, og opfordret borgerne til at angive hinanden. EU arbejder med regionale partnere for at sikre, at demokratiet respekteres i Venezuela og støtter befolkningens ret til at ytre sig og demonstrere fredeligt. Danmark bakker op om EU's linje og opfordrer den venezuelanske regering til at offentliggøre og uafhængigt validere valgresultaterne. På trods af international opmærksomhed og pres frygter mange, at Venezuela bliver glemt i en tid, hvor globale konflikter som krigen i Ukraine og andre internationale kriser dominerer dagsordenen.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12

Institutionelle anliggender: Vi lever i sandhed i idiotiets årti
Helle Birk, lektor og cand.jur. et mag, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Engang handlede borgerrettigheds- og kvindekamp om, at alle skulle have samme rettigheder og være lige. Nu handler det mere om særhensyn til nogle få på majoritetssamfundets bekostning. [...] Jeg har endnu tilbage at se en dansk mand rejse sig fra en Me-Too-anklage. Også selvom anklagerne sjældent fører til retssag og domfældelse af noget som helst. Det er også oppe i tiden at kræve indkvotering af kvinder. Som om det var en kvalifikation i sig selv at være kvinde. I bestyrelser og som EU-kommissærer. Ikke som VVS'ere eller taglæggere. Og ønsker (alle) kvinder virkelig at blive indkvoteret på grund af deres køn frem for deres kvalifikationer? I USA kalder man det for diversity hire - og det er ikke venligt ment. [...] Hvis dette årti ikke skal gå over i historien som idiotiets årti, er det på høje tid at vende skuden. Inden vi forliser og drukner i særhensyn og privilegier til en ny adelsklasse - og til en fremmed religion. Alt imens vi tillader, at terrororganisationen Hamas hyldes eller forherliges af tilhængere og apologeter. Selvom alt, hvad den står for, står i skarp kontrast til vores judeo-kristne værdier. I et godt samfund er alle lige for loven. Det er vi her i Danmark. Så hvorfor er der så mange højlydte stemmer, der vil revolutionere vores land? Hvad er det for et socialistisk Shangri-la, de drømmer om? Det hører vi aldrig noget om. Og det er en del af årtiets idioti."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 44

Landbrug: Gudløst umenneskeligt behandler vi vores svin
Kathrine Lilleør, sognepræst og ph.d., skriver i et debatindlæg i Berlingske mandag blandt andet: "Det triste faktum er, at hvis en gris skal være en glad gris, vil det med de 321 millioner grise, der produceres årligt i EU, indebære, at et område på størrelse med Danmark og Tyskland skulle gøres til en stor grisesti. Læs det igen. Tænk, at så mange grise i EU stuves sammen på så lidt plads. Umiddelbart forstår jeg godt, at fødevareministeren afmægtigt håber på EU. Det er oplagt at forestille sig, at vi blot kommer til at spise andre billige EU-svin, hvis vi indfører strengere regler for svineopdræt alene i Danmark. [...] Landmænd er gået fra at være »opdrættere« til »producenter«. Vi har tingsliggjort grisen, så vi ingen relation har til den. Den eksisterer ikke som et levende væsen. Vi har avlet på den, uden at grisen får det mindste igen. Som var den en maskine, man intet skylder. Vi føler os ikke længere konkret forpligtede på grisen. Ingen af os. Grisen er rykket så langt væk fra de fleste menneskers dagligdag, så vi kan stege koteletten uden ubehagelige billeder af sammenstuvede dyr for vores indre blik. Det er jo ikke vores hund, vi steger. Eller hest. [...] De dårlige forhold for dyrebestandene i det moderne landbrug er ikke landmandens skyld. Alene. Det er heller ikke ministerens og regeringens. Alene. Det er din og min skyld. Mest. Vel er det så. Grisens liv er ikke mit ansvar, tænker vi, mens vi køber billigt ind til fryseren. Men hvis ansvar er det så? Hvis ansvar er det, at vi er blevet så forråede, at vi ikke engang med indkøbsvognen fuld føler os medskyldige i svinetransporten af 700 svin i fem etager? Selvfølgelig skal vi ændre adfærd, så dyrene kan få velfærd. Fordi Gud siger det? Enhver må spørge sig selv."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 29

