EU i dagens aviser onsdag den 14. december 2022

Tophistorier

Tiden med ekstreme rentestigninger ser ud til at være forbi
Flere af dagens aviser bringer artikler og analyser om den økonomiske udvikling i Europa.De fire store centralbanker vil i denne uge sætte renterne. Flere eksperter forventer dog, at centralbankerne vil sænke farten en anelse efter et år med historiske rentestigninger. Torsdag ventes det, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil løfte sin toneangivende rente med 0,5 procentpoint til 2 pct. "Stramningerne har været historiske. Det er meget, meget sjældent, at vi ser så aggressive centralbanker. Men nu er de på vej ned i gear," siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, ifølge Jyllands-Posten. "Det bliver en voldsomt interessant uge, da investorerne regner med, at centralbankerne vil bløde op i deres aggressive retorik og dele afgørende signaler om, hvad der skal ske med renterne, men der er betydelig risiko for, at de bliver skuffet," lyder det fra Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank, ifølge Jyllands-Posten. Men selvom økonomien i Europa lider alvorligt under de, for tiden, høje renter, lyder det stadig til at centralbankerne er langt fra at lempe på pengepolitikken, ifølge en række storbanker. Dog viser inflationen både i USA og i eurozonen tegn på at falde, hvorfor centralbankerne forventes at sætte farten lidt ned igen. I eurozonen er inflationen faldet til 10 procent i november, hvor den måneden før lå på et rekordhøjt tal på 10,6 procent. I Danmark forventes det, at Nationalbanken vil følge ECB, men ifølge Danske Bank vil det måske blive med en lidt mindre rentestigning, da kronen er stærk.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Inflationen ser ud til at have toppet i den vestlige verden, og dermed går vi ind i en ny fase, hvor højere priser og den meget tilførte købekraft fra hjælpepakker kæmper om den økonomiske dagsorden. [...] Nu er strømpriserne høje igen, men de færreste har søgt ly under spisebordet. Der er - desværre - mindre julebelysning i decembermørket, men de fleste har lært at leve med de høje priser. [...] Faldet i strøm- og naturgaspriserne i efteråret har trukket synlige spor i de danske inflationstal for november. De to elementer stod for to tredjedele af det samlede prisfald på 0,9 procent fra oktober. Derfor kan der også komme et hop op i inflationen på den korte bane, men der er faktisk ganske pæne nyheder på vej til de vestlige forbrugere. [...] Det er ikke sådan, at inflationen nu er hastigt på vej væk. Energipriserne vil forblive høje, og i mange lande er lønstigningerne højere end, hvad virksomhederne kan kompensere for ved at investere i en mere effektiv produktion. [...] Dansk inflation faldt i november til 8,9 procent, hvilket fortsat er gigantisk højt i forhold til, hvad de fleste danskere har oplevet. Fra starten af det nye år vil årstakten blive hjulpet af, at det var der, priserne for alvor begyndte at stige sidste år. De nye månedstal erstatter altså store stigninger. Det burde give lavere inflation, også selvom prisniveauet stiger måned for måned. [...] Det nedadgående pres på inflationen betyder, at centralbankerne heldigvis ikke behøver at gentage det stramningsforløb, som var nødvendigt i begyndelsen af 1980erne. [...] Men det er ikke slut med renteforhøjelser, og på begge sider af Atlanten er man meget opmærksomme på, at den historisk lave ledighed kan betyde uforholdsmæssigt store lønstigninger, der så bliver sendt videre til forbrugerne som endnu mere inflation. [...] Der venter flere renteforhøjelser i denne uge - onsdag fra den amerikanske centralbank, og torsdag kommer Den Europæiske Centralbank og dermed Nationalbanken på banen sammen med Norge og Storbritannien. Men renterne skal ikke blive ved med at stige i al uendelighed. [...] Der er ikke meget, der tyder på, at vi synker ned i den dybe recession, som analytiske mørkemænd har forsøgt at fremmane. Derfor vil der også være pænt med købekraft og mangel på arbejdskraft."

I Perspektiv i Børsen skriver Kenneth Praefke, økonomisk korrespondent, blandt andet: "Da 2022 startede, var Michala Marcussen overbevist om, at de finansielle markeder overvurderede, hvor mange gange centralbankerne ville sætte renten op i år. [...] Nu har Federal Reserve hævet renten seks gange på otte måneder fra 0 pct. til 4 pct. Den syvende renteforhøjelse kommer så sikkert som den slags bliver på et rentemøde onsdag. ECB har sat renten op tre gange i år fra -0,5 pct. til 1,5 pct. En ny renteforhøjelse er på vej på ECB's rentemøde torsdag. [...] Nu taler hun om et inflationspres, der kan vare i årevis, om risikoen for en ny bølge renteforhøjelser næste år, og om den usikre effekt af, at ECB snart begynder at nedbringe sin store obligationsbeholdning. “Jeg tror, vi vil se inflationspresset aftage. Men det kommer til at tage tid. Og jeg tror ikke, at vi er tilbage på centralbankernes mål om 2 pct. inflation før tidligst i 2024,” siger Michala Marcussen. De næste måneder er der ingen tvivl om, at inflationen vil falde kraftigt. [...] For ECB er situationen vanskeliggjort af, at inflationen er så forskellig på tværs af eurozonen. [...] Når Federal Reserve holder rentemøde onsdag, og ECB gør det samme torsdag, er forventningen, at begge vil hæve renten med 0,5 procentpoint. Men forventningen er til gengæld også, at centralbankerne snart kan sætte tempoet ned og i løbet af 2023 sætte nye renteforhøjelser på pause, fordi den amerikanske inflation er begyndt at falde, og den europæiske inflation også ser ud til at være toppet. De finansielle markeder forventer sågar, at der vil komme små rentelettelser i 2023, når væksten bliver tynget af den højere rente, som kan give recession i både USA og Europa. Michala Marcussen mener ikke, “det burde forhindre centralbankerne i at sætte renten lidt ned”, at inflationen stadig er over 2 pct."
Jyllands-Posten, s. 6-7; B.T., s. 6; Berlingske, s. 6; Børsen, s. 6-7 (14.12.2022)

Korruptionsskandale i Europa-Parlamentet fælder næstformand
Flere af dagens aviser bringer artikler, ledere og læserbreve om korruptionsskandalen i Europa-Parlamentet, hvor den græske socialdemokrat, Eva Kaili, netop har fået frataget sin post som næstformand i Europa-Parlamentet. Ifølge myndighederne er mere end 20 adresser blevet ransaget, hvor der er blevet fundet store kontantbeløb, blandt andet hvad der svarer til 1 millioner kroner i kontanter i Kalilis hjem, gemt i blandt andet dyre håndtasker. Desuden fandt politiet 4,4 millioner kroner i en lejlighed i Bruxelles i weekenden, tilhørende Pier Antonio Panzeri, et tidligere italiensk medlem af EU-parlamentet. Han er nu anholdt og sigtet for at have påvirket medlemmer af EU-parlamentet til fordel for Qatar og Marokko. Det skriver Ekstra Bladet. Grækeren Margaritis Schinas, også næstformand i EU-Kommissionen er, ifølge Kristeligt Dagblad, endt i søgelyset grundet en rejse til Doha tidligere på året. Kaili mistænkes for korruption, hvidvask og for at være med i en kriminel organisation, som har modtaget penge finansieret af Qatar med håb om, at Qatar kunne få indflydelse i Europa-Parlamentet. For eksempel skulle Kaili efter sigende have inviteret til møde om børns rettigheder i Iran, men på mødet have brugt op til en halv time på at diskutere visumfri indrejse for qatarer til EU. Det har Qatars udenrigsministerium dog afvist. "Enhver forbindelse mellem Qatars regering og de rapporterede påstande er grundløs og groft vildledende," lyder det fra en talsmand ifølge Jyllands-Posten og Altinget. Flere eksperter udtaler det som den største korruptionsskandale i EU nogensinde. ”Vi står over for en ekstrem sag, hidtil uset i omfang og anvendte metoder. Der har allerede været sager om interessekonflikter, men de anklagede havde udvist større subtilitet. Med en EU-parlamentariker, der anklages for at have modtaget penge fra et tredjeland for at sælge ud af EU's udenrigspolitik, er vi på grænsen til spionage eller forræderi,” siger Olivier Costa, ekspert i Europa-Parlamentet ved det franske forskningsinstitut CNRS, ifølge Kristeligt Dagblad. Det er endnu uvist, hvor sagen ender henne, erkender formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, ifølge Jyllands-Posten: "Jeg kan ikke forudsige, hvor det her ender".

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Det må have set ud som noget fra et Anders And-blad, da politiet slog ned på korruption i EU-hovedstaden Bruxelles i fredags. Man fandt omkring 150.000 euro stoppet ned i poser og designertasker hos Eva Kaili, der er socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet samt tidligere næstformand for samme. [...] Yderligere fire personer er anholdt, og meget tyder på, at det kun er en del af problemerne i EU, der er kommet op til overfladen. Netop Eva Kaili har været fremtrædende fortaler for Qatar, som hun har kaldt ”en pioner inden for arbejdstagerrettigheder”, selvom virkeligheden er sådan cirka den modsatte. Mistanken er, at Qatar har bestukket flere EU-ansatte. Det ligner altså en sag om at modtage penge for at påvirke konkrete politiske synspunkter i EU's udenrigspolitik. [...] Mange medlemmer kommer fra lande, hvor der er rodfæstede traditioner for korruption, og disse tager de naturligvis med sig til Bruxelles. Udfordringen findes i alle lande, men står særligt stærkt i Sydeuropa og i Østeuropa. Det er ikke lykkedes EU at sætte mekanismer på benene, som kan komme denne type kriminalitet til livs. Det er der nu en sjælden mulighed for at ændre på. EU bør i det hele taget bruge denne skandale til at skabe større opmærksomhed omkring korruption, som man naturligvis ikke kan forvente udryddet på grund af et par politioperationer i Belgien. [...] Det vil formentlig også få konsekvenser for den folkelige opbakning til EU, hvis man tolererer en kultur, der betragter lyssky indtægter som sidegevinst ved en politisk karriere. Derfor bør EU sætte hårdt ind for at bekæmpe et problem, som vi længe har kendt til eksistensen af."

