EU i dagens aviser onsdag den 13. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Klima: CO2-udslippet sætter ny rekord, og det er slut med at stole på mere hjælp fra skovene
Ny opgørelse estimerer, at verdens CO2-udslip stiger 2,5 procent i år og sætter ny rekord, skriver Politiken. Professor Pierre Friedlingstein, leder af Global Carbon Project, forklarede under sidste års klimatopmøde i Dubai, at verden havde brug for et fald i udslippene svarende til nedgangen under coronapandemien i 2020 for at leve op til klimamålet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Men nu, hvor et nyt klimatopmøde, COP29, netop er begyndt i Aserbajdsjan, er udslippene på vej mod en ny, sort rekord og derfor er det ikke tilstrækkeligt med et coronafald på 5 procent. Han mener, at CO2-udslippene skal ned med 8 procent, år efter år, i 12 år. I Europa falder udslippene hurtigt, USA står til et lille dyk, mens de er nogenlunde stabile i verdens største udleder Kina, men ifølge Pierre Friedlingstein kniber det gevaldigt på globalt plan, da mange af verdens øvrige lande, herunder Indien, fortsat trykker på den fossile gaspedal. "Effekterne af klimaforandringer bliver mere og mere dramatisk, og alligevel ser vi ingen tegn på, at afbrændingen af fossile brændsler har toppet," siger han og fortsætter: "Vi har i de seneste 20 år set, at optaget af CO2 i Europas skove har været faldende. Ekstreme temperaturer synes at reducere de landbaserede økosystemers effektivitet som CO2-støvsuger."

Mens Danmark kæmper under FN's klimatopmøde for udfasning af fossil energi, investerer landets største pensionsselskab, ATP, i selskaber, der udvider inden for olie og gas i værtslandet Aserbajdsjan, skriver Jyllands-Posten. Ifølge Katrine Ehnhuus fra Mellemfolkeligt Samvirke underminerer ATP dermed klimamålene, som FN-landene arbejder mod. "Hvis vi skal lykkes med at udfase fossil energi, skal man stoppe de fossile pengestrømme. Derfor er det et kæmpe problem, at pensionsselskaber bliver ved med at hælde penge i fossil udvikling," siger Katrine Ehnhuus. Organisationen Ansvarlig Fremtid har analyseret 16 danske pensionsselskabers fossilpolitik og placeret ATP og PFA blandt de mindst ambitiøse. PFA og ATP forsvarer dog deres investeringer med, at de gennem ansvarligt ejerskab ønsker at påvirke selskaberne til en mere bæredygtig retning, selvom de stadig investerer i fossil udvidelse. Kritikerne, herunder Thomas Meinert Larsen, som er talsperson for Ansvarlig Fremtid, mener dog, at manglen på klare retningslinjer for fossil energi sår tvivl om deres engagement i grøn omstilling, især i lyset af, at 2024 er blevet det varmeste år målt til dato. "Problemet er, at man over for sine medlemmer og de virksomheder, man investerer i, ikke for alvor viser, at man presser på for den grønne omstilling. Det virker ikke troværdigt, når man ikke tør sætte nogle klare grænser for de fossile selskaber," siger Thomas Meinert Larsen og fortsætter: "2024 er lige blevet kåret som det varmeste år nogensinde, så det haster med at få sat nogle kriterier for, hvad man kan acceptere, og hvad der er uden for skiven."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Med beslutningen om at afvikle FN's klimakonference i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, har man gjort to ting klart. For det første, at proklamationerne om en energisk indsats for at nedbringe den globale afhængighed af fossile energikilder selv i høj grad synes at bestå af varm luft. For det andet, at man savner forståelse for, hvordan der skabes folkelig opbakning bag klimakampen. Det kan vise sig katastrofalt på et tidspunkt, hvor den politiske vilje til at begrænse en global temperaturstigning på ingen måde imponerer. Både hvad angår dynamikken i den fossile energiproduktion og viljen til at sikre det demokrati og den ytringsfrihed, der må være udgangspunktet for enhver seriøs debat om klimaet, er Aserbajdsjan en absolut bundskraber. [...] Hvad siger EU, der jo gerne formulerer sig klart til forsvar for demokrati og pluralisme, så om hele denne misere? Ikke særlig meget, for efter fiaskoen med gasledningen Nordstream er Aserbajdsjan en vigtig krumtap i unionens energipolitiske strategi og behandles derfor som et råddent æg. Hvor gassen skal ind, går moralen oftest ud - det gælder også i mange europæiske hovedstæder trods de fine manerer. Konferencen i Baku er tredje gang i træk, at FN's klimasatsning lader sig beværte af et diktatur (i 2023 var det De Forenede Arabiske Emirater og året før Egypten.) Årets konference er præget af en stribe afbud fra internationale toppolitikere og af, at verdens to største økonomier - og to største forurenere - USA og Kina overvejende kører på frihjul i processen. Hvis vi skal videre herfra, kræver det folkelig debat og engagement, men COP29 peger i den diametralt modsatte retning. Med diktatorer og oligarker for bordenden mister klimadiplomatiet både legitimitet og gennemslag."

Information bringer en analyse af sydeuropakorrespondent Martin Gøttske, som blandt andet skriver: "Efter de dødelige oversvømmelser i slutningen af oktober i og omkring den spanske by Valencia, der har kostet mindst 220 mennesker livet, blev Spaniens premierminister og landets kongepar forrige weekend modtaget af kogende raseri i nogle af de hårdest ramte områder. [...] Katastrofen i Valencia er blot det seneste af mange tegn på, hvor farlige klimaændringerne allerede er, og den fremstår som endnu en dødelig advarsel til repræsentanterne for verdens regeringer, som de næste to uger er samlet i Aserbajdsjan til FN's 29. klimatopmøde, COP29, som er en trædesten i forsøget på at opnå enighed om nye og mere ambitiøse nationale klimamål. Midt i vand- og mudderkaosset i Valencia kan den buldrende vrede om ikke andet ende med at blive kanaliseret ind i en øget klimaaktivisme, der kan skabe et større folkeligt pres for at få gennemført en mere vidtgående klimapolitik, der i sidste ende har det mål at gøre sandsynligheden for lignende klimakatastrofer mindre. Vrede er nemlig den stærkeste drivkraft for, at folk engagerer sig i klimaaktivisme. Det fortæller Thea Gregersen, der i Bergen forsker i klimapsykologi ved det norske forskningsinstitut NORCE. Hun står bag et norsk studie, der viser, at vrede langt mere end andre følelser - som håb, frygt, skyld og sorg - motiverer til klimakamp. [...] Klimaforsker Carlo Buontempo, der leder afdelingen for klimaforandringer under EU's Copernicus-program, mener dog, at mens folk i vid udstrækning ikke har reageret på de faktabaserede advarsler, han selv og andre klimaforskere er kommet med, så vil en begivenhed som den i Valencia netop få folk til for alvor at forstå den trussel, som klimaforandringerne udgør, fordi det nu kommer så tæt på. [...] Carlo Buontempo understreger, at vi er nået til et punkt, også i Europa, hvor vi kan se klimaforandringerne og konsekvenserne af dem med vores egne øjne. [...] Og Carlo Buontempo fortsætter: "Vi har i for lang tid ikke gjort nok. Kræver det en kæmpe hedebølge, der dræber 100.000 mennesker i Europa, eller en oversvømmelse, der dækker halvdelen af Europa, før folk forstår det, vi står over for?"
Kilder: Politiken, s. 4; Jyllands-Posten, s. 6-7, 16; Information, s. 12-13

Udenrigspolitik: "EU er nødt til at gentænke sig selv og være mere offensiv"
Ingen ved præcis hvilken betydning det vil få for krigen i Ukraine, når Donald Trump er tilbage med magten i USA, men det kan efterlade EU og Ukraine mere alene i konflikten mod Rusland, mener eksperter ifølge Jyllands-Posten. Tymofyj Mylovanov, leder Kyiv School of Economics, var den første handelsminister i præsident Volodymyr Zelenskyjs regering i 2019-2020. Han mener, at det kommer til at kræve noget af et gearskifte fra EU's side, hvis ikke Rusland skal have lov til at vinde krigen. "Hvis ikke EU gør noget, så vil frontlinjen i Ukraine kollapse, og Ukraine vil tabe krigen, efter at en masse mennesker er døde. Måske ville Europa så vågne op, og det ville jo være fint, men hvis det ikke gør, så er det en ny verden, hvor EU vil blive udfordret," siger Timofyj Mylovanov og fortsætter: "Enten bliver EU nødt til at dæmme op for Rusland med magt, ellers må den begynde gradvist at opgive dele af Østeuropa. Jeg mener ikke, at der kommer invasioner, men at de forkerte bliver valgt ind, politisk indblanding, sabotage, mord på politiske ledere, polariserede befolkninger. Alt det typiske russiske halløj." Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier, er enig i, at hvis ikke EU handler, så taber Ukraine krigen og man risikerer samtidig, at Rusland vinder terræn i Østeuropa gennem indirekte indflydelse og destabilisering. Splidsboel påpeger, at EU’s økonomi er stærkere end Ruslands, og at sanktioner kan skade Rusland, men uden en samlet indsats fra især Tyskland og Frankrig kan det blive svært at fastholde et effektivt pres. EU planlægger at investere milliarder i sikkerhed og forsvar, men reglerne begrænser anvendelsen til militære formål. "Vi må erkende, at hvis de store i EU ikke er med, og vi har nogle stater, der bryder fra, fordi de ikke orker eller fornemmer, at de kan få noget kompensation fra USA, så er det klart, at det bliver svært. Hvis Tyskland, Frankrig og de sydeuropæiske lande ikke rigtigt giver noget, bliver det meget svært," siger Splidsboel. Trump kan vælge enten at trække amerikansk støtte eller forhindre EU i at sende våben til Ukraine med amerikanske komponenter. Mylovanov forudser, at Trump muligvis vil forsøge at forhandle med Putin, men sandsynligvis vil erfare, at en forhandlingsløsning er urealistisk: "Jeg tror, at Trump vil agere helt anderledes. Han vil forsøge at gennemtvinge en forhandling. Da Zelenskyj blev præsident, troede han, at der var en måde at løse det på med Putin, men han lærte meget hurtigt, at det ikke kunne lade sig gøre. Nu skal Trump lære, at man ikke kan forhandle med Putin, og Putin kommer til at lære, hvem der er den stærkeste."

Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Vi har været her før, og nu er vi tilbage i Trump-verdenen med al den usikkerhed og de gætterier, som følger med. Søndag skrev den amerikanske avis The Washington Post, at Trump allerede to dage efter sin valgsejr talte i telefon med Putin om Ukraine. Trump skulle ifølge avisen have bedt den russiske leder om ikke at eskalere krigen og mindet ham om, at USA har mange soldater i Europa. Mandag benægtede Kreml, at samtalen overhovedet havde fundet sted; måske fordi budskabet om amerikanske styrker kunne opfattes som truende. Men i Kyiv og flere vesteuropæiske hovedstæder frygtede mange, at Trump allerede var i gang med at sælge ud af ukrainske interesser. Spekulationerne udstiller Europas sårbarhed. Vi ved ikke præcist, hvad Trump vil, men vi risikerer, at han prøver at gennemtvinge en afslutning på krigen ved at lukke for USAs støtte til Ukraine og give Putin farlige indrømmelser. [...] Men vi lever nu i en brutal og farlig verden, hvor efterkrigstidens spilleregler om sikkerhed ikke længere gælder. Desværre er vi bagud med at forstå det. Vi er parat til at afsætte astronomiske beløb til klimapolitik. [...] Vi må ikke miste håbet. Europa kan sagtens nå at påvirke krigens gang med nye våbenforsyninger. Vi kan give grønt lys til, at Ukraine må bruge vores langtrækkende missiler ind i Rusland, og vi kan kaste hundredvis af milliarder ind på at overtage hele den finansielle byrde for at give vestlig bistand til Ukraine. Vi kan endda gøre det med våben købt i USA for at holde Trump på vores side. Lad os derfor lytte til Giorgia Meloni og også besvare hendes spørgsmål: Hvad kan vi selv stille op?"
