EU i dagens aviser onsdag den 13. september 2023

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Fremmarch for det yderste højre lægger pres på magtfuld EU-chef
Når formanden for EU-Kommissionen onsdag holder sin årlige tale om Unionens tilstand, forventes der ingen markante nye tiltag, selvom udfordringerne tårner sig op for EU, og sammenholdet vakler, skriver Jyllands-Posten. Når valget til EU-Parlamentet i juni 2024 er overstået, skal der sammensættes en ny EU-Kommission og vælges en ny kommissionsformand, og hidtil har den tyske kommissionsformand været tavs om, hvorvidt hun er kandidat. Ifølge netmediet Politico er der dog ingen tvivl om, at Ursula von der Leyen målrettet vil bruge talen i Strasbourg som en del af en ”valgkamp” i et forsøg på at sikre sig på fem år mere på den magtfulde EU-toppost. Det ventes, at hun bruger størstedelen af sin taletid på at fremhæve kommissionens resultater, succeser og sine egne sejre og tale langt mindre om de store udfordringer for EU, som tårner sig op forude. Krisehåndtering og krigen i Europa har præget Ursula von der Leyens snart fire år som formand for EU-Kommissionen og hun har stået i spidsen for flere historiske tiltag, som før krigen i Ukraine og covid-19 ville have været utænkelige, heriblandt fælles EU-indkøb af vacciner og EU-finansiering af våben til Ukraine. Hun vil givet vis også fremhæve en række EU-tiltag, som har til formål at bremse strømmen af illegale migranter, selvom debatten er sprængfarlig for von der Leyen, fordi migrant-problemet bare bliver ved med at vokse. En øget tilstrømning og et stigende antal asylsøgere har i flere medlemslande givet medvind til det yderste højre, hvor frygten er, at højrenationalisterne også styrkes ved næste års valg til EU-Parlamentet. Det kommende år kan blive yderst vanskeligt på flere fronter, bl.a. skal EU-landene drøfte en mulig udvidelse af EU med de mange lande, heriblandt Ukraine, som sidder i EU's venteværelse.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "I dag holder formanden for kommissionen sin sidste state of the european union-tale. Talen er Ursula von der Leyens mulighed for at gøre status over en unik periode i Europas historie og indskrive kommissionen i denne. De seneste fem år har været alt andet end almindelige. [...] Fokus for industripolitikken har indtil videre været grønne teknologier, men meget peger på, at det industripolitiske sigte også rettes mod forsvar og farma. Ved at fokusere den europæiske krisehåndtering på industripolitik og ændrede finansielle spilleregler har von der Leyen sikret, at den vil efterlade et varigt aftryk på EU. [...] Det nærmest konstante kriseberedskab de seneste fem år har gjort, at de prioriteter, som von der Leyen fastsatte, da hun trådte til, er forsvundet i baggrunden. Særligt den europæiske Grønne Pagt har stået i skyggen af pandemiberedskab. Men ser man på de konkrete resultater, har kommissionen under von der Leyens lederskab faktisk formået at fremsætte en stor del af de planlagte tiltag og at få en del af dem ført til dørs. Af de 154 initiativer, von der Leyen-kommissionen havde planlagt på den Grønne Pagt, er ca. to tredjedele fremsat, og ca. halvdelen af disse er blevet vedtaget. [...] Når der skal gøres status over von der Leyens kommission, vil krisehåndteringen med sikkerhed få en fremtrædende rolle, men den industripolitiske satsning og den stabilitet, der blev sikret på udrulningen af den Grønne Pagt, vil række længere ind i fremtiden."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12, 22

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Administration: BRUGER EU-PENGE ULOVLIGT
EU-kritiske Dansk Folkeparti (DF)har igen nydt godt af skønne økonomiske midler fra netop EU, skriver Ekstra Bladet i dag. Partiets nye kampagnechef, Asger Juhl, er ansat som EP-assistent og lønnet af Europa-Parlamentet og derfor må han ikke udføre det arbejde, som han ifølge en pressemeddelelse fra partiet er ansat til - nemlig at stå i spidsen for partiets valgkampagner og kommunikation om EP-valget næste år. I en pressemeddelelse fik DF ikke lige nævnt, at Asger Juhl er blevet ansat som APA, såkaldt akkrediteret parlamentarisk assistent, for europaparlamentsmedlem Anders Vistisen. "Det ser ikke godt ud for Vistisen. Han bør ikke bruge EP-penge til kampagneaktiviteter, herunder heller ikke Juhls løn. Det kan også involvere betaling for Juhls rejser til Danmark, da hans arbejde jo foregår i Bruxelles. Men det ser heller ikke godt ud for Juhl, der også selv har et ansvar," siger Silje Synnøve Lyder Hermansen, assisterende professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Til Ekstra Bladet skriver Europa-Parlamentet, at de ikke kan gå ind i konkrete sager, men bekræfter, at så længe en assistent er betalt af parlamentet, kan vedkommende ikke lave eller assistere EP-medlemmer med valgkampagner, i så fald skal de tage orlov fra jobbet eller sige op. Hverken Asger Juhl og Anders Vistisen har reageret på Ekstra Bladets henvendelser. I stedet er det Vistisens kontorchef i Europa-Parlamentet, Jesper Groth Søgaard, som kommer med et skriftligt svar: "Overordnet set kan jeg naturligvis ikke udtale mig om konkrete medarbejderforhold. Generelt kan jeg oplyse, at alle medarbejdere naturligvis overholder de ansættelsesretlige aftaler, der ligger til grund for ansættelsen i Europa-Parlamentet. Alle ansattes arbejdsopgaver er defineret i den kontrakt, som de har indgået med Europa-Parlamentet, det er derfor også de opgaver, der løses, når man arbejder på vores kontor. I forbindelse med alle ansættelser rådfører vi os med Europa-Parlamentet - ligesom det også er dem, der i sidste ende indgår kontrakten med de ansatte."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 4,5

Andre EU-historier

Klima: Nyt mål for grøn energi vedtaget: EU skal fordoble udbygning på syv år
Tirsdag vedtog Europa-Parlamentet et revideret direktiv for vedvarende energi, som betyder, at grøn energi fra vind, sol, vand, biomasse og geotermi skal dække mindst 42,5 procent - og gerne 45 procent - af energiforbruget i EU i 2030. Det skriver Altinget. Der var 470 parlamentarikere, som stemte for EU's nye direktiv for grøn energi, mens 120 stemte imod. "Vi håber, at vedtagelsen af VE-direktivet får de 27 medlemslande til at tage opgaven mere alvorligt, end det har været tilfældet de seneste år.," siger Ole Rydahl Svensson, Afdelingschef for Public Affairs, Danmark og EU i Green Power Denmark.
Kilde: Altinget

Administration: Pernille Weiss har lobbyist på lønningslisten: "Det åbner for trojanske heste"
Konservatives medlem af EU-Parlamentet Pernille Weiss har kommunikationsrådgiver Thomas Højgaard ansat, selvom han også arbejder for et af Danmarks prominente lobbybureauer, Operate, skriver Altinget tirsdag. Olivier Hoedemann, forsknings- og kampagnekoordinator hos Corporate Europe Observatory, som holder opsyn med lobbyaktiviteter i Europa-Parlamentet, mener, at det er en klar interessekonflikt, for en person med et fast ansættelsesforhold til Parlamentet, og dermed adgang til information fra de indre linjer i det europæiske lovmaskineri, bør ikke samtidig kunne tjene en virksomhed, der udøver lobbyisme på vegne af en række kunder, som har interesser i EU-lovgivningen. Formanden for Transparency International i Danmark, Jesper Olsen, undrer sig også. "Hvis man må det her, har man virkelig åbnet for, at de store lobbybureauer kan få trojanske heste ind i Parlamentet," siger Jesper Olsen. Europa-Parlamentet vil ikke kommentere den konkrete sag, men en talsperson fremhæver i en mail til Altinget, at "assistenter skal afholde sig fra alle handlinger, der kan bringe dem i konflikt med medlemmernes og Parlamentets interesser". Pernille Weiss vil ikke tale med Altinget om mulige interessekonflikter involveret i at have en rådgiver af den type ansat, men hun skriver dog, hans kontrakt er godkendt af Europa-Parlamentet og opfylder derfor gældende regler for deltidsansatte. Weiss' kontor kan dog oplyse, at Parlamentet endnu ikke har godkendt hans nye job hos Operate. Parlamentets administration er blevet orienteret og de er pt. i gang med at vurdere sagen.
Kilde: Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Revisionsret dumper EU-program til 3,7 milliarder til vold mod kvinder
I en ny rapport vurderer EU's Revisionsret, at et EU-program til mere end 3,7 milliarder kroner ikke har været en effektiv måde at mindske vold mod piger og kvinder på verdensplan, skriver Altinget tirsdag. "Desværre er vores konklusion ikke positiv," lyder det fra Bettina Jakobsen, Revisionsrettens danske medlem. EU's Revisionsret kritiserer samtidig, at en tredjedel af pengene er gået til FN's forvaltning.
Kilde: Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Radikale Venstre: Den danske regering står samme sted som højrefløjen i Europa
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Anne Sophie Callesen, kandidat til Europa-Parlamentet (R). Hun skriver blandt andet: "Europa står ved en korsvej. Det lyder måske som noget, EU-parlamentarikere plejer at sige hvert femte år, når det næste parlamentsvalg nærmer sig. Men se engang ud over europakortet og vurdér, om der ikke er noget om snakken: Der er krig i Ukraine. Med det også en flygtningestrøm østfra vi ikke har set magen til siden 90'erne. Og vi står overfor et aggressivt Rusland, der ruller trusselsbilledet 30 år tilbage. I Polen er den nationalkonservative regering i gang med at sætte uret endnu længere tilbage med deres angreb på LGBT-miljøet, kvinders ret til abort og flygtninges rettigheder. [...] Europa har brug for flere bølgebrydere. Flere som vil kæmpe imod den fejlagtige tro på, at løsningen på globale udfordringer er at melde sig ud af verden, og at det hele bliver nemmere, hvis vi bare er os selv. EU har brug for politikere, som viser vejen ud af mismod, national enegang og klimaskepsis. Dem er der desværre for få af - både herhjemme og i parlamentet. [...] Der er brug for et stærkt, progressivt og klimavenligt EU. Og der er brug for politikere, som tør gå foran og ikke blot taler om et stærkere EU, men også fører det ud i livet. Politikere som går all in for at give et bedre EU videre. Og derfor er der brug for et stærkt Radikale Venstre i Europa-Parlamentet, også efter næste valg."
Kilde: Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentet godkender ny kommissær
Efter en marathon-høring på tre timer i sidste uge har et stort flertal i Europa-Parlamentet godkendt, at bulgarske Iliana Ivanova bliver ny EU-kommissær for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge, skriver Altinget. Hun overtager posten efter Mariya Gabriel, der fratrådte stillingen i maj for at blive udenrigsminister i hjemlandet Bulgarien. Der var 522 som stemte for, 27 i mod og 51 undlod at stemme. På platformen X hilser EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, Ivanova velkommen.
Kilde: Altinget, tirsdag

Migration: Stine Bosse om migrantkrisen: Illegale indvandrere skal vide, at de bliver sendt hjem igen
Altinget bringer et interview med Stine Bosse, Moderaternes nybagte kandidat til Europa-Parlamentet. ”De store kriser står i kø og kræver et europæisk svar,” siger Stine Bosse og hun nævner klima, sikkerheds- og erhvervspolitik og den simrende migrantkrise i Middelhavet og omegn. ”Der kan jeg ikke bare sidde med hænderne i skødet. Jeg har beskæftiget mig med temaerne og jeg synes, jeg har noget at byde ind med,” siger Stine Bosse, som jævnligt og markant har deltaget i debatten om flygtninge og indvandrere ”Vi kan ikke lade som ingenting og sige, at det er op til Sydeuropa at fikse det. Det kommer ikke til at gå godt. Samtidig ved vi, at vi mangler arbejdskraft. Det kalder på, at nogen sætter sig ned og virkelig tænker anderledes og skaber nye løsninger,” siger Stine Bosse. Hun mener, at der er brug for europæiske initiativer. "Jeg forestiller mig i den grad, at det handler om en ”two way traffic”, hvor vi sikrer os, at folk, der kommer som migranter og ikke er omfattet af et eller andet program, skal retur. Jeg tror ikke på, at vi fra den ene dag til den anden kan lukke den illegale trafik. Men man kan skabe nogle alternativer, og så kan man sige: ’Der er i hvert fald en ting, der er 100 procent sikkert: Hvis du kommer i land, så kommer du retur. Det er vi nødt til,” slutter Stine Bosse.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Nato-nervøsitet for Putins møde med Kim
I Indsigt i Børsen i dag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "I Forsvarsakademiet var professor Camilla T.N. Sørensen, kender af både Kina og Nordkorea, blandt de første til at advare: Det personlige møde mellem lederne af to af verdens pariastater, Rusland og Nordkorea, ligner det første skridt til en militær optrapning, der betyder “stigende sikkerhedspolitiske spændinger” i store dele af Asien. [...] Over for nyhedsbureauet Bloomberg siger en højt placeret, men unavngiven Nato-kilde, at forsvarsalliancen er bekymret over, at mødet i det fjerne østlige hjørne af det russiske rige fører til, at Nordkorea begynder at levere flere våben til Rusland. Kilden sætter ikke ord på, hvad man i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles især frygter, at Nordkorea kan levere. [...] Stort set alt er tirsdag aften uvist om det præcise mødested, formatet for mødet, dagsordenen og det ønskede udfald. Når lederne af to autokratier mødes, er der ingen anledning til over for omverdenen at lade, som om man deler ud af informationerne. Dmitrij Peskov, Kremls talsmand, siger, at de to ledere skal have en officiel frokost, tale om “bilateralt samarbejde,” og at der efterfølgende ikke bliver nogen pressekonference. [...] Angiveligt er bl.a. Ri Pyong-chol, hærchef og ansvarlig for forsvarsindustrien, herunder atom- og missilprogrammet, med i det lange tog. [...] Flere højtplacerede økonomer rejser med, og det indikerer, at levering af fødevarer og anden form for økonomisk samarbejde også er på dagsordenen. Begge lande har noget, den anden gerne vil have. Deri faren for den øvrige verden."
Kilde: Børsen, s. 18

Konkurrence: EU-forslag kan medføre, at der lægges moms på udlejning af sommerhus
Et EU-forslag får udlejerforening til at frygte, at det vil medføre, at der lægges moms på udlejning, hvilket vil ramme sommerhusejere hårdt, skriver Jyllands-Posten. I et såkaldt samlenotat fra rådsmødet i EU-Kommissionen fremgår det, at udlejning under 45 dage skal være momspligtigt. Det overordnede formål med notatet er at tilpasse momsreglerne, så de kan leve op til den digitale udvikling. Langt den største del af feriehusudlejningen i Europa foregår netop via digitale kanaler. "Vi er dybt bekymret for det forslag. Det rammer simpelthen for bredt. Det er en ommer," siger Pia Loft, direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening, som er i tæt dialog med Skatteministeriet omkring EU-forslaget. Jyllands-Posten har kontaktet Skatteministeriet, der oplyser, at der kan gå flere måneder, før forslaget viderebehandles, men fra Hans Kristian Skibby, medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne, lyder det, at det er meget bekymrende, at der ikke er mere fokus på det. Mikkel Høegh, afdelingsdirektør i Jyske Realkredit, er også bekymret, da han er sikker på at moms på sommerhusudlejning vil få alvorlige konsekvenser. "Mine erfaringer er, at når det er EU-systemet, der står bag, så er vi superverdensmestre i Danmark til at efterleve reglerne. Vores konkurrenceevne bliver ringere, og det vil sætte sig i sommerhuspriserne," siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1,12

Finansielle anliggender: Stigende priser på energi får angsten for fornyet inflation til at vokse
I næsten et år har dalende energipriser bidraget til en lavere inflation, men nu stiger energipriserne igen, og det får inflationsangsten til at blusse op igen i markederne, skriver Jyllands-Posten. "Udviklingen skaber nervøsitet og viser bare, at energipriserne fortsat er et afgørende tema, da de blæser til inflationen og rammer økonomien," bemærker Henrik Henriksen, chefstrateg i Petersen & Partners. Inflationen er nærmest i takt med energipriserne aftaget og derfor har centralbankerne i USA og Europa ikke haft lige så travlt som før med at hæve de toneangivende renter for at få inflationen ned i målet på 2 pct. Henrik Henriksen vurderer, at investorerne regner med, at både USA's centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank, ECB, er tæt på at være i mål med at hæve renten. Men på nuværende tidspunkt er det uklart, hvordan energipriserne vil få indflydelse på renterne, da Federal Reserve og ECB især ser på kerneinflationen, som er renset for energipriserne, i deres inflationsbekæmpelse. "Forventningen er, at Federal Reserve allerede har sænket sin rente med 1 pct.point om et år, hvilket virker lidt optimistisk. Hvis inflationen ser ud til at bide sig fast, og rentenedsættelserne ikke venter lige om hjørnet, er der risiko for, at investorerne bliver skuffede," siger Henrik Henriksen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Interne anliggender: Vesten er bedst tjent med Meloni
Information skriver blandt andet i sin leder: "Da Giorgia Meloni sidste efterår blev Italiens premierminister, holdt resten af Vesten vejret. Frygten var udtalt for, at højrefløjspopulisten og lederen af det postfascistiske parti Italiens Brødre ville vende EU's liberale værdier ryggen og alliere sig med de illiberale demokratier i det østlige Europa. Samtidig var der nervøsitet for, at hendes regering ville underminere det vestlige sammenhold. [...] Den tvivl har Meloni nu manet i jorden. Hun har igen og igen understreget, at Italien ikke vil blive det svage led i den vestlige alliance mod Rusland, og lover fortsat militær støtte til Ukraine, selv om prorussiske holdninger er udbredt i det italienske parlament. Et flertal af italienerne er faktisk imod våbenstøtten, og en høj andel mener, at Vesten - og ikke Rusland - bærer skylden for krigen i Ukraine. Desuden beskriver Meloni den italienske indtræden i Kinas silkevejsprojekt som »en stor fejltagelse«, og hun skulle have meddelt Beijing, at hun vil trække sit land ud igen. Det kan øge chancen for, at EU kan danne en stærkere, fælles front mod det frembrusende Kina. I stedet for at nedbryde vestligt sammenhold er Meloni altså ved at styrke det. Hun har understreget, at Italien hører hjemme i EU og - på trods af en udbredt antiamerikanisme i Italien - skal være i en tæt alliance med USA. Det modtager hun ros for fra Washington til Bruxelles. Men det gør hun dog bestemt ikke for sin ageren indenrigspolitisk, hvor hun har normaliseret højreekstremistisk retorik, har bragt ultrakonservative og fascistnostalgikere ind i magtpositioner og er ved at underminere kvinders, seksuelle minoriteters og migranters rettigheder. [...] Hun er ikke den leder, som Italien har brug for. Men lige nu fremstår hun som den italienske leder, som det vestlige sammenhold er bedst tjent med."
Kilde: Information, s. 2

Udenrigspolitik: En splittet klub
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Vestlige ledere og diplomater har siden weekenden slået knuder på sig selv for at undgå at indrømme det indlysende: At årets G20topmøde i New Delhi ikke skruede op, men derimod ned for det diplomatiske pres på Rusland. [...] Hvor G20 sidste gang bemærkede, at "de fleste medlemmer" kraftigt fordømte Ruslands invasion af Ukraine, undlod Delhi-deklarationen de mere skarpe formuleringer om russiske aggressioner. Var det så et vestligt knæfald for Rusland? Det siger sig selv, hvem der vandt den diplomatiske armlægning, når Rusland er tilfreds, og Ukraine ikke er det. En talsperson for det ukrainske udenrigsministerium udtalte efterfølgende, at G20-landene ikke havde noget at være stolte af. Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, kvitterede ved at kalde deklarationen en milepæl. [...] Både Indien og Kina markerer sig som en stemme for det globale syd. Ved at undgå et sammenbrud i forhandlingerne kom Indien styrket ud af den duel. Det blev understreget ved, at det indiske formandskab fik optaget Den Afrikanske Union som fuldgyldigt medlem af G20. Udvidelsen til G21 er et lille, men symbolsk vigtigt skridt i retningen af et mere inkluderende samarbejde. Det har aldrig været rimeligt eller demokratisk forsvarligt, at 19 lande plus EU træffer beslutninger, der har betydning for alle verdens lande. Samtidig er det indlysende, at flere medlemmer ikke gør det nemmere at nå til enighed. G20's berettigelse hviler på gruppens evne til at bringe verdens største nationer sammen om et forhandlingsbord. Det er en evne, der til trods for weekendens kompromis i Ukrainespørgsmålet tydeligvis er svækket. Hverken Ruslands præsident, Vladimir Putin, eller Kinas Xi Jinping var til stede i New Delhi. [...] I stedet for et forum for kompromis er G20 derfor hastigt på vej til at blive en arena for konflikt. Det er en udvikling, det indiske formandskab også har bevidnet."
Kilde: Information, s. 20

Sikkerhedspolitik: Det skulle have været en "sikker deal". Men nu rasler Erdogan igen med sablen
Berlingske bringer en analyse af Carolina Kamil, korrespondent i Mellemøsten. Hun skriver blandt andet: "Så sent som i torsdags udtrykte den svenske udenrigsminister, Tobias Billström, håb om, at Tyrkiet om få uger ville godkende landets ansøgning om at blive medlem af NATO. 1. oktober åbner det tyrkiske parlament, og den dato tæller man ned til som til juleaften i Sverige. "Vi er totalt klar, og vi venter blot på Ankara," lød det fra udenrigsministeren. Men skal man tro Recep Tayyip Erdogan, kan svenskerne meget vel komme til at vente en god rum tid endnu. [...] Til G20-mødet i sidste uge trak Erdogan nemlig den amerikanske præsident, Joe Biden, til side. Og han sagde, ifølge Erdogan, at Tyrkiet ikke skulle sætte næsen op efter at købe F-16-fly, før Ankara havde ratificeret Sveriges NATO-medlemskab. "Når vi diskuterer F-16-fly, sammenkæder vores venner desværre dette emne med Sverige," beklagede Erdogan sig på en pressekonference efter mødet. [...] Men hver gang Sverige opfylder kravene, hæver Erdogan barren. Alligevel er Erdogan nu sur over, at USAs præsident, Joe Biden, ikke kan gennemføre våbensalget, som Erdogan i årevis har anmodet om, før der kommer en accept i Kongressen, hvor flere senatorer er dybt skeptiske over for Tyrkiets stærke mand. Senatorerne vil sikre sig, at den tyrkiske præsident først lukker Sverige ind, før de giver ham en belønning. Det er denne sammenkobling, Erdogan synes er dybt urimelig og unfair. Erdogans trussel er ikke bare tomme tønder, der buldrer. Den tyrkiske præsident har ved adskillige lejligheder vist og bevist, at han er villig til at lægge sig ud med både enkeltlande, EU og NATO, hvis han føler sig såret på sin stolthed. [...] Sverige er ikke længere et problem for Erdogan, men en brik til at opnå noget større. Det har længe været klart mellem linjerne. Nu bliver det end ikke skjult. Problemet for Sverige er, at det Erdogan vil have, kan Stockholm ikke levere. Spørgsmålet de kommende uger bliver, hvem der er mest utålmodig - Biden eller Erdogan."
Kilde: Berlingske, s. 8