Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. juli 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 13. juli

Tophistorier

Ukraine efterlyser 50 danske pansrede mandskabsvogne
Berlingske skriver i dag, at meget af den støtte som Vesten har lovet til Ukraine, endnu ikke er nået frem. Det viser en undersøgelse foretaget af Kiel Institute for the World Economy. I rapporten konkluderer Kiel blandt andet, at kun 65 procent af det udstyr, som Danmark har lovet Ukraine er pr. 1. juli nået frem. I Tyskland er det kun 40 % og i USA er der tale om 48 %, hvor det til sammenligning i lande som Polen Belgien, Italien, Frankrig og Canada er 100 % af det militære udstyr, som landene har lovet til Ukraine, der er nået frem. Forsvarsminister Morten Bødskov (S) kunne i maj fortælle, at Danmark har sendt militært udstyr for omkring to milliarder kroner til Ukraine, men nu efterlyser Ukraine mere af det udstyr, som Danmark har lovet og som endnu ikke er nået frem. "Det momentum, der har været, hvor man har lovet penge til Ukraine, er stilnet af. I løbet af den seneste måned er der kun kommet få nye løfter om støtte til Ukraine. Og den støtte, der er blevet lovet, er mindre end tidligere," skriver forskerne bag Ukraine Support Tracker på instituttets hjemmeside. Og imens der bliver støttet mindre, rykker russerne længere ind på Ukrainsk territorie, hvorfor Ukraine efterlyser alt det militære udstyr, de er blevet lovet, men som endnu ikke er nået frem. Men det er ikke kun militært udstyr, som ikke når frem. Nogle af de penge, som EU har lovet at sende afsted, er heller ikke havnet i Ukraine. Under eventet Standup for Ukraine, hvor blandt andet EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var afsender, blev der indsamlet 10,1 milliarder euro, som på forhånd var blevet lovet til Ukraine. I alt gik dog kun 806 millioner euro, altså mindre end ti procent, til Ukraine. Resten blev brugt på at støtte EU-lande, som tager imod ukrainske flygtninge.

Danmarks indsats og investeringer i forsvar vækker kritik og opsigt blandt toppolitikere, skriver Berlingske. Det sker især i lys af Ruslands invasion af Ukraine, hvor flere politikere fra blandt andet Polen, Estland, Letland og Litauen har udtalt sig og kritiseret Danmark. Det bliver slået fast, at Danmark skal have en bundplacering blandt NATO-landene ved Østersøen, når det handler om investeringer i forsvar og mange mener, at den manglende danske indsats putter byrden over på de øvrige lande. "Det viser, at den danske regering ikke tager sine NATO-forpligtelser og den forværrede sikkerhedssituation i Østersøen alvorligt," siger militærforsker Justyna Gotkowska fra Centre for Eastern Studies i Warszawa i Polen. Hun understreger samtidig, at Danmark, som det eneste NATO-land i regionen, ikke har planer om at nå målsætningen om at bruge to procent af BNP på forsvar indenfor de nærmeste år. "Danmark løfter forsvarsudgifterne varigt til to procent af BNP inden udgangen af 2033, hvilket giver en tiårig planlægningshorisont. Dette vil skabe gode forudsætninger for det kommende forlig i forhold til planlægning af større investeringer i forsvaret, der typisk kræver forberedelse og har et længere forløb, inden kapaciteterne er operativt klar til brug," lyder det fra forsvarsminister Morten Bødskov (S). Den seneste opgørelse fra NATO viser, at Danmark ligger på 1,39 procent af BNP, hvilket er lavere end alle øvrige NATO-lande i Østersøregionen. Noget som generalsekretær Jens Stoltenberg også tog op på det nyligt afsluttede NATO-topmøde. "Ikke alle allierede har planer om at nå to procent i 2024, men det har det store flertal. Det er selvfølgelig et budskab til samtlige allierede," sagde Stoltenberg på topmødet.
Berlingske, s. 6, 12-13 (13.07.2022)

Prioriterede historier

Europa-Parlamentet blåstempler direktivet om EU-mindsteløn
Forslaget om mindstelønnen, som blev fremsat i 2020 af EU-Kommissionen, er nu endelig blevet godkendt af Europa-Parlaments beskæftigelsesudvalg. Det skriver Altinget tirsdag. Det omtalte direktiv om fælles mindsteløn i EU har ellers modtaget stor kritik fra de nordiske lande. Kritikken har lydt på, at EU ikke skal fastsætte regler på et område, som arbejdsmarkedets parter varetager i Danmark, hvortil kommissionsformand Ursula von der Leyen flere gange har lovet, at "det vil alt sammen ske i fuld respekt for de nationale traditioner og arbejdsmarkedets parters autonomi". Modstanderne af direktivet skal snart til at skynde sig, hvis de vil have mulighed for at standse direktivet. EU-rådet skal også formelt godkende direktivet, før aftalen endeligt kan træde i kraft og det er planlagt til at skulle ske i september eller oktober. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) planlægger på mødet, at Danmark sammen med Sverige skal stemme imod. Aftalen skal på mødet vedtages med kvalificeret flertal. Enhedslistens europaparlamentariker, Nikolaj Villumsen, mener at den danske og den svenske regering er nødt til at anlægge et annullationssøgsmål, som kan få EU-Domstolen til at ugyldiggøre direktivet for at være i strid med EU-traktaten. "Det er helt forkert at EU på denne måde tilraner sig magt over lønområdet. Ikke alene er det dybt bekymrende, det er også, helt klart, i strid med EU-traktaten, der specifikt forbyder EU at blande sig i lønfastsætning. Derfor kan det heller ikke accepteres, at det er blevet presset igennem," siger Villumsen i en pressemeddelelse.
Altinget, tirsdag (13.07.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Hvert syvende danske EU-medlem forsvinder: Barselsreglerne er ude af trit med samtiden
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, MEP (V) og Nikolaj Villumsen, MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet. I et åbent brev til formand for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola skriver de blandt andet: "Vi skriver til dig, da vi begge er ved at gå i gang med måneder med noget, som dette hus formelt ikke tilbyder os, og som der stadig ikke eksisterer tilstrækkelige regler og procedurer for: Forældreorlov forbundet ved tilføjelsen af nye børn til vores respektive familier. [...] Vi skriver til dig, for i modsætning til, hvad der er tilfældet i mange nationale parlamenter, tillader Europa-Parlamentet ikke midlertidigt brug af en vikar til at erstatte os, mens vi er væk, passer på – og føder som i tilfældet med Linea Søgaard-Lidell – vores respektive børn. Dette fratager landet, som vi kommer fra, og dets borgere tilstrækkelig repræsentation på europæisk plan og tilføjer ekstra pres og stress på os som forældre i en tid, hvor vi bør have lov til at fokusere på vores børn. [...] Den nuværende situation risikerer at presse kvindelige medlemmer til at vende tilbage til deres mandat så hurtigt som muligt – hvis de ikke ønsker eller har muligheden for at tage deres spædbørn med til parlamentet, til udvalgsmøder eller til plenarsalen. De nuværende regler efterlader dem ikke noget reelt valg, hvis de ønsker at opfylde deres forpligtelser og ønsker at repræsentere deres vælgere. Samtidig bliver mandlige medlemmer spurgt, om de virkelig har brug for tid med deres små børn. [...] Vi mener, at Europa-Parlamentet med sin praksis på dette punkt gør det stik modsatte af de politikker og den lovgivning, som vi ellers fremmer. Vi lovgiver om retten til forældreorlov, men fritager os selv fra det."
Altinget, tirsdag (13.07.2022)

Finansielle anliggender

For første gang i 20 år koster én euro én dollar
Berlingske økonomiske redaktør, Ulrik Bie, skriver blandt andet i en analyse: "Den seneste uge har dollaren taget et stort spring opad i forhold til de fleste af verdens valutaer. [...] Men det er særligt euroen og dermed den danske krone, der har fået bøllebank. [...] En dollar koster nu det samme som en euro. Dermed koster en dollar lidt mere end 7,43 kroner. Man skal 20 år tilbage for at finde en svagere euro og en svagere krone. [...] Svækkelsen skyldes primært to faktorer. For det første har dollaren fastholdt sin rolle som en sikker havn. [...] For det andet er der markant forskel i den rentepolitik, der bliver ført i USA og euroområdet. Den amerikanske centralbank har sat hårdt ind overfor inflationen og har allerede hævet renten til 1,75 procent. Sidst på måneden forventes yderligere en stor renteforhøjelse til 2,5 procent. Til sammenligning forventes Den Europæiske Centralbank (ECB) i næste uge at tage et museskridt væk fra den ekstremt lempelige pengepolitik, således at den toneangivende rente bliver minus 0,25 procent. Først til september vil ECB forlade de negative renter. Det betyder også, at renteforskellen mellem USA og euroområdet vil udvides markant. Det er ikke, fordi inflationen er specielt meget højere i USA end i euroområdet, men de økonomiske udsigter er meget forskellige. [...] EU-Kommissionen har allerede advaret om, at opdateringen af vækst- og inflationsudsigterne, der kommer torsdag, vil vise endnu lavere vækst og højere inflation end i forårsprognosen. Men Kommissionen insisterer fortsat på, at EU kan undgå recession, hvis der ikke lukkes for gassen. De svage vækstudsigter betyder, at markederne har skruet endnu mere ned for forventningen til renteforhøjelser fra ECB. Derfor svækkes euroen og dermed den danske krone. [...] Når euroområdet importerer inflation gennem en svagere valuta, kan det føre til en længere periode med forhøjet inflation og dermed også en forøget risiko for en spiral af stigende priser og lønninger. Det kan give en mere aggressiv rentepolitik og dermed højere renter i euroområdet, end hvad de finansielle markeder lige nu forventer."
Berlingske, s. 12 (13.07.2022)