Økonomi: Seks økonomiske megatrends dominerer verden
Mandagens Børsen bringer en økonomisk kommentar af Jeppe Christiansen, administrerende direktør i Maj Invest. Han skriver blandt andet: "Global økonomi har siden sommeren 2022 været præget af en række markante økonomiske bevægelser - man kunne kalde dem for de seks megatrends. Nogle er nye, og andre har vi kunnet observere i flere år. For det første har den globale vækst stabiliseret sig omkring 3 pct. med USA som den egentlige motor i hele systemet. For det andet har Kina placeret sig som en sikker nummer to, dog præget af voldsom overinvestering og overkapacitet, som dæmper den historisk høje vækst. Det kan på sigt gøre Kina til en slags kopi af Japan - blot i en fem gange større udgave. Den tredje trend er et Europa i en strukturel krise ramt af mangel på energi og mangel på arbejdskraft. Dette er en opskrift på stagnation. [...] Det ser ikke lovende ud for EU. Vi er fastlåst i en situation som den japanske. Mangel på energi, en aldrende befolkning og sikkerhedspolitisk afhængighed af USA. Heldigvis er der mange andre vigtige forhold, som definerer succesfulde lande. Og hvad angår velstand, sammenhængskraft og sundhed er en række europæiske lande, herunder Danmark, blandt de mest succesfulde i verden. [...] Ligesom Kina kæmper Europa med en række udfordringer. Særligt på energifronten er Europa sat tilbage. Krigen i Ukraine medførte store prisstigninger på næsten alle typer energi. Det skyldes især, at Rusland lukkede for den billige gas, som særligt Tyskland var stærkt afhængig af. Men selvom energipriserne er faldet tilbage igen, har man ikke løst den underliggende udfordring, der består i Europas afhængighed af energiimport. Det er nødvendigt at opbygge grønne energikilder, men det vil tage årevis, og det vil blive meget dyrt. Derfor er Europa ringere stillet end både USA, der er nettoeksportør af energi, og Kina, der trods en betydelig energiimport samtidig er det land, der uden sammenligning har det største forspring, når det kommer til konkurrencedygtig grøn energi."
Kilde: Børsen, mandag, s. 20-21

Finansielle anliggender: Skift fra inflationsfrygt til krisefrygt giver plads til lavere renter
I en økonomisk kommentar i mandagens Børsen af Danske Banks cheføkonom Las Olsen kan man blandt andet læse: "Jeg bliver ikke fornærmet, hvis nogen synes, at det var en lidt undervældende oplevelse at læse den økonomiske prognose, vi i Danske Bank udgav i sidste uge. Hvad enten vi taler USA, eurolandene eller Danmark ligner forventningen til vækst, inflation og arbejdsløshed temmelig meget det, vi sagde for tre måneder siden - og det er, at vi går i retning af en mere normal verden efter de vilde år med corona og høj inflation. [...] Når vi fastholder nogenlunde samme prognose, selv om renten bliver sat ned, så indebærer det sådan set en svækkelse - svækkelsen bliver bare modgået af lempelsen fra centralbanken. I euroområdet er inflationen stadig for høj og arbejdsløsheden stadig rekordlav. Den Europæiske Centralbank har alligevel sat renten ned og forventes at gøre det igen, i forventning om at inflationen kommer til at falde. Vi har skruet lidt op for forventningerne til rentenedsættelser i euro og dermed i danske kroner af især to grunde: For det første giver de amerikanske rentenedsættelser et pres også på Europa, og for det andet ser det ud til, at lønvæksten er på vej ned lidt hurtigere end tidligere ventet, hvilket i anden omgang giver pil nedad for inflationen. [...] Hvis og når fremtidige nøgletal ændrer ved risikobilledet for økonomien, vil de også ændre ved, hvad der skal ske med renterne. Og det er vel egentlig, som det skal være."
Kilde: Børsen, mandag, s. 26

