EU i dagens aviser onsdag den 10. juli 2024

Tophistorier

Et af Europas store lande står i skammekrogen på Nato-topmødet
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om NATO-topmødet i Washington: Syv europæiske lande lever stadig ikke op til NATO-målet om at bruge mindst to procent af BNP på forsvaret. Aftalen om at bruge mindst to procent af BNP på forsvaret blev indgået for ti år siden. Det skriver Jyllands-Posten. Spanien indtager bundplaceringen på NATO´s liste over hvor meget NATO´s medlemslande bruger på forsvaret. Derfor vil spanierne også være under pres til NATO-topmødet, hvor man er samlet for blandt andet at drøfte øget støtte til Ukraine og oprustning mod den voksende russiske trussel. Udover Spanien lever europæiske medlemslande som Italien, Belgien, Kroatien, Luxembourg, Portugal og Slovenien ikke op til kravet. Uden for Europa lever Canada heller ikke op til 2-procentsmålet. Danmark bruger 2,37 procent af dets BNP på forsvaret og ligger nummer otte på listen, mens Polen indtager duksepladsen ved at bruge 4,32 af dets BNP. Det er ikke kun krigen i Ukraine og den øgede trussel fra Rusland, som får europæerne til at poste flere penge i deres forsvarsbudgetter. Frygten for at Donald Trump vinder det kommende amerikanske præsidentvalg spiller også en rolle. Donald Trump truer med ikke at komme allierede til undsætning, medmindre de lever op til forsvarsbudgetkravene. Det var først da Rusland invaderede Ukraine, at mange europæiske lande begyndte at gøre en indsats for at leve op til kravene om at 2 procent af landenes BNP skulle bruges på forsvaret.

De europæiske NATO-lande har forsømt at forberede sig på scenariet, hvor Donald Trump genvinder det amerikanske præsidentvalg, og det kan komme til at koste dyrt, siger den tyske toprådgiver Daniele Schwartzer. Det skriver Berlingske. Schwartzer er mangeårig rådgiver for den tyske regering og chef for Tysklands Udenrigspolitiske Selskab, og hun forudser et større opgør om NATO´s fremtid. "Regeringerne tager det dybt alvorligt. Men for at forberede sig på det, så kræver det ikke fem eller seks måneder. Det kræver langt længere tid. Og det store spørgsmål er, hvorfor vi i Europa ikke har brugt de seneste fire år på at forberede os," siger Daniele Schwartzer om det mulige genvalg af Donald Trump som amerikansk præsident. Hun forklarer, at man har været klar over Donald Trumps syn på NATO lige siden hans forrige præsidentperiode. Alligevel har man ikke iværksat etableringen af en selvforsynende forsvarsindustri. Sådan en vil tage mindst ti til femten år at stable på benene. "EU-landene har gjort meget. Vi har givet et stort bidrag til Ukraine. Men vi har ikke været fokuseret på vores egen forsvarsarkitektur og industribase og langsigtede finansiering af vores forsvar. Og det er en fejl," siger Daniela Schwartzer," som mener, at det er i Europas egeninteresse, uanset hvilken præsident der sidder på magten i USA, at tage ansvar for egen sikkerhed.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke sikker på, at NATO´s krav om at bruge 2 procent af BNP på forsvaret er nok. Det skriver Børsen. Kort før hun tilsluttede sig NATO-topmødet i Washington, meldte Mette Frederiksen yderligere ud, at hun håber på, at NATO forbliver en stærk alliance. "Jeg håber, jeg beder for, jeg forventer, at den transatlantiske alliance vil være stærk og i live de kommende år. Det er et af mine største håb for vores fælles fremtid. Så forhåbentlig lige meget hvad der sker i USA, vil det være tilfældet," sagde Mette Frederiksen. "Et USA uden Nato er ikke et stærkt USA. Et Europa uden Nato er ikke et stærkt Europa," fortsatte Mette Frederiksen, som mener, at de europæiske medlemslandes øgede vilje til at leve op til kravene om at bruge 2 procent af bnp på forsvaret vil være med til at styrke sammenholdet i NATO, måske især efter et eventuelt magtskifte i USA. "eg tror, at den bedste vej frem i et Nato med en anden præsident er Europas vilje til at gøre, hvad vi skal gøre," udtalte Mette Frederiksen, som pointerede, at NATO´s europæiske medlemmer fortsat bør styrke deres forsvar. "Jeg er ikke sikker på, at 2 pct. er nok,” sagde Mette Frederiksen, som dog ikke ville komme med et konkret bud, på hvor stor en del af bnp, der bør bruges på forsvar.

