Tophistorier
Nu skal talebanerne vise, om de også kan regere landet og ikke kun slås
Taleban-bevægelsen overtager nu ansvaret for Afghanistans dybe fattigdom, etniske opsplitning, religiøse deling og manglende sammenhængskraft. Det skriver Politiken. De unge talebankrigere arver de samme problemer, som amerikanerne og den tidligere afghanske regering - og før dem frihedskæmpere og sovjetiske styrker i landet - har kæmpet med i to årtier: At alle regeringer i Kabul ofte har savnet myndighed ude i det bjerg- og ørkenrige land, hvor lokale krigsherrer og klaner dominerer. Hvorfra vil Taleban få penge til det vidtstrakte land med 39 millioner indbyggere, spørger Politiken. Både EU, USA, Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og mange andre har smækket kassen i for Afghanistan. De kræver vished for, at bevægelsen ikke vil genoptage sin massive undertrykkelse fra perioden 1996-2001. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde ved Talebans overtagelse af Kabul, at den fremtidige udviklingsbistand til Afghanistan vil være "baseret på betingelser knyttet til grundlæggende værdier, menneskerettigheder og selvfølgelig kvinders rettigheder". EU har afsat næsten 8 milliarder kroner til Afghanistan de næste 7 år, men de er lagt på køl, indtil Taleban lever op til EU's krav.
Politiken bringer i dag en artikel med en oversigt over evakueringen i Afghanistan. Koalitionen med USA i spidsen har de seneste uger evakueret omkring 123.000 mennesker fra Afghanistan, og Danmark samt mange europæiske nationer har ligeledes evakueret statsborgere og nøglepersoner. Danmark har evakueret 988 personer, mens Frankrig nåede at få fløjet omkring 3.000 personer ud. Udenrigsministeriet skrev i sidste uge, at man fra dansk side har registreret sammenlagt 83 personer, som ikke nåede at blive evakueret i tide. 20 af dem er afghanske tolke, deres familier og lokalansatte ved Nato, FN og EU.
Ifølge FN er der udsigt til, at en halv million afghanere vil forsøge at flygte ud af landet. Det er afgørende for den danske regering, at EU nu sender klare signaler om, at migranter fra Afghanistan ikke skal komme til Europa, men både Danmark og andre lande gør i øjeblikket reelt det stik modsatte. Det skriver Jyllands-Posten onsdag. Det skyldes, at man i Danmark har sat tvangshjemsendelser af afviste afghanske asylansøgere i bero. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) erkender, at både migranter og menneskesmuglere er i fuld gang med at notere sig, at migranter ikke kan blive sendt hjem igen, hvis de først når frem til EU, selv om de ikke har opholdsgrundlag. Han mødtes tirsdag med sine ministerkolleger i Bruxelles for at drøfte, hvordan EU skal håndtere til den forventede flygtningestrøm fra Afghanistan. Ifølge Tesfaye skal vi ikke skamme os over at have grænser og bevogte dem, både internt i EU og på EU's ydre grænse. Ifølge Politiken er der blandt EU-ministrene i høj grad enighed om, at langt de fleste flygtninge fra Afghanistan bør blive i landet eller i det mindste i nærområdet. Strategien er at sikre så tilpas gode forhold og fremtidsudsigter, at de færreste afghanere vil føle sig tvunget til at flygte. Ifølge FN's udviklingsprogram, UNDP, vil det komme til at koste omkring 600 millioner dollars. "Det er kun en dråbe i havet i forhold til de trillioner, USA og Europa har brugt på Afghanistan gennem de seneste 20 år," fortæller Kanni Wignaraja, chef for UNDP's kontor for Asien og Stillehavet. Tesfaye erkender, at det bliver dyrt, men at Danmark er parat til at betale regningen. "Vi har allerede bevilliget 100 millioner kroner ekstra til Afghanistan, og vi er villige til at sende flere penge. Vores budskab til EU-mødet i dag er, at hele Europa må til lommerne og grave dybt, hvis vi skal undgå at gentage fejlen fra 2015," sagde han i en pause under indenrigsministrenes EU-møde om flygtningesituationen. Flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, opfordrer EU-landene og andre til at modtage flere flygtninge fra Afghanistan og nærområderne, men erkender, at det kun er relevant for en ganske lille del af flygtningene. Det skriver Politiken. I en skriftlig erklæring siger han, at muligheden for at genbosætte er "afgørende vigtig, ikke kun for at redde liv, men også for at demonstrere god vilje og støtte til de lande, der har påtaget sig det største ansvar for de fordrevne". EU-kommissionen har også efterlyst, at EU-landene genbosætter afghanske flygtninge inden for den eksisterende ramme af 30.000 flygtninge inden udgangen af 2022. Ursula von der Leyen har kaldt det "vores moralske pligt" at genbosætte udsatte mennesker og har efterlyst "lovlige og sikre ruter" på globalt plan for dem, der har brug for beskyttelse.