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Udenrigschef varsler hård linje over for Rusland
Tirsdag var Estlands tidligere premierminister Kaja Kallas i høring i EU-Parlamentet om sin post som EU's udenrigschef, skriver Jyllands-Posten og Ekstra Bladet i dag. Her lagde Kallas op til ikke at give efter for Ruslands krav, da en hurtig fred med afgivelse af territorium til Rusland kan vise sig ikke at holde, lige som tidligere fredsaftaler med Rusland er blevet brudt. "Vi ønsker en bæredygtig fred. For hvis vi bare giver efter for aggressoren og siger: Okay, bare tag, hvad du vil have, så vil aggressorer over hele verden få beskeden, at det kan betale sig. De vil se, at man kan gå ind og tage naboens territorium, slå nogle mennesker ihjel og miste nogle af sine egne soldater, men man kommer derfra med mere, end man havde før. Det er derfor, vi bliver nødt til at støtte Ukraine og ikke give efter for Rusland," siger Kaja Kallas. At Ukraine selv skal bestemme over fredsløsningen, og at den gerne skal komme efter et russisk nederlag, er den samme holdning, som hovedparten af EU's 27 lande har. USA's kommende præsident, Donald Trump, ønsker en hurtig fredsløsning i Ukraine, da den nu fastlåste krig er for dyr for USA og for farlig for verden set i lyset af Ruslands atomarsenal. Kaja Kallas lægger dog alligevel op til transatlantisk samarbejde. "Når jeg som estisk statsminister rejste til USA, mødtes jeg altid med repræsentanter fra begge sider. Både Demokrater og Republikanere. Så jeg har kontakter til folk, der er tæt på Trump. Jeg har mødt J.D. Vance," siger Kaja Kallas og understreger: "EU og USA er de stærkeste allierede. Vi skal holde sammen." Hun mener ikke, at EU skal konkurrere med Nato, men i stedet skal der være en klar opgavefordeling. ”I militæret er kommandokæden ekstrem vigtig. Med to forskellige aktører risikerer vi, at bolden falder mellem to stole, hvis en reel konflikt bryder ud,” lød det fra Kallas, som mener, at Europa og Vesten står langt stærkere, hvis Nato fortsat har ansvaret for de militære kommandoer, mens EU løfter et større ansvar for en decideret europæisk forsvarsindustri. 
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Ekstra Bladet, s. 27; Altinget onsdag

Institutionelle anliggender: Melonis kandidat til kommissærpost lover at sætte Europa først
EU-Parlamentet har tirsdag hørt flere af de ledende næstformandskandidater til Ursula von der Leyens kommende EU-Kommission, herunder Italiens kandidat Raffaele Fitto, skriver flere webaviser tirsdag. Fitto, fra det højreorienterede parti Italiens Brødre, forsikrede, at han vil arbejde uafhængigt af Italiens premierminister Giorgia Meloni og repræsentere alle EU's medlemslande ligeligt, hvis han godkendes til posten. "Hvis jeg bliver bekræftet, så vil jeg arbejde fuldstændigt uafhængigt og behandle alle de 27 medlemslande på lige vis. Jeg ved udmærket, hvilken forpligtelse det er at være kommissær. Jeg har læst artiklerne i traktaten, og jeg forpligter mig på adfærdskodekset for kommissærer," siger Fitto. Han møder dog modstand fra venstrefløjen i EU-Parlamentet. En pagt indgået tidligere blandt socialdemokraterne, liberale, De Grønne og venstrefløjen advarer mod samarbejde med Melonis regering og højrefløjen. Under høringen kritiserede et medlem af De Grønne Fitto med en kommentar om fascisme, som han afviste som usand. Udfaldet af denne godkendelse er usikkert, da Fitto er udset til en magtfuld post med ansvar for samhørighed og reformer, hvilket bekymrer venstreorienterede medlemmer. Geopolitiske udfordringer som Ukrainekrigen og spændinger i Mellemøsten skaber dog betænkeligheder ved at afvise kandidater, da det kan forsinke EU-Kommissionens arbejde. En eventuel afvisning af Fitto kan desuden få konsekvenser for Spaniens socialdemokratiske kandidat Teresa Ribera, som højrefløjen kan forsøge at blokere som gengældelse.
Kilder: Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Institutionelle anliggender: EU's nye grønne chef endte i indenrigspolitisk mudderkamp: "Du burde sidde i en retssal"
Teresa Ribera, som af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen er udpeget til at blive EU’s nye grønne konkurrencekommissær, mødte under sin høring skarp kritik fra Europa-Parlamentets højrefløj, skriver Altinget onsdag. Hun blev beskyldt for at føre en "klimaaktivistisk Taliban-politik" og anklaget for ansvar i oversvømmelseskatastrofen i Valencia. Flere medlemmer stillede spørgsmål ved den grønne omstillings økonomiske omkostninger og spurgte, om den risikerer at skade Europas økonomi fremfor at redde den. Ribera undgik imidlertid at give konkrete svar på flere af de mest udfordrende spørgsmål, især om atomkraft, som hun tidligere har modsat sig i Spanien. "Det grundlæggende princip for EU's energipolitik er at lave fælles politik med respekt for landenes eget energimiks," sagde hun og tilføjede: "Nogen lande vil have atomkraft, andre har besluttet at bruge mere vedvarende energi (vind og sol, red.), og alle fortjener respekt." Parlamentets højreorienterede medlemmer udtrykte bekymring over stigende energipriser og potentielle jobtab, som de tilskriver EU's grønne politik. Der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt EU’s afhængighed af fossil energi eller en manglende grøn omstilling er årsagen til økonomiske udfordringer. Ribera argumenterede for, at afhængighed af fossile brændsler vil gøre Europa mindre konkurrencedygtigt på langt sigt. Høringen viste den voksende modstand mod EU’s klimapolitik i det nye parlament, og Kommissionen står over for en stor udfordring i at skabe en bred politisk enighed om den grønne omstilling.