Politiken skriver, at man på NATO-topmødet vil drøfte, hvordan man kan stille højere krav til medlemslandenes civile beredskabsplaner. Frida Rintakumpu fra tænketanken The German Marshall Fund i Washington D.C. forklarer, at det ellers tidligere ikke er blevet taget særlig alvorligt. "Det ændrer sig nu. Og med god grund. For selv om et konventionelt militært angreb formentlig vil være det mest alvorlige slag mod Nato, så er det mest sandsynlige den slags hybridangreb, som vi allerede ser. Og som i yderste konsekvens også vil kunne koste menneskeliv," forklarer hun. I 2016 vedtog medlemslandene under NATO-topmødet i Warszawa syv grundlæggende krav til national modstandskraft indenfor blandt andet energiforsyning, transport, vand og mad. NATO har også nedsat en permanent komite, som har fokus på samfundssikkerhed. "Det vil være naturligt, hvis man bliver enig om mere vidensdeling, flere øvelser og koordinering på tværs af medlemslandene," vurderer Frida Rintakumpu.

På vegne af Danmark har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) underskrevet en aftale om at tilslutte sig NATO-samarbejdet om deling af rumbaseret overvågning og efterretning. Det skriver Politiken web onsdag. "Nato er verdens stærkeste forsvarsalliance, og det er på alle måder i Danmarks interesse at være forsvarspolitisk tæt forbundet med vores allierede og alliancen," udtaler Troels Lund Poulsen.

Ni NATO-medlemslande har i fællesskab udsendt en hensigtserklæring om at undersøge anskaffelsen af fælles søminer til fælles brug i Østersøen. Det skriver Politiken. Tyskland har taget initiativ til hensigtserklæringen, som blandt andet Danmark er medunderskriver på. "Det er en højeffektiv måde at afskrække en aggressor på," siger Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius. "Vi har set igen og igen, at Rusland har truet vores grænser i regionen," fortsætter den tyske forsvarsminister. "Det er først og fremmest vigtigt, fordi det på mange måder sandsynliggør, at vi kan få et stærkere samarbejde mellem østersølandene. Det er det, som er nyt, ved at vi har Sverige og Finland om bord," udtaler Troels Lund Poulsen (V), forsvarsminister. De ni underskrivere af hensigtserklæringen vil blandt andet undersøge muligheden for finansiering af søminer via EU-midler.

I en klumme skriver Hans Engel, politisk kommentator, blandt andet: "Da forsvarsalliancen NATO blev dannet for 75 år siden, var det med tre klare mål: at holde russerne ude, tyskerne nede og amerikanerne inde. Efter 75 år kan vi konstatere, at det første punkt lykkedes. Delvist. Sovjetunionen og Putins Rusland har ikke angrebet eller erobret en eneste kvadratmeter af Nato-område. Men truslen er massiv. Krigen i Ukraine understreger det. Og Nato er som organisation presset. [...] Amerikanerne er indtil nu blevet holdt inde. Det var fra Natos start slet ikke meningen. Europæerne skulle klare sig selv efter 10-15 år. Det er aldrig lykkedes. EU-landene satsede på at udbygge egne velfærdssamfund og lod USA's skatteydere betale for den sikkerhedsmæssige garanti. Det er blandt andet det, som får Donald Trump til at forlange USA ud af Nato. Han går skridtet længere end alle forgængerne, som i generationer har punket Europa for større forsvarsindsats. Det er delvis lykkedes, men selv i dag er det kun 23 ud af 32 NATO-lande, som opfylder den fælles aftale om de to procent, som blev indgået for ti år siden. Selv et brutalt og bestialsk russisk angreb på Ukraine har end ikke fået alle europæiske NATO-lande op i gear, og i Danmark skulle der nærmest russiske soldater på dørtærsklen til, før partierne gav den gas. I slowmotion. [...] Nu er løbet kørt. USA har blikket stift rettet mod truslen fra Kina, Iran og Nordkorea. Som den norske udenrigsminister, Espen Eide, ifølge New York Times for nylig fik at vide i Washington: 'The United States has bigger fish to fry.' Kort sagt: Nu må Europa klare sig selv, for situationen i det Sydkinesiske Hav er vigtigere for Det Hvide Hus end forholdene i Østersøen. Ikke fordi USA forlader Europa. Det gør de ikke. Tværtimod er man i gang med aftaler med landene rundt om Rusland med henblik på forhåndsoplagring og eventuel deployering af amerikanske styrker. De fleste lande har aftalerne på plads. I Danmark arbejdes der på sagen. Som altid."

Børsen skriver i en leder blandt andet: "For Europa og Nato tårner uro og udfordringer sig op i forbindelse med topmødet, der markerer alliancens 75års jubilæum. [...] Mere end to år efter den russiske invasion af Ukraine er udfaldet fortsat usikkert, og perspektiverne foruroligende. Lyspunkter har der dog været: Et større sammenhold på EU-plan og vilje til at rykke med sanktioner mod Rusland og militær støtte til Ukraine. Nye lande, Sverige og Finland, er optaget i Nato. 23 af de 32 NATO-lande lever op til målet om at bruge mindst 2 pct. af bnp på forsvarsudgifter i 2024. Udfordringerne er imidlertid uafviselige. En ny periode med Donald Trump i Det Hvide Hus synes mere og mere uundgåelig - med de følger, det kan få for Nato, for amerikansk engagement i Ukraine og for Europa, der uanset udfaldet af det amerikanske valg i november kommer til at yde mere selv. [...] Men hertil kommer de problematiske europæiske vinde, der blæser i en række lande. Ungarns Victor Orban vender ryggen til EU-sammenholdet og mødes med Putin. Fløjpartier, der ikke prioriterer Ukraine-støtte, har opnået kraftig fremgang f.eks. ved EP-valget og det nylige franske valg, også selv om højreskreddet ikke blev så voldsomt som ventet. De internationale udfordringer synes kun at vokse - og det kan bringe “Europas fremtidige velstand og sikkerhed i fare,” som ledende udenrigsskribent Gideon Rachman advarer i seneste klumme i Financial Times. Her fremhæver han, at “Europa ser lederløs ud i en tid med stigende globale trusler,” og at et oplagt tættere samarbejde mellem Frankrig og Storbritannien om at mindske kontinentets sårbarhed desværre ser sværere ud nu. Alt dette lagt sammen trækker i én retning for Danmark: Det er rosværdigt, at Mette Frederiksen (S) og et bredt flertal fik afskaffet forsvarsforbeholdet og har indgået langsigtet forsvarsaftale. Men fremtiden kan byde på hårdere prioriteringer og skrappere krav end de 2 pct. af bnp."
Jyllands-Posten, s. 2; Berlingske, s. 4-5; Ekstra Bladet, s. 22-23; Politiken, s. 2, 8; Børsen, s. 11, 24; Berlingske tirsdag (10.07.2024)

Prioriterede historier

Døren er åben for rentenedsættelse i september
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "ECB er i fuld gang med en diskussion om, hvornår og hvor meget renten kan sættes ned. Men alt det blev forstyrret, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, smed sin bombe og udskrev valg til Nationalforsamlingen. [...] De finansielle markeder svarede da også ved at sende franske aktier ned og renterne op. Hvorfor var lige ECB i skudlinjen? ECB’s chef hedder Christine Lagarde. Lagarde er tidligere fransk konservativ finansminister, der på sine ældre dage har overtaget alle de politisk korrekte dagsordener fra ulighed og inklusion til klima. [...] Og Lagarde kunne meget vel have stået i en lidet attraktiv hovedrolle, hvis fransk finanspolitik slog ind på en endnu mere uansvarlig kurs end den nuværende. [...] ECB skal navigere i et ekstremt komplekst farvand, hvor det ikke kun gælder om at sætte gang i europæisk økonomi. ECB skal samtidig skele til, at politikken i årtiet før coronatiden med store køb af obligationer og negative renter undergravede ECB’s troværdighed. Der er gode argumenter for både yderligere rentenedsættelser - og for, at ECB’s manøvrerum ikke er så stort. Den økonomiske aktivitet har det ikke godt. Det miniudbrud af optimisme, der prægede europæisk økonomi for et par måneder siden, er lidt gået i sig selv igen. [...] Den dysfunktionelle tyske regering er blevet enig om en finanslov, der på trods af mindre vækstinitiativer ligger inden for de stramme tyske budgetregler. [...] I Frankrig skal der spares mindst 20 milliarder euro for at undgå en yderligere forværring af de offentlige finanser. Den italienske regering har lovet at fremlægge en spareplan til september. Jo mere landene strammer finanspolitikken, desto mere kan ECB sætte renten ned, uden at balancen i den økonomiske politik forrykkes. Da sparetiltagene ikke er for at bremse væksten, vil de sydeuropæiske lande argumentere for, at ECB faktisk er nødt til at lempe for at undgå en overstramning af den samlede økonomiske politik. [...] Problemet er inflationen og ikke mindst udsigterne for inflationen. Inflationen i euroområdet ligger stabilt lidt over to procent. Det er ikke skræmmende i forhold til at forvente en yderligere afdæmpning over de næste par år. Men den bliver trukket ned af priserne på varer, hvilket afspejler priskrigen fra kinesiske fabrikker, der har for meget ledig kapacitet. Priserne på tjenesteydelser stiger med over fire procent om året og afspejler primært lønpresset i euroområdet. Det er dette parameter, som ECB bedst kan påvirke. [...] Samtidig bliver beskæftigelsen ved med at stige i euroområdet, og arbejdsløsheden var i maj på det laveste niveau nogensinde målt. [...] ECB har sendt kraftige signaler om, at renten ikke vil blive sat ned i juli, og øjnene er derfor rettet mod mødet i september. Her kommer der igen nye prognoser, som kan anvendes som argument for at sætte renten ned, men som samtidig kan sende signal om, at forløbet med rentenedsættelser bliver langstrakt og ret fladt."
Berlingske, s. 10-11 (10.07.2024)

EU er rasende over Ungarns fredsdiplomati
Politiken og Jyllands-Posten skriver følgende om Ungarns gøren og laden under landets første uge på EU-formandsposten:I denne uge har Ungarns premierminister, Viktor Orbán, besøgt både Beijing og Moskva, og de selvbestaltede fredsmissioner til Kina og Rusland har skabt vrede blandt de resterende EU-medlemmer, som kalder det ødelæggende for EU-enigheden, at Viktor Orbán kører sololøb. Det skriver Politiken. Søndag var Viktor Orbán, på dag to af Ungarns EU-formandskab, taget til Ukraine for at forsøge at overtale landets præsident, Volodymyr Zelenskyj til våbenhvile. "Kina er den eneste stormagt, som har været seriøst engageret i fred lige fra starten. Det betyder meget for Ungarn og for resten af den europæiske union. Præsident Xi har netop bekræftet over for mig, at han vil fortsætte sine anstrengelser for at skabe fred," udtalte Viktor Orbán efter sit møde i Kina i en flot klippet video på de sociale medier. Men der er bare det problem, at Viktor Orbán ikke har fortalt EU om sine fredsmøder i Kina, Rusland og Ukraine. "Vi har absolut ingenting hørt, hverken før eller efter de her rejser," sagde EU-Kommissionens talsmand Eric Mamer i går, tirsdag. Eric Mamer fortalte videre, at man fra EU-Kommissionens side nu truer med at aflyse det ellers sædvanlige besøg til formandsskabslandet. Det var ellers planlagt at skulle finde sted i september. "Især turen til Moskva kan få alvorlige konsekvenser for vores besøg i september, idet der er flere ting, som vi mener slet ikke går i den rigtige retning. Uanset hvordan Orbán selv italesætter sin tur, er indholdet forkert. Forsoning er ikke vejen til fred. Det er, at Putin trækker sine tropper ud af Ukraine," sagde en tydeligt irriteret Mamer. EU-systemet er blevet overrumplet af Viktor Orbáns soloaktioner, der strider mod den fælles EU-linje, og som ikke er en del af jobbeskrivelsen for det roterende EU-formandsskabsland. "Det roterende EU-formandskab har intet mandat til at engagere sig med Rusland på vegne af EU. Budskabet fra Det Europæiske Råd (EU's stats- og regeringschefer, red.) er klart: Rusland er aggressoren, Ukraine er offeret. Ingen diskussioner om Ukraine kan finde sted uden Ukraine," kommenterede formand for EU-Rådet, Charles Michel, fredag i sidste uge på mediet X. Flere EU-parlamentarikere mener, at linjen overfor Orbán er for blød, og de kræver, at den ungarske premierminister sættes på plads af Charles Michel, når han gæster Europa-Parlamentets første samling efter det netop overståede EU-valg. "Jeg vil gerne bede dig om at sige klart (...), at hvem Viktor Orbán end taler med uden for unionen, gør han det kun i sit eget navn og kan aldrig repræsentere EU," skriver Valérie Hayer, leder af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet i et brev til Charles Michel. "Der er voksende bekymringer i hovedstæderne om Orbáns selvskrevne rolle i den såkaldte fredsmission, hvor det burde være klart, at han kun repræsenterer sit eget land. I stedet har han med vilje efterladt en masse tvetydighed, mens han for eksempel har vist præsidentskabets logo i sin dramatiske kommunikation," siger en EU-diplomat, som røber, at blot én uges ungarsk EU-formandskab har affødt stærke spændinger, som kun forventes at stige yderligere, når EU´s udenrigsministre skal diskutere våbenstøtte til Ukraine den 20. juli. "Efter den første uge af ungarsk formandskab, som Orbán aktivt har udnyttet til at latterliggøre EU og sprede ustabilitet, vil jeg gerne minde om, at det stadig vil være muligt at fratage ham rådets formandskab og gå videre med et udvidet polsk formandskab," skriver Daniel Hegedus fra tænketanken German Marshall Fund på mediet X. Hegedus advarer videre, at forvirring og latterliggørelse er del af en bevidst taktik, der har til formål at nedbryde EU´s indflydelse.

Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "Ligesom Don Quixote var en travesti over den tids spanske ridderromaner, er Orbáns rundtur en parodi på fredsskabende diplomati. Man kan vælge at smile overbærende, men ret beset er der tale om et kynisk stunt fra et styre, der har snablen længere nede i EU's kasse end stort set alle andre medlemmer af unionen, men gang på gang går nationalegoistisk enegang. Med Orbán ved magten har Ungarn på en række områder udviklet sig til en europæisk agterlanterne, helt tabt af feltet, hvad angår demokratiske rettigheder, til gengæld sølet ind i korruption (nr. 76 på ngo'en Transparency Internationals årlige liste bag bl.a. Saudi-Arabien og Kina.) Men som turnéen i kamp med de globale vejrmøller har vist, er ambitionerne store i Budapest. Man opfatter sig som en veritabel kommandocentral for Europas yderste højre - et forbillede for andre kræfter, der godt kunne tænke sig lidt ungarske tilstande i deres hjemlande. Mange europæiske højrepolitikere tager tilsyneladende mål til rollen som Sacho Panza, Don Quixotes bondesnu ledsager, der fra sit æsel ægger herren fremad, men samtidig holder en vis skeptisk distance til den megalomane ridder. Efter sidste måneds valg til Europa-Parlamentet har Orbán spillet en væsentlig rolle i at organisere en ny fraktion, Patrioter for Europa, hvor den franske højrefløjs stjerneskud Jordan Bardella er frontfigur. Her findes Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti også blandt våbendragerne. Den egentlige ræson bag denne fraktion - og Orbáns storpolitiske klovnerier mere generelt - kan næppe beskrives meget bedre, end det er gjort af den tjekkiske premierminister, Petr Fiala: “Patrioter for Europa tjener Ruslands interesser bevidst eller ubevidst, og derfor truer den Europas sikkerhed og frihed."
Politiken, s. 4; Jyllands-Posten, s. 16 (10.07.2024)

Finansielle anliggender

Det franske valg har skabt “en ubehagelig situation”
Dagens aviser skriver blandet andet følgende om valget i Frankrig:Analytikere vurderer, at selvom de venstreorienterede partier endte med at sejre i den anden franske valgrunde, så kommer det ikke til at ændre investorernes syn på Frankrig til det bedre. Det skriver Jyllands-Posten. Den politiske usikkerhed i Frankrig har ført til, at det europæiske aktie- og obligationsmarked næsten står stille. "For investorerne er der hverken tale om det værste eller bedste scenarie i forbindelse med valget i Frankrig, men mere et ”gråt” scenarie, som er en ubehagelig situation, hvor det er uklart, hvad der skal ske," siger Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank. Hverken Venstrefløjens alliance, præsident Emmanuel Macrons midterparti Ensemble" og dets allierede eller højrepartiet Rassemblement National ser ud til at være i stand til at sikre et absolut politisk flertal i Nationalforsamlingen. Og det kan betyde et Frankrig, hvor der ikke vil kunne gennemføres store økonomiske reformer, hvilket investorerne ikke ser som et godt tegn. Søren Kristensen påpeger samtidig, at investorerne sandsynligvis ser bekymrende på venstrefløjsalliancen Noveau Front Populaires fremgang. "Valgresultatet holder live i bekymringerne, da det ser ud til, at man får en premierminister og en stor blok i parlamentet, som ønsker at bruge flere penge og måske er kritiske over for EU's gældsregler," forklarer Søren Kristensen. EU-Kommissionen tog for få uger siden de indledende skridt mod en igangsættelse af en procedure mod Frankrig og andre EU-lande med uforholdsmæssigt store statsbudgetunderskud. EU-Kommissionens mål er at få landene til at mindske deres underskud så de maksimalt udgør 3 procent af landenes samlede bnp. Men med parlamentssammensætningen efter valget risikerer man ikke at være i stand til at kunne gennemføre de nødvendige budgetnedskæringer der skal til for at kunne imødekomme EU´s krav.

I et debatindlæg i Berlingske skriver Ulla Gjedde, sprogunderviser, cand.mag. i fransk, tysk og østasienkundskab, blandt andet: "Macron advarede for en uges tid siden om, at der kunne udbryde borgerkrig, hvis National Samling kom til magten, men faktisk er situationen så kaotisk nu, at alt kan ske. Mest af alt er det vanskeligt at se en fornuftig regeringsdannelse. Sagen er, at National Samling har fået det bedste valg nogensinde. Faktisk er det højreekstremistiske parti vokset eksplosivt de seneste år. [...] Ved næste valg kan de nå deres mål, hvis ikke franskmændene uden for de store byer føler sig hørt. Og hvis ikke “Paris”, som man i Udkantsfrankrig kalder de folkevalgte politikere, handler på deres problemer: udhulet købekraft, stadig dårligere infrastruktur, affolkning - problemer, som flere lande kan nikke genkendende til."
Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 19 (10.07.2024)

Rentehop på en nøgletalsfattig dag
Tirsdag steg den danske statsobligationsrente og endte på 2,55 procent, fem basispoint højere end mandag. Det skriver Jyllands-Posten. Stigningen skete selvom den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, holdt tale i den amerikanske kongres. Jerome Powell advarede mod, at økonomien og arbejdsmarkedet vil blive ramt, hvis renten sænkes for lidt - eller for sent. Den tyske centralbankchef, Joachim Nagel, var også ude og forvisse om, at Den Europæiske Centralbank (ECB), ikke kører på autopilot, hvad pengepolitik går. Chefen for den italienske centralbank, Fabio Panetta, vurderede samtidig i går, at høj serviceinflation i eurozonen ikke bør være anledning til bekymring.
Jyllands-Posten, s. 12 (10.07.2024)

Institutionelle anliggender

Henrik Dahl kritiserer Vistisen for at gå med på "en prorussisk galej"
Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet, meldte i lørdags ud, at han tilslutter sig den nye gruppe i Europa-Parlamentet, Patrioter for Europa. Gruppen er oprettet af den ungarske premierminister Viktor Orbán. Henrik Dahl (LA), medlem af Europa-Parlamentet kommer nu med harsk kritik af Anders Vistisens beslutning. Det skriver Altinget tirsdag. "DF stiller sig nu på side med dem, der ikke ønsker fred og frihed i Europa, men ønsker, at Ukraine frivilligt skal overgive territorie til Rusland. Det er rystende, at et parti, der påstår at være imod Putins invasion af Ukraine, nu hopper med på en prorussisk galej," udtaler Henrik Dahl. Anders Vistisen er efter sin indlemmelse blevet valgt til Patrioter for Europas "chief whip." positionen indebærer, at han lægger den politiske linje i gruppen og får et sæde i gruppens præsidentskab.I en kommentar i Berlingske skriver Jarl Cordua, politisk kommentator, blandt andet: "DF tilhørte indtil for nylig ID-gruppen, der samlede den yderste europæiske højrefløj i Europa-Parlamentet. [...] Nu er man fundet sammen i den nye Patriot-gruppe, der også tæller det italienske Lega-parti, hvis formand engang lod sig portrættere i en Putin T-shirt, og det østrigske frihedsparti FPÖ. Begge partier deler Putins grundsynspunkt om, at EU er noget værre skidt, og i tidligere mere opportune tider kunne disse partier bedre skilte med Kreml-støtten, selvom det skabte problemer, da FPÖ blev afsløret i at tage imod russiske penge. I Patriot-gruppen, hvor DF´s Anders Vistisen vil indtage en central toppost som politisk indpisker, skiller Viktor Orbán sig dog mest ud, idet han mest eksplicit bryder med Vestens ellers konsekvente støtte til Ukraine og åbent undergraver den fælles front mod Putin og hans forbryderiske mafiaregime. Orbán, der tillige for tiden også er formand for EU, har netop besøgt Moskva, som han indirekte hyldede som uovervindelig, og hvor Putin “kvitterede” for støtten ved kort efter at sende et missil mod et børnehospital i Kyiv. Når Vistisen skal forklare samværet med sin nye sengekammerat, så lyder der uvante defensive toner om, at når nu Europa-Parlamentet slet ikke har kompetencer i udenrigspolitikken, så er det på magisk vis fuldstændig problemløst at være europæisk partifælle med Putins bedste ven i EU. Måske er forklaringen enklere? Kan det være, at DF i virkeligheden er meget enig med Orbán i det meste af hans Ukraine-politik, men af rent taktiske grunde går lidt stille med dørene, indtil et stemningsskift herhjemme måtte indfinde sig, og tiden bliver mere moden til mere højlydt og åbent at kritisere Ukraine og komme Ruslands synspunkter i møde?"
Altinget, tirsdag; Berlingske, s. 18 (10.07.2024)

Konkurrence

Huller i EU-lovgivning er årsag til, at kinesiske Temu kan sende ulovlige og sundhedsskadelige pakker til danskerne
I et debatindlæg i Berlingske web tirsdag skriver Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv; Esben Grønborg Geist, konst. direktør i Forbrugerrådet Tænk; Ole Hammer, bestyrelsesleder i Legebranchen; Peter Larsson, bestyrelsesformand i BITVA; og Nikolai Klausen, direktør i MERK, blandt andet: "Det er et alvorligt problem for forbrugerbeskyttelsen, for den lige konkurrence og ikke mindst for miljøet, at det vælter ind i EU med billige og ofte både ulovlige og sundhedsskadelige produkter via Temu og andre onlinemarkedspladser, uden at nogen aktører kan holdes til ansvar. [...] Forhandlingerne om en ny kommende EU-Kommission giver nu et vindue til at få det løst: Regeringen bør insistere på, at Temu får samme ansvar for forbrugersikkerheden som alle andre virksomheder, der sælger varer fra tredjelande. Via Temu kan tvivlsomme fabrikanter i Fjernøsten for eksempel sende farlige produkter til Europa ansvarsfrit og uden at leve op til sikkerhedsstandarderne. Samtidig kan effekten af den ambitiøse europæiske aftale Green Deal blive stærkt begrænset, når produkter på onlinemarkedspladserne heller ikke lever op til de nye grønne krav. [...] Danmark bør derfor gå forrest i EU med et forslag til en praktisk lovgivningsmæssig løsning, det kunne f.eks. være et såkaldt omnibus-direktiv, som kan gennemføres i den kommende kommissionsperiode. [...] Det er mangler i EU-lovgivningen, som er årsagen til, at Temu m.fl. hver gang sender en million pakker ind til de europæiske forbrugere. Pakker med varer fra sælgere i tredjelande, som er købt over onlinemarkedspladser. Onlinemarkedspladser skal ikke overholde samme regler som andre erhvervsdrivende, der er involveret i forbrugeres køb af produkter fra tredjelande. Det betyder, at de ikke som de andre erhvervsdrivende har pligt til at sikre, at produkterne er lovlige, før de sættes til salg. [...] Vi foreslår således, at Danmark samler en alliance af ligesindede lande i EU og sikrer, at man én gang for alle får løst det her problem med onlinemarkedspladserne. De skal have et ansvar, der svarer til det, som almindelige handelsvirksomheder har, når de køber produkter fra sælgere eller fabrikker i tredjelande og sælger videre i EU. Så forbrugerne kan have tillid til, at alle produkter på det indre marked lever op til de vigtige forbrugerbeskyttelsesregler, og så danske og europæiske virksomheder kan konkurrere på fair og lige vilkår."
Berlingske, tirsdag (10.07.2024)

Kinesisk elbilgigant bygger kæmpe fabrik i Tyrkiet - skal snyde EU’s nye afgifter
Den kinesiske elbilproducent BYD investerer milliarder i en ny fabrik i Tyrkiet. Det skriver Berlingske web tirsdag. Med en tyrkisk fabrik kan BYD undgå at blive ramt af EU´s nye straftold på elbiler produceret i Kina. Fabrikken i Tyrkiet planlægges at stå klar i 2026 og vil kunne producere 150.000 biler om året. BYD blev ramt af en ekstra udgift, da EU for nylig pålagde dem en straftold på 17,4 procent på de af deres biler, der produceres i Kina. Tyrkiet er med i EU´s toldunion og biler produceret på BYD´s kommende tyrkiske fabrik vil derfor undgå straftolden. Tyrkiet selv har også indført en ekstra importafgift på 40 procent på kinesiske biler.
Berlingske, tirsdag (10.07.2024)

Tesla hæver prisen på populær model efter EU's straftold
Som følge af EU´s straftold på elbiler bygget i Kina hæver Tesla nu prisen på den populære Tesla Model 3. "Der er højst sandsynligt tale om, at man sætter priserne op på baggrund af den told, som EU lægger på elbiler bygget i Kina," mener Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM. Teslas Model 3 kostede tidligere lidt under 300.000 kroner, men nu hæves prisen med 12.000 kroner. Ilyas Dogru mener, at den annoncerede prisstigning fra Tesla er lavere end forventet.
Ekstra Bladet, s. 20 (10.07.2024)

Landbrug

Trods advarsler vil regeringen stille krav om fodertilsætning til køer
'Selvom eksperter advarer mod mulige konsekvenser for dyrevelfærden, så vil miljøminister Magnus Heunicke (S) indføre, at alle konventionelle malkekøer fra 2025 skal have tilsat et særligt klimaoptimerende stof til deres foder. Det skriver Information. Bekendtgørelsesændringen er ikke endelig vedtaget, men i den står, at foder til malkekøer fremover skal være tilsat ekstra fedt eller tilsætningsstoffet Bovaer. Det skal gøres for at mindske køernes udledning af metan. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i et notat ellers tidligere erkendt, at det ikke er blevet undersøgt godt nok, hvordan brugen af Bovaer påvirker dyrevelfærden. "Fødevareministeren har jo været ude og erkende, at dyrevelfærden ikke er ordentligt belyst. Alligevel vælger Miljøministeriet så at gå videre med det her krav," siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse. Hun er "dybt kritisk" over for de nye krav. Magnus Heunicke har ikke svaret på kritikpunkterne vedrørende brugen af Bovaer, men har i et skriftligt svar i stedet henvist til Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri. I marts henviste Jacob Jensen (V), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, til, at Bovaer er godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). "EFSA har konstateret, at Bovaer er sikker at anvende for både brugere, forbrugere og dyr. Baseret på det grundlag, vi har nu, er det derfor forsvarligt at anvende EU-godkendte fodertilsætningsstoffer som Bovaer til reduktion af køers metanudledning," udtalte Jacob Jensen i den forbindelse. Men EFSA kan ikke tolkes som en godkendelse af dyrevelfærden i forbindelse med brug af Bovaer, mener blandt andet Sophie Hastrup Christensen. "EFSA består af flere paneler, og det panel, der godkender fodertilsætningsstoffer, bliver ikke pålagt at undersøge dyrevelfærdsaspektet," forklarer hun. Jacob Jensen kalder i en svarmail til Information metanreducerende roder for et "centralt virkemiddel" i omstillingen af landbruget, så man kan nå 2030-målene. "Det er derfor afgørende, at eventuelle supplerende dyrevelfærdsforsøg ikke hindrer brugen af metanreducerende fodertilsætningsstoffer, der er grundigt risikovurderede og EU-godkendte, da det vil have betydelige konsekvenser for klimaomstillingen af husdyrproduktionen i Danmark," skriver Jacob Jensen.
Information, s. 1-5 (10.07.2024)

Sikkerhedspolitik

Despoter og diktatorer er bedre til at holde sammen end Vestens demokratier
I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, international kommentator, blandt andet: "Mandag 8. juli var også dagen, hvor Indiens premierminister, hindunationalisten Narendra Modi, ankom til Rusland. Om aftenen, mens man stadig ryddede op i ukrainske ruinhobe, drak Modi te med Vladimir Putin på den russiske præsidents terrasse i Novo Ogarjovo-residensen vest for Moskva. “Indien og Rusland går skulder ved skulder”, sagde den indiske leder: “Hver gang nogen nævner Rusland, tænker enhver inder på en allieret, der har været en betroet ven i gode såvel som dårlige tider”. Kina og Belarus holder netop nu en fælles 'antiterror-øvelse' med det ildevarslende navn Angribende Falk. [...] Øvelsen er givet af behersket militær betydning for Kina. Signalværdien er større: at vise, at Kina som opstigende supermagt også har militære bånd til et europæisk land, der som Belarus grænser op til NATO-landene Polen, Litauen og Letland. Og endelig var mandag 8. juli dagen, hvor Ungarns ministerpræsident, Viktor Orbán, der netop har overtaget EU's roterende formandskab, ankom til Kina på en selvbestaltet 'fredsmission 3.0' i forhold til Ukraine. Forinden havde han været i Moskva, hvor præsident Putin smilende præsenterede Viktor Orbán som repræsentant for EU, uagtet at flere EU-ledere forsøgte at reducere ham til repræsentant for sig selv. [...] Når man lægger det hele sammen, ser man en stadig tættere alliance af diktatorer og despoter fra Rusland, Iran, Belarus og Kina. [...] Indien har utvivlsomt en strategisk interesse i at fastholde et godt forhold til Rusland, hvis stadig tættere bånd til Kina ikke nødvendigvis er i indernes mere langsigtede sikkerhedspolitiske interesse. Men trumfer den slags altid moral? [...] Vesten gør det ikke just lettere for sig selv. For over for den russisk-belarusisk-iransknordkoreansk-kinesiske diktator- og despotalliance står altså et EU, der end ikke kan hindre lederen af sit roterende formandskab i at tage på solotur til Moskva og gøre sig selv til guf for russisk propaganda. For se bare: Rusland er på ingen måde isoleret. Selv EU's nye formandskab rækker hånden frem. [...] Bedre bliver det ikke af, at to af de mest markante partier efter søndagens franske parlamentsvalg blev det højreradikale Rassemblement National og venstreradikale La France insoumise. Begge har sat spørgsmålstegn ved Frankrigs støtte til Ukraine. Nok har de ikke magten, men de afslører betydelige sprækker i solidariteten i en af EU's kernemagter. Bedre bliver det ikke af, at også Nato, der netop har indledt sit 75-års jubilæumstopmøde i Washington, D.C., har svært ved at finde sine egne ben i det forsvar af demokratiet, som Ukraine lige nu styrtbløder for. For hvor langt vil NATO-landene reelt støtte Ukraine? Og hvor meget kan NATO-landene overhovedet regne med hinanden?"
Politiken, s. 1-5 (10.07.2024)

Putins brutale angreb har brudt krigens rytme. Det kan ramme ham selv
I en analyse i Berlingske skriver Emil Rotbøll, avisens Rusland-korrespondent, blandt andet: "Mandagens missilangreb mod Ukraines største børnehospital, Ohmatdyt, har brudt krigens vante rytme. Det har lagt større pres på NATO og Vesten for ny våbenhjælp, end nogen brandtale fra præsident Volodymyr Zelenskyj kunne have gjort. Fra flere sider lyder kravet allerede om at øge støtten markant - og måske endda flytte på endnu en af Vestens røde linjer. [...] Samtidig hævder Rusland, at det er et vildfarent ukrainsk luftforsvarsmissil, der har ramt børnehospitalet. [...] Nogle undrer sig over, hvordan Putin på samme tid kan opfordre til fredsforhandlinger og bombe hospitaler. Men som Foreign Policy tidligere har påpeget i en analyse, var det præcis samme taktik, Rusland benyttede sig af i Syrien. Og før det i krigene i Tjetjenien. I Ukraine er flere end 1.700 lægefaciliteter nu blevet ramt siden krigens start, oplyser hjælpeorganisationen International Rescue Committee. [... ] USA’s præsident, Joe Biden, har efter angrebet annonceret “nye tiltag” for at styrke Ukraines luftforsvar. Flere kræver, at han giver Ukraine grønt lys til at bruge ATACMS-missiler mod russisk territorium. Det ville gøre Ukraine i stand til at skyde op til 300 kilometer ind over grænsen og ramme en lang række af de flybaser, som Rusland bruger i krigen. Det ville dog ikke hjælpe mod alle missilangreb. Det missil, der ramte børnehospitalet, menes at være blevet kastet af et strategisk Tu95-bombefly, der har base ved Murmansk nær den finske grænse. Samtidig lyder kravet fra flere NATO-lande om mere og bedre luftforsvar til Ukraine. Ukraine menes i øjeblikket at have fem Patriot-systemer. Efter det store NATO-topmøde, der i disse dage finder sted i Washington, ventes yderligere fire at være på vej fra USA, Tyskland, Rumænien og Holland. Dertil har Polen netop lovet at skyde russiske missiler og droner ned over Ukraine, hvis de kan ramme dem fra den polske grænse. Polens premierminister, Donald Tusk, betinger sig dog, at aftalen først bliver godkendt af NATO."
Berlingske, s. 10 (10.07.2024)