I et læserbrev i Jyllands-Posten skriver Henrik Dahl, mf, LA, blandt andet: "Angående Qatars bestikkelse af Europa-Parlamentet: Tænk, hvis der havde været et - bare et enkelt - element i sagen, der ikke bekræftede ens fordomme."
Altinget, tirsdag; Ekstra Bladet, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5, 9; Jyllands-Posten, s. 11, 14 (14.12.2022)

Prioriterede historier

Bosnien-Hercegovina får status af EU-kandidatland
Politiken og Berlingske skriver i dag, at EU-landende har givet Bosnien-Hercegovina grønt lys til at modtage status som EU-kandidatland. Dog skal det endeligt besluttes på et EU-topmøde blandt landenes stats- og regeringsledere senere på ugen. "Med beslutningen sender Rådet (af ministre, red.) et stærkt signal om viljen til udvidelse af EU", siger Mikulas Bek, Tjekkiets europaminister, ifølge Politiken. Bosnien-Hercegovina bliver det ottende land, som modtager status som EU-kandidatland. Det sker på betingelse af, at lander har planer om at gennemføre en række anbefalinger om reformer fra EU-Kommissionen.
Politiken, s. 5; Berlingske, s. 14 (14.12.2022)

Historisk klimatold fjerner frygten for, at virksomheder flytter til udlandet
Flere af dagens aviser fortæller, at EU indfører en historisk klimatold, Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM). Tolden vil omfatte stål, gødningsstoffer, cement og strøm fra lande uden klimaafgifter, og medfører dermed, at virksomheder ikke skal frygte unfair konkurrence. Det skal være med til at mindske lækage, som man kalder det, når arbejdspladser flytter til udlandet, grundet høje klimaafgifter. Tjekkiets regering, som har EU-formandsskabet i dette halvår, kalder aftalen for et vigtigt skridt. "Mekanismen er en central del af vores klimaindsats," lyder det fra den tjekkiske industriminister, Jozef Sikela ifølge Børsen. Ifølge ham vil det "fremme import af varer til EU, som opfylder medlemslandenes høje klimastandarder", og at den er "designet til at tilskynde vores partnere rundt om i verden til at tilslutte sig EU's klimaindsats". Det er første gang nogensinde, at et land, eller en region, beskatter varer fra lande for deres klimaskader på atmosfæren. Håbet er at inspirere andre lande til at sætte en afgift på at udlede drivhusgasser. "Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at andre regioner undlader at følge med", sagde den hollandske forhandler for EU-Parlamentets socialdemokratiske gruppe, Mohammed Chahim, ifølge Politiken og fortsatte: "Alle sagde, at klimatolden aldrig ville blive til virkelighed, at det var en tom trussel. Men nu har vi en aftale om den måske eneste måde at give producenter uden for EU et incitament til at nedsætte udslippene. Hvis ikke de gør det, så skal de betale ved grænsen". Klimatolden er en del af en større pakke, som skal forhandles færdig i weekenden. Der vil de næste tre år blive eksperimenteret med klimatolden, hvor man fra næste år vil begynde at rapportere i nye systemer, og først i 2026 forventes det, at systemet er tilstrækkeligt oppe at køre. Miljøvismand, Lars Gårn Hansen, er positiv overfor det nye tiltag. "Fordelen er, at det giver lande, der handler med EU, incitament til selv at gennemføre klimaregulering. Derfor reducerer det lækagen, når flere i resten af verden også begynder at føre klimapolitik", siger han ifølge Politiken. Anne Højer Simonsen, klimachef i DI, deler entusiasmen: "Vi har fået en forfærdelig krig i Ukraine. Vi har energikrise i Europa. Der er ingen tvivl om, at EU har den rigtige kurs på klimaområdet. Hvis man var i tvivl om det før, så er det helt indlysende nu," siger hun ifølge Børsen.
Politiken, s. 6; B.T., s. 10; Børsen, s. 18 (14.12.2022)

