EU i dagens aviser onsdag den 10. april 2024

Tophistorier

Dom åbner for flere klimaretssager
Både Kristeligt Dagblad og Politiken skriver i dag om en historisk og principiel dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor en gruppe på over 2000 ældre schweiziske kvinder, selvbeskrevne som "klimaseniorkvinder", har vundet en retssag mod den schweiziske regering. Dommen erklærer, at regeringen ikke har gjort nok for at bekæmpe klimaforandringerne, hvilket truer deres sundhed og dermed krænker deres menneskerettigheder. Afgørelsen betragtes som en milepæl og kan danne præcedens for fremtidige klimasager i Europa, idet den fastslår, at regeringer har en pligt til at beskytte borgernes sundhed mod klimaforandringernes konsekvenser. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom understreger, at den schweiziske regerings indsats mod klimaforandringer er utilstrækkelig, hvilket overtræder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til privat- og familieliv. Dommen fremhæver desuden, at menneskerettighederne inkluderer en ret til beskyttelse mod klimaforandringer, en ret til et sundt miljø, der sikrer trivsel og livskvalitet. Formanden for Greenpeace i Danmark, Helene Hagel, understreger dommens banebrydende karakter og dens betydning for fremtidige klimasager, både i Europa og i Danmark. "Det er svært at overskue, præcist hvor banebrydende denne afgørelse er, men det er en dom, som også vil kunne bruges i byretten herhjemme, og man kan forvente, at vi vil se mange flere klimaretssager i Europa, men også i Danmark. Dommen er exceptionelt vigtig," siger hun. Professor Ole Windahl Pedersen fra juridisk institut ved Aarhus Universitet og Louise Holck, direktør i Dansk Institut for Menneskerettigheder, fremhæver begge dommens betydning for fremtiden. Pedersen pointerer, at selvom stater har et politisk råderum, ophører dette, når borgernes rettigheder overtrædes. "Staterne har naturligvis et politisk råderum, men det ophører, når borgernes rettigheder overtrædes. Dommerne siger derfor, at landene skal overholde de regler, de selv vedtager, hvilket Schweiz ikke har gjort. Men også at de ikke bare kan skrue ned for ambitionsniveauet, så målene bliver lettere at nå. For borgerne har krav på effektiv beskyttelse, og regeringerne er omfattet af folkeretten, i dette tilfælde klimaaftalen fra Paris og dens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader," siger han. Dommen sætter en ny standard for, hvordan menneskerettighederne kan anvendes i kampen mod klimaforandringer, og den forventes at inspirere til yderligere retssager på tværs af Europa, hvilket kunne medføre en stærkere klimaindsats fra europæiske regeringer.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 5 (10.04.2024)

Prioriterede historier

Højrefløjen stormer frem i Europa: Opgør med klimapolitik er mål nr. 1
I Børsens Perspektiv skriver Louise With, international korrespondent, i dag blandt andet: "Højrefløjen stormer frem. I Holland vandt Geert Wilders og Frihedspartiet en storsejr i november - og er kun fortsat op i meningsmålinger siden da. I Portugal fik højrepartiet Chega 18 procent af stemmerne ved valget i marts. I Frankrig står Marine Le Pens parti Rassemblement National (RN) til at vinde op mod 30 procent af stemmerne ved EU-valget i juni. I Tyskland har Alternative für Deutschland (AfD) i månedsvis været næststørste parti. I Italien er Giorgia Meloni leder af en højrefløjsregering, og også hendes parti, Italiens Brødre, spås massiv fremgang ved EU-valget 6.-9. juni. [...] I en analyse nåede et eksperthold fra tænketanken ECFR først på året frem til, at Europa kommer til at tage et “skarpt højresving” ved valget til Europa-Parlamentet i juni. Deres prognosemodel er baseret på et miks af meningsmålinger, resultater ved nationale valg og resultater ved de seneste EU-valg i 2014 og -19. Den viser, at EU-skeptiske fløjpartier står til at sejre i ni af de 27 EU-lande og indtage anden eller tredjepladsen i yderligere ni lande. [...] Danske Anders Vistisen (DF) er udpeget som spidskandidat for ID-gruppen - en rolle, der minder om politisk ordfører. Og han er ikke i tvivl om, at der venter et “højreskred” forude, siger han i et telefoninterview. “Mange af de partier, vi sidder sammen med, står til at få gode valg. Så det ser da rigtigt godt ud.” Fremgangen er ifølge Vistisen drevet af særligt to ting: At økonomien er presset i mange lande, samtidig med at man i EU har “formået at lave en grøn omstilling og et bureaukrati, der er vanvittigt omkostningstungt.” Og at antallet af illegale migranter til Europa igen har sat rekorder de seneste to år. Desuden ser han også en voksende folkelig skepsis i forhold til planerne om at udvide unionen med otte-ti nye lande og sideløbende lave interne reformer, så der f.eks. skrues ned for brugen af vetoret. Det er de samme områder - klima, migration og en større, dybere union - som Vistisen og ID-gruppen vil gå efter at skaffe sig indflydelse på efter valget. [...] Men særligt på klimapolitikken tror han, der vil være en effekt. Og han spår, at “hele dette fokus på grøn omstilling vil gå i stå. Der kommer ikke ny stor lovgivning på det grønne i en rum tid.” Vistisen nævner to faktorer, som får ham til at tro på det. For det første ser det ud til, at der vil tegne sig et alternativt flertal mellem den store borgerlige gruppe EPP og højrefløjens partier. Selvom den borgerlige gruppe stadig vil være del af et bredt flertal over midten, vil det nye højreflertal kunne bruges til at presse venstrefløjen og de liberale i forhandlinger, varsler han. [...] Også ekspertholdet fra tænketanken ECFR vurderer, at en styrket højrefløj vil få betydning, især for EU's klimapolitik de kommende år. De nævner f.eks. kampen om nye EU-regler for genopretning af natur, der for nylig endte med at blive vedtaget efter flere tætte afstemninger."
Børsen, s. 1, 6-7 (10.04.2024)

Pilen peger mod rentenedsættelse til sommer
Jyllands-Posten skriver om Den Europæiske Centralbanks (ECB) kommende rentemøde torsdag og de forventninger, der knytter sig til bankens pengepolitiske kurs i den nærmeste fremtid. På torsdagens rentemøde vil fokus være rettet mod ECB's signaler om en potentielt forestående rentenedsættelse, som finansmarkederne har ventet på. Chefstrateg Mikael Olai Milhøj fra Sterna Capital Partners forventer, at ECB vil fastholde den retorik, de præsenterede i marts, hvilket også stemmer overens med markedsforventningerne om en rentenedsættelse til juni. Chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank og Tina Winther Frandsen peger på, at selv høge inden for ECB nu ser juni som et sandsynligt tidspunkt for en rentenedsættelse. Dette sker i en tid, hvor ECB's styringsrente befinder sig på historisk høje 4 procent, hævet for at bekæmpe inflationen, der nu ser ud til at aftage. ECB's kvartalsvise banklånsundersøgelse viste en svagere efterspørgsel og en højere barre for adgang til lån, hvilket ifølge økonom Bert Colijn fra ING, kunne gøre rentenedsættelser relevante for et investeringsopsving i andet halvår. ECB-chef Christine Lagarde har signaleret, at banken er på vej mod sit inflationsmål på 2 procent, men afventer mere data for at føle sig helt sikker. Det signalerer, at en rentenedsættelse i juni er sandsynlig, men ikke endeligt afgjort, da økonomiske data fortsat vil forme ECB's beslutninger.