Kroatien skifter til euro
B.T og Berlingske skriver i dag, at Kroatien, der har været EU-medlem siden 2013, fra næste år skifter sin valuta, kuna, ud med euro. I går fik Kroatien den endelige godkendelse af EUs finansministre til at blive en del af eurozonen. "Jeg vil gerne lykønske min kollega Zdravko Maric og hele Kroatien med at blive det 20. land til at indføre euroen," sagde Zbynek Stanjura, finansminister i Tjekkiet, der har EUs roterende formandskab.
B.T., s. 9; Berlingske, s. 10 (13.07.2022)

Klima

Frivillige aftaler løser ikke vandmiljøets krise
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Arendse Marie Gulløv, landbrugspolitisk rådgiver, Greenpeace, som blandt andet skriver: "Danske vandløb gisper efter liv, og regeringen har hujende travlt, da den kun har fem år til at sænke landbrugets kvælstofudledninger markant for at nå i mål med EU's vandrammedirektiv og sikre god tilstand i de danske vandområder. Alligevel går det rystende langsomt for miljøminister Lea Wermelin og regeringen. Mens naturkrisen under vandoverfladen fortsætter, bliver der ikke sat nok ind for at bremse udvaskningen af næringsstoffer fra gødningen til fodermarker, der fylder halvdelen af danmarkskortet. Gødning, der skaber kvælstof, og som fosser ud i vandløb og havområder. [...] Landbrugssektoren står for 70 pct. af alle udledninger af kvælstof til vandløb og fjorde. [...] Forleden kom en ny, deprimerende halvårlig status fra Miljøstyrelsen over de kollektive - altså frivillige - virkemidler, der skal begrænse udvaskningen af kvælstof. [... ] Her står det klart, at de frivillige tiltag frem til maj i år kun har bidraget med at fjerne 95,6 tons kvælstof fra de danske vandløb af et mål for 2022 på 2.450 tons. Halvvejs inde i året er man altså kun nået 4 pct. af vejen til målet. [...] Udover de etablerede projekter er der planlagt en række projekter, der skal bidrage til at få kvælstofudledningen ned. De eksisterer dog lige nu kun på papiret, og selv hvis alle når at blive etableret, vil det kun lige akkurat være nok til at fjerne halvdelen af den mængde kvælstof, man skal. [...] År efter år har vi set, at de frivillige aftaler med landbruget ikke leverer. Alligevel er de frivillige indsatser også blevet et vigtigt ben i regeringens nye plan, der skal få Danmark til at leve op til EU's vandrammedirektiv, hvor vi har forpligtet os til at skabe godt havmiljø senest i 2027."
Jyllands-Posten, s. 29 (13.07.2022)

Snart stopper salget af benzinbiler - men har vi strøm nok?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Michael Olsen, adm. direktør, LeasePlan i Danmark, som blandt andet skriver: "Den 8. juni 2022 vedtog EU-parlamentet en lov, der forbyder salg af biler med forbrændingsmotor fra 2035. Loven slår fast, at alle personbiler skal være nul-emissionsbiler fra da af. Det vil sige, at de skal køre på strøm enten fra batterier eller brint, men kan den danske ladeinfrastruktur nå at følge med? Næppe med det tempo, vi bevæger os i nu. [...] I dag er der lidt flere end 80.000 elbiler på de danske veje, og salget af elbiler stiger markant. Men ser man på antallet af ladestandere i det danske landskab, hvor EU's anbefaling er én ladestander per 10 elbiler, har Danmark stadig et godt stykke arbejde foran sig. Lige nu lever kun tre ud af landets 98 kommuner op til EU's anbefaling, og det er bekymrende, for med en gennemsnitlig tid på fem måneder, som det tager at opsætte en ladestander fra startproces til slutprodukt, skal der altså en del mere strøm til udviklingen, hvis vi skal nå i mål. [...] På Folkemødet 2022 blev det diskuteret vidt og bredt, hvordan vi skaber en bedre ladeinfrastruktur. Her blev der nævnt og kommenteret på idéen om for husstande og lokale virksomheders at stille deres private ladestandere til rådighed for offentligheden eksempelvis gennem en app. Det synes jeg som udgangspunkt er en god idé, men den er ikke holdbar. Og når alt kommer til alt, er det ikke de privates ansvar eller drift at sikre en tilgængelig lademuligheder. Med det vi ved om markedet for elbiler og den nødvendige ladeinfrastruktur på nuværende tidspunkt ser jeg tre helt afgørende parametre for et effektivt og tilgængeligt ladenetværk: viden, tempo og handling. [...] Nu er det op til danske aktører og politikere at handle på den viden, vi har - og gerne med et endnu højere tempo. Ellers tror jeg ikke på, vi når i mål med 1 mio. elbiler på de danske vejen om mindre end otte år."
Jyllands-Posten, s. 12 (13.07.2022)

Udenrigspolitik

Dagens overblik: Ellemann løfter sløret for statsministerplaner
Altinget bringer tirsdag de seneste nyheder vedrørende krigen i Ukraine.Den danske regering nu er klar med et nyt lovforslag, der skal gøre det muligt at sanktionere Rusland i Grønland. Forslaget er netop sendt i høring, og handler blandt andet om de finansielle områder, selskabs- regnskabs- og revisorområdet samt spørgsmål om sikkerhed til søs og luften.

De amerikanske og britiske efterretningstjenester råber nu op og advarer mod, at truslen fra Kina er langt større end den russiske. "Den mest omvæltende udfordring, vi står overfor, kommer fra Kinas kommunistparti," sagde Ken McCallum, chefen for Storbritanniens nationale efterretningstjeneste, MI5, i en tale for erhvervsledere i hovedkvarteret for MI5 for få dage siden.
Altinget, tirsdag (13.07.2022)

Kasakhstan får for lidt opmærksomhed, når det gælder Putins manøvrerum i Ukraine
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, udenrigskommentator, som blandt andet skriver: "En dommer i Novorossijsk, Ruslands vigtigste havn i Sortehavet, beordrede i sidste uge et 30 dages stop for Det Kaspiske Rørledningskonsortiums, CPC, operationer. [...] 90 procent af olien fra CPC kommer fra Kasakhstan, og to tredjedele af den olie ender i EU, der med sin sjette sanktionspakke har forpligtet sig til at udfase det meste af sin olieimport fra Rusland ved udgangen af 2022. [...] Tokajev har magten i Kasakhstan, hans folkelige legitimitet er i top. Derfor er han ikke afhængig af Putin længere og rækker igen ud mod Washington, Beijing og andre stormagter på samme måde, som Naserbajev gjorde i tre årtier. Ikke illoyal over for Moskva, men heller ikke i lommen på Rusland eller nogen anden stormagt. [...] Kasakhstans største jernmalmproducent, SSGPO, stoppede i maj eksporten til Magnitogorsk Stålværk i det sydlige Ural. [... ] Eksportstoppet er et udtryk for den kasakhiske multivektor-udenrigspolitik: Man har ikke sanktioner mod Rusland, men man vil også signalere til Vesten, at man ikke støtter Ruslands krig økonomisk. [...] Derfor er det juridisk gennemtrumfede oliestop et kinder-æg for Putin. Det straffer Vesten med højere energipriser, det sætter en streg i sandet for Tokajev, og Rusland kan selv drage fordel af stadig stigende oliepriser til finansiering af krigen i Ukraine. [...] Det giver en mulighed, vi ikke tænker ind i Vestens modsvar på Putins skiftende strategier i Ukraine. [...] Målet er det samme som fra krigens begyndelse: at udslette Ukraine som selvstændig stat og gøre det til en russisk vasalstat eller få det delt op i flere vasalstater. Og strategien er derfor ændret til at lade de stigende varmeregninger næste vinter i Europa arbejde for, at EU tvivler på, at Ukraine kan forsvares - og at vi forlader Ukraine eller overlader dele af Ukraine til sig selv og dermed til Rusland. [...] Til vinter vil europæerne ikke længere ofre sig selv for ukrainerne, den enkeltes personlige økonomiske omkostning bliver for stor, er ræsonnementet i Moskva. Og derfor skal EU - og vi andre - interessere os mere for Kasakhstan og Tokajev. [...] Tokajevs største frygt er, at hvis Kasakhstan får en statskrise som Ukraine i 2014, så vil Putin tage en bid af Kasakhstan, hvor der er en kombination af stål, olie og store russisktalende mindretal. Den frygt bør også være vores - det lærte vi af annekteringen af Krim."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (13.07.2022)

WATCH MEDIER
Jyllands-Posten skriver i dag, at danske Postnord har fået et nyt screeningsystem, der kan sortere post fra, der bryder med EU-sanktioner. Derfor har Postnord valgt at genoptage forsendelser til Rusland og Belarus.
Jyllands-Posten, s. 2 (13.07.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
13. juli 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark