Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. juli 2021

EU i dagens aviser onsdag den 14. juli

Tophistorier

Ny plan for klima flytter ansvar til EU
Når EU-Kommissionen i dag, onsdag, fremsætter sit udspil til den længe ventede og enorme klimapakke, så kan det have markant indflydelse på dansk klimapolitik. Det skriver flere aviser. Danmark har hidtil fokuseret på områder, der ikke har været omfattet af EU’s klimapolitik: Transport, opvarmning og landbrug. Men i EU-Kommissionens reviderede klimapakke lægges der op til, ifølge Ursula von der Leyen, at også biler og boliger skal være omfattet af et ny EU-kvotesystem. Selvom landbruget indtil videre er udeladt, så kunne de danske bønder godt tænke sig også at blive reguleret af EU. ”Det giver mere mening, hvis alle landmænd i EU bliver udsat for de samme krav. Ellers står vi med nogle, som de danske, der skal leve op til meget høje krav, mens andre slipper helt. Det vil flytte produktionen derhen, hvor den er mindst klimaeffektiv,” siger Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer. Regeringen har sammen med bøndernes brancheorganisation lobbyeret for en særskilt søjle for landbruget i EU, hvor der stilles ens krav til bønder i alle EU-landene. Skulle landbrug og skovbrug ende med også at blive flyttet til EU, så gør det dog på ingen måde danske politikere arbejdsløse. ”Vi har ikke set de fulde detaljer om forslaget til udvidelsen af kvotesektoren, men vi forventer ikke, at det kommer til at begrænse den danske regerings handlemuligheder, tværtimod,” skriver Peter Møllgaard, formand for regeringens klimaudråd, i et e-mail-svar.

Børsen skriver, at EU-Kommissionens fremsatte klimapakke er sidste chance for at leve op til løfterne om at gøre EU til verdensførende grøn frontløber. Hos danske virksomheder er man enig og mener, at klimapakken er afgørende for, om man vil lykkes med klimamålene for 2050. ”Hvis vi rent faktisk mener, at vi vil i mål i 2050. Og hvis vi mener, det er en vækststrategi. Og hvis vi mener, at Europa vil stå styrket ved en ambitiøs klimapakke – så er det nu, slaget skal stå,” udtaler Julie Kjestrup, EU-chef hos Danfoss. Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør for Dansk Industri, påpeger vigtigheden af, at der sættes konkret handling bag løfterne, både fra et klima, europæisk- og erhvervsmæssigt perspektiv. ”Det er konkret handling, der skal til. Men i dag er retningslinjerne ikke klare, hverken i EU eller ude i landene. Man ved, at der kommer noget – og sikkert noget ret voldsomt Men man ved ikke, hvad det er. Det betyder, at vi hindrer en masse aktivitet, og det skader simpelthen Europas handle- og konkurrencekraft, fordi så mange virksomheder og investorer er på standby,” forklarer Lars Sandahl Sørensen.
Ifølge Børsen opstiller klimapakken i fem punkter: 1. kvoter: en revidering og udvidelse af brugen af CO2-kvoter. 2. Klimatold: Told på CO2-udledende produkter, som importeres ind i EU. 3. Højere reduktions- og udledningskrav til benzin og dieselbiler: Derudover også forbedret infrastruktur og forhold for el-biler. 4. Et generelt løft af EU´s klimamålsætninger 5. En fordeling af klimaansvarsbyrden mellem de forskellige EU-lande.

Politiken skriver, at EU frygter store protester i forbindelse med lanceringen af den store klimaplan. Den nye klimapakke, som fremsættes af EU-Kommissionen i dag, onsdag, skal blandt andet føre EU til en 55 procent reduktion af drivhusgasser frem mod 2030. Men processen bliver ikke gratis for erhvervsliv og borgere. Det bliver blandt andet gradvist dyrere at varme bolig op, at køre i benzin- og dieselbiler og dyrere at flyve og transportere varer på landeveje og til søs. ”Vær forvisset om, at hvis vi tager dette skridt, og hvis det resulterer i højere omkostninger for husholdningerne, så vil vi sørge for en social klimafond, der kan kompensere især de mest sårbare borgere,” forsikrede Frans Timmermans, der står i spidsen for EU-Kommissionens klimapolitik, i sidste måned overfor EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg. Da Frankrig i 2018 fremlagde en klimaplan, meget lig EU-Kommissionens fremsatte pakke, udbrød der voldsomme protester i hele landet. Og det har haft indflydelse på udarbejdelsen af klimapakken, fortæller Lars Koch, Europachef i Dansk Energi. ”Det har været markant, så meget de sociale konsekvenser og frygten for en ny bølge af gule veste har fyldt,” begrunder han. I Danmark slipper de fleste billigt i forhold til de nye foreslåede klimakvoter, da 80-90 procent af de danske boligere varmes op af vedvarende energi igennem fjernvarmenettet. Anderledes ser det ud i Sydeuropa, hvor boligmassen er gammel, dårligt isoleret og fossilt opvarmet. Her kan pakken komme til at gøre ”anderledes ondt”, mener Lars Koch. I transportsektoren hilser man de nye kvoter velkomne. ” Transporten er en af de store blokke, der skal på plads i den grønne omstilling. Og kvotesystemet er en markedsdrevet mekanisme, som vi støtter. Det skaber pres på sektoren, som allerede arbejder på at få de store lastbiler drevet med el, gas, brint og andre ting. Men der er lang vej igen, både teknologisk og med at få infrastrukturen på plads,” udtaler Michael Svane, direktør i DI Transport. Hos Landbrug og Fødevarer håber direktør Niels Peter Nørring, at landbruget, selvom det umiddelbart ikke indgår, også underlægges fælles krav for alle EU-lande. ”Vi er tilfredse med et højt ambitionsniveau i EU, så vores europæiske kollegaer og konkurrenter også kommer i gang med den grønne omstilling, og vi i Danmark ikke kommer til at stikke helt af,” udtaler Niels Peter Nørring, der også er tilfreds med, at landbruget ikke indgår i en europæiske kvoteordning: ”Landbruget består af biologiske processer, som kræver en helt anden form for omstilling. Vi kan ikke elektrificere markerne for at nedbringe udslippet af lattergas, eller omstille køerne fra drøvtyggeri til at køre på el,” forklarer han.

I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: ”Selvom covid kom ind fra højre og vendte op og ned på Europa, har Von der Leyen og hendes Kommission fastholdt, at den grønne omstilling er en vækstmotor og en vej ud af krisen. Ingen kan være i tvivl om, at klimaet er EU’s prestigeprojekt nr. 1. Men i denne uge, lige knap to år efter den første julitale, ramler løfterne for alvor sammen med virkeligheden. Både løfterne fra von der Leyen og fra kredsen af stats- og regeringschefer vil nu blive prøvet af i praksis. [...] Efter måneders tilløb, en storstilet konsekvensanalyse og masser af konsultationer sender Kommissionen sin store klimapakke på gaden, og for første gang bliver løfterne detaljerede og konkrete – og meget mere besværlige. Nu kan landene regne på prisen og slås om byrderne. Diplomater sagde tilbage i december helt åbent, at man formentlig kun kom i hus med det nye 2030-mål, fordi man udskød alle de svære detaljer til senere. Nu kan de ikke skubbes længere. [...] Men måske er pakkens omfang i sig selv en pointe: Med så mange tunge lovforslag i spil kan ingen lande eller politiske grupper sige nej til det hele, og forhandlerne vil have mange håndtag at skrue på.”
Politiken: s.1, s. 6; Børsen s. 12, 13; Jyllands-Posten, s. 1, 10, 11, 12, 13 (14.07.2021)

Danmark indleder jagt på EU-milliarder
EU’s genopretningspakke kan lede til et sandt eventyr for danske virksomheder og føre til tusindvis af nye arbejdspladser. Det vurderer den danske regering og erhvervslivet, skriver B.T. En tredjedel af støttemidlerne skal nemlig gå til grøn omstilling og netop det krav matcher et område hvor Danmark og danske virksomheder står stærkt. ”Det er gigantiske summer, der langt overstiger Marshall-hjælpen efter Anden Verdenskrig. Det kan skabe et eksporteventyr for Danmark og danske virksomheder og dermed gode arbejdspladser i Danmark,” udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Udenrigsministeriet har derfor arbejdet på at styrke en lang række EU-ambassader med eksportrådgivere med viden indenfor blandt andet vedvarende energi og energieffektivitet. Specifikt er der tale om ambassader i Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Spanien, Tjekkiet og Tyskland. ”Vi styrker vores ambassader i nogle af de lande, hvor der er størst potentiale. Det har vi gjort i tæt dialog med dansk erhvervsliv. Det bliver startskuddet til en hel omkalfatring af vores europæiske samfund i forhold til grøn omstilling,” udtaler Jeppe Kofod. Dansk Industri vurderer, at det kan resultere i eksport til en værdi af 66 milliarder kroner fordelt over de næste seks år. Men den beregning er foretaget på basis af nuværende markedsandele i de respektive lande. Derfor kan tallene godt blive endnu større, vurderer Anders Ladefoged, Dansk Industris EU-chef: ”Kommer vi pludselig ind og får fodfæste i Frankrig, Spanien og Italien, så kan det være anledning til, at danske virksomheder bliver mere kendte og kommer til at stå stærkere på de markeder”. Politiken skriver, at Danmark kan se frem til at modtage støtte på cirka 11 milliarder kroner fra EU’s genopretningspakke.

Børsen skriver, at der med EU-støttemilliarder på vej også er grund til at frygte tildeling af midler til ”nytteløse” projekter. Den covid-ramte europæiske økonomi skal hjælpes tilbage på rette spor med 750 støttemilliarder fra EU. Senioranalytiker i Danske Bank, Aila Mihr forudser, at redningspakken vil få en ”afgørende rolle i at reducere risici for et assymetrisk opsving og tillader hårdt ramte, sydeuropæiske lande, at understøtte deres økonomier uden en betydelig stigning i det offentlige gældsniveau”. Men med de mange støttemilliarder på vej, er der også pres på for at få iværksat mange projekter, hurtigt og snart. ”Det er ikke urealistisk at forestille sig, at om fem år vil f.eks. hollandske pensionister blive bedt om at acceptere lavere pensioner, mens deres aviser er fulde af artikler om spildte EU-penge på nyttesløse projekter i Sydeuropa,” skriver Antonio Roldán, direktør for Center for Economic Policy, Esade Business School, Madrid. Også Bruxelles-tænketanken, CEPS, udtrykker betænkelighed. I en rapport skriver de, at NGEU-pakkens success risikerer at blive ”tabt i administrative procedurer”. Alle EU-lande, på nær Bulgarien og Holland, har afleveret deres planer for, hvordan de agter at bruge de kommende støttemilliarder. EU-Kommissionen har godkendt planerne og tirsdag godkendte EU’s finansministre 12 af disse planer. 37 procent af den tildelte støtte skal gå til grønne formål, og de grønne krav kan potentielt blive en gevinst for dansk erhvervsliv.
Politiken, s. 2; B.T., s. 10; Børsen, s. 14 (14.07.2021)

Prioriterede historier

Vaccinetvang spreder sig i Europa
Flere lande er måske på vej til, ligesom Frankrig og Grækenland, at indføre obligatorisk coronavaccination for sundhedspersonale. Det skriver kristeligt Dagblad. De obligatoriske vaccinekrav er kommet på tale grundet en opblussen af covid-smittede som følge af deltavarianten. ”Overalt vil vi sætte samfundssindet i højsædet, så restriktionerne rammer dem, der ikke er vaccineret, frem for at ramme alle,” udtalte Frankrigs præsident Emmanuel Macron på fransk tv mandag aften. Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, overtog ligeledes skærmen og udtalte, at ”vi vil ikke lukke hele landet på grund af holdningen blandt nogle få.” Belgien drøfter i dag lignende krav. Plejepersonale på plejehjemmene vil også blive mødt af kravene fra oktober og frem. I Tyskland afviser forbundskansler Angela Merkel ”vaccinepligt.” WHO anbefaler ikke obligatorisk vaccination. Flemming Konradsen, leder af Københavns Universitets afdeling for global sundhed, udtaler i den sammenhæng: ”En vaccine er et langt større fysisk indgreb end blot at skulle bære en maske, som man kan tage af igen. Det er ganske vist ikke usædvanligt i nogle lande, at udvalgte vacciner som for eksempel imod hepatitis gøres obligatoriske for sundhedspersonale. Men der er tale om vacciner, som vi har længere tids erfaring med. Og risikoen ved tvang er altid, at det øger skepsis mod vacciner og kan føre til modstand mod tiltag, der skal gavne folkesundheden.”

Børsen skriver, at Delta-virussens spredning i Europa truer opsvinget. Det er blandt andet restriktioner i forbindelse med deltavirussens opblussen, der truer økonomien. Det er dog for tidligt at forudse, hvorvidt delta-virussen formår at skyde hul i Europa-Kommissionens prognose om økonomisk vækst på 4.8 procent, men signaler fra Holland, Spanien og Storbritannien tegner ikke lovende.

Deltavirussen har også skabt bøvl for feriesultne danskere, som møder nye indrejsekrav på eksempelvis Malta, hvor samtlige indrejsende over 12 år, nu skal være vaccineret for at få adgang til øen. Det skriver Børsen. I Frankrig øges brugen af coronapasset og fra 21. juli vil alle kulturelle steder også være omfattet af coronapasset. Spanien, Portugal og Cypern skal danske rejsede nu være opmærksomme på, at landene nu er farvet gule af Udenrigsministeriet.
Kristeligt Dagblad, s. 1; Børsen, s. 14, 15 (14.07.2021)

Var udlændingepolitisk ”nederlag” reelt en halv sejr?
Ifølge en dansk ekspert kan Danmark høste uventet gevinst ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols stempelse af Danmark som krænker. Det skriver Berlingske. ”Danmark gik videre med stramningen trods utallige protester. Og selvom vi godt nok tabte ved domstolen, kan regeringen nu i det mindste bibeholde en lov, der var strammere end før,” siger Peter Starup, lektor i flygtningeret ved Syddansk Universitet. Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) beskrev det ellers som et nederlag for dansk udlændingepolitik, at Danmark havde tabt sagen om familiesammenføring ved menneskerettighedsdomstolen. I dommen henvises der til, at medlemsstater kan udskyde familiesammenføring i op til to år for flygtninge, og altså ikke de tre år, som Danmark i den rejste sag, har fået dom for er en krænkelse. ”Lidt provokerende viser det jo, at det betalte sig, da Støjberg tog risikoen på sig. Havde vi ikke vedtaget den strammere lov tilbage i 2016, havde vi ikke vidst nu, at det var i overensstemmelse med menneskerettighederne at udskyde familiesammenføring med to år. Det var der ingen, der argumenterede for i debatten dengang. Dermed bliver vi trods alt stillet som andre EU-lande,” forklarer Peter Starup. Peter Strarup mener desuden, at Menneskerettighedsdomstolen er gået for langt og ligefrem har ageret politisk på et par punkter i forbindelse med dommen. Blandt andet har domstolen vurderet, at familiesammenføring kan fremme social samhørighed og integration, hvilket står i kontrast til danske politikere, der ønsker at begrænse retten til familiesammenføring. Deres argument er, at den samlede integrationsindsats udfordres, når tilstrømningen stiger. ”Når sådan en dom formidles, har man jo i befolkningen indtryk af, at det er et højere juridisk organ, der taler, men i virkeligheden er der jo blot tale om fortolkning af bredt formulerede bestemmelser, og der er min oplevelse, at det i høj grad er personlige holdninger, der bliver udslagsgivende,” siger Peter Starup, der mener, at både Menneskerettighedsdomstolen og EU-Domstolen vil være forsigtige med at give ekstra spillerum til Danmark ”fordi andre lande så vil ønske det samme”, forklarer Peter Starup.

I en leder skriver Børsen blandt andet: ”Strasbourg vurderede det modsatte af Højesteret, hvor det i 2017 blev afgjort, at tre års ventetid på familiesammenføring for en syrisk flygtning på midlertidig beskyttelse ikke var en krænkelse af retten til familieliv. [...] Uanset de praktiske følger af dommen, som advokaten for flygtningen kalder “et gok i nøden” til det danske system med for “for ringe rettigheder til flygtninge”, er der grund til at advare begge yderfløje. Danmark skal – naturligvis – respektere og rette ind efter internationale konventioner. Men der er absolut ingen grund til at læne sig tilbage og glædes over det nuværende asylsystem. [...] Ministrene har, helt berettiget, mødt kritiske spørgsmål og dybe betænkeligheder. Men også i et toneleje som skurrer; senest fra borgerligt hold i EU-Parlamentet og i juni, da den norske topdiplomat og socialdemokrat Jan Egeland stemplede den danske regerings udlændingepolitik som “hykleri i industriel skala”. Planen om et modtagecenter er “det mest nærige, smålige og hykleriske,” han havde set i nordisk politik i lang tid, lød det i Politiken, hvor Egeland også lod forstå, at mennesker, der arbejder med menneskerettigheder og internationale relationer i FN, er “forbandede” over forslaget. [...] Ingen af denne verdens humanister kan vel være stolte over et system, der indebærer, at tilstrømningen fra Afrika mod Europa igen er stigende efter coronakrisen. At dødsraten hen over Middelhavet ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat er steget voldsomt og i 2018 udgjorde én ud af 14. At EU-partnerskaber om grænsekontrol og støtte til kystvagter for at bremse menneskesmuglere medfører historier om grove overgreb og krænkelser af flygtninge i f.eks. Marokko og Libyen. At håndtering af grænser og flygtningestrømme i stigende grad bliver brugt til økonomisk og politisk pression – fra Recep Tayyip Erdogans trusler i 2020 om åbning af grænserne for millioner af syriske flygtninge i Tyrkiet til Hvideruslands aktuelle brug af migranter som våben. Det er både relevant og påkrævet i det mindste at afsøge alternativer.”

I et debatindlæg i Politiken skriver cand.jur. Pernille Holten Poulsen blandt andet: ”Der er lige faldet dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som fandt, at det ikke var i overensstemmelse med retten til familieliv, da en syrisk asylansøger skulle vente tre år på at få sin hustru til Danmark. I den sammenhæng bemærkede domstolen, at processen for at opnå familiesammenføring skal sikre overholdelse af garantier om fleksibilitet, hastighed og effektivitet. Men vi, danske statsborgere, venter stadig på, at den danske stat stopper med at krænke vores ret til familieliv. Hvad er der sket med vores menneskeret til at leve sammen med vores udkårne, vores kernefamilie, vores ikkeeuropæiske ægtefælle i Danmark? Havde jeg været fra et andet EU-land, ville min mand have bedre mulighed for opholdstilladelse i Danmark (via familiesammenføring med mig efter EU-reglerne). Hvis jeg var flygtning, ville jeg tilsyneladende også have bedre muligheder for at beholde min mand i landet betingelsesløst. Hvis vi boede i et andet EU-land, ville han have opnået permanent opholdstilladelse eller endda statsborgerskab for længst.”
Berlingske, s. 13; Børsen, s. 32; Politiken, s. 5 (14.07.2021)

Finansielle anliggender

Rekordjagt glippede for Stoxx 600
Tirsdag cirklede de europæiske aktier om mandagens rekord målt på det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks. Da markedet lukkede, var Stoxx 600-indekset faldet marginale 0,03 procent, skriver Børsen. Den britiske centralbank, Bank of England, varslede fjernelse af restriktioner for udbytter i landet, mens Den Europæiske Centralbank advarede de europæiske forretningsbanker mod at udbetale udbytter. EU-kommissionen meddelte, at over halvdelen af den voksne befolkning i hele EU nu er færdigvaccinerede mod covid-19. Det betød, at den hollandske covid-19 testproducent Qiagen nedpræciserede sine forventninger.
Børsen, s. 22 (14.07.2021)

”Dronningen af centralbanksforskning”: ”Det store pengepolitiske tabu er blevet brudt”
Daniela Gabor, økonomiprofessor ved University of Bristol, som tidligere på året udarbejdede en rapport, der dokumenterer, at ECB opkøbsprogrammer understøtter en sort økonomi, fortæller i et interview med Information blandt andet: ”Vi ser lige nu en revolution uden revolutionære. Vi kan nu se, at en ekspansiv pengepolitik ikke fører direkte til hyperinflation og populistiske regeringer, som bare bruger løs til højre og venstre. Det er et argument imod den konservative kritik, som ofte forbindes med Tyskland.” ”Pandemien har normaliseret ideen om, at centralbankerne kan opkøbe 90 eller 95 procent af al gæld udstedt af stater på et år, uden at verden går under. Centralbankerne understøtter staternes omkostninger til at låne penge.”De seneste 30-40 år har vi fjernet os fra den almindelig forestilling om, at banker er forretninger, der giver lån til dig og mig, så vi kan investere og betale vores regninger. Moderne finansielle systemer handler om kapitalmarkeder, om derivativ-markeder, om wholesale funding-markeder (på dansk engrosfinansiering - en metode, banker bruger til at finansiere operationer og styre risiko. red.). Om alt det vi engang kaldte skyggebankvæsen. Det er et meget kompliceret økosystem, som ud over banker har institutionelle investorer, investeringsbanker som Black Rock, obligations- og hedgefonde, valutafonde ... alle mulige forskellige aktører. De mødes alle på markedet for statsgæld. For de bruger alle sammen statsobligationer som sikkerhed, når de handler og sælger.” Det makrofinansielle system, vi lever i, er helt afhængigt af stabile obligationsmarkeder. Hvis centralbankerne vil sikre stabilitet og stabile priser, har de ikke andet valg end at gribe ind i markederne for statsgæld.” ” ænk på det finansielle system som et isbjerg, statsobligationer er alt det under vandoverfladen, som vi ikke ser. Så hvis markedet for statsobligationer imploderer, imploderer hele systemet.” ”Pandemien har skærpet de potentielle politiske konflikter mellem centralbankerne og regeringerne, for hvad sker der, når pandemien slutter? Så skal centralbankerne beslutte, hvordan, hvornår og om de vil skrue ned for deres utrolige interventioner. Men så kommer vi forhåbentlig også til at få en mere ærlig debat, fordi vi ikke kan undgå at anerkender den nye præmis: at de to statslige enheder hænger uløseligt sammen og skal samarbejde bedre.”
Information, s. 8, 9 (14.07.2021)

Grundlæggende rettigheder

Pride-støtte kan give udfordringer i øst
Over ti dage fra 12. august bliver Copenhagen Pride afholdt i Danmark. Mange virksomheder støtter op om arrangementet, blandt andre Mærsk, Danske Bank og internationale brands som Coca-Cola og revisions- og rådgivningshuset KPMG. Det skriver Børsen. Virksomhederne omtaler sig selv som “stolte sponsorer”, men det skaber nye udfordringer for de virksomheder, der også arbejder internationalt. Coca-Cola og Ikea har oplevet ubehageligheder i Ungarn og Polen, som begge er EU-lande, der er kendt for aggressive kampagner imod seksuelle minoriteter og hård retorik mod, hvad Polens højrenationale præsident kalder “lgbt-ideologien”. Ifølge den danske topchef i KPMG, Anja Bjørnholt Lüthcke, er det ikke til debat, hvad KPMG mener om lgbt+-rettigheder, heller ikke i Polen eller Ungarn. "Hvis det skulle ske, at en østeuropæisk kunde har en meget anderledes holdning til en dagsorden, vi finder vigtig, må vi jo finde ud af, om vi er den rigtige rådgiver for dem," siger hun.
Børsen, s. 6-7 (14.07.2021)

Institutionelle anliggender

EM blev kun en fest for ’de rigtige europæere’
Politiken bringer et debatindlæg af Finn Janning, ph.d. og filosof, som blandt andet skriver: ” EM i fodbold er blevet hyldet som en folkefest, der har samlet europæerne oven på en tid med lidelser og usikkerhed. Dog har det ikke været en fest, hvor alle europæere er blevet fejret lige meget - eller hvor alle for alvor har været velkomne. Festen har primært været forbeholdt de såkaldt 'rigtige europæere', altså EU-medlemslandene. Meget få synes i stand til at acceptere Englands udmeldelse, ligesom meget få formåede at skjule deres had og afsky over for England inden finalen. Eller deres skadefryd efterfølgende. Det faktum, at England vendte ryggen til EU, har på intet tidspunkt fået EU-landene til at reflektere over egen godhed, men blot intensiveret kritikken af England og alt engelsk. [...] På et politisk plan har intet EU-land kigget kritisk på sin egen håndtering af coronakrisen, der ikke bar præg af meget sammenhold. Her var enhver nation sig selv nærmest. EU's sammenhold er altså bedst, når det kan være imod noget eksternt, en trussel - eksempelvis England. Er det kun på denne måde, EU kan fastholde egen moralske og rørstrømske overlegenhed? […] Desværre har EM også vist, at resten af EU gør grin med Sisyfos. Skyldes det, at kun EU kan give mening? Er svaret ja, så viser hele coronakrisen dog også, at denne EU-mening er mere hul og tom end de engelske fans' evige snak om, at fodbolden kommer hjem. For selv om England ikke vandt, så bragte de fodbolden hjem, idet England blev landet, som alle de andre helst ville slå.”
Politiken, s. 6 (14.07.2021)

EU må tage et ærligt selvopgør
Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: ” EU har brug for at finde en ny retning for sig selv efter brexit, og offensiven er ikke just blevet mindre nødvendig, efter at covid-19 har meldt sig. EU fremstår som en af de store tabere efter pandemien. [...] EU er presset både ude- og indefra. Det globale opbrud truer med at efterlade EU tilbage på perronen, hvis ikke der snart defineres en holdbar strategi for EU's optræden på den internationale scene. Og indadtil viser der sig store sprækker i samarbejdet. De forsøges camoufleret med en mærkbar optrapning af den særlige EU-retorik; ikke mindst hos kommissionsformand Ursula von der Leyen, der for tiden ikke kan holde en tale uden pompøst at henvise til et fælleseuropæisk værdigrundlag m.m. [...] Når EU-medlemmer først truer med at smide hinanden ud, véd selv den største jubeleuropæer, at den er ved at være gal. At et fælles fremstød fra Tyskland og Frankrig om at genoptage dialogen med Rusland blev hældt ned ad brættet, skyldtes ikke kun, at det var forbundskansler Merkels sidste topmøde. Den interne uenighed om den strategiske tilgang til ikke alene Rusland, men også Kina er af den helt grundlæggende slags og et åbenlyst krisetegn. [...] Knap var coronaen brudt ud, før alle lande uden nærmere aftale smækkede grænsebommene ned. Ræset med at skaffe sig vacciner blev indledningsvist også kørt nationalt, mens EU kæmpede for at gøre sig relevant. [...]
EU-samarbejdet er ikke stærkere, end de enkelte medlemmer tillader. Det er en helt grundlæggende sandhed. Når det gælder sundhedspolitik, er det særligt tydeligt. Den vil medlemslandene netop ikke gøre fælles. Men konstateringen må ikke blive en sovepude. Der er virkelig behov for, at kommissionen får gang i sin idéudvikling og får held med sin fremtidsdebat.”
Jylland-Posten, s. 24 (14.07.2021)

England tabte ikke på grund af deres pubber, men fordi de frygtede at tabe
Berlingske bringer en kommentar af Finn Janning, ph.d. og filosof, som blandt andet skriver: ”Mange af dem, som yndede at nedgøre England, gjorde det, fordi England vendte EU ryggen. Og EU bryder sig bekendt ikke om dem, som er udenfor - se bare på unionens forhold til alle andre, der gerne vil ind i varmen. Ligeledes praktiserer EU ikke kritisk selvrefleksion såsom en vurdering af unionens samarbejde under coronakrisen, der mest af alt viste, at EU er en neoliberal sammenslutning, hvor hvert land er sig selv nærmest. […] Hvis England har pustet sig op - hvilket de fleste lande har gjort på hver deres måde - er det også det land, som er blevet hevet mest kynisk og hadefuldt ned. Det skyldes ikke påstanden om at være fodboldens hjemsted, selvom dette også vakte vrede. Snarere at England sagde nej til EU. EU-landene har svært ved at acceptere, at det gør ondt at blive forladt. Men moralsk dannelse begynder - også i EU - når vi kan se på en opmærksom og fordomsfri måde.”
Berlingske, s. 20-21 (14.07.2021)

Fodboldstemning og folkestemning
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”Sejr ved europamesterskabet i herrefodbold, sejr ved det europæiske melodigrandprix og en af EU's mest anerkendte premierministre, Mario Draghi, ved roret. I første halvdel af 2021 har Italien for første gang i mange år trukket overskrifter om azurblå gejst og optimisme frem for om høje covid-19dødstal i Bergamo, elendig økonomi og opportunistiske politikere. Med en af de største poser penge at hente i EU's store covid-19-genopretningsfond, Next Generation EU, er der er måske ligefrem udsigt til et længerevarende opgør med en trist periode i landets stolte, men ofte tumultariske historie. I kommissionens nye vækstprognose fra sidste uge står Italien til en vækst på 5 pct. i år - det er højere end EU-gennemsnittet. […] Tænketanken Europa og tænketanken ECFR har under hele coronakrisen målt reaktionerne blandt en række EU-befolkninger, og her er den krisestemning, som sidste år prægede mange borgere, nu ved at aftage. […] Mario Draghi bør midt i sejrsglæden skrive sig bag øret, at end ikke Italiens verdensmesterskab i 2006 - hvor daværende premierminister Romano Prodi naturligvis også tog del i festen på stadium - formåede at vende en samfundsstemning, hvor tilliden til såvel EU som det nationale politiske system var i frit fald (Prodi tabte det efterfølgende valg til Silvio Berlusconi). På den anden side ligger der vel en form for trøst i, at man i en krisetid med mange chokmeningsmålinger godt kan regne med, at det som regel har det med hurtigt at blive dagligdag igen.
Jyllands-Posten, s. 26 (14.07.2021)

Luftfarten i Europa er stadig ramt
Nye tal fra Eurostat viser, at der i juni blev gennemført under halvt så mange kommercielle flyvninger i EU i forhold til samme måned i 2019. Det skriver Jyllands-Posten. Fra maj til juni i år er antallet af kommercielle flyvninger steget fra 210.638 til lidt over 300.000, men der er altså fortsat lang vej igen til samme niveau som inden corona.
Jyllands-Posten, s. 2 (14.07.2021)

Interne anliggender

Corona er en chance for Polens PiS-regering
I en leder skriver Information blandt andet: ”Sikke en triumf for den illiberale polske regering, når landets premierminister Mateusz Morawiecki kan formulere følgende: ”COVID-19 kunne have bragt Polen tilbage til 1990'erne. Det er nok at kigge på de horrible økonomiske tal fra andre lande - ja, selv fra europæiske lande - for at forstå, at de værst tænkelige scenarier ikke var taget ud af en katastrofefilm. Heldigvis er de scenarier ikke blevet til virkelighed, for i modsætning til 1990'erne kunne polakkerne regne med staten, som aktivt gik ind og støttede alle dem, der havde brug for hjælp.” [...] Mateusz Morawiecki, der groft sagt regnes som leder af partiet for Lov og Retfærdighed (PiS) Jaroslaw Kaczynskis hånddukke, har ret: I 2020 gik Polens BNP ”kun” ned med 3,5 procent, hvilket er godt halvdelen af det europæiske gennemsnit. Og vores 39 millioner polske naboer oplever en rekordlav arbejdsløshed set i europæisk perspektiv. [... ] Polens påfaldende økonomiske stabilitet og statens nye rolle i Polen og verden generelt giver ikke bare PiS-regeringen uventede vinger. Den polske opposition er også yderligere splittet af spørgsmålet. For det første gør den storsindede coronahjælp det svært at pege på, hvad der burde gøres anderledes til vælgernes bedste. [...] Det er useriøst at spå om, hvor vidt PiS kan skabe sig en tredje regeringsperiode. Det polske partisystem er nemlig i et åbenlyst opbrud. Og i PiS fortsætter magtkampen om, hvem der skal følge i den 72-årige Jaroslaw Kaczyńskis fodspor. Morawiecki har stadig hans støtte, men det nytter næppe meget, når Kaczyńskis pension er en realitet.
Information, s. 20 (14.07.2021)

Migration

Diktator bruger migranter til at chikanere EU
Litauen beskylder sammen med andre EU-lande Belarus for at bruge migranter som politisk våben til at presse EU og Litauen til at lempe restriktioner påført Belarus. Det skriver Ekstra Bladet. Som følge heraf har Litauens parlament vedtaget en lov, der gør, at asylansøgere kan tilbageholdes i op til seks måneder og at retten til appelsager ophæves delvist.I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk konsul i Rusland, blandt andet: ”Ved grænsen til Litauen fodrer Lukasjenko nabolandet med flygtninge, som bliver fløjet ind i pendulfart mellem Bagdad og Minsk - Belarus har ophævet visumkrav for en række lande, der er leveringsdygtige i flygtninge. [...] Det første forhold handler om at få oppositionen lukket ned oven på protestbølgen i 2020 mod den valgsvindel, der sikrede Lukasjenko genvalg. Det sidste er en reaktion på skærpede EU-sanktioner, efter at Lukasjenko i maj tvang et Ryanair-passagerfly fra Athen til Vilnius ned i Minsk og tilbageholdt den regimekritiske journalist og eksildissident Roman Protasevitj. [...] EU har begrænset flytrafikken fra Belarus, modsvaret er at gøre sig til statslig flygtningesmugler og dermed basalt sige, at man ingen internationale normer og regler anerkender. For halvanden uge siden offentliggjorde EU sit kommende naboskabsprogram, der omfatter de tidligere sovjetrepublikker fra Belarus til Aserbajdsjan. Syv år efter Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø er det forsat gammel vin på nye flasker til trods for, at programmet ikke har vist sig i stand til at imødegå anti-demokratisk udviklinger i eksempelvis Belarus og Aserbajdsjan - de centrale udenrigspolitiske målsætninger, europæerne har for regionen, dumper de selv på. [...] Økonomisk er Lukasjenko ikke på en langsigtet bæredygtig kurs, selvom han har fået styr på oppositionen, og Putin roser ham. Hans modtræk er en lokal flygtningekrise i et lille EU-land. Han afstod fra at sende dem til et andet naboland, Polen, fordi han har brug for at aktivere Polens usolidariske position i forhold til fordelingen af flygtninge i EU. [...] EU bør sikre den belarusiske eksilopposition, som blandt andet har base i Vilnius, gunstige overlevelsesmuligheder. Oppositionens galionsfigur, Svetlana Tikhanovskaja, der også er i eksil i Litauen, kræves udleveret til retsforfølgelse i Minsk. Det nægter Litauen naturligvis, hvorimod Rusland støtter det belarusiske krav. Dermed er Litauen lige nu frontlinjestat mod Europas to autokrater. En dag kommer det til at gå Lukasjenko som de gamle latinamerikanske diktatorer - forestillingen får en ende. Og så skal EU skabe forudsætningerne for, at demokratiet kan tage over, ikke en russisk imperator.”
Kristeligt Dagblad, s. 5 (14.07.2021)

Regeringen har mistet sit moralske kompas
I et debatindlæg i Politiken skriver journalist Michael Seidelin blandt andet: "Regeringen leder med lys og lygte efter lande, som vil samarbejde med Danmark om oprettelse af et modtagecenter for asylansøgere, og den er tilsyneladende ikke kræsen med hensyn til samarbejdspartnere. Sidst i juni begav udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sig til Marokko, og han lagde over for Ritzau ikke skjul på formålet med rejsen. "Jeg er i Marokko for at styrke dialogen mellem vores to lande, herunder på migrationsområdet. Regeringen arbejder som bekendt målrettet for at skabe et mere retfærdigt og humant asylsystem. Det nuværende asylsystem har spillet fallit". Det sidste har udenrigsministeren fuldstændig ret i, og det er ved at være sidste udkald for EU og Danmark at finde nye veje. Ifølge udenrigsministeren var spørgsmålet om et modtagecenter ikke direkte på dagsordenen, men lad os gætte på, at det har været oppe at vende? Men uanset spørgsmålet om et decideret modtagecenter er spørgsmålet, om det er acceptabelt og relevant at samarbejde om migration med et land som Marokko, som ser stort på menneskerettigheder for både migranter og landets egne indbyggere, og som har et afslappet forhold til indgåede aftaler? [...] Marokko har modtaget og modtager fortsat betydelige beløb fra Spanien og anden betaling i form af udstyr til de marokkanske enheder, som bevogter grænsen. Det hindrer ikke marokkanerne i med jævne mellemrum at presse Spanien - og EU - under forhandlinger om for eksempel fiskerirettigheder. Den marokkanske afpresning er mindre grovkornet end den, Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, udøver over for EU. Men resultatet på bundlinjen er det samme: EU og lande, der indgår den slags aftaler, bliver sårbare. Udlicitering af asylpolitikken er moralsk problematisk, og den er et uværdigt plaster på et sår, som kræver en seriøs behandling."
Politiken, s. 7 (14.07.2021)

Retslige anliggender

Frankrig giver Google kæmpebøde
Frankrig straffer tech-giganten Google med en bøde på godt 3.7 milliarder kroner for at have overtrådt EU´s ophavsret ved at have vist artikler, videoer og billeder uden at have kompenseret franske medier for det på tilstrækkelig vis. Det skriver flere aviser.
Ekstra Bladet, s. 9; B.T., s. 8; Børsen, s. 6; Politiken, s. 9 (14.07.2021)

Sikkerhedspolitik

Cyberkriminalitet er fuldstændig risikofrit for bagmændene
Gennem den seneste tid har en russisktalende organisationen af cyberkriminelle ’REvil’ markeret sig ved at sende en storm af hackerangreb afsted mod både internationale og danske virksomheder. ”Cyberkriminalitet er fuldstændig risikofri kriminalitet. For der sker intet overhovedet for at bremse det. Det er et område, som beklageligvis er i stærk vækst, fordi der er ingen konsekvenser for dem, der udfører det,” siger Troels Ørting Jørgensen, der også tidligere har været direktør for EUs politienhed, Europol. Europaparlamentariker Morten Løkkegaard (V) mener også at situationen er kritisk, fordi cyberangrebene i den seneste tid har formået at slå vigtige samfundsfunktioner ud af kurs.”Det er pinligt, fordi vi alle sammen - regeringer, politikere og befolkningen i almindelighed - har været for langsomme til at erkende faren. Vi har ikke orket at se, at der foregår en voldsom grænseoverskridende optrapning af kriminaliteten, og at den kan have en samfundsnedbrydende effekt, ” siger Løkkegaard og tilføjer: ”Den langsommelighed rammer os hårdt nu.” Den organiserede hackergruppe opererer i det skjulte og er derfor svære at spore. Derudover har REvil formentlig base i Rusland, da gruppens medlemmer ifølge en række amerikanske medier taler russisk, men de amerikanske myndigheder har dog ikke fundet beviser for, at REvils angreb kan kædes sammen med det russiske statsapparat.
Berlingske, s. 4 (14.07.2021)

To hære dur ikke
I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Hvis Afghanistan og Libanon skal undgå at eksplodere i nye borgerkrige, er Pakistan og Iran nødt til at indstille deres spekulation i Taleban-bevægelsen og Hizbollah-militsen. Både i Afghanistan og Libanon er det - ligesom i andre stater - afgørende, at samfundet kun har én regering, ét militært forsvar og ét lovgrundlag. Men i Afghanistan satser Taleban på at kæmpe sig til magten, i takt med at de internationale styrker trækkes ud, i stedet for at lade sig inkorporere i det afghanske sikkerhedsapparat, indgå i landets politiske struktur og stille op til valg. Og i Libanon, der snart har været uden regering i et helt år efter den altødelæggende eksplosion i Beiruts havn, er Hizbollah vokset til en regulær rival til staten og de libanesiske sikkerhedsstyrker - frem for at lade sig indrullere i de libanesiske militære styrker. Resultatet er nederdrægtigt. For Afghanistan bliver det svært at opnå en sammenhængende stat. For Libanon bliver det svært at opretholde staten. [...] Derfor er det internationale samfund nødt til at lægge et klart pres på regeringer, som spekulerer i at splitte stater eller dyrke parallelsamfund i andre samfund. Der er brug for et massivt pres på Pakistan for at få det til at standse trafikken af jihadister, våben og narko fra og til Taleban i Afghanistan. Iran må presses lige så massivt til at standse leverancen af våben og penge til Hizbollah i Libanon og tilsvarende militser i Irak uden om regeringerne i Beirut og Bagdad. Det er Afghanistans og Libanons fremtid, der aktuelt er på spil - og begge steder også en regional magtbalance. Men det er Pakistan og Iran, der spekulerer i volden. Hvor er FN's Sikkerhedsråd? Hvor er Den Arabiske Liga? Hvor er Nato-landene og EU? Alle internationale fora bør og kan kalde de to stater til orden."
Politiken, s. 1 (14.07.2021)

Udenrigspolitik

Ud af Afghanistan – og hvad så?
Berlingske bringer en kommentar af forhenværende udenrigsminister for Venstre Uffe Ellemann-Jensen, som blandt andet skriver: ”De mest optimistiske vurderinger går på, at Afghanistan vil blive hærget af kaos og indbyrdes stridigheder mellem konkurrerende klaner og militser. De mest pessimistiske lyder på, at nu vender Taleban tilbage og opretter et islamisk kalifat med alt, hvad det indebærer af undertrykkelse. […] Derfor er det vigtigt, at alle de lande, der har været engageret i at rense Afghanistan for terrorbevægelser og undertrykkelse, nu ikke uden videre glemmer landet og sagen. Det er vigtigt at yde generøs økonomisk, politisk og humanitær støtte til de kræfter, der ønsker at bygge videre på drømmen om et frit og demokratisk Afghanistan. Der er brug for EU-programmer og for støtte til de FN-programmer, som allerede er sat på skinner. Det er en forpligtelse, man har påtaget sig, når man først har været i landet og dernæst valgt at trække sig ud. […] Den danske indsats i Afghanistan er noget, vi kan være stolte af. Det vil være synd, hvis der sættes en plet på indsatsen ved, at vi glemmer dem, der var med til at gøre indsatsen mulig.”
Berlingske, s. 19 (14.07.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
14. juli 2021