EU i dagens aviser onsdag den 11. februar 2026

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Macron advarer EU mod Trump-pres – Arktis og Grønland i geopolitisk stormvejr
B.T. skriver, at den franske præsident Emmanuel Macron advarer EU-landene mod at give efter for Donald Trumps krav og opfordrer dem til at stå sammen. Macron mener, at USA snart vil angribe med nye krav eller toldsatser, og at den nuværende ro blot er stilhed før stormen. Han er overbevist om, at Trump vil genoptage kravet om Grønland og vreden over EU's forsøg på at regulere digital indflydelse. Macron udtaler: "Når der er en tydelig aggressiv handling, mener jeg ikke, at vi skal bøje os eller forsøge at indgå et kompromis." Han håber, at et kommende møde mellem EU's stats- og regeringsledere kan styrke EU's konkurrenceevne mod USA og Kina. Altinget.dk skriver, at Arktis er blevet et geopolitisk brændpunkt, hvilket ses ved rekordstor interesse for konferencen Arctic Frontiers i Tromsø med deltagelse af bl.a. EU’s udenrigschef Kaja Kallas og Trumps udsending til Grønland. Debatten præges af sikkerhed, Grønlands strategiske betydning og stormagtsrivalisering. Kallas sagde: ”EU forstår, at Grønland er strategisk vigtigt for USA. Men det er også strategisk vigtigt for os i EU,” og understregede samtidig, at ”Klimaforandringerne er uden tvivl den største risiko her.” Rusland deltager ikke officielt, men lavpraktisk samarbejde fortsætter. Berlingske skriver, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, opfordrer til en 'økonomisk revolution' for at gøre EU til en ægte global magt. Han kalder Trumps pres mod Grønland for et 'grønlandsøjeblikket', der viste Europas ledere, at de ikke længere kan regne med USA. Macron advarer mod falsk sikkerhed og forventer mere fjendtlighed fra USA. Han foreslår 'europæisk præference' for produkter og fælles gæld til investeringer i innovation, energiomstilling og forsvar. Macron udtaler: "Når der er en vis lettelse efter en krises højdepunkt, skal man ikke bare sænke paraderne og tro, at det er ovre for altid. Det er ikke sandt, for der er nu en permanent ustabilitet."

I en kommentar i Børsen skriver Rebecca Adler-Nissen, at det er vigtigt at se bag personkulten omkring Donald Trump for at forstå sammenhængen mellem Grønland, Nato, big tech og den amerikanske administrations angreb på Europas virksomheder og regeringer. Peter Thiel og andre tech-oligarker som Elon Musk og Marc Andreessen sætter retningen for en teknologisk dominans kombineret med autoritær politik, hvor Europa betragtes som konkurrent, ikke partner. Vicepræsident J.D. Vance inkarnerer fusionen mellem Silicon Valley og Maga-bevægelsen, og han repræsenterer en større udfordring for Europa end Trump. Artiklen fremhæver, at når tech-oligarker arbejder målrettet på at underminere EU’s tech-lovgivning, har de opbakning fra Maga-bevægelsen. 

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, onsdag, s. 9; Børsen, onsdag, s. 21; Altinget.dk, tirsdag

Udenrigspolitik: Kallas kræver fælles EU-linje før ny kontakt til Putin
Ritzau skriver, at EU's udenrigschef, Kaja Kallas, opfordrer til en fælles plan, før europæiske ledere genoptager kontakten med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Kallas udtaler: "Lad os diskutere, hvad vi vil tale med russerne om, før vi taler om, hvem der skal være den, der taler med russerne." Hun vil sende en liste med krav til Rusland til EU-medlemslandene, da flere EU-ledere, herunder Frankrigs præsident Emmanuel Macron, presser på for at genoptage kontakten.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: EU-Parlamentet godkender 90 procents CO2-reduktion i 2040
Ritzau/AFP skriver, at EU-Parlamentet tirsdag har godkendt en aftale om at reducere EU's udledning af drivhusgasser med 90 procent inden 2040 sammenlignet med niveauet i 1990. Dette er et afgørende skridt mod EU's langsigtede mål om at blive klimaneutral inden 2050. Afstemningen i Bruxelles endte med 413 stemmer for og 226 stemmer imod. Aftalen rummer fleksibilitet, så der kan købes CO2-kreditter uden for EU's 27 medlemslande. Der kræves nu endelig godkendelse fra EU's medlemsstater, før aftalen er helt på plads.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Hektiske EU-dage om Ukraine og Arktis 
Jyllands-Posten skriver, at Europa står over for hektiske dage med fokus på Ukraine og Arktis, hvor forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) deltager i en række sikkerhedspolitiske møder. Et EU-forsvarsministermøde onsdag vil drøfte Ukraine, og Troels Lund Poulsen opfordrer til, at Europa gør mere for at støtte Ukraine. Han udtaler: "Hvis Putin vinder sin krig, så har vi en altoverskyggende sikkerhedspolitisk krise i Europa." EU's ledere har tidligere aftalt et lån på 90 mia. euro til Ukraine, og Danmark bidrager yderligere 3 mia. kr. til Ukrainefonden. Torsdag mødes Natos forsvarsministre for at drøfte øget tilstedeværelse i Arktis, og fredag afholdes den årlige sikkerhedskonference i München.

I en analyse i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at et kommende EU-topmøde i Bruxelles vil fokusere på at styrke europæisk konkurrenceevne, angiveligt drevet af et "Grønlands-moment" efter Donald Trumps forsøg på at overtage Grønland. Den franske præsident, Emmanuel Macron, fremhæver strategisk autonomi og en "europæisk præference" for at beskytte europæisk industri. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, varsler desuden, at hun vil være åben for forstærket samarbejde mellem en mindre gruppe af medlemslande, hvis enighed blandt alle 27 lande udebliver. Hun skriver: "Vores ambition bør altid være at nå til enighed blandt alle 27 medlemslande."

Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag; Børsen, tirsdag

Migration: EU-Kommissionen i clash med Spanien over masselegalisering af migranter
Berlingske skriver, at Europa-Kommissionen er rasende på Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, efter hans dekret om masselegalisering af en halv million migranter. Dette sker, netop som EU's nye og stramme migrationspolitik skal implementeres. En unavngiven kilde i Kommissionen udtaler: "Han er helt ude af trit med ånden i EUs migrationspolitik." Bekymringen er, at legaliseringen vil gøre Europa mere attraktivt for indvandrere, og at migranter med spansk opholdstilladelse frit kan bevæge sig i EU. Sánchez forsvarer dog sin politik og argumenterer for, at immigration er en økonomisk nødvendighed.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 11

Handel: Debat: Demokratiet skal også rumme det, vi finder tåbeligt
I et debatindlæg i Berlingske skriver Ditlev Tamm, at demokratiets styrke ligger i dets evne til at rumme uenighed, selv når det fører til det, der umiddelbart kan virke som tåbelige politiske manifestationer. Dette illustreres blandt andet ved Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Per Clausen, som stemte imod en samarbejdsaftale med Mercosur, fordi han 'slet ikke bryder sig om EU'. Artiklen reflekterer over magt i politik og den tilsyneladende visdom i regeringens handlinger, som en madcheck, der kan få 'politik til at glide ned'.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 17

Det digitale indre marked: EU opruster digitalt for at mindske afhængighed af USA
Ritzau-AFP skriver, at EU skruer op for it-satsningerne for at mindske afhængigheden af amerikansk teknologi, især efter trusler fra Donald Trump. Der er frygt for, at USA kan kaste EU ud i et digitalt mørke ved at begrænse adgangen til tjenester fra store it-giganter. Henna Virkkunen, EU-kommissær for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati, udtaler: "Afhængighed kan blive et våben imod os." EU arbejder mod strategisk uafhængighed inden for forsvar, energi og teknologi, med Frankrig og Tyskland som foregangslande.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 7

Økonomi: Kommentar: Europas økonomi halter ikke så meget efter USA
I en kommentar i Børsen skriver Søren Kristensen, at kritikken af europæisk økonomi, især sammenlignet med USA, ofte er nuanceret. Selvom 'USA innoverer og EU regulerer', viser en købekraftsjustering, at Europas produktivitet er kommet tættere på USA siden årtusindskiftet, stik modsat konklusionen i Draghi-rapporten fra september 2024. USA's økonomiske vækst er delvist drevet af massive statsunderskud, og Europa har styrker som en stor industri og bedre livskvalitet. Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, udtaler: "Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg hellere vil bo i Europa end i USA."

Kilder: Børsen, onsdag, s. 24

Innovation og forskning: Kronik: Europa mangler innovation – ikke forskning
I en kronik i Børsen skriver flere forfattere, at Europa har et innovationsproblem, ikke et forskningsproblem, da for lidt forskning omsættes til virksomheder og løsninger i global skala. Dette mønster, hvor grundsten til internettet blev skabt i Europa, men kommercialiseret i USA, blev også fremhævet i Draghi-rapporten i 2024. Rapporten tegnede et dystert billede af Europas konkurrenceevne, hvor kun 30% af forskningen i EU anvendes kommercielt, sammenlignet med 70% i Kina. For at lukke innovationsgabet har Danmark indført fælles standardkontrakter for forskere, der vil starte virksomhed baseret på deres forskning, hvilket fjerner strukturelle barrierer. " 

Kilder: Børsen, onsdag, s. 25

Klima: Professor advarer om kollaps i havstrømme og utilstrækkelig klimapolitik
Information skriver, at professor Katherine Richardson advarer mod et kollaps af de store atlantiske havstrømme (AMOC) grundet global opvarmning, hvilket vil have katastrofale følger for Danmark og Skandinavien. I et interview kritiserer hun den nuværende klimapolitiske indsats som utilstrækkelig og mener, at politikerne undervurderer vælgernes engagement i klimaet. Richardson henviser til en diskussion mellem klimaminister Lars Aagaard og tidligere klimakommissær Connie Hedegaard om EU's rolle som grøn ledestjerne. Hun udtaler: "Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at menneskeheden skulle være så uansvarlig at se bort fra den massive viden, vi har om, hvor vigtigt det er at gøre noget nu."

Kilder: Information, onsdag, s. 1,13

Nabopolitik: Kronik: Europa skal gøre mere for Ukraine – nu
I en kronik i Jyllands-Posten skriver forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at Danmark og Europa skal styrke støtten til Ukraine, da det er en kamp for hele Europas frihed. Han fremhæver Danmarks betydelige bidrag og nævner, at Danmark med egne og allierede midler, samt med EU-midler, har bestilt våben og udstyr for 10 mia. kroner i ukrainske virksomheder. Ministeren understreger, at "Europa skal gøre mere. Og vi skal gøre det nu." Han glæder sig over, at EU i december 2025 vedtog at låne Ukraine 90 mia. euro, hvilket er en afgørende kollektiv europæisk støtte.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 17

Udenrigspolitik: Analyse: EU advarer Israel og fastholder tostatsløsning
I en analyse i Politiken skriver Anders Jerichow, at Israel møder massiv kritik fra USA, EU og arabiske lande for at give bosættere frit løb på Vestbredden. Israels finans- og bosættelsesminister Bezalel Smotrich udtaler, at hensigten er at "dræbe ideen om en palæstinensisk stat". EU kalder den israelske beslutning "endnu et skridt i den gale retning" og advarer om en mulig ophævelse af handelsaftalen med Israel. EU understreger, at "Der er ingen anden løsning end tostatsløsningen".

Kilder: Politiken, onsdag, s. 5

Sikkerhedspolitik: USA overlader centrale NATO-poster til Europa
Berlingske skriver, at USA overdrager vigtige NATO-poster til europæiske lande, hvilket signalerer mere europæisk ansvar for kontinentets forsvar. Denne omstrukturering, der startede med Eisenhower, ser nu ud til at blive fuldført, og ifølge militæranalytiker Esben Salling Larsen viser det, at USA ønsker, at europæerne reelt overtager ansvaret. Han udtaler: "USA gerne vil være sikker på, at europæerne reelt overtager ansvaret". Selvom USA fastholder ledelsen af NATOs samlede styrker i Europa, understreger dette stadig USA's forpligtelse til Artikel 5. Frankrigs præsident Emmanuel Macron opfordrer Europa til at udnytte dette øjeblik til at træde frem.

Kilder: Berlingske, tirsdag

Energi: Niels Fuglsang bliver EU’s hovedforhandler på grøn energipakke
Altinget.dk skriver, at Niels Fuglsang (S) er udpeget af de europæiske socialdemokrater som hovedforhandler på EU’s kommende lovpakke, der skal fremskynde udbygningen af vedvarende energi og energiinfrastruktur. Målet er at gøre EU uafhængig af importeret fossil energi, styrke konkurrenceevnen og nå klimamålene. Planen indebærer mere central planlægning og hurtigere godkendelser. I 2022 var 70 procent af EU’s energiforbrug fossilt, hvoraf 98 procent blev importeret, hvilket gør EU sårbar.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag