EU i dagens aviser onsdag den 14. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Det digitale indre marked: Kommissær advarede Musk
Jyllands-Posten og Berlingske skriver begge om EU´s advarsel til Elon Musk forud hans liveinterview af Donald Trump på den sociale medieplatform X. 

Forud for Elon Musks online interview med den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump, opfordrede EU-kommissær for indre marked, Thierry Breton, i et brev, Musk til at leve op til EU´s regler for online medier. Det skriver Jyllands-Posten. Det bekymrede Thierry Breton, at Elon Musk ville livestreame et interview med Donald Trump på Musks eget sociale medie, X. I brevet til Musk refererede Thierry Breton til den seneste tids voldelige optøjer i England, hvor falske informationer, spredt via sociale medier, har været med til at piske til den dårlige stemning. "Derfor overvåger vi de potentielle risici i EU forbundet med spredning af indhold, der kan anspore til vold, had og racisme i forbindelse med større politiske eller samfundsmæssige begivenheder rundt om i verden, herunder debatter og interviews i forbindelse med valg," skrev Breton i brevet, hvor han samtidig advarede, at det ville få konsekvenser, hvis Musks interview af Trump ikke levede op til EU-regler på området. "Mine tjenester og jeg vil være ekstremt opmærksomme på ethvert bevis, der peger på brud på DSA, og vil ikke tøve med at gøre fuld brug af vores værktøjskasse, herunder ved at vedtage midlertidige foranstaltninger," skrev Breton blandt andet. Administrerende direktør for X, Linda Yaccarino, kalder brevet fra Breton og EU for et "hidtil uset forsøg på at strække en lov, der skal gælde i Europa til politiske aktiviteter i USA. "Det nedværdiger også europæiske borgere og antyder, at de ikke er i stand til at lytte til en samtale og drage deres egne konklusioner," kommenterer Yaccarino på X. 

Berlingske skriver, at EU´s brev til Trump fik Elon Musk til blandt andet at lægge et citat fra John F. Kennedy op på X, hvor Kennedy taler om retten til ytringsfrihed. Avisen citerer blandt andet også forfatter og debattør, Ayaan Hirsi Ali, som i hendes kommentar på EU´s brev til Donald Trump, sammenligner EU med Sovjetunionens Gulag-lejre. 
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9; Berlingske, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Løkke vil tættere på folket og familierne
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om de danske regeringspartiers ageren efter det seneste EU-valg og de politiske overvejelser om, hvem der skal tildeles den danske kommissærpost i EU. 

Berlingske og Information skriver, at regeringspartierne har brugt sommeren til at reflektere over deres samlet set skuffende EU-valg. Lars Løkke Rasmussen (M), partiformand og udenrigsminister, har tidligere udtalt, at EU-valgresultatet i juni var en løftet pegefinger fra vælgerne til regeringen. På Folkemødet på Bornholm sagde Lars Løkke Rasmussen efterfølgende, at en sundhedsreform og en grøn trepartsaftale kunne være noget af det, som ville lokke vælgerne tilbage i folden. På deres sommergruppemøde i denne uge forslog Moderaterne så, at regeringen gør mere for småbørnsfamilier og reformerer familiepolitikken via en trepartsaftale med arbejdsgivere og arbejdstagere. Særligt Socialdemokratiet blev hårdt ramt under EU-valget, hvor man kun vandt 36,2 procent af stemmerne. Til sammenligning stemte 50,9 procent af vælgerne på Socialdemokratiet under folketingsvalget i 2022. Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, efter EU-valget, at valgresultatet har sat "tanker i gang hos os som parti og regering."

På et pressemøde i går, tirsdag, sagde Lars Løkke Rasmussen, at han godt kan leve med, at den næste danske EU-kommissær bliver en mand. Udmeldingen kan tolkes som en accept af, at udviklingsminister Dan Jørgensen (S) vælges som Danmarks næste EU-kommissær. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, ser ellers helst, at medlemslandene indstiller kvinder til EU´s kommissærposter. 

Kristeligt Dagblads politiske redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, skriver i en analyse blandt andet: "Endelig er der ministerrokaden. Regeringen vil i løbet af et par uger udnævne en ny EU-kommissær, som skal afløse Margrethe Vestager, og posten går sandsynligvis til en nuværende minister. Sker det, åbnes der for at flytte rundt på flere ministre og muligvis også for at oprette nye ministerier. Det overvejes at oprette et egentligt beredskabsministerium og et europaministerium. Det sidste hænger sammen med, at Danmark overtager formandskabet i EU i andet halvår af 2025, og regeringer har tidligere benyttet den anledning til at lægge arbejdet i et selvstændigt ministerium."

I en analyse i Berlingske skriver Benth Winther, avisens politiske kommentator, blandt andet: "Før sommeren gik statsministeren med egne ord “i tænkeboks”. [...] I toppen af Socialdemokratiet har man med stor frustration kunnet studere, hvordan SF har suget socialdemokratiske vælgere til sig ved at være imod afskaffelse af store bededag, give lønmodtagere ret til nedsat tid i “svære perioder af deres liv” og i det hele taget hylde fritiden. [...] I en række meningsmålinger har SF vokset sig større end Socialdemokratiet, og ved valget til Europa-Parlamentet i juni fik SF også flere stemmer end det gamle arbejderparti. [...] SFs formand har desuden sået tvivl om, hvorvidt partiet vil stemme for at forhøje pensionsalderen, når Folketinget næste år skal stemme om at hæve den fra 69 til 70 år i 2040. [...] Socialdemokratiet siger nu, at det næste år bliver sidste gang, partiet er med til automatisk at hæve pensionsalderen. En ny velfærdsaftale med en mere lempelig automatik skal ifølge Mette Frederiksen gælde fra 2030. Også Dansk Folkeparti, der er med i velfærdsforliget fra 2006, har sagt, at man ikke uden videre vil stemme for højere pensionsalder, når det skal behandles i Folketinget næste år. Ulempen for Mette Frederiksen ved at bringe en populær bremseklods på fremtidens pensionsalder i spil så tidligt i valgperioden er, at hun givetvis vil komme under pres for at indgå en ny velfærdsaftale allerede før næste valg. Hvis de andre forligspartier - Venstre, Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti - er med på det, vil Mette Frederiksens vælgergevinst være neutraliseret."

I en klumme i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "Regeringen er på vej ind i anden fase af dens levetid. Det sker med dårlige meningsmålinger, hvor kun omtrent en tredjedel af vælgerne tilkendegiver, at de vil stemme på Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne. Man skulle tro, at det ville indebære, at de tre partier i stigende grad ville positionere sig selv. Det gælder ikke mindst Socialdemokratiet, som ser ud til nu at være det mest nødlidende parti, efter at det i en lang periode var Venstre, der indtog denne rolle. Men i regeringstoppen har man det tilsyneladende godt med hinanden. [...] En ting er dog ro på bagsmækken. Noget andet er, hvordan man sikrer sig fremgang. Her er regeringens opgave efter alt at dømme at gennemføre politikker, som retter sig mere direkte mod de problemer i hverdagen, som ifølge borgerne bør løses. [...] Samtidig er der dog borgerfjerne politikker, som regeringen ikke kan undlade at prioritere. Danmark overtager i andet halvår af 2025 formandskabet i EU. Det er sjældent en vælgermæssig sællert, men det er et job, der skal gøres og gøres godt, fordi en dårlig håndtering kan give negativ omtale. Alt i alt er regeringen udfordret. Men det betyder ikke, at den ikke har skud i bøssen. De skal imidlertid snart affyres. Og de skal ramme rimeligt præcist."
Kilder: Berlingske, s. 8, 14; Kristeligt Dagblad, s. 1, 4; Information, s. 7; Ekstra Bladet, s. 4-5

Andre EU-historier

Klima: Minister kaldte grøn brint Danmarks næste erhvervseventyr. Men økonomisk vagthund afliver brint-ambitioner
Målsætningen om at opskalere den europæiske produktion af grøn brint inden 2030 får dumpekarakter af EU-revisorerne. Også eksperter kalder målene for urealistiske. Men Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister mener, at kritikerne har for meget fokus på selve målsætningen. Det skriver Altinget tirsdag. "Forventningerne til brint er rigtig nok høje, og potentialet er stort. Der er en klar klimaeffekt, og grøn brint giver muligheder for grøn omstilling af tung industri og luft- og søfart. Brint vil desuden styrke forsyningssikkerheden og dansk eksport og kan skabe lokal vækst med nye grønne arbejdspladser i Danmark," skriver Lars Aagaard og fortsætter: "Det er derfor vigtigt, at en ny kommission holder snuden i sporet. Tiden er ikke til at slække på ambitionsniveauet - hverken i Danmark eller i EU. Og tiden er slet ikke inde til at flytte fokus fra alle de ting, der skal på plads, for at dansk og europæisk grøn brintproduktion kan udvikles og komme op i skala. Fremfor at diskutere mål skal fokus rettes mod at give branchen så gode og markedsmæssige rammevilkår som muligt." En rapport fra Den Europæiske Revisionsret kalder ambitionerne for grøn brint uklare og baseret på forkerte antagelser. "Det er usandsynligt, at målene for 2030 kan nås," konkluderes der i rapporten. Professor i energisystemanalyse ved DTU, Marie Münster, siger, at, når det gælder grøn brint, er der stor usikkerhed om, hvorvidt teknologierne er udviklede nok til, at de kan opskaleres. "Den anden del er, at der er stor usikkerhed om, hvor meget brint vi i sidste ende får brug for. Der er hele tiden mere og mere, vi kan elektrificere," siger Marie Münster. Hun mener, at ambitionerne er gode, men tidshorisonten for dem er for ambitiøs. "Hvis EU lægger vægt på at være grøn og selvforsynende, er det ambitioner i den størrelsesorden, der er brug for. Så er spørgsmålet, om man kan nå det til 2030. Det ser svært ud, når man ser på værdikæderne. Det er mange ting, der skal være på plads, før man kan få de store anlæg op at køre," siger hun. Tejs Laust Jensen, direktør i Brintbranchen, mener til gengæld ikke, at EU´s 2030 mål er urealistiske. Han kalder det vigtigt at have ambitiøse mål at arbejde hen imod. "Det er fuldstændig på linje med, at vi herhjemme satte et reduktionsmål på 70 procent. På det tidspunkt sagde man også meget åbent, at man ikke vidste, hvordan vi skulle nå det, men det har ført til, at man arbejder målrettet for at nå det. Det er den samme øvelse her," siger Tejs Laustsen.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Radikale vælger ny forsvarsordfører efter Friis Bach-exit
Christian Friis Bach partihopper fra Radikale Venstre over til partiet Venstre, og det fører til omrokeringer i ordførerskaberne hos Radikale Venstre, skriver Altinget. Politisk leder Martin Lidegaard (R) bliver således ny EU-ordfører for Radikale Venstre.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Nye klimakrav giver anledning til rettidig omhu i ejendomsbranchen
I en klumme i Børsen skriver Rasmus Lillebæk Bendixen, associeret partner, Accura; Luise Christensen, partner og advokat, Accura; Rikke Maria Falck Jensen, partner og advokat, Accura, blandt andet: "Efter års forhandlinger er det nye bygningsdirektiv endeligt vedtaget, og med det følger en bølge af nye og indskærpede krav til byggeriet. Direktivet har overordnet til formål at forbedre bygningers energimæssige ydeevne og reducere drivhusgasemissioner fra disse med henblik på at opnå en nulemissionsbygningsmasse på EU-niveau i 2050. [...] Et af de væsentlige nye krav, der følger med vedtagelsen af bygningsdirektivet, er, at de enkelte medlemsstater skal sikre, at alle nye bygninger fra 1. januar 2030 skal være såkaldte “nulemissionsbygninger”. [...] Bygningsdirektivet indeholder i den sammenhæng ikke en fast grænse for, hvad der kan rummes inden for nulemissionskriteriet, idet det er overladt til medlemsstaterne i EU selv at sikre, at energiefterspørgslen og de driftsrelaterede drivhusgasemissioner i en “nulemissionsbygning” overholder nogle maksimumtærskler. Tilsvarende er medlemsstaterne i EU blevet pålagt at fastsætte en national plan for renovering af bygninger, der skal sikre renovering af den nationale bygningsmasse af såvel beboelsesbygninger som ikkebeboelsesbygninger med henblik på at gøre det til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050, idet målet er at omdanne eksisterende bygninger til nulemissionsbygninger. Det skal desuden sikres, at alle nye eller renoverede nulemissionsbygningers årlige primære energiforbrug i udgangspunktet dækkes af en af de særligt oplistede kilder, der bl.a. omfatter energi fra vedvarende energikilder produceret på stedet. Et eksempel på en vedvarende energikilde i bygningsdirektivet er solenergi, der er særlig interessant, idet medlemsstaterne i EU er blevet pålagt at sikre, hvis det er teknisk egnet, økonomisk og funktionelt gennemførligt, at der etableres egnede solenergianlæg i nye bygninger, både til beboelse og ikkebeboelse og i eksisterende ikkebeboelsesbygninger. [...] Det er overladt til medlemsstaterne i EU at sikre de nødvendige administrative, tekniske og finansielle foranstaltninger for udbredelsen af solenergi i alle nye bygninger. Som følge af ovenstående er det nærliggende allerede nu for bygningsejere og ejendomsudviklere at begynde at indtænke etablering af solenergianlæg i projekteringsfasen, og regeringen har i regeringens Solcellestrategi fra 24. maj 2024 åbnet op for muligheden for at implementere lovændringer, der kan sikre finansieringsformer, der udgør alternativer til pantesikret lånefinansiering, og som kan understøtte udbredelsen af etablering af solcelleanlæg på og ved bygninger. [...] Størstedelen af bygningsdirektivet skal implementeres i dansk ret senest 29. maj 2026, hvorfor der i den kommende periode kan forventes en række lovændringer på området. Enhver bygningsejer og/eller ejendomsudvikler bør allerede nu holde sig dette for øje i forbindelse med planlægning af opførelse af nye bygninger eller ved påtænkte større renoveringsarbejder."
Kilde: Børsen, s. 8

Sikkerhedspolitik: Åbner for skrappere krav til firmaers ruslandsengagement
Man kan, som dansk transportvirksomhed, godt både arbejde for det danske forsvar og samtidig transportere varer via russiske jernbaner og derved bidrage til den russiske økonomi. Det bryder ikke med nogle regler. Men forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) taler nu om at stramme reglerne, så sådanne paradokser ikke kan finde sted fremover. Det skriver Børsen. "Danmark er gået meget langt i vores støtte til Ukraine. Og alt, hvad vi kan gøre for at sætte en prop i de penge, der måtte komme ind i russisk økonomi, det skal vi gøre," siger Troels Lund Poulsen efter et samråd i Folketingets Forsvarsudvalg. Det er den danske transportvirksomhed Scan Global Logistics, som, i samarbejde med en kinesisk leverandør, fragter varer via det russiske jernbanenet for sine kunder. Da der er tale om almindelige forbrugsgoder er dette ikke ulovligt, men flere andre virksomheder har alligevel ophørt med denne praksis for at undgå at bidrage til den russiske økonomi. Scan Global Logistics har samtidig en stor syvårig rammeaftale med det danske forsvar til en værdi af 1,75 milliarder kroner. Troels Lund Poulsen lægger altså op til, at samarbejdspartnere ikke kun skal leve op til EU´s sanktionsregler over for Rusland, men også afholde sig fra at udføre, ellers lovlige, aktiviteter i og med Rusland. Denne ændring kan dog være i strid med EU´s udbudsregler, påpeger Troels Poulsen. Ifølge Troels Lund Poulsen så kender Forsvarsministeriet ikke til andre samarbejdspartnere, som tjener penge på aktiviteter i Rusland.
Kilde: Børsen, s. 14

Handel: Gasprisen stikker af igen
Naturgaspriserne er fordoblet siden februar, og når vinteren kommer, kan boligejerne forvente en højere gasregning. Det skriver Børsen. Det er frygten for et totalstop for levering af russisk gas til Europa, via en rørledning i Ukraine, samt øget asiatisk efterspørgsel på naturgas, som driver gaspriserne i vejret. Udviklingen vil kunne mærkes til vinter hos boligejere med gasfyr, siger Arne Lohmann Rasmussen, chefanalytiker i Global Risk Management. Udviklingen drives blandt andet af Ukrainske troppers besættelse af russiske territorie og gasstationen Sudzha, som sender russisk gas til EU via Ukraine. "Markedet frygter, at det kan betyde et stop for russisk gas, hvert øjeblik det skal være. Og det kommer i en situation, hvor Asien importerer store mængder lng og dermed konkurrerer med Europa om gassen," forklarer Arne Lohmann Rasmussen. Både ukrainske og russiske kilder melder dog, at gassen vil fortsætte med at flyde mod Europa. Både Ukraine og Rusland tjener enorme summer på europæernes forbrug af den russiske naturgas. Alligevel bør EU kigge efter alternativer, mener en anden analytiker. "Den nuværende aftale mellem Rusland og Ukraine udløber i år, og det virker ikke sandsynligt, at den bliver forlænget. EU skal derfor under alle omstændigheder forberede sig på at erstatte forsyningerne herfra,” kommenterer Jens Nærvig Pedersen, råvareanalytiker i Danske Bank.
Kilde: Børsen, s. 2

Sikkerhedspolitik: Det har taget 900 dage, men nu er Vesten ved at vikle sig fri af Putins røde linjer
Militæreksperter siger, at Vestens frygt for russiske repressalier har medvirket til at begrænse militære leverancer til Ukraine og tab af menneskeliv. Men med Ukrainske troppers fremrykning ind i den russiske Kursk-region, tyder det på, at der er sket en holdningsændring i Vesten. Det skriver Politiken. Således accepterer USA og Europa angiveligt, at deres donerede militære isenkram nu bruges på russisk territorium. "Vesten har nølet i mere end to år med at bringe militær hjælp til Ukraine af frygt for at provokere Putin. Og alligevel, gang på gang, har Ukraine bevist, at når den russiske diktator er konfronteret med nederlag, er han langt mere tilbøjelig til at trække sig tilbage end eskalere," siger Peter Dickinson, chefredaktør for onlinemagasinet Ukraine Alert ved den amerikanske tænketank Atlantic Council. "Nu da det ukrainske militær har krydset den sidste af Putins røde linjer og invaderet Rusland uden at udløse tredje verdenskrig, er der ikke flere undskyldninger for at begrænse Kyivs evne til at forsvare sig og nægte Ukraine de våben, de har brug for til at vinde krigen," mener Peter Dickinson. Både USA, EU og Tyskland påpeger, at Ukraines internationale ret til selvforsvar "ikke er begrænset til dets eget territorium." Men Claus Mathisen, Ruslandsekspert, ved Forsvarsakademiet, vurderer, at hvis den ukrainske besættelse af russiske territorier bliver mere permanent, så kan det skabe en vis nervøsitet hos nogle vestlige regeringer. "Mange af de lande, der støtter Ukraine, gør det af hensyn til princippet om grænsers ukrænkelighed. De vil gerne støtte Ukraine i at smide Rusland ud og sikre Ukraines internationale anerkendte grænser. Så kan det jo godt være problematisk, hvis Ukraine begynder at udfordre russisk territorial integritet," forklarer Claus Mathiesen.
Kilde: Politiken, s. 1

Klima: Det er helt uhørt for grækerne, at ilden når frem til deres hovedstad
Politiken og Ekstra Bladet skriver blandt andet følgende om de skovbrande, som for tiden hærger Grækenland. 

En rekordvarm sommer har ført til massive skovbrande i Grækenland, som nu nærmer sig hovedstaden Athen. Skovbrandenes hærgen skyldes ekstremt varme sommertemperaturer i Grækenland og resten af Sydeuropa og Østeuropa. Det skriver Politiken. Julien Nicolas, klimaforsker ved EU´s klimaovervågning, Copernicus, kalder denne sommers temperaturer i middelhavsområdet for "ekstreme", og at det sydlige Europa kun vil blive varmere i de kommende år. 

Ekstra Bladet skriver, at flere europæiske lande nu vil hjælpe Grækenland med at bekæmpe brandene. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen skrev mandag på X, at EU vil "stå side om side med Grækenland, mens det kæmper mod ødelæggende brande."
Kilder: Politiken, s. 10; Ekstra Bladet, s. 19

Interne anliggender: Sprogdøden truer. Danmark har brug for en sproglig genopretningsplan
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa; Kirsten Biering, seniorrådgiver for Tænketanken Europa; Mads Jedzini, analytiker for Tænketanken Europa, blandt andet: "På papiret er alle enige om, at Danmark bliver fattigere som nation, hvis vi ikke kan andre sprog end dansk og engelsk. Ikke desto mindre er sprogdøden ved at være en realitet. Tag bare årets optagstal til landets højere læreanstalter, der endnu en gang viser en tilbagegang. Tysk og fransk er nede på 52 og 39 nye studerende - og det vel og mærke for hele landet. Det er omtrent en halvering på blot 10 år. For spansk og italiensk er tallene tilsvarende alarmerende. [...] Konsekvenserne er mærkbare: For få år siden måtte tyskstudiet i Aalborg lukke, og fransk kan kun læses i Aarhus og i hovedstaden. Da mange gymnasielærere er på vej på pension, er det lige op over, at de to fag ikke engang kan tilbydes i gymnasiet. Det er et stort problem for den danske europapolitik. Danmark er uløseligt forbundet med vores europæiske naboer - politisk, historisk og kulturelt. EU er den eneste måde, hvorpå et lille land som Danmark kan gøre sig gældende i verden. Næste år overtager Danmark roret for EU's formandskab og skal navigere i et tiltagende spændingsfyldt politisk klima i Europa. Hvis vi ikke har kendskab til vores naboers sprog, kultur og samfund, bliver vores evne til at tolke de politiske og samfundsmæssige udviklinger i Europa svækket. Sprog er kongevejen til kulturforståelse, og hvis vi kun kan orientere os om tyske og franske forhold på engelsk, er det umuligt at forstå, hvad der rører sig i EU's vigtigste lande. [...] For slet ikke at tale om de mere konkrete udfordringer såsom at rekruttere tolke til dansk EU-formandskab og til det daglige arbejde i Bruxelles. Eller de mange milliarder eksportkroner, som DI og SMVdanmark mener, at manglende sprogkundskaber koster Danmark hvert år. [...] Løsningerne kan være mange. Der er brug for flere timer både i folkeskolen og gymnasiet, så fødekæden ikke dør ud. Tysk og fransk kan integreres som obligatorisk del af andre uddannelser, såsom ingeniør- eller erhvervsuddannelser. Og universitetsuddannelser må styrkes, så de kan tiltrække flere studerende."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Sikkerhedspolitik: Sociolog: De nye teknologier ændrer verdens sikkerhed grundlæggende
På verdensplan udspiller der sig netop nu for øjnene af os et teknologi- og våbenkapløb i en grad og intensitet, som aldrig er set mage til i nyere tid. Det sker i en arena, hvor allierede vestlige lande ikke har råd til at blive nummer to. Danmark indgår i det kapløb, da der nu f.eks. er etableret et Nato-kvantecenter med virke på henholdsvis Bioinnovation Institute (BII) og Niels Bohr Instituttet i København. Men kvanteområdet er blot et af flere teknologiområder, der påvirker forsvarets grænser. [...] Inden for f.eks. Nato betegnes nye kritiske teknologier Emerging and Disruptive Technologies (EDT). De udgør særlig kritiske sandsynlige og modne teknologiområder, der skal prioriteres, og som vurderes at ville få afgørende betydning for måden at tænke forsvar på. Betydning, der inden for de forsvarsrelaterede aspekter ved disse teknologiområder definerer nye betingelser og muligheder for samarbejde i ind- og udland. [...] Ofte er nye kritiske teknologier i dag primært drevet af private markedskræfter. Fra Nato har svaret på den udvikling været at igangsætte et omfattende program, der skal fremme EDT-samarbejde mellem industri, forskning og sikkerhedsinteresser. Det hedder Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic (Diana). EU har lignende teknologitiltag, blandt andet i form af Den Europæiske Forsvarsfond (EDF). For at være på forkant har så vel Nato som EU inden for bare de seneste par år måttet omsadle og anspore til et markant tættere samarbejde mellem forskning, det private industrielle marked og de sikkerhedspolitiske interesser. Et paradigmeskifte, vi også i Danmark blandt andet ser udfoldet med regeringens strategi for dansk forsvarsindustri. [...] Er de nye kritiske teknologier den nye armbrøst? Ja, og vi har kun set toppen af isbjerget for, hvad der nu kommer af teknologier, der vil ændre verden, som vi kender den. Dette er på mange måder godt, men det gør det også sikkerhedspolitisk afgørende, at vi fortsat har et tæt og vågent nationalt og internationalt samarbejde."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Finansielle anliggender: Ny finanslov byder næppe på pengeregn
I et debatindlæg i Jyllands-Postens skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, blandt andet: "Forslaget til ny finanslov er på trapperne, og spørgsmålet for de danske politikere bliver, om der skal lempes eller strammes i forhold til det, centralbankernes rentepolitik lægger op til. [...] Økonomisk politik handler ikke kun om, hvad der er råd til, men også om at forsøge at undgå for store udsving. [...] Det lyder måske simpelt nok, men det er det bestemt ikke. Der vil næsten altid være usikkerhed om, hvorvidt efterspørgslen er for høj eller for lav, og om, hvilke instrumenter der kan eller ikke kan bruges til at gøre noget ved det, og sådan er det også nu. Vi har således en økonomi, hvor beskæftigelsen bliver ved med at stige måned for måned, og det seneste tal for lønvæksten på det private arbejdsmarked er 6,5 pct. årligt, og det er langt over normalen. Men vi har også en økonomi, hvor arbejdsløsheden har været støt stigende i mere end to år, og hvor seneste tal for inflationen er 1,1 pct. årligt - altså under de 2 pct., der anses som normalt. Skal der så lempes eller strammes? [...] Det vigtigste instrument (efter min mening) til at forsøge at skrue op og ned for efterspørgslen er pengepolitikken, hvilket i praksis mest vil sige, hvad Nationalbankens renter er fastsat til. I Danmark varetages pengepolitikken reelt af Den Europæiske Centralbank, som satte renten ned i juni, og som klart forventes at komme med flere rentenedsættelser over det kommende år eller to. Spørgsmålet for de danske politikere bliver derfor, om der skal lempes eller strammes i forhold til det, centralbanken lægger op til. Inflationen i Danmark er til den lave side i forhold til inflationen i eurolandene, men lønstigningerne er højere herhjemme. Det er ikke oplagt, at der er behov for en særlig dansk korrektion i den ene eller anden retning vurderet ud fra nøgletallene."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Det digitale indre marked: Kinas rigeste person “spildte for meget tid på at være nummer ét i klassen”
Berlingske bringer et portræt af Colin Huang, stifteren af den kinesiske handelsplatform Temu. Colin Huang arbejde, inden han stiftede Temu, blandt andet for Microsoft og Google i USA. Temu har været under omfattende kritik. I april indgav Forbrugerrådet Tænk, og en række andre europæiske forbrugerorganisationer, en klage over Temu til EU. Tænk og de andre organisationer mistænker Temu for at bryde EU´s handelslovgivning ved, via manipulerende design, at få forbrugere til at købe flere og dyrere produkter.
Kilde: Berlingske, s. 12

Det digitale indre marked: Kriminelle arbejder allerede med “deep fake”-videoer af påståede bortførte personer og falske børnestemmer
I en kronik i Berlingske skriver Malte Conrad, kriminolog og chefkonsulent i National Enhed for Særlig Kriminalitet, blandt andet: "Myndighederne er langt bagefter og bruger hverken ai eller moderne teknologier som ansigtskendelse i deres opklaringsarbejde. På sigt betyder dette en svagere beskyttelse og mindre effektiv retshåndhævelse. [...] Som eksempel på hvor moderne teknologi vil styrke retshåndhævelsen og opdagelsesrisikoen ved indbrud og kriminalitet mod private, er den manglende udnyttelse af ansigtsgenkendelse i politiet. [...] Ansigtsgenkendelse får hurtigt folk til at tænke på diktaturer, der overvåger deres borgere i realtid og kan udfinde kritikere via droner, der flyver rundt. Men der bør her skelnes mellem moderne overvågningsteknologier i realtid og bagudrettet ved konkret mistanke. [...] De kriminelle er hurtige til at adoptere nye teknologier, hvilket giver dem midler til at udføre deres handlinger mere effektivt og undgå opdagelse. Dette efterlader politiet et skridt bagud, medmindre de også kan anvende moderne teknologiske løsninger. Sager fra USA peger på fabrikerede videoer (“deep fakes”) af personer, som påstås at være bortført, og falske stemmer af ens børn kan benyttes i kontaktbedragerisager, hvor fremmede forsøger at lokke dig til at sende penge til din “søn”, der skal have penge til bussen hjem. [...] Private firmaer har i dag adgang til omfattende databaser og avancerede analytiske værktøjer, som for det meste overgår det, de europæiske myndigheder har til rådighed. Med langt mere information om borgernes adfærd er Google og andre tech-spillere langt bedre til at forudsige samfundskriser og kriminalitetstrends end de danske myndigheder. For at adressere denne ubalance er det afgørende, at staten - og i bredere forstand EU - tager ansvar for udviklingen af for eksempel ansigtsgenkendelsesteknologi og brugen af ai til en mere effektiv sagsbehandling og retshåndhævelse. "
Kilde: Berlingske, s. 20-21