EU i dagens aviser onsdag den 1. maj 2024

Tophistorier

Europæisk inflation daler - det holder døren åben for rentenedsættelse
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om inflations- og renteudviklingen:

Flere aviser, blandt andet Politiken, skriver, at nye tal fra Eurostat viser, at der igen er pæn vækst at spore i europæisk økonomi. "Væksten i EU har været meget beskeden det seneste år, men ser nu ud til at være genstartet," udtaler Sofie Holme Andersen, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) til Børsen. Analytikere vurderer, at de seneste inflations- og rentetal for euroområdet fra Eurostat vil føre til rentenedsættelser fra den Europæiske Centralbank (ECB). Det skriver Jyllands-Posten. Inflationen lå uændret på 2,4 procent i april, men kerneinflationen, hvori energi- og fødevareprisudviklingen ikke medregnes, faldt fra 2,9 - 2,7 procent i marts. Økonomien for årets første kvartal voksede 0,3 procent sammenlignet med kvartalet før. "Inflationen i Europa bevæger sig sidelæns i april, mens økonomien voksede en spids i årets første måneder. Det vidner om, at vi på mange måder allerede er landet blødt i Europa. Det levner også plads til en lavere rente, men det er ikke åbenlyst, at der kommer mange rentenedsættelser," vurderer Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank. ECB har som mål, at både inflationen og kerneinflationen skal ligge på omkring 2 procent. Også BNP-væksten var i fremdrift for årets første kvartal og lå på 0,1 procent. "Ligesom inflationstallene så flugter det fint med indtrykket af en blød landing for økonomien, som indtil videre er styret nænsomt uden om en krise. Men det er klart, at hvis det er starten på mere vækstmomentum, følger også en øget risiko for, at for høj inflation kan blive et problem igen," skønner Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker, Danske Bank. Han mener, at det nuværende høje renteniveau giver plads til rentesænkninger, samtidig med, at der føres en relativt stram pengepolitik. "Vi tror, den første af i alt tre rentenedsættelser i år kommer til juni, og der skal ske noget helt uventet for, at det går anderledes," spår Bjørn Tangaa Sillemann. Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank vurderer, at ECB-rentenedsættelser vil smitte af på de danske boligrenter. "Boligrenterne er steget væsentligt gennem de seneste år, hvor de fleste boligejere med variabel rente havde en rente i negativ for to år siden, så lyder renten tæt på 4 pct. i dag. Vi forventer, at renten vil falde yderligere gennem 2024, hvis ECB sænker renterne, som vi forventer vil ske til rentemødet i juni," siger Jeppe Juul Borre. Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), tror dog, at ECB vil gå forsigtigt til værks. "De vil starte med en lille rentesænkning og så overvåge, om inflationen fortsat er på rette kurs, inden de kommer med den næste rentesænkning," vurderer Allan Sørensen, som påpeger, at ECB vil gøre alt for at minimere risikoen for at inflationen stiger igen. Til Børsen fortæller Sofie Holme Andersen, cheføkonom (AE), at tallene fra Eurostat er gode nyheder for Danmark. Og det er der to grunde til. Når ECB sænker renten, så følger Nationalbanken med, og det vil medføre lavere renter for virksomheder og boligejere. Og hvis inflationen er højere i eurozonen, så er inflationen importeret og ikke hjemmebagt, forklarer Sofie Holme Andersen i en skriftlig kommentar.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Nøgletal i euroområdet har nogenlunde bevæget sig, som Den Europæiske Centralbank har forventet. Samtidig er signalet fra beslutningstagerne blevet tydeligere i forhold til, at man forventer en rentenedsættelse i juni. Men der er vild uenighed om, hvad der skal ske herefter. [...] ECB’s chef, Christine Lagarde, har gjort det klart, at der vil være “bump på vejen” mod centralbankens mål om en inflation på to procent. Et sådant bump kom med inflationstallene for april. [...] ECB’s argumenter for at sætte renten ned bliver også styrket af, at finanspolitikken i euroområdet står til at blive strammet senere på året. [...] ECB’s dilemma er, at man har været nødt til at holde renten høj på et tidspunkt, hvor økonomien åbenlyst ikke har haft det fremragende. Men den blodfattige vækst har - ligesom herhjemme - ikke forhindret beskæftigelsen i at vokse igennem hele 2022 og 2023, mens arbejdsløsheden i februar forblev på det laveste niveau målt i euroområdet. Den rekordlave ledighed i euroområdet som helhed sker, på trods af at ledigheden er stigende i Tyskland. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at produktiviteten slet ikke vokser i euroområdet, hvilket øger risikoen for, at stigende omkostninger væltes over på priserne i det øjeblik, producenterne føler, at kunderne er villige til at betale. Lønvæksten i euroområdet ligger fortsat på over fire procent, hvilket ikke mindst presser servicesektoren. [...] Det er ikke kun interne forhold i euroområdet, der afgør den økonomiske udvikling - eller inflationen - i den kommende tid. Meget tyder på, at EU kommer til at implementere tiltag for at bremse den bølge af kinesiske varer, der er på vej mod de europæiske markeder. For det går fortsat ikke godt på det kinesiske hjemmemarked på trods af mange stimulanstiltag, og derfor forsøger virksomhederne igen at eksportere sig ud af problemerne. USA har allerede bygget en toldmur, der delvist kan neutralisere angrebet. Men ikke EU. [...] På den korte bane vil kinesiske varer således trække ned i europæisk inflation, ved at der sælges billigere varer. Men jo mere aggressivt kinesiske varer trækker ned i europæisk inflation, desto større er sandsynligheden for, at der indføres importtold på en liste af kinesiske varer. Hvilket altså så vil give højere inflation på et tidspunkt, hvor ECB skal finde argumenterne for at blive ved med at sætte renten ned. Dertil kommer den fortsat stærke økonomi i USA, hvor vi i aften dansk tid finder ud af, om den amerikanske centralbank udskyder de første rentenedsættelser til september, eller om man helt opgiver at komme med en forudsigelse om i år. Der er grænser for, hvor hurtigt ECB kan gå frem, hvis USA fastholder en forhøjet rente. En stigende renteforskel vil svække euroen og dermed gøre importerede varer dyrere."
Jyllands-Posten, s. 13; Berlingske, s. 8; Politiken, s. 5; Børsen, s. 20 (01.05.2024)

Vistisens angreb på EU-chef kaldes både "uhøfligt og dumt"
Flere af dagens aviser om EU-debatmødet i Maastricht mandag aften.Tonen var hård mellem EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og europaparlamentsmedlem Anders Vistisen (DF), da de to debatterede sammen med seks andre EU-politikere i en stor EU-debat i Maastricht mandag aften. Det skriver Politiken og Altinget. "Bruxelles er blevet en sump, hvor ikke-valgte bureaukrater forfølger deres vision om en føderal superstat. Det skal vi stoppe. Derfor er vores løfte i dag, at vi vil fyre 10.000 bureaukrater i Bruxelles. Og jeg vil gerne starte med dig, Ursula. Din kommission og dit lederskab har været en katastrofe," sagde Anders Vistisen således til Ursula von der Leyen. Under debatten blev der diskuteret klima, sikkerhed, migration og demokrati. Anders Vistisen var den eneste erklærede EU-modstander blandt debattørerne. Anders Vistisen var på klar udebane, og det høstede stor jubel i salen, da debattør Bas Eickhout, De Grønnes, næstformand for Miljøudvalget i EU-Parlamentet, fyrede en svada af mod Anders Vistisen. "Helt ærligt bliver jeg lidt træt. Alle de problemer, vi ser med Rusland og Kina, som køber sig til indflydelse hos Alternative fur Deutschland - de er en del af din gruppe. Det samme med Ruslands forbindelser til Belgien, Østrig og Frankrig. Alle sammen dine gruppefæller. Så før du begynder at prædike for alle os andre, så ryd op i dit eget hus." Debattørerne havde dog også de kritiske briller på overfor Ursula von der Leyen. Venstrefløjen og De Grønne kritiserede blandt andet EU-Kommissionen for at udvande Europas grønne ambitioner ved at tilgodese landmændene for meget. De spurgte hende også, om hun efter EU-valget ville samarbejde med det yderste højre. "Det afhænger af, hvem der sidder i hvilken gruppe," svarede Ursula von der Leyen, som dog klart afviste at ville samarbejde med anti-EU-partier med russiske forbindelser. Ursula von der Leyen var knapt så klar i mælet, når det kom til, hvordan EU burde forholde sig til Israel eller, hvad EU´s næste skridt burde være i konflikten mellem Israel og Hamas. Flere af tilhørerne udtrykte efter debatten forargelse over den tone, som Anders Vistisen havde vist overfor Ursula von der Leyen "Det var utroligt uhøfligt og dumt sagt. Sådan diskuterer man ikke. De andre formåede at bevare en diplomatisk tone, selvom de var uenige, men ikke ham," fortalte italienske Chiara Ros, studerende, Maastricht Universitet, til Politiken.

Julie Scheider, avisens Europa-korrespondent, skriver i en analyse blandt andet: "Anders Vistisen er ikke blot Dansk Folkepartis spidskandidat til europaparlamentsvalget. Han er også det udvalgte talerør for EU’s markante højrenationalister, der samler sig i den politiske gruppe ID i Europa-Parlamentet. Derfor var han med på scenen i den hollandske by Maastricht, hvor spidskandidaterne fra otte forskellige politiske grupper i parlamentet mandag aften deltog i debatten om EU’s fremtid. I internationale medier handlede debatten mest af alt om Ursula von der Leyen mod alle andre, idet de øvrige syv kandidater er mere eller mindre ukendte for den brede EU-befolkning. Men ingen af dem lagde skjul på deres frustration over, hvad de tydeligt opfattede som provokationer fra Anders Vistisens side. Heller ikke Ursula von der Leyen, da hun henvendt til DF´eren sagde: “Ryd op i dit eget hus, før du kritiserer os.” [...] Det er et slags forvarsel om, hvad der er på vej, når over 370 millioner borgere på tværs af EU’s 27 lande er indkaldt til at stemme ved europaparlamentsvalget 9. juni. [...] Den højrenationale ID-gruppe står til at få et forrygende valg, når målingerne lige nu peger på, at gruppen vil øge deres nuværende 59 sæder til 83 sæder i Europa-Parlamentet. Imens er den traditionelle magtbastion i midten spået tilbagegang. [...] I Europa-Parlamentet har der hidtil været konsensus om, at de traditionelle partier har afvist at samarbejde med yderfløjene. Mantraet kaldes på fransk “cordon sanitaire”, og det handler om at holde EU-skeptikerne udenfor. Ursula von der Leyens konservative gruppe, EPP, kommer formentlig til at være tungen på vægtskålen i forhold til, om mantraet vil fortsætte. EPP ser nemlig ud til fortsat at få det største antal sæder i parlamentet, og så vil gruppen få magten til at danne flertal. Aldrig har von der Leyen åbnet døren så meget på klem for et samarbejde med højrefløjen, som hun gjorde mandag aften. “Det afhænger meget af parlamentets sammensætning, og hvem der sidder i hvilken gruppe,” svarede hun. Det udløste et højlydt “hvad?” fra flere sider. For Renews liberale kandidat opstod der et behov for at spørge igen. Med henvisning til de tyske højrenationalister fra AfD, der efterforskes for russiske forbindelser, spurgte hun: “Skal vi forstå det sådan, at du godt kan arbejde sammen med dem?” “Et klart nej. Det er hans kammerater,” svarede von der Leyen og pegede på Anders Vistisen. “Godt,” lød det fra de liberale, for “det skal være helt klart, at de konservative aldrig vil arbejde sammen med højrefløjen”. Men det store spørgsmål er, om de kommer til at kunne undgå det."

Politiken skriver i en leder blandt andet: "Uanset hvad man i øvrigt måtte mene om Dansk Folkepartis spidskandidat til europaparlamentsvalget 9. juni, Anders Vistisen, er det ikke rimeligt hverken direkte eller indirekte at mistænke ham for at være betalt af Putins Rusland eller spionere til fordel for Kina. Helt galt bliver det, når det er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der er afsender på de grundløse beskyldninger, som blev fremsat under en EU-debat i Maastricht mandag aften. Ursula von der Leyen advarede mod at lade det kommende valg kapre af “Putins stedfortrædere, som prøver at ødelægge Den Europæiske Union indefra gennem misinformation og polarisering”. “Og vi ser et eksempel her i aften,” sagde kommissionsformanden med adresse til Anders Vistisen, der repræsenterede Europas højrefløjspartier i debatten. Ursula von der Leyen havde utvivlsomt det tyske medlem af EU-Parlamentet for partiet Alternative fir Deutschland, Maximillian Krah, i tankerne, fordi han i øjeblikket efterforskes for netop at have modtaget betaling fra Rusland og Kina. Men den sag har Anders Vistisen hverken lod eller del i, selv om Dansk Folkeparti i forbindelse med europaparlamentsvalget deler valgforbund med Alternative fur Deutschland. Det burde Ursula von der Leyen være den første til at vide, og derfor burde hun være den sidste til at levere denne form for manipulation."
Politiken, s. 1, 10; Altinget, mandag; Berlingske, s. 8-9 (01.05.2024)

Prioriterede historier

Entusiasmen er dalet for ny EU-udvidelse
EU-borgerne er skeptiske over for yderligere udvidelse af EU, også selvom Ruslands invasion af Ukraine forstærker argumenterne for en udvidelse af unionen mod øst. Det skriver Kristeligt Dagblad. EU´s vision om at udvide unionen til 35 måske 36 lande, hvis Tyrkiet også optages, har faldende opbakning blandt europæerne. Det viser tal fra Eurobarometer. "Udvidelsen (med nye medlemslande) vil blive en udfordring. Men alternativet vil være en frygtelig fejltagelse," udtalte Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd i mandags. "EU er blevet en meget kompleks konstruktion med 27 medlemslande, komplekse beslutningsprocedurer og gennemsyret af uenighed om stort set alting. Retsstaten er under pres især i Ungarn, og det får mange til at tvivle på, at det er en god idé at lukke nye lande ind," siger Engjellusche Morina, der er medforfatter til en undersøgelse om udvidelsen af EU fra den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations (EFCR). "De fleste regeringer er overbeviste om, at Balkan og Ukraine, Moldova og Georgien skal med i EU, så de ikke skal ligge åbne for russisk og kinesisk indflydelse. Men de har svært ved at overbevise befolkningerne, som i nogle lande frygter, at Balkanlandene vil skabe nye og flere sikkerhedstrusler. Der er spændinger, som ikke er afsluttet efter krigen i 1990'erne," uddyber Engjellusche Morina. Halvdelen af de tyske vælgere er. modstandere af en udvidelse af EU. I Østrig er dette tal på 53 procent og i Frankrig er det på 44 procent. I Danmark er 37 procent af danskerne imod en udvidelse af EU. Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker ved Tænketanken Europa, fortæller, at modstanden vil vokse, "når den principielle opbakning skal gennemføres i virkeligheden." "Ikke alene skal de nye lande være klar til optagelse, og det vil tage tid. EU skal også selv være klar til at tage imod så mange lande. Det rejser spørgsmålet om, hvordan midlerne til for eksempel landbrugsstøtte skal fordeles. Nogle lande, som nu er nettomodtagere af støtte, vil blive bidragydere. Og landbrugsprotesterne for nylig har vist, hvor følsomt landbruget er," forklarer Ditte Brasso Sørensen. En udvidelse af EU vil også medføre omrokeringer af EU´s institutioner. Derudover stilles der forslag om at indføre flertalsafgørelser i EU, blandt andet når det gælder udenrigspolitiske spørgsmål. Det er det, der har været mest fokus på i Danmark. Men flertalsafgørelser om EU's budget og skattepolitik med egenindtægter til EU, som medlemslandene ikke har kontrol over, vil også hurtigt komme på dagsordenen, og så kan den relative opbakning hurtigt vende," vurderer Ditte Brasso Sørensen.

Kristeligt Dagblad skriver i en leder blandt andet: "Vi helede et Europa, der var blevet flækket. Sådan sagde Per Stig Møller mandag i Kristeligt Dagblad om udvidelsen af EU i 2004, hvor den tidligere konservative udenrigsminister selv spillede en rolle i at indlemme 10 lande fra fortrinsvis Østeuropa. Den store udvidelse blev en realitet for nøjagtig 20 år siden i dag. Og det er blevet fejret mange steder. Det er der god grund til, for det har været en enestående succes, også til trods for at man dengang var bange for, at østeuropæere ville overtage vores jobs og true vores velfærdssystem. Så galt er det ikke gået. Man kan kun glæde sig over velstandsstigningen i lande som Polen, hvor millioner af mennesker har fået et bedre liv. Kontrasten bliver ikke mindre af, at de østeuropæiske lande havde levet ufrit i Sovjetunionens skygge op til Murens fald. De har nu vænnet sig til at leve i frihed. Det er den anden store succes: De østeuropæiske lande fik en sikkerhedspolitisk garanti ved at blive del af Nato og EU. I dag, hvor Rusland igen har overtaget rollen som den imperiale skurk, der invaderer eller truer sine naboer, er forsvarsaspektet blevet helt centralt. Vi i Vesteuropa har også gavn af de tilkomne kulturer. Flere af de østeuropæiske lande tager nemlig sikkerhed langt mere alvorligt end de vesteuropæiske lande. [...] Nu ønsker Nye lande at komme ind i EU. På kandidatlisten står Albanien, Bosnien, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien, Tyrkiet og Ukraine. Her bør man være meget mere varsom med indlemmelse. Det bliver ikke lige så let som i 2004. Ikke mindst af den grund, at der enten har været eller er krig i nogle af dem. Og så er der nogle, som meget let kunne komme i krig. Sågar med hinanden. EU er allerede dårligt rustet til at løse konflikter rundt om Europa. Tænk, hvis man skulle håndtere militære stridigheder internt i EU. Om optagelse af nye lande i EU er der kun lidt debat i Danmark, og danske politikere kommer ofte til at give det indtryk, at det bare er en beslutning for de store vesteuropæiske lande. Det er ærgerligt. For der er brug for samtale og debat om netop dette emne. Så lad os drøfte udvidelse af EU, som man gør i et demokrati. Det kommer nemlig til at berøre alle i Europa."
Kristeligt Dagblad, s. 5, 9 (01.05.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-hjælp til fyrede danske slagteriarbejdere
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at EU har bevilget 23 millioner kroner til at hjælpe tidligere ansatte på det nedlagte Danish Crown slagteri i Sæby i job. Det skriver Berlingske og Børsen. Ud af de 800 ansatte, der blev afskediget, da slagteriet i Sæby lukkede i april 2023, var 390 stadig ledige, da ansøgningen til EU blev indsendt i slutningen af 2023. "Rigtig mange slås stadig for at finde et nyt job efter den mavepuster, det var for medarbejdere og lokalsamfund, når en stor virksomhed efter over 100 år lukker," udtaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.
Berlingske, s. 9; Børsen, s. 20 (01.05.2024)

Formand for HK Handel: Afliv ordningen for virksomhedspraktik
I et debatindlæg i Politiken skriver Mette Høgh, formand for HK Handel, blandt andet: "I anledning af arbejdernes internationale kampdag bør vi tale om denne enorme trussel mod mine medlemmer og deres arbejdsmarked. [...] Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at kun 20 procent af de afsluttede virksomhedspraktikforløb inden for handelsområdet i en periode på et år, 2018-19, endte med beskæftigelse. Men kigger man specifikt på gruppen af udsatte borgere, som er dem, ordningen primært er tiltænkt, er det kun 13 procent, der finder beskæftigelse. Med andre ord virker ordningen ikke efter hensigten på detailområdet. For som det fungerer nu, har de store detailvirksomheder frit spil til at udnytte virksomhedspraktikken til at skaffe gratis arbejdskraft uden at efterleve det egentlige formål med ordningen. Det er ikke alene amoralsk. Det er også konkurrenceforvridende og dybt problematisk. [... ] Dermed kan tusindvis af butiksmedarbejdere, der er ansat på ordinære vilkår, med deres egne øjne se, hvordan virksomhedspraktikanter overtager deres arbejde. Derfor har HK Handel også bragt sagen op over for EU-Kommissionen. Men selv om vi råber op om denne fortrængning af jobs, nøler regeringen med at handle. Det er ellers dem, der sidder med de gyldne nøgler til lovgivningen, som gør det muligt at ændre og afskaffe ordningen, så den ikke koster flere jobs, end den skaber. Alligevel sker der alt for lidt. Derfor fristes man også til at tænke, at regeringen vægter de store detailvirksomheders millionprofit højere end de butiksansattes jobsikkerhed."
Politiken, s. 7 (01.05.2024)

Det digitale indre marked

EU vil gribe ind mod falske annoncer
EU vil have Meta til at sætte en stopper for den omfattende svindel, som foregår på Facebook og Instagram. Det skriver Politiken. EU-Kommissionen har derfor besluttet at rejse sag mod Meta for at få dem til at stoppe svindlen og misinformation på de to platforme. Det gælder også de mange svindeannoncer for falske investeringsselskaber. EU-Kommissionen mener, at Meta overtræder EU´s Digital Services Act (DSA), som skal sikre brugerbeskyttelse på sociale medier. Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, er "utrolig glad for," at EU-Kommissionen kræver handling fra Meta. "Nu forstår Meta forhåbentlig, at EU ikke vil finde sig i det her. Det giver mig forhåbning for ofrene - dem, der har tabt penge, og de kendte, hvis identitet bliver misbrugt," udtaler Christel Schaldemose. I en pressemeddelelse skriver EU-Kommissionen, at Meta mistænkes for ikke at have de nødvendige redskaber til at håndtere anmeldelser af ulovligt indhold på de to platforme, og derved lever tech-giganten ikke op til loven.
Politiken, s. 3 (01.05.2024)

Grundlæggende rettigheder

Det skal være forbudt at slå børn i hele EU
I en kommentar i Berlingske skriver Villy Søvndal (SF), Europa-parlamentskandidat og Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for SF, blandt andet: "Det er på tide at få alle børn i EU beskyttet mod fysisk afstraffelse. Vi kan ikke være andet bekendt. [...] Vi skal fejre fremskridt, men vi er stadig langtfra i mål. Selvom FN´s Børnekonvention beskriver beskyttelse af børn mod vold, så lever alt for mange børn i EU, hvor lussinger og en endefuld er hverdagskost. I Belgien, Slovenien, Tjekkiet og Italien er det fortsat lovligt at slå sine børn. F.eks. er fysisk vold en del af børneopdragelsen for to tredjedele af tjekkiske forældre. Samtidig betragter næsten en tredjedel af italienske forældre, at vold er et legitimt redskab til opdragelse, disciplinering og dannelse. [...] For år tilbage blokerede enkelte EU-lande fortsat for at implementere Istanbul-konventionen om vold mod kvinder, hvor Europa-Kommissionen til sidst kom med et ultimatum: Indfas selv konventionen inden årets udgang, eller vi laver EU-lovgivning med samme mål. I sidste uge blev det til lov, da Europa-Parlamentet stemte for målene, fordi visse lande stadigvæk blokerede. Europa-Kommissionen bør gøre det klart, at medlemslandene skal implementere FN´s børnekonventionen inden 2025. I Europa-Parlamentet har vi gjort ting for at beskytte økonomien, energiforsyningen og virksomhederne. Nu er det børnenes tur. I Danmark har loven virket og har rykket normen for børneopdragelse."
Berlingske, s. 18 (01.05.2024)

Institutionelle anliggender

En anderledes 1. maj-tale
I et debatindlæg i Børsen skriver Bente Sorgenfrey, næstformand, Europabevægelsen, tidl. formand, Bupl og FTF, blandt andet: "Da Putin den 24. februar 2022 valgte at starte en krig i Europa, blev vi alle chokeret. Det påvirkede os - i Danmark og i resten af Europa - at millioner af ukrainere måtte flygte fra krig og ødelæggelser. Ruslands krig i Ukraine viser, at vi lever i et Europa, der er og skal være tæt forbundet, da krig og ufred i Europa påvirker os alle og ganske konkret vores hverdag. Vi har oplevet øget inflation, stigende renter, en periode med eksploderende energipriser og langt højere priser på dagligdagens nødvendigheder. Alt dette sætter en tyk streg under det helt nødvendige europæiske samarbejde, for intet land kan alene løse de udfordringer. De er som forbundne kar - akkurat som de 27 EU-lande hænger sammen, når det kommer til vores sikkerhed, vores støtte til Ukraine og fælles kamp mod Rusland. Mange lande, både inden for og uden for Europa, har oplevet massive klimaændringer de seneste par år. Ændringer, der giver store økonomiske udfordringer, og som også fordrer, at vi står sammen. Nok kan det enkelte land selv håndtere at bygge diger eller vandingsanlæg, men når det gælder den mere overordnede grønne omstilling af virksomheder og landbrug til fordel for klimaet, skal vi sikre, at denne omstilling ikke efterlader visse EU-borgere på perronen. For hjælper vi ikke i fællesskab landmænd eller industrier til nye måder at producere eller arbejde på, skaber det utryghed og ikke mindst vrede mod de europæiske beslutningstagere, hvilket er det sidste, der er brug for i den aktuelle geopolitiske situation. Derfor skal vi sikre en bæredygtig, men også fair omstilling. Det kræver investeringer i uddannelse, arbejdsmiljø og gode job. Og det kræver, at vi sætter foden hårdt ned over for social dumpning overalt i EU. Stabilitet og sikkerhed er derfor nøgleord, når vi skal stemme ved valget til Europa-Parlamentet den 9. juni, der bliver et meget vigtigt valg. Kun ved et velfungerende Europa-Parlament kan vi sikre et trygt og holdbart EU som garant for fred, sikkerhed og frihed til gavn for Europa men ikke mindst den europæiske befolkning."
Børsen, s. 27 (01.05.2024)

Macron sætter ord på Frederiksens samlebåndsmetafor
Børsen skriver i en leder blandt andet: "Da jeg for nylig interviewede statsminister Mette Frederiksen om “Danmarks vej i en farligere verden”, spurgte jeg hende indtil ét bestemt ord. Hvordan skal man forstå hendes metafor om russernes mange arbejdstimer ved “granatsamlebåndet”? Er opgaven at bygge en “krigsøkonomi”? Frederiksen veg rutineret udenom det sprængfarlige begreb. Men nu har Frankrigs præsident Macron grebet og konkretiseret det. Han talte for anden gang om sine visioner for EU's fremtid på universitetet Sorbonne og gik meget langt for at understrege, at verden siden den første tale i 2017 er fundamentalt forandret. Ikke blot bør vi bygge en “krigsøkonomi”. Vi må indse, at Europa “kan dø”, og iværksætte et “investeringschok”. I 2017 var Macron ny og stærk. I dag er han presset. Desuden skal man altid, når franske præsidenter taler, fratrække hensyn til nationale særinteresser og indenrigspolitisk signalgivning for at uddrage det interessante og realistiske. [... ] Tysklands kansler Scholz er næppe enig i alle forslagene, men var hurtig til at rose Macron. Han siger nemlig det, som stadigt flere tænker og antyder: EU taber magt og konkurrencekraft, i en grad der truer vores fremtid. Vi presses af den militære trussel fra Rusland og den økonomiske trussel fra Kina kombineret med den usikkerhed, der kommer fra USA. Det krigsøkonomiske perspektiv handler ikke blot om Ukraine, men om en bredere mobilisering af økonomisk styrke og modstandskraft. Der synes at samle sig en gryende konsensus om, at EU med mere af det samme har kurs mod afgrunden. Topledere taler nu åbent om risikoen for, at Europa ender som et “museum”. [...] Ekstraordinære situationer fordrer ekstraordinære diskussioner. Og selvom der er utroligt gode økonomiske grunde til at afvise Macrons cocktail af fælleseuropæisk, lånefinansieret sikkerhedsindustripolitik på speed - tilsat mere protektionisme - så kan ingen desværre længere seriøst udelukke, at den geopolitiske udvikling vil gøre den slags idéer helt eller delvist nødvendige at gennemføre. Det gør dem bare ikke gratis. Industripolitik og protektionisme vil samlet set gøre os fattigere på sigt. Prisen vil være særligt høj for en lille, globalt åben og avanceret EU-økonomi som den danske. [...] Med Macrons formel kan vi glemme alt om lavere inflation og rentenedsættelser. Vi må lære at leve med de ulemper, der følger med. Herunder en permanent forhøjet risiko for en dyb økonomisk krise. EU blev som bekendt rystet af en statsgældskrise for ganske få år siden - med niveauer for gæld og underskud, der lå meget langt under det eksperiment, der nu synes at være under seriøs overvejelse. Ja, Europa kan dø. Men er sygdommen eller kuren mest risikabel? Mon ikke der er brug for at tale grundigere og mere alvorligt om, hvad en vellykket operation egentlig kræver?"
Børsen, s. 28 (01.05.2024)

Mette Frederiksen er ikke favorit til toppost, men hendes navn bliver ved med at dukke op
Selvom statsminister Mette Frederiksen (S) konsekvent afviser, at hun er på vej ud i et europæisk topjob, så nævnes hun alligevel stadig som værende mulig kandidat til mange af dem. Dog vurderes Mette Frederiksen ikke til at være førstekandidat til nogle af posterne. Det skriver Jyllands-Posten. I år skal der findes en ny formand i Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen skal have en formand og en ny udenrigsrepræsentant. Derudover skal der også vælges en formand for Det Europæiske Råd, og i NATO skal man have fundet en afløser for nuværende generalsekretær Jens Stoltenberg.
Jyllands-Posten, s. 6-9 (01.05.2024)

Interne anliggender

Alternativet: Hvis EU alene er en købmandsklub, bliver det let at splitte os ad
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Jan Kristoffersen (A), partiets spidskandidat til EU-valget. På spørgsmål vedrørende reguleringen af indvandring til EU svarer Jan Kristoffersen, at "Danmark skal opgive retsforbeholdet, så vi kan kaste os ordentligt ind i den politiske kamp, frem for at vente på at de andre lande bliver enige om en migrationspagt. Vi står med knap en million mennesker, som banker på EU's dør, hvor nogle af dem har legitimt og juridisk krav på at få hjælp - og andre kommer for at tilbyde deres hjælp, fordi de ikke kan se, at de har en fremtid for sig, hvor de kommer fra. Det skal vi tackle i enighed." Jan Kristoffersen ser også gerne, at der kæmpes mere for europæiske værdier. "I EU-traktaten nævnes demokrati, retsstat, ligestilling og beskyttelse af minoriteter. Det er værdier, som vi bør stå højt og fast på. Der er mange, der tænker på EU som ene og alene er en købmandsklub, hvor man er med, fordi man får økonomisk overskud af det. Men hvis det er alt, som EU er, bliver det også et fællesskab, som er meget nemt at splitte ad. Så vil medlemslandene jo, lige så snart de kan se noget, som bedre kan betale sig, løbe deres vej. Et reelt og ordentligt fællesskab skal bygges på værdier, som man tror på sammen, og som i virkeligheden er limen", forklarer Jan Kristoffersen, som ser sig selv som en dansk politiker, der arbejder for europæiske interesser.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (01.05.2024)

Klima

Ejendomsbranchen har længe haft et fælles sprog for esg
I en klumme i Børsen skriver Annemarie Munk Riis, adm. direktør, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, blandt andet: "Som en af de mest ressourcekrævende og CO2-udledende sektorer kan bygge- og ejendomsbranchen med udgangspunkt i de mange nye esg-krav gøre en stor forskel for planetens fremtid. Gennem de seneste ti år har dele af branchen øvet sig i at dokumentere bæredygtighedstiltag og er derfor i dag mere parate end mange andre brancher, når det gælder om at kunne redegøre for bæredygtighedstiltag. [...] ed hjælp af den tyske certificeringsordning for byggerier, bygninger og byområder - DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) - har branchen på tværs af hele værdikæden allerede taget vigtige skridt for at integrere bæredygtighedstiltag i alle faser af byggeprocessen og i driften af bygninger. DGNB-certificeringen fokuserer ikke kun på miljømæssige hensyn, men også på sociale og økonomiske faktorer, hvilket gør den til et godt udgangspunkt for at kunne opfylde esg-kravene fra EU og den danske lovgivning. [...] EU har gennem de seneste år besluttet en række ambitiøse tiltag for at fremme bæredygtighed, herunder EU's Grønne Pagt og EU's handlingsplan for bæredygtig finansiering. Disse initiativer har til formål at drive den grønne omstilling fremad og sikre, at virksomheder og investorer tager udgangspunkt i miljømæssige og sociale faktorer i deres beslutningsprocesser. Herudaf springer blandt andet EU's taksonomi og Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der spiller en afgørende rolle for bygge- og ejendomsbranchens omstilling og udstikker kravene for esg-rapporteringen. Taksonomien giver en klar ramme for, hvilke aktiviteter der i finansiel sammenhæng kan betragtes som bæredygtige, hvilket vil gøre det lettere for virksomheder at navigere i kompleksiteten af bæredygtighed. Samtidig vil CSRD styrke kravene til virksomhedernes esg-rapportering og gøre markedet mere gennemsigtigt og troværdigt. I Rådet for Bæredygtigt Byggeri ser vi EU's solide rammevilkår som en unik mulighed for at gøre bæredygtighed til et konkurrenceparameter, og på den måde få den grønne omstilling op i gear. [...] De mange nye esg-tiltag har banet vejen for en mere ansvarlig måde at drive virksomhed på. Som branche er det nu op til os at vise, at vi er parate til at være en del af de løsninger, som får os derhen."
Børsen, s. 12 (01.05.2024)

Omstilling med pistolen for panden
I en kronik i Børsen skriver Veronika Slakaityte, analytiker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Izabela Surwillo, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), blandt andet: "I sin tale på Sorbonne Universitet i sidste uge tegnede Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, et dystert billede af EU og EU's mulige fremtid. I præsidentens optik er EU på forskellig vis truet af både Rusland, Kina og USA. Men når man ser på, hvordan EU har håndteret og formået af omstille sin energipolitik efter Ruslands invasion af Ukraine, virker fremtiden mere lys. Selv om der er lang vej endnu, har EU på kort tid formået at løsrive sig fra sin dybe afhængighed af russisk energi og samtidig udvide kapaciteten inden for grøn energi. [...] Så man må konkludere, at når vi får pistolen for panden - tæt på bogstaveligt talt - så kan vi lave drastiske omstillinger. [...] Russisk kul er faset helt ud. EU har markant reduceret russisk olieimport og diversificeret sin gasforsyning, så man nu i stedet importerer størstedelen af sin gas fra lande som Norge, Storbritannien, Algeriet og Aserbajdsjan. Rørtransport af russisk gas til EU faldt med mere end 80 pct. mellem 2021 og 2023. Flere regionale projekter i Central- og Østeuropa til at forbedre den europæiske gasinfrastruktur er gjort færdige. [...] Midt i energikrisen valgte nogle EU-lande at genaktivere kulbaserede kraftværker. Selv om det blev brugt som en kortvarig nødløsning som vej ud af energikrisen, betød den manøvre, at EU i 2022 som den eneste rige region i verden havde en stigning i CO2-udslippet på +7 pct. årligt. En del af den øgede kapacitet for opbevaring af flydende gas (LNG) er blevet brugt på at opbevare mere flydende gas importeret fra Rusland. For mens mængden af russisk gas via rør til EU er faldet, er LNG-importen faktisk steget med 14,3 pct. mellem 2021-2023. [...] På trods af de store landvindinger inden for energipolitikken står EU altså stadig over for flere udfordrende skridt i sin energiomstilling. EU skal fortsat intensivere sin indsats for at sikre både energisikkerheden og den grønne omstilling. I takt med at vi bevæger os mod klimaneutralitet, skal vi sørge for, at vores energiimport overholder de samme klimamål som vores energiproduktion. Og vi skal holde øje med, at russisk olie ikke finder vej til europæiske havne under andre flag. Samtidig skal vi være opmærksom på nye potentielle afhængigheder af enkelte lande. For eksempel teknologi til vedvarende energi fra Kina eller overdreven afhængighed af LNG fra USA. Så vi lærer af vores lektie fra forholdet med Rusland."
Børsen, s. 26-27 (01.05.2024)

Konkurrence

Danmark får løftet pegefinger for ikke at leve op til EU's el-markedsregler
EU-Kommissionen truer med at trække Danmark i retten, hvis man ikke inden for to måneder har implementeret EU´s el-markedsregler fuldt ud. Det skriver Altinget mandag. Klima-Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter i en mail, at EU-Kommissionen har advaret om følgerne ved ikke at implementere reglerne i tide. "Ministeriet er i gang med at udarbejde et svar til Kommissionen og er ved at se på, hvordan der kan rettes op på de udeståender, der er. Sagen er underlagt fortrolighed, og kan derfor ikke uddybes yderligere," skriver ministeriet i mailen. Belgien og Spanien kritiseres også for ikke at have implementeret reglerne godt nok. Den oprindelige frist for at implementere reglerne var 31. december 2020. Danmark fik den første henstilling om at implementere reglerne bedre i september 2022. EU-Kommissionen mener, at Danmark, trods henstillingen, ikke har gjort nok for at leve op til kravene. "Efter at have gennemgået svarene fra de berørte medlemsstater samt de meddelte nationale gennemførelsesforanstaltninger finder Kommissionen, at disse medlemsstater stadig ikke har gennemført direktivet fuldt ud," skriver EU-Kommissionen i en udtalelse. Danmark har nu to måneder til at rette op. Sker det ikke, kan kommissionen indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol, skriver EU-Kommissionen.
Altinget, mandag (01.05.2024)

Migration

Britisk Rwanda-lov skaber strid med Irland
Flere aviser skriver om Storbritanniens nye Rwanda-lov.Migranter flygter til Irland fra Storbritannien og dets nye Rwanda-lov, som gør det muligt at sende asylansøgere til Rwanda, hvor de vil blive asylbehandlet efter lokale regler. Det skriver Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. De britiske myndigheder indrømmer, at de ikke ved, hvor over halvdelen af de 5700 migranter, der med den nye lov potentielt kan sendes til Rwanda, befinder sig. Mange af dem menes at være flygtet til Irland. Den Irske regering behandlede mandag en hastelov, som gør det muligt at sende migranter tilbage til Nordirland og dermed Storbritannien, hvis de er ankommet til Irland via denne rute. Irlands justitsminister, Helen McEntee, siger, at op imod 80 procent af alle nye migranter nu ankommer ved at krydse grænsen mellem Irland og Nordirland. Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, udtaler dog, at man ikke er interesseret i at indgå en aftale om tage migranterne retur. "Vi vil ikke acceptere, at folk sendes retur fra EU via Irland, når EU ikke vil acceptere returneringer tilbage til Frankrig, hvor de illegale immigranter kommer fra," siger Rishi Sunak. Professor i europæisk ret og leder af Brexit-Instituttet ved Dublin University i Irland, Federico Fabbrini, køber dog ikke Rishi Sunaks logik: "Problemet er en af konsekvenserne af Brexit, og det bliver synligt nu. Alle de mekanismer, der findes til at håndtere migration i EU, er ikke længere tilgængelige for briterne. Det er derfor, briterne tyer til kreative løsninger som Rwanda-planerne. For Irland er problemet, at det skaber udfordringer for dem som naboland. Så det med, at briterne outsourcer migrantproblemet, er ikke bæredygtigt set fra et irsk synspunkt," siger Federico Fabbrini. Han tilføjer, at Irland allerede er presset af en stigning i antallet af migranter, hvilket har ført til fremgang i meningsmålingerne for den indvandrerkritiske, irske højrefløj. Den nye irske lov om at sende migranter tilbage til Storbritannien vil sandsynligvis blive taget op ved domstolene for at være i strid med menneskerettighederne, vurderer Federico Fabbrini.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 2 (01.05.2024)

Moderaterne skulle forholde sig til virkeligheden
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Niels Flemming Hansen (K), medlem af Folketinget og spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, blandt andet: "Står det til Stine Bosse og Moderaterne, så skal EU fremover bestemme, hvem og hvor mange flygtninge Danmark skal tage imod. [...] Det er nødvendigt, siger Stine Bosse, for “hvad nu, hvis” Læsø pludselig bliver til Lampedusa? Stine Bosses “hvad nu, hvis”-argument er i virkeligheden enormt symptomatisk for Moderaternes migrationspolitik. I stedet for at forholde sig til virkeligheden opfinder man skrækscenarier, der skal forsvare en politik, som ikke løser EU's grundlæggende udfordringer med migration. [...] Sidste år ankom knap 400.000 irregulære migranter til EU's grænser. Samme år døde eller forsvandt over 2.500 mænd, kvinder og børn i bølgerne på Middelhavet. Sideløbende tjener menneskesmuglere kassen på at sende propfyldte både med migranter mod Europa. Det er virkeligheden, det er umenneskeligt, og det er dét, vi skal have gjort op med. Derfor er der behov for, at vi ændrer asylsystemet grundlæggende. De ydre grænser skal styrkes markant, vi skal asylbehandle uden for EU, og vi skal i stedet fokusere på at hjælpe i nærområderne. Vi er først i mål, når ingen menneskesmuglere kan se en fidus i at sende migranter ud på Middelhavet i livsfarligt overfyldte både med gamle påhængsmotorer. Det er nemlig os - ikke menneskesmuglerne - der skal bestemme, hvem der kommer ind i EU. Derfor skal vi have stoppet migrantstrømmen. Også fordi Danmark og EU hverken kan eller skal tage imod alle, hvis vi skal bevare vores sammenhængskraft. Vi har allerede integrationsproblemer nok. Det har langt de fleste heldigvis erkendt efterhånden, men det gælder åbenbart ikke Moderaterne."
Jyllands-Posten, s. 17 (01.05.2024)

Sikkerhedspolitik

Krig eller ej: Putin skovler penge ind fra Europa
I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, avisens internationale kommentator, blandt andet: "Omkring 5.000 sanktioner er nu rettet mod Rusland, viser en opgørelse i Deutsche Welle. Alene EU har ifølge netmediet Politico vedtaget sanktioner mod 2.000 russiske individer eller organisationer. Alt sammen som straf for Ruslands annektering af den ukrainske Krimhalvø og skyggekrigen i Østukraine i 2014 og invasionen af Ukraine 24. februar 2022. Ikke desto mindre ventes russisk økonomi i år at vokse med 1,8 procent, skønner de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD. [...] Så sent som mandag bragte den britiske finansavis The Financial Times denne topnyhed: “Vestlige banker i Rusland betalte 800 millioner euro i skat til Kreml”. Det er tæt på seks milliarder kroner og kommer fra syv europæiske storbanker, der fortsat opererer i Rusland: den østrigske Raiffeisen Bank International tegner sig for halvdelen, mens resten er fra Unicredit, ING, Commerzbank, Deutsche Bank, Intesa Sanpaolo og OTP. Tilsammen tjente bankerne over 22 milliarder kroner i Rusland sidste år. Det er tre gange så meget som i 2021, før Ruslands invasion af Ukraine. Rusland tillader ikke bankerne at trække pengene ud og bruger dem til afpresning: Storbankerne kan ganske vist beholde pengene i deres bogholderier og se større og stærkere ud, end de måske er. Til gengæld sikrer Putinstyret sig nogle broer til det internationale kapitalmarked, selv om dets egne storbanker er lukket ude af det såkaldte Swift-samarbejde, hvor banker clearer betalinger hen over landegrænserne. På den måde har Vesten ikke for alvor aktiveret det, der er blevet kaldt et finansielt atomvåben: at lukke totalt af for Ruslands adgang til de internationale kapitalmarkeder. Dermed opstår andre huller i Vestens erklærede forsøg på at kvæle den russiske krigsøkonomi. [...] Der er andre huller. EU henter stadig 15 procent af sin gas via rørledninger og flydende naturgas (LNG) fra Rusland, skriver EU selv i en opdateret oversigt. Det er et fald fra 40 procent siden 2021, men skal ses i forhold til, at vi er i Ukrainekrigens år 3. Og igen er forskellene mellem landene store. Smertensbarnet Østrig har ganske vist skruet en del ned for sin samlede import af gas, også fra Rusland. Men så sent som i januar udgjorde russisk gas 97 procent af Østrigs samlede gasimport, viser det østrigske energiministeriums egne tal. Og der er flere huller. Der foregår også en massiv, om end indirekte, eksport af vestlige varer til Rusland via tredjelande som Kasakhstan, NATO-landet Tyrkiet og EU-ansøgerlandet Georgien."
Politiken, s. 10 (01.05.2024)

Vil undgå sirene-fuser
For andet år i træk tester Beredskabsstyrelsen mobilvarslingssystemet Sirenen. Det sker hvert år først onsdag i maj kl. 12. Sidste år, hvor systemet skulle afprøves for første gang, oplevede mange danskere dog, at de ikke hørte eller modtog advarslen. Det skriver Ekstra Bladet. Det skyldtes hovedsageligt, at deres mobiltelefoner var gamle, eller at deres styresystemer ikke var opdaterede. Men i år vil varslingen nå flere danskere, dog ikke 100 procent, oplyser Lars Aabjerg Pedersen, kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen. Sirenen er en del af den europæiske udvikling, hvor man i hele EU er i færd med at indføre digitale varslingsmetoder som supplement til eksisterende varslingskanaler.
Ekstra Bladet, s. 8 (01.05.2024)

Udenrigspolitik

Ingen rød løber til Xi Jinping
Information skriver i en leder blandt andet: "Xi Jinping lander søndag den 5. maj i et forvandlet Europa, hvor man ikke længere blot taler om den kinesiske udfordring, men også er begyndt at skride til handling for at modgå den. [...] I oktober åbnede EU en undersøgelse af kinesiske elbiler, som kommissionen mener, er produceret med ulovlig statsstøtte, der underminerer de europæiske konkurrenter. I de seneste uger er der også åbnet undersøgelser af kinesiske leverandører til vindturbiner og hospitalsudstyr. “Vi kan lide fair konkurrence. Hvad vi ikke kan lide, er, når Kina oversvømmer markedet med massivt subsidierede elbiler. Det er, hvad vi kæmper imod. Konkurrence, ja, dumping, nej. Det må være vores motto,” lød det fra Ursula von der Leyen sidste onsdag ifølge Politico. [...] Sidste uge blev seks personer, fire fra Tyskland og to fra Storbritannien, i tre forskellige sager anklaget for at spionere for Kina, anklager, der ellers tidligere næsten udelukkende har ramt Rusland. En af de anholdte var den tyske højrepopulistiske pro-kinesiske og pro-russiske AfD-politiker Maximilian Krahs assistent i Europa-Parlamentet. Det er på dette anspændte bagtæppe, at Xi Jinping ankommer til Europa. På det meste af sin rundrejse vil han dog befinde sig i venligt farvand. Han lægger vejen forbi det Kina-venlige Serbien og det ditto Ungarn, hvor nye investerings- og handelsaftaler ventes at falde på plads. Mere kompliceret bliver rejsens første stop i Frankrig, hvor Xi Jinping mødes med den franske præsident Emmanuel Macron og EU-kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen, som begge står bag den hårde kurs mod kinesisk statsstøtte til elbiler. [...] Xi Jinping møder også en fransk præsident, der har gjort det til sin mærkesag at advokere for strategisk autonomi i et Europa, der i hans optik skal vriste sig mere fri af de amerikanske bånd og turde stå på egne ben, hvad angår forsvar og økonomi. [...] Det er netop Beijings strategi at slå en kile ind mellem Europa og USA, og tilfredsstillelsen var stor hos kommunistpartiledelsen, da Macron under sit besøg i Kina sidste år advarede mod at følge USA i en militær konflikt om østaten Taiwan. Men Xi Jinping lander også i et Europa martret af Ruslands krig mod Ukraine, hvor Macron og andre regeringsledere med voksende uro har iagttaget den autokratiske akse mellem Kina og Rusland vokse sig stærkere og set, hvordan Kina omgås de internationale sanktioner og reelt understøtter den russiske krigsmaskine. [...] Europa skal, som Macron pointerer, handle ud fra sine egne interesser og ikke lade sig diktere af andres. Opgaven bliver derfor ikke at slå hånden af Kina, hverken på det handelsmæssige eller politiske område, men at definere et forhold, der foregår på europæiske præmisser og til gavn for Europa."
Information, s. 20 (01.05.2024)