EU i dagens aviser onsdag den 12. april 2023

Tophistorier

Klodset fransk præsident får hug fra alle sider
Europæerne risikerer på alvorligste vis at betale prisen for Frankrigs præsident Emmanuel Macrons seneste udtalelser om Europas forhold til Kina og USA. Det siger eksperter, som Berlingske har talt med. Under et interview, i forbindelse med præsident Macrons besøg i Kina, sagde Emmanuel Macron, at europæere skal passe på med ikke blot at være USAs "følgere" og derved ende som amerikanske vasalstater i tilfælde af en krig mellem USA og Kina. Den franske præsident argumenterede i stedet for, at Europa skal sigte efter strategisk autonomi via oprettelsen af et reelt europæiske forsvar. I interviewet gavd den franske præsident også udtryk for, at Taiwan ikke skal forvente hjælpe fra Europa i tilfælde af en kinesisk invasion. "Europæerne kan ikke løse krisen i Ukraine. Hvordan kan vi så troværdigt sige i forhold til Taiwan: Pas på, hvis I gør noget forkert, så kommer vi?" Benjamin Tallis, sikkerhedsekspert ved tænketanken Deutche Gesellschaft für Auswärtige Politik i Berlin, mener, at Macrons forklaringer kan tolkes som, at europæerne ligestiller Kina og USA som to stormagter på samme niveau og med samme værdisæt. "Det virkelige problem er, at det han sagde, ikke er så forskelligt fra, hvad vores politik har været. Og her kan vores handlinger gøre større skade," siger Benjamin Tallis. Hvad Kina angår er der splittelse i EU omkring, hvilken position man skal tage overfor den asiatiske stormagt. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen siger, at EU skal have fokus på at fjerne risici i det europæiske forhold til Kina. Samtidig har Litauen skabt vrede hos kineserne, fordi Taiwan har fået lov til at åbne et handelskontor i Litauen. "Ved at forsøge at stille sig i spidsen for Europa, har Macron gjort det meget sværere at finde en fælles position," vurderer Benjamin Tallis. I Finland og mange andre østeuropæiske lande er man heller ikke enig i Macrons visioner. "I landene på NATOs østlige flanke og i Finland som det nyeste NATO-medlem er NATOs troværdighed ekstremt vigtig, derfor føler vi os ikke repræsenteret af Macron, når han taler på europæernes vegne," siger Minna Lander, sikkerhedsekspert ved det Finske Institut for Internationale Forhold. Jacob Kaarsbo, udenrigs- og sikkerhedspolitisk analytiker hos Tænketanken Europa, mener, at en del europæiske lande har travlt med at finde ud af, hvilken position, de skal indtage overfor Kina. "Der er en realpolitisk udfordring i på den ene side ikke at skrue op for handlen med Kina, og på den anden side sørge for, at vi kan holde til at afbryde handlen, hvis vi skulle blive presset til det, for eksempel hvis Kina sender våben til Rusland, eller der udbryder en åben konflikt om Taiwan," siger Jacob Kaarsbo og fortsætter: "Det er altså fortsat USA, der sørger for, at vores sikkerhed kan hænge nogenlunde sammen i en usikker verden. Der har Macron gjort regning uden vært." Jacob Kaarsbo mener også, at den franske præsidents udtalelser kan styrke holdningen i USA, om at man i højere grad bør vende sig mod Asien og støtte Europa mindre. Emmanuel Macrons besøg i Kina resulterede i mange lukrative aftaler til franske virksomheder. Til gengæld var Kina ikke til at rokke ved, hvad fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland angår.

Børsen skriver, at mens den franske præsidents besøg ikke har været en europæisk succes, så har kineserne til gengæld vundet meget under Emmanuel Macrons statsbesøg i Kina. "Deres interesse er, at Europa ikke mobiliseres fuldstændig bag USA i konfrontationen med Kina. De vil klart mene, at Macron er en god mand i Europa," vurderer Camilla Tenna Nørup Sørensen, ph.d. og lektor ved Forsvarsakademiet. Børsen har bedt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kommentere på Emmanuel Macrons udtalelser. I et skriftlig svar skriver udenrigsministeren: "Danmark og EU er ikke part i konflikten over Taiwanstrædet. Men vi kan blive alvorligt berørt, ikke mindst økonomisk, hvis den eskalerer. Det samme vil være tilfældet for regionen, herunder også for Kina." Lars Løkke Rasmussen understreger videre, at Danmarks Kinapolitik flugter fast med den fælles europæiske og amerikanske linje. Camilla Tenna Nørup Sørensen påpeger, at EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens udtalelser på området tegner et mere realistisk billede af EUs Kinapolitik. "Hun siger også, at Europa skal finde sit eget ståsted. At Europas interesser i Kina ikke er de samme som amerikanernes. Men hun går ikke så langt som at sige, at vi nærmest skal lægge afstand til USA," forklarer Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Information skriver i en leder blandt andet: "Der er udbrudt en europæisk holdningskrig om hans åbenmundede refleksioner om Europas handelsmæssige og sikkerhedspolitiske fremtid, hvor især Berlin og Warszawa holder Macrons franske syn på sagerne i udstrakt arm. Tyske politikere og medier har således stået i kø for at kritisere Macrons “udenrigspolitiske falliterklæring”, som Süddeutsche Zeitung kalder det. [...] Kernen i interviewet handler om Kina, hvor den “største fare for Europa” angiveligt er at blive trukket ind i USA's konflikt med Kina om Taiwan - en konflikt, som Europa “ikke har en interesse i at accelerere” (naturligvis ikke), og som “ikke er vores” (det er derimod tvivlsomt, både af folkeretlige, geopolitiske og handelsmæssige grunde). [...] Hvis Beijing her ser et neutralt Europa, der ikke engang truer med økonomiske og teknologiske følger, svinder Taiwans tillid til Vesten, mens en kinesisk invasion bliver mere sandsynlig. Her klinger Macrons argument altså noget hult. For det andet: Om Europa kan påvirke Kinas position i forhold til Moskva og Ukraine. Macrons position er her hård geopolitisk realisme, hvor han indrømmer, at vi ikke må skubbe Kina for meget fra os og i armene på russerne, da Kina formentlig er det eneste land, der har styrken til at påvirke Moskva. [...] Tyskland har efter Ruslands overfald på Ukraine derimod demonstrativt betonet sammenholdet med USA. Efter Kina i årevis har prøvet at splitte europæerne med investeringsoffensiver i Øst- og Centraleuropa, har en række lande som Polen nu ligeledes rykket blikket vestpå. Og nej: ikke mod EU eller Frankrig, men mod USA. Macrons analyse er realpolitisk altså hverken ny eller forkert. Hele spændingen ligger derimod i hans idealistiske forestilling om europæisk strategisk autonomi. Han har ganske ret i, at Europa må tage et opgør med den glade globaliserings ubekymrede naivitet og skabe en mere beskyttende handelspolitik og en mere selvstændig forsvarspolitik. Med sit interview har han bare gjort vejen mere stenet."

I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, international kommentator, blandt andet: "Præsident Macron har under et besøg i Kina lagt afstand til USA's politik i Asien. De må fryde sig i Kina og Rusland, men svede i Ukraine. [...] Krigen i Ukraine har vist, at mens EU drømmer om “strategisk autonomi”, så er det stadig kun USA, der kan beskytte Europa mod russisk aggression. Uden USA var Ukraine formentlig allerede ved at blive afviklet som stat i den hidtidige form. EU's største magter, Tyskland og Frankrig, har siden Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 mere gjort sig bemærket ved svigt og naivitet over for Rusland end det modsatte. [...] Reaktionen i USA var forudsigelig, og ikke mindst republikanske politikere rasede. En af de mest fremtrædende, senator Mario Rubico, gik på Twitter med denne salut: “Hvis Macron taler for hele Europa, og deres holdning er, at de ikke vil vælge side mellem USA og Kina angående Taiwan, så skal vi måske sige, at vi koncentrerer os om Taiwan og den trussel, Kina udgør, og så håndterer I Ukraine og Rusland”. Kineserne frydede sig. Den engelsksprogede avis Global Times, der styres af Kinas Kommunistparti og bruges til at sende budskaber udenlands, udlagde Macrons udtalelser som udtryk for både en splittelse i den amerikansk-europæiske alliance og for aftagende amerikansk muskelkraft: “Det amerikanske ubehag ved Macrons strategiske autonomi-udtalelse viser Washingtons aftagende evne til at fastholde sit overherredømme”, lød en bærende overskrift tirsdag. [...] Selvfølgelig må EU kunne have en selvstændig profil. Problemet er, at Macron risikerer at gøre regning uden vært: Han har skåret ud i pap, at USA ikke skal regne 100 procent med Europa, selv om mange i især Øst- og Centraleuropa lige nu er 100 procent afhængige af USA's sikkerhedsgarantier. Det giver de kræfter i USA, der ønsker at skrue ned for støtten til Ukraine, et ekstra kort på hånden. Og hvilken “autonomi” står EU så tilbage med? [...] Heller ikke EU-Kommissionens chef, Ursula von der Leyen, kan være glad: For hvor hun på vegne af EU anlagde en skarp og kritisk tone over for Kina, som hun besøgte som en slags sidekick til Emmanuel Macron, så førte han sin egen Frankrig-først-EU-politik. [...] Det må give stof til eftertanke herhjemme. Statsminister Mette Frederiksen har sagt, at der ikke må kunne klemmes et ark A4-papir indimellem USA og Europa, men det har Macron så lige gjort. Og nu havde Danmark ellers lige afskaffet sit EU-forsvarsforbehold for at kunne deltage i et fælles forsvar af øh ... fælles EU-værdier."
Berlingske, s. 6; Information, s. 20; Politiken, s. 2; Børsen, s. 14 (12.04.2023)

Udsigt til krig? Taiwan er igen kilde til strid mellem USA og Kina
Kina agerer vredt overfor Taiwan, efter at Taiwans præsident Tsai-Ing-wen, på trods af kinesiske advarsler, har gennemført et kontroversielt besøg i USA. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det taiwanesiske USA-besøg var ikke officielt, da dette ville stride mod USAs et-Kina-politik. Alligevel mødtes den taiwanesiske præsident med Kevin McCarthy, formanden for Repræsentanternes Hus. Kevin McCarthy er nummer tre i USAs politiske hierarki, hvilket gør ham til den højest rangerende politiker, der har taget imod en taiwanesisk præsident siden 1979. Det har fået kineserne op i det røde felt. Kineserne havde allerede forinden advaret om, at besøget ville få "alvorlige følger" for både USA og Taiwan. Responsen kom i lørdags i kraft af kinesiske kampfly og krigsskibe, som simulerede angreb omkring Taiwan. Selvom USA officielt har en et-Kina-Politik, så har USAs præsident Joe Biden ved flere lejligheder bekræftet, at USA vil forsvare Taiwan, hvis Kina forsøger at invaderer øen. Det er dog ikke alle i Washington, som deler Joe Bidens udiplomatiske tilsagn om militær støtte til Taiwan. I EU hersker der heller ikke udelt enighed om at forsvare Taiwan militært. Frankrigs præsident Emmanuel Macron sagde for nyligt, refererende til Taiwan, at det vil indebære en stor risiko for Europa at blive "indraget i en krise, som ikke er vores."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister (S) og formand for FNs generalforsamling, blandt andet: "Xi Jinping ser ikke med velvilje på Ruslands krig mod Ukraine. Den rammer også Kina, og Vesten vil komme til at betale en endnu højere pris ved at udvide sanktioner til Kina. [...] Kina bliver verdens anden supermagt i dette århundrede. Kina har stærke handelsforbindelser ikke bare med USA og Europa, men er massivt til stede også i Afrika og Latinamerika. [...] Frankrigs præsident og formanden for EU-Kommissionen har netop været på fælles besøg i Beijing. Det blev set, som om de to kom med forskellig tilgang. Ursula von der Leyen talte forud for rejsen højt med berettiget kritik af Kina, mens Emmanuel Macron venligt opfordrede Kina til at få Rusland til af standse angrebskrigen i Ukraine. Men måske var det en aftalt arbejdsdeling. Der er i hvert fald en fælles europæisk opfattelse af, at man skal have en tæt dialog, og at de stærke økonomiske bånd ikke skal afbrydes. Vel er der strategiske områder, hvor vi ønsker mindre afhængighed af Kina. Men EU ser ingen fordele ved den fortsatte optrapning af handelskrig og rustningskapløb, som de to store partier i USA synes at hidse hinanden op til forud for næste præsidentvalg. EU-forståelsen er, at Kina nok ønsker at ”erobre” verden gennem handel og investering og ikke har krigeriske hensigter. EU ønsker at inspirere USA til at dyrke de fælles interesser med Kina om fred, økonomisk samkvem og samarbejde om klimaløsninger. [...] Xi Jinping har næppe lige nu hverken evne eller vilje til at standse Putins angrebskrig. Xi ser samarbejde med Rusland som værn mod amerikansk dominans, hvor USA forsøger at stække fremgang i kinesisk levestandard og international indflydelse. Kina vil ikke afskrive Rusland, når USA presser Kina. Desuden udnytter Xi gerne Putins svækkelse til at købe gas og olie med stor rabat. Rusland er klart lillebror i det forhold. Men det er forkert at antage, at Xi ser velvilligt på Ruslands krig. Kina ville blive ramt langt hårdere af vestlige sanktioner ved direkte militær støtte til Rusland. Vesten ville imidlertid selv betale en meget større pris end nu, hvis sanktionerne skulle udvides til Kina. Derfor har Kina og Europa fælles interesse i at undgå skærpede modsætninger. Hvis Vestens massive våbenbistand til Ukraine kommer til at presse Rusland yderligere, kan det også øge Xis interesse i og mulighed for at bidrage aktivt til at standse krigen. Også derfor er der fornuft i at holde al kontakt åben til Beijing. [...] Men der er også meget stærke kræfter i Taiwan, der ikke vil provokere Beijing. Øens tidligere præsident fra det gamle kinesiske nationalistparti har netop aflagt et forsonende besøg på fastlandet. Hans parti, der vandt de seneste lokalvalg stort, står for samarbejde med Kina. Selv Taiwans nuværende (og snart afgående) præsident, der principielt ønsker selvstændighed, undgik et nyt provokerende besøg på øen fra en kongresformand fra USA ved i stedet at møde den ny formand privat i Californien. Mon ikke status quo består i fred, hvis omverdenen afstår fra at vippe båden?"
Jyllands-Posten, s. 28; Kristeligt Dagblad, s. 5 (12.04.2023)

Prioriterede historier

Hvor skal granaterne komme fra
Det er svært at skrue op for produktionen af ammunition i Europa, hvis produktionsvolumen er tænkt til fredstid. Det skriver Politiken. Tre årtier efter afslutningen på den kolde krig har NATO-landene skåret ned på de militære udgifter, og selv i USA har man svært ved at møde den stigende efterspørgsel på ammunition, våbensystemer og andet krigsmateriel. "Det er nu en krig, der handler om industrikapacitet for ikke blot at hjælpe ukrainerne, men også for at genopbygge lagrene," forklarer Morten Brandtzaeg, som er direktør for Europas største ammunitionsfabrik Nammo. Han fortsætter: "Det burde vi have forstået for længe siden, og vi burde have handlet tidligere, men nu står vi altså, hvor vi står." EU blev i marts enige om at bruge op imod 15 milliarder kroner på 1 million granater til Ukraine på et år. Det mål har amerikanerne for længst opfyldt, men i Europa kræver det en stor kraftanstrengelse at indfri sit eget mål. "Der er behov for hurtige nationale beslutninger for at kunne finansiere den enorme industrikapacitet, som der er behov for," forklarer Morten Brandtzaeg og understreger, at dette kun er muligt via langsigtede kontrakter. Ifølge Morten Brandtzaeg vil alene den norske ordre til fabrikken tage tre år at producere og levere. Grundet ammunitionsmanglen er den europæiske forsvarsindustri begyndt at samle sine ressourcer for på den måde at kunne forsøge at sikre hurtigere leverancer. På den franske virksomhed Nexter er man begyndt at arbejde i treholdsskift for at kunne efterkomme efterspørgslen som følge af krigen mellem Rusland og Ukraine. Nexters direktør Dominique Gillet kalder Ruslands invasion af Ukraine en stor udfordring for den europæiske våbenindustris "økosystem."

I en sikkerhedspolitisk analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, forhenværende dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, Rusland, blandt andet: "På en række sociale medier er over hundrede hemmeligstemplede, amerikanske Pentagon-dokumenter om blandt andet krigen i Ukraine sendt i global cirkulation. De lækkede dokumenter bekræfter, hvad man godt vidste - at de ukrainske tropper i høj grad manøvrerer på basis af amerikanske efterretninger på slagmarken i Ukraine. Herunder findes desuden en kendt, men sjældent beskrevet konflikt, som går ud på, at Ukraine i perioder ikke har delt efterretninger med USA, fordi man ikke stolede på, at de amerikanske efterretninger var bedre end Ukraines egne, når det gjaldt den russiske hærs planer. [...] For det andet har Rusland nu fået solide informationer om, hvornår nye vestlige våbensystemer kommer frem til Ukraine, hvor lang tid det tager at træne de ukrainske soldater, samt hvornår russerne kan forvente at skulle have modsvar mod nye kapaciteter på plads. [...] De lækkede militære hemmeligheder bekræfter ligeledes, hvad vi ikke bryder os om at tænke på, men godt ved finder sted - at USA spionerer mod sine egne allierede og Ukraine. Det skaber splid og mistillid mellem Europa og den oversøiske storebror i Nato-alliancen. [...] Men der er krig i Europa, så den del af problemet får ikke lov at vokse sig til et diplomatisk problem eller udfordre sammenholdet."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6 (12.04.2023)

Det digitale indre marked

Kommunikationsbureau: Danmark bør gå forrest og forbyde TikTok
I et debatindlæg på Altinget skriver Julie Frølich, rådgiver hos Geelmuyden Kiese samt medlem af Socialdemokratiet og Nick Jacobsen, konsulent hos Geelmuyden Kiese samt medlem af Konservative, blandt andet: "Det bør være indlysende, at Danmark skal forbyde TikTok, hvis vi ønsker at værne om følsomme oplysninger og modstå alvorlige sikkerhedsbrister, der har potentiale til at afvæbne Danmark og få vidtrækkende konsekvenser for landets sammenhængskraft. [...] Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen har for nylig indført et forbud mod at anvende TikTok for alle ansatte. Og i USA varsler den amerikanske regering et nationalt forbud mod TikTok grundet virksomhedens kinesiske ejerforhold, der, ifølge Det Hvide Hus, kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed. I kølvandet herpå har Center for Cybersikkerhed frarådet anvendelse af TikTok på statslige telefoner i Danmark, og flere offentlige instanser herunder Statsministeriet, Justitsministerieret, Forsvarsministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har forbudt TikTok på ansattes arbejdstelefoner. [...] Forbuddene sker på baggrund af tungtvejende sikkerhedsmæssige hensyn til at modvirke kinesisk spionage og beskytte statslige interesser. Særligt efter TikTok har indrømmet, at kinesiske ansatte har adgang til europæiske brugeres data. Når det centrale embedsværk samt europæiske og amerikanske institutioner ønsker at forbyde TikTok baseret på et vægtigt hensyn til den nationale sikkerhed, bør den danske regering gå forrest og forbyde TikTok i Danmark. Det bør vi gøre for at stå vores allierede bi og for at udvise rettidig omhu omkring den tværnationale dataudveksling."
Altinget, tirsdag (12.04.2023)

Mange virksomheder er ikke rustet til nye EU-krav om cybersikkerhed
EUs nye, skærpede krav til virksomheders cybersikkerhed bliver en milliardudgift for danske virksomheder, og to tredjedele af de danske virksomheder er ikke klar til at leve op til de nye regler på området, viser en analyse. Det skriver Jyllands-Posten. Analysen fra Iris Group udarbejdet for Industriens Fond viser derudover også, at hver femte danske virksomhed slet ikke ved, om de vil være blandt de mange virksomheder, der berøres af de nye regler. "Det gælder både store og små virksomheder, men særligt bekymrende ser det ud, når det kommer til SMV'erne, der halter bagefter, når det handler om at have en plan for at leve op til direktivet. En ting er, at rigtig mange er i tvivl om, hvorvidt de er omfattet, noget andet er, at de ikke har en plan for at blive klar, forklarer Malene Stidsen, programchef i Industriens Fond. De nye EU-regler stipulerer, at virksomheder, som er af særlig samfundskritisk betydning, skal forbedre og øge deres IT-sikkerhed. Gør de ikke det, risikerer de bøder i millionklassen. "Det kan have store konsekvenser i form af bøder, vanskeligheder ved at få fat i den rette hjælp og rådgivning og dermed nedsat konkurrenceevne," fortæller Malene Stidsen. Fødevare- og energibranchen er to af de brancher, hvor flest virksomheder kan forvente at skulle leve op til øgede IT-sikkerhedskrav.
Jyllands-Posten, s. 2 (12.04.2023)

Finansielle anliggender

Priser løjer af i marts - men lang vej til lav inflation
Økonomer mener, at inflationen stadig er alt for høj, og at en normalisering af niveauet vil blive forsinket af store lønstigninger. Det skriver Børsen. "Høj inflation er et problem, som ikke forsvinder lige foreløbig. Højere lønstigninger bliver et plaster på såret, men samtidig vil det være med til at trække perioden med høj inflation i langdrag," siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank. "Selvom inflationen falder igen, er prisniveauet stadig markant højere end i 2021 - mere præcist 12,5 pct. højere end i marts 2021. Mange har stadig gode buffere til at afbøde dette, men der er stadig familier, der har meget svært ved at få det til at hænge sammen," siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tal viser, at lande i Eurozonen stadig døjer med stigende inflation, og det det lægger pres på Den Europæiske Centralbank, som forventes at ville hæve renten yderligere.

Minusvækst i flere store europæiske lande, samt inflation og finansiel uro bekymrer IMF. Det skriver Børsen. Tirsdag udgav Den Internationale Valutafond (IMF), sin seneste økonomiske prognose. Trods centralbankernes renteforhøjelser falder inflationen kun langsomt. Samtidig truer finansiel uro forårsaget af bankkollapser i USA og Schweiz. "Det underliggende prispres har vist sig at være genstridigt med stramme arbejdsmarkeder i en række økonomier. Og bivirkninger fra de hurtige renteforhøjelser bliver tydelige nu, hvor banksektorens sårbarhed er kommet i fokus, og hvor frygt for afsmitning er steget i den finansielle sektor," skriver IMF i rapporten. Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv kalder rapportens tal for dårlige nyheder for danske virksomheder. "Den svage vækst på de store danske eksportmarkeder i Europa og USA vil lægge en dæmper på de danske virksomheders afsætningsmuligheder i udlandet," vurderer Kristian Skriver. Den genstridige inflation gør, at det forventes at både FED-chef Jerome Powell og ECB-chef Christina Lagarde vil operere med højere renter over en længere periode.

Helge J. Pedersen, cheføkonom hos Nordea, siger til Ekstra Bladet, at han forventer, at ECB hæver renten yderligere i maj, og at Nationalbanken vil følge trop. Om det bliver en rentehævning på 0,25 eller 0,5 procentpoint, bliver det store spørgsmål, vurderer Helge J. Pedersen.

Både ECB og Nationalbanken har hævet deres renter, og det øger renteindtjeningen hos bankerne. Alligevel oplever kun få bankkunder, at renten på deres lønkonti kommer. over nul procent. Det viser en opgørelse, som Børsen har lavet over indlånsrenten hos de ti største banker. Kun fire banker tilbyder lønkonti, hvor indlånsrenten er højere end nul. Jyske Bank, Sparekassen Danmark, Nordea og Nykredit Bank har alle hævet indlånsrenten. "Oven på de seneste rentestigninger fra Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har vi hævet renten, så vi nu kan gøre det endnu mere attraktivt for vores kunder at spare op til bl.a. grønne formål og bolig," skriver Nykredit Bank i en mail til Børsen.
Børsen, s. 2, 8, 16; Ekstra Bladet, s. 21 (12.04.2023)

Handel

Færøsk lektor: Opsigelse af kontroversiel fiskeriaftale vil næppe vælte den færøske økonomi
I et debatindlæg på Altinget skriver Heini í Skorini lektor, historisk og samfundsvidenskabeligt fakultet, Færøernes Universitet, blandt andet: "Da Rusland besatte Krim-halvøen i 2014, undlod den færøske regering at indtage et klart og utvetydigt standpunkt, efter at despoterne i Kreml besluttede sig for at tage endnu en bid af et naboland ved hjælp af brutal, militær magt. Og helt skandaløst drog den færøske lagmand til Rusland og talte imod Europa, mens han plæderede for øget strategisk samarbejde med magthaverne i Kreml. Færøerne blev dermed ikke ramt af de russiske sanktioner af europæiske madvarer, og beslutningen stod i skarp kontrast til for eksempel nabolandet Island, som - på trods af kritik fra dele af erhvervslivet - valgte at følge den europæiske linje og fordømme krigen, selv om Island står uden for EU. Det samme gjorde Norge. [...] Den færøske eksport til Rusland var allerede stigende før invasionen af Krim, men efter Ruslands boykot af europæiske madvarer steg den russiske efterspørgsel efter færøske fiskeprodukter. Samtidig boykottede EU Færøerne på grund af en fiskerikonflikt i Nordatlanten om fordeling af kvoter. [...] I modsætning til 2014 har den færøske regering denne gang fordømt invasionen samtidig med, at Færøerne også har modtaget ukrainske flygtninge og støttet Ukraine med økonomiske midler. Færøernes regering har også tilsluttet sig EU's sanktionspakker. Men EU's sanktioner omfatter ikke fødevarer som for eksempel fisk. Og færøske virksomheder eksporterer stadig sild og makrel til lande som Rusland, Ukraine og Hviderusland, blandt andet fordi de har sværere ved at finde nye markeder end lakseindustrien har. [...] Personligt mener jeg, at det på sigt kunne gavne Færøerne at distancere sig fra et Rusland, som i stigende grad truer verdensfreden og den verdensorden, som jeg ønsker for mine børn og de kommende generationer. Grundlæggende handler det om, hvorvidt færøsk handels- og udenrigspolitik kun skal handle om indtægter og fisk, eller om værdier og normative principper også har betydning. Og det handler også om bedre adgang til EU's marked, som færøske myndigheder i mange år har påpeget."
Altinget, tirsdag (12.04.2023)

Interne anliggender

DTL: En mobilitetsplan skal bremse kommunernes stigende indblanding i transporten
I et debatindlæg på Altinget skriver Erik Østergaard, adm. direktør, DTL Danske Vognmænd, blandt andet: "Som repræsentant for væsentlige erhvervsinteresser, der lever af mobilitet og tidsmæssig præcision, ser jeg selvfølgelig gerne betingelserne for erhvervstrafikken fremmet. Men det kalder jo også på, at man fremmer mobiliteten på de andre trafikområder. Det er væsentligt, at man ikke begynder at hænge møllesten rundt om halsen på hinanden. [...] For ikke at genopfinde den dybe tallerken, kunne man derfor passende søge inspiration i den grønne mobilitetsstrategi, som EU-Kommissionen udkom med for to år siden. Den inspirerede for eksempel til "Fit for 55" pakken med 14 konkrete initiativer, herunder flere der adresserer mobilitet/transportsektoren. Det kunne for vejtransportens vedkommende være ambitionen om oprettelse af et omfattende net af opladnings- og optankningsinfrastruktur for fuldt ud at muliggøre en udbredt anvendelse af transportmidler med lav- og nulemission inden for alle transportformer. EU-målet er inden 2025 at bygge halvdelen af de 1.000 brintstationer og én million ud af tre millioner offentlige ladestandere, der er nødvendige inden 2030. Hvad er Danmarks mål? Særligt i hovedstadsområdet vil der blive store udfordringer når nye, moderne eldrevne lastbiler skal lades op. En anden ting, der er blevet skubbet under kommoden i Danmark, er også nævnt i EU-strategien - nemlig de intelligente transportsystemer - kaldet ITS. Her fremgår det, at EU er nødt til at drage fuld fordel af intelligente digitale løsninger og intelligente transportsystemer. Opkoblede og automatiserede systemer har ifølge EU et enormt potentiale til grundlæggende at forbedre hele transportsystemets funktion og bidrage til målet for bæredygtighed og sikkerhed, fremfører Kommissionen. [...] En mobilitetsplan bør i givet fald indeholde en række grundlæggende principper for, hvad der overordnet set er fælles samfundsmæssige interesser af hensyn til fremkommeligheden, som ikke skal underlægges den enkelte kommunes administrative skøn eller indsnævrede politiske flertalsholdninger."
Altinget, tirsdag (12.04.2023)

Klima

Minister vil stoppe import af norsk spildevand
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har orienteret Folketingets partier, at han har besluttet, at det fremover skal være muligt at afslå import af olieholdigt spildevand fra Norge. Det skriver Berlingske. Samråd med juridiske eksperter fra EU-Kommissionen tydeliggør, at Danmark kan afslå import af visse affaldstyper. Det gælder blandt andet spildevand med et lavt indhold af olie.
Berlingske, s. 5 (12.04.2023)

Naboskabspolitik

Drop grænsekontrollen - lad bommen gå ned over symbolpolitik
Børsen skriver i en leder blandt andet: "Til maj udløber den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, og SVM skal tage stilling til, om den skal bevares - ligesom skiftende regeringer har gjort det ca. hvert halve år, siden den blev indført i 2016. Mon ikke det er på tide at lade bommen gå ned over symbolpolitiske tiltag uden klar sammenhæng mellem midler og effekt? At sætte en stopper for tiltag, der synes fostret i partipolitiske markeringsslagsmål frem for i nøgterne analyser af, hvordan det danske samfund får mest sikkerhed for pengene? [...] Denne gang har regeringsskiftet givet kritikere håb om ændringer i den midlertidige kontrol. Selv om grænsekontrollen bl.a. udføres via stikprøver og ikke systematisk kontrol af alle passerende, kan kontrollen give ulemper for pendlere, turister og andre rejsende i form af kødannelse især i sommerperioden. Ved seneste forlængelse for et halvt år siden advarede formanden for Politiforbundet, Heino Kegel, om, at der bliver brugt “voldsomt mange ressourcer”, på en “meget lille effekt” ved grænseovergangene mellem Danmark og Tyskland. [...] Opretholdelse af den midlertidige kontrol begrundes bl.a. i truslen fra militante islamister, organiserede kriminelle og bekymring for større migrationsstrømme. Trods forøget pres på Europas grænser tyder intet dog på en gentagelse af 2015-krisen med store menneskemængder gående på motorvejene med kurs mod bl.a. Sverige. For nyligt forklarede Søren Pind (V) til Information, at han selv som justitsminister i 2016 var med til at indføre grænsekontrollen af politiske og ikkesaglige grunde. [...] Uden bistand fra Forsvaret og Hjemmeværnet skønnes udgifterne til grænsekontrol at løbe op i nærheden af en kvart mia. kr. årligt, og politikere fra grænseområdet fremhævede i februar i år med henvisning til en ekspertrapport, at der er tvivl om, hvorledes forlængelserne overhovedet er juridisk holdbare i forhold til EU-retten. De danske regeringers begrundelser for at opretholde kontrollerne beskrives som “vage, uspecificerede og påståede farer."
Børsen, s. 32 (12.04.2023)

Udenrigspolitik

Giv udenrigspolitikken, hvad den fortjener, og hold hovedet koldt i Danmark
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, journalist, blandt andet: "Lars Løkke Rasmussen lægger op til en udenrigspolitik, som han kalder “pragmatisk idealisme”. Godt for det. Dybest set er det, hvad Danmark altid har gjort. Sat på spidsen: Danmark kan ikke andet. [...] Som tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) formulerede det i et interview sidste år: “Du har den udenrigspolitik, som dit lands position kræver. [...] I samme interview lagde han afstand til begrebet ”aktivistisk udenrigspolitik”, som var pejlemærket i den periode, da Anders Fogh Rasmussen (V) sad i Statsministeriet, som udstikker kursen - også over for en udenrigsminister. [...] Fogh ville, at Danmark skulle være offensiv og aktiv i internationalt samarbejde, parat til at deltage i militære operationer, fokusere udviklingspolitikken og gøre en ekstra indsats i at bekæmpe fattigdom i Afrika og præge det internationale handelssystem. Løkke pegede i påsken på et aktivt Danmark i Nato, styrket tilstedeværelse i Afrika, en robust handels- og industripolitik i EU og sikkerheden i Europa som bærende elementer i den strategi, som han nu skriver på. I øvrigt den fjerde på blot seks år. Flere af dem går grundlæggende ud på det samme: at beskrive Danmark som en aktiv, stabil og troværdig partner, som gerne samarbejder i alliancer og indgår i en international retsorden. […] Imellem ligger årene efter Murens fald, da Danmarks udenrigspolitiske sigte var klart og veldefineret: udvidelsen af EU og Nato. Med den situation, som Europa nu befinder sig i, tyder en del på, at udenrigspolitikken vender hjem. Kald det pragmatisme, kald det nødvendighed. Kald det ”befrielsens øjeblik” forstået sådan, at udenrigspolitikken slipper fri af fløje og forkrampede forsøg på at bruge den til at sætte en indenrigspolitisk dagsorden. Og at den, må man formode, fødes med opbakning fra de to partier S og V, som begge har brugt udenrigspolitikken som våben mod hinanden."
Jyllands-Posten, s. 26 (12.04.2023)

Hidtil ukendt praksisændring har banet vej for våbeneksport til Israel
Udenrigsministeriet har i stilhed ændret sin restriktive linje over for våbeneksport til Israel. Det skete i 2016 og har medført en stigende eksport af dansk militært isenkram til Israel. Menneskerettighedsorganisationer kalder det danske skifte problematisk. Det skriver information. "Det indstilles, at Danmark justerer sin våben- og dual use-eksportpolitik i forhold til Israel," lyder det i en indstilling fra september 2016 til daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V). Hovedparten af dokumenterne, som Information og Danwatch har fået aktindsigt i, er mørklagt på grund af "væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser." Udenrigsministeriet bekræfter dog, at der er tale om en lempelse af den hidtidige restriktive politik vedrørende direkte eksport af våben og militært isenkram til Israel. Udenrigsministeriet svarer videre, at Danmarks praksis for våbeneksport, i forhold til Israel, efter lempelsen er "på linje med hovedparten af EUs medlemslande". Trine Pertou Mach (EL), udenrigsordfører er kritisk overfor, at regeringen begrunder lempelsen med, at man nu blot gør, som andre EU-lande gør. Det her handler ikke om konkurrence- og erhvervspolitik. Det handler om menneskerettigheder og udenrigspolitik. Jeg køber slet ikke, at vi skal lægge os i den lavest mulige ende, fordi andre gør det," siger hun og fortsætter: "Danmark burde stå på det, der er vores officielle politik og agere efter det. Så kunne man gå foran og forsøge at presse andre EU-lande til at gøre det samme som os." Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister pointerer i en kommentar, at når det gælder bilateral eksport af våben og militært udstyr, så har Danmark en restriktiv tilgang. "Det gælder også til Israel. Tidligere sagde man i en periode konsekvent nej til ansøgninger til Israel. Nu foretager Udenrigsministeriet en vurdering af hver enkelt ansøgning efter de kriterier, der er vedtaget i EU, og som vores nærmeste partnere dermed også lægger til grund. Det synes jeg er et fornuftigt udenrigspolitisk sted at ligge for Danmark. Det betyder blandt andet, at Udenrigsministeriet udtaler sig imod tilladelse til eksport, hvis der er en klar risiko for, at udstyret vil blive brugt til for eksempel menneskerettighedskrænkelser eller intern undertrykkelse. De aktuelle uroligheder i regionen vil også indgå i den vurdering," kommenterer udenrigsministeren.
Information, s. 1, 4 (12.04.2023)

Præsident Biden kommer til Nordirland for at styrke freden
Joe Biden, USAs præsident, besøger i denne uge Nordirland. Det britiske Brexit i 2016 bekymrer amerikanerne, da beslutningen potentielt kan rokke ved den skrøbelige fred i Nordirland. Det skriver Jyllands-Posten. Det er blandt andet de nye handelsgrænser mellem EU og Storbritannien, som følge af Brexit, som kan puste til ilden i den konflikt, der ellers har været mæglet til fred via Langfredagsaftalen i 1998, der afsluttede 30 års borgerkrig i Nordirland. USA har derfor, mener de fleste, unægteligt presset på for at få den britiske regering til at acceptere den seneste Windsor-aftale mellem EU og Storbritannien. En aftale, som skal løse handelsproblemerne mellem Storbritannien, Irland og Nordirland. Aftalen er dog endnu ikke blevet accepteret i Nordirland, men uden en Windsor-aftale på plads, vil USA næppe indgå en frihandelsaftale med Storbritannien.
Jyllands-Posten, s. 12 (12.04.2023)

Vatikanet er ikke kun en vestlig institution
Vatikanet og den katolske tros overhoved, pave Frans, tænker i stigende grad uden om de traditionelle vestlige alliancer, når der skal løses konflikter. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det ses blandt andet i pavens udtalelser i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine. Pave Frans har fordømt den russiske invasion og kritiseret Ruslands præsident Vladimir Putin i skarpe vendinger. Men paven har også advaret om konsekvenserne ved den enorme vestlige våbenhjælp til Ukraine. Pave Frans står i spidsen for en global kirke med 1,3 milliarder medlemmer. to tredjedele af disse lever ikke i Vesten. Disse medlemmer, som om få årtier vil udgøre tre fjerdele af verdens katolikker ser anderledes på verdens konflikter, og vægter den globale dagsorden anderledes, end man gør i Vesten. Pave Frans har i taler til den amerikanske kongres og Europa-Parlamentet fastslået, at Vatikanet er en global institution i en multipolær verden, hvor man ikke kun kan betragte verden med særskilte, vestlige briller. Med de demografiske forandringer blandt katolikker, vil dette synspunkt kun blive yderligere forstærket i fremtiden.
Kristeligt Dagblad, s. 10 (12.04.2023)