EU i dagens aviser ondag den 18. januar 2023

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: EU-formand lover modsvar til USA's grønne mia-støtte
Flere aviser skriver i dag om et nyt lovudspil samt lempelser af støtteregler fra EU. EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde tirsdag i en tale ved World Economic Forum i Davos, at Europa er parat til at forsvare sin grønne industri og kommer til at besvare udfordringen fra USA's nye gigantiske klimastøtte. "Der er behov for at være konkurrencedygtig med de tilbud og incitamenter, som i øjeblikket er tilgængelige uden for EU," sagde hun blandt andet. USA's nye klimapakke, kaldet Inflation Reduction Act eller IRA, sender fra 1. januar et svimlende beløb på 369 milliarder dollar eller godt 2500 milliarder kroner ind i den grønne sektor i form af støtteordninger og skatterabatter. Støtten kommer med “køb amerikansk”-klausuler, og det har skabt frygt i EU for, at industri, arbejdspladser og investeringer vil blive trukket til staterne. De seneste måneder har debatten raset om, hvorvidt EU skal svare igen med samme midler - eller forsvare konkurrence og frihandel. I et brev til EU's finansministre har den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager meldt ud, at der er et forslag på vej om nye midlertidige støtteregler, som skal sætte landene bedre i stand til at give skatterabatter og matche andre landes tilbud. Von der Leyen varslede desuden et udspil til en ny fælles EU-fond, en såkaldt “suverænitetsfond”, som skal give midler til de EU-lande, der ikke har råd til at støtte i samme skala som de største økonomier, Tyskland og Frankrig.

Børsen og Politiken skriver, at den danske regering er klar til at gå ind i en diskussion om mere statsstøtte i EU, men at Danmark fortsat er skeptisk over for idéen. "Jeg tror ikke, at løsningen for at sikre en bedre økonomi er mere statsstøtte. Jeg kan godt se, at der er nogle store udfordringer, både i forhold til at holde EU samlet, men også i forhold til udefrakommende faktorer, f.eks. det, vi ser i USA. Men vi skulle jo gerne undgå, at det så skal modsvares af yderligere optrapning fra europæisk side," sagde økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) efter et ministermøde tirsdag. Fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lød det for nylig i Information, at Danmark har bevæget sig i debatten om statsstøtte og industripolitik, og at regeringen er “pragmatisk” indstillet. Troels Lund sagde, det pragmatiske består i, at regeringen er klar til at “gå ind i den her diskussion. Økonomiminister Troels Lund Poulsen ser hellere, at EU bruger de værktøjer, man allerede har, og forsøger at tale sig til rette med amerikanerne - i øjeblikket forhandler EU-Kommissionen om særlig adgang til det amerikanske marked for blandt andet europæiske elbiler og anden grøn teknologi. Men ifølge erhvervslivets tænketank Axcelfuture er der ingen vej uden om mere og målrettet statsstøtte, hvis EU vil opnå sit mål om at kunne producere 10 millioner tons vedvarende brint inden 2030. "Jeg kan godt forstå dem, der udtrykker bekymring over for det her, men når vi har den amerikanske Inflation Reduction Act, og vi ser, hvordan andre responderer på den, må man gøre sig klart, at der er andre kræfter på spil. Her er vi nødt til at finde svar i Europa, for ellers risikerer vi at blive kørt helt over. Det er simpelthen nødvendigt," siger Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture, til Politiken.

