EU i dagens aviser onsdag den 10. november

Dagens EU-tophistorier

Migration: Flygtningekrisen på grænsen til Polen er en storm mod EU's pigtråd
Flere af dagens aviser skriver om situationen ved grænsen mellem Belarus og Polen, hvor migranter banker løs på pigtrådshegn, og omkring 10.000 vagter forsøger at holde dem ude. Scenerne udspiller ikke bare et storpolitisk spil, hvor den belarusiske diktator Lukasjenko åbenlyst bruger flygtningene til at destabilisere EU, de udspiller sig også i den spærrezone med nødretslove, som den polske regering med resten af EU's stiltiende samtykke har oprettet for at holde journalister og ngo'er ude, skriver Information. I månedsvis er tusinder af flygtninge drypvist kommet over EU's ydre grænse mellem Belarus og Polen, men siden mandag har situationen lignet en regulær flygtningekrise. Overfor tyske medier har adskillige flygtninge bekræftet, at Belarus udsteder turistvisum til håbefulde flygtninge fra lande som Irak, Syrien og Iran og herfra transporteres flygtningene til den polsk-belarusiske grænse, hvor mindst 8.000 flygtninge hidtil har haft succes med at komme via Polen til Tyskland. Det er dog blevet sværere at trænge igennem sikkerhedszonen, nu hvor Polen har opstillet omkring 10.000 grænsevagter samt provisorisk pigtrådshegn. Derudover planlægger Polen frem mod sommeren 2022 at bruge et milliardbeløb i kroner på at opføre en "uigennemtrængelig mur til Belarus" på omkring halvdelen af den godt 400 kilometer lange grænse. Flertallet af EU-lande har afvist at finansiere muren i fællesskab, men nu lyder det fra den tyske udenrigsminister Horst Seehofer, at han støtter Polens beslutning om at opføre en mur ved grænsen og han opfordrer EU-landene til at stå sammen: "Vi må hjælpe den polske regering med at sikre sin ydre grænse. Det her bør faktisk være en opgave for EU-Kommissionen. Jeg anmoder nu kommissionen om at tage affære," siger han ifølge Ekstra Bladet og Politiken.

Ifølge EU-Kommissionen står både Frontex og asylmyndighederne Easo og Europol klar til at hjælpe med at "registrere asylansøgere og bekæmpe menneskesmugling", skriver flere aviser. Polen må dog aktivt anmode om denne hjælp og efter eskalationen mandag lød der nye toner fra Warszawa. "At lukke den polske grænse er vores nationale interesse," skrev premierminister Mateusz Morawiecki (PiS) tirsdag på Twitter ifølge Information og fortsatte: "Men i dag er hele EU's stabilitet og sikkerhed på spil. Det hybride angreb fra Lukasjenkos regime er rettet mod os alle. Vi vil ikke lade os intimidere, og vi vil forsvare freden i Europa med vores partnere fra NATO og EU." Indtil videre har Polen ikke ønsket hjælp fra EU's grænseagentur, Frontex, hvilket ikke overrasker Anne Ingemann Johansen, der er specialkonsulent ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU og siden 2014 har forsket i Frontex, skriver Politiken. "Polen mangler jo ikke grænsevagter. Det sidste, Polen ønsker, er, at EU kommer ind og kigger dem over skulderen. Lige nu er journalister, hjælpeorganisationer og andre forment adgang til grænsen, så der er skabt mørke omkring, hvad der egentlig foregår, og Polen er ikke interesseret i en løftet pegefinger fra EU i forhold til deres håndtering af situationen," siger hun. EU-Kommissionen har længe lagt pres på Polen for at lade Frontex komme ind og hjælpe med at håndtere situationen og sikre, at menneskerettigheder bliver overholdt, men mandag aften lød budskabet anderledes, da kommissionsformand Ursula von der Leyen betonede sin solidaritet med Polen og opfordrede EU-landene til at stå sammen om strammere sanktioner over for Hviderusland hurtigst muligt.

Gerald Knaus, leder af tænketanken Europæisk Stabilitetsinitiativ, mener, at Lukasjenkos mål ikke bare er at destabilisere Europa, men især at få ophævet de europæiske sanktioner mod Belarus, skriver Information. Han har derfor overfor radiokanalen Deutschlandfunk, opfordret EU til at melde soleklart ud, at Belarus kan glemme alt om, at sanktionerne ophæves. Denne opfordring beder EU-Kommissionspræsident Ursula von der Leyen nu EU-landenes regeringer om at bakke op om. "Jeg opfordrer alle europæiske regeringer til at bakke op om de udvidede sanktioner mod de belarusiske myndigheder, der er ansvarlige for dette hybride angreb," udtalte hun mandag aften. EU har foreløbig vedtaget fire sanktionspakker mod personer, enheder og økonomiske sektorer i Hviderusland, og en femte pakke er blevet forberedt de seneste uger, skriver Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. "EU vil i særdeleshed undersøge, hvordan man kan sanktionere og blackliste flyselskaber fra tredjelande, som deltager aktivt i menneskehandel," udtalte von der Leyen ifølge flere aviser. Det juridiske grundlag for den pakke kan på mandag blive godkendt af EU's udenrigsministre, hvorefter det skal forhandles på plads, hvad den konkret skal omfatte. "Vi tror på, at sanktioner virker, fordi Lukasjenkoregimet er begyndt at opføre sig som et gangster-regime. Det gør ondt på dem nu, og de ved ikke, hvad de skal stille op. Derfor forsøger de at underminere EU ved at lancere hybride angreb mod EU-lande. Flere sanktioner er på vej," siger Peter Stano, talsmand for EU's udenrigskommissær Josep Borrell. Stano oplyste samtidig, at EU holder skarpt øje med trafikken af migranter til Minsk fra mere end 30 forskellige lande og i de kommende dage vil EU-Kommissionen skrue op for de diplomatiske kontakter til en række af afsenderlandene i et forsøg på at bremse strømmen til Hviderusland. EU har taget kontakt til 13 lande, hvorfra der typisk kommer en del migranter, og bedt dem gøre en ekstra indsats for at forhindre, at folk tager til Belarus i et forsøg på at komme videre ind i EU derfra. Derudover vil EU's kommissær for migration, Margaritis Schinas, rejse til flere af landene for at gøre opmærksom på den risiko, migranter løber ved at rejse til Belarus. Særligt Rusland holder EU ”meget nøje” øje med, siger Stano.
Kilder: Information, s. 8-9; Ekstra Bladet, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5, 9; Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 1, 12; B.T., s. 8, 10

Migration: Flygtninge er blevet Lukasjenkos atomvåben
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Polen har erklæret undtagelsestilstand og indsat 12.000 soldater ved grænsen. I tillæg har Polen ændret sin lovgivning, således at enhver, der krydser grænsen uden om en officiel overgang, automatisk sendes tilbage. Ansøgninger om asyl behandles i så fald ikke. Også på den belarusiske side har man ændret lovgivningen, så der lettere gives visum til flygtninge fra Mellemøsten, men når disse forlader Belarus til fordel for EU, har de ikke længere ret til at rejse ind igen. En asylansøger, der sendes tilbage til Belarus, bliver afvist af de belarusiske grænsemyndigheder, der i øjeblikket bakkes op af 10.000 udstationerede soldater. Belarus' præsident, Aleksandr Lukasjenko, har sat en kafkask fælde op for de flygtninge, han har inviteret på migrationsturisme - og for EU og Nato. Flygtningene er dermed blevet Lukasjenkos atomvåben i en stadig mere tilspidset strid med EU. [...] Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, påpegede tirsdag syrligt, at ”det er uantageligt at bruge dobbeltstandarder (...), når Bruxelles vurderer, hvordan Warszawa og Rom opfører sig i forhold til migrantindstrømme”. Han tilføjede, at EU jo har en praksis med at sende milliarder til Tyrkiet mod, at Tyrkiet holder flygtningene dér, og foreslår, at EU gør det samme med Belarus. Altså betaler regningen. [...] Flygtningekrisen ved den polske grænse er Lukasjenkos eget stunt som modsvar på et flyveforbud fra EU's side. Den belarusiske præsident bliver aldrig en buffer mellem Moskva og Bruxelles, for Putin ejer Lukasjenko. Og nu sidder Putin og betragter den tilspidsede situation i grænseregionen. Vil Polen forsøge at aktivere Natos artikel 5, musketereden, og dermed udstille ikke blot EU, men også Nato? [...] Hvad gør Bruxelles? Flere end 15.000 flygtninge og migranter - et tal, der kun ventes at vokse - har udsigt til at holde jul i skovene i ingenmandslandet mellem Belarus og Polen, hvor jøderne søgte skjul mod nazisterne under Anden Verdenskrig. Der er stort set ingen humanitær indsats, selvom situationen har stået på i månedsvis. Sanktioner mod Lukasjenko sikrer ikke disse familier en værdig jul. Imens bliver EU's indre splittelse udstillet for verdens øjne."

Berlingske bringer en analyse af korrespondent Emil Rottbøll, som blandt andet skriver: "Polen har sendt 12.000 soldater til grænsen og sat tre brigader på højeste alarmberedskab. Belarus truer med at indkalde reserven. Efter dramatisk udvikling rummer migrantkrisen nu alle ingredienser til at komme helt ud af kontrol. [...] I sig selv er situationen på grænsen stærkt foruroligende efter mandagens dramatiske udvikling, hvor flere tusinde migranter vandrede mod grænsen og forsøgte at trænge gennem pigtrådshegnet med magt. På den ene side har vi det morderiske regime Belarus, der har vist sig klar til hvad som helst for at holde diktatoren Aleksandr Lukasjenko ved magten. På den anden side har vi 12.000 polske soldater og en polsk regering med en dagsorden. Og midt imellem har vi 34.000 desperate migranter. [...] Det er den nye forfatning, som Lukasjenko har stillet omverdenen i udsigt, siden han var i fare for at blive væltet under sidste sommers voldsomme protester. For at dæmpe gemytterne lovede Lukasjenko at svække præsidentens magt - og måske endda udskrive nyvalg, når den nye forfatning var på plads. Vi skal næppe forvente, at nogen af delene bliver til virkelighed. Derfor har Lukasjenko ikke brug for, at der bliver pustet yderligere til utilfredsheden med migranter på gaderne. Omvendt passer en rask krise med Polen med tusindvis af soldater på grænsen lige ned i hans fortælling om, at landet er omgivet af fjender, der pønser på at invadere og vælte ham med magt. Det skal få belaruserne til at samles om deres leder i stedet for at søge mere politisk uro. Også Belarus truer nu med at indkalde reserverne og kalder de mange polske soldater på grænsen for en provokation. Det er det, man skal have med i baghovedet, når både Polen og Belarus nu beskylder hinanden for at skyde på grænsen. Og det er det, der gør situationen så farlig. Både Polen og Belarus kan se en klar gevinst i konflikten, og ingen af parterne kan tåle at tage et skridt tilbage og tabe ansigt. De belarusiske soldater går til grænsen og nogle gange over i deres forsøg på at tvinge migranterne ind på polsk territorium. De polske soldater går til grænsen af de humanitære konventioner og sandsynligvis også over for at holde dem ude. Alt imens er tusindvis af desperate migranter fanget i midten, og lige nu kæmper de bogstaveligt talt for deres liv."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 1; Berlingske, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Dansk klimaminister skal holde liv i håbet om de 1,5 grader
FN-klimakonference COP26 er gået ind i den altafgørende slutfase og her forsøger klimaminister Dan Jørgensen at forhindre, at navlestrengen til en global temperaturstigning på beherskede 1,5 grader ikke bliver kappet, skriver Berlingske. Det er den britiske COP-præsident Alok Sharman, som mandag officielt udpegede Danmarks klimaminister Dan Jørgensen (S) og Grenadas miljøminister Simon Stiell til denne opgave. Ifølge den danske klimadelegation ville forhandlingerne om ordlyden af 1,5 graders-teksten fortsætte i hvert fald til kl. 22 tirsdag aften og planen er at de to ministre kan aflevere en tekst til det britiske formandskab onsdag eftermiddag, som alle lande kan tilslutte sig. Teksten kommer til at indgå som et centralt element i den store og samlede slutaftale, som nationerne efter planen bør kunne nikke ja til omkring klimakonferencens deadline fredag aften. Den tyske klimaprofessor Niklas Höhne, som står også i spidsen for Climate Action Tracker, mener ikke ,at det er nok med en vision. "Visioner eller fantasier om nettonuludledninger skal overføres til kortsigtede klimamålsætninger, der igen skal overføres til realpolitik i landene, og her fejler verden fuldstændigt," siger han. Ifølge Climate Action Trackers spritnye analyse er der ingen af de cirka 40 nationer, der er vurderet, som lever helt og aldeles op til 1,5 graders målsætningen, som Dan Jørgensen i disse dage forsøger at holde liv i. Tværtimod styrer verden mod en temperaturstigning på 2,4 grader. "Kløften er stadig helt enorm, og ingen lande gør nok," fastslår Niklas Höhne.

Kinas præsident Xi Jinping ikke kom til Glasgow, delegationen er mindre end Danmarks, der skrives ikke under på frivillige aftaler, og der holdes lav profil i de lukkede rum, skriver Information. Jean-Pierre Cabestan, professor i politisk videnskab på Hong Kong Baptiste University, mener, at selve coronapandemien har bidraget til den nye indadvendte optik i Kina. "Der har været mange kræfter i spil i Kina et stykke tid, alle pegende i samme retning: afkobling og isolation af Kina for bedre at beskytte nationen mod udefrakommende fjendtlige kræfter eller ideer. Det overordnede mål med det hele er at styrke og konsolidere étpartistyret og sikre, at Kinas Kommunistiske Parti vil holde evigt," siger han. Kina har med sin voksende middelklasse og sin stadig kulafhængige økonomiske vækst overhalet EU, når det gælder CO2-udledning pr. indbygger og tænketanken Energy Transition Advisers vurderer, at om mindre end tre årtier vil Kinas historiske ansvar for CO2udledninger siden 1850 overstige USA's. Forskernetværket Climate Action Tracker offentliggjorde tirsdag en dugfrisk analyse af den seneste version af landenes nationale klimamål, de såkaldte NDC'er og Kinas seneste NDC-melding til FN fra oktober får i analysen karakteren 'ringe' - landet er angiveligt langt fra at være på ret kurs mod 1,5-gradersmålet.

Topchefen i den danske virksomhed Danfoss, Kim Fausing, er ikke imponeret over signalerne fra COP26 i Glasgow. "Landenes løfter får os 20 procent ad vejen for at nå Parismålene. Men der er et enormt uindfriet potentiale i energieffektivitet, der kan bringe os meget tættere på. Vi foreslår, at der globalt skal sættes mål. Hvis ikke man gør det, så kommer vi på ingen måde i mål med de 1,5 grader. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis verdens politikere tager det valg, at vi kun skal halvvejs. Det er reelt, det man gør, hvis man ikke laver mere bindende mål for energieffektivitet," siger Kim Fausing. Kilder med indsigt i det kinesiske maskinrum siger, at for præsident Xi er den grønne omstilling et ufravigeligt imperativ, selve nøglen til fremtidig økonomisk fremgang for Kina. Han tror nemlig fuldt og fast på, at den grønne innovationskraft vil passere et tipping point, hvor den grønne udvikling bliver selvforstærkende og trækker økonomien fremad. Den erfarne danske klimaforhandler fra blandt andet COP15, Thomas Becker, mener, at Kina har to eller tre hovedhensyn: "Først hensynet til, at det vil fastholde positionen som produktions- og vækstmotor ikke bare i Asien, men i hele verden. Det andet er, at der selvfølgelig også er en befolkning, der selv om de ikke har de samme demokratiske rettigheder, så er det en tiltagende folkestemning i Kina, at man ikke hjemme hos sig selv vil acceptere det forureningstryk, der har været hidtil. Og det gælder også klima. Det tredje er, at Kina gerne vil matche USA i dets forsøg på at være den dominerende magt i sydøstasien og i Afrika, siger han.
Kilder: Berlingske, s. 16; Information, s. 1, 4, 5

Det digitale indre marked: EU kan stramme grebet om big tech om få måneder
Whistlebloweren Frances Haugen, som anklager sin tidligere arbejdsgiver Facebook for at sætte profit over brugernes sikkerhed, nåede mandag til Bruxelles, hvor hun kom med en direkte appel til EU-politikerne om at gå forrest, gribe en mulighed, “der kun kommer én gang i en generation”, og vedtage nye techregler, som kan blive en global “gamechanger.” Det skriver Børsen. Den ledende forhandler, danske Christel Schaldemose (S), siger til Børsen, at inden for fem til otte måneder kan EU's nye regulering lande. Hun regner med inden jul at finde et kompromis om parlamentets position, og derefter skal der forhandles med EU-kredsen, anført af Frankrig, som overtager EU-formandskabet til nytår. Kommissærerne Margrethe Vestager og Thierry Breton fremlagde i december 2020 to store lovpakker, Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA), som skal opdatere de efterhånden 21 år gamle EU-regler for digitale markeder og tjenester. Og det er de to pakker, der netop nu forhandles i parlamentet med Schaldemose som såkaldt rapportør. “Kommissionen har fremlagt en model, men jeg mener, der skal være mere transparens,” siger Schaldemose. Når det gælder indhold, venter en svær forhandling: “Jeg synes jo ikke, der er tænder nok i det, hvis der ikke er juridisk ansvar. Så kan de måske få en bøde, men helt ærligt, Facebook bliver ikke påvirket af en bøde,” siger Schaldemose og uddyber: “Platformene kæmper imod, fordi de har haft en fritagelse i mange år. Men jeg mener, at tiden er inde.”

Altinget bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose (S), MEP, som blandt andet skriver: "De sidste mange uger har Frances Haugen råbt højt om hvordan Facebook har set igennem fingre med egne undersøgelser, om hvordan platformens algoritmer selv fremprovokerer mistrivsel hos unge. Vi skal ikke lade os regulere af Facebooks algoritmer - dem skal vi regulere. Din data er et lukrativt marked og som oftest, så er det eneste der står imellem dig og online reklamer, en algoritme. Det må vi have demokratisk kontrol over. Det er netop kernen i årtiets måske vigtigste tech-lovgivning - Digital Service Act, som jeg er chefforhandler for i Europa-Parlamentet. Vi har brug for demokratisk kontrol - også i et online regi. Vi har krav på, at det der er ulovligt offline også bliver ulovligt online. [...] Algoritmer er ikke noget, der lever uden for menneskelig kontrol, selvom man nogle gange kan få det indtryk. Firmaerne bag algoritmerne må stå til ansvar for, hvordan de bruger det indhold, der lægges op på deres platforme. Vi har brug for demokratisk kontrol - også i et online regi. Jeg håber, at Frances Haugen og hendes historie en gang for alle har fået understreget, at din sikkerhed ikke skal sættes på spil bare fordi du færdes online frem for offline. Vi har krav på, at det der er ulovligt offline også bliver ulovligt online."
Kilder: Børsen, s. 18; Altinget

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: S: Wolt romantiserer billedet af maksimal frihed på arbejdsmarkedet
Altinget bringer et debatindlæg af beskæftigelsesordfører Henrik Møller (S), som blandt andet skriver: "I Danmark reguleres vilkårene af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomster. Det er også årsagen til, at lovgivningen på området er væsentligt begrænset. Derfor er vi også modstandere af de EU-direktiver, som griber ind i den måde, vi indretter og regulere vores arbejdsmarked på. Lønfastsættelse og andre vilkår på det danske arbejdsmarked er en opgave for arbejdsmarkedets parter, og ikke for EU-Kommissionen eller Folketinget. [...] Derfor vil vi nedsætte 'Rådet for fremtidens arbejdsmarked', som skal rådgive regeringen om problemstillinger knyttet til fremtidens arbejdsmarked herunder også platformsvirksomheder og atypiske ansættelsesformer. Rådet skal bestå af arbejdsmarkedets parter og være permanent. Og så har vi som sagt foreslået at indføre en formodningsregel, hvor den, der udfører arbejdet, formodes at være lønmodtager, medmindre det kan godtgøres at vedkommende reelt er selvstændig. […] Og så ser jeg frem til at se indholdet i det kommende platformsdirektiv, som EU har bebudet. For den digitale platformsindustri er også fodret af EU's frie bevægelighed, og det kræver derfor også nogle europæiske svar. Selvfølgelig med fortsat respekt for den danske model og arbejdsmarkedets parters rolle som omdrejningspunkt."
Kilde: Altinget

Migration: Forsker: Pia Kjærsgaard vil skelne mellem flygtninge og migranter. Det er lettere sagt end gjort
Altinget bringer et debatindlæg af Sine Plambech, seniorforsker, DIIS, som blandt andet skriver: "Pia Kjærsgaard mener, at grænsehegn gør det muligt at skelne mellem flygtninge og migranter. Men at tro på hegn som en magisk si, der sier de "sande" ofre fra de "falske" er urealistisk. Mennesker, konflikter og situationer er komplekse. Nogle starter ud som flygtninge, men bliver migranter undervejs - og migranter bliver til flygtninge. Det er ikke længere et spørgsmål om ja eller nej til hegn og mure. Men hvad vi gør for at minimere skaden. [...] Hegn gør mere end at holde folk ude - de har en lang række tilsigtede og utilsigtede sideeffekter. De skaber nærområder, transitlejre, død, vold og udnyttelse. Derfor er der brug for en aktiv nærområdepolitik; mere menneskevenlige transitlejre; aktiv indsats for at skabe jobs i hjemlande til de der rejser mod Europa for at lede efter arbejde. En ordentlig behandling når folk står ved hegnet - ikke den farligste dræbende pigtråd, vold og skud."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Danmark i et Merkel-løst Tyskland - glem ikke kampen hos de borgerlige
Børsen bringer et debatindlæg af Lykke Friis, adm. direktør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Når statsbesøget til Tyskland indledes onsdag, vil det være et Tyskland i opbrud, som majestæten og de mange erhvervsledere vil møde. Onsdag har de 300 politikere, der p.t. forsøger at forhandle den nye koalitionsaftale på plads, nemlig deadline for at afslutte de indledende regeringsforhandlinger. Herefter er det håbet, at SPD, FDP og De Grønne under socialdemokraten Olaf Scholz kan sætte punktum 22. november. Men på det seneste er der kommet grus i maskineriet. Partierne har svært ved at blive enige om finansieringen af de kommende store investeringer til klima og digitalisering, som i høj grad også vil komme dansk erhvervsliv til gode. Selvom regeringen måtte blive forsinket, er der dog ingen, der tvivler på, at Scholz bliver ny kansler. [...] Uanset hvilken finansieringsmodel, den nye Scholz-regering vælger, vil den nemlig kræve, at det tyske andetkammer, Forbundsrådet, også nikker ja. Her står CDU/ CSU fortsat stærkt. Hvis CDU vælger en formand, der vil insistere på det traditionelle tyske synspunkt om at føre stram finanspolitik og ikke optage gæld i EU, vil finansieringen kunne komme i problemer. En sådan kandidat er det ikke svært at få øje på, nemlig den tidligere gruppeformand Friedrich Merz. Reelt betyder det, at den danske delegation og resten af Danmark derfor gør klogt i ikke kun at holde øje med koalitionsforhandlingerne, men også med kampen om, hvem der skal tegne det borgerlige Tyskland."
Kilde: Børsen, s. 35

Institutionelle anliggender: Europas troværdighed er i laser
I Signatur i Politiken skriver journalist Michael Seidelin blandt andet: "Med fare for at blive hængt ud som forbenet pessimist og EU-skeptiker er det trist at konstatere, at EU ikke brillerer med overbevisende udspil på COP26-konferencen i Glasgow. Det er ikke så mærkeligt, eftersom at unionens stats- og regeringschefer forleden var ude af stand til at formulere nogle sammenhængende bud på løsning af den aktuelle energikrise. Der er heller ikke grund til at juble over unionens totale handlingslammelse i forhold til asylproblematikken. Begivenhederne ved grænserne til Polen og Litauen og helt aktuelt ved Den Engelske Kanal, som hundredvis af migranter hver dag krydser med fare for deres liv, illustrerer et andet af EU's nederlag. [...] Jeg læste et interview i det franske nyhedsmagasin Le Point med en mand på 95 år. JO, JEG ved det godt. En meget gammel mand - og ovenikøbet hvid. Det er næsten ikke til at bære. Men det drejer sig om manden, der har betydet mindst ligeså meget for det europæiske samarbejde som flere tyske forbundskanslere, franske præsidenter og andre magtmennesker tilsammen, nemlig Jacques Delors. Den tidligere franske fagforeningsøkonom og finansminister var formand for EU-Kommissionen fra 1985 til 1995. Jacques Delors var drivkraften bag oprettelsen af EU's indre marked, og han arbejdede ihærdigt for Schengen-aftalen om åbne grænser fra 1990. [...] ”I betragtning af omvæltningerne i verden, nye styrkeforhold og nye aktører, som forsøger at skabe opmærksomhed omkring sig, mener jeg, at EU er mere nødvendig end nogensinde. Spørgsmålet er i dag, om viljen er til stede, og om arbejdsmetoderne fortsat er de rigtige?” lyder det fra ham i Le Point. Svaret på den sidste del af spørgsmålet er nej. EU skal koncentrere sig om de store dagsordener og i første række klimaet og energipolitikken. EU skal formulere en fælles og slagkraftig politik udadtil i en verden, hvor alle skyder på alle, og hvor visse ledere som Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, uafladeligt bruger provokationer mod EU til at gøre opmærksom på sig selv. Arbejdsmetoderne i unionen er utidssvarende, og resultaterne bliver derefter. [...] Jacques Delors var og er en stor del af subsidiaritetsprincippet - unionen skal kun tage sig af sager, de enkelte lande ikke kan klare. Men med 27 medlemmer hænger EU ikke sammen, og hans konklusion er klar. ”Man må tænke på et anderledes EU med 27 medlemmer”. Den totale opløsning truer, hvis enkelte lande som Polen får lov til at bryde reglerne, fastslår Jacques Delors. ”De andre landes ledere skal absolut stå fast,” lyder det fra ham. Det gør de ikke, og det er tankevækkende, at en 95-årig mand skal minde folkevalgte EU-ledere om deres pligter og om situationens alvor."
Kilde: Politiken, s. 11

Institutionelle anliggender: Lufthavnen kæmper for flere oversøiske ruter
Københavns Lufthavn mangler fortsat mere end halvdelen af passagererne, men med genåbningen af USA begynder jagten på at genindtage positionen som nordeuropæisk knudepunkt, skriver Jyllands-Posten. "USA er et af verdens vigtigste markeder for luftfarten, og før coronakrisen rejste op mod 1 mio. amerikanere på ruterne til Danmark," siger adm. direktør Thomas Woldbye. EU-Kommissionen har givet mulighed for, at den danske stat kan give et tilskud til driften som følge af coronarestriktionerne og foreløbig har Københavns Lufthavn modtaget 120 mio. kr. i 3. kvartal, som en del af statens hjælpepakker.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4-5

Sikkerhedspolitik: Energipolitik er sikkerhedspolitik - men vi tager ikke konsekvensen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard, næstformand, Radikale Venstre, formand, Udenrigspolitisk Nævn. Han skriver blandt andet: "Man kunne ønske sig, at det frie globale energimarked vitterlig var både frit og globalt, men sandheden er nok snarere, at energi i alle dele af verden indgår som en aktiv del af den regionale og globale magtpolitik. Derfor er konsekvenserne af de valg, vi ikke foretager i vores energipolitik, af ligeså stor betydning for geopolitikken som de aktive valg, vi rent faktisk tager. [...] EU importerer i dag for svimlende 300 mia. euro fossile brændsler hvert år, hvilket gør os til den region i verden, der er mest afhængig af sort energi og de lande, der producerer den. Det drejer sig især om Rusland og en række regimer i Mellemøsten, hvor despoterne anvender midlerne til at cementere deres magt og føde en stribe væbnede konflikter, der skaber kaos, social uro, ekstremisme og migration i Europas nærområder. [...] Sikkerhedspolitisk ville en mere uafhængig energiforsyning være et rent columbusæg. Vores egen forsyningssikkerhed ville blive bedre, mens vi selv ville kunne udøve et vist pres den modsatte vej, fordi vi allerede efter et par års omstilling ville kunne vælge mere frit mellem forskellige lande og leverandører og koble vores import til sikkerhedspolitiske prioriteringer og krav. [...] En målrettet satsning på ny grøn energi har potentialet til at ændre hele verdensmarkedet for energi i en mere sikker og ren retning - og dermed også den globale geopolitik. Hvad venter vi egentlig på?"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Udenrigspolitik: Giv udenrigstjenesten flere muskler
Jyllands-Posten bringer en kronik skrevet af Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører og medlem af Folketinget for Venstre, Karen Ellemann, udviklingsordfører og medlem af Folketinget for Venstre og Kim Valentin, europaordfører for Venstre og medlem af Folketinget. De skriver blandt andet: "Danmark kan ikke føre en stærk udenrigspolitik på en svag platform. Danmark skal stå stærkere i EU, og flere ambassader og opjustering af bemandingen skal styrke Danmarks position i verden. [...] For Venstre er det logisk, at flere danske kollegaer på kontorerne i EU er til gavn for Danmark og danske interesser. Vi opfordrer til at styrke den danske repræsentation, så den står mål med befolkningens størrelse og danskernes erkendelse af EU som en gevinst for Danmark. På den lange bane håber vi, at en styrket EU-repræsentation kan være springbræt til, at flere danskere får mulighed for at gøre tjeneste i EU-systemet, eksempelvis i kommissionen. En styrket startopstilling i EU er både en investering, der giver værdi for Danmark på kort og lang sigt. Derfor ønsker Venstre, at vi på finansloven leverer en udvidelse af EU-repræsentationen. Til gavn for Danmark og danske interesser. [...] For hvis ikke vi vender udviklingen i bemandingen og økonomien i udenrigstjenesten, så må vi acceptere, at vi står tilbage med en amputeret tjeneste, der ikke kan det, som vi politisk ønsker. En udenrigstjeneste med dårlige arbejdsvilkår, som ikke kan tilbyde en attraktiv karrierevej, konkurrencedygtig løn eller kompetenceudvikling. For selv om langt størstedelen af de ansatte i udenrigstjenesten er lokalt ansatte, er det vigtigt, at vi får flere danskere på ambassaderne rundt om i verden."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 31

Udenrigspolitik: Nicaragua går mod endnu hårdere tider
Nicaragua går mod endnu hårdere tider med både undertrykkelse og økonomisk stagnation, siger politiske iagttagere i både Nicaragua og udlandet, efter at Daniel Ortega er blevet genvalgt som præsident ved et valg, der var præget af valgsvindel. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken. Både EU og USA har indført omfattende sanktioner mod Ortega og fra EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, lyder det, at alle muligheder overvejes for at skærpe kursen over for Ortegas regime.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 2

Klima: Tænketank frikender Putin for skyld i høje energipriser
I en analyse fra tænketanken Axcelfuture lyder den opsigtsvækkende konklusion om årsagerne til prisstigningerne på energi: "Putin kan ikke siges at være skyldig i de bratte stigninger, men i det omfang Rusland har holdt igen med gasleverancerne, efter at priserne steg, understreger det, at gas ikke bare er energipolitik, men også sikkerhedspolitik. Derfor er det også EUs opgave at gøre sig mindre afhængig af russisk gas. Og derfor vil vi ikke dømme Putin i denne sag." Professor i energiforsyning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, er ikke enig i analysens konklusion. "Det er noget vås. Det er helt klart, at årsagen til de høje gaspriser er, at Gazprom og Rusland har leveret for lidt gas i en periode, hvor Europas gaslagre er lave," siger han. Rusland benægter, at man udnytter Europas afhængighed af landets gas til af politiske grunde at presse priserne opad, men det mener seniorforsker med speciale i Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel Hansen, er naivt at tage for gode varer. "Rusland har flere interesser i den nuværende situation. Umiddelbart er der en økonomisk interesse, fordi olie og naturgas udgør omkring halvdelen af Ruslands samlede eksport. Det politiske incitament kan knytte sig til utilfredshed med den langsomme sagsbehandling på Nord Stream 2 og EUs mange sanktioner mod Rusland," siger han. Rapporten fra Axcelfuture skriver, at "det faktisk ikke er Putins job at holde hånden under EUs energipriser". "Det er tydeligt, at Rusland ikke har øget eksporten til EU, som vi kunne have ønsket os. Ifølge vores analyse er Rusland ikke skyld i energikrisen, men Rusland har så heller ikke været venlig med hensyn til at hjælpe os af med den. Men hvorfor skulle Rusland også det? Det understreger jo bare, at vi skal være mere uafhængige af russisk gas," siger Jens Hjarsbech. Han påpeger, at EU har været for nølende med hensyn til at gøre sig mere uafhængige af Ruslands gas, man har simpelthen været for hurtig til at afvikle atomkraft og fossile energikilder, inden de bæredygtige erstatninger er klar til at fylde hullet.
Kilde: Berlingske, s. 4

Arbejdsmarkedspolitik: Store EU-lande ofrer dansk arbejdsmarkeds-sag
Det er op ad bakke, når størstedelen af de 14 danske medlemmer af Europa-Parlamentet kæmper imod et EU-direktiv om mindsteløn, skriver Berlingske. Bortset fra Sverige har Danmark stor set ingen opbakning til sin sag i Bruxelles, hvilket betyder, at de danske parlamentsmedlemmer er alene, når debatterne kører på de høje nagler. "Det er ensomt og ret upopulært i udvalget," fortæller Marianne Vind, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet til Berlingske og fortsætter: "Det er meget lidt, der tales om hjemmel. Det virker, som om mange tænker, at målet helliger midlet. Mange lande har working poor, og i deres øjne er en EU-mindsteløn løsningen." Samme oplevelse har Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative. "Nogle gange kan man have på fornemmelsen, at man taler for døve øren. Der er en eller anden vibe om, at mindstelønnen er godt for alle," siger hun. Regeringens skrækscenario er, at hvis en EU-borger i Danmark bringer en sag om mindsteløn for EU-Domstolen, så siger erfaringen, at hensynet til den enkelte borger vejer tungere hos domstolen end national praksis. Det er specielt Tyskland og Frankrig, som presser på for at få direktivet vedtaget. "Jeg kæmper min kamp med franskmændene. I Paris gjorde jeg gældende, at hvis de vil undgå, at den her union brækker over på midten, skal de tænke sig om i forhold til den socioøkonomiske dagsorden. De er opmærksomme på det, men de kan ikke ofre deres egen agenda på den her. Macron vil flage med mindstelønnen, det er, hvad det her er," siger Morten Løkkegaard, MEP for Venstre, som for nylig har været i Paris, hvor han mødtes med Macron.
Kilde: Berlingske, s. 19

Sikkerhedspolitik: Danmark er alene i en usikker verden: Ikke alle danskere ville kunne lide denne tanke, men alternativet er meget værre
Berlingske bringer en kronik af dr.phil. Søren Dosenrode, som blandt andet skriver: "Sammenfattende er situationen for Danmark og for Europa, at den verden, vi lever i, ikke er så stabil og fredelig, som den var i 1990erne. Kinas og Ruslands ønske om at ændre den verdensorden, vi har kendt, har ført til ustabilitet i hele verden. En ustabilitet, der kan medføre krig. Dertil kommer, at Danmark og EU ikke længere kan regne med USA som vores beskytter. Vi er overladt til os selv. [...] Man kan så spørge sig selv, om Europa, inklusive Danmark, skal være en kastebold mellem Kina, Rusland og USA, eller om vi med Merkels ord selv skal tage vare på vores egen sikkerhed. Kina har med stor elegance vist, hvordan fremtiden kan blive. Med sit Belt and Road-initiativet og 17+1 er det lykkedes at købe sig til en lang række syd- og østeuropæiske staters loyalitet og til at splitte Europa: For eksempel Grækenland blokerede en samlet EU-kritik af menneskerettighederne i Kina; Ungarns premierminister Orbán har udtalt, at Verdens fremtid ligger i Asien, og i Serbiens hovedstad patruljerer serbiske og kinesiske politibetjente side om side. [...] Den logiske konsekvens må være at få afskaffet forsvarsforbeholdet for at blive et fuldgyldigt EU-medlem. Som sådan bør Danmark arbejde for at få skabt en solid, demokratisk kontrolleret forsvarspolitik. Hvis ikke EU udvikler sig til en stormagt, vil vi fortsat være afhængige af et ustabilt USA, der stadig fører udenrigspolitik efter devisen America first. Europa vil være udsat for stærke påvirkninger fra et Kina, der ikke kan lide, at man har sin egen mening, og vi vil let kunne blive inddraget i en eventuel konflikt mellem USA og Kina - men ikke på vores vilkår. Dertil er der et stadigt mere aggressivt Rusland i vores egen baghave. Et Rusland der føres af en autokrat, der vil gøre alt for at blive ved magten af angst for at komme i fængsel, når tiden i Kreml er slut. Et stærkt Danmark i et stærkt EU er den eneste logiske vej frem."
Kilde: Berlingske, s. 24

Arbejdsmarkedspolitik: Så er det åbenbart igen tid til hyperventilering over angreb på "den danske model"
Berlingske bringer en kommentar af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Så er den gal igen. Den danske regering, oppositionen og danske EU-parlamentarikere på tværs af det politiske spektrum er oppe i det røde felt. Det er fagbevægelsen og arbejdsgiverne også. Den danske politiske elite er samlet i kollektivt selvsving. [...] Angrebet på den danske model for arbejdsmarkedet kommer denne gang i skikkelse af et EU-direktiv, der tilsiger, at alle EU-lande skal indføre en mindsteløn, der enten skal fastsættes ved en kollektiv overenskomst eller ved lov. [...] I alle disse EU-tiltag skal vi huske, at det er os selv, der sådan set har været med til at skubbe på for, at EU skal sikre højere standarder. Danmark skubber også på for, at EU skal indskrive mindstekrav på en lang række område, herunder arbejdsmiljø, i handelsaftaler med tredjelande. Vi har ingen problemer med at blande os i andre landes indre anliggender - når det passer os selv. [...] Men vi skal være forsigtige med at falde hysteriske om, hver gang systemet udfordres. Bruxelles er nemlig ikke den største udfordring for organiseringen af det danske arbejdsmarked. Det er udviklingen og fremtiden. Vi lever i en verden i hastig forandring, og den vil kræve nye svar, der giver større fleksibilitet for virksomhederne og arbejdskraften. [...] Fremtidens arbejdsmarked vil tvinge os til at flytte flere af de ting, der i dag primært er overenskomst eller virksomhedsbestemt, til at blive fælles for alle ved lovgivning og universelle ordninger, så man kan tage det med sig gennem arbejdslivet. Det har intet med Bruxelles at gøre."
Kilde: Berlingske, s. 16

Sundhed: Overblik: Mundbind og coronapas er tilbage i europæiske lande
Smittetallet har flere steder nået sit højeste siden pandemiens begyndelse i marts 2020 og det får flere EU-lande til at stramme grebet med restriktioner, skriver Kristeligt Dagblad. På et pressemøde mandag aften talte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, at Danmark står over for en tredje bølge af covid-19, mens andre europæiske lande er på vej ind i en fjerde og derfor har flere af Danmarks naboer allerede indført restriktioner for at mindske smitten. Jyllands-Posten skriver, at Grækenland lørdag har sluttet sig til striben af europæiske lande, som igen har strammet restriktionerne for at stoppe en stigende smittekurve. Tal fra EU-Kommissionen i oktober viser, at godt 70 procent af Grækenlands voksne befolkning er foreløbigt blevet fuldt vaccineret, hvilket er under det europæiske gennemsnit på 75 procent, men mandag kunne det græske sundhedsministerium oplyse, at antallet af vaccinebookinger over de seneste syv dage til det første stik er steget med 185 procent og til et tredje boosterstik med 200 procent.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5, Jyllands-Posten, s. 15