Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13 Oktober 2021

EU i dagens aviser onsdag den 14. oktober


Dagens EU-tophistorier

Landbrug: EU-lande indgår aftale om fiskekvoter
EU´s medlemslande er nået til enighed i forhandlingerne om nye fiskekvoter i Østersøen. Det skriver både Jyllands-Posten, Børsen og Politiken. Der blev inden forhandlingerne lagt op til en markant reduktion af fiskekoterne, men når det gælder torskekvoten, som man fra dansk side frygtede for, så er er reduktionen blevet mindre, end man frygtede. "Vi har landet en aftale, hvor vi stadig tager den videnskabelige vurdering meget alvorligt og sikrer, at vi passer på vores fiskebestande," udtalte minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), umiddelbart efter de afsluttede forhandlinger. Rasmus Prehn kalder aftalen for et lille plaster på såret til den danske fiskerisektor, som havde regnet med en endnu større reduktion af kvoterne. Nu vil regeringen se på den kommende Østersøplan, som skal arbejde med de udfordringer, som dansk fiskeri står overfor. Rasmus Prehn oplyser, at denne plan vil blive fremlagt "i de kommende uger." Hos Danmarks Fiskeriforening er man ikke begejstret for den nye aftale. "Det er et slag i ansigtet for alle de medlemmer, som har hjemme i Østersøen. Det her trækker tæppet totalt væk under fiskeri i området," siger foreningens formand, Svend-Erik Andersen, der spår, at kvoterne betyder, at der vil være fiskere, som går konkurs. Rasmus Prehn fortæller, at der vil komme hjælp til de fiskere, som må opgive erhvervet på grund af aftalen. Blandt andet via en ophugningsordning. "Vi tager de helt nødvendige skridt for at passe på vores fiskebestande," udtaler Prehn.

Den nye aftale vil, ifølge Danmarks Fiskeriforening, mindske torskefiskeriet vest for Bornholm i en grad, at mange fiskere risikerer at gå konkurs. Det skriver Kristeligt Dagblad. Torskefiskeriet i den vestlige Østersø skal ifølge den nye aftale reduceres med 88 procent - fra 4000 ton til 489 ton. "Det vil være dødsstødet for havne i den vestlige Østersø. Det betyder meget for fiskerne, at der er torsk, for det er en stor del af økonomien i fiskeriet. Der skal være en vis volumen i fiskeriet, for at en fiskerihavn kan fungere," forklarer Svend-Erik Andersen, formand i Danmarks Fiskeriforening. Han mener, at EU bør kompensere fiskerne for de torsk, de fremover ikke må fange, samt hjælpe de fiskere, som må give op, ud af erhvervet. "Det er så lille en kvote, at man får svært ved at holde sig indenfor den ret længe. Hvis man fisker efter rødspætter og tunge, får man torsk som bifangst, så det gør det utrolig vanskeligt for fiskere. Men, hvis det er den politiske beslutning, må det også være politikernes ansvar at hjælpe med at afbøde de konsekvenser, der bliver for fiskerne," siger Svend-Erik Madsen, som mener, at det havde været nok at reducere kvoterne med 15 procent. Ifølge Morten Vinther, seniorforsker, DTU Aqua, er det nødvendigt med en markant reducering af fiskeriet: "Bestanden af torsk er blevet så lille, at den ikke kan reproducere sig selv. Der er en risiko for, at bestandens nuværende størrelse vil være begrænsende for mængden af torskeyngel og dermed grundlaget for det fremtidige fiskeri. Bestanden er cirka halvdelen af, hvad den burde være som absolut minimumsgrænse for, at at vi kan sige, at vi har en sund bestand," forklarer Morten Vinther, som mener, at begrænsningen på torskefiskeri er nødvendig hvis man også i fremtiden skal have mulighed for at sætte tænderne i torsk. "Det kan være grundlaget for, at erhvervet eller lystfiskeri forsvinder for altid, hvis vi ikke passer på de torsk, der er tilbage," siger han. Minister for landbrug, fiskeri og fødevarer, Rasmus Prehn (S), anerkender de hårde vilkår som aftalen medfører for fiskerne. "Jeg er virkelig ked af det på vegne af fiskerne. Det er en ulykkelig situation med barske vilkår, men sådan har det været længe. Der har været begrænsede kvoter i lang tid, og der har været problemer med torsk og sild i lang tid - nu er det så værre," siger Prehn.

Fiskerigrossisten Fiskerikajen anklager politikerne i både Danmark og EU for at have fejlet gevaldigt i forvaltningen af fiskeribestandene i Østersøen. Det skriver Jyllands-Posten. Fiskerikajen mener, at der er brug for en omlægning af fiskeriet til udelukkende brug af selektive fangstmetoder for at sikre fremtidens bestande og fiskeri. "Ministeren bliver ved med at tale om selektive fangstmetoder, men det er trawlfiskeri bare ikke, for her kan man ikke undgå at fange torskeyngel. Styrk i stedet de lokale fiskere og få stoppet med trawl i områderne, hvis vi stadig vil have fiskeri i Østersøen. Det skal være slut med frit fiskeri," mener Jesper Redecker Hansen, direktør, Fiskerikajen. Han mener, at der skal fiskes skånsomt i Østersøen, og at det med den efterhånden svindende mængde fisk i vandene bliver gratis at omlægge til skånsomt fiskeri i Østersøen. Som eksempel henviser Jesper Redecker Hansen til succesfuld håndtering i Øresund, og i ved Englands Sydkyst, hvor et forsøg med marinebeskyttelse har løftet fiskebestandende med 370 procent. "Der mangler generelt sund fornuft i forvaltningen af fiskeriet. Det er virkelig trist, at politiker og embedsmænd i skiftende administrationer af Fiskeriministeriet har negligeret de åbenlyse fakta, der alle sammen peger på, at forvaltningen af fiskeriet skal tænkes fuldstændigt om," siger Jesper Redecker Hansen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 19, 19; Børsen, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Letlands præsident støtter den danske regerings pigtråd og flygtningelejre
I et interview med Politiken støtter Letlands præsident den danske regerings pigtråd og flytningelejre. Faktisk beskriver Letlands præsident, Egils Levits, pigtråden, som ligger på grænsen mellem Letland og Hviderusland, som en nødvendighed og en pligt. "Vi tager vores pligter meget alvorligt, og en af vores pligter er at bevogte EU's ydre grænse, som også er Letlands grænse. Derfor bygger vi nogle installationer for at have mulighed for at kontrollere indgangen til Letlands og Europas territorium," siger Egils Levits, som efterlyser opbakning til Letlands konfrontation med Hviderusland og dets leder, Viktor Lukasjenko. Efter EU's indførelse af sanktioner mod Hviderusland efter et valg, som EU har kaldt unfair og ufrit, har Lukasjenko svaret tilbage ved hjælpe asylansøgere ind i EU. Sammen med ti andre lande, primært østeuropæiske, bad den danske og lettiske regering EU om at betale for opsætningen af hegn langs EU's grænser. Egil Levits mener, at ansylansøgerne, der krydser ind i EU via Hviderusland, er våben i en hybridkrig mellem EU og Hviderusland. "Jeg mener ikke, at vi skal være gidsler for Lukasjenkos politik," udtaler Levits, og fortsætter: "De fleste kommer fra Irak, og Irak er et sikkert land i henhold til EU's asylpolitiske regler. Jeg ved, at Danmark sender mange irakere tilbage til Irak. Det mener jeg er en fælle EU-opfattelse," forklarer Levits, som til gengæld mener, at situationen i Afganistan taler for, at afghanske flygtninge skal håndteres af EU. Egil Levits er positiv over for Danmarks ide med at oprette flygtningemodtagelsescenter i et land uden for EU. "I princippet vil jeg sige, at vi støtter det danske forslag om at bygge flygtningelejre ikke langt fra Afghanistan i nabolande. Det er, mener jeg, den rigtige politik, og vi vil gerne bidrage til den. Jeg mener, at det danske forslag skal diskuteres i Det Europæiske Råd. Vi bør også støtte de her flygtningelejre finansielt i en periode," mener Egil Levits, som kommenterer følgende på FN og den Afrikanske Unions kritik af forslaget som værende ansvarsfraskrivelse: "Det er FN's holdning. Vi har en holdning i EU, og jeg synes, at EU bør bestemme over deres asyl- og migrationspolitik.” Når det gælder den russiske trussel mod