Børsen bringer en kronik af Anders Christian Overvad og Ditte Maria Brasso Sørensen, begge chefanalytikere i Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Fredag den 13. januar sendte konkurrencekommissær Margrethe Vestager et brev til alle EU's medlemslande. Budskabet lød, at europæisk industri er under hårdt pres på grund af den amerikanske regerings løfte om en gigantisk hjælpepakke til industrien i USA. Efter mange års fodslæben har amerikanerne kastet sig ind i den grønne omstilling med en ny økonomisk hjælpepakke på hele 2600 milliarder kroner. Den såkaldte Inflation Reduction Act (IRA) har i den grad sat fut under den europæiske debat om statsstøtte, da man fra europæisk side frygter ikke at kunne matche de amerikanske muskler. Ud over klækkelige skatterabatter til grønne virksomheder og krav om lokal produktion indeholder IRA også mulighed for at give store summer i statsstøtte. I EU frygter man, at den amerikanske kombination af begrænset pisk og en stor gulerod vil lokke europæiske virksomheders investeringer over Atlanten. EU's modsvar De lempede amerikanske regler har derfor fået flere EU-lande til at foreslå, at EU skal gå i samme retning. [...] Siden coronakrisen har EU lempet statsstøttereglerne kraftigt, da den økonomiske situation skabte et behov for ekstraordinære tiltag. Man har siden videreført lempede regler som følge af Ukraine-krisen. Det er første gang siden finanskrisen, at man har lempet reglerne. Samtlige EU-lande har gjort brug af muligheden i 2020 og 2021. Samlet set er der givet tilladelse til ekstraordinær statsstøtte for op mod 3200 milliarder euro, svarende til næsten 11,5 procent af EU's samlede bnp. [...] Det er usikkert, hvordan en langvarig lempelse vil påvirke EU-landenes forhold til at støtte deres virksomheder og derved den interne konkurrence i EU. [...] I EU går debatten om lempede statsstøtteregler derfor hånd i hånd med debatten om nye europæiske lån. Danmark står i en svær situation, da vi historisk har været kritiske over for fælles låntagning, og da lempede statsstøtteregler potentielt kan udfordre små stater som Danmark. Dog må vi sande, at det kan blive nødvendigt at sikre strategiske investeringer for at matche de amerikanske tiltag og derved sikre den europæiske industris konkurrenceevne. Vores udenrigsminister har ganske vist anerkendt behovet for at gense holdningen til statsstøtte i et interview med Information 11. januar. Men spørgsmålet er, om Danmark bør gå videre endnu og overveje, om det også er i vores interesse at bakke op om en ny europæisk fond, der kan accelerere EU's grønne omstilling."
Kilder: Børsen, s. 1, 10, 11, 31; Politiken, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: ECB overvejer at sænke tempoet
I Børsen og Jyllands-Posten kan man i dag læse, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er begyndt at sænke tempoet med stramningen af pengepolitikken. Sådan lyder rygterne i hvert fald. Anonyme kilder har oplyst til Bloomberg News, at en forhøjelse af renten på 50 basispoint i februar stadig ligger i kortene, men at der er voksende opbakning til en forhøjelse på kun 25 basispoint til marts. Rygterne sendte tirsdag den danske rente i bund. For den toneangivende tiårige danske statsobligation endte dagen med et rentefald på 10 basispoint til 2,28 procent, efter at renten ellers havde befundet sig i overkanten af 2,40 procent det meste af dagen. Også på aktiemarkedet vendte den negative stemning da rygterne nåede frem. Blandt andet steg det brede Stoxx 600-indeks med 0,4 procent. Dermed er indekset nu steget ti ud af 12 handelsdage i 2023. Det tyske DAX-indeks gik samtidig 0,3 procent frem, CAC 40 i Paris steg med 0,4 procent, mens det britiske FTSE 100 faldt 0,2 procent.
Kilder: Børsen, s. 17, 21, 22; Jyllands-Posten, s. 20

Andre EU-historier

Landbrug: Anima: Fødevareministeren bør blæse til kamp mod industrilandbrugets skamavl
Joh Vinding, direktør i dyreværnsorganisationen Anima, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Høns med knoglebrud. Turbokyllinger som dårligt kan gå. Døde pattegrise. Det er blot tre af de groteske konsekvenser af den skamavl, som karakteriserer moderne landbrug. Og hvis vi sætter blot et enkelt tal på lidelserne, så bliver billedet endnu mere ulideligt at kigge på. For blandt de danske høns, som lægger æg, vil 85 procent af dem før eller siden brække brystbenet. [...] Kaster vi et blik på tallene fra Danmarks Statistik over produktionen af konsumæg, så ser vi, at den samlede mængde i tredje kvartal af 2022 tilmed er en smule højere, end den var i 2020, før forbrugerne havde hørt om brækkede brystben. Som samfund kan vi altså ikke overlade ansvaret til forbrugerne. Men hvem har så ansvaret for at gøre noget? Det har vores fødevareminister naturligvis. Og rent juridisk har han faktisk pligt til at handle, for Den Europæiske Union har allerede for årtier siden slået fast, at der ikke “må holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd”. [...] Det burde aldrig nogensinde været kommet så vidt, og vores efterkommere vil uden tvivl se tilbage på vor tids industrilandbrug med vantro og væmmelse. Vores nye fødevareminister bør derfor straks trække i håndbremsen og se at kaste sig ind i kampen mod skamavl. Det skylder vi dyrene, og vi kan faktisk ikke være andet bekendt."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Derfor hader russerne ukrainerne så inderligt
Marianne Borg-Hansen, historiker og tidligere udsendt til Moskva og Kyiv som medfølgende ægtefælle til dansk diplomat, skriver i en kronik i Politiken blandt andet: "Det historiske, kulturelle og sproglige fællesskab nævnes ofte i den intensive debat om krigen, der finder sted i øjeblikket, men uden at der gives en nærmere redegørelse herfor. Dette medfører en række misforståelser, som bl.a. er kommet til frem i debatten i Politiken. Mange giver udtryk for de synspunkter, som er en del af den russiske propaganda: Ukraine har aldrig været et selvstændigt land, men er 'opfundet' af Sovjetunionen; det ukrainske sprog er en russisk dialekt; der findes ikke nogen selvstændig ukrainsk kultur; Ukraine har altid været en del af Rusland. Endnu en myte må også afvises med det samme: Konflikten har intet eller meget lidt med Nato's udvidelse at gøre, som det har været påstået. Russernes had til Ukraine går meget længere tilbage. [...] Den egentlige begrundelse bliver der talt meget lidt om: truslen om demokrati. Rusland kunne ikke tillade, at et naboland, som man følte en nær tilknytning til, skulle få et levedygtigt demokrati. Indtil Maidan-revolutionen var det med stor succes lykkedes Rusland at infiltrere og korrumpere det ukrainske statsapparat og den politiske proces. Med ukrainernes oprør mod præsident Yanukovitch for brud på løfte om tilnærmelse til EU og præsidentens senere flugt til Rusland, tabte russerne grebet om Ukraine. [...] Rusland er på alle måder alt andet end demokratisk. Befolkningen i de store byer har set en forbedring af levestandarden til noget, der svarer til den vestlige. Men landet som helhed er dårligere stillet, end det var under Sovjetunionen. Samtidig har enkelte (dem vi nu kender som oligarker), der ved deres positioner i nomenklaturaen ved murens fald var i stand til at tilrane sig ejerskab af statsvirksomheder, i den grad raget til sig, så det har udhulet landets økonomi. Der er ingen ytringsfrihed, ingen uafhængig presse og ingen frie valg. Ukraine derimod har udviklet et demokrati der, trods megen slinger i valsen, har vist sig at fungere. Hvor Rusland siden murens fald kun har haft to egentlige ledere: Jeltsin og Putin (med en kort afstikker til en marionet i form af Medvedev), har Ukraine haft fire præsidenter foruden Zelenskyj, alle valgt ved åbne valg."
Kilde: Politiken, s. 5

Sikkerhedspolitik: Russiske oligarker smyger sig uden om sanktioner
Politiken skriver, at mange russiske oligarker sniger sig uden om de økonomiske sanktioner mod dem. En af metoderne har været at forære deres formuer til deres nærmeste pårørende. Det særlige tilsyn for økonomiske forbrydelser, Financial Crimes Enforcement Network (FinCen), har i en rapport fremhævet den pludselige travlhed, invasionen tilsyneladende udløste hos de russere, som i al hast prøvede at sikre, at deres formuer ikke blev ramt af de vestlige sanktioner. Foreløbig ser det ikke ud til, at de vestlige politikere griber ind over for omgåelsen af de sanktioner, de har vedtaget. "En del af overførslerne skete, lige før sanktionerne blev indført over for en række oligarker, der er knyttet til den russiske invasion, herunder sanktioner indført af USA, EU og Storbritannien," fremgår det af rapporten. "Jeg har set Powerpoint-præsentationer, hvor det i detaljer gennemgås, hvordan de her sanktioner kan blive brudt," siger Kim Olsen, der er analytiker i Dansk Institut for Internationale Studier og ekspert i EU's brug af sanktioner.
Kilde: Politiken, s. 7

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Esbjerg hyldes som vækstmotor
I Jyllands-Posten kan man læse, at Esbjerg og havvindmøllerne i Nordsøen er ved at få Danmark på verdenskortet. Magasinet The Economist spår i hvert fald, at Esbjerg kan blive Europas nye økonomiske kraftcenter. Årsagen er, at Esbjerg Havn vil tredoble havnens kapacitet for udskibning af vindmøller ved at lave en digital kopi af sine allerede eksisterende vindmølleaktiviteter. Ifølge The Economist kan Esbjerg på den måde skalere og lægge grundlag for det, der i artiklen bliver kaldt for en "ny nordsø-økonomi." Og det vil ikke bare hjælpe resten af Europa med at nå EU's ambitiøse klimamål, men også bidrage til at gøre europæiske lande fri for afhængigheden af Ruslands energikilder. Den tyske tænketank Agora Energiewende forudser også, at den politiske magtbalance i kystbyer vil gennemgå et skift, såfremt Europas økonomiske epicenter rykker længere mod nord.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Vindmølleejer tør ikke investere i nye møller pga. frygt for historisk indgreb
Jyllands-Posten skriver, at vindmølleejere nu ikke har lyst til at investere i flere møller, efter EU og den danske regering er gået på jagt efter vindmølleejernes indtjening og samtidig proklamerer en historisk reform af hele elmarkedets prisdannelse. "Det betyder, at jeg må vente med at opstille nye vindmøller. Jeg kan jo ikke træffe en investeringsbeslutning, så længe der er usikkerhed om den fremtidige prisdannelse," siger Niels Mejlholm, der er medejer af 64 vindmøller igennem selskabet Dansk Vindenergi, hvor han også er direktør. Udover det har Niels Mejlholm også trukket sig fra alle de lange prissikringsaftaler, som politikerne ellers vil have flere af for at få stabiliseret elmarkedet. Det er ganske enkelt for risikabelt på grund af usikkerheder om prisloftet. I brancheforeningen Green Power Denmark har man ikke indgående kendskab til, hvordan de enkelte medlemmer håndterer situationen, men ifølge afdelingschef Jacob Klivager Vestergaard vil det uundgåeligt dæmpe investeringslysten, når der er stor usikkerhed om de fremtidige priser. "Vi har advaret om det her. Når man fra EU's side griber ind i markedet, så kan det føre til højere priser på strøm, fordi vi ikke får investeret i vedvarende energi, hvilket er det, der skal til for at få erstattet gassen på sigt," siger han. I forhold til prisloftet har EU's medlemslande besluttet at indføre et prisloft med virkning fra den 1. december 2022, men på grund af den langstrakte regeringsdannelse har SVM-regeringen endnu ikke meldt ud, hvordan EU-forordningen skal implementeres i Danmark.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Klima: Glem klimaet: Energi handler om sikkerhed
I Jyllands-Posten kan man læse, at energikrisen er et af de centrale temaer ved årsmødet i World Economic Forum i Davos. Her fokuseres på de varige ændringer, som Ruslands krig mod Ukraine fører med sig. "Vi skal ikke kun investere i teknologi og produktion, men også i at udvikle de færdigheder, der er nødvendige for at få energiomstillingen til at ske. Den bedste teknologi er kun så god som de faglærte arbejdere, der kan installere og betjene den, og med en enorm vækst i nye teknologier har vi brug for en tilsvarende vækst i færdigheder og faglært arbejdskraft i denne sektor. Kina har gjort fremme af energiteknologi til en nøgleprioritet i sin femårsplan, og kineserne dominerer allerede den globale produktion inden for elbiler og solpaneler, som er afgørende for energi- og klimaomstillingen. Konkurrencen frem mod nettonul-udledning skal være baseret på lige vilkår," sagde Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand i en tale i Davos tirsdag. At indtage en globale førerposition inden for energiteknologi er fælles for USA, Kina og EU, men hvor EU nu har en dagsorden, der ikke kun handler om at gøre sig fri af fossil energi fra Rusland, men også at opnå så høj en selvforsyningsgrad som muligt, er Kina anderledes udfordret ved at stå for halvdelen af det globale forbrug af kul. USA er selvforsynende med fossil energi og har en betydelig eksport, og investeringerne i energi- og klimaomstilling har derfor det formål at sikre så lidt disruption som muligt.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Udenrigspolitik: Klar besked fra Danmark til Rwanda: Stands støtten til berygtet oprørsgruppe
Jyllands-Posten skriver i dag, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nu kritiserer Rwanda, hvilket kan få store konsekvenser for Danmarks mulighed for at placere et modtagecenter i landet. Kritikken går på, at Rwanda støtter en oprørsgruppe, der hærger en østafrikansk region med drab og voldtægter. Efter flere års tæt samarbejde med Rwanda går han nu ud med kritik af Rwanda, der ifølge både FN, EU og USA åbent hjælper M23-bevægelsen, som oprørsgruppen kaldes. Løkke nægter at kommentere, hvorvidt regeringen direkte har bedt Rwanda om at stoppe støtten til militsen. "Vi taler løbende med Rwanda om en række spørgsmål. Det præcise indhold af den dialog vil jeg ikke gå i detaljer med offentligt," siger han. "Rwanda reagerer utroligt voldsomt på enhver kritik i debatten om M23. Det har de stærkeste kort på hånden i forhandlingerne om et modtagecenter. De får goodwill og penge for det - men hvis vi bliver med at kritisere dem, er det en realistisk mulighed, at de trækker stikket på projektet," siger professor og Rwanda-forsker på Lunds Universitet Simon Turner.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Den arabiske verdens modigste journalist
Information skriver om en opsigtsvækkende sag i Marokko, hvor den systemkritiske journalist Omar Radi er blevet idømt seks års fængsel på baggrund af tyndt bevismateriale. Dommen er blevet skarpt kritiseret for at være politisk og motiveret af, at Radi i årevis har været så kompromisløs, at end ikke kongen er undsluppet hans pen. Nu kommer sagen på dagsordenen i Europa-Parlamentet, hvor der torsdag skal stemmes om en resolution. "Europa-Parlamentets resolutioner er ikke bindende, og de ændrer som sådan ingenting for forholdet mellem EU og Marokko. Men det er klart, at man sender et signal ved at sætte fokus på denne sag," siger Graham Butler, forsker i EU-ret ved det juridiske fakultet på Aarhus Universitet. I Marokko bryder man sig tydeligvis ikke om Europa-Parlamentets signalering. Søndag reagerede Marokko. Formanden for Det fælles Parlamentariske Udvalg mellem Marokko-EU, Lahcen Haddad, anklagede i et brev Europa-Parlamentet for at blande sig i Marokkos indre anliggender. "Det er en sag, som stadig behandles af et uafhængigt retsvæsen i et partnerland, og derved blander man sig i en igangværende retsproces, hvilket er i modstrid med de grundlæggende principper for menneskerettigheder," lød kritikken. Om det marokkanske styre formår at knuse Omar Radis omdømme en gang for alle, er svært at sige. Derimod er det meget sandsynligt, at Europa-Parlamentets resolution torsdag vil pille ved glansbilledet af Marokko som et land, der gradvist bevæger sig i den rigtige retning.
Kilde: Information, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Kronvidnet
Ekstra Bladet skriver i dag om korruptionsskandalen i EU, der tirsdag aften "eksploderede" i EU-parlamentet, da vidnet Pier Panzeri smed alle kortene på bordet overfor det belgiske politi. I en erklæring fra den belgiske anklagemyndighed, som blev sendt ud tirsdag aften, hedder det, at Pier Panzeri har lavet en aftale om at afsløre sine egne kriminelle handlinger, og han vil sætte navn på de øvrige involverede i skandalen, der har rystet EU. Som en del af aftalen bliver Pier Panzeri idømt en fængselsstraf. Han får desuden en bøde, og så beholder myndighederne de 7,6 millioner kroner, som politiet har beslaglagt hos Panzeri og hans familie. En anden af sagens hovedpersoner er græske Eva Kaili, som indtil sin anholdelse i december var vicepræsident i EU-parlamentet. Hun skal i retten torsdag.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 9

Sikkerhedspolitik: Hvad var russernes militære mening med at dræbe civile?
Dagens Berlingske bringer en nyhedsanalyse om krigen i Ukraine. Korrespondent Poul Høi skriver blandt andet: "Krigen har sine blivende billeder, og her er nogle af dem. Men hvorfor angreb russerne et boligkompleks med 1.770 sagesløse mennesker? [...] Krigen har sine blivende billeder, og billederne fra Dnipro er blandt dem. Se billedet af det blotlagte gule køkken, hvor æblerne stadig ligger i en skål på bordet. Engang var det rammen om en lykkelig familie - far, mor og tre små børn. En video optaget kørt før angrebet viser en glad fødselsdagsfest for et af børnene i det gule køkken, en overdådighed af knus, kage, lys og smil. Da det russiske missil ramte, var moderen og de tre børn på legepladsen, mens faderen, boksetræneren Mikajlo Korenovski, var tilbage i lejligheden. Nu er han et minde. I går blev han bisat. Mindst 44 blev dræbt ved angrebet, som efterlader et væld af forfærdelige billeder. For eksempel billedet af en ung mor, som i bedre tider leger med sin etårige søn. Både hun og sønnen var i lejligheden, da missilerne ramte. Hun var døv og kunne ikke kalde på redningsmandskabet. Men de fandt hende alligevel i bygningsresterne og reddede hende ud. Sønnen døde. Nu er han også et minde. Krigen har sine blivende billeder, og disse billeder er nogle af dem. [...] Hvis det russiske angreb havde et mål, må det have været målet: at knække ukrainernes vilje til at kæmpe. Men virker sådan en strategi? De allierede bombninger af Tyskland under Anden Verdenskrig giver et bud på et svar. Eller rettere to bud. De allierede bombefly kastede tæt på to millioner ton bomber mod tyske byer og andre tyske mål under krigen. Til sammenligning kastede tyskerne 57.000 kilo bomber mod briterne under Blitzen. Indtil for ganske nylig sagde de fleste analytikere og militærhistorikere, at bombningerne var nytteløse. Hverken tysk industri eller moral brød sammen, tværtimod blev den tyske industriproduktion ved med at stige indtil sidste halvdel af 1944, og tyskerne blev ved med at kæmpe indtil maj 1945. [...] Uanset om man tror på den traditionelle luftkrigsskole eller på Douhet-skolen, virker russernes strategi ikke. Efter den traditionelle skole virker den ikke, fordi den slags angreb på civilbefolkningen kun styrker ukrainernes moral. De får mere lyst til at kæmpe. [...] Og det efterlader kun én forklaring: Det var blot vilkårlig barbari for sin egen skyld. Det svenske EU-formandskab har betegnet missilangrebet på boligkvarteret i Dnipro som en krigsforbrydelse. 'Angreb på civile med fuldt overlæg er krigsforbrydelser', siger Sveriges statsminister Ulf Kristersson. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har fordømt almindelige russeres tavshed efter missilangrebet mod Dnipro, som han betegner som 'terror' fra russisk side. Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har benægtet, at Rusland stod bag angrebet."
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Udenrigspolitik: Zelenskyj, Scholz og otte danskere skal finde svar på verdens problemer
Berlingske bringer en klumme af avisens erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen, hvor man blandt andet kan læse: "World Economic Forum i Davos i Schweiz er for alvor gået i gang. Her er de danskere, som skal på scenen i Davos - man fristes til at kalde det et topmøde for giganterne i dansk erhvervsliv. Det er næsten helt normalt, bortset fra at verden ikke er helt normal. Altså det årlige verdensøkonomiske topmøde World Economic Forum på det ikoniske og ganske charmerende schweiziske skisportssted Davos. For første gang i tre år kan toppolitikere, topchefer, topøkonomer, finanstoppen og verdenspressen uden at tænke på pandemi mødes med hinanden fysisk - og i januar for 53. gang. Nogle af dem er danskere. [...] En opgørelse foretaget af Greenpeace viser, at de 1.000 ture med privatfly ind og ud af Davos under topmødet svarer til udledningen i en uge fra 350.000 fossilbiler. Det har naturligvis udløst de sædvanlige beskyldninger om, at Davos er en elitær komsammen. Men Davos er en global institution, som på en måde starter året og ofte også sætter retningen for nogle af årets store temaer, selvom topmødet er verdensmester i at pakke begivenhederne ind i tågede overskrifter. I år er den: "Samarbejde i en fragmenteret verden". Med tanke på krigen i Ukraine nogle hundrede kilometer væk ligner ordet fragmenteret en mild underdrivelse - men sådan taler World Economic Forum, på godt og ondt. [...] Årets stjerner i det fire dage lange program med debatter er til at få øje på. Grundlæggeren af World Economic Forum, Klaus Schwab, har igen og igen magtet at trække nogle af tidens mest betydningsfulde statsledere til Davos. I år er de største navne på scenen blandt andet Tysklands præsident, Olaf Scholz, EU-Kommissionspræsident Ursula van der Leyen, Kinas vicepremierminister Liu He, Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, Finlands premierminister, Sanne Marin, FNs generalsekretær, António Guterres, og Sydkoreas præsident, Yoon Suk Yoel. Man savner amerikanske toppolitikere som præsident Biden eller vicepræsident Harris, som ellers hører til topmødets venner. Måske lige over disse navne er lige i disse måneder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Ukraines førstedame, Olena Zelenska, som optræder ved to forskellige seancer. [...] Rusland og ikke mindst Ruslands regering er helt væk fra programmet, ude i kulden, om man vil, selvom Klaus Schwab så sent som i 2021 introducerede den russiske præsident, Vladimir Putin, som taler i Davos og omtalte Putin som en "afgørende" stemme på et tidspunkt, hvor verden balancerede på tærsklen mellem konfrontation og samarbejde. [...] Jim Hagemann er den højest placerede dansker i World Economic Forum og dermed lidt af en stjerne selv på topmødet. Den danske bestyrelsesformand for den tyske industrigigant Siemens skal diskutere, hvordan man tager konkrete skridt, så man indfrier de globale klimamål. En af de øvrige paneldeltagere er EUs miljøkommissær, Virginijus Sinkevičius. [...] Topchefen i Vestas skal sammen med generaldirektør Helena Leurent fra den globale sammenslutning af forbrugerorganisationer Consumers International præsentere, hvilke handlinger der er nødvendige for at accelerere adgangen til ren energi og elektrificering."
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Klima: Beskyt naturen og hjælp rygerne
Kommunikationschef i Philip Morris Danmark, Christopher Arzrouni, skriver i et debatindlæg i Berlingske i dag blandt andet: "Cigaretfiltre skal ikke smides i omgivelserne. Det har Henrik Beha Pedersen og Niels Them Kjær fuldstændig ret i. Men i Berlingske 13. januar foreslår de et vidtgående tiltag for at beskytte mod mikroplast: Forbyd cigaretfiltre. Deres ræsonnement er ulogisk. Hvorvidt cigaretfiltre er årsagen til mikroplast, er der delte meninger om i fagkredse. Miljøministeriet i Danmark mener, at det er tilfældet, mens en rapport udarbejdet for EU-Kommissionen fastslår, at det er usikkert, om celluloseacetat, som cigaretfiltre er lavet af, forårsager mikroplast. [...] Som tobaksvirksomhed arbejder vi på at erstatte filtrene med bedre materialer, hvor det er muligt, og vi vil gerne igangsætte og støtte holdningskampagner. Beha og Kjær vil have miljøministeren til at beskytte borgerne mod tobaksindustrien. Måske burde de snarere have bedt om, at tobaksindustrien fik lov til at oplyse rygerne bedre om god miljøadfærd."
Kilde: Berlingske, s. 23

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ambitiøse mål for havvind kræver særlig indsats
Børsen bringer en kronik af Dennis Jul Pedersen, direktør i Esbjerg Havn. Han skriver blandt andet: "Idag er de europæiske havvindstrategimål at etablere mindst 65 GW havvind inden 2030. Et højt tal. Især taget i betragtning af, at der i dag står godt 13 GW. Vi sigter med andre ord mod at etablere godt fem gange så meget havvind de næste otte år, som vi har bygget på de foregående 20 år. I 2050 er det planen, at der skal være skabt 340 GW. “Fit for 55” er EU's europæiske klimalov, der gør det til en forpligtelse at nå klimamålet om at reducere EU's missioner med mindst 55 procent i 2030. For at nå det mål er havvind helt afgørende. [...] Lige nu mangler vi havnekapacitet til omkring 30 ud af de 65 GW. Vestas nyeste analyse viser, at ud af tusindvis af eksisterende europæiske havneterminaler vil der om to år - i 2025 - kun være 14 kajområder fordelt på 12 havne, der har plads nok til at kunne opbevare de stadigt større vindmøller, som efter planen skal bygges på havet. Derfor har Esbjerg Havn taget initiativ til et samarbejde med fem af vores skarpeste konkurrenter, der er fem af de mest centrale havne for havvind i Nordeuropa. [...] På Esbjerg Havn har vi netop fået udviklet et digitalt værktøj - en såkaldt digital tvilling - der får os til at tredoble kapaciteten af havvind fremover uden arealudvidelse. Den slags erfaringer vil vi dele, så vi kan udnytte kapacitet og kompetencer. Samarbejdet mellem havnene skal også understøtte vores arbejde politisk på EU-niveau, så vi får bedst mulige rammer for at nå havvindambitionerne. [...] Nu er vi seks havne gået sammen, og i stil med Esbjerg-erklæringen mødes vi på havnen og giver hinanden håndslag på et tæt samarbejde i den grønne omstilling for det fælles bedste. Lad det være startskuddet til mere af samme slags."
Kilde: Børsen, s. 30