Klima: Aftale skulle sikre mere genanvendelse, men det kniber med at slippe af med affaldet
I Jyllands-Posten kan man mandag læse om de store udfordringer med genanvendelse af tekstilaffald i Danmark, som er opstået efter en aftale i Folketinget i 2020 om at reducere affaldsforbrænding og øge genanvendelse. Tekstiler er en af de mest klima- og miljøbelastende industrier i EU, og derfor er Danmark gået foran med krav om særskilt indsamling af tekstiler før det bliver et EU-krav i 2025. ”Tekstiler er den fjerde mest miljø- og klimabelastende industri i EU. Det skal vi gøre noget ved,” siger miljøminister Magnus Heunicke (S), der understreger, at genanvendelsesmarkedet er ”under udvikling”. Tekstilaffaldet, som kommunerne nu indsamler fra husstandene, møder dog mange problemer. Det bliver ofte vådt, beskidt eller ødelagt, hvilket gør det uegnet til genanvendelse. I Danmarks største byer som København og Aarhus ender over halvdelen af det indsamlede tekstilaffald med at blive brændt, selvom intentionen var genanvendelse. ”Vi må konstatere, at markedet for genanvendelse af tekstilaffald er meget umodent,” siger enhedschef Merete Kristoffersen fra Københavns teknik- og miljøforvaltning. Ifølge en undersøgelse fra DTU kan kun 22 procent af det indsamlede tekstilaffald i Danmark reelt genanvendes, mens 43 procent kan genbruges, og 34 procent ender med at blive brændt. Dette er særligt bekymrende, da en stor del af EU's fokus er på at forbedre genanvendelsesprocesser for at reducere klimabelastningen fra tekstilindustrien. Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet kritiserer ordningen og kalder den ”dumstædig og idiotisk”. Han mener, at det er urealistisk at forsøge at genanvende tekstiler i den nuværende form og foreslår i stedet at brænde dem og fange CO2'en for at skabe nye materialer. Udviklingen i EU viser lignende udfordringer, hvor prisen på genanvendelse er steget, og det tyske Gemeinschaft für Textile Zukunft rapporterer om et sammenbrud i markedet for brugte tekstiler. Magnus Heunicke erkender udfordringerne men insisterer på, at udviklingen skal fortsætte, hvis Danmark og EU skal skabe en reel bæredygtig forandring. ”Vi er nødt til at skubbe på udviklingen, hvis vi vil skabe en reel bæredygtig forandring,” siger han og peger på behovet for stabil strøm af genanvendeligt tekstilaffald for at udvikle nye teknologiske løsninger.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 7, 6-7

Udenrigspolitik: Tidligere ansat i russisk centralbank: Vestens sanktioner har fejlet
Information mandag skriver om den russiske økonomi, som på trods af sanktioner fra EU og USA stadig viser høje vækstrater. Ifølge Alexandra Prokopenko, tidligere ansat i Ruslands centralbank, er situationen som ”en maratonløber pumpet fuld af steroider”. Prokopenko forklarer, at Ruslands økonomi holdes oppe af store investeringer i militæret, hvilket presser lønningerne op og fører til en overophedet økonomi. ”Økonomien spurter af sted i et højt tempo, men er overophedet og på maksimal kapacitet. Det kan kun fortsætte, indtil steroiderne ikke længere virker. Når det sker, vil den russiske økonomi falde hårdt,” siger hun. Prokopenko, som nu er tilknyttet tænketanken Carnegie Russia Eurasia Center i Berlin, observerer en voksende frustration i EU over, at de mange sanktionspakker mod Rusland ikke har haft den forventede effekt. ”Folk i Europa kan nu se, at sanktionerne ikke har virket, som de europæiske politikere ellers lovede. Rusland er ikke bragt i knæ,” siger hun og opfordrer til, at EU reviderer sine sanktioner for at gøre dem mere effektive og smertefulde for Rusland. Selvom Rusland oplever vækst, advarer Prokopenko om betydelige ubalancer som høj inflation og mangel på arbejdskraft, der på sigt kan føre til en hård landing. Hun mener, at EUs sanktioner har været kontraproduktive, da de har lukket russisk kapital inde i landet. ”De bliver brugt til at investere i Putins økonomi,” siger hun og foreslår, at EU overvejer tiltag, der kan trække russisk kapital ud af landet, hvilket vil svække Putins regime og langsomt kvæle den russiske økonomi. Prokopenko understreger, at selvom EUs sanktioner skulle påføre økonomisk smerte, vil de ikke nødvendigvis få Putin til at trække tropperne fra Ukraine. ”Der har været en misforståelse i Europa af, at økonomisk smerte vil kunne få Putin til at stoppe krigen,” siger hun. Situationen viser, at selv med EUs omfattende sanktioner er den fundamentale stabilitet i den russiske økonomi bevaret, og den brede russiske befolkning mærker kun få negative konsekvenser af krigen.
Kilde: Information, mandag, s. 10-11