I et debatindlæg i Berlingske skriver Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti, blandt andet: "USA har forladt Afghanistan efter opskriften i manualen "Hvordan man undgår at få venner". Bag ryggen på den af Vesten støttede afghanske regering lovede præsident Trump Taleban at forlade Afghanistan 1. maj 2021, og Taleban lovede at lade være med i mellemtiden at skyde amerikanske soldater. Derefter kunne det uhindret vælte regeringen. Da Joe Biden blev præsident, påbegyndte han tilbagetrækningen uden nogen koordination eller aftale med sine allierede. [...] USAs og dermed Vestens optræden i den afghanske slutfase fik Der Spiegel til 21. august at spørge: "Hvem skal i fremtiden gå i forbund med os, når vi ikke er til at stole på?" Dét er jo lige netop problemet. Hvem tør købe en livsforsikring i det vestlige forsikringsselskab? Nu er det op til Rusland, Kina, Iran, Indien, Tadsjikistan og Pakistan at forhindre, at Afghanistan bliver et arnested og helle for terroristerne i Taleban, al-Qaeda og IS. [...] Den gamle, vestlige orden er på vej ned, og en ny orden uden vestlig dominans er på vej op. Forudsætningen for at præge denne nye orden med vore værdier er, at vi står sammen. Udfordringen er derfor nu at holde sammen på Vesten og genskabe det troværdige samarbejde. Det transatlantiske bånd er faktisk et sikkerhedsreb også for USA. I stedet for at skære det over, bør vi fremtidssikre det ved at supplere Nato med en frihandelsaftale mellem USA og EU, vi kan kalde Nata, North Atlantic Trade Association."
Politiken bringer onsdag et debatindlæg af Ahmad Rashidi, som er freelancejournalist, statskundskabsstuderende, grundlægger af og direktør for Freemovement og krigsinvalid. Han skriver blandt andet: "For en uge siden så vi alle magtesløse til, mens afghanske unge faldt tværs igennem skyerne. Unge, som på grund af frustration og udsigt til dårlige kår anså det at klæbe sig til en flyvemaskine for deres eneste vej ud af det helvede, som de nu skulle igennem. [...] Vi blev alle sammen påvirket af billederne og situationen i Afghanistan. Hvilket resulterede i en tung skygge over os alle, i hvert fald en kort tid. For få dage efter gik de vestlige medier atter i selvsving. Medierne valgte at dække afghanernes lidelser ud fra en EU-centrisk epigon - en dækning, som har kendetegnet medierne de seneste 20 år. Afghanernes smerte blev nu formidlet som noget, der kun er lokaliseret i Afghanistan, samtidig blev den nationale/europæiske frygt genoplivet. Medierne plantede en falsk narrativ om, at uanset udfaldet af situationen i Afghanistan ville det resultere i en trussel mod den gode, selvhøjtidelige, vestlige civilisation. [...] Hvorfor bekymrer vi os ikke om afghanernes fremtid? Hvorfor finder vi det essentielt at vinkle 20 års forfejlet interventionspolitik til at omhandle alt andet end afghanerne og Afghanistan. Dækning af Afghanistan tegner et billede af et harem af medier, der i deres EU-centriske tilgang har forblindet hinanden. [...] Lad os derfor for en gangs skyld forholde os til noget større end den falske nationalfrygt - nemlig Afghanistan og afghanerne."
I et Indblik i Jyllands-Posten skriver avisens korrespondenter, Anders Redder og Solveig Gram Jensen, blandt andet: "I EU melder sig nu spørgsmålet om, hvem der skal beskytte Europa i fremtidens krige og kriser. Flere europæiske politikere har allerede været på banen. Fra Armin Laschet, den borgerlige kanslerkandidat til det tyske valg den 26. september, lød det: "I nødstilfælde er EU nødt til at være i stand til at handle uden amerikanerne. Vi skal kunne sikre en lufthavn som den i Kabul alene. Vi har brug for mere Europa i udenrigspolitikken." [...] EU's udenrigschef, Josep Borrell, har over for den italienske avis Corriere della Sera sagt, at "EU skal være i stand til at beskytte vores interesser, når amerikanerne ikke ønsker at være involveret". [...] Hvor drastiske udmeldingerne end er, er det fælles for dem alle, at de på intet tidspunkt kommer med konkrete mål i form af beløb, mandskab eller udstyr. Og de overbeviser da heller ikke erfarne iagttagere af den europæiske forsvarspolitik. Hans-Peter Bartels, der var Tysklands militære ombudsmand 20152020, minder om, at EU allerede i 1999 oven på Balkankrigene besluttede, at man ville have en styrke på 60.000 mand, der til enhver tid kunne sættes ind. "Det blev aldrig til noget, bl.a. fordi der pludselig var brug for en helt anden interventionskapacitet oven på angrebene imod USA den 11. september 2001." Bartels peger på, at de seneste måneder i Afghanistan kan være et afgørende øjeblik for Europa. Men han forudsiger, at "det kommer til at koste penge, og hvis der ikke er et pres som f.eks. det fra Kabul, bliver det ved hensigtserklæringerne"."
Politiken, s. 5, 6, 7; Jyllands-Posten, s. 8, 12-13; Berlingske, s. 23 (01.09.2021)
Prioriterede historier
Topforsker advarer: Coronaepidemien er langtfra overstået
Ifølge den internationalt fremtrædende professor i immunologi og virologi ved Oxford University i Storbritannien, Astrid Iversen, er coronaens andet efterår begyndt. Det skriver Berlingske. "Jeg oplever, at mange i Danmark og i andre lande er begyndt at opfatte epidemien som overstået. Sådan er virkeligheden desværre ikke," siger professoren. Ifølge Iversen er det ikke utænkeligt, at vi i Danmark får en udvikling at se, der er nogenlunde sammenlignelig med den, der nu sker i Israel, Island og Storbritannien, hvor smittetallene nu atter begynder at stige. Værst ser det indtil videre ud i Israel, hvor smittetallene i de seneste dage er steget til nye rekordhøjder. Antallet af indlagte og af dødsfald relateret til covid er kraftigt stigende, og senest har EU fjernet Israel fra listen over "epidemiologisk sikre" nationer at rejse til. Landet er nu begyndt at tilbyde et tredje såkaldt booster-vaccineskud til alle borgere over 12 år. Også i Danmark er man begyndt at tilbyde boostere, indtil videre kun til de absolut mest sårbare med et stærkt svækket immunsystem.
Kristeligt Dagblad skriver, at en ny europæisk rundspørge fra den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations, EFCR, viser, at en ud af fire danskere føler sig personligt ramt af sygdom eller økonomiske vanskeligheder som følge af coronakrisen. 11 andre EU-lande er blevet stillet de samme spørgsmål, og særligt i de syd- og østeuropæiske lande ser billedet markant anderledes ud. I Polen, Ungarn, Spanien og Italien har over halvdelen haft både sygdom, dødsfald og den økonomiske krise helt tæt inde på livet. "Danmark har klart europæisk rekord i at komme helskindet gennem coronakrisen," lyder det fra Catharina Sørensen, underdirektør i Tænketanken Europa, som har stået for den danske del af undersøgelsen.
Berlingske, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 1-2 (01.09.2021)
Det digitale indre marked
CBS-forskere: Hold igen med datadeling, indtil der er skabt effektive samtykkemekanismer
Altinget bringer onsdag et debatindlæg skrevet af Nanna Bonde Thylstrup, Kristian Bondo Hansen, Kasper Lindskow og Mikkel Flyverbom, alle forskere i kunstig intelligens, CBS. De skriver blandt andet: "Techfirmaer, som udvikler de ansigtsgenkendelsessystemer, der er klassificeret som højrisiko-teknologier af EU, har måske fået hjælp fra et uventet sted: dit ansigt. Forskningsprojektet ’Exposing.ai’ har bygget et værktøj, der lader folk søge efter deres egen tilstedeværelse i de billedsamlinger, som danner fundamentet for mange ansigtsgenkendelsesteknologier. [...] Værktøjet Exposing.ai har allerede skabt bølger i vandet i forskningsverdenen, hvor adskillige forskere har trukket adgangen til højtprofilerede datasæt tilbage. Men selv hvis adgangen til selve datasættet trækkes tilbage, vil billederne ofte stadig cirkulere i andre udgaver. Det er med andre ord utroligt svært, for ikke at sige umuligt, at fjerne data, når det først er sat i cirkulation. Det er denne erkendelse, som har medført, at den europæiske regulering er så restriktiv på området - især når det kommer til potentielt sensitiv data. [...] GDPR har måske bidraget til at løse noget af problemet fremadrettet for EU-borgere. I hvert fald har nogle tech-giganter sat anvendelse af billeder af europæiske borgere til træning af AI-systemer på pause. [...] Om det er godt eller skidt vil nok afhænge af øjnene, der ser. Men en foreløbig delkonklusion kunne være, at de nuværende dilemmaer giver rigelig anledning til at holde igen med datadeling, indtil der er blevet skabt effektive consentmekanismer, og at 'the right to be excluded' er blevet etableret juridisk og i praksis kan håndhæves på tværs af grænser og sektorer."
Altinget (01.09.2021)
Finansielle anliggender
AKTlEBERETNlNG: DET AMERlKANSKE MARKED KL. 22.00
I Børsen og Berlingske kan man læse, at de amerikanske aktier tirsdag vekslede mellem minus og plus, men i sidste ende lukkede markedet med et mindre fald. To rådsmedlemmer for Den Europæiske Centralbank (ECB), Robert Holzmann og Klaas Knot, indikerede tirsdag, at den europæiske økonomis bedring kunne give plads til en opstramning pengepolitikken via EU's program for obligationsopkøb, PEPP. De opfordrede i den forbindelse til, at emnet tages op ved centralbankens rentemøde 9.
Børsen, s. 20, 25, 26, 28; Berlingske, s. 12, 13 (01.09.2021)
Klima
Finanstilsynet til angreb på klimafusk i banker og pensionsselskaber
Indtil nu har finansielle virksomheder kunnet markedsføre sig som grønne glansbilleder uden lovmæssige forpligtelser, men Finanstilsynet har med EU's nye regler på området fået grundlaget for at sætte hårdt ind over for greenwashing i den finansielle sektor. Det skriver Jyllands-Posten. I marts trådte nye krav til investeringsprodukter i kraft i EU i form af den såkaldte disclosure-forordning, som indebærer, at banker, pensionsselskaber og investeringsforeninger skal oplyse, hvordan de arbejder med bæredygtige investeringer, og hvor bæredygtige deres produkter er. Graden af bæredygtighed skal altså dokumenteres, og her kommer Finanstilsynet på banen. Foreløbig har Finanstilsynet fem ansatte til at kontrollere klimarapporteringen, men Finanstilsynets direktør Jesper Berg vurderer, at man skal op på 20-30 nye medarbejdere til at sikre, at banker og pensionsselskaber lever op til klimaløfterne. Politikerne skal i sidste ende afgøre, hvor mange klimavagthunde der skal ansættes i Finanstilsynet, men ifølge Berg er det et forkert sted at spare. "Politikerne i EU har jo valgt, at en meget stor del af den grønne omstilling skal drives ved, at du og jeg og en masse andre investerer grønt gennem vores pensioner og andre investeringsprodukter. Når det er den vej, politikerne vil, så må man også sætte systemet op til at håndtere det," siger han.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (01.09.2021)
Personlige CO2-kvoter kan redde klimaet: Vælg selv, om du vil have bøffer eller flyrejser
I Information kan man læse en kronik af Mikkel Bahl, tidligere politisk rådgiver i Europa-Parlamentet og medstifter af klimapartiet Momentum. Bahl skriver blandt andet: "EU's håbløst utilstrækkelige klimapakke Fit for 55 møder modstand fra politikere, der frygter borgernes reaktion, når afgifterne rammer benzin og opvarmning. Det beskriver historiker Adam Tooze i Information den 25. august, hvor De Gule Veste sammenlignes med et spøgelse, der går gennem Europa. Det kan godt være, at bevægelsen i Frankrig er ved at ebbe ud, men spøgelset hjemsøger stadig Europas politikere, der frygter et folkeligt oprør, når de nye grønne afgifter rammer. [...] Det har været en udfordring for den grønne venstrefløj i årtier, og i de senere år er ideen om en grøn check opstået. For at kompensere de lavtlønnede kan staten tilbageføre størstedelen af indtægterne fra en grøn afgift, så velfærdstabet ikke virker så voldsomt. Den grønne check har hidtil været venstrefløjens bedste bud på at løse problemet, men det er ikke en reel løsning. Ideen har for det første ikke overbevist regeringspartierne på kontinentet til at bakke op om de nødvendige grønne afgifter. Og som Adam Tooze beskriver det, så møder EU-Kommissionens klimapakke modstand fra politikere, der er bange for, at højere CO2-afgifter ender med gule veste. Det er en overdreven frygt, men ikke desto mindre er det sådan, virkeligheden ser ud. Ideen om at kompensere under- og middelklasse med grønne checks har ikke vundet indpas blandt regeringerne i EU, der lige nu forhandler EU's klimapakke."
Kilde: Information, s. 16-17
Information, s. 16-17 (01.09.2021)
Landbrug
Dyrenes Beskyttelse til grisetransportører: I overtræder reglerne for dyretransport. Derfor må I også selv betale kontrolgebyr
Altinget bringer et deatindlæg af Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse og bestyrelsesformand i World Federation for Animals. Hun skriver blandt andet: "Lisbeth Hommelhoff, sekretariatschef for interesseorganisationen SamMark, der blandt andet repræsenterer grisetransportørerne, argumenterer i et indlæg om eksport af levende grise i Altinget 4. august 2021 for, at vi i Danmark har for høje kontrolgebyrer, samt at vi overimplementerer EU-regler på området. Lad os en gang for alle slå fast, at der er tale om danske og europæiske minimumsregler, som er til for at beskytte landbrugsdyr mod lidelse under transporter, som, vi ved, udgør en velfærdsmæssig belastning for dyrene. Reglerne er i dag desværre både mangelfulde og lempelige. [...] Ifølge en politisk aftale fra 2018, skulle den nuværende tabel for krav til indvendig højde i bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, udvides til også at gælde grise med en gennemsnitsvægt under 40 kg, da eksporten af grise under 40 kg er blevet meget udbredt de senere år". Næsten tre år og knap 50 millioner eksporterede smågrise senere - er der stadig ikke vedtaget et sådan krav. På den måde skulle man netop sikre overholdelse af kravene i den europæiske transportforordning, der har eksisteret siden 2005. Udvidelsen sker på baggrund af faglige anbefalinger fra EU's fødevaresikkerhedsmyndighed, The European Food Safety Authority (EFSA). Dette fremgår af et svar, som daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) har givet Miljø- og Fødevareudvalget. [...] Sagen udstiller på fineste vis, hvor dårligt omsat EU-reglerne er til dansk lov, når selv noget så essentielt som adgang til luft kan blive et stridspunkt. Men i sådan en diskussion bør det altid være hensynet til dyrene, der vægtes højest. Derfor forventer jeg, at vores politikere og myndigheder hurtigst muligt vil få indført faste højdekrav for eksport af danske smågrise under 40 kg, som det oprindeligt blev aftalt i den politiske aftale fra 2018."
Altinget (01.09.2021)
Kinas import af svinekød vil stige igen
En ny prognose for Kinas produktion og import af svinekød i 2022 viser, at et nyt boom i Kinas import af svinekød i løbet af den kommende vinter kan trække de danske slagterier og svineproducenter ud af den aktuelle krise. Prognosen, som er lavet af det amerikanske landbrugsministerium, USDA, er særdeles opløftende læsning set med danske øjne. Det skriver Jyllands-Posten onsdag. Prognosen tager højde for konsekvenserne af de seneste måneders dramatiske prisfald på svinekød i Kina, som har medført en katastrofeopbremsning i de europæiske slagteriers eksport af svinekød til Kina. "Hvis den forudsigelse holder stik, vil det afgjort være positivt for de danske slagterier. En øget eksport til Kina vil i sig selv være værdifuld. Samtidig har det den afledte virkning, at presset på nærmarkederne i Europa letter, hvis de europæiske slagterier igen kan sende større mængder svinekød ud til Kina," lyder det fra markedsanalytiker Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer, L&F.
Jyllands-Posten, s. 3 (01.09.2021)
Migration
"Jeg er faktisk bange for, hvad der kommer efter Merkel"
Når man går igennem Düsseldorf i Tyskland er der én ting, man ikke kan overse: at Tyskland i år 2021 for længst er blevet et indvandringsland. Det skriver Information onsdag. Journalist og forfatter Mithu Sanyal er opvokset i Düsseldorf-Oberbilk. I et interview med Information fortæller Sanyal, at hun som tysker er meget imponeret over Angela Merkels stille magt, og hun er taknemmelig over, hvordan Merkel reagerede under flygtningekrisen i 2015. "Hun tog sin beslutning ud fra et etisk standpunkt, og det har jeg dyb respekt for," siger hun. "Jeg tror, at Europas fremtid i høj grad aftegner sig ved de europæiske grænser. Vi forråder jo vores inderste værdier og kan godt pakke sammen med al vores oplysningssnak om universelle værdier, hvis vi lader Frontex kniple alle flygtninge ned ved EU's ydre grænser," siger forfatteren og fortsætter: "Jeg er faktisk bange for, hvad der kommer efter Merkel. " Sanyal har store forhåbninger til Annalena Baerbock fra De Grønne, som ifølge hende vil skabe et grønt, moderne, åbent og mere kvindeligt Tyskland. "For de andre kanslerkandidater står magten i forgrunden og værdierne i baggrunden," siger hun.
Information, s. 1, 6-7 (01.09.2021)
Retlige anliggender
Tidligere ambassadør: NB og DF fører indenrigspolitik på international menneskerettighedsdom
Altinget bringer en kronik af Claus von Barnekow, seniorrådgiver ved Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør, Europarådet. Han skriver blandt andet: "Det har intet hold i hverken virkelighed eller jura, når Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige kritiserer en nylig dom om familiesammenføring fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er ren indenrigspolitik og en verbal kampsport om fordeling af værdier, skriver Claus von Barnekow. "Menneskeretten vil tvinge EU ind ad bagdøren." Denne overskrift indleder i Jyllands-Posten 17. juli DF's aktuelle næstformand Morten Messerschmidts tvivlsomme forsøg på en retsbelærende jammerklage. Anledningen er, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i juli med 16 dommerstemmer mod én fastslog, at treårsreglen om familiesammenføring i en konkret klagers tilfælde indebærer en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). [... ] "Lever vi i en retsstat?" har Morten Messerschmidt spurgt i forbindelse med sin aktuelle dom for bedrageri og dokumentforfalskning. Finder han ikke, at de danske domstoles afgørelser i hans straffesag bygger på princippet om retten til en retf rdig rettergang, kan han jo overveje at indbringe afgørelsen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dens dommere i Strasbourg. Det kan han, fordi Danmark imod hans politiske ønske og overbevisning fortsat er medlem af Europarådet."
Altinget (01.09.2021)
Sikkerhedspolitik
Der venter Europa en række nye roller, men det kan ikke ske uden de store landes vilje
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, som er forhenværende udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling. Lykketoft skriver blandt andet: "Under Trump frygtede Europa tab af USA's sikkerhedsgaranti. Det blev til en ekstra begrundelse for at investere mere i militæret for at stå op imod et truende Rusland. Med Biden er der ikke længere tvivl om, at USA er bag Nato og ser en klar egeninteresse i at dæmme op for russiske fremstød. Troen på dét er ikke rystet af den hastige retræte fra Afghanistan. [...] Der er andre udfordringer, Europa skal tage sig mere af: USA vil i fremtiden være en mere indadvendt supermagt, hvis væsentligste udenrigspolitiske fokus er på konkurrencen med et Kina, der i økonomi og teknologi truer med at vokse amerikanerne over hovedet. Europas væsentligste opgave bliver at bidrage til afspænding mellem USA og Kina. [...] Europæerne skal også udfylde et tomrum efter USA i den større mellemøstlige region og i Afrika. Vi får brug for en ny fælles udenrigspolitik, der handler mere om diplomatisk indsats og investering i de ”blødere” dele af en aktivistisk udenrigspolitik end om at overtage amerikanernes hårde militære bidrag, der spillede fallit: Gennem EU og FN skal vi tilbyde en indsats for at bekæmpe sult, levere sundhed og uddannelse, ikke mindst til piger og kvinder. Vi skal understøtte udvikling af et uafhængigt retsvæsen og et kritisk civilsamfund. Vi skal tilbyde at forbedre infrastruktur, skaffe vand og løse klimaproblemer - mere, jo mere landenes herskere selv forstår nødvendigheden af større frihed og mere moderne udvikling. [...] Europa kan kun udfylde nye roller, hvis vi kan indse nødvendigheden af fælles handling. Det ser meget vanskeligt ud lige nu. Men de store landes vilje er afgørende. Tyskland er den største og vigtigste brik. Derfor holder vi blikket stift rettet mod udfald og konsekvenser af det tyske valg om en lille måned."
Jyllands-Posten, s. 24 (01.09.2021)
Sundhed
Syv ud af ti EU-borgere færdigvaccineret
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skriver på Twitter, at 70 procent af EU's voksne befolkning er blevet færdigvaccineret. Tallet dækker dog over store forskelle landene imellem, idet nogle lande er et godt stykke over målet, mens andre lande er langt efter målet. Det skriver Berlingske. "Jeg vil gerne takke alle de mennesker, som har muliggjort denne fantastiske bedrift. Men vi skal længere endnu!," skriver von der Leyen på Twitter.
Berlingske, s. 5; Jyllands-Posten, s. 15; Kristeligt Dagblad, s. 11; B.T., s. 8 (01.09.2021)
Udenrigspolitik
Danmark vil både føre værdikrig og indgå lokumsaftaler
I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, international kommentator, blandt andet: "Der findes et før og et efter Afghanistan, erklærede udenrigsminister Jeppe Kofod (S), da han mandag forklarede, hvorfor han har udskudt en ellers planlagt offentliggørelse af en ny 'værdibaseret' udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Men noget slap alligevel ud, da regeringen samme dag fremsatte sit forslag til næste års finanslov. Danmark flytter nemlig rundt på sine diplomater og ambassader i et mønster, der afspejler, hvad der er et af regeringens primære internationale fokusområder: at undgå så mange flygtninge og migranter som muligt. Derfor vil regeringen opruste diplomatiet i de dele af Nordafrika, der har været krumtapper i strømmen af migranter mod Europa. Ligesom den opruster i Wien, hvor den ligeledes indvandrerforskrækkede kansler Kurz er en af Frederiksen-regeringens nærmeste allierede i EU. [... ] Selv om vi altså ikke kender den nye udenrigspolitiske strategi i detaljer, passer det billede ind i et velkendt mønster. Men også et mønster med nogle åbenbare paradokser for en udenrigsminister, som allerede har talt en del om at forsvare demokratiske og retsstatslige principper, men som skylder en nærmere definition af værdierne i sin 'værdibaserede' udenrigspolitik. Men vi ved, at Danmark og EU i årevis har været så optaget af at undgå migranter, at vi har betalt Tyrkiet milliarder af kroner for at holde dem væk fra os. Alt imens Erdogan-styret med den anden hånd har filet det tyrkiske demokrati og retsstat ned i den røde bekymringszone. Det siger lidt om afvejningen mellem de indenrigspolitiske ambitioner om at undgå indvandring og det udenrigspolitiske ønske om at udbrede vores demokrati og retsstatsprincipper."
Politiken, s. 2 (01.09.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 1. september 2021