I en analyse i Berlingske skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, kan man blandt andet læse: "Priserne på en lang række råvarer er steget kraftigt de seneste uger og kaster centralbankernes planer om rentenedsættelser op i luften. For stigningerne afslører et vigtigt forhold om tilstanden i den globale økonomi. [...] Hvis du er forbruger, kan du godt begynde at rynke øjenbrynene. Din privatøkonomi vil blive ramt fra flere sider. Det er en underdrivelse at sige, at der har været store udsving i råvarepriserne de seneste år. Det kommer efter coronanedlukninger, der blev ved og ved i Kina, en spået recession i USA og så naturligvis Ruslands invasion af Ukraine. Det sendte råvarepriserne op og ned med rekordfart. Nu er vi så i en ny fase. [...] Men der er også mere generelle forhold, der påvirker. Og det er disse, som skaber de største panderynker. Den seneste stigning i priserne er nemlig et resultat af, at det lige pludselig ser lidt bedre ud i verdensøkonomien. Kina er godt nok fanget i massiv modvind, men industrien er begyndt at se små lysegrønne skud, og de mange stimulanstiltag har sat gang i anlægsprojekter. Den seneste stemningsrapport fra euroområdet er på det højeste niveau siden Ruslands invasion af Ukraine. [...] Centralbankerne har det seneste år kunnet regne med medvind fra faldende råvarepriser i kampen om at få inflationen ned. På den måde har man været i stand til at erklære fremskridt, også selvom den indenlandske inflation har været meget sværere at få ned. Det er derfor, at ikke mindst Den Europæiske Centralbank (ECB) taler rigtig meget om lønstigningerne. Serviceinflationen i euroområdet har ligget stabilt på fire procent de seneste måneder. De stigende råvarepriser afspejler, at centralbankernes renteforhøjelser ikke har dræbt de vestlige økonomier. Det er en helt naturlig konsekvens af de mange tiltag fra politisk hold de senere år, der har understøttet husholdningernes forbrugsmuligheder og dermed trukket inflationsperioden i langdrag. [...] Men hold øje med bemærkninger fra ECBs chef, Christine Lagarde, om råvarepriserne. For det kan udskyde rentebeslutningen yderligere. Lagardes seneste tale fra 20. marts handler om udfordringen fra lønstigninger, virksomhedernes indtjening og lav produktivitet. Stigende råvarepriser nævnes ikke med et ord. [...] De seneste uger med flere grønne skud i økonomierne og en hurtig reaktion i råvaremarkedet sætter en tyk streg under, at vi langtfra har bekæmpet inflationen."

Dagens Børsen bringer en økonomisk kommentar af Pernille Bomholdt Henneberg, cheføkonom i Velliv. Hun skriver blandt andet: "Den globale økonomi accelererer, og dét er en rigtig god nyhed. Men en medfølgende bekymring er, at det høje økonomiske gear vil afspore disinflationstoget. Sker det, vil centralbankerne holde foden på den pengepolitiske bremse og fastholde renterne på det nuværende høje niveau. [...] Mit bud er, at kerneinflationen fortsat vil falde. Det økonomiske udgangspunkt er, at de globale vækstnøgletal er blevet bedre og bedre i 2024. [...] Faldende kerneinflation - trods den stærke økonomi - vil bane vejen for snarlige rentenedsættelser. Den Europæiske Centralbank (ECB) holder rentemøde på torsdag, og her vil de love, at renten nedsættes på det efterfølgende møde i juni, hvis blot data udvikler sig, som de forventer. Den Amerikanske Centralbank (Fed) forudsiger selv, at de nedsætter renten tre gange i år, og med vores inflationsprognose vil de også starte i juni."
Jyllands-Posten, s. 12, 20; Berlingske, s. 8; Børsen, s. 22 (10.04.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

23 mio. kr. gives i støtte til fyrede Danish Crown-medarbejdere
EU-Parlamentet, Erhvervsstyrelsen, og flere danske kommuner har ifølge dagens Jyllands-Posten indgået en aftale om at yde finansiel støtte til halvdelen af de 800 medarbejdere, som blev fyret fra Danish Crown's slagteri i Sæby sidste år. Den besluttede støttepakke omfatter 1,9 millioner euro (cirka 14 millioner kroner), der skal anvendes til rådgivning, omskoling, og hjælp til jobsøgning for 390 af de berørte medarbejdere. Støtten fra EU-Parlamentet er tænkt som en hjælp til de fyrede slagterimedarbejdere til at tillære sig nye kompetencer, der er efterspurgte i andre industrier. Derudover indeholder pakken et element af sprogundervisning i dansk og IT, idet 41 procent af de fyrede medarbejdere ikke taler dansk flydende. En del af de tildelte midler vil også gå til at dække godtgørelser til medarbejderne under deres omskolings- eller jobsøgningsperiode. Frederikshavn, Aalborg, Hjørring, og Brønderslev kommuner samt Erhvervsstyrelsen vil sammen bidrage med yderligere 1, 2 millioner euro (omkring 9 millioner kroner) til initiativet. Dette bringer den samlede investering op på 3,1 millioner euro (cirka 23 millioner kroner), hvilket svarer til omkring 59.000 kroner per berørt medarbejder. EU-Parlamentets beslutning, som blev enstemmigt vedtaget af budgetkomiteen med 25 stemmer for og ingen imod, anerkender den strukturelle krise i den danske slagteribranche. Krisen afspejles i et fald på 20 procent i antallet af slagtede grise siden 2005, hvilket delvis skyldes en ændring i landmændenes produktion fra slagtegrise til eksport af pattegrise. Den endelige godkendelse af støttepakken forventes at finde sted i Strasbourg ved månedens slutning.
Jyllands-Posten, s. 4 (10.04.2024)

Ukraine kigger mod Danmark for at finde nye boligløsninger
Børsen bringer et debatindlæg af Bent Madsen, administrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger. Han skriver blandt andet: "I starten af marts kunne en lang række af Ukraines førende medier bringe en nyhedshistorie, som handlede om, hvad der skal ske, når krigen slutter - og forhåbentligt er vundet. Så skal landet selvsagt genopbygges, og en af de allerstørste udfordringer bliver at skabe et velfungerende boligmarked. Når jeg nævner det indledningsvist her, er det, fordi man (også) i Ukraine har blikket rettet mod Danmark, når man skal finde en model for det fremtidige boligmarked i landet. [...] I BL - Danmarks Almene Boliger er vi gået aktivt ind i at hjælpe Ukraine med at forberede sig på en fremtid med et mere tilgængeligt udbud af boliger. Vi er således med i et nyt dansk initiativ, som vil forsøge at bidrage til at løse denne udfordring, når genopbygningen i Ukraine kan gå i gang. Foreningen “Ukrainian homes for all - Danish inspired nonprofit model” blev i december 2023 stiftet på initiativ fra en række danske aktører, hvoraf mange har direkte erfaring med den almene boligsektor i Danmark. [...] Men udfordringerne i Ukraine er ikke enestående. Mange steder i resten af verden står man med udfordringer af lignende karakter. Adgangen til betalelige boliger er også en voksende udfordring i EU. Så sent som i starten af marts deltog jeg i et møde i belgiske Liège med de europæiske boligministre. Her var det altoverskyggende tema konsekvenserne af de stigende boligpriser og manglen på billige boliger for de borgere, der har lavere indtægter, og som ikke har fået glæde at værdistigningerne på fast ejendom. I konklusionerne fra mødet fremgår det blandt andet, at de gennemsnitlige huslejer i EU næsten var en fjerdedel højere ved udgangen af 2023 end ved starten af 2010, og at den gennemsnitlige pris for et hus i EU var næsten 50 pct. højere i midten af 2023 end på samme tid i 2010. Økonomisk byrde Og I 2022 havde næsten hver tiende borger i EU udgifter til bolig på mere en 40 pct. af den samlede disponible indkomst. Samtidig siger omkring tre fjerdedele af EU's husstande, at omkostningerne ved at opfylde deres boligbehov repræsenterer en “økonomisk byrde” for dem."
Børsen, s. 12 (10.04.2024)

Grundlæggende rettigheder

Skat holder øje med, hvor tusinder af borgere er henne - og hvornår
Ifølge dagens Politiken udtrykker eksperter bekymring for myndighedernes brug af geolokationsdata til overvågning af borgere. Skattevæsenet og Udbetaling Danmark anvender den slags data for at kontrollere potentiel svindel, hvilket kan inkludere at afsløre personer, der uretmæssigt modtager ydelser, mens de opholder sig i udlandet, eller som oplyser falske oplysninger om deres bopæl og familieforhold. Jan Trzaskowski, juraprofessor ved Copenhagen Business School med ekspertise i techbranchen, stiller spørgsmålstegn ved lovligheden af denne praksis under henvisning til EU's privatlivsbeskyttelseslovgivning og EU-Domstolens domme, som entydigt forbyder generel adgang til borgernes lokaliseringsdata. "Jeg har meget svært ved at se, hvordan Skat og Udbetaling Danmark på en lovlig måde kan bruge lokationsdata i kunstig intelligens," siger han. Anja Møller Pedersen fra Institut for Menneskerettigheder fremhæver risikoen for menneskerettighedskrænkelser gennem omfattende dataindsamling, men påpeger, at anvendelsen af data potentielt kan være lovlig, hvis den begrænses til specifikke grupper af borgere under mistanke for kriminalitet. Hun stiller også spørgsmål ved dataens oprindelse og nøjagtighed da offentlige myndigheder køber lokationsdata fra eksterne kilder, herunder teleselskaber og digitale platforme. Skatteminister Jeppe Bruus (S) understreger potentialet og risiciene ved kunstig intelligens i skattekontrollen Han betoner vigtigheden af at beskytte borgernes retssikkerhed. "Kunstig intelligens er en ny teknologi, som rummer store muligheder, men også risici," siger han. Han tilføjer, at eventuel brug af denne teknologi af skattemyndighederne skal sikre overholdelse af retssikkerheden, og at politiske rammer skal fastlægges klart.
Politiken, s. 1-2 (10.04.2024)

Institutionelle anliggender

EU's udfordring
Politiken bringer et debatindlæg af Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen, som blandt andet skriver: "Resultatet af weekendens præsidentvalg i Slovakiet viser desværre, at det nok en gang kan blive relevant for EU at have en klar procedure og en fast track-model for, hvordan pengekassen kan blive smækket i særdeles hurtigt, hvis medlemslandene begynder at blande sig i domstolene, som Viktor Orbån har gjort, eller på anden vis søger at indskrænke demokratiet eller retsstaten. De demokratiske sikkerhedsmekanismer i EU skal styrkes, så det ikke kun er i ord, men også i handling, EU værner om demokratiet og retsstaten. Det haster, og derfor bør det nyvalgte Europa-Parlament skride til handling hurtigst muligt."
Politiken, s. 5 (10.04.2024)

Margrethe Vestager modtager dansk diversitetspris
Jyllands-Posten skriver i dag, at Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og næstformand for Europa-Kommissionen, er en af de hædrede modtagere af årets Womenomics-priser, som gives årligt til personer, der fremmer diversitet, mangfoldighed, og inklusion inden for erhvervslivet. Vestager, som er den højest placerede dansker i EU-systemet siden 2014, er anerkendt for sin indsats for ligestilling samt for etableringen af etiske retningslinjer for kunstig intelligens. Womenomics-konferencen, hvor priserne uddeles, afholdes i Operaen i København og markerer i år sit tiende jubilæum. Konferencen fokuserer på kvinders rolle i den globale økonomi og betydningen af mangfoldighed i virksomheder. Ifølge Tine Arentsen Willumsen, stifter og administrerende direktør i Above & Beyond Group, som er arrangør af konferencen, ligger Norden bagud på flere områder af diversitet, på trods af en almindelig opfattelse af det modsatte. "Igen i år kan vi præsentere nye tal og fakta på, at selvom vi i Norden tror, vi er foran, så er vi bagud på en lang række parametre," siger Willumsen. Selvom der er sket fremskridt i bestyrelsessammensætningen i danske virksomheder, er der stadigvæk en lang vej at gå, især når det kommer til den øverste ledelse og især posten som administrerende direktør.
Jyllands-Posten, s. 8 (10.04.2024)

Landbrug

Socialdemokrat skyder den europæiske valgkamp i gang: Venstre agerer lobbyist for landbruget
Niels Fuglsang, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, kritiserer Venstre for at agere som lobbyister for landbruget i EU, især i spørgsmål om klima og miljø. "Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet agerer stort set lobbyister for landbruget, når man ser på, hvordan de stemmer," siger Niels Fuglsang. Han påpeger, at Venstre har stemt imod EU-initiativer som reduktion af pesticidudledning, forbud mod lange dyretransporttider, og nogle medlemmer har modsat sig EU's naturgenopretningsplan. Fuglsang fremhæver, at landbruget, på trods af at være EU's største budgetpost med betydelige støttebeløb til danske landmænd, ikke udsættes for de samme strenge krav som andre sektorer. Han udtrykker sin hensigt om at arbejde for en reform af EU's landbrugsstøtte, så den i højere grad belønner klima- og miljøvenlige landbrugspraksisser. "Vi hamrer støtte ud til landbruget uden at stille seriøse krav. Nu protesterer de. Og de lykkes jo med det," siger han, henvisende til landbrugernes protester mod klimakrav i Europa. Venstres spidskandidat til EU-valget, Morten Løkkegaard, afviser Fuglsangs kritik som "det mest mageløse vrøvl." Løkkegaard forklarer, at Venstre har støttet ændrede forslag, som modererer originalforslag, for at opnå mere balancerede løsninger. "Niels Fuglsang kalder det at udvande, vi andre kalder det at moderere," siger Morten Løkkegaard. Han afviser også Fuglsangs kritik vedrørende pesticidlovgivningen, hvor Venstre ifølge Løkkegaard ikke er skyld i, at lovgivningen faldt. Landbrug & Fødevarer, repræsenteret ved direktør Morten Boje Hviid, afviser ligeledes betegnelsen som en "farlig" organisation og understreger deres konstruktive rolle i forhandlinger om miljø- og klimapolitik. "Vores mål er helt klart: Vi ønsker at levere på klima- og miljødagsordenen," siger han.
Politiken, s. 1,6 (10.04.2024)

Migration

15 både med flygtninge giver krise i Cypern
Politiken skriver i dag, at Cypern står over for en stigende tilstrømning af flygtninge, hovedsageligt syrere, der først flygtede til Libanon og nu søger mod Europa på grund af forøget krigsfrygt i Libanon. Situation belaster et af EU's mindste samfund, som i løbet af en enkelt uge har modtaget flygtninge fordelt på 15 både. Præsident Nikos Christodoulides fra Cypern udtrykker forståelse for de udfordringer, Libanon står over for med næsten 2 millioner syriske flygtninge, men mener ikke, at eksport af migranter til Cypern er løsningen. Konflikten mellem Hizbollah og Israel forværrer situationen, idet begge parter er i høj beredskab efter Israels drab på chefen for den iranske Revolutionsgarde i Syrien. Denne spænding får Cypern til at bede EU om akut hjælp, da landet frygter en bølge af flygtninge. Præsident Christodoulides betegner situationen som en "seriøs krise" og efterlyser økonomisk støtte til både Cypern og Libanon for at håndtere det enorme antal flygtninge, fortæller han. Cypern foreslår, at EU indgår en aftale med Libanon, lig den aftale der blev indgået med Egypten, som forhindrer flygtningestrømme til Europa i bytte for økonomisk bistand. Den cypriotiske indenrigsminister, Constantinos Ioannou, fremhæver til The Guardian, at Libanon mangler kapaciteten til at kontrollere sine grænser, især under trussel om krig, hvilket øger risikoen for, at endnu flere flygtninge vil forsøge at forlade landet. Det seneste år har Cypern set en stigning på 355 procent i antallet af asylsøgere fra Syrien og Libanon, ifølge North Press.
Politiken, s. 6 (10.04.2024)

Efter et årtis slagsmål vedtager EU nye regler mod migration
EU's nye samlede migrationspakke, der ventes vedtaget i Europa-Parlamentet, har vækket debat blandt menneskerettighedsgrupper og politikere på tværs af det politiske spektrum. Den nye pakke har til formål at stramme reglerne for asylansøgninger og tilbageholdelse af asylsøgere, hvilket har ført til kritik for potentielle menneskerettighedskrænkelser. Eve Geddie, leder af Amnesty Internationals kontor for de europæiske institutioner, udtrykker dyb bekymring: "Det er tydeligere end nogensinde, at denne EU-pagt om migration og asyl vil sætte den europæiske asyllovgivning tilbage i de kommende årtier, føre til større lidelser og sætte flere mennesker i fare for menneskerettighedskrænkelser på hvert trin af deres rejse," siger hun. Kira Marie Peter Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF, ser et akut behov for reform af EU's asylsystem men er kritisk over for visse aspekter af pakken: "Vi stemmer for de dele, der styrker vores asylsystem og løfter presset på Europa, mens vi stemmer imod de dele, der for eksempel betyder, at børn kan blive spærret inde, ngo'er kan blive kriminaliseret eller åbner en ladeport for, at flygtninge kan sendes tilbage til usikre og farlige områder," siger hun og understreger, at solidaritetsmekanismen i pakken bør være obligatorisk for at aflaste grænselandene. Nikolaj Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, udtrykker bekymring over pakken: "Konkret set finder jeg det problematisk, at man med pagten risikerer at skabe et A- og et B-hold i asylprocessen," siger han, med reference til den foreslåede opdeling af asylprocessen, som kan reducere visse asylansøgeres rettigheder. Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, fremhæver derimod de positive aspekter ved de nye tilbageholdelsesfaciliteter: "Jeg synes egentlig, det er en fin måde at få sendt et signal til de mennesker, der begiver sig afsted til Europa. At hvis man ikke har et reelt beskyttelsesbehov, så har man bare heller ikke ret til at være i Europa. Og man bliver sendt hjem igen," siger hun. Aftalen rejser også spørgsmål om EU's evne og vilje til at samarbejde med tredjelande for at sikre tilbagesendelse af afviste asylsøgere.
Information, s. 10-11 (10.04.2024)