Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21 September 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag 21. september 2022


Onsdag den 21. september 2022

Dagens EU-tophistorier

Klima: Tiltag: Ny afgift skal gøre dansk luftfart grøn
Flere aviser skriver i dag om et nyt tiltag, der skal gøre den danske luftfart mere grøn. Regeringen har foreslået at der lægges en afgift på 13 kroner på alle flybilletter ud af danske lufthavne. Det vil give i omegnen af 1,9 milliarder kroner inden 2030 og ifølge Politiken kan danskerne allerede i 2025 få den første indenrigsrute, der flyver på klimavenligt brændstof, for pengene. "Det er ikke nogen lille ting. Intet sted i verden findes en rute, som vi vil etablere fra 2025," sagde klimaminister Dan Jørgensen (S), da han præsenterede forslaget. "Det handler ikke om at lave en pengemaskine, der skraber penge ind til statskassen. Det skal være en ordning, som leverer grøn flytransport," sagde han desuden. I Venstre afviser man en ny afgift. Man vil hellere vente på, at EU kommer med. Støttepartierne ønsker desuden en langt højere pris for at flyve. Regeringen arbejder for grønne krav til fly i både EU og FN, men det nye udspil freder fly, der letter fra danske lufthavne med kurs mod udlandet. Dem er der langt flere af, og de slipper 20 gange så mange drivhusgasser ud som indenrigsflyene, der kun står for 0,3 procent af det danske CO2-udslip. "Det er at sætte kikkerten for det blinde øje. Indenrigstrafikken er en dråbe i havet i forhold til den klimabelastning. Så går lufttrafikken ud og ind af Danmark helt amok. Det er snarere Frankensteins laboratorium end et grønt laboratorium," siger Poul Kattler, der er forperson for Rådet for Bæredygtig Trafik. I Rådet for Grøn Omstilling mener man, at afgiften er et "første godt skridt." "13 kroner er for lille en afgift. Den dæmper ikke efterspørgslen på flybilletter, sådan som vi er nødt til, indtil vi kan flyve grønt. Der er for stort et spænd mellem den lille afgift, og hvor stor flyenes klimabelastning er. Der er risiko for, at det bliver en slags greenwashing, når klimaministeren har sagt, at det bliver grønt at flyve. Men vi er nødt til at forholde os til, at det er meget klimabelastende, så vi kan ikke bare flyve løs," siger Rasmus Bjerring Larsen, transportrådgiver i rådet.

I dagens Berlingske kan man læse, at regeringens planer om passagerafgiften på 13 kroner ikke vil løse de problemer, som flytrafikken skaber for klimaet. Ifølge tænketankene CONCITO og CEPOS er det ikke den rigtige løsning. "Vi er lidt skuffede. Vi har længe talt for, at luftfarten også bør følge forurener betalerprincippet, sådan som statsministeren selv har sagt. Men udgangspunktet er enkelt. Det danske princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest. Det skal også gælde i den grønne omstilling: Hvis du udleder CO2 - så skal du betale," siger Søren Have, programchef hos CONCITO, og fortsætter: "Det er 13 kroner ikke i nærheden af. I øjeblikket er vi et skattely for luftfarten sammenlignet med vores nabolande. En højere afgift ville have en efterspørgselsdæmpende effekt, som ville være godt for klimaet. Ifølge beregninger i EU-regi ville afgifter på tysk niveau føre til et fald i CO2-udledningen på seks procent, fordi vi vil flyve mindre." Otto Brøns-Petersen, analysechef hos CEPOS, er heller ikke tilfreds med udspillet. "Hvis vi skal sikre, at vi fortrænger CO2en der, hvor det er billigst for samfundet, kræver det en mere ensartet CO2-afgift. En passagerafgift på 13 kroner, hvor man bruger pengene til tilskud, trækker i den modsatte retning. Det bliver bare en tilfældig afgift," siger han til Berlingske.
Kilder: Politiken, s. 4; Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 26, 42; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Ingen ønsker at træffe den svære beslutning om Ungarn
Politiken bringer i dag en nyhedsanalyse skrevet af Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent i Bruxelles. Hun skriver blandt andet: "Søndag hev EU et nyt skinnende våben frem og rettede det mod Ungarn. Men ingen ved rigtig, hvordan det skal bruges. Reaktionen fra den tyske europaminister siger det hele. Da hun blev spurgt, om hun deler EU-Parlamentets holdning, at Ungarn ikke længere er et demokrati, men et autoritært regime, svarede Anna Lihrmann: 'Det er et spørgsmål, vi må blive ved med at diskutere', inden hun drejede om på hælen og hastede ind til møde med sine EU-kolleger. [...] Så sent som i sidste uge blokerede Ungarn for, at EU samlet kunne anmode FN's Menneskerettighedsråd om at sende en særlig udsending til at undersøge russiske krigsforbrydelser i Ukraine. Den slags kræver nemlig enstemmighed. [...] Så EU-ministrene skulle tirsdag drøfte muligheden for at overgå til flertalsafgørelser på få konkrete områder såsom sanktioner og menneskerettigheder, så et enkelt land ikke kan tage hele unionen som gidsel. Det eneste problem er, at den slags beslutninger kræver - nå ja, enstemmighed. [...] Men i søndags vendte magtbalancen. For her trak EU-Kommissionen for første gang et nyt våben frem og rettede det mod Ungarn med budskabet: Ret ind, eller vi skyder. Hvis Ungarn ikke får gjort op med korruption og misbrug af EU-midler inden 19. november, mister de adgangen til mere end 56 milliarder kroner, lød det fra kommissionen. Måske. For dybest set ligger beslutningen hos EU's andre medlemslande. [...] Den ungarske økonomi er hårdt presset i forvejen af inflationen og coronanedlukninger, så man risikerer at gøre ondt værre for den almindelige ungarer. Desuden er EU-landene enige om, at der er brug for sammenhold midt i Ukraine-krigen, ikke store interne stridigheder. [...] Blandt EU-iagttagere bliver der derfor gættet på, at kommissionens plan er 'den polske model', hvor de godkender Ungarns genopretningsplan, inden deadline udløber, men kun lover udbetaling af reelle penge, hvis en række betingelser bliver opfyldt. [...] Den plan fordrer dog, at EU-Kommissionen blåstempler de ungarske reformer og dermed viser tillid til, at Orban på to måneder kan lave en total omkalfatring af den administrationskultur, han har indført de seneste 12 år."
Kilde: Politiken, s. 1, 2

Andre EU-historier

Klima: Danfoss: Vi har allerede de energieffektive løsninger. Nu skal Europa bare følge trop, så vi kan spare både CO2 og milliarder
Direktør for Danfoss i Nordeuropa, Kjell Strøm, skriver i et debatindlæg på Altinget i dag blandt andet: "Onsdag vedtog Europa-Parlamentet sin holdning til et nyt EU-direktiv om energieffektivitet, som nu skal forhandles på plads med EU-Kommissionen og medlemslandene. Tilbage i juni måned viste en undersøgelse, som Energistyrelsen har lavet, at seks ud af ti danskere er mere motiverede til at spare på energien end for blot et år siden. [...] Alle disse energieffektive løsninger findes allerede. Vi skal ikke vente på, at de bliver bygget eller opfundet. De kan implementeres allerede i år, afbøde den igangværende energikrise og sætte skub til den grønne omstilling. Eksemplerne er talrige. For eksempel er der lige nu 500 millioner radiatorer i EU, som spilder energi. Hver dag. Hvis man installerede termostater på dem, ville der være et årligt besparelsespotentiale på op mod 12 milliarder euro og en klimagevinst på 29 ton CO2 i mindre udledning. [...] I den kommende tid bliver det spændende at se, om det kun er Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen, der har forstået, at den grønneste, billigste og mest sikre energi er den, vi ikke bruger – eller om regeringerne rundt i Europa også har indset, at vi skal bruge energien klogere. Selvfølgelig skal vi fortsat investere i vedvarende energi. Fordelene ved flere vindmøller og solcelleparker er indlysende, men resultaterne af disse investeringer viser sig først om mange år. I lyset af energikrisen er der behov for hurtig handling, og derfor skal vi prioritere energieffektivitet."
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: EU-forslag skal sikre den frie presse, men vækker bekymring hos medieudgivere
Altinget skriver, at EU-Kommissionen med et nyt lovforslag vil sætte ind over for lande, som modarbejder den frie presse. Nu udtrykker store medieudgivere bekymring over for vidtgående regelstyring og afgivelse af national selvbestemmelse. Det nye lovforslag - Media Freedom Act - indeholder blandt andet krav om gennemsigtighed i ejerskab af medier, garantier mod udspionering af journalister, begrænsning af statslig annoncering og en ny europæisk vagthund for pressefrihed.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Venstre holder døren på klem for særskat på energiselskaber
Altinget tirsdag skriver, at Venstre ikke er afvisende over for at støtte EU-Kommissionens omstridte forslag om at beskatte "overnormal" profit på energiselskaber. "Det er vigtigt at se det endelige forslag, så vi kan ikke sige det præcis. Men grundlaget er, at markedet ikke fungerer. Og så er det klogt at se på løsningsforslag til at hjælpe og rette op på det," siger Kim Valentin, Venstres EU-ordfører. Forslaget fra EU-Kommissionen blev præsenteret i onsdags i EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand. I alt kan det rejse mere end 140 milliarder euro, som EU’s stater kan bruge til at hjælpe udsatte forbrugere og virksomheder, lyder det.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Særskat skal have flere og skarpere tænder
Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem, Europa-Parlamentet, Lisbeth Bech-Nielsen (SF), finansordfører og Rasmus Nordqvist (SF), klimaordfører, skriver i et debatindlæg i Børsen i dag blandt andet: "Mens inflationen stiger, er reallønnen godt i gang med at blive udhulet i en hidtil uhørt grad. Stigende priser på blandt andet fødevarer og energi rammer alle. Men de rammer social skævt og efterlader dem med mindst med den relativt største regning. [...] Det er dybt unfair og skriger på en omfordeling. Vi mener, og har gjort det længe, at de overnormale profitter skal beskattes særligt. Flere lande barsler allerede med forskellige modeller for sådan en skat, og nu er EU-Kommissionen kommet med sit forslag til en model. Her lægges der op til en særskat på mindst 33 procent på ekstraordinært overskud hos selskaber i energisektoren. Vi bifalder initiativet, men forslaget er for svagt. [...] Men den virkelige djævel i forslaget ligger i selve designet af deres model, for flere af de store energiselskaber rapporterer deres overskud uden for EU, og de vil på den måde slippe for skatten. Det gælder eksempelvis Shell, som har størstedelen af deres overskud registreret i Schweiz. [...] Forslaget skal forbedres, så vi ikke ender med ren symbolpolitik. Det ansvar hviler på regeringen og specifikt på klima-, energi- og forsyningsministeren, der skal forhandle forslaget i Rådet. Vi regner med dig, Dan Jørgensen."
Kilde: Børsen, s. 43

Udenrigspolitik: I den nye verdensorden er jorden ikke længere flad, men fuld af forhindringer
Børsen bringer et debatindlæg af Jørn Fredsgaard Sørensen, senior director i Bank & Sector, EKF Danmarks Eksportkredit. Han skriver blandt andet: " I de seneste 30 år har virksomhedernes overvejelser, om hvor de skulle finde deres kunder og placere deres produktion, været guidet af økonomiske forhold. Den herskende ideologi var liberalisering og frihandel, hvilket skabte en stadig mere “flad” verden, hvor transportomkostninger og handelsbegrænsninger forsvandt. [...] Politiske overvejelser betød kun lidt - vi troede endog i lyset af den liberale verdens velsignelser, at lande som Kina og Rusland ville komme til at ligne os selv. Those days are gone. [...] Rusland vil forblive isoleret, så længe Putin eller hans proselytter er ved magten der, og Pelosis besøg i Taiwan har gjort det klart, at en såkaldt decoupling, eller afkobling, mellem USA og Kina lurer i horisonten. [...] vis det alene var en kamp mellem demokratier og autokratier, ville det være nemt at finde sin plads. Men konflikterne mellem USA, EU, Rusland og Kina er ikke blot en kamp til forsvar for en liberal verdensorden, de er i høj grad styret af egeninteresser og ønsker om forsyningssikkerhed. Derfor ser man Biden udveksle fist bump med Saudi-Arabiens kronprins, fornyede bestræbelser på at få genoplivet atomaftalen med Iran samt en åbning mod Venezuela, som ellers har været helt ude af det gode selskab i en årrække. Hvis EU og USA altid var enige, kunne det resultere i en tvedeling med henholdsvis en økonomisk sfære med USA og EU som omdrejningspunkt og en asiatisk ditto med Kina i midten. Men hvis Trump eller en anden antiglobalist bliver den næste præsident i USA, kan det blive svært at finde fælles fodslag på tværs af Atlanterhavet. Derfor kan tvedelingen ende med en tredeling med EU som centrum for en europæiskfokuseret region."
Kilde: Børsen, s. 43