Kilde: Altinget, onsdag

Andre EU-historier

Interne anliggender: Dyrenes Beskyttelse til Jacob Jensen: Du skal vise, at Danmark tør gå forrest, når det kommer til dyrevelfærd i EU
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Britta Riis Direktør, Dyrenes Beskyttelse, bestyrelsesmedlem, World Federation for Animals, medlem, kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune. Hun skriver blandt andet: "Danmark skal selvfølgelig gå forrest og sikre gode liv for dyrene, når vi kan. Men nu er det faktisk, at dyrevelfærden skal løftes på EU-plan. Med det kommende EU-formandskab fra juli næste år har Danmark og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), en gylden mulighed for at gøre en reel forskel for milliarder af dyr. [...] Ministeren har ved præsentationen af den første brede dyrevelfærdsaftale, "Sammen om dyrevelfærd," gjort det klart, at dyrevelfærd har høj prioritet hos ham. Med en klar strategi for formandskabet kan det sikres, at dyrevelfærd ikke blot nævnes i skåltaler, men bliver til konkrete handlinger. Men tiden er knap, og det kræver handling nu. De kommende år vil være afgørende for, om EU's revision af dyrevelfærdslovgivningen får de nødvendige ambitioner. Det er også passende, at EU til årsskiftet får sin første dyrevelfærdskommissær. Men den ungarske kandidat har desværre allerede vist tegn på nølen ved at foreslå endnu en runde med dialoger og høringer, særligt med landmænd og andre aktører, før Kommissionens udspil på revisionen af reglerne for hold af dyr. Dette risikerer at forsinke arbejdet. Danmark må derfor stå fast og insistere på, at denne revision bliver fremlagt hurtigst muligt uden yderligere forsinkelser. Med klare ambitioner kan Danmark fremme denne nødvendige ændring og samtidig demonstrere lederskab på europæisk plan."
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: EU's mål for godstransporten virker uopnåelige for Danmark
Altinget bringer tirsdag en kommentar af Henriette Kjær, direktør for mobilitet, Geelmuyden Kiese, fhv. minister (K) & MF. Hun skriver blandt andet: "I årevis har flere politiske partier i Danmark talt for at flytte en større del af godstransporten fra vej til bane. Visionen har været at reducere CO2-udledningen, mindske trafiktrængsel og forbedre sikkerheden på vejene. På EU-plan er der også satset massivt på at fremme gods på jernbane, blandt andet gennem investeringer i TEN-T-korridorerne, som forbinder hele Europa og understøtter effektiv godstransport. [...] Alligevel er der i Danmark stadig store udfordringer med at få godset over på togene. Trods mange års politisk støtte og EU-investeringer er det danske mål om at flytte gods fra vej til bane stadig langt fra opnået. En af de mest synlige indikatorer på dette problem er, at banen kun håndterer cirka to procent af den samlede landbaserede godstransport, mens lastbiler står for størstedelen. [...] EU har sat ambitiøse mål, hvor de opfordrer medlemslandene til at flytte mindst 30 procent af godstransporten på over 300 kilometer fra vej til bane eller vandveje inden 2030. Men i Danmark, hvor transportafstandene ofte er kortere, virker dette mål svært opnåeligt, især under de nuværende reguleringsvilkår og med de økonomiske barrierer, som banen står overfor. [...] For at vende udviklingen kræver det, at der bliver set kritisk på den nuværende regulering og rammevilkår for jernbanegodstransport. [...] Kun med en målrettet indsats kan Danmark komme tættere på ambitionen om at flytte gods fra vej til bane og dermed realisere både nationale og europæiske klimamål."
Kilde: Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Kommissærkandidat i krydsild om offentlige indkøb: Jeg skal ikke sidde her og nævne alle de sociale klausuler, vi ønsker
Stéphane Séjourné, der er kandidat til rollen som EU-kommissær for 'velstand og industriel strategi', præsenterede ved sin høring en vision for at revidere EU's udbudsdirektiv med fokus på at skabe enklere og mere fleksible regler, skriver Altinget tirsdag. Han understregede, at revisionen skal sikre, at andre kriterier end blot pris får større betydning, så sociale standarder og gode arbejdsforhold kommer i centrum. Målet er, at offentlige udbud fremover i højere grad understøtter strategiske sektorer som cleantech og tager hensyn til bæredygtighed, social resiliens og cybersikkerhed. Séjourné pegede på, at de nuværende regler er komplekse og reguleret gennem mange direktiver og forordninger, hvilket særligt skaber udfordringer for lokale og regionale myndigheder, der ofte står for de offentlige indkøb. Derfor planlægger han at indlede med en omfattende høring, hvor lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter inddrages for at sikre, at reglerne bliver mere overskuelige og gennemskuelige. Han understregede, at hvis sociale og miljømæssige klausuler ikke anvendes effektivt, mister de deres betydning. Under høringen blev han flere gange spurgt til, hvordan han konkret vil sikre, at medarbejderrettigheder bliver vægtet, når offentlige myndigheder vælger leverandører. Han gav ingen præcise løfter om specifikke klausuler, men nævnte, at han vil arbejde hen imod "ordentlige rammer" for dette område efter at have hørt relevante parter. Séjourné præciserede dog, at processen for at realisere de ønskede ændringer i udbudsdirektivet vil være lang, og han forventer, at de første skridt først vil tage form i 2025 og måske strække sig ind i 2026.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: 60.000 investorer står i kø for at få udbytteskat tilbage
Næsten ti år efter det store skattesvindel med udbytteskat i Danmark, hvor udenlandske finansfolk som Sanjay Shah trak 12,7 mia. kr. ud af statskassen, er refusionssystemet stadig under pres, skriver Børsen. Skatteministeriet har valgt at opgive at indføre et nyt, svindelsikkert regelsæt for udbytteskat og fortsætter med det eksisterende system, men med skærpet kontrol. Der er fortsat et stort antal ubehandlede refusionsansøgninger fra udenlandske investorer, som har betalt for meget udbytteskat. Selvom antallet af sager er faldet fra 85.000 i 2022 til 61.600 i begyndelsen af 2024, er sagsbehandlingstiden stadig lang, og målet om seks måneders sagsbehandling inden 2026 virker usikkert. “Jeg tror, at beslutningen om at opgive at finde en anden model for refusion af udbytteskat primært er truffet ud fra en forventning om, at der i EU-regi findes en fælles løsning. Det synes jeg er klogt,” siger Henning Boye Hansen, skatteekspert og chefkonsulent i BDO. EU arbejder på det såkaldte FASTER-direktiv, som fra 2030 skal harmonisere udbytteskatte-reglerne og forebygge svindel i hele EU og det glæder Finans Danmark. Henning Boye Hansen er dog bekymret for, at det nuværende system kan skabe mange udfordringer frem mod 2030.
Kilde: Børsen, s. 16

Klima: Europas store indsats for at redde skovene vakler i sidste øjeblik
Den konservative gruppe i Europa-Parlamentet kæmper for at ændre en stor lov imod afskovning trods protester fra blandt andet Dansk Industri og ngo'en Verdens Skove, skriver Politiken. Loven, der skal bremse eller begrænse skovenes langsomme forsvinden i Europa og i de lande, vi handler med, kan muligvis blive svækket, når den torsdag er på dagsordenen i Europa-Parlamentet i Bruxelles. EPP, er den største politiske gruppe i parlamentet, har nemlig stillet 15 ændringsforslag, som bløder loven op. "Vi er bekymrede for, at loven bliver både udskudt og udvandet. Det vil være rigtig skidt for skovene, som i forvejen lider, og for de virksomheder, der har investeret midler og ressourcer i at være klar," siger Anne-Sofie Henningsen, rådgiver ved Verdens Skove. DI er ganske vist tilfreds med et nyligt forslag om at udskyde loven et år, så virksomhederne får mere tid til at blive klar, men de er imod at ændre loven. "Alt i alt er der ikke noget af substansen, der skal åbnes nu," siger Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Industri og fortsætter: "Vi har derfor opfordret de danske parlamentarikere til at holde fast i kommissionens forslag om at udskyde i 12 måneder - men ikke forringe det, der står i forordningen, som den er nu."
Kilde: Politiken, s. 4

Konkurrence: Kinas vindmøller fylder klimaministeren med angst
Politiken bringer et interview med klimaminister Lars Aagaard (M). Han advarer om, at Kinas billige vindmøller truer dansk og europæisk grøn industri. Kinesiske producenter tilbyder vindmøller til 30-50 procent lavere priser end danske producenter, hvilket skaber bekymring i EU, hvor unfair konkurrence og statsstøtte mistænkes. Mens EU allerede har indført straftold på kinesiske elbiler, diskuteres lignende tiltag for vindmøller. Aagaard peger på, at Kinas dominans i grønne teknologier kan presse europæisk produktion og beskæftigelse. "Vi har redskaber, men om det er tilstrækkeligt, det vil jeg gerne være med til at undersøge. Derfor har vi også bedt EU-kommissionen om at kigge yderligere på det her. Det handler om, hvordan vi kan sikre, at vi beskytter europæisk industri fra urimelig statsstøtte og konkurrence fra andre dele af verden," siger han. Tilbage i april iværksatte EU-kommissær Margrethe Vestager en undersøgelse af mulig statsstøtte til kinesiske vindmøller, men uanset hvad undersøgelsen når frem til, er det ikke sikkert, at der er politisk vilje til at opstille nye toldmure over for Kina. Konkret følger han tyske undersøgelser af kinesiske vindmølleprojekter tæt og er klar til at indføre lignende restriktioner i Danmark. Med Trump som kommende præsident er der bekymring for USA’s klimapolitik, men Aagaard mener, at det grønne marked stadig er attraktivt for USA. "Jeg kan ikke forestille mig, at Trump, med sin businessman-etikette, skulle være imod grøn omstilling, hvis det er en god forretning for USA. På klimafronten kan jeg være mere bekymret over udmeldingerne om at melde sig ud af Paris-aftalen," siger Aaagaard.
Kilde: Politiken, s. 5

Sikkerhedspolitik: Lars Findsen: Her er, hvad vi kan forvente af Trumps sikkerheds- og forsvarspolitik
Altinget bringer onsdag en kommentar af Lars Findsen, fhv. chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og departementschef i Forsvarsministeriet, kommentarskribent på Altinget. Han skriver blandt andet: "Forventningerne om et tæt resultat blev imidlertid som bekendt fejet eftertrykkeligt af bordet med den overvældende klare valgsejr til Trump, og det blev ikke nødvendigt for i hovedsagen yderligtgående republikanske kræfter at aktivere tvivl, kaos og uro. Det klare resultat viser, hvor dybt Trumps "America First"-budskab og hans bedagede, aggressive über-macho-stil appellerer i det amerikanske samfund. […] Det blev sagt krystalklart, at Trump ikke bryder sig om multilaterale organisationer, og derfor bryder han sig ikke om EU. I stedet vil han dyrke og belønne bilaterale relationer. Det er et godt, gammelt machiavellistisk princip om del og hersk. I EU er der desværre flere lande, som vil have et godt øje til den tilgang. Det er lande, som allerede i dag er en udfordring for sammenhængskraften i unionen. De vil blive belønnet med bilaterale relationer med USA. En sådan udvikling risikerer at trække flere lande med sig og bidrage til at skabe splittelse i EU. EU vil blive svækket som global aktør i egen ret, og det vil være tiltagende kritisk i en verden, hvor relationen mellem USA og Kina kun forventes skærpet til det værre. Svaret på et spørgsmål om Trumps tilgang til Ukraine og Mellemøsten illustrerede nye, ildevarslende logikker. [...] Det er ikke kun Danmark som nation - med det europæiske fællesskab og Nato som grundpiller og det transatlantiske som udgangspunkt - der har brug for dybere analyser, der kan danne grundlag for gennemtænkte, nuancerede og ikke mindst offentligt debatterede forskellige optioner, når det kommer til afklaring af og fokusering på danske interesser.”
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Tre nedslag fra høring: Her vil ny kommissær sende bud efter arbejdsmarkedets parter
Roxana Minzatu, nomineret som EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse, uddannelse og beredskab, understregede ved sin høring tirsdag vigtigheden af samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Hun præsenterede tre centrale prioriteter. 1. Sociale søjle og "kvalitetsjob": Minzatu planlægger en ny strategi for EU's sociale søjle, herunder at forbedre arbejdsvilkår gennem kvalitetsjob baseret på overenskomster og mindstelønsdirektivet. Hun vil også fremme retten til at være offline uden for arbejdstid, i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter for at sikre balance mellem arbejdsrettigheder og konkurrenceevne. 2. Anerkendelse af erhvervsuddannelser: For at afhjælpe mangel på faglært arbejdskraft vil hun lette anerkendelsen af erhvervsuddannelser mellem EU-lande. Minzatu lovede, at arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget i processen, selvom de nationale parter kan have indflydelse på indholdet af erhvervsuddannelserne. 3. Forordning 883 om sociale ydelser: Hun vil forsøge at nå en løsning på den langvarige konflikt om retten til dagpenge og sociale ydelser på tværs af EU-landene. Minzatu ønsker at bygge videre på eksisterende forslag for at finde en balance mellem fri bevægelighed og nationale hensyn, selvom arbejdsmarkedets parter tidligere har udtrykt bekymringer over hurtigere adgang til sociale ydelser for EU-borgere. I forhold til uddannelse vil Roxana Minzatu gøre det lettere at få anerkendt erhvervsuddannelser i andre EU-lande.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Den nye digitale EU-Kommissær gav tre centrale løfter, hvor hun vil styrke EU
Henna Virkkunen, kandidat som kommende næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for teknologisk suverænitet, fremhævede under sin høring tirsdag aften i EU-Parlamentet tre prioriteter for digital regulering, skriver Altinget onsdag. For det første ønsker hun en streng håndhævelse af EU's digitale love, herunder Digital Services Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA), især over for techgiganter. Hun planlægger at fordoble antallet af medarbejdere, der arbejder med DSA-håndhævelse, og vil også styrke AI-reguleringen. For det andet ønsker Virkkunen at reducere bureaukrati for at styrke EU's konkurrenceevne. Hun vil straks gennemgå og fjerne unødvendige rapporteringspligter og deregulere inden for teleinfrastruktur og cybersikkerhed. Målet er at skabe et harmoniseret marked og opdatere gamle reguleringer for at fremme effektivitet og gennemsigtighed. Endelig fremhævede hun EU's afhængighed af udenlandsk teknologi som et problem for teknologisk suverænitet. Virkkunen ønsker at styrke den europæiske teknologi-infrastruktur og facilitere samarbejde om grænseteknologier som AI og kvantecomputere. Hun understregede også behovet for at stramme cybersikkerhedsforanstaltningerne, især i lyset af udbredelsen af kinesisk 5G-teknologi i Europa. "Vi har arbejdet på cybersikkerhed længe. Det er ikke nok - vi skal håndhæve den regulering, der er. Men vi mangler ekspertisen også. Jeg er ikke tilfreds med vores 5G-værktøjskasse. 42 procent af EU-borgere, der bruger 5G, kommunikerer over udstyr, der kommer fra såkaldte højrisiko-udbydere. Medlemslandene skal tage det her alvorligt nu!" sagde Virkkunen.
Kilde: Altinget, onsdag

Det digitale indre marked: Christel Schaldemose: Strammere lov skal tvinge TikTok og Snapchat til at tage ansvar for børns sikkerhed
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Christel Schaldemose MEP (S), som blandt andet skriver: "Den digitale virkelighed har fuldstændigt ændret, hvad vores børn ser, og hvad de eksponeres for online. Som forældre giver vi vores børn adgang til tablets og mobiler i tillid til, at de er sikre - en tillid, som platformene gang på gang svigter. Det er deres ansvar at forhindre, at skadeligt indhold breder sig på deres platforme, men alt for ofte tages dette ansvar ikke alvorligt. Med godkendelsen af den nye EU-Kommission har vi nu en gylden mulighed for at ændre reglerne og styrke beskyttelsen af vores børn online. Red Barnet har i deres rapport klart dokumenteret de digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser, som mange børn og unge dagligt står over for. [...] Jeg vil derfor arbejde hårdt for at få den nye EU-Kommission til at forpligte sig til at opdatere EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning. Vi skal fokusere på at indføre Digital Fairness Act, en lov der sikrer retfærdighed og høj sikkerhed online. Et oplagt sted at starte er den varslede opdatering af EU's samlede forbrugerbeskyttelseslovgivning. EU-Kommissionen har lovet at komme med et udspil, der skal ajourføre EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning med den digitale virkelighed, vi befinder os i. En sådan opdatering, der er døbt Digital Fairness Act, er afgørende for, at Kommissionen forpligter sig til bedre beskyttelse af børn og unge som forbrugere online. Mit håb er, at den nye kommission vil tage børn og unges sikkerhed online mere alvorligt. [...] Det er afgørende, at den nye EU-kommission tager de nødvendige skridt for at beskytte vores børn mod de farer, der lurer online."
Kilde: Altinget, onsdag