Institutionelle anliggender

Din strøm er lige nu svinedyr og kulsort - løsningen er mange år væk
Berlingske skriver i dag, at de danske elpriser igen er høje, og det er både på grund af Europas haltende energiforsyning, samt vejret i Danmark. Tirsdag nåede prisen op på over otte kroner pr. kilowatt-time i Danmark. De høje energipriser har medført, at fossile brændsler som olie og kul har fået et comeback. "Det er jo åbenlyst hverken godt for den grønne omstilling eller vores CO2-udledning på den korte bane, at vi tager flere fossile energikilder i brug. Men i den nuværende situation er det desværre den eneste mulighed, vi har," siger Anders Overvad, senioranalytiker i Tænketanken Europa. Kristine Grunnet, afdelingschef i erhvervsorganisationen Green Power Denmark, er enig i, at vi kan være afhængige af fossile brændsler i nogle situationer: "Vi skal holde fast i at have kraftværker i situationer, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner," siger hun. I foråret lancerede EU-Kommissionen planen "REPowerEU", som skal sikre "billig, sikker og bæredygtig" energi og være med til at gøre os uafhængige af naturgas fra Rusland. Men spørgsmålet er så bare, hvad der skal erstatte de fossile energikilder. "På den lange bane er løsningen utvivlsomt at bygge mere vedvarende energi. For jo mere vedvarende energi, vi får produceret, jo flere grønne elektroner vil der komme. Men vi kan ikke nøjes med én teknologi," siger Kristine Grunnet. Anders Overvad mener også, at vedvarende energi er den rigtige løsning, men han mener, at der mangler fokus i debatten, både i Danmark og i andre EU-lande på, hvordan infrastrukturen omkring det kan løses, så EU’s målsætning opfyldes. "Det er så nødvendigt, at vi får et bedre elnet, så strømmen bedre kan transporteres rundt i Europa. Den utopiske drøm er, at man udnytter de regionale vejrforhold, så man bygger vindmøller i Nordeuropa og solceller sydpå. Men lige nu kan man ikke sende strømmen sydpå eller nordpå, fordi infrastrukturen er så dårlig," siger han.
Berlingske, s. 5 (14.12.2022)

EU lander aftale om fælles bund under selskabsskatten på 15 procent for store selskaber
Altinget skriver tirsdag, at EU-landene endelig er nået til enighed om at vedtage en bund over selskabsskatten på 15 procent på unionens største virksomheder, som har en årlig omsætning på over 750 millioner euro. "Aftalen om en minimumssats for selskabsskat er en sejr for retfærdigheden, en sejr for diplomatiet og en sejr for multiliteralisme. Europa-Kommissionen opgav denne aftale, og jeg er stolt over at se den blive til virkelighed," lyder det fra den italienske økonomi-kommissær Paolo Gentiloni. Men Dansk Erhvervsliv mener, at det kan skabe problemer, og at der er risiko for, at vedtagelsen i EU kan udløse handelskonflikter, samt at den ikke skaber lige konkurrencevilkår.
Altinget, tirsdag (14.12.2022)

EU sætter en økonomisk skruetvinge på Orbán og Ungarn
I en analyse i Information skriver Tore Keller og Mathias Sonne, avisens Europakorrespondenter, blandt andet: "Men EU er nu klar med 18 milliarder euro i støtte til den hårdt pressede ukrainske stat og ligeledes med et kompromis for en global mindstebeskatning for virksomheder på 15 procent. Ungarn, som hidtil havde blokeret for begge dele, får til gengæld et mindre hak i landets EU-midler end tidligere forventet. [...] Det kan lyde som en klassisk EU-studehandel. Men tilbage står det, at EU tilbageholder 6,3 milliarder euro (eller godt 47 milliarder kroner) fra Ungarn ved hjælp af unionens retsstatsmekanisme, som dermed bliver brugt i praksis for første gang i EU's historie. Og selv om EU-landene samtidig godkendte den ungarske genopretningsplan, som er forudsætningen for, at Ungarn kan få 5,8 milliarder euro (cirka 43 milliarder kroner) fra EU's pandemifond, så holdes pengene også her tilbage, indtil Ungarn genetablerer retsstatsprincipperne ud fra et katalog med 27 krav til den ungarske regering. Dermed bruger EU - inklusive Orbáns tidligere støtter i Visegrad-landene Polen, Tjekkiet og Slovakiet - sine økonomiske muskler til at sikre, at unionens budget ikke kan blive misbrugt til korruption. [...] Armlægningen mellem Ungarn og EU har stået på i flere år. Ungarn vurderes i flere undersøgelser til at være blandt de mest korrupte i Europa, ikke mindst når det handler om, hvordan EU-støtten i landet er blevet distribueret af regeringen. Lőrinc Mészáros, fodboldven med Viktor Orbán og Ungarns rigeste mand efter han startede sin karriere som blikkenslager, blev på et tidspunkt spurgt, hvordan han kunne få sit forretningsimperium til at vokse hurtigere end Facebook. [...] Orbán selv har kommenteret blokaden af hjælpepakken til Ukraine som "fake news" fra EU's side: "Der er intet veto og ingen afpresning," skrev han i sidste uge på Twitter og tilføjede, at Ungarn jo er villig til at støtte Ukraine på bilateral basis. Fidesz har således længe spillet kraftigt på en offerfortælling om, hvordan Ungarn lider under både presset fra Bruxelles og de europæiske sanktioner mod Rusland."
Information, s. 1, 8 (14.12.2022)