Landbrug: Klima og dyrevelfærd går hånd i hånd
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Erik Larsen, formand, Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris. Han skriver blandt andet: "Det er derfor et falskt modsætningsforhold, når Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse i JP 26/8 hævder, at dyrene betaler prisen for landbrugets aktive og styrkede klimaindsats, der er aftalt i Grøn Trepart. Forud for den historiske grønne trepartsaftale indgik et meget bredt flertal i Folketinget (alle partier undtagen Enhedslisten) tilbage i februar en aftale om dyrevelfærd under overskriften "Sammen om dyrene". Aftalen rummer mange og meget konkrete elementer, der netop skal forbedre dyrevelfærden for grisene i dansk landbrug. [...] Den allerbedste og hurtigste vej til at opnå de samtidige gevinster på både klima og dyrevelfærd er, når gamle stalde erstattes af nye stalde. Derfor har vi også haft et markant ønske om, at der inden for EU's landbrugspolitik kunne afsættes midler til en investeringsstøtteordning for nye slagtegrisestalde, så denne proces kunne forceres. Det er helt legitimt, at Britta Riis forfægter synspunktet om dyrevelfærden. Men det ville klæde hende at tage udgangspunkt i den virkelighed, at der skal leveres på både klima og miljø, og at vi sammen skal finde løsningerne hertil. Vi kan sagtens sikre vækst og tilgodese klima, miljø og dyrevelfærd på samme tid."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 24

Udenrigspolitik: På Færøerne er russere stadig velkomne
På trods af at en stor del af den vestlige verden har taget skarpt afstand til Rusland efter deres invasion af Ukraine, tager Færøerne fortsat imod russiske fiskerskibe i både havne og farvand. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Siden 1977 har Færøerne haft en fiskeriaftale med Rusland, og denne blev forlænget ved årsskiftet. Både ukrainske, danske og britiske politikere har kritiseret forlængelsen, dels grundet det økonomiske samarbejde, men også på grund af risikoen for russisk spionage. Også på Færøerne er der uenighed om samarbejdet med russerne, hvor ti procent af al færøsk eksport går til Rusland. Levi Joensen er fisker, fårebonde, jæger og passioneret grindehvalfanger, og han fortæller: "Rusland har givet min familie mad på bordet siden 1980, da min far sejlede med fiskerbåd oppe i Barentshavet. Folkene i Tórshavn har en illusion om, at vi skal være så venlige med EU som muligt. Vi har arbejdet på at få gunstige aftaler med dem de seneste 30 år, men vi får dem ikke. Vi får straftold på alt, hvad vi laver." Han bifalder ikke Ruslands invasion af Ukraine, men han siger samtidigt, at "EU har aldrig været søde mod os på Færøerne". Han tilføjer, at "Rusland er nøglen til den store økonomiske succes på Færøerne, har været en loyal ven af Færøerne og talt med os på lige fod. Det har EU og det internationale samfund aldrig gjort”. I marts fik situationen Ursula von der Leyen, som den første EU-kommissionsformand nogensinde, til at besøge Færøerne for at love bedring i forholdet til unionen og arbejde på mulighederne for nye handelsaftaler mellem Færøerne og EU.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 8

Det digitale indre marked: Vand er techgiganternes hemmelige akilleshæl
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi, Dr.phil., Phd på Institut for Kommunikation, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Hvordan techvirksomheder, og big tech i særdeleshed, skal reguleres, har givet vestlige regeringer og EU betragtelige hovedbrud de seneste år. Store lovpakker, eksorbitante bødeforlæg og trusler om udelukkelse fra at operere og drive forretning i lande, regioner og på hele kontinenter, har indtil videre været den foretrukne strategi. Hvor mastodontiske, monolitiske og monopollignende techvirksomheder og big tech end er, har de alle en akilleshæl. De fysiske datacentre, der udgør rygraden i onlinesøgetjenester, sociale platforme, kryptovalutatransaktioner, og hvad der i dag forstås ved internettet som sådan, kræver køling. Vandkøling. Vandforsyning er en del af den kritiske infrastruktur, som både nationalstater og supranationale organer som EU i vid udstrækning til stadighed har kontrol med. Lad reguleringen af big tech og andre onlineserviceudbydere starte med at kontrollere deres adgang til en ressource, der er en forudsætning for liv overalt i universet: vand. [...] En opgørelse fra december 2023 viser, at der er små 11.000 datacentre verden over; for at køre kræver de 7,9 gigawatt elektricitet svarende til det forbrug, 6,5 millioner gennemsnitlige amerikanske husstande har årligt; selvsamme datacentre står for mellem 1 og 5 procent af den globale drivhusgasudledning, og markedet for datacentre anslås at ville nå svimlende 132,8 milliarder dollars i 2030. [...] Indtil videre har datacentre med deres computere været mestendels luftkølede på samme måde som de computere, vi har hjemme og på arbejdspladser. Det er imidlertid ikke længere en gangbar løsning, for computere i datacentre stakkes nu så højt givet den beregningskraft, der skal til for at holde trit med onlineaktiviteten, at luftkøling ikke længere er effektivt. Således er flere og flere datacentre gået over til vandkøling. [...] Mængderne, der skal bruges frem mod 2030, er eksorbitante. En artikel fra tidsskriftet Energy Conversion and Management fra 2023 spår, at energiforbruget til dataanvendelse vil gå fra 29,8 terawatt i 2020 til 112,7 terawatt i 2030. [...] Det vil betyde, at hvor vandforbruget til data per capita i 2020 var 0,29 kubikmeter, vil det stige til 1,1 kubikmeter i 2030. [...] OECD's nylige rapport fra 2023 viser, at generativ AI vil kræve mellem 4,2 og 6,6 milliarder kubikmeter til vandkøling i 2027, hvilket svarer til mellem fire og seks gange det vandforbrug Danmark har på et år. [...] EU-Kommissionen er bekendt med noget tilsvarende og proklamerer, at EU's politik på vandområdet over de sidste "30 år har været fokuseret på at beskytte vandressourcer og sikre, at ordentlig vandkvalitet i tilstrækkelige mængder er tilgængelig til alle legitime anvendelsesformål", som det hedder sig på deres hjemmeside. [...] Begynder vi at tænke vandforsyning som en del af kredsløbet for den informationsbårne infrastruktur, er nationalstater og supranationale organer ikke magtesløse over for techvirksomheder generelt og big tech i særdeleshed. Lukkes der for vandet, må Mark Zuckerberg og Elon Musk lade deres kurfyrstelige for at køle datacentrene, der kører Meta og X. Interessant bliver det i så fald at se, hvor langt det rækker."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 9-10

Sikkerhedspolitik: Zelenskyj beder om langtrækkende våben: "Så Rusland bliver motiveret til fred"
Ved fredagens møde 'Ukraine Defence Contact Group', der er et amerikansk ledet initiativ, som blev iværksat to måneder efter den russiske invasion af Ukraine, var Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj inviteret som særlig gæst. Og han havde et klart ønske til deltagerne: Send os langtrækkende våben, så vi kan angribe ind i Rusland, og send de luftforsvarssystemer, som I har lovet os. Det skriver Altinget fredag. På mødet deltog forsvarsministre og forsvarschefer fra 24 lande verden over, inklusive forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), amerikanske Lloyd Austin og Ukraines Rustem Umerov. Umerov var på besøg i Washington i forrige uge, hvor han gav præsident Joe Biden en liste over konkrete mål i Rusland, som de ukrainske soldater kan ramme, hvis de modtager langtrækkende våben og missiler. På mødet i fredags annoncerede den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin en ny donationspakke til en værdi af 250 millioner dollars, dog var de langtrækkende missiler ikke at finde i pakken. Andre lande, herunder Danmark, bakker dog op om Ukraines ønske om langtrækkende missiler. "Danmark har hele tiden sagt, at Ukraine skal have frie hænder til at bekæmpe Rusland på den måde, som er nødvendig. Det er potentielt også at lave angreb ind i Rusland for at ødelægge de forsyningslinjer, som russerne bruger," påpegede Troels Lund Poulsen.
Kilde: Altinget, fredag

Landbrug: EU har fået sin egen grønne trepart - landbrugsstøtten skal omlægges og klimakvoter diskuteres
29 aktører bestående af blandt andre landbrugsorganisationer, miljøorganisationer og forbrugerorganisationer har fremlagt et fælles sæt anbefalinger til fremtidens landbrug i EU, skriver Altinget fredag. Anbefalingerne indeholder eksempelvis omlægning af landbrugsstøtten og fortsat drøftelse af klimakvoter på landbrug, og de er en del af en rapport, som blev bestilt af EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i et forsøg på at få de stridende parter til at gå i dialog. Analytiker ved Tænketanken Europa, Emmanuel Molding Nielsen, siger, at rapporten har nogle konkrete anbefalinger, som er interessante for Danmark. "Rapporten sætter rammerne for den europæiske debat om fødevaresektorens omstilling, og den giver det første praj om den tiltrædende kommissions planer på fødevare- og landbrugsområdet," siger Emmanuel Molding Nielsen. En af de konkrete anbefalinger lyder på, at den direkte støtte til landmændene skal gå til de landmænd, der har størst behov for støtte frem for at være arealbaseret. Samtidig anbefales det, at en stadig større del af landbrugsstøtten ikke bare i den næste syvårige såkaldte CAP-periode men i de næste to CAP'er skal gå til miljø- og klimaindsatser i landbruget, hvilket glæder fødevareminister Jacob Jensen (V). Også administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer, Merete Juhl, bifalder rapporten og dialogen mellem de europæiske treparter. "Vi støtter idéen om, at arealstøtten gradvist omlægges. Så længe der sker samtidigt i alle EU-lande. Vi foreslår, at midlerne i stedet målrettes til at understøtte en mere klima- og miljøvenlig produktion. På den måde bliver støtten et redskab, der giver incitament til at omstille og er med til at skabe en fair konkurrence imellem EU-landende," siger hun. Emmanuel Holding Nielsen fremhæver også klimakvoterne i rapporten. Han hæfter sig ved, at der i anbefalingerne nævnes, at klimakvoterne ikke blot kan løses teknologisk, men at "der skal mere til". Jacob Jensen siger hertil: "Der er nogle gode perspektiver i rapporten, når det kommer til klima. Og det er positivt at anbefalingerne lægger op til at arbejde videre med ideen om at regulere udledninger i landbrugssektoren samlet på EU-niveau gennem kvotehandel (ETS). Det vil vi presse aktivt på for fra dansk side. Og hvis der på EU-niveau indføres en samlet klimaregulering af landbrugssektoren - f.eks. i et kvotesystem, er der allerede i den Aftalen om et Grønt Danmark lagt op til, at den nationale klimaregulering tilpasses, så den på hensigtsmæssig måde kan sammentænkes hermed".
Kilde: Altinget, fredag