EU i dagens aviser onsdag den 10. august 2022

Tophistorier

Kæmpestort gasfelt kunne redde EU - men skal lukke
Børsen skriver i dag, at i forbindelse med udfasningen af russisk gas, er der igen begyndt at komme fokus på EU's største gasfelt i Groningen, Holland. Det vækker stor debat i Holland, da borgerne mener, at de mange jordskælv i området skyldes gasudvindingen fra gasfeltet. Det gigantiske gasfelt menes at indeholde omkring 450 mia. kubikmeter naturgas og ville derfor kunne forsyne EU de næste tre år. Hollands premierminister Mark Rutte og hans regering står dog fast på, at de ønsker at lukke gasfeltet, grundet jordskælvene og risikoen som gasudvindingen har for borgerne. Dog mener flere eksperter, at det er en dum ide, da det ville kunne hjælpe EU at fortsætte med gasudvindingen fra Groningen samt, at det ville kunne skade den russiske præsident Vladimir Putin. Blandt andet Roland Kupers, professor ved Arizona State University, rådgiver for FN's miljøprogram Unep og tidl. gasdirektør hos Shell mener, at der er nødt til at komme et pres fra andre EU-lande, da det i Hollandsk politik er et ømt emne. "Det ville kræve et pres fra EU og fra lande som Tyskland og Danmark, der kunne sige: Lad os nu få lavet en plan for en hurtig grøn omstilling - og så lad os forsøge at få Holland til at holde gasfeltet åbent," lyder det fra Kupers. Han mener, at svaret ligger lige i baghaven, mens EU-ledere desperat har forsøgt at lande gasaftaler i lande som Algeriet og Qatar. "Det er tydeligt, at vores store problem er afhængighed af fossile brændsler - uanset om de kommer fra Rusland, Algeriet eller andre lande. Her har vi en mulighed for at bruge gas fra Groningen og købe noget tid til at foretage den nødvendige omstilling," siger Roland Kupers.
Børsen, s. 16 (10.08.2022)

Prioriterede historier

Renten steg op til inflationstal
Jyllands-Posten og Børsen skriver i dag, at der er sket rentestigninger tirsdag, hvor onsdagens inflationstal fra USA er kommet ud. Rapporten fra USA viser, at inflationen er faldet fra 9,1 procent til 8,7 procent. Børsen skriver, at ledigheden i Europa er gået i stå, og at det europæiske arbejdsmarked fortsat står stærkt. Renten i Danmark sluttede på 4 basispoint højere i 1,22 procent. Forventningerne til en amerikansk renteforhøjelse, har nu sat forventninger op til, at Den Europæiske Centralbank, ECB, også vil løfte renten med 50 basispoint til september.
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 4, 25 (10.08.2022)

Handel

På verdensmarkedet dykker mælkepriserne - i Danmark er de rekordhøje
Priserne på mejerivarer er i Danmark og resten af Europa fortsat rekordhøje, mens man på verdensmarkedet ser et fald. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Prisen på mejerivarer er faldet 27 procent på verdensmarkedet. Råvarebørsen Global Dairy Trade, GDT, sætter niveauet på verdensmarkedet. På GDT handles sødmælkspulver for cirka 3.400 euro, hvor den i Europa vil koste omkring 4.800 euro. "Den primære forklaring på, at priserne i Europa er fastholdt på et højt niveau, er, at landmændenes produktion af mælk i Europa falder. I juni var produktionen af mælk i EU 1,8 pct. lavere end i samme måned 2021, og år til dato er leverancerne af mælk fra vores andelshavere reduceret med 1,4 pct.," fortæller Thomas Carstensen, direktør for råvarehandel hos Arla Foods. Landmændene har blandt andet reduceret produktionen grundet energi og foderpriserne er steget så meget, og mange af mælkeproducenterne er også usikre på, hvilke fremtidige miljø- og klimareguleringer, der kan forekomme på sektoren. En ny opgørelse fra EU-Kommissionens Milk Market Observatory viser, at de vigende leverancer af mælk fra landmændene også betyder, at stort set alle typer mejerivarer falder i Europa.
Jyllands-Posten, s. 16 (10.08.2022)

Institutionelle anliggender

Afrikanske lande vil skrue op for den fossile energi
Et dokument udformet af de afrikanske lande indikerer, at landene formentlig vil benytte COP27 til at argumentere for, at de kan få adgang til deres olie- og gasreserver. Det skriver Information. "På kort til mellemlang sigt vil fossile brændstoffer, især naturgas, komme til at spille en afgørende rolle for at udvide adgangen til energi og for at accelerere udviklingen af vedvarende energi," står der blandt andet i dokumentet. Dog advarede Det Internationale Energiagentur om sidste år, at hvis der udvindes fossile brændstoffer fra nye områder, vil det blive umuligt for verden at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader over det førindustrielle niveau. De stigende gaspriser og EUs stop af gasimport fra Rusland har gjort afrikanske brændstoffer mere attraktive. Dermed har EU allerede indikeret, at man vil støtte produktionen af gas i de afrikanske lande. Mohamed Adow, direktør for tænketanken Power Shift Africa, mener dog, at Afrika bør fokusere mere på vedvarende energi. "Afrika er velsignet med en masse vedvarende energi i form af sol og vind. Afrika bør ikke være lænket til dyre fossile brændstoffer i årtier," siger han. Mary Robinson, forperson for Elders-gruppen, mener at de afrikanske lande selv bør have muligheden for at bruge deres gas i stedet for at eksportere den til EU. I Afrika menes der nemlig at være omkring 580 millioner mennesker, som ikke har adgang til elektricitet og energi.
Information, s. 8-9 (10.08.2022)

»Krigen i Ukraine er en brat opvågnen for vores forkælede, postmoderne, senkapitalistiske, hedonistiske unge generation«
Politiken bringer et interview med den tyske forfatter Simon Strauss, som blandt andet er kendt for sin debutroman 'Syv nætter' fra 2017 og, som er medlem af organisationen Arbeit an Europa. Han mener blandt andet, i forbindelse med krigen i Ukraine, at europæernes individuelle karrierer og frihed gør os svage. "Det er derfor, at krigen i Ukraine har sat Europas befolkninger på en virkelig alvorlig prøve. I det russiske samfund er individet ikke lige så vigtigt som her. Til gengæld besidder befolkningen en helt anden forståelse af lidelsen - det er det, vi står overfor i dag," siger Strauss og fortsætter: "Russerne skal ikke have lov til at forandre vores syn på vores individuelle frihedsrettigheder. Men jeg tror, at krigen i Ukraine er med til at minde os om svaghederne ved vores egen kultur".
Politiken, s. 1-2 (10.08.2022)

Interne anliggender

Ikke mere blokpolitik. Sammen om en ny start
Politiken bringer et debatindlæg af Radikale Venstres folketingsgruppe og forretningsudvalg. De skriver blandt andet: "Vi befinder os midt i en brydningstid, hvor både indefra- og udefrakommende kriser sætter tilliden til politik under pres. [...] Derfor står vi nu og de næste fire år over for et afgørende valg i Danmark og på Christiansborg: Skal vi fortsætte, som vi plejer, eller skal vi se virkeligheden i øjnene? [...] Flygtningeproblematikken er en udfordring af en størrelse, som vi har brug for EU til at løse. Derfor skal Danmark engagere sig helhjertet i samarbejdet om en fælleseuropæisk og solidarisk løsning, hvor EU både beskytter sine ydre grænser, sætter ind over for menneskesmugling og samtidig aftaler en fordelingsnøgle, hvor hvert land i EU løfter sit ansvar for at modtage og integrere flygtninge, der har krav på asyl. Grænseoverskridende kriminalitet skal bekæmpes gennem et styrket samarbejde i EU. Den såkaldt midlertidige grænsekontrol, som strider imod Schengen-reglerne, og som har plaget danskere og vores naboer mod syd siden 2016, må definitivt afskaffes. [...] I forlængelse af det nationale kompromis vil vi arbejde for at styrke det transatlantiske Nato-samarbejde og EU's rolle i det. Vi ønsker samtidig at koble EU's økonomiske styrke mere direkte til egne geopolitiske interesser. Vi mener, at EU's eget initiativ er afgørende for verdenssamfundets udvikling - og for Europas ve og vel."
Politiken, s. 5-6 (10.08.2022)

Pelle Dragsted: Værsgo, Mette Frederiksen. Her er fire forslag, der kan hive en rød valgsejr hjem
Altinget bringer tirsdag en kommentar af Pelle Dragsted, rådmand, medlem, Magistraten (EL), Frederiksberg Kommune, bestyrelsesmedlem, Frederiksbergs Boligfond. Han skriver blandt andet: "Valget er på vej. Og det ser ud til at blive spændende. [...] Det er altid farligt at tro, at man kan vinde valg på resultater frem for nye politiske visioner og løfter. Det er imidlertid særligt farligt i dette tilfælde, og det er der to årsager til. For det første har den internationale inflationsbølge også ramt Danmark hårdt. [...] Så her kommer fire forslag til dagsordner, der kan vinde valget for socialdemokraterne og venstrefløjen. 1) Inflationshjælp betalt af inflationsbaronerne. [...] EU-kommissionen og FN's generalsekretær opfordrer til beskatning af inflationsbaronerne. Det er mainstream og ikke noget, som socialdemokraterne burde vige tilbage fra."
Altinget, tirsdag (10.08.2022)

Klima

Fiskeindustrien er nederst i den grønne fødekæde
Børsen bringer et debatindlæg af Poul Melgaard Jensen, direktør, Danish Seafood Association og Anne Mette Bæk, direktør, Marine Ingredients Denmark. De skriver blandt andet: "Christiansborg kalder lige nu på akut grøn handling fra hele det danske erhvervsliv. Uden en CO2-venlig industri bliver Danmark aldrig klimaneutral. [...] Eksempelvis har regeringen løftet sløret for en grøn fond på 7 mia. kr., som skal holde hånden under energitunge virksomheder, når de kommende CO2-afgifter træder i kraft. [...] Men ikke alle virksomheder har adgang til de grønne tilskud. Fiskeerhvervet er afskåret fra blandt andet Erhvervspuljen og regeringens grønne fond. [...] Årsagen er, at fiskeindustrien ikke er indlemmet i EU-Kommissionens Gruppefritagelsesordning, der giver EU-landene mulighed for at yde anerkendelsesværdige tilskud til virksomheder. Så hvorfor er fiskeindustrien ikke en del af den ordning? Erhvervsstyrelsen peger på, at erhvervet har sin egen tilskudsordning i EU's Fiskerifond. Det er ikke forkert. Problemet er dog, at EU's Fiskerifond kun kan understøtte fiskeriet. Forarbejdningsindustrien er dermed fanget mellem to stole, hvor hverken Fiskerifonden eller Gruppefritagelsesordningen er tilgængelig. [...] Lige markedsvilkår bør være en selvfølge i Danmark."
Børsen, s. 35 (10.08.2022)

Nordea kaldte fonde med olie for ekstra bæredygtige
Børsen skriver i dag, at Nordea har haft olieselskaber med i deres bæredygtige investeringsfonde. På bankens egen hjemmeside med overskriften “Fonde til dig, der vil spare ekstra bæredygtigt op" finder man for eksempel olieselskaberne Shell og Exxon Mobil. Nye EU-regler betyder, at kapitalforvaltere skal kategorisere deres investeringsprodukter i artikel 6-fonde, hverken helt eller delvist bæredygtig, artikel 8-fonde, delvist bæredygtige, og artikel 9-fonde, fuldt bæredygtige fonde. Listen fra Nordea indeholdt artikler fra alle tre kategorier.
Børsen, s. 13 (10.08.2022)

Nu fanger bordet for erhvervslivet
Jyllands-Posten skriver blandt andet i deres leder: "Erhvervslivet lever på lånt tid, og det varer næppe længe, før panikken begynder at brede sig på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne. Alt for længe har erhvervslivets toneangivende virksomheder kunnet slippe uskadt fra at fortælle omverdenen, hvor klimabevidste og klimavenlige de er, og hvor hurtigt de forventer at kunne blive netto-nuludledere. [...] I dag ved enhver ansvarlig direktion, at koncernen kun bliver klimaneutral på den hårde måde. [...] En del af de største virksomheder har opstillet verificerbare klimamål, og som omtalt i avisen formår en del også at indfri de stillede mål for udledningsreduktioner. Andre har måttet erkende, at udfordringerne er større end forudset, mens nogle end ikke lader til at have opstillet klimamål eller offentliggjort data for deres udledninger af drivhusgasser. [...] Et er sikkert: Virksomhederne skal for alt i verden afstå fra at opstille klimamål, som de ikke er i stand til at honorere, og endnu værre: begynde at smykke sig med lånte klimafjer. EU er i fuld gang med at omsætte klimamålene til lov og dermed specifikke krav, ligesom institutionelle investorer bliver stedse mere bastante i deres forventninger. Klimaregnskaberne skal være mindst lige så detaljerede og reviderede som de finansielle regnskaber."
Jyllands-Posten, s. 16 (10.08.2022)

Plastic Change: Så længe EU tillader eksport af plastikaffald, vil vi sende plastik i havet andre steder i verden
Altinget skriver i dag, at eksport af plastikaffald ud af EU skader miljø og mennesker i modtagerlandene. Det viser en stigende mængde dokumentation. På nuværende tidspunkt bliver EU's affaldstransportforordning revideret.
Altinget (10.08.2022)

Store dele af Europa er ramt af tørke
Kristeligt Dagblad skriver i dag, at klimaforandringer og hedebølgerne i Europa har store konsekvenser for de europæiske lande. Der er nu tørke i mange af de europæiske lande, som har store konsekvenser for drikkevandet, landbruget og biodiversiteten. Ifølge Det Europæiske Tørkeobservatorium, EDO, er 47 procent af Europa truet af tørke, hvoraf 17 procent er i alarmtilstand. I Barcelona er de nødt til at indføre drikkevandsrestriktioner, hvis der ikke falder regn indenfor de næste par uger. "Vi vil næppe opleve en tørke som denne hvert eneste år, men tørken i Europa er et tegn på, at klimaændringerne allerede er i gang. Klodens gennemsnitstemperaturer er steget med 1,1 grad sammenlignet med perioden før industrialiseringen, og situationer som den, vi oplever nu, vil blive endnu mere udbredt ved yderligere global opvarmning," lyder det fra Jens Hesselbjerg, der er professor i is-, klima- og geofysik ved Københavns Universitet.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (10.08.2022)

Sundhed

Fra nul til 24 uger: Se abortgrænserne i alle EU-lande
Altinget skriver i dag, at der er meget forskellige abortlovgivninger i de forskellige EU-lande. I Polen har de for eksempel en af EU's strammeste lovgivninger, hvor man i Holland har ret til abort helt frem til 24. graviditetsuge.
Altinget (10.08.2022)

Mens abekopper breder sig, har EU kun indkøbt vacciner til 0,04 pct. af borgerne
Jyllands-Posten skriver i dag, at på trods af EU-Kommissionens nye krisemyndighed, Hera, der skal reagere hurtigt under sundhedskriser, har EU kun indkøbt 163.620 doser vaccine mod abekopper, og det er kun nok til at vaccinere 0,04 procent af borgerne. Til sammenligning har USA indkøbt 7 mio. vacciner, nok til at vaccinere 2,12 procent af amerikanerne. I juli erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sygdommen for en global sundhedskrise, og abekopper har allerede spredt sig i flere måneder, hvor især Europa har været hårdt ramt. Og på grund af manglen på vacciner, må læger i EU-lande afvise at vaccinere flere patienter. Den britiske avis Financial Times kunne i mandags fortælle, at EU-borgere er begyndt at krydse grænserne, i EU og uden for EU, i et desperat forsøg på at få vaccinen. En embedsmand har formuleret et svar til Politico via e-mail: "Kommissionen udfører i øjeblikket en vurdering af den fælles indkøbsmekanisme for at identificere og analysere mulige forbedringer. Resultaterne skulle være tilgængelige ved udgangen af dette år," lyder det i e-mailen.
Jyllands-Posten, s. 2, 11 (10.08.2022)

Udenrigspolitik

Kinas krigeriske reaktion viser, hvorfor Nancy Pelosi gjorde ret i at besøge Taiwan
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister og generalsekretær for Nato. Han skriver blandt andet: "I sidste uge besøgte formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, Taiwan. Som reaktion har Kina indledt sine største militærøvelser nogensinde i regionen og affyret flere missiler over øen. Denne krigeriske reaktion viser, hvorfor formand Pelosi gjorde ret i at besøge Taiwan. [...] Demokrati er blevet en central del af Taiwans identitet. Det modsatte er tilfældet i Kina. I løbet af de seneste 25 år er håbet om, at et større økonomisk samarbejde med Vesten ville føre til liberalisering, blevet knust. [...] Den demokratiske verden var alt for langsom til at reagere på Ruslands bevægelse mod autokrati. Det har ført direkte til de rædsler, der udspiller sig i Ukraine. Vi må handle nu for at sikre, at det samme ikke sker med Taiwan. Andre ledere bør følge formand Pelosis eksempel og besøge landet. [... ] Men som ukrainerne på tragisk vis har lært, er pæne ord og symboler ikke nok, når man bor i nærheden af en autokratisk tyran. Den frie verden må gøre langt mere nu for at beskytte Taiwans demokratiske fremtid. For det første bør vi øge den militære bistand og samarbejdet med Taiwan. [...] For det andet bør alle demokratiske nationer styrke deres økonomiske forbindelser med Taiwan. Dette er allerede ved at ske. EU har øget handlen med Taiwan otte gange i løbet af de seneste to årtier. Dette partnerskab bør udbygges, da europæiske virksomheder søger at diversificere sig væk fra leverandører i autokratiske stater. En ny bilateral investeringsaftale mellem EU og Taiwan ville være et vigtigt skridt fremad. Endelig bør de demokratiske lande gøre det klart for Kina, hvilke konsekvenser et angreb på Taiwan vil få."
Jyllands-Posten, s. 18 (10.08.2022)

Zelenskyj: Luk døren for alle russere
B.T. skriver i dag, at den Ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj opfordrer Vesten til at lukke grænserne fuldstændigt for alle russere. "Uanset hvilken slags russer, der er tale om, så tving dem til at være i Rusland. Så vil de måske forstå det hele," siger præsidenten og fortsætter: "De vil sige, at den her krig ikke har noget at gøre med dem. Og hele befolkningen kan vel ikke stilles til ansvar? Jo, den kan. Befolkningen har valgt den her regering og kæmper ikke imod den. De argumenterer ikke imod den, de råber ikke af den." Han mener, at hvis man tvinger russerne til at blive i Rusland, vil russerne kunne påvirke Ruslands præsident Vladimir Putin.
B.T., s. 9 (10.08.2022)