EU i dagens aviser onsdag den 12. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU og USA står over for handelsspændinger: Von der Leyen og Vance mødes trods toldtrusler
Ifølge en artikel fra Ritzau har EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og USA's vicepræsident J.D. Vance valgt en forsonlig tone trods nylige toldtrusler mellem EU og USA. Mødet fandt sted i Paris, hvor Vance udtrykte ønske om at styrke økonomiske og sikkerhedsmæssige partnerskaber med Europa. "Vi vil også gerne sikre os, at vi rent faktisk indgår i et sikkerhedspartnerskab, som er godt for både Europa og USA," sagde Vance. På trods af USA's præsident Donald Trumps beslutning om at indføre 25% told på stål og aluminium, som også vil ramme EU, understregede von der Leyen, at EU vil svare igen med "faste og forholdsmæssige modforanstaltninger" for at beskytte sine økonomiske interesser. Ifølge en artikel fra Ritzau er EU og USA på vej ind i en toldkrig, efter at USA's præsident, Donald Trump, har annonceret en told på 25 procent på import af stål og aluminium, hvilket også vil påvirke EU's eksport. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har reageret på denne beslutning og udtalt, at EU vil svare igen. Hun udtrykker sin skuffelse over USA's beslutning og siger: "Tariffer er skatter - dårlige for erhvervslivet, værre for forbrugerne." Von der Leyen understreger, at "uberettigede toldsatser på EU vil ikke forblive ubesvarede - de vil udløse faste og forholdsmæssige modforanstaltninger." EU vil tage skridt for at beskytte sine økonomiske interesser samt sine arbejdere, virksomheder og forbrugere. Peter Thagesen fra Dansk Industri understreger, at EU bør reagere, hvis USA's toldsatser strider mod internationale aftaler, og siger: "Kun ved at spille på vores styrke kan vi opnå Trumps respekt." EU's rolle i at modsvare USA's tiltag er central i diskussionen om de langsigtede konsekvenser. Ifølge Jyllands-Posten er konflikten yderligere forværret af USA's kritik af EU's regulering af techsektoren og AI, som USA's vicepræsident J.D. Vance mener kan hæmme innovation. Vance har kritiseret EU's Digital Service Act og GDPR for at pålægge amerikanske virksomheder store omkostninger. På et AI-topmøde i Paris blev der ikke opnået enighed, og Vance afviste at underskrive en erklæring om AI's etiske anvendelse. Ifølge Børsen advarer nationalbankdirektør Signe Krogstrup om, at Danmark kan blive hårdt ramt af en global handelskrig, især hvis USA indfører toldsatser på varer fra EU. Dette kan føre til en økonomisk recession i EU, hvilket også kan påvirke Danmark negativt. Krogstrup udtaler: "Vores beregninger viser, at Danmark i forhold til andre lande må forventes at blive hårdere ramt af stigende handelsbarrierer." EU's økonomi kan blive presset, og Den Europæiske Centralbank kan blive tvunget til at sænke renten. Nationalbanken understreger, at Danmark er godt rustet til at håndtere ændringer i eksportvilkår, men advarer om, at en deglobalisering kan have alvorlige konsekvenser for økonomien.

Kilder: B.T., tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag, onsdag, s. 11; Ekstra Bladet, tirsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 8,9; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Politiken, tirsdag, onsdag, s. 4,6; Information, tirsdag; Børsen, tirsdag, onsdag; s. 6,7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: EU planlægger 200 milliarder euro til investering i kunstig intelligens
Ifølge en artikel fra Ritzau planlægger EU-Kommissionen at rejse 200 milliarder euro til investeringer i kunstig intelligens (AI), hvoraf 50 milliarder euro skal komme fra EU og medlemslandene, mens resten skal tilvejebringes af private investorer og industrien. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler, at "AI vil forbedre vores sundhedspleje, anspore vores forskning og innovation og øge vores konkurrenceevne." Initiativet inkluderer oprettelsen af AI-gigafabrikker i Europa, der skal fremme udviklingen af avancerede AI-modeller. Von der Leyen afviste kritik fra USA om, at EU overregulerer AI, og understregede, at "AI-kapløbet er langt fra ovre." USA's vicepræsident, J.D. Vance, kritiserer EU's regulering af kunstig intelligens (AI) og opfordrer til en mere optimistisk tilgang. Vance mener, at EU's regulering, især Digital Service Act, er "overdreven" og hæmmer amerikanske AI-virksomheder. Han udtaler: "Vi har brug for, at vores europæiske venner ser på AI-udviklingen med optimisme i stedet for med bekymring." Vance understreger, at USA ønsker at bevare sin førerposition inden for AI og opfordrer EU til at undgå at begrænse AI's udvikling. Kritikken kommer i kølvandet på lignende udtalelser fra USA's præsident, Donald Trump, der også har kritiseret EU's regulering og de bøder, som amerikanske tech-giganter har modtaget.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Børsen, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: EU mangler sikkerhedspolitisk strategi i lyset af trusselsvurdering
Jens Worning, i sin sikkerhedspolitiske analyse i Kristeligt Dagblad, diskuterer den manglende sikkerhedspolitiske strategi i EU i lyset af den opdaterede trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Ifølge FE vil Rusland, når krigen i Ukraine stopper, kunne udgøre en betydelig trussel mod NATO. Worning fremhæver, at EU står over for en udfordring, da USA's fokus skifter mod Asien, hvilket efterlader Europa "alene hjemme". Den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, har tidligere opfordret EU til at styrke sin forsvarsindustri. Worning citerer Ulrik Vestergaard Knudsen: "Europa skal indse, at vi er 'alene hjemme'". Artiklen understreger behovet for en klar strategi i EU, da trusler ændrer sig hurtigt, og kritiserer Danmarks forsvar for manglende organisatorisk styring.

Kilder: Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 1

Udenrigspolitik: Lars Aagaard: EU skal intensivere indsatsen mod russisk gasafhængighed
I et debatindlæg i Børsen diskuterer Lars Aagaard EU's afhængighed af russisk gas og behovet for at intensivere indsatsen for at reducere denne afhængighed. Selvom EU har mindsket importen af russisk gas fra 40% i 2021 til 13% i 2023, er der stadig behov for at målrette indsatsen. Artiklen fremhæver, at "det er med sanktioner, vi skal sætte ind nu" for at ramme Putins indtægter fra olie og gas. EU-Kommissionen opfordres til at fremlægge en offensiv pakke for at reducere importen af russisk energi. Der foreslås et importforbud mod russisk gas og LNG, samt krav om, at energiselskaber offentliggør køb af russisk gas. Artiklen kritiserer også misforståelser om sammenhængen mellem dansk gasforbrug og finansiering af Putins krigsmaskine.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 23

Udenrigspolitik: Trumps tilbagevenden ændrer EU's syn på USA
Information skriver, at en ny meningsmåling viser, at Donald Trumps tilbagevenden har ændret den offentlige opinion i Europa, især i forhold til EU's syn på USA som allieret, Ukrainekrigen og højrefløjens politikker. Undersøgelsen, der dækker 11 EU-lande, viser, at europæerne nu ser en kompromisløsning i Ukraine som mest sandsynlig. Trumps transaktionelle politik har også ført til en mere pragmatisk europæisk udenrigspolitik. "Washington betragtes ikke længere som en reel allieret for EU," viser undersøgelsen. Trumps indflydelse har desuden styrket den europæiske højrefløj, men konsekvenserne af denne "Trumpisering" er stadig uafklarede. EU's ledere har nu mulighed for at formulere en mere pragmatisk politik og distancere sig fra den yderste højrefløj.

Kilder: Information, tirsdag

Konkurrence: EU's reguleringer undervurderer omkostningerne for erhvervslivet
Line Andersen, økonom hos Cepos, skriver i et kommentar i Børsen om EU's produktivitetsudfordringer og de økonomiske byrder, som EU-direktiver pålægger erhvervslivet. Andersen kritiserer EU-Kommissionens metoder til at opgøre administrative byrder, som ifølge hende undervurderer de faktiske omkostninger ved regulering. Hun påpeger, at direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD) alene koster danske virksomheder 12 mia. kr. årligt. Andersen fremhæver, at "det er et generelt problem, at metoden til at opgøre administrative byrder systematisk undervurderer de faktiske omkostninger ved regulering". Hun foreslår, at Kommissionen bør fokusere på de reelle reguleringsomkostninger for at fremme innovation og økonomisk vækst. Der er dog positive elementer i EU-kompasset, såsom øget handel og færre administrative byrder, men der er risiko for, at de nuværende tiltag kun er kortsigtede løsninger.