Migration: Rwanda-plan er moralsk forkastelig og vil tilsmudse Danmarks navn
Katrine Platon Skyum, stud.jur. og næstformand i Europæisk Ungdom Nordjylland, skriver i et debatindlæg i Politiken i dag blandt andet: "Hvis Danmark ender med at sende asylsøgere til Rwanda, har vi indgået en aftale, der er illoyal, moralsk forkastelig og urealistisk. Der er tre essentielle grunde til, at aftalen skal skrottes øjeblikkelig. For det første sætter Danmark meget på spil internationalt. Dette kan blandt andet ses ved, at planen har fået stor kritik af både FN og EU, hvilket vil resultere i, at vores i forvejen 'bekvemme' forhold til EU vil blive langt værre. I Dublin- forordningen står der klart og tydeligt, at asylansøgere har ret til at få deres sag behandlet i det første land, de ankommer til. [...] At fuldbyrde en aftale med Rwanda vil således betyde, at vi fralægger os alt ansvar og illoyalt lader de andre europæiske lande løfte byrden. Simpelthen fordi det formentligt er de færreste flygtninge, der vil tage til Danmark, hvis de ved, at de bliver sendt til Rwanda. [...] Kommissionen har også været ude at sige, at såfremt aftalen bliver til virkelighed, så bliver det en sag for EU-domstolen at afgøre, hvorvidt vi har overholdt vores forpligtelser. [...] At vi er nået hertil som det eneste EU-land, er uforståeligt, og det er ikke en kurs, Danmark skal følge. Vi er i færd med at prioritere egen trang til at køre solo fremfor at finde fælles og holdbare løsninger på problemstillinger, der berører os alle uanset nationalitet. Jeg er bange for, at konsekvensen bliver, at Danmark mister international status samt mulighed for indflydelse og påvirkning i både EU-fællesskabet og i det øvrige internationale samfund."
Kilde: Politiken, s. 6

Interne anliggender: Fjernvarme: Nyt chok kan vente
Politiken skriver i dag, at fjernvarmekunderne i flere danske byer kan forvente en prisstigning på 40 procent yderligere. Sådan lyder det fra flere fjernvarmeværker landet over. I Hofor, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er man dog bedre dækket ind i forhold til pludseligt stigende priser. "Vores brændsler er ligesom alle andre steder også steget i pris, men vi producerer og sælger også el, og priserne på el er jo også høje for tiden, så derfor kan vi bruge den overskudsdeling til at holde varmeprisen i ro," siger Christina Otzen, pressechef i Hofor. Hun ser dog også en anden udfordring: "At vi kan holde varmepriserne i ro fremover, kan vi ikke love endnu, da vi endnu ikke ved, hvordan reguleringen fra EU vil påvirke el-indtægterne. Det er endnu for tidligt at sige noget om fjernvarmeprisen for næste år, men vi er i gang med beregningerne." Sidste uge foreslog EU-Kommissionen et prisloft over elpriser, som havde til formål at omfordele el-producenternes store indtjening til forbrugerne. I Danmark omfordeler man dog allerede.
Kilde: Politiken, s. 4

Sikkerhedspolitik: Som søvngængere på vej mod katastrofen
I en kronik i dagens Jyllands-Posten af professor emeritus Hans-Henrik Holm kan man blandt andet læse: "På trods af Ruslands overgreb må vi åbne for en diplomatisk løsning på Ukrainekrigen. Det er svært, men vi mangler et sted, hvor vi kan åbne øjnene og forhindre en ny katastrofe. [...] Angrebet på Krim og det østlige Ukraine i 2014 og helt afgørende, angrebet den 24. februar i år viser et aggressivt Rusland. De to hovedforklaringer, som ofte anvendes til at forklare, hvorfor Rusland angriber, er velkendte. Den ene ser Natos og Vestens inddæmningspolitik over for Rusland som væsentlig. Den anden mener, at Rusland søger at reetablere en storrussisk stat, der indbefatter store dele af det tidligere Sovjetunionen. [...] Der er udtalte faretegn: En recession i den internationale økonomi. Voldsom global inflation samt energi- og klimakrise. Pandemierne truer. Politisk er overskriften ustabilitet. Et fastlåst politisk system som i USA, hvor selve legitimiteten er i fare. [...] En kold krig er brudt ud. Russiske turister afskrækkes fra at rejse til vestlige lande. Vestlige firmaer afvikler investeringerne i Rusland på trods af milliardtab. [...] Under den sidste kolde krig førte propaganda og xenofobi i USA til en heksejagt. Kulminationen var de såkaldte McCarthy-høringer i 50'erne. Skuespillere, journalister og politikere blev hængt ud og mistede job og karriere. Hetzen er denne gang nationalistisk båret. Russiske restauranter har svære tider, vodkaer skifter navn, og alt russisk fordømmes. [...] Nu ruller propagandaen på begge sider, og det vil givet fortsætte. Der er ikke i overskuelig fremtid en løsning på krigen i Ukraine, der vil kunne bringe os tilbage på samarbejdssporet. I stedet må vi se i øjnene, at vi er blevet uvenner med vores nabo. Hvad han har gjort én gang, kunne Rusland gøre igen. [...] Måske en ny Helsinki-proces kan bryde dødvandet? En konference om sikkerhedsprincipper baseret på suverænitet og ikke indblanding er Ruslands og Kinas mål. Vesten finder, at det ikke længere bør være muligt for et enkelt land ensidigt at etablere interessesfærer, hvor det kan diktere nabolandes adfærd. Svært, men vi mangler en ny aftale om kernevåben-missiler i Europa (INF). Vi mangler et sted, hvor vi kan åbne øjnene og forhindre en ny katastrofe."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 29

Finansielle anliggender: Grækenland har udsigt til solid vækst
Jyllands-Posten skriver i dag, at Grækenland begynder at ligne en succeshistorie ti år efter statsgældskrisen. Nu har landet en af de højeste vækstrater i Europa, der er vækst i beskæftigelsen og gælden er på vej ned. For ti år siden var situationen så kritisk, at præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, i en tale måtte afgive det historiske løfte: "ECB er parat til at gøre alt, hvad der skal til for at bevare euroen. Og tro mig, det vil være nok." De vigtigste vækstfaktorer i græsk økonomi er fortsat intakte i indeværende kvartal. Data for indgående turistankomster med fly samt bookinger for september tyder på, at turistindtægterne i regnskabsåret 2022 vil stige til et rekordhøjt niveau. "Væksten vil sandsynligvis nå 5,5-6,0 procent i år, selv når man konservativt antager en kraftig nedgang i bnp i 4. kvartal på næsten 2 Procent, forårsaget af eskalerende energipres og et udløb af turismerelateret støtte," forklarer cheføkonomen i National Bank of Greece, Nikos S. Magginas. Når der er grund til at rette fokus på Grækenlands økonomiske udvikling netop nu, skyldes det ikke kun de verdensøkonomiske udfordringer, men også at EU for en præcis en måned siden indstillede sit program for skærpet overvågning af græsk økonomi. Programmet begyndte i 2010, da de finansielle markeder mistede tilliden til, at Grækenland kunne honorere sine gældsforpligtelser, hvilket førte til tre hjælpepakker fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF) på tilsammen mere end 260 milliarder euro.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Klima: EU ønsker en aftale om energi i næste uge
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at når klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kommer til Bruxelles, for at mødes med EU-landenes energiministre næste uge, så er forventningen, at der skal laves en aftale, som kan sikre EU-borgerne hjælp til at betale høje energiregninger. Det fastslår EU-kommissær Maros Sefcovic efter et møde i rådet for almene anliggender tirsdag i Bruxelles. EU-Kommissionen præsenterede i sidste uge en række nødforanstaltninger, som skal afhjælpe krisen med stigende leveomkostninger, som udspringer af de høje energipriser.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 21

Interne anliggender: Har Putin købt og betalt politikere før valgbrag i europæisk stormagt?
I en analyse i Jyllands-Posten stiller international korrespondent Jesper Kongstad spørgsmålet, om Rusland har købt sig til indflydelse i Italiens valgkamp. Her kan man blandt andet læse: "Det ramte som en tikkende bombe i den italienske valgkamp, da en hemmelig amerikansk efterretningsrapport for nylig fastslog, at den russiske præsident, Vladimir Putin, bruger milliarder af kroner på at købe sig indflydelse hos politikere og partier i Europa og andre dele af verden. Flere toppolitikerne fra de højrefløjspartier, der står til at vinde valget i Italien på søndag, har gennem årene plejet endog meget tæt omgang med Putin og Rusland, og derfor spredte mistanken sig hurtigt som en steppebrand blandt italienerne. [...] Er lederen af det højrenationale parti Lega, Matteo Salvini, der under valgkampen har kritiseret Vestens sanktioner mod Rusland, på russisk støtte? Eller har Putin købt og betalt den tidligere premierminister Silvio Berlusconi, der er leder af Forza Italia? Berlusconi har tidligere besøgt Putin i hans private datja og kaldt ham sin ven. Og hvad med Giorgia Meloni, lederen af Italiens store højrenationale parti, Fratelli d'Italia (FdI), der ifølge meningsmålingerne er favorit til at vinde valget og blive ny premierminister i en regeringskoalition mellem de tre? [...] Mistanken har især rettet sig mod Matteo Salvini, der har en samarbejdsaftale med Putins parti Det Forenede Rusland og tordner mod den vestlige kurs i krigen i Ukraine. De to andre højrepartier har i valgkampen givet opbakning til sanktionerne mod Rusland. Men Salvini har over for italienske medier blankt afvist, at han nogensinde har modtaget penge fra Moskva, og han har truet med sagsanlæg mod dem, der påstår det."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Sundhed: Danmark går solo ved køb af pille
Jyllands-Posten skriver i dag, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil gå uden om EU og købe coronapillen Paxlovid. Det skriver han i et tweet. Han oplyser, at det var forventet, at købet skulle ske gennem en fælles europæisk aftale, men at det endnu ikke er lykkedes at få en indkøbsaftale i EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Sikkerhedspolitik: Hvis vi fejler i krigen i Ukraine, betyder det en krise uden ende på europæisk jord
Tidligere statsminister og Nato-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Når Ukraines militær får de våben, det har brug for, besejrer det Rusland på slagmarken. Det er den lektie, som hele verden lærte ved at se de ukrainske styrker generobre Kharkiv-regionen med lynets hast. [...] Glæden over befrielsen er blevet hæmmet af opdagelsen af nye russiske krigsforbrydelser. Som i Bucha har de ukrainske styrker afdækket massegrave og beviser på tortur. [...] Det viser, hvorfor verden må støtte Ukraine i at afslutte denne krig og stille gerningsmændene til ansvar. Ukraines allierede skal derefter sikre, at dette aldrig kan ske igen. [...] et er vigtigt, at disse anbefalinger ikke er en erstatning for Ukraines ambition om at blive medlem af Nato. Dette ønske er sikret i den ukrainske forfatning og er fortsat Ukraines suveræne beslutning. På lang sigt vil både Nato- og EU-medlemskab styrke Ukraines sikkerhed. Disse ambitioner vil imidlertid tage tid. Garantierne vil beskytte Ukraines sikkerhed nu. [...] Der skal være vedvarende investeringer i Ukraines forsvarsindustri, overførsel af våben efter Natostandard, udveksling af efterretninger og intensive træningsmissioner under både EU- og Natoflag. Vi skal sikre, at omkostningerne ved et fremtidigt angreb på Ukraine bliver for høje til at bære. [...] Det er på tide, at Ukraines partnere sender et stærkt signal. Putin skal lære, at den demokratiske verdens engagement i Ukraine ikke vil vakle, at hans krig er nyttesløs. Vigtigst af alt er disse garantier et signal til det ukrainske folk. Et signal om, at dets allierede tror på et sikkert og uafhængigt Ukraine. Et Ukraine, hvor folk kan arbejde, opbygge deres liv og skabe familie. Et Ukraine i hjertet af Europa og den demokratiske verden. Hvis vi får disse garantier på plads, kan vi opbygge en ny hjørnesten for sikkerheden i Europa."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Udenrigspolitik: Vi må lære at leve i en verden med tyranner
I en kommentar af sognepræst Henrik Gade Jensen, kan man i Information i dag blandt andet læse: "John Maynard Keynes var under Første Verdenskrig økonom i det britiske finansministerium. Under Versailleskonferencen efter krigen rådgav han den britiske delegation, men trak sig i frustration og gik hjem og skrev bogen The Economic Consequences of the Peace, et af de mest klartskuende værker. Bogen udkom i 1919 og blev en bestseller. Keynes var især imod forsøget på at dolke Tyskland og fratage dets økonomiske muligheder for at rejse sig efter krigen. Han argumenterede for, at også for sejrherrerne, Frankrig og Storbritannien, var freden dårlig, fordi stormagterne havde økonomisk gavn af hinanden med indbyrdes frihandel. [...] Hvis prisen for at hjælpe Ukraine og presse Rusland til en bitter ende bliver, at vesteuropæerne må undvære varme og strøm til vinter, bliver vi de store tabere. De politiske og sociale konsekvenser bliver helt uoverskuelige. Så bliver EU som Ceaușescus Rumænien i 1980'erne, hvor der var lidt strøm midt på dagen, hvis man var heldig. Og enhver protest blev slået ned som samfundsfjendtlig. Skulle vores moderne verden virkelig ende sådan? Er det prisen for at være en moralsk supermagt som EU? [...] Bedst havde det selvfølgelig været, hvis Europa havde lyttet til USA's advarsler gennem mange år om ikke at gøre sig afhængig af russisk gas, men vi europæere troede mere på Angela Merkel og så skævt til amerikanske politikere. Og det må så være en lektie. [...] Det har ingen mening at ydmyge en stormagt, hverken moralsk eller økonomisk. Vi er tvunget til at leve sammen og udveksle goder med Rusland. Vi vesteuropæere må lære at leve og handle i en verden, som også befolkes af tyranner og diktatorer og ikke kun af moralske supermænd og -kvinder som os selv."
Kilde: Information, s. 2

Klima: En grøn og en sort fortælling vokser frem side om side
I Information kan man læse, at selvom der er fuld fart på investeringerne i vedvarende energi, energieffektivisering og elbiler, så oplever de fossile brændstoffer en genkomst, som er drevet af bekymringen for økonomien. Er krigen i Europa og truslerne mod energiforsyningen den brutale øjenåbner, der omsider sætter fart på udfasningen af den afhængighedsskabende, sårbarhedsfremmende og klimanedbrydende fossile økonomi til fordel for nye grønne systemer? Eller er bekymringen for samfundsøkonomien, virksomhedernes konkurrenceevne og husholdningernes energiforsyning så stor, at vi vender os mod det, vi kender og tror, er det umiddelbart sikre: kullene, olien og gassen? Det Internationale Energiagentur, IEA, glæder sig i en aktuel rapport over de voksende investeringer i sol, vind, batteriteknologi, elbiler og energieffektivisering. Agenturet oplyser, at de globale investeringer i de grønne energiteknologier kun steg med to procent om året de første fem år efter vedtagelsen af Parisaftalen i 2015, men siden 2020 er steget med 12 procent årligt takket være både statslig støtte i mange lande og øget investorfokus på bæredygtighed. Parallelt med fremdriften for den grønne energi har den sorte energi, især kul, fået en slags genkomst. "Den globale efterspørgsel på kul er i 2022 på vej tilbage til det højeste niveau nogensinde," lyder det i en aktuel rapport fra Det Internationale Energiagentur. Agenturet vurderer, at kulforbruget igen vil ramme det hidtidige rekordniveau på otte milliarder ton per år, som blev nået tilbage i 2013, og at efterspørgslen næste år vil stige yderligere. I EU ledsages det øgede kulforbrug af bestræbelser på også at sikre naturgas via nye leverandører til erstatning for den russiske gas. Syv nye terminaler for modtagelse af flydende naturgas, LNG, er snart klar, og yderligere 19 er planlagt rundt om i EU-landene. Nye gasleverandører bliver lande som USA, Qatar, Aserbajdsjan, Egypten og Israel, der formentlig alle er opsat på at opnå langtidskontrakter. "Når denne infrastruktur er på plads, vil selskaberne, der ejer disse anlæg, søge at opnå den længst mulige brug af dem for at være sikre på at få udbytte af investeringerne," siger Jan Rosenow, Europa-direktør i organisationen Regulatory Assistance Project.
Kilde: Information, s. 12-13

Interne anliggender: Energikrisen rammer den italienske valgkamp
Information bringer en artikel om, hvordan den italienske valgkamp nu fokuserer på energikrisen. Italien er med sin store afhængighed af russisk gas nemlig yderst sårbar over for de kæmpe energiprisstigninger. Kort før valgdagen har Giorgia Meloni, lederen af det højreekstreme parti Italiens Brødre, som er favorit til at blive Italiens næste premierminister, stadigt flere skænderier med sin alliancepartner Matteo Salvini, lederen af partiet Lega. De to fører valgkamp på en fælles populistisk, euroskeptisk og fremmedfjendtlig platform, men de er i stigende grad uenige om, hvordan energikrisen skal håndteres. Meloni vil fortsætte Italiens støtte til Ukraine, men Salvini ønsker en blødere linje. Inden krigen dyrkede Salvini nære politiske forbindelser til den russiske præsident Vladimir Putins styre, og han har sagt, at han føler sig mere hjemme i Moskva end i en lang række EU-lande. Efter krigens start har han været stærkt kritisk over for sanktionerne mod Rusland, som han mener straffer italienerne og europæerne hårdere end russerne med de økonomiske og energimæssige følgevirkninger. "Der er nogle kæmpe konflikter omkring Rusland og energi og samtidig store forskelle mellem Meloni og Salvini, især fordi Salvini i virkeligheden ikke ønsker at overgive Meloni magten som højrefløjens leder. Det er en konflikt, som risikerer at eksplodere, og det kan gøre det meget svært for dem at danne regering sammen," siger professor Leila Simona Talani, leder af centret for italiensk politik på King's College London. Før krigens start importerede Italien omkring 40 procent af sin gas fra Rusland - gas udgør omkring 45 procent af landets energiforbrug.
Kilde: Information, s. 8-9

Sundhed: EU vil øge screening for at finde kræft tidligt
Berlingske og B.T. skriver i dag, at Kommissionen vil øge antallet af screeninger for brystkræft, livmoderhalskræft og tyktarmskræft. Det sagde EU-kommissær for fremme af europæisk levevis, Margaritis Schinas, tirsdag i Bruxelles. Forslaget vil åbne for en finansiering på mere end 700 millioner kroner, som skal øge screeningerne i hele EU. Forslaget skal godkendes af EU-landene, før det kan træde i kraft.
Kilder: Berlingske, s. 16; B.T., s. 10

Interne anliggender: Presset erhvervsliv kræver lavere moms og elafgift
Berlingske skriver, at der ikke er større støtteordninger på vej, end hvad regeringen allerede har præsenteret. Det fortæller erhvervsminister Simon Kollerup (S) til Berlingske. I erhvervslivet frygter man konkurser og fyringer. Regeringen har senest præsenteret en støtteordning, hvor borgere og virksomheder skal kunne udskyde den del af energiregningen, der overstiger prisen fra fjerde kvartal i 2021. "Jeg stiller mig da kritisk over for det ansvarlige i at låne penge til at betale en kæmpe elregning, som ordningen giver mulighed for. For mig at se er det ikke ansvarligt at låne penge, når vi ser ind i en faldende omsætning på grund af recession og eftervirkninger fra coronakrisen, hvor de internationale turister endnu ikke er vendt tilbage til København," siger Jon Diderichsen, administrerende direktør i Den Blå Planet, og fortsætter: "Vi håber stadigvæk på, at regeringen vil sætte elafgiften ned til EUs minimumsniveau. Det vil spare os for små fire millioner om året og dermed have stor effekt." HORESTA, som er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, ærgrer sig over, hvis der ikke kommer yderligere tiltag fra regeringen. "Det er meget beklageligt, hvis der ikke kommer større hjælp end indefrysningsordningen, for det er en særdeles alvorlig situation, erhvervslivet oplever lige nu," siger Jannick Nytoft, direktør i HORESTA. EU-Kommissionen er indtil videre kommet med fem forslag, som skal sænke energiregningen for virksomheder og borgere, og de forslag har regeringen bakket op om.
Kilde: Berlingske, s. 5

Detaljer

Publikationsdato
21 September 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark