EU i dagens aviser onsdag den 11. maj 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Mette Frederiksen står fast på vetoret om forsvar i EU
Udmelding fra EU-Kommissionen om mulige traktatændringer skaber nye vinkler i debatten om Danmarks forsvarsforbehold, skriver flere af dagens aviser. Mette Frederiksen, statsminister (S) holdt tirsdag eftermiddag spørgetime i Folketinget vedrørende forsvarsforbeholdet, skriver Kristeligt Dagblad. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, havde nemlig dagen forinden udtrykt ønske om en traktatændring i EU, som potentielt kan åbne for flertalsbeslutninger på forsvarsområdet i EU. ”Det er jeg meget uenig med kommissionsformanden i,” lød det fra Mette Frederiksen ifølge flere af dagens aviser. Hans Engell, politisk kommentator, mener, at kommissionsformandens indlæg er dårligt timet for de partier, der støtter en afskaffelse af Danmarks forsvarsforbehold. ”Det er en foræring til nej-siden. Danskernes skepsis på det her område er enorm. Ved tidligere afstemninger om euroen, retsforbeholdet og Maastricht-traktaten er vælgerne blevet advaret om, at konsekvenserne ved et nej ville blive uoverstigelige. Men det har jo vist sig, at Danmark ikke er kollapset. Derfor er de her meldinger med til at presse kursværdien på ja-partiernes argumenter ned. Kursværdien er faldet markant,” siger Hans Engell.

Morten Messerschmidt (DF), MF, pressede statsministeren på mødet tirsdag ved at ridse en lang række tidligere ændringer af EF- og EU-samarbejdet op, skriver Altinget tirsdag. "Der er jo en hel del gange, I har gjort det. Et par gange har I også været så ugalante at undlade at spørge danskerne først. Så hvorfor ikke bare gøre det igen og afskaffe vetoretten på forsvarsområdet?" spurgte Messerschmidt statsministeren. Statsministeren havde netop fortalt, at hun er tilhænger af Nato og "meget, meget stærk tilhænger af det europæiske samarbejde", men hun måtte også understrege, hvor glad hun er for nationalstaterne. "Jeg er meget, meget stærk tilhænger af den europæiske nationalstat. Den har vist sig som den stærkeste demokratiske konstruktion overhovedet, og det er den, der har givet europæerne mest velstand, frihed og demokrati. Men der er også behov for at indgå i samarbejde med andre," sagde hun.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Set fra et dansk perspektiv var det ualmindelig dårlig timing fra såvel kommissions- som parlamentsformand og den franske præsident, da de benyttede Europadagen til at plædere for traktatændringer og mere EU. [...] Efter års udbredt EU-skepsis, som er set overalt i Europa, er det forståeligt, at man politisk gerne vil udnytte en situation, hvor EU har fået oprejsning, og hvor det må stå klart for de fleste, at EU-samarbejdet er et værdifællesskab, skabt til at værne om fred og frihed i Europa. Ruslands angreb på Ukraine har udløst en sjælden enighed og et stærkt sammenhold i EU. [...] Lige nu gælder det Europas sikkerhed og dermed Danmarks sikkerhed. Både for vores egen og for Europas skyld er det vigtigt, at Danmark ikke står uden for det fælles europæiske forsvar. [...] Intentionerne om at gøre EU's fælles forsvars- og sikkerhedspolitik mere effektiv gennem flertalsafgørelser er givetvis udtalt af et godt hjerte, men set fra dansk side med tre uger til afstemningen, så er der tale om en bjørnetjeneste fra Bruxelles."

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Regeringen og den øvrige ja-fløj har mildt sagt ikke haft en heldig hånd i det hidtidige forløb op til afstemningen om en afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold. [...] Mandag fik nej-fløjen så endnu et godt kort på hånden, da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i forbindelse med Europadagen udtalte, at krigen i Ukraine styrker behovet for et opgør med kravet om enstemmighed på forsvarsområdet, så EU's udenrigs og sikkerhedspolitik i stedet kan afgøres med et kvalificeret flertal blandt EU's medlemslande. Statsminister Mette Frederiksen (S) og andre ledende ja-stemmer har uden tvivl sukket dybt over netop den udtalelse. [...] Og ja, det kan godt være, at det er uforudsigeligt, hvordan EU's forsvarssamarbejde vil se ud om 5 eller 10 år. Men da uforudsigeligheden ved Trump, Putin og den generelle sikkerhedspolitiske situation i verden umiddelbart tegner endnu mere ildevarslende, må et styrket EU-samarbejde være at foretrække."

Information bringer en analyse af politisk kommentator Lars Trier, som blandt andet skriver: "Ansvaret for ja-kampagnen hænger først og sidst på den siddende statsminister. Sådan har det været hidtil, og sådan tegner det igen frem mod folkeafstemningen den 1. juni, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) risikerer at løbe ind i et personligt nederlag, hvis det atter skulle ende med et nej-flertal. Ved tirsdagens spørgetime i Folketinget var hun den eneste, der havde lyst til at tale om det europæiske forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Bortset selvfølgelig fra Dansk Folkepartis nye formand Morten Messerschmidt, som også brugte anledningen til at føre nej-kampagne. Men derudover var tavsheden larmende. [...] Under alle omstændigheder vil de næste tre ugers EU-folkeafstemning blive vanskelig og politisk risikabel for statsminister Mette Frederiksen, hvis hun ikke snart får mere og aktiv assistance fra de andre ja-partiledere. [...] Onsdag aften er der på DR1 partilederdebat om forsvarsforbeholdet - den vil både udstille styrkeforholdet mellem ja- og nejsiden og afsløre, hvilke partiledere der har mod på at kaste sig ind i valgkampen."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 4, 9; Altinget, tirsdag; B.T., s. 6; Jyllands-Posten, s. 20; Information, s. 4

Interne anliggender: Hver tredje af de unge ved ikke, hvad vi skal stemme om 1. juni
En ny meningsmåling foretaget af Epinion for Dansk Ungdoms Fællesråd, viser, at hver tredje mellem 18 og 30 år ikke ved, hvad folkeafstemningen 1. juni handler om, skriver Politiken. Christine Nissen, der forsker i udenrigspolitik, mener, at der generelt er "en tendens til, at folk ikke har kendskab til forbeholdet, og hvad EU's forsvars- og sikkerhedspolitik dækker over". Hun mener, der er brug for et stærkere "oplysningsarbejde", som er rettet mod de unge. "Jeg synes, at man skylder dem at have en så bred snak om forbeholdet som overhovedet muligt," siger hun. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er til gengæld imponeret af, at "to tredjedele af de unge faktisk ved, at der skal være afstemning, og hvad afstemningen ovenikøbet handler om". Valgkampen er først lige begyndt, og han tror, at flere og flere vil sætte sig ind i emnet op til valgdagen. "Jeg tror, at hvis man havde spurgt unge for et halvt år siden, var der ikke mange, der ville kunne sætte ord på, hvad forsvarsforbeholdet var. Så jeg tror, det kommer til at kulminere op til valget," siger Jeppe Kofod.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Mogens Lykketoft, fhv. udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling. Han skriver blandt andet: "EU-positive partier har dårlige erfaringer med folkeafstemninger om noget, der tolkes som ”mere EU”. [...] Aftalen mellem S, V, K, RV og SF om at udskrive folkeafstemning om afskaffelse af forbeholdet den 1. juni er imidlertid indlysende, fordi vi alle i Europa må tænke anderledes offensivt på baggrund af den russiske angrebskrig mod Ukraine. Det er historisk nyt og for Danmark meget positivt, at Finland og Sverige om få dage beslutter at søge medlemskab af Nato. De to lande er i forvejen en del af EU's forsvarssamarbejde, hvor også Norge deltager, selv om landet ikke er fuldt medlem af EU. Kun Danmark står med sit forbehold udenfor. [...] Hele venstrefløjen burde enes om at notere det som en sejr, at vi nu omsider kan realisere den gamle drøm om et nordisk forsvarsforbund - inden for både i Nato og EU."

I en klumme i Berlingske skriver politisk kommentator Amalie Lyhne blandt andet: "Om et par uger skal vi sætte vores kryds i en EU-folkeafstemning, som for en gang skyld ikke er spor kompliceret: Det er ja eller nej til et militært stærkt Europa. [...] At stå uden for EUs forsvarssamarbejde i 2022 er ikke det samme, som det var at stå uden for EUs forsvarssamarbejde i 1993. I begyndelsen havde det danske forbehold ikke særlig stor betydning, da EUs forsvarssamarbejde alligevel var begrænset, men i dag er samarbejdet kraftigt udvidet. Forbeholdet er derfor blevet aktiveret stadigt flere gange inden for de senere år. Sidste år var Danmark udelukket fra omkring en tredjedel af EUs samlede udenrigspolitik på grund af forsvarsforbeholdet. [...] Krigen er tilbage i Europa, de globale magtforhold er i opbrud og de vestlige værdier i defensiven. Derfor må vi styrke det europæiske samarbejde på alle måder, også militært. Og derfor skal du stemme ja 1. juni."

I Jyllands-Posten skriver Steen Fugleberg, konservativ vælger fra Frederiksberg blandt andet: "Per Nyholm skriver i JP 5/5, at Putins nyttige idioter tier. Den påstand kommer nok an på definitionen af Putins nyttige idioter. I min optik omfatter denne kreds bl.a. Nyholm, Merkel, Scholz, Macron samt diverse europæiske politikere og medier - ingen nævnt, ingen glemt. [...] Der går ikke en dag, uden at vi hører om, hvor vigtigt det er, at vi stemmer ja til afskaffelse af vores forbehold til EU-forsvarssamarbejdet. Det er nærmest en garanti for Danmarks sikkerhed nu og i al fremtid og det eneste, der kan stoppe Putin og den ulykkelige krig i Ukraine. [...] EU's forsvarssamarbejde ikke er den store succes. Nato har til gengæld bevist gennem tiderne, at det kan gøre en forskel. I Nato kan vi også samarbejde med europæiske lande som f.eks. England og Norge samt naturligvis EU om sikkerhed. Det er klart at foretrække fremfor at være medlem af en EU-klub, der ignorerer sine naturlige samarbejdspartnere. [...] Jeg foretrækker at bruge pengene på kompetence fremfor inkompetence. Som konservativ vælger stemmer jeg derfor nej til at droppe forsvarsforbeholdet - ja-stemmen overlader jeg til Nyholm og Putins øvrige nyttige idioter."

I et læserbrev i Berlingske skriver Marianne Wagner fra Nørre Alslev blandt andet: "Hvad vil et europæisk forsvarssamarbejde indebære? Det er det, vi ønsker at vide, og det kan vi blandt andet læse om i dokumentet 'Det strategiske kompas', som Rådet har vedtaget. Her er der allerede planer om en stående styrke på 5.000 soldater, som skal stå i EUs tjeneste, ikke medlemslandenes som sådan. En sådan styrke vil i praksis betyde, at vi - for ikke at kopiere hinanden - skal have forskellige typer forsvar, som vi kan sætte ind, hvor EU mener at have brug for det. Har Tyskland mange kampfly, er det ikke sikkert, at Danmark skal have det og så fremdeles. [...] Alle stemmeberettigede danskere bør derfor 1. juni nøje overveje, om de ønsker et stærkt territorialforsvar, hvor danske soldater er trænede i at forsvare Danmark til lands, til vands og i luften, eller om man ønsker en samlet EU-styrke, hvor det danske forsvar går i unionens tjeneste."

Ekstra bladet bringer et læserbrev af Jonas Schmidt fra Brobyværk som blandt andet skriver: "EU-Kommissionens magtfulde formand, Ursula von der Leyen, mener, at vi bør skrotte afstemninger omkring EU's militære aktioner, så de kan 'udføres mere effektivt'. EU-Kommissionen, Frankrig og Tyskland ønsker sig desuden alle en fælles EU-hær. En hær der uden medlemslandenes vetoret vil blive styret enevældigt af EU-toppen! [...] Onsdag 1. juni 2022 bliver et skæbnevalg for Danmark. Det her handler ikke kun om vores forsvarsforbehold, det handler om hele vores fremtidige militære suverænitet! Et ja vil betyde en fremtidig indlemning i EU's hær og et tab af vores vetoret i militære spørgsmål. Det vil rent ud sagt være en katastrofe!"

I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Henrik Skov fra Esbjerg blandt andet: "Den magtfulde formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har i en tale til Europa-Parlamentet luftet sine planer med hele EU-projektet. Von der Leyen bekender fuldstændig kulør og foreslår, at beslutningsgangen i EU gøres hurtigere og mere smidig. Derfor ønsker hun, at EU indfører flertalsbeslutninger på flere områder, heriblandt udenrigspolitikken og på forsvarsområdet, hvor en fælles EU-hær tilsyneladende er i støbeskeen. [...] Von der Leyens opsigtsvækkende udmeldinger viser, at planerne for EU-toget allerede ligger i skuffen, og det er et slag i ansigtet på den danske ja-kampagne med Socialdemokratiet, Venstre og de konservative i spidsen. Nej-siden må nu mobilisere alle kræfter og vise, at Danmark vil bevare sin egen suverænitet, og at vi har ret til at være påholdende og skeptiske over for mere magt til Bruxelles. Vi er tilfredse med Nato-samarbejdet og vil ikke spændes for en EU-vogn med fælles forsvarspolitik."

Michael Andersen fra Hvidovre skriver i et læserbrev i Ekstra Bladet: "Jeg gerne vil sige mange tak til Ursula von der Leyen for hendes udtalelser om forsvarssamarbejdet. Det går jo i synk med Macron, som mener, at en EU-hær skal beskyttes os mod Rusland, Kina og USA. Men det skal ikke være hverken tyskere eller franskmænd, der bestemmer, om mine børn eller børnebørn skal i krig. Så derfor, stem nej."
Kilder: Politiken, s. 1, 6; Jyllands-Posten, s. 22; Berlingske, s. 23, 27; Ekstra Bladet, s. 20, 21

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU-udenrigschef peger på en smart idé til, hvordan Rusland kan tvinges til at betale
EU's udenrigschef Josep Borrell fortæller i et interview med Financial Times, at unionens medlemslande bør overveje at bruge fastfrosne russiske valutareserver til at betale for dele af genopbygningen af Ukraine, skriver Jyllands-Posten. "Jeg går meget ind (for den idé), den er fuld af logik. Vi har pengene i vores lommer, og nogen skal forklare mig, hvorfor det er godt for de afghanske penge og ikke godt for de russiske penge," siger Borrell. EU-Kommissionen har tidligere skønnet, at det kan løbe op i flere hundrede milliarder euro at genopbygge Ukraine. Forleden blev det fortalt, at Canada og USA også er gået ind i kampen at få russiske oligarkers penge til at betale for dele af genopbygningen. Den Internationale Valutafond vurderede i april, at der er behov for omkring 15 mia. euro de kommende tre måneder for at støtte Ukraines økonomi. USA har allerede sagt, at de kan dække 5 mia. og EU-Kommissionens forslag til at dække de resterende 10 mia. er at gentage en af de finansieringsmekanismer, der blev udviklet under covid-19-pandemien.

Tirsdagens konference i Bruxelles udløste kritik fra FN af EU for at være kompromisløs over for både Rusland og præsident Assads styre i Syrien, skriver B.T. Derfor afviste FN at være medvært på konferencen. "Vi har valgt at invitere de partnere, der har en reel interesse i at skabe fred i verden. Rusland har med sin aggression i Ukraine vist, at man ikke har interesse i fred," sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Dilemmaet om den russiske gas har nu fået Energistyrelsen til at komme med en ny indsats, der skal hjælpe klemte virksomheder med at forberede sig på en tid uden gas, skriver Berlingske. Indsatsen skal understøtte udfasningen af gas hos de største virksomheder i Danmark, som tilsammen står for 20-25 procent af hele Danmarks gasforbrug. "Der er tale om nogle meget store virksomheder med mange hjørner af deres produktion. Mange af dem er allerede i fuld gang, men vi vil gerne gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem med at sætte farten yderligere op. Og så er vi interesserede i at sikre, at de kender alle muligheder for at få tilskud til energieffektivisering og grønne løsninger, sådan at så få som muligt laver en konvertering tilbage til olie," siger Rikke Reumert Schaltz, kontorchef i Energistyrelsen.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jan Lund, journalist og kommentator blandt andet: "Tyskland taler om at udfase afhængigheden af russisk gas, men Putin sidder på knappen. [...] Foreløbig standser Tyskland importen af russisk kul og inden årets udgang for olie, hvis det står til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Gassen er en helt anden snak. Mere vigtig og umulig at erstatte. Men Tyskland er medunderskriver af weekendens G7-erklæring, der taler om udfasning af al russisk energi, så bordet fanger. [...] Det vil ramme sektorer, industrier og forretninger, som ingen anelse har om, at de er afhængige af gas fra Rusland til Tyskland. [...] Fabrikker og anlæg er specialdesignet til gas og kan ikke bare konverteres til andre former for brændstof. [...] Tirsdag konkluderede en anden undersøgelse fra et medlem af Tysklands økonomiske Råd, at hvis Putin lukker for gassen vil nationen blive sendt ud i en dyb, langvarig og ødelæggende recession og en halv million mennesker ud i arbejdsløshed. [...] Uanset de tyske overvejelser er det stadig elefanten, der fylder mest i rummet: Glem sanktionerne. Hvad sker der, hvis Rusland lukker for hanen?"

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Marija Aleksić, danskstuderende i Beograd, Serbien, som blandt andet skriver: "De fleste vestlige lande er forenede om at pålægge Rusland sanktioner, men spørgsmålet er, hvorvidt og i hvilket omfang Europa og frem for alt de europæiske borgere er klar over de konsekvenser, disse sanktioner vil have for dem selv. [...] Ifølge Olaf Scholz, Tysklands forbundskansler, vil en fuldstændig embargo på russisk gas koste millioner af arbejdspladser og føre til et sammenbrud af den tyske økonomi, som er den stærkeste økonomi i Europa. [...] På den anden side vil embargoen ikke påvirke Rusland så meget, for selvom landet eksporterer mindre, vil prisen på landets gas stige betydeligt. [...] Selvom USA har lovet at hjælpe med sin meget dyrere flydende naturgas, støder vi på en ”mur” i form af utilstrækkelige terminaler til at modtage tilstrækkelige mængder flydende naturgas fra andre lande. [...] Europa bør stole på sine eneste pålidelige allierede, sit sind og sin opfindsomhed, for at finde alternative løsninger, såsom syntetiske brændstoffer, samt øge brugen af vedvarende energikilder."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10-11, 16; Kristeligt Dagblad, s. 9; Berlingske, s. 2; B.T., s. 7

Andre EU-historier

Klima: Colombia laver sin egen grønne liste med inspiration fra EU - men uden atomkraft og gas
Colombia har som det første latinamerikanske land implementeret en grøn taksonomi, skriver Altinget. Inspirationen er taget fra EU, men i modsætning til EU omfatter den hverken atomkraft eller naturgas.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Opsamling: Rendyrket planøkonomi, kærkommen regulering eller udvandet af lobbyister? EU-forslag om due diligence splitter aktører
I februar præsenterede EU-Kommissionen et udspil til et lovforslag om corporate due diligence, som mildeste talt har splittet aktørerne, skriver Altinget. Lovarbejdet har ellers været undervejs i flere år og ønsker at virksomheder skal have ansvar for overholdelse af miljøkrav og menneskerettigheder - også helt ude i værdikæderne.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: IDA: Microsoft i spidsen for Danmarks digitale fremtid? Det virker uigennemtænkt
Altinget bringer et debatindlæg af Grit Munk, chefkonsulent, it, kunstig intelligens og dataetik, IDA, som blandt andet skriver: "Torsdag den 5. maj præsenterede regeringen den samlede nationale digitaliseringsstrategi om alt fra teknologiforståelse i grundskolen til bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder. En hel del har vi set før, men der var også enkelte nyheder iblandt ikke mindst, at der skal oprettes et Digitaliseringsråd. [...] Når vi i IDA alligevel reagerede med undren, så er det fordi, man har valgt at sætte en af verdens største tech-virksomheder for bordenden af Danmarks digitale fremtid. [...] En virksomhed, der er storleverandør til både den offentlige og den private sektor, og som har én primær interesse - nemlig at tjene penge. [...] Problemet er, at en formand for et råd eller et udvalg har en helt særlig rolle og position. [...] Vi kunne godt have ønsket os, at den rolle og position blev udfyldt af en repræsentant med en noget mere uvildig interesse. [...] Både EU og Danmark har meldt rent ud, at tech-giganternes dominans er en udfordring, vi skal have løst. [...] Nu fylder en af disse virksomheder så også formandsposten i det råd, der må formodes at skulle være toneangivende og vejviseren i fremtidens digitalisering af Danmark."
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Europa står svækket, hvis kamppladsen bliver digital
Politiken skriver, at for at komme ud af den totale afhængighed af USA, har Europa brug for at opbygge en selvstændig digital styrke, fremhæver forsker Ophélie Coelho, der forsker i problematikken omkring europæisk digital uafhængighed ved Institut Rousseau i Paris. "Europa er afhængig af amerikansk teknologi. Vi har endnu ikke de nødvendige infrastrukturer til at opbygge en digital industri, og vi kontrollerer ikke de algoritmer og den teknologi i de digitale værktøjer, vi bruger," siger hun. Coelho mener dog, at det er muligt i Europa at starte en massiv digital indsats på områder, som blandt andet sundhed, industri og sikkerhed med statslig støtte og på den måde løsrive os fra den amerikanske teknologi. Trods nye europæiske regler som Digital Services Act, har der været flere eksempler på, at de amerikanske techgiganter med støtte fra den amerikanske regering ikke godvilligt agter at underkaste sig europæisk kontrol. "Så længe vi ikke har adgang til koder og algoritmer, er kontrollen vanskelig", konstaterer Coelho. Og det kan kun lade sig gøre, hvis europæerne kontrollerer teknologien, hvilket langtfra er tilfældet. I forbindelse med krigen i Ukraine har flere eksperter advaret om, at Rusland kunne udløse et digitalt angreb i form af massive hackerangreb på Ukraine og Vesten. Hackerangreb kan være et vigtigt våben under geopolitiske spændinger eller i krig. "De har kapaciteten til større aktioner. Men man skal alligevel tage forbehold. Cyberkrigen er ikke brudt ud, for både Rusland og USA ved, at massive cyberangreb kan udløse et kaos, som ingen - for øjeblikket - er interesseret i," understreger Coelho.

Udenrigsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at Danmark mener at have troværdige oplysninger, som kan verificere, at det var Rusland, som stod bag et stort cyberangreb, på den dag hvor Rusland invaderede Ukraine, skriver Information. "Det her angreb udstiller endnu en gang Ruslands totale mangel på respekt for internationale regler og normer," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og fortsætter: "Og det understreger med al tydelighed, hvorfor vi skal styrke det internationale samarbejde om at bekæmpe cybertruslen." Danmark konkluderer altså nu sammen med EU og en række nære allierede, at det var Rusland, som stod bag cyberangrebet. "Målet for russiske cyberangreb på Ukraine den 24. februar var kritisk satellitudstyr, der betød, at satellitbaserede kommunikationskanaler til det ukrainske forsvar blev lammet, ligesom cyberangrebet havde følgeskader for flere EU-lande," siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).
Kilder: Politiken, s. 7; Information, s. 7

Finansielle anliggender: Markedspanikken er gået for langt, mener storbanker
Storbankerne er slet ikke lige så pessimistiske som finansmarkederne er, som lige nu forbereder sig på en økonomisk nedtur, skriver Jyllands-Posten. "Vi tror ikke, at en recession i USA er sandsynlig de næste 12 måneder. Det svinger meget på markederne lige nu, men vi holder fast på den holdning, og nøgletallene peger stadig i den retning," udtaler Jason Draho, strateg for storbanken UBS. Ifølge investeringsfirmaet Blackrock er markederne blevet alt for bange for inflationen, og for at Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank (ECB) bliver nødt til at tvinge økonomierne i knæ for at bringe dem under kontrol. "Fed og de andre står nu over for et svært valg. Skal man presse inflationen ned, kræver det så høje renter, at det vil ødelægge vækst og jobskabelse. Vi tror dog ikke, at Fed vil gå så langt," skriver Jean Boivin, chefstrateg hos Blackrock.

Når man tager i betragtning af, hvor højt inflationen er kommet op, er det overraskende, hvor tilbageholdende den europæiske centralbank (ECB) har været, mener Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS, skriver Politiken. Lige nu ligger inflationen i euro-området på 7,5 procent. "ECB har efter min mening fejllæst situationen, og derfor bliver det sværere at bekæmpe inflationen. Det mest sandsynlige er, at den ikke kommer under 2 pct. i hverken 2022 eller 2023", siger Rangvid.

De nye inflationstal fra Danmarks Statisk, som udkom i går, viser, at danske familier nu skal betale 30.000 kroner mere i år for de samme varer og tjenester som i 2021, skriver Berlingske. Flere eksperter mener, at regeringens eneste mulighed i virkeligheden er at vente på Den Europæiske Centralbanks (ECB) renteforhøjelse. "Regeringen har den mulighed at føre en stram finanspolitik. Men det er jo det modsatte af at hjælpe dem, der er hårdt ramt. Så politikernes eneste mulighed er vel i virkeligheden at tilpasse finanspolitikken og vente på, at ECB sætter renterne op," siger Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10-11; Politiken, s. 4; Berlingske, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Vi vil gerne Ungarn, men ikke Orbán
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Torben Bloch Pedersen, selvstændig erhvervsdrivende fra Silkeborg, som blandt andet skriver: "I nutiden er landet styret og kontrolleret af Viktor Orbán, der har tætte relationer til det russiske styre, personificeret ved Vladimir Putin. Viktor Orbán ønsker åbenlyst ikke samarbejdet i EU, idet han benytter enhver lejlighed til at presse demokratiet, den frie presse og ytringsfriheden. [...] Han benytter enhver lejlighed til at udfordre EU-samarbejdet og ønsker tilsyneladende kun at drage nytte at de økonomiske fordele ved et EU-medlemskab. Det er et problem. [...] Viktor Orbán er en paria i europæisk sammenhæng, som bør udelukkes fra det gode selskab."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Institutionelle anliggender: Storbritannien forbereder et lovudkast, der kan betyde handelskrig med EU.
Tirsdag fremlagde premierminister Boris Johnson hans regeringsprogram for den nye politiske sæson, skriver Jyllands-Posten. Regeringen er nu kommet med en ny idé, som kan udløse en kæmpe handelskonflikt med resten af Europa, nemlig en ny brexit. The Times skriver i følge Jyllands-Posten, at Liz Truss, Storbritanniens udenrigsminister, har bedt sine embedsmænd om at forberede et lovudkast, der vil bringe Storbritannien i strid med sine traktatforpligtelser. Med lovudkastet vil hun gøre sig klar til at fjerne kontrol af varer mellem Storbritannien og Nordirland samt ensidigt at kunne skrotte vigtige dele af den såkaldte Nordirlandprotokol. Samme protokol er en del af den aftale, som blev indgået mellem Boris Johnson og EU i 2019. EU har annonceret overfor Liz Truss, at det vil resultere i en suspendering af alt samarbejde med Storbritannien, undtagen om Ukraine, og EU vil indlede retssager mod regeringen. Truss har også fået at vide, at lovforslaget, hvis det vedtages, kan føre til en handelskrig med EU. Det nye lovudkast kommer efter valget i Nordirland torsdag, hvor det nationalistiske parti Sinn Féin, der ønsker løsrivelse fra Storbritannien og en genforening af Nordirland og Irland, vandt med en historisk valgsejr.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1,12-13

Migration: Erdogans åbne døre
Information skriver blandt andet i sin leder: "Presset på præsident Recep Erdogan har været massivt de seneste uger. Flere og flere tyrkere har tilsluttet sig den flygtningefjendske stemning, der hersker i landet. [...] I mellemtiden har lederen af landets største oppositionsparti, Kemal Kılıçdaroğlu, officielt gjort flygtningespørgsmålet til sin mærkevare. Hvis Det Republikanske Folkeparti (CHP) kommer til magten, vil han samarbejde med Syriens præsident Bashar al-Assad om at sende syrerne hjem. [...] "Vi vil beskytte vores brødre, der flygtede fra krigen og søgte tilflugt i vores land. Vi vil aldrig udvise dem fra dette land. Vores døre står åbne for dem. Vi vil fortsat være værter for dem. Vi vil aldrig sende dem tilbage i skødet på mordere," sagde Erdogan med henvisning til Bashar al-Assad. Erdogans kompromisløse standpunkt handler dels om at magtdemonstrere, at han ikke går oppositionens ærinde på spørgsmålet om de fire millioner syrere, dels om at vise, at han stadig er en regional sunnimuslimsk leder og dels om at berolige Europa i krigstid. [...] EU bør støtte Tyrkiet, hvor det er muligt, og insistere på, at syrerne skal leve i værdighed."
Kilde: Information, s. 2

Udenrigspolitik: Israel udfordrer USA's præsident, lige før han besøger Jerusalem
Israels regering vil tillade bosættere at bygge 4.000 nye boliger på den besatte palæstinensiske Vestbred, skriver Politiken. Et forslag, som uden tvivl vil skabe ballade og splid, både indadtil og i forhold til USA, hvor Biden officielt har lagt afstand til den israelske plan om flere bosættere. EU ønsker, at den israelske besættelse skal erstattes af en palæstinensisk stat side om side med Israel og er derfor frustrerede over nyheden.
Kilde: Politiken, s. 2

Handel: Danmarks økonomi er ikke afhængig af Kina
Politiken bringer et debatindlæg af Luke Anthony Patey, seniorforsker på DIIS, som blandt andet skriver: "I virkeligheden er Danmarks handels- og investeringssamarbejde med Kina, eller andre bilaterale relationer uden for Europa, ikke særlig afgørende for den danske velfærd og velstand. [...] Men selvom Kina ligger i top-5 som handelspartner, udgør handelen med Kina kun 6,1 pct. af Danmarks totale handel. Den kinesiske økonomi bliver sandsynligvis den største i verden ved slutningen af dette årti, men det er ikke nogen garanti for, at Danmarks handel med Kina vil vokse hurtigt i fremtiden. Faktisk stagnerede Danmarks handel med Kina, før den blev boostet af pandemien. [...] USA er fortsat Danmarks største handelspartner uden for EU. [...] Men ligesom med den danske handel med Kina drives væksten i eksporten til USA i uforholdsmæssig grad af medicinalvarer. [...] Over halvdelen af Danmarks handel sker inden for EU, navnlig med nabolandene Tyskland og Sverige. Og til forskel fra handelen med Kina og USA er Danmarks handel med EU ikke afhængig alene af svin og medicinalvarer for at vokse. Den er godt fordelt på mange forskellige produkter, og det gør den samlede handel mere robust over for omskiftelser. [...] Men hvis Danmarks økonomi ikke er stærkt afhængig af Kina, hvorfor er der så så meget fokus på eksponeringen af store danske virksomheder, der har en indflydelsesrig stemme i det politiske liv? Kina prises som et vigtigt markeds-, produktions- og servicecentrum samt en vigtig forsknings- og innovationspartner. [...] Blandt ledere og direktører i store selskaber hedder det sig, at for at være ægte global skal en virksomhed være i Kina. Ikke desto mindre er EU-markederne af langt større betydning."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Udenrigspolitik: SF: Færøernes fodslæbende politik efter Ruslands invasion har været pinlig at følge
Altinget bringer et debatindlæg af Karsten Hønge (SF), MF, som blandt andet skriver: "Ruslands overfald på Ukraine kaster skygger over Arktis, men det er med sine modstandere, man skal forhandle og lave aftaler. Denne banale logik gælder overalt, og måske i særlig grad i internationale forhold. Rusland udgør næsten halvdelen af det arktiske område, og på et tidspunkt skal forhandlingsklimaet genoprettes. Krigen i Ukraine får dramatiske konsekvenser overalt på jorden, og i høj grad i Arktis. [...] Danmarks position står og falder naturligvis med Rigsfællesskabets rolle, og evne til at holde sammen, og desværre er det ikke lykkedes endnu, at skrive en fælles strategi. I forhold til den aktuelle krise har det været pinligt at følge Færøernes fodslæbende politik i forhold til at vedtage sanktioner mod Rusland. Isen omkring Arktis smelter, nye sejlruter bliver tilgængelige og fremtidig minedrift bliver nemmere, men politiske koldfronter trækker sammen. Danmark skal være stærkt forankret i Rigsfællesskabet, Nato og EU."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: DTU-professor: Regeringen går uden om flere virkemidler for at udfase russisk gas. Hvorfor egentlig?
Altinget bringer et debatindlæg af Marie Münster, professor, DTU, som blandt andet skriver: "Det er oppe i tiden at komme med planer for konvertering væk fra import af russisk gas. Det Internationale Energi Agentur (IEA) har lavet en tipunktsplan, som de beregner kan reducere importen med en tredjedel. EU-Kommissionen har lavet REPowerEU-planen på 12 punkter, der siger to tredjedele. Danmarks import af russisk gas skal begrænses. Det er der enighed om blandt Folketingets partier. [...] Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at regeringen til forskel fra IEA og EU ikke nævner energieffektiviseringer, regulering af elpriser, skat på "windfall"-profit og øget gaslagring som vigtige virkemidler, hvilket det kunne være interessant at høre en forklaring på. Forskellene i planerne afspejler blandt andet lokale muligheder for hurtige ændringer - vi har for eksempel mere fjernvarme, biogas og gaslagerkapacitet end mange andre EU-lande - men er også et udtryk for politiske prioriteringer."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Våben til Ukraine må ikke blive vejen ind i voldens tidsalder
Den tyske sociolog Hartmut Rosa mener, at trods Putins krig er vi tvunget til at skabe kompromiser og tænke på et muligt liv med Rusland efter krigen, skriver Information. "Mange er i gang med at udråbe en ny multipolær tidsalder, hvor alle principper og traktater er døde, hvor vold og modvold er det eneste middel, der tæller. Denne voldens logik ville gøre Putin og atommagten Rusland til den store vinder," siger Hartmut Rosa. Han mener, at det er farligt, at så mange i Tyskland enten tænker i sejr og nederlag i stedet for at levne plads til kompromiser. "Den hårde fløj omkring Ralf Fücks (grøn tænketanksleder, der plæderer for våbenleverancer, red.) lader, som om det handler om det hele: At enten sætter Vesten sig igennem og tvinger Rusland i knæ med total svækkelse og isolation, eller også har vi tabt det hele lige om lidt. Men den totale isolation og svækkelse kan styrke Putin internt i Rusland. Og vi kan skabe en situation, hvor Putin tænker: Så vælger vi hellere den totale undergang som Hitler i 1945. Selvfølgelig skal vi også drage den slags med ind i vores overvejelser," siger Hartmut Rosa. Hartmut Rosa mener, at vores handlinger bør pege mod en mulig fremtid med Rusland som nabo, som bør være rettet mod at gøre en russisk deeskalation favorabel. "Det er ikke en attraktiv forhandlingsmulighed, men det er trods alt en forhandlingsmulighed: At Rusland får en del af de russisk-sindede områder i Donbas og samtidig sikres adgang til Sortehavet, mens resten af Ukraine til gengæld får adgang til EU- og NATO-medlemskab," siger Rosa og fortsætter: "Som sagt er det ikke en attraktiv mulighed. Men vi kan hurtigt stå der, hvor det måske er mindre attraktivt, at den ene side - altså Vesten - sætter sig absolut igennem, mens den anden side - en ustabil atommagt - oplever et absolut nederlag. I et kompromis vil Rusland også skulle sluge, at Ukraine bliver EU- og NATO-medlem. Moralsk betragtet er det en dårlig løsning. Men geostrategisk og politisk skal vi turde tænke den slags udgange."
Kilde: Information, s. 8-9

Institutionelle anliggender: God plan fra Macron
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Man skal have et hjerte af sten for ikke at bakke helhjertet op om Ukraines drøm om at blive medlem af EU. [...] EU's historiske mission er at skabe fred, fællesskab og fremgang på hele kontinentet, og det gælder naturligvis også Ukraine. EU er imidlertid et ekstremt kompliceret, juridisk krævende og dybt forpligtende samarbejde, noget, det tager mange år og måske årtier, før et land som Ukraine reelt er klar til. Det er ganske enkelt ikke realistisk, at Ukraine bliver EU-medlem lige nu. [...] I sin første store tale efter at være blevet genvalgt som Frankrigs leder foreslog Macron at oprette en helt ny europæisk organisation. En slags mellemting mellem Europarådet og EU, en klub for demokratier, som Ukraine straks kunne blive medlem af. [...] Den internationale orden er indlysende truet efter Ruslands uprovokerede angreb på Ukraine, og det vil kun være godt at styrke den institutionelle arkitektur i Europa, så de frie og demokratiske lande kan samarbejde bedre. [...] EU står så stærkt lige nu, at det må være muligt at supplere EU med en mindre forpligtende europæisk organisation, hvor emner som sikkerhed, infrastruktur, energi og transport kan drøftes og koordineres. Og ikke mindst, hvor lande som Ukraine og andre kan få et mere fast fodfæste i det demokratiske Europa, indtil de er klar til og ønsker at komme helt ind i EU."
Kilde: Politiken, s. 1

Migration: Fem interessante nedslag i spørgetimen med Mette Frederiksen
I spørgetimen med statsministeren tirsdag gik Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, til angreb på statsministeren og spurgte ind til regeringens stærkt omdiskuterede forsøg på at lave en asylaftale med Rwanda, skriver Altinget. "Argumentationen fra regeringen er, som jeg hører det, at man vil redde flygtninge fra druknedøden i Middelhavet. Men det tror jeg simpelthen ikke på. Det tror vores nabolande ikke på, og det tror EU-Kommissionen ikke på. De siger, at det udelukkende vil betyde, at Danmark modtager færre flygtninge, men at vores nabolande modtager flere," sagde Villadsen. Mette Frederiksen holdt fast i regeringens standpunkt om, at et modtagecenter udenfor EU er det bedste alternativ lige nu. "Den store hovedpine er, at det flygtningesystem, vi har lige nu, er brudt sammen. Det er umenneskeligt, det er inhumant, det er forbundet med overgreb, med voldtægter, med tortur. Med unødvendig død og lidelse. Og så er det ulige. Jo stærkere helbred, jo flere penge, jo større er sandsynligheden for at du finder en vej til en tryg og sikker havn. Det er vores udgangspunkt: Flygtningesystemet fungerer ikke," sagde statsministeren.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Finn Nørgaard Foreningen: Danmark skal tage mere ansvar for terrorofre
Altinget bringer et debatindlæg af Pia Toftdal og Lotte Lund, hhv. sekretariatschef og projektleder, Finn Nørgaard Foreningen. De skriver blandt andet: "Mens de fleste af landene i Europa, herunder EU, ja resten af verden, har anerkendt, at staten har et særligt ansvar, når det gælder ofre for terror, så har danske politikere indtil nu fralagt sig dette ansvar. [...] Samtidig ønsker vi at sikre, at danske terrorofres rettigheder som minimum kommer på niveau med terrorofre i resten af EU. [...] Hvor dårligt danske ofre for terrorisme i dag er stillet i forhold til de øvrige EU-lande og mange andre lande verden over, blev sidste år dokumenteret, da daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) overfor Folketingets Retsudvalg skulle svare på, hvad der forefindes af danske planer for at yde støtte til og bakke op om terrorofre, både tidligere og fremtidige. [...] Justitsministeren oplyste ved samme lejlighed, at terrorofre - i lighed med andre ofre for forbrydelser - kan få erstatning efter offererstatningsloven. Den danske regering skelner i denne sammenhæng dermed ikke, som EU's direktiver og FN's lovgivningsmodel, mellem ofre for terror og ofre for anden form for kriminalitet. Nick Hækkerups forklaring på, at Danmark helt har kunnet undlade at forholde sig til, hvad man har gjort i resten af EU i forhold til terrorofres rettigheder, er det danske retsforbehold. [...] Socialistisk Folkeparti har, som indtil videre det eneste parti i Folketinget, taget udfordringen op og stillet "Forslag til folketingsbeslutning om rettigheder til terrorofre". Dette forslag pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at undersøge, hvad det koster at sikre, at danske ofre for terrorisme garanteres samme rettigheder, som ofrene ville have efter EU's direktiver."
Kilde: Altinget