EU i dagens aviser onsdag den 11. september 2024

Dagens EU-tophistorier

Konkurrence: Vestager får medhold i milliardslagsmål med Apple og Google
Flere af dagens aviser skriver om gårsdagens afgørelser ved EU-Domstolen i sagerne vedrørende Apple og Google.

Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen, Information og Altinget tirsdag skriver, at EU-Domstolen fastholder, at Apple skal betale sin skattegæld på 100 milliarder kroner. EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager gav i 2016 Apple bud på at efterbetale 100 milliarder kroner i skat, fordi Apple opererede i Europa under en, efter EU-Kommissionens vurdering, for gunstig skatteaftale med Irland. Apples hovedkontor ligger i Irland. Sagen om skatteaftalen var indbragt for domstolen af Irland, støttet af Apple. Irland mener ikke, at man begår ulovligheder, når man forsøger at tiltrække internationale virksomheder til landet via individuelle skatteaftaler med landene. Men det var EU-Domstolen altså ikke enig i. "Irland gav Apple ulovlig støtte, som Irland pålægges at indkræve," lød afgørelsen i går. Hvad Google angår, så fik tech-giganten i 2017 en bøde på 17,9 milliarder kroner af EU-Kommissionen, fordi Google havde favoriseret sine egne produkter i sin egen prissammenligningstjeneste, Google Shopping. Analytikere har vurderet, at op mod en femtedel af de samlede annonceindtægter hos Google i 2017 kom fra Google Shopping. "Navnlig er det forbudt for virksomheder med en dominerende stilling at udvise en adfærd, der har til følge, at konkurrencen hæmmes, og som derfor kan skade de enkelte virksomheder og forbrugerne," lød gårsdagens afgørelse vedrørende Googles misbrug af sin prissammenligningstjeneste. EU-Kommissionen har over de seneste ti år udstedt bøder til Google for i alt 61,6 milliarder kroner. Afgørelserne bliver den sidste i fjer i hatten for Margrethe Vestager, som om få uger går af som konkurrencekommissær efter ti år på posten. Den 25. marts åbnede EU-Kommissionen yderligere fem nye sager mod Apple, Google og Facebook-koncernen. Sagerne er i relation til overtrædelser af EU´s nye, skrappere regler på dataområdet. 

"I dag er en stor sejr for de europæiske borgere og for skatteretfærdighed," sagde Vestager efter EU-Domstolens afgørelse i Apples skattesag. Det skriver Information. Information skriver videre, at sagen ikke kun handler om at få Apple til at betale en proportionel skat. Sagen er også en del af et opgør med IT-giganter og nogle medlemslandes fælles model for ultralave selskabsskattesatser. Men der skal mere til for at løse problemet, mener man hos NGO’en Oxfam International: "Selv om denne afgørelse vil tvinge tech-giganten (Apple, red.) til at betale sin gæld, er roden til problemet langtfra løst. EU-skattelylande kan stadig lave skatteaftaler med store multinationale selskaber. Pligten til at stoppe dette hviler på EU's politiske beslutningstageres skuldre. Alligevel har de vendt det blinde øje til skattely inden for deres grænser og det skadelige kapløb mod bunden, som lande som Irland sætter i gang," udtaler Chiara Putaturo fra Oxfam, i forbindelse med domsafsigelsen. Margrethe Vestager frygter ikke, at EU´s strenge konkurrencelovgivning og EU-domme vedrørende statsstøtte får tech-giganterne til at trække sig fra det Europæiske marked. "Jeg vil se det, før jeg tror på, at man vil forlade sådan et marked. Jeg vil håbe, at det, vi gør, gør, at vi øger antallet af virksomheder, man kan vælge imellem," siger Margrethe Vestager. 

Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker hos den økonomiske tænketank Bruegel, og Peterson Institute, mener, at sejrene over Google og Apple i høj grad kan tilskrives Margrethe Vestager. Det skriver Politiken. "Man kan godt tillade sig at sige, at dagen i dag er helt definerende for Vestagers eftermæle. Hun vil gå over i historien som en af de mest effektive og indflydelsesrige konkurrencekommissærer i nyere tid," siger Jacob Funk Kirkegaard, som i lyset af Mario Draghis konkurrencerapport forudser endnu flere EU-skattesager og -konkurrencesager mod tech-giganter. "Der vil komme et slagsmål i EU om, hvordan man kan lave en mere fælles skattebasis i EU. Skat er national kompetence, men Apple-dommen siger klart, at der er et EU-aspekt på virksomhedsbeskatning, så medlemslande ikke bare kan lave 'sweatheart deals' med bestemte virksomheder og sige, at det skal EU ikke blande sig i." Hos både Apple og Google er man ikke ovenud begejstrede for sagernes udfald. "EU-Kommissionen forsøger at ændre reglerne med tilbagevirkende kraft og ignorerer, at vores indkomst, som krævet i international skattelovgivning, allerede var underlagt skat i USA," udtaler en repræsentant for Apple. "Vi er skuffede over domstolens afgørelse, som vedrører et meget specifikt sæt fakta. Vi foretog allerede de påkrævede ændringer tilbage i 2017 for at overholde EU-Kommissionens afgørelse. Og den tilgang har været vellykket i mere end syv år og genereret milliarder af klik for mere end 800 prissammenligningstjenester," skriver Google i en kommentar på afgørelsen. 

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, journalist på avisen, blandt andet: "Danmarks afgående EU-kommissær Margrethe Vestager stod over for et afgørende øjeblik, hvor hendes eftermæle i EU kunne blive defineret. Med en overraskende politisk triumf nåede hun tirsdag at omskrive afslutningen på fortællingen om sine ti år som en ledende figur i Europa. [...] Ventetiden har været lang, men tirsdag slog den øverste retsinstans - EU-Domstolen - fast, at de milliardbøder, Vestager uddelte til giganterne Google og Apple for syv og otte år siden, var helt på sin plads. Nu ligger det fast, at Google skal betale 18 milliarder kroner i bøde for at have gjort sig skyldig i konkurrenceforvridning, mens Apple har fået en efterbetaling i skat på hele 100 milliarder kroner. Især det sidstnævnte juridiske slagsmål har fået et overraskende udfald. En lavere retsinstans vurderede nemlig for fire år siden det modsatte og mente altså dengang, at Vestagers skattebøde til Apple var uretmæssig. Derfor er EU-Domstolens to afgørelser tirsdag en stor, politisk triumf for Margrethe Vestager. [...] Forud for dommen sagde Nicolas Petit, professor ved European University Institute, til Politico om Vestager: “Hun var en meget politisk kommissær, der ofte gik efter iøjnefaldende sager, som får god gennemslagskraft i kredse som Europa-Parlamentet eller medierne, men som ikke består testen i retten,” lød vurderingen. Men tirsdag bestod Vestagers sag testen i retten. I syv år har Europa-Kommissionen været i slagsmål med Apple om, hvorvidt virksomheden havde fået fingrene i en lidt for gunstig skatteaftale ved at placere sit europæiske hovedkontor i Irland. [...] Vestager har endegyldigt fået ret. Statsstøtten var ulovlig, og derfor skal Apple nu betale 100 milliarder kroner i skat til Irland. [...] EU-Domstolens afgørelser er med til at slå fast, at kampen mod techgiganterne er på vej ind i en ny fase. [...] Berlingske har beskrevet, hvordan en række sager mod techgiganterne er blevet åbnet under EU’s to nye lovpakker. De første forventes at kulminere inden for de kommende måneder. Ifølge Rasmus Foss, der er senioranalytiker ved Tænketanken Europa, har vi indtil nu kun “set toppen af isbjerget” i kampen mod techgiganterne. [...] Det får stor betydning, hvem der kommer til at overtage Vestagers rolle som konkurrencekommissær. For bliver linjen lige så hård under en ny? De to store nye regelsæt, som Vestager har været med til at indføre, har til formål at begrænse de digitale platformes “skadelige” indflydelse på vores liv og samtidig begrænse de største globale spilleres skævvridning af konkurrencen. Det stykke arbejde kommer Margrethe Vestager ikke til at følge i mål som kommissær. Men på pressemødet havde hun ét budskab: EU vil blive ved med at gå efter giganterne. “Hvis vi finder ud af, at der er tale om manglende overholdelse af reglerne, vil vi tage sagen op, og vi vil også forsvare den over for retten.”"

I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, avisens internationale kommentator, blandt andet: "Tirsdagens to EU-domme mod techgiganterne Apple og Google er skelsættende. EU-kommissær Margrethe Vestager har flyttet en vigtig grænse. [...] Med sagen og den juridiske sejr i Apple-sagen har Margrethe Vestager nemlig flyttet en markant grænse inden for selve EU: Hun har vist, at hun med en titel som EU-konkurrencekommissær har kunnet påvirke noget så følsomt som et EU-lands skattesystem. Eller som stifteren af den britiske tænketank Tax Policy Associates, Dan Neidle, formulerede det på det sociale medie X: “Det er en kæmpesejr for EU-Kommissionen - deres strategi med at bruge konkurrencelovgivning og statsstøtte til at tilsidesætte nationale skatteregler er lykkedes. Jeg og de fleste andre iagttagere troede ikke på det - vi tog fejl”. [...] Dommen mod Apple gør ikke indhug i Irlands ret til selv at indrette sit skattesystem. Men den gør indhug i retten til at indgå særaftaler med multinationale enkeltvirksomheder, fordi det forvrænger konkurrencevilkårene og har karakter af statsstøtte. På den måde mindsker dommen også multinationale virksomheders muligheder for pression. [...] På den led falder tirsdagens Apple-dom ind i et mønster, hvor vestlige politikere forsøger at inddæmme den aggressive skattespekulation, som Politiken og en stribe andre store aviser eksempelvis har afsløret i den såkaldte LuxLeaks-lækage. Hvilket Margrethe Vestager anerkendte tirsdag. Og som i øvrigt medvirkede til en OECD-aftale om en selskabsskat på mindst 15 procent. Der kan stadig fifles. Margrethe Vestager påpegede tirsdag, at Irland allerede ser på andre muligheder for at 'omformulere' sit skattesystem. Men en milepæl er flyttet, hvis den kommende EU-Kommission holder fast. [...] Forandringens vinde blæser også over den anden sag, som Margrethe Vestager vandt tirsdag - den mod tech-giganten Google. Det var en stadfæstelse af en dom, der i sin essens handler om, at Google har misbrugt sin dominans på annoncemarkedet. Men sagen er også en del af et opgør mod nogle af vor tids største tech-giganter, der ikke blot finder sted i Europa, men også i USA. En sjælekamp mellem ønsket om et frit og konkurrencepræget marked over for en spirende monopolkapitalisme. Så sent som mandag åbnede de amerikanske myndigheder deres anden anti-trustsag mod Google. Det er også det, der forbinder Vestagers to tirsdagssejre: Ønsket om at sikre alle virksomheder lige adgang til EU's indre marked, ikke mindst inden for den teknologisektor, der er en nøgle til fremtiden."

Politiken skriver i en leder blandt andet: "Det er nemt at lade solen gå ned over håbet, når man læser dommen over Europas fremtid. [...] Men det ville trods alt være værre, hvis Europa ikke erkendte det øjeblikkelige lavpunkt, vi sammen skal kæmpe os op fra. [...] Pointen er netop, at EU kun kan klare udfordringerne ved at stå endnu tættere sammen. Men lige så afgørende er det, at Europa formår at skabe fair og gennemskuelige konkurrence- og skattevilkår i en globaliseret verden. Og her var der tirsdag godt nyt, da EU - og Margrethe Vestager - vandt retsopgøret mod henholdsvis Google, der blev dømt for misbrug af sin dominerende stilling, og Apple for ulovlige skattefordele i Irland. Foruden milliarderstatningerne giver EU-Domstolens afgørelse troen på, at EU kan gennemføre en fair regulering af techgiganterne. Med det ene ben ude af kommissionen viser Margrethe Vestager dermed vejen for et Europa, der ellers på mange områder har retning mod solnedgangen."
Kilder: Berlingske, s. 1, 2, 4-5; Information, s. 10-11, 1; Jyllands-Posten, s. 1, 17; Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 1, 6; Børsen, s. 8; Altinget, tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Ny rapport: Uden massive investeringer risikerer EU at forfalde
En ny rapport om EU´s konkurrenceevne præsenterer dommedagsagtige udsigter, hvis ikke der ageres, skriver kristeligt Dagblad. Det er Mario Draghi, fhv. chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) og forhenværende italiensk premierminister, som er hovedforfatter på rapporten. Gennemfører EU ikke radikale økonomiske og politiske reformer, så risikerer unionen at forfalde, skriver Draghi i rapporten. Draghi råder i rapporten også EU til at reformere sine beslutningsprocedurer og sit forvaltningsapparat. Da Mario Draghi præsenterede rapporten for EU-Kommissionen i mandags advarede han, at EU er eksistentielt udfordret. "Vi er nået til et punkt, hvor vi, hvis vi ikke gør noget, bliver nødt til at gøre skade på enten vores velfærd, vores miljø eller vores frihed," sagde Mario Draghi. ”Hvis produktiviteten i EU ikke øges, bliver vi tvunget til at vælge. Så kan vi ikke på én gang være førende i nye teknologier, et fyrtårn i klimaansvarlighed og en selvstændig aktør på verdensscenen. Vi kan ikke finansiere vores samfundsmodel. Vi bliver nødt til at nedjustere nogle af vores ambitioner, hvis ikke dem alle,” fortsatte Mario Draghi. EU er ved at tabe kapløbet med USA og Kina, og Mario Draghi råder derfor til, at man øger sine investeringer i blandt andet energisektoren. Investerer man cirka fem procent af EU´s samlede bnp i blandt andet energisektoren kan man måske vende den grønne omstillings udfordringer til en konkurrencefordel, vurderer Draghi. Et af kerneproblemerne i Europa er, at europæiske virksomheder har markant højere udgifter til energi end kinesiske og amerikanske virksomheder, hvilket hæmmer dem i konkurrencen mod virksomheder fra de to lande. Draghi ønsker også, at EU får mandat til at opkræve EU-skatter. Draghi vil også omdirigere EU´s udviklingsstøtte til fattige regioner til industripolitiske investeringer. F.eks. kan disse midler bruges til at fremme brugen af kunstig intelligens i europæisk produktion. Derudover skal EU´s forsyningspolitik stile efter, at man bliver mere uafhængig af f.eks. Kina og Rusland. Og så skal det være slut med, at beslutninger i EU kun kan træffes igennem enstemmighed, lyder det i Draghis rapport. 

Altinget tirsdag skriver, at en af Mario Draghis anbefalinger i sin konkurrencerapport er at fremskynde elektrificeringen af Europa - omgående. Elektrificeringen skal hjælpes hurtigere på vej ved at fjerne administrative barrierer for virksomheder, afkoble gasprisen fra prisen på vedvarende energi og ved en markant opgradering af den europæiske el-infrastruktur. Og hos den danske energibranche bakker man op om Mario Draghis forslag. "Det bureaukratiske niveau, der er i Europa, er markant højere end det, de oplever i USA. Derfor skal vi have fjernet nogle af de snubletråde, der er spændt ud. Og det skal ske, samtidig med at vi holder fast i en grøn omstilling, fordi lavere energipriser også er med til at sikre konkurrenceevne. Og lavere energipriser kommer, i takt med at vi får udvidet sol og vind," siger Kristian Jensen, adm. direktør, Green Power Denmark. 

Rasmus Egmont Foss, analytiker ved Tænketanken Europa, fortæller, at Mario Draghis budskab helt konkret er, at EU i sin nuværende form er alt for fragmenteret til at kunne tage konkurrencen op med Kina og USA. Det skriver Altinget tirsdag. "Hans analyse er, at vi i virkeligheden kun kan melde os ind i den internationale kamp og styrke vores konkurrenceevne ved at lave en ægte europæisk strategi - simpelthen gøre tingene i fællesskab, siger Rasmus Egmont Foss, som mener, at Draghis rapport efterlader to store spørgsmål. Hvordan skal forbedringen af Europas konkurrenceevne finansieres, og hvordan forbedrer man koordineringen EU-medlemslandene imellem? "Det vil skabe kæmpe politiske slagsmål, hvis man går ind og rører ved de politikker, som Draghi kritiserer for at være ufokuserede og nationalt orienteret. Det kunne for eksempel være landbrugspolitikken, for den er også en del af selve det løft, man gav til nye medlemslande," siger Rasmus Egmont Foss. 

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Kenneth Praefke, erhvervsanalytiker, blandt andet: "Europa er ved at blive ramt af et nyt “Kina-chok”, der vil koste millioner af arbejdspladser de næste 5-10 år, advarer en økonom. [...] I 00'erne blev verden også ramt af et Kinachok. Dengang var det, da Kina trådte ind på verdensmarkedet og med meget lave lønninger udkonkurrerede en stor del af den vestlige industri. Kina blev hele verdens fabrik. Det ramte især amerikansk industri hårdt og fik langvarige konsekvenser. Som Sander Tordoir forklarer, var der grupper af industriarbejdere i det amerikanske Midtvesten, der mistede deres job og aldrig fik et nyt. Den amerikanske økonom David Autor har døbt det “Kina-chokket”. Nu mener Sander Tordoir, at vi er ved at blive udsat for det, han kalder “det andet Kina-chok”. Og denne gang kommer det til at ramme Europa hårdere end USA. [...] Det andet Kina-chok er nemlig drevet af, at Kina har investeret massivt i at udbygge den mere avancerede industriproduktion - f.eks. inden for grøn teknologi, men også mikrochip. Kina vil ikke længere bare være hele verdens fabrik, kineserne vil også producere ting af høj værdi. Derfor kaster styret i Beijing milliarder af yuan i støtte efter de kinesiske virksomheder, der laver elbiler og vindmøller, men også kemikalier og maskiner. Flere af de områder, som europæisk industri i dag lever godt af. “Det er svært at håndtere et system, der er så mange statspenge bag. De kinesiske virksomheder kan tabe penge og overproducere, fordi de er blevet udpeget som nøglesektorer af styret i Beijing,” siger Sander Tordoir. [...] Men kan man også mærke i resten af dansk erhvervsliv, at den kinesiske statsstøtte er ved at ændre betingelserne? Det kan man helt sikkert, forklarer Peter Thagesen, der er chef for global handel i DI. [...] Han er dog lidt mere optimistisk end Sander Tordoir, når det handler om, hvor dramatiske konsekvenser det nye Kina-chok får. Han henviser f.eks. til, at der er kommet ny lovgivning i EU, der gør det muligt at sætte ind over for kinesiske virksomheder, der forsøger at etablere sig i Europa med kinesisk statsstøtte. [...] Den måde, hvorpå EU-Kommissionen har håndteret den meget omtalte konflikt om kinesiske elbiler, viser også, at man har fundet en fornuftig måde at balancere konflikten på, mener han. EU har indført en straftold på kinesiske elbiler, så man beskytter de europæiske bilproducenter, men man har gjort det på en måde, hvor handelskonflikten mellem Beijing og Bruxelles ikke er eskaleret unødigt. “Vi skal ikke acceptere, at Kina oversvømmer det europæiske marked med varer, som er stærkt subsidieret, og på den måde sætte sunde, kommercielt levedygtige europæiske producenter ud af spillet,” siger Peter Thagesen. Det samme pegede den tidligere italienske premierminister og ECB-chef Mario Draghi på, da han mandag præsenterede en længe ventet rapport om Europas økonomiske krise, som han har lavet for EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Her pegede Draghi bl.a. på “Kinas statssponsorerede konkurrence” som en kernetrussel, der er med til at undergrave Europas grønne industri.”

Berlingske skriver i en leder blandt andet: "I en ny rapport, som europakommissionsformand Ursula van Der Leyen modtog mandag, lancerer Draghi en plan for en redning af EU som et projekt for velstand og fred i Europa. Draghis dybt alarmerende diagnose er forklædt som udfordringer, nemlig at EU i 20 år har stået i stampe i sin velstandsudvikling i forhold til USA og Kina Draghi taler også om dekarbonisering eller grøn omstilling, men den udfordring dækker over, at EU først skal komme sig over sin energiafhængighed af russisk gas, ligesom EU har tabt kampen til Kina om de råstoffer, som er afgørende for at virkeliggøre den grønne omstilling. [...] Og endelig har EU siden Anden Verdenskrigs afslutning totalt ignoreret sin egen sikkerhed, hvilket også er fortællingen om, at Europa har svigtet sin egen industrielle og teknologiske udvikling. [...] Læg hertil, at EU’s finansielle markeder er underudviklede. Det er et rystende tal i Draghi-rapporten, at Holland, Danmark og Sverige tegner sig for 62 procent af pensionsformuen i Europa, men kun 12 procent af velstanden. Draghi-rapporten taler om behovet for en plan i dobbeltstørrelse af Marshallplanen efter Anden Verdenskrig. Man kan sagtens være enig i, at der er brug for handling i stor skala. Hvad man imidlertid især savner, er en fælles vilje af samme kraft som da Kul- og Stålunionen blev skabt i 1952, en dynamik af samme styrke som under kommissionsformand Jacques Delors i 1980erne, og samme dybe alvor som Draghi viste, da han skulle forhindre et indre kollaps i eurosamarbejdet i årene efter 2011. Hvis EU bryder sammen, er det en økonomisk og politisk ulykke for Danmark."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11; Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 6-7; Altinget, tirsdag

Finansielle anliggender: ECB ventes at sænke renten - banker vil hurtigt følge trop
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om den finansielle udvikling: 

Sænker Den Europæiske Centralbank (ECB) renten på torsdag, så kan der komme rentefald på forskellige bankprodukter. Det skriver Børsen. Der er en general forventning om, at ECB og Nationalbanken vælger at sænke renten med 0,25 procentpoint på torsdag. Og sker det, så vil de danske banker følge trop. "Jeg tror, at bankerne kommer til at følge med. Men måske ikke en til en," vurderer Nicholas Rohde, stifter og adm. direktør i analysevirksomheden Bankresearch. Bankerne har de seneste år fulgt trop, i takt med at ECB og Nationalbanken i hastigt tempo har hævet renterne. Især på udlånssiden har bankerne hævet renterne, mens de har været mere tilbageholdende med at hæve indlånsrenterne. Og torsdagens forventede rentesænkning vil også medføre renteændringer hos bankerne, spår Nicholas Rhode. "Der vil formentlig være nogle udlån og indlån, hvor man sænker renterne med 0,25 procentpoint, men der er også nogle indlånsprodukter, hvor renten allerede nu er så langt nede, at det ikke rigtigt giver mening at sænke den, fordi bankerne gerne vil kunne tilbyde en positiv indlånsrente," siger Nicholas Rohde. 

Torsdagens rentesænkning fra ECB og Nationalbanken kan føre til flere tusinde nye arbejdspladser. Det viser nye beregninger, skriver Berlingske. En lavere rente kan også være en hjælpende hånd til det danske forbrug, der længe har været påvirket af et pessimistisk syn på fremtiden. "I 2022 blev alting dyrere med voldsomme prisstigninger og renter, der steg med hidtil uset fart. Det ramte mange familiers privatøkonomi hårdt, og der er ingen tvivl om, at det stadig sidder i folk. Jeg tror ikke alene, at faldende renter har en praktisk betydning, men også en mental betydning," siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonomi i Danske Bank. "Men jeg tror stadig, vi skal længere ned og have længere afstand til chokket, før folk for alvor tør åbne pengepungen igen, også selvom mange nu oplever, at det går den rigtige vej økonomisk," tilføjer Louise Aggerstrøm Hansen. 

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske inflation steg en smule i August. Det skriver Berlingske. Inflationen var i august på 1,4 procent, mens den i juli lå på 1,1 procent. Inflationsstigningen skyldes, ifølge Danmarks Statistik, prisstigninger på elektricitet. "Det bør absolut ikke give anledning til nogen større panik. Den højere inflation i august er mest af alt af teknisk karakter, og man skal holde tungen lige i munden i tolkningen af dagens tal. Priserne faldt rent faktisk i august i forhold til juli," kommenterer cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre. Danmark holder sig stadig under ECB´s målsætning om, at inflationen skal ligge under to procent. Helge J. Pedersen, mener dog, at lønstigninger vil begynde påvirke inflationen. "Med de lønstigninger, som vi ser nu, er der risiko for, at det kan blive væltet over i forbrugerpriserne. Inflationen vil ikke stabilisere sig om én procent. Jeg tror, at den vil komme op omkring to procent, og så begynder den at konvergere omkring euroområdets inflation," vurderer Helge J. Pedersen. 

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Inflationen i Norge er ikke faldet som i andre lande, hvilket skyldes det høje norske omkostningspres. Samtidig er den norske krone igen faldet i værdi. Norge vil meget snart være et højrenteland. [...] Svækkelsen af kronen den seneste tid gør særlig ondt på centralbanken. Norges Bank signalerede på det seneste møde, at renten ikke bare ville blive holdt på de nuværende fire en halv procent “året ud”, men i en “rum tid fremover”. Samtidig er der skruet op for forventningerne til rentenedsættelser i USA og euroområdet, hvilket samlet set burde give en stærkere norsk krone. [...] Den svage krone er efterhånden også kommet på den politiske dagsorden. For nordmændene er ikke vant til at føle sig fattigere. Et forslag fra centrumpartiet Venstre om en kronekommission er blevet skudt ned. Der er en helt naturlig løsning på problemet: at blive medlem af EU og euroen. Det vil også sende priserne på fødevarer i dørken, for de norske producenter lever lige nu et beskyttet liv bag en toldmur. Men selvom det ikke er helt så politisk ukorrekt at tale om som tidligere, er det ikke noget, der ligger ligefor. På venstrefløjen er bondepartiet Senterpartiet arge modstandere. På højrefløjen er det Fremskrittspartiet, der ser rødt. Derfor skal nordmændene nok vænne sig til at leve med, at den norske krone bare ikke er særlig interessant for udenlandske investorer, og at en hastig stigning i produktionsomkostningerne i Norge faktisk fordrer en fortsat svagere valuta. Dermed skal de heller ikke forvente, at valutamarkedet pludselig kaster sin kærlighed på kronen, og deres købekraft i udlandet vil forblive svag. Og samtidig kommer de til at betale en højere rente. Det er bagsiden af oliemedaljen. Og prisen for ikke at være med i den europæiske familie."
Kilder: Børsen, s. 12; Berlingske, s. 8, 9, 10

Andre EU-historier

Interne anliggender: Tænketanken Europa: Marie Bjerre kan komme på en svær opgave, når vi overtager EU-formandskabet
I et debatindlæg på Altinget skriver Christine Nissen, chefanalytiker, Tænketanken Europa og Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa, blandt andet: "Da regeringstoppen 29. august som en del af ministerrokaden annoncerede, at Danmark nu igen skal have en europaminister, var beskeden også klar: Europaministerens fornemmeste opgave er at sikre, at det danske EU-formandskab bliver en succes. Selvom Marie Bjerre (V) selv understreger, at hendes nye ministerium skal ses som permanent og en styrkelse af europapolitikken, lugter det nu mest af, at hun har scoret sig jobbet som "formandsskabsminister. [...] De danske prioriteter for EU-formandskabet bliver først præsenteret næste år. Men Marie Bjerre har allerede løftet sløret for, at konkurrenceevne og særligt ensartet implementering er et af de områder, det danske formandskab vil prioritere. Det må også forventes, at Danmark bruger formandskabet til at pege på vigtigheden af fortsat klimahandling, og særligt udrulning af vedvarende energi. En dagsorden, hvor Danmark både med Nordsøsamarbejdet og brintrøret til Tyskland står stærkt. De grønne målsætninger nyder fortsat stor opbakning i EU, men de lovforslag, der skal sikre, at målsætningerne bliver en realitet, bliver i stigende grad tvistet. Danmarks grønne industri- og dialogbaserede tilgang til omstilling kan derfor blive vigtig for at skabe enighed om løsninger og fremme implementeringen af klimamålsætningerne på tværs af EU. På pressemødet understregede Mette Frederiksen (S) også, at der er stor dansk bevågenhed på at sikre fortsat støtte til Ukraine, og at det er et område, hvor regeringen mener, at den danske tilgang bør være et forbillede for EU. [...] Det bliver ikke Marie Bjerre, der skal træffe afgørende beslutninger om Europas fremtid; det vil også fremadrettet være udenrigsministeren og statsministeren, der træder til, når vigtige kompromiser skal forhandles på plads. Men hendes tilstedeværelse i de kontinuerlige debatter og opbygning af relationer med ligesindede medlemslande kan være medvirkende til en (mindre) styrkelse af dansk europapolitik."
Kilde: Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Forsinket von der Leyen udskyder præsentation af nye EU-kommissærer
Slovenien har i denne uge udskiftet deres mandlige EU-kommissærkandidat med en kvindelig. Ændringen medfører, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens præsentation af nye EU-kommissærer bliver forsinket med en uge, skriver Altinget tirsdag. "Fordi Sloveniens kommissærkandidat først er officielt nomineret fredag, har Kommissionen valgt at skubbe præsentationen indtil listen af kommissærkandidater er komplet," forklarer Eric Maner, Ursula von der Leyens pressetalsmand.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Rokade i den svenske regering: Her er de nye ministre
Tidligere formand for Sveriges EU-udvalg, Jessica Rosencrantz bliver ny, svensk EU-minister. Det skriver Altinget tirsdag. Jessica Rosencrantz afløser Jessika Roswall, der skal være svensk EU-kommissær
Kilde: Altinget, tirsdag

Konkurrence: Hele EU taber, hvis ikke der bliver rettet op på Østeuropas energiforsyning
I en kronik i Børsen skriver Linea Søgaard-Lidell (V), mf. og tidl. medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Hvis vi vil sikre, at EU bliver hørt i verden, er det afgørende, at vi også sikrer vores økonomiske styrke. Desværre sakker vi bagud, og det er et kæmpe problem for os alle sammen. Et problem, vi ikke kan løse uden at tackle de strukturelle udfordringer, vi har med energiforsyningen i EU. Stigende global konkurrence og geopolitiske spændinger gør energiforsyning stadigt vigtigere. Vores afhængighed af importeret energi, især naturgas, er en af de største udfordringer, vi står over for i dag. Samtidig er der stor forskel på, hvor langt vi er med den grønne omstilling på tværs af EU. Nogle regioner, især i Østeuropa, er fortsat stærkt afhængige af importeret naturgas. Dette fælles problem gør EU ekstremt sårbar og stiller os i en dårlig konkurrencesituation globalt. Hvad gør vi, hvis vores konkurrenter skruer priserne op eller lukker for hanen? Vi må blive mere robuste og uafhængige. EU er kun så stærk som sit svageste punkt, og lige nu er Østeuropa det svageste punkt, hvor energiforsyningen er særligt sårbar over for politiske spændinger udefra. Mens vi i Danmark har truffet politiske beslutninger, der fører os mod en helt grøn elforsyning, står Østeuropa over for alvorlige udfordringer. Energikrisen har ramt dem hårdt med tårnhøje energipriser, stor afhængighed af fossile brændsler, statsstøttet fossil energi, lav energiproduktivitet og en lav andel af vedvarende energi. Det er en langt mere alvorlig virkelighed end vores. Det er et stort problem for en industritung del af Europa. Globale virksomheder ser energiforsyning som en vigtig faktor, når de overvejer nye investeringer. Med på vognen bliver en stor ulempe. Ikke bare for dem, men for hele EU, for vi lykkes ikke alene. Hvis vi ikke hjælper hele EU med at omstille sig til en energiforsyning, der er uafhængig, grøn og stabil, får vi aldrig den jævne økonomiske fremgang, der skubber hele Europa fremad. Dette må vi have med i overvejelserne, når vi taler om EU's konkurrenceevne og strategisk autonomi."
Kilde: Børsen, s. 26

Migration: Mens asylcentrene er forsinket, er Meloni er blevet blikfang på albansk restaurant
De italienske planer om asylcentre i Albanien går ikke helt efter planen, skriver Politiken. Foreløbig er åbningen af asylcentrene forsinket med ti måneder. Ifølge den italienske regering kommer det til at koste fem milliarder kroner over en femårig periode at behandle italienske asylansøgere i Italien. Men ifølge italienske medier kommer udgifterne snarere til at beløbe sig til 7,5 milliarder kroner. Derudover, så ser det ikke ud til, at asylcentrene vil være i stand til at huse de oprindeligt planlagte 3.000 ansøgere. Ifølge mediet L'Espresso så tyder meget på, at der højest er kapacitet til at huse 1.000 mennesker ad gangen.
Kilde: Politiken, s. 9

Sikkerhedspolitik: Kina bliver vinderen, hvis Trump sejrer til november
I en kronik i Politiken skriver Kjeld Eirk Brødsgaard, professor på Institut for Økonomi, Politik og Business på CBS, blandt andet: "En sejr for Donald Trump ved det kommende amerikanske præsidentvalg vil totalt ændre det geopolitiske landskab. Vinderen vil blive Kina og den store taber et splittet Europa. [...] I et nyligt interview med Bloomberg har Trump sagt, at Taiwan selv burde betale for forsvaret af øen. USA fungerer som et slags forsikringsselskab for Taiwan, men får ingen ting til gengæld, hævder han. [...] Med disse udtalelser sætter Trump endnu engang spørgsmålstegn ved, om USA med ham som præsident vil komme Taiwan til hjælp, hvis det bliver angrebet af Kina. Hidtil har Taiwan nydt godt af USA's implicitte sikkerhedsgaranti, der er indeholdt i Taiwan Relations Act fra 1979, som kongressen vedtog efter oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Kina og USA i januar 1979. [...] Kina har gentagne gange understreget, at det er et ufravigeligt mål, at Taiwan skal 'tilbage til moderlandet'. [...] De fleste iagttagere er enige om, at Kina ikke vil opgive målet om at 'få Taiwan tilbage', og at den ultimative deadline hedder 2049. [...] Hvis Kina får den opfattelse, at Trump under en ny præsidentperiode ikke vil forsvare Taiwan militært, kan det fremskynde en invasion af ø-staten. Vinduet vil i så fald hedde 2025-2029. Derefter kan USA muligvis få en ny demokratisk præsident, som på ny vil forpligte USA til militært at forsvare Taiwan. Derfor vil det i kinesisk optik være afgørende at udnytte den midlertidige amerikanske svækkelse af USA's opbakning til Taiwan. [...] Den republikanske vice-præsidentkandidat har i interviews sagt, at vinder Trump præsidentvalget til november, vil den omfattende amerikanske støtte til Ukraine ikke fortsætte. [...] Det giver kuldegysninger i Ukraine, som vil blive tvunget til at acceptere en aftale hen over hovedet på Zelenskyj og den ukrainske regering. Det vil også give kuldegysninger i Europa, som kun i ringe grad vil blive inddraget i eventuelle fredsforhandlinger. I forvejen har Trump signaleret sin utilfredshed med NATO-samarbejdet, som vil blive nedtonet under en ny Trump-administration. Taberen store magtspil bliver EU. EU har i høj grad lænet sig op ad USA i sin Kina-politik og vil fremstå isoleret, såfremt USA vælger en ny-isolationistisk politik og trækker sig fra Østasien samt nedgraderer sin støtte til Ukraine. Problemerne vil blive forstærket af, at EU internt er splittet i forhold til Rusland og Kina. Østeuropæiske EU-lande som Ungarn og Slovakiet står for en mere samarbejdsvillig linje i forhold til de to lande. [...] Splittelsen og manglende sammenhold i kombination med politisk medvind til højrefløjen i de store EU-lande gør det vanskeligt for EU at komme med et modsvar til den strategisk uholdbare situation, EU risikerer at havne i."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Grundlæggende rettigheder: Jøder skal være trygge i Europa
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Sidsel Nyholm, udlandsredaktør, blandt andet: "om Kristeligt Dagblad kunne fortælle mandag, vokser andelen af jøder, der emigrerer fra Europa og USA til Israel. Forklaringen er, at de er mindre bange for krigstilstandene i Israel, end de er for antisemitisme i de lande, de rejser fra. I Frankrig har 5500 personer formelt påbegyndt en emigrationsprocedure i 2024 mod 1200 året før, selvom vi kun er otte måneder inde i 2024. Det er en vækst på 355 procent, og tendensen er også tydelig i Storbritannien og i Canada. Selv i USA, der hidtil er blevet betragtet som et af de bedste steder i verden for jøder efter Israel, har 6000 jøder taget skridtet i 2024 mod under 4000 året før. Antallene er små, men tendensen er klar. Jøder verden over føler sig ladt i stikken, og det med god grund. Hamas' brutale massakre i Israel den 7. oktober 2023 slap det antisemitiske udyr løs i Vesten. [...] Men en rapport fra EU's Agentur for grundlæggende værdier (FRA) viser, at europæiske jøder, herunder de danske, oplevede tiltagende antisemitisme allerede inden den 7. oktober 2023. I rapporten, der er baseret på data fra første halvår af 2023, siger 96 procent af de adspurgte jøder, at de havde mødt antisemitisme i deres hverdag i løbet af det seneste år. [...] I flere europæiske lande puster mellemøstlige indvandrergrupperinger til antisemitismen, der dermed er en følgevirkning af årtiers uforsigtig indvandringspolitik. Men jødehadet findes også blandt visse unge venstreorienterede og andre, og de skal ligeledes have udtrykkeligt at vide, at antisemitismen er en forbrydelse, som er uforenelig med at være medborger i et demokrati. [...] Det bør være en fælles europæisk ambition at arbejde målrettet på at bekæmpe antisemitismen og gøre det muligt en dag at sige, helt uden ironi: ”Glad som en jøde i Europa.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Migration: Tyskland indfører grænsekontrol i seks måneder
Tyskland indfører midlertidig grænsekontrol ved dets grænser til samtlige ni nabolande. Det skriver Jyllands-Posten. Det sker for at mindske risikoen for islamisk terrorisme og alvorlig kriminalitet på tværs af landegrænser. Derved gør Tyskland brug af "sidste udvej" i EU-lovgivningen, som giver et land hjemmel til midlertidigt at modsætte sig den frie bevægelighed inden for EU. Dødelige knivangreb begået af migranter og efterfølgende opblussen i immigrationsdebatten har fået den tyske regering til at stramme sin politik på immigrationsområdet. 

Information skriver i en leder blandt andet: "Mandag meddelte landets indenrigsminister, socialdemokraten Nancy Faeser, at Tyskland vil indføre grænsekontrol ved grænserne til alle landets ni nabolande. [...] Derudover har den tyske regering vedtaget en 'national sikkerhedspakke', som skal gøre det lettere at udvise afviste asylansøgere samt et forslag til en stramning af våbenlovgivningen. [...] At en generaliseret mistænkeliggørelse af migranter og en national lukken sig om sig selv er løsningen på migrantproblemet, er dog svært at tro på. For grænsekontrol og våbenlovgivning adresserer jo netop ikke Tysklands virkelige udfordringer med migration: En bedre integration af dem, der rent faktisk får asyl - herunder forebyggelse af ekstremisme - og en lettere udvisningsproces i forhold til de migranter, der ikke kan blive i landet. Med den skærpede grænsekontrol følger desuden en række både praktiske og moralske udfordringer. Det tyske politiforbund har meddelt, at det frygter en overbelastning, når det skal til at udstationere betjente ved samtlige ni tyske grænser, der tilsammen udgør knap 3.900 kilometer. Også formanden for den tyske engros- og udenrigshandelsforening udtalte til den tyske avis Handelsblatt, at “begrænsninger i den frie bevægelighed forstyrrer logistikken og dermed forsyningskæderne”. Desuden er permanent grænsekontrol inden for EU juridisk kontroversiel, fordi Schengen-samarbejdet foreskriver fri bevægelighed for personer og varer inden for Schengen-området. Undtagelser er i princippet kun juridisk forsvarlige, hvis et land udråber national nødstilstand som følge af en “alvorlig trussel mod den indre sikkerhed”. Netop det ønsker formanden for Tysklands store konservative parti CDU, Friedrich Merz, imidlertid at gøre. For ham går regeringens tiltag med grænsekontrol ikke langt nok. Alle papirløse migranter, der falder i kløerne på de tyske grænsebetjente, bør ifølge Merz afvises ved grænsen og sendes væk - og ikke, som det er tilfældet nu, udøve deres ret til at få deres asylsag vurderet. Men også her toner logistiske udfordringer i horisonten. Tysklands naboland Østrig, som om tre uger afholder parlamentsvalg med migration som valgtema nummer et, meddelte prompte efter Faesers udmelding om grænsekontrol, at landet “ikke vil tage mennesker, som bliver afvist af Tyskland, tilbage”. Hvordan den tyske regering vil håndtere dén udfordring, har Faeser endnu ikke svaret på."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18; Information, s. 20

Sikkerhedspolitik: Kommunerne udelades fra Danmarks cybersikkerhed
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Tine Tuxen Løvstrand, medlem af Dansk IT’s udvalg for cybersikkerhed; Sarah Aalborg, medlem af Dansk IT’s udvalg for cybersikkerhed; Thomas Kristmar, medlem af Dansk IT’s udvalg for cybersikkerhed, blandt andet: "Den 5. juli sendte Forsvarsministeriet et nyt lovforslag i høring. Det sker som et led i at implementere EU's skrappe NIS2-direktiv om cybersikkerhed i dansk lovgivning. Men direktivet har en kattelem: Medlemslandene må selv bestemme, om local government skal leve op til direktivets krav eller ej. Det benytter Forsvarsministeriet sig af, da lovforslaget lægger op til, at kommunerne ikke skal omfattes af den kommende NIS2-lovgivning. Det vil sige, at beskyttelsen af kommunale borgerdata stadig er op til hver enkelt kommune. Til trods for at det er et område, hvor mange kommuner efter eget udsagn kæmper en håbløs, underfinansieret kamp mod cybertrusler i rivende udvikling. [...] Udeladelsen af kommunerne i dansk NIS2-lovgivning repræsenterer således en markant risikovurdering: Vi kan godt leve med, at følsomme borgerdata i kommunerne ikke beskyttes på NIS2-niveau. Fra Dansk IT's side vil vi derfor rejse spørgsmålet: Er der nogen, der tager ansvar for den beslutning? Eller triller den bare rundt som endnu et stridens æble i de evige økonomiske tovtrækkerier mellem staten og kommunerne? Hvis ja, så svarer det til at lade borgerne i stikken, mens cyberangrebene brager løs omkring dem. [...] Kritikere vil måske hævde, at det blot er en ny måde at bede staten om flere penge på. Og hvordan harmonerer dette i øvrigt med kommunalt selvstyre? Og kan kommunerne så ikke bare lave en fælleskommunal cybersikkerhedsløsning i stedet for at løbe staten på dørene? Vores pointe her er ikke at tage et standpunkt i den diskussion. Vores pointe er, at den aktuelle udeladelse af kommunerne i dansk NIS2-lovgivning kan få alvorlige konsekvenser for mange danske borgere."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Finansielle anliggender: Snart starter slagsmålene om underskud i EU-lande
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, blandt andet: "I slutningen af september vil EU-Kommissionen modtage udkast til EU-landenes finanspolitiske hensigter for de kommende år - herunder ikke mindst udviklingen i budgetunderskud. Det giver oftest anledning til ballade, da der typisk er en del lande, som har svært ved at leve op til EU's budgetregler. Flere lande blev allerede tidligere på året sat i skammekrogen, da de røg under den såkaldte ”excessive deficit procedure”. Det sker for lande med særligt store underskud, eller hvor forbedringen i underskuddet ikke følger det spor, der er lagt. [...] EU ændrede tidligere i 2024 de budgetregler, som gang på gang har givet anledning til splittelse og kontroverser i regionen, men som på den anden side er et nødvendigt onde til at sikre opbakning og villighed til økonomisk og finanspolitisk sammenhold. Det er, fordi reglerne blotlægger og begrænser uholdbar økonomisk udvikling eller med andre ord forhindrer, at lande opfører sig finanspolitisk uansvarligt og derved underminerer lysten hos de resterende lande til at deltage i f.eks. fællesfinansierede hjælpepakker i krisesituationer. For deltagerlande i eurosamarbejdet er rammerne ligefrem en nødvendighed. EU's budgetregler har i årevis fået kritik af økonomer for deres rigiditet og simple tilgang til finanspolitisk holdbarhed. Er offentlige underskud, der er drevet af store investeringer i efteruddannelse eller forbedret infrastruktur eksempelvis lige så problematiske i økonomisk forstand som underskud drevet af nedsat pensionsalder? Næppe. Det tager de nye regler i højere grad højde for. [...] Frankrig og Italien er som nævnt allerede i fokus med underskud, der i 2023 lå meget højt på hhv. 5,5 og 7,4 pct. Det ekstraordinært store underskud i Italien skyldes ikke mindst en ekstremt gavmild støtteordning (”superbonus”) til energiforbedringer og klimasikring af private hjem. [...] Frankrigs underskud lå klart lavere end Italiens i 2023, men landet opnår ikke samme automatiske forbedring, som Italien får med udløbet af store tilskudsordninger med voldsom effekt. Derfor vurderede kommissionen i foråret, at Frankrigs underskud kun ville ændres marginalt og ikke nå under 5 pct. i 2025. Frankrigs udfordring er - foruden presset på de offentlige finanser - en politisk kaotisk situation med et ekstremt splittet politisk landskab efter parlamentsvalget og et skrøbeligt lederskab under Macron. Den nyudnævnte franske premierminister, tidligere brexit-forhandler Michel Barnier, er dog vant til at forhandle i et svært klima. Og den rolle skal han i høj grad mestre, hvis han både skal regere i et splittet fransk parlament med stærke yderfløje og samtidig sætte det franske statsbudget på en mere holdbar kurs. EU-Kommissionen står i en vanskelig situation, hvor den på den ene side skal forsøge at skabe troværdighed om det nye finanspolitiske setup, som er i spil for første gang, og på den anden side er nødt til at udvise nogen pragmatisme i forhold til den ekstremt vanskelige politiske situation i særligt Frankrig."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Landbrug: Miljøministeriet kæmpede i månedsvis for at give landmænd lov til at bruge mere gylle
I mere end 22 år kunne en række danske kvægbrug sprede mere gylle end EU tillader. Men den danske regering har i juli droppet undtagelsen der muliggjorde gyllespredningoverskridelsen. EU-Kommissionen havde nemlig krævet implementering af ekstra miljøtiltag for at kunne godkende en eventuel forlængelse. Det skriver Information. "Der er brug for, at vi fokuserer på, hvordan vi kan nedbringe kvælstofudledningen. Derfor har vi besluttet, at vi ikke vil ansøge EU-Kommissionen om en forlængelse af kvægundtagelsen," udtalte miljøminister Magnus Heunicke (S) i forbindelse med at Miljøministeriet i april meldte ud, at kvægundtagelsen ville ophøre. Men det er kun den halve sandhed. En aktindsigt viser, at Miljøministeriet i flere måneder forsøgte at overtale EU-Kommissionen til at lade danske landmænd smide mere gylle på deres marker, end EU tillader. Magnus Heunicke har ellers afvist, at ordningens ophør skyldtes, at EU-Kommissionen ikke ville forlænge undtagelsesordningen. I forbindelse med kommunikationen mellem EU-Kommissionen og Miljøministeriet vedrørende undtagelsesordningen, havde EU-Kommissionen udbedt sig svar på en række kritiske spørgsmål, inden næste møde mellem parterne skulle finde sted. En mødedato ville blive fastsat, så snart Danmark havde indsendt svarene på spørgsmålene, meddelte EU-Kommissionen. Miljøministeriet besvarede aldrig spørgsmålene. Efterfølgende foreslog Miljøministeriet et møde med EU-Kommissionen for at drøfte de fremadrettede muligheder. I et referat fra dette efterfølgende møde fremgår det, at EU-Kommissionen vurderer, at "betingelserne for en undtagelse ikke er opfyldt med de eksisterende indsatser." På mødet fremhævede EU-Kommissionen også, at den generelle danske landbrugsregulering var utilstrækkelig. "Kommissionen var tydelige på, at der er behov for at træffe beslutninger på kort sigt om supplerende indsatser af obligatorisk karakter. Dette vil være en forudsætning for videre drøftelser om en eventuel kvægundtagelse, “står der videre i notatet. 11 dage efter dette møde, varslede Miljøministeriet over for EU-Kommissionen så, at man fra den danske regerings side havde besluttet ikke at forny kvægundtagelsen. Cirka en måned senere annoncerede man så nyheden for offentligheden. Miljøminister Magnus Heunicke ønsker ikke at stille op til interview om forløbet, men skriver i et skriftligt svar, at "EU-Kommissionen har set med stor alvor på, at de fleste vandområder i Danmark er langt fra målet, og at Kommissionen har vurderet, at Danmark ikke levede op til betingelserne for at få en ny undtagelse. Det har også været en del af dialogen mellem ministeriet og Kommissionen," skriver Magnus Heunicke og fortsætter: "Der har dog ikke været en konkret forhandling mellem ministeriet og Kommissionen om, hvad der ville skulle til, herunder hvilke stramninger i den generelle regulering der ville være nødvendige for at opfylde betingelserne for en ny undtagelse." Magnus Heunicke påpeger, regeringen nu fremadrettet med den grønne trepartsaftale har "lavet en markant indsats, som vil forbedre vores vandmiljø og nedbringe kvælstofudledningen."
Kilder: Information, s. 4-6, 1

Klima: I Serbiens grønne dal vil de ikke være ofre for Europas grønne bilisme
Lokalbefolkningen i det serbiske område, hvor minekoncernen Rio Tinto vil udvinde litium til EU´s produktion af elbilbatterier, protesterer indædt mod planerne om den intensiverede minedrift i området. Det skriver Information. Litiumudvindingen skulle oprindeligt have været påbegyndt i 2023, men protester står i vejen for en opstart af minedriften. Lokalbefolkningen frygter forurening af grundvandet og drikkevandet. De frygter også, at minen vil skade landbruget og biodiversiteten i området. Forrige søndag gik tusinder af serbere på gaden for at protestere mod mineplanerne. Rio Tinto argumenterer, at analyser påpeger, at udvindingen ikke vil medføre uacceptable skader på miljø, natur eller sundhed. Men dette modsiges af serbiske forskere, som blandt andet i et studie, finansieret af Rio Tinto selv, påpeger, at Rio Tintos foranstaltninger kun i ringe grad vil formå at beskytte 145 lokale plante- og dyrearter. Et studie fra Beograds Universitet påviser desuden, at det Rio Tintos forberedende arbejde i forbindelse med minedriften allerede har medført forurening. Forskerne vurderer, at denne forurening vil blive mange gange større, når minen åbner. I en egenrapport fra juni måned hævder Rio Tinto, at mineprojektet "vil leve op til alle Serbiens og EU's miljømæssige og sociale standarder." Den serbiske regering valgte i 2021, efter pres fra protesterende serbere, at suspendere de to love, som skulle bane vej for minen. Kort før parlamentsvalget i 2022 meldte regeringen videre ud, at man havde opgivet mineprojektet. Men i juli i år vurderede den serbiske forfatningsdomstol, at regeringens opgivelse af mineprojektet er forfatningsstridigt. Få dage efter rejste Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og EU´s vicepræsident, Maros Sefcovic til Serbien, hvor de underskrev en strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Serbien om kritiske råstoffer. Det har ført til fornyede, massive protester, som har sat den serbiske regering under så meget pres, at den serbiske præsident Vucic frygter, at et kup er på vej. I håb om at deeskalere truslen mod mineplanerne inviterede Serbiens præsident og Rio Tinto CEO, Jakob Stausholm i lørdags til borgermøde i byen, tæt på, hvor minen skal opføres. Under mødet garanterede Jakob Stausholm, at minen ville være sikker for både borgere og miljøet. Præsident Vucic meldte ud, at mindst 87,1 procent af det udvundne litium skal forarbejdes i Serbien, hvilket vil skabe arbejdspladser og fastholde indtægter.
Kilde: Information, s. 12-13

Sundhed: Giftige varer fra Tema
Der er i en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk blevet fundet PFAS i ni ud af ti testede typer engangsservice indkøbt via den kinesiske e-handelsplatform Temu. Det skriver Ekstra Bladet. Tidligere undersøgelser af produkter solgt på Temus platform har også påvist kritisabelt produktindhold, og fra dansk side har man rejst en sag vedrørende dette ved EU-Kommissionen. I en tidligere undersøgelse, hvor Forbrugerrådet Tænk undersøgte legetøj, solcreme og elektronik fra Temu, viste det sig, at 30 ud af 38 testede produkter ikke levede op til europæisk lovgivning.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 20