Kilder: Børsen, tirsdag

Klima: Aftale med USA truer dansk natur og miljø
Helene K. Holst, Mads Bonde og Anders Redder har skrevet en analyse i Jyllands-Posten om den danske regerings aftale med USA, der giver amerikanske soldater adgang til danske militærbaser. Aftalen vækker bekymring blandt eksperter og grønne organisationer, da den kan skade dansk natur og miljø. Peter Pagh, professor ved Københavns Universitet, advarer om, at aftalen kan få alvorlige miljøkonsekvenser, og siger: "Man må forvente, at det kan få konsekvenser for miljø og natur." Ellen Margrethe Basse, professor emerita ved Aarhus Universitet, påpeger, at Danmark ofte ser bort fra EU-lovgivning, hvilket kan betyde manglende beskyttelse. Enhedslistens miljøordfører, Leila Stockmarr, kritiserer aftalen for at kompromittere dansk miljølovgivning for at imødekomme amerikanske ønsker. Aftalen kan potentielt udvides til flere baser, hvilket øger bekymringerne for miljøet.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 6,7

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Lars Sandahl: Danmark skal turde tænke anderledes og investere i fremtiden
I et interview i Berlingske diskuterer Lars Sandahl, direktør i Dansk Industri, nødvendigheden af at tænke anderledes i lyset af de nuværende globale udfordringer. Sandahl kritiserer "automatreaktioner" fra regeringen, såsom fælles låntagning i EU, og opfordrer til modige beslutninger. Han siger: "Vi har brug for en regering, et folketing og en centraladministration, der tager ansvaret på sig og siger: 'Vi står et supersvært sted, men vi vil være dem, der rykkede Danmark fremad og ikke satte Danmark i stå.'" Sandahl foreslår investeringer i ny teknologi og effektivisering af den offentlige sektor, herunder brug af kunstig intelligens, som en løsning på de økonomiske udfordringer. Han understreger, at Danmark ikke kan opretholde sin nuværende økonomiske model uden reformer og investeringer.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 4,5

Institutionelle anliggender: Højrefløjspartier hylder Trump som katalysator for politisk bevægelse i Europa
Ifølge Børsen blev der i Madrid afholdt et topmøde for europæiske højrefløjspartier, hvor Donald Trumps genvalg blev hyldet som en katalysator for en ny politisk bevægelse i Europa. Marine le Pen udtrykte håb om, at denne bevægelse vil føre til, at højrefløjspartier indtager regeringskontorer i Europa. Viktor Orban udtalte: "Vores ven, Trump, Trump-tornadoen, har ændret verden på bare få uger." EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og hendes Green Deal blev kritiseret, og der blev udtrykt ønske om mindre EU-regulering. Patrioter for Europa, den tredjestørste gruppe i EU-Parlamentet, søger samarbejde med andre højrefløjsgrupper, men er foreløbig uden politisk indflydelse.

Kilder: Børsen, tirsdag, s. 8

Klima: Studie: Stabil energiforsyning med sol og vind er mulig
B.T. skriver, at ifølge Videnskab.dk viser et nyt dansk studie, at en stabil energiforsyning baseret på sol og vind er mulig med en omkostningsvariation på plus/minus 10 procent over 60 års vejrudsving. Studiet, som blandt andet involverer forskere fra Aarhus Universitet, understreger vigtigheden af strategiske energireserver for at opnå CO2-neutralitet. Ebbe Kyhl Gøtske fra Aarhus Universitet udtaler: "Vores studie viser, at med et fokus på strategiske reserver kan vi med vedvarende energi godt opnå en stabil energiforsyning." Studiet bygger på en antagelse om, at EU er selvforsynende, hvilket endnu ikke er tilfældet, da EU i dag kun forsyner omkring 40 procent af sin egen primære energiforsyning. Resultaterne kunne være mindre ekstreme med energiimport uden for EU. Implementeringen af teknologier som brændselsceller og CO2-fangst er afgørende for en grøn fremtid, men kræver flere investeringer og politisk opmærksomhed.

Kilder: B.T., mandag