Nu venter vi bare på dommen i sagen mod Messerschmidt
Flere af dagens aviser bringer artikler i sagen om partiformand af Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt, som er anklaget for at svindle med EU-midler samt dokumentfalsk. Og tirsdag var sidste retsmøde i retssagen, og dermed afventes nu blot dommen, som falder den 21. december. En sag, som har budt på mange delte vande og forskellige erindringer om en såkaldt EU-konference på Dansk Folkepartis sommergruppemøde tilbage i 2015. Morten Messerschmidt kender sig fortsat uskyldig og melder fortsat om, at der blev diskuteret EU på sommergruppemødet.
Information, s. 5; Berlingske, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 6; Børsen, s. 12 (14.12.2022)

Opret et fremtidsministerium for de ufødte generationers skyld
I en kronik i Information skriver Jonas G. Mikkelsen, medlem af direktionen ved Instituttet for Fremtidsforskning, blandt andet: "Vores folkevalgte politikere har uden tvivl visioner, der strækker sig længere end en valgperiode eller to. Men når de mangler værktøjerne til at udforme dem, bliver tankegangen ofte for kortsigtet. Derfor skal vi have et fremtidsministerium. [...] Vi skal have skabt et mere fremtidsorienteret embedsværk, der kan tænke langsigtet, og som besidder kompetencerne og har de organisatoriske rammer til at gå flere forskellige fremtider i møde. Vi skal proaktivt kunne agere på fremtidsscenarier frem for først at reagere på fremtiden, når den indtræffer. Det globale samfund ender igen og igen i situationer, der tydeliggør, at vi skal blive langt bedre til at adressere potentielle fremtider. Både for at være bedre forberedt til at imødekomme udfordringer såsom pandemier og klimaforandringer, men også for aktivt at kunne forme ønskede fremtider og se muligheder. Der er brug for et paradigmeskifte. [...] Kompetencemæssigt skal vi have skabt det, vi kalder 'anticipatory governance', altså fremtidsorienteret statsvirke. Som det også fremføres af blandt andre UNESCO, EU og OECD, skal nutidens regeringsførelse sigte på at tilpasse sig og forme usikre fremtider. [...] Ydermere skal denne tilgang understøttes af et samfund, som forstår sig på idéen om flere fremtider og kan engagere sig i at formulere og skabe dem. Det er det, UNESCO kalder 'futures literacy'; at skabe fremtidsfærdigheder og -forståelse i det brede samfund. [...] Vores beslutninger i dag, ikke mindst på klimaområdet, påvirker fremtidens generationer direkte, og de bør derfor repræsenteres i beslutningsprocessen. FN's generalsekretær, António Guterres, annoncerede sidste år det første store spadestik på denne dagsorden: FN's 'Summit of the Future' i 2024. Europa-Kommissionen og OECD har også råbt vagt i gevær på området, og sidstnævnte udgav i fjor en rapport, hvori Danmark opfordres til at styrke "anticipatory innovation governance approaches" - der kan oversættes til "foregribende innovationsstyringstilgange" - som netop kan understøtte eksperimentel innovation, fremsyn og fremtidstænkning."
Information, s. 16-17 (14.12.2022)

Ungarns leder hånede, spøgte - og rettede så ind
I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Mandag aften havde den ungarske leder, Viktor Orbån, travlt med at gøre sig morsom på de sociale medier over, hvordan 'moralens vogter' - EU-Parlamentet - var havnet i en gigantisk korruptionsskandale. Anderledes tavs var han om, at Ungarn en spytklat fra parlamentet brugte aftenen på at bide til bolle i en stor strid. Her lod Ungarn de andre EU-lande forstå, at man ikke længere ville blokere for, at EU kan give Ukraine et fælles lån på 135 milliarder kroner fra 1. januar. Ungarn ville heller ikke længere stå i vejen for den globale minimumsselskabsskat, som de har ageret bremse på i månedsvis til stor irritation for ikke bare EU, men også USA og mange andre. [...] Hvorfor pludselig de nye samarbejdsvillige toner fra Ungarn, som ellers har gjort en dyd af at være besværlig for alt og alle den seneste tid? Svaret kan tælles i kroner - eller eurosedler. For dybest set havde Ungarn ikke råd til at lade være. [...] Og eftersom Ungarn står på randen af en økonomisk krise, ville det være ualmindelig dårligt nyt for den ungarske leder Viktor Orbån, som i forvejen bakser med nogle meget dyre valgløfter til ungarerne, da han skulle genvælges. [...] Men det er slet ikke våbenhvilen i sig selv, som er interessant. For samtidig med et ja til den ungarske genopretningsplan valgte de 26 øvrige EU-lande nemlig mandag aften at indefryse knap 47 milliarder kroner af de 167 milliarder kroner, som Ungarn står til at modtage i samhørighedsstøtte de kommende år. Det er lidt mindre end de 55 milliarder kroner, EU-Kommissionen havde anbefalet at indefryse på grund af risiko for korruption og vennetjenester i Ungarn. Ikke desto mindre er det en historisk beslutning, da det er første gang, EU gør brug af et nyt værktøj til beskyttelse af EU-budgettet mod misbrug og korruption. [...] En anden vigtig detalje fra mandag, som Ungarn ikke oversælger, er, at de ikke får en euro, før de er nået i mål med en lang liste af grundlæggende reformer. [...] EU-Kommissionen vil også holde nøje med, om offentlige udbud sikres mod at havne hos Orbåns venner og familie, som de senere år er blevet uhørt rige. [...] Det bliver Ungarn ikke et dydigt demokrati af i morgen, og det er desuden alt for sent at sætte ind, påpeger kritikere."
Politiken, s. 7 (14.12.2022)

Interne anliggender

Green Power Denmark: Mulighederne for Power-to-X er enorme, hvis vi forstår at udnytte dem
I et debatindlæg i Altinget skriver Kristian Jensen, direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre, blandt andet: "I Danmark har vi god mulighed for at blive foregangsland for produktion og forbrug af grønne Power-to-X (PtX) brændstoffer til skibe, fly og dele af den tunge vejtransport og industrien. [...] En stor dansk produktion af brint og grønne brændstoffer vil forbedre vores forsyningssikkerhed, det vil øge vores grønne eksport, og som en konsekvens deraf vil det skære en ordentlig bid af CO2-udslippet både herhjemme og i udlandet. Men hvis vi skal lykkes, kræver det, at de politiske strategier hurtigst muligt bliver omsat til handling. Vi er nemlig i skarp konkurrence med de øvrige EU-lande og førende industrinationer - ikke mindst USA - om at udvikle teknologier og markeder for PtX. Derfor er det ikke givet, at Danmark eller danske virksomheder bliver førende inden for grønne brændstoffer. [... ] For at udnytte vores styrkeposition og reelt blive et PtX-foregangsland bør den kommende regering prioritere og investere massivt i hele værdikæden samt skabe forudsigelighed med langsigtede rammevilkår. [...] De grønne PtX-brændstoffer er i dag dyrere end fossile brændstoffer. Det kræver derfor en indsats fra politikernes side for at få løbet udviklingen i gang. Den kommende regering bør skubbe på for, at EU indfører højere krav til transportsektoren og industrien om at reducere udledningen af CO2 og ad den vej øger forbruget af grønne brændstoffer. Det vil være med til at skabe et marked for grønne PtX-brændstoffer og sikre en fair international konkurrence."
Altinget (14.12.2022)

Klima

Fiskere jubler over nye EU-kvoter
Berlingske og Altinget skriver, at EU har indført en ny fiskekvote, som hæver kvoterne for, hvor mange fisk, der må fanges. "Det har vi arbejdet for i flere år, og jeg er sikker på, at det kommer til at give et tiltrængt rygstød til fiskeriet og de lokalområder, hvor fiskeriet spiller en stor rolle," lyder det fra formanden for Dansk Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, ifølge Berlingske. Den nye fiskekvote skal regulere ålefiskeriet, og det møder stærk kritik fra fiskerne og DN. Derudover indeholder aftalen også større kvoter for torsk i Skagerrak, Nordsøen og Kattegat.
Berlingske, s. 14; Altinget (14.12.2022)

Flyselskaber satser stort på bæredygtigt brændstof
Flyselskaberne KLM og Air France har i en ny målsætning fortalt, at de i 2030 vil anvende 10 procent bæredygtigt brændstof på deres fly. Der er netop underskrevet aftaler med det franske energiselskab TotalEnergies og det finske raffinaderi Neste. Det betyder, at flyselskaberne har sikret sig leveringer af 2,4 millioner tons bæredygtigt brændstof, også kaldet Sustainable Aviation Fuel. KLM og Air France har begge i deres målsætninger for bæredygtighed sat det dobbelte af EU-Kommissionens lovforslag ”ReFuelEU”. Her er målet nemlig at øge andelen af bæredygtigt flybrændstof i Europa til 5 procent i 2030.
Jyllands-Posten, s. 2 (14.12.2022)

Verdens kriser står i kø og hænger sammen
Børsen bringer en kronik af Jette Bjerrum, tidl. direktør, lægemiddel- og engineering-sektor og business angel og Annemette Moesgaard, kommunikations- og ledelsesrådgiver, Moesgaard Consult. De skriver blandt andet: "Vi befinder os i en ny virkelighed, hvor kriserne står i kø. Men ikke nok med at kriserne kommer væltende, de er også anderledes, fordi de er forbundne - og fordi de forstærker hinanden. Eksperterne kalder det multikriser. [...] Alle skal vi strække os og berede os på forandringer. For vi løser kun de kæmpestore problemer, hvis vi forstår, at kriserne hænger sammen, og at vi skal samarbejde på helt nye måder. Den største af multikriserne er klimakrisen. [...] Og det kræver alle gode idéer på bordet. En af idéerne er ligestilling og kvinders rettigheder. [...] Der er en dokumenteret sammenhæng mellem klimakrisen, mindre ulighed og kvinders rettigheder. Rapporter fra bl.a. Den Europæiske Centralbank, OECD og UN Women fastslår sammenhængen mellem kampen for klima, ligestilling og kvinders rettigheder. Hvis vi for alvor lykkes med ligestilling, vil det ikke bare skabe bedre forhold for kvinder, børn, familier og dermed samfundet - det vil også for alvor batte på klimakontoen og reduktionen af CO2. Både her i Vesten og i udviklingslandene. [...] Vores håb er, at vi tør bruge kampen for klimaet som katalysator for kampen for kvinders rettigheder og for ligestilling. [...] Også herhjemme kan ligestilling være en grøn katalysator. Ifølge Nationalbankens rapport fra 2021 betaler danske kvindelige iværksættere højere renter for finansiering af startups. Og startups ledet af kvinder rejste blot 1,8 pct. af Europa-investeringerne i 2021. [...] Hvis vi for alvor skal flytte noget, skal vi hæve ambitionerne seriøst. Vi skal arbejde systemisk og tværgående. Et godt sted at starte er ved lovgivningsprocessen og vores politiske organisering."
Børsen, s. 34-35 (14.12.2022)

Landbrug

Danske Svineproducenter: Følelser gøres til fakta i debatten om staldgrises velfærd
I et debatindlæg i Altinget skriver Jeppe Bloch Nielsen, formand, Danske Svineproducenter, blandt andet: "Danske Svineproducenter mener, at dyrevelfærden for staldgrisen er lang bedre end rygtet. Ligeså med de kampagner, der kører mod svineproduktionen af organisationer og politikere, som ønsker en mindre husdyrproduktion i Danmark. [...] I Danmark fik vi en ny dyrevelfærdslov 1. juli 2021. Den hviler på præmissen, at "dyr er levende væsener, skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige men og væsentlig ulempe", som det hedder i anden paragraf. [...] Her kunne debatten stoppe for nuværende, idet alle svineproducenter vil skrive under på dette - naturligvis. [...] Vi har store forventninger til den kommende fødevareminister. Ministeren må straks stoppe den urimelige jagt på svineproducenterne. Der må rettes op på Fødevarestyrelsens kampagner, således at administrative fejl og ubetydelige afvigelser ikke offentliggøres som dyrevelfærdsproblemer, fordi de optræder i den årlige dyrevelfærdsrapport. Vi forventer, at EU-lovgivningen overholdes, således at vi ikke skal betale timesatser på op til 3.600 kroner for kontrolbesøg - oveni de øvrige gebyrer der opkræves. Ministeren må sikre, at alle nye bekendtgørelser gennemgår et faktatjek på samme måde, som de skal tjekkes for økonomisk påvirkning. Vi kræver såmænd blot de samme betingelser som vores kolleger i EU. Til gengæld vil vi gøre vores bedste for at producere grise med hele haler, når viden er tilstede, og når det er bedre dyrevelfærd at stoppe halekupering, end det er at klippe spidsen af halen."
Altinget (14.12.2022)

Migration

Sociolog: »Jeg oplevede slavelignende forhold hver eneste dag«
Information bringer i dag en artikel om udnyttelse af migrantarbejde i Europa. I Italien lever der nemlig lige over fem millioner migrantarbejdere, som kommer fra EU's østeuropæiske lande, Sydasien, Afrika og Latinamerika. Migranterne lever ofte skjult og afskåret fra resten af samfundet, hvor de arbejder som daglejere til en meget lav løn. Her tjener migranterne blot et par få hundrede euro om måneden under kummerlige arbejdsvilkår, som betegnes som slavelignende forhold. Marco Omizzolo, professor i sociologi ved Sapienza Universitet i Rom, har selv arbejder undercover i marken og undersøgt forholdene, hvor han arbejdede som migrantarbejder i flere måneder. Han fortæller, at han og inderne fik mellem to og to en halv euro i timen og arbejdede mellem 10 og 14 timer om dagen, hvor man ofte blev sigtet med en riffel i et forsøg på at få migranterne til at arbejde hurtigere. "Jeg oplevede slavelignende forhold og brud på menneskerettighederne hver eneste dag, " fortæller han og fortsætter: "Det er et kæmpe problem, også fordi de produkter, migranterne dyrker, bliver solgt i resten af Europa." Det har skabt stor debat efter, at værtslandet for VM i fodbold, Qatar, har modtaget kritik grundet deres migrantarbejdere, som har arbejdet under kritisable forhold under bygningen af de nye stadioner. "Qatar?! Hvordan kan det være, at vi ikke fokuserer på, at migrantarbejdere også bliver udnyttet og mishandlet lige her i Europa," lyder det fra Mohammed Elmajdi fra fagforeningen CISL, hvor han i Puglia leder afdelingen ANOLF, der fokuserer på migrantarbejderes rettigheder. "Det er jo et gigantisk paradoks," fortsætter han.
Information, s. 10-11 (14.12.2022)

Udenrigspolitik

Evighedskrig i Europa, hvor længe?
I Signatur i Politiken skriver Flemming Ytzen, redaktør, blandt andet: "Der er brug for, at konfliktforskningen på universiteterne opfinder en særlig kategori: evighedskrigene. [...] Europæerne stirrer lige nu i en kold krigsvinter. Så her kommer det uundgåelige 100.000-dollar spørgsmål: Er opgøret om Ukraine på vej ind i denne ulykkelige kategori, evighedskrigene? [...] Næsten tre årtier med nordirske blodsudgydelser blev prisen, inden britiske politikere nåede til erkendelsen af, at de måtte ophøre med at dæmonisere modparten. Hverken i Moskva eller Kiev er der for nuværende bevægelser i en tilsvarende retning. Den dag, Putin ikke sidder i det russiske førersæde, kommer der én, der ligner ham. [...] Ulykkeligvis ser det aktuelt ud til, at krigen i Ukraine er på vej ind i en forandret fase med færre direkte kamphandlinger. I stedet bruges missil- og artilleribeskydninger med det formål at smadre infrastruktur. Konsekvensen bliver sultne, syge og døende ukrainere også på det længere sigt. Krigen kan næppe vindes militært, men bliver en styrkeprøve på udholdenhed. [...] Er Krim og Donbass værd at beholde for ukrainerne, må europæiske beslutningstagere spørge sig i disse uger. [...] Giver det så mening, når Nato-chef Jens Stoltenberg har gjort Moldova til observatørmedlem i alliancen med den tilføjelse, at Ukraine kan lukkes ind, når landet er parat? Inden Putins invasion gik diskussionen på, om Ukraine kunne blive 'Finlandiseret', altså opnå den stabiliserende og balancerende rolle, Helsinki havde under den kolde krig. EU kommer næppe til at gå den vej, Stoltenberg antyder."
Politiken, s. 7 (14.12.2022)

Oprøret i Iran kan ramme FN-samarbejde
Kristeligt Dagblad og Berlingske bringer i dag artikler om oprøret i Iran. I dag risikerer Iran at blive smidt ud af FN's kvindekommission, efter overgreb og diskrimination mod kvinder og piger. En række vestlige lande mangler fortsat at melde ud, hvordan de vil stemme i forbindelse med Irans udsmidning. Mandag i denne uge vedtog EU også en række nye sanktioner mod Iran for at lægge yderligere pres på styret.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 16 (14.12.2022)

Ukraine lider, men vil være et investeringsmål
I Indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "Alt mens russiske missiler og kamikazedroner hagler ned over Ukraine, leverer Nestlé, stor fødevarekoncern fra Schweiz, en af ugens overraskelser. En investering på 41 mio. euro i en ny nudelfabrik i regionen Volyn i det vestlige Ukraine. [...] Men Nestlé er ikke alene. Præcis som USA's præsident Franklin D. Roosevelt midt under 2. verdenskrig var dybt optaget af den politiske og økonomiske genopbygning af Europa efter krigens afslutning, er tilsvarende overvejelser langt fremme uden for Ukraine. Såvel hos investorer med sloganet high risk high return som hos de politikere, der har lovet et af Europas absolut mest korrupte lande EU-medlemskab. Nogle af første politiske idéer blev udvekslet tirsdag i Paris på en konference med over 40 lande og 30 store organisationer. De skal forholde sig til, at genopbygningen af Ukraine vil blive uendelig kostbar. [... ] Paradokset i den ukrainske tragedie er, at sammen med billeder af ødelagte byer og millioner af civile uden strøm, vand og varme er regeringen i Kyiv i fuld gang med at promovere Ukraine som et investeringsmål. Landet “vil blive et af de bedste i verden, når vi taler om muligheder,” siger Oleksandr Hryban, viceøkonomiminister, først i december på Ukraine Infrastructure Forum i London. [...] Ingen investor vil, som Nestlé, begynde at bygge i Ukraine uden at overveje, hvornår eksempelvis en iranskbygget drone med russisk afsender kan ødelægge det hele. [...] Den udbredte politiske opfattelse er, at Rusland - hvad end det er under præsident Putins ledelse eller ej - skal betale for ødelæggelserne. Det besnærende enkle forslag er at anvende de over 300 mia. dollar fra de russiske valutareserver, der er indefrosset i vestlige banker. [...] Men i retssamfund er det ikke enkelt at beslaglægge værdier fra andre lande. Uanset, hvad retfærdighedssansen måtte tilsige i forhold til et invaderet land. I Bruxelles har EU-Kommissionen forklaret, at regler om statslig immunitet betyder, at de russiske milliarder ikke kan konfiskeres. Den næstbedste løsning er i øjeblikket at etablere en fond med pengene, investere dem, og sende afkastet til Ukraine."
Børsen, s. 20 (14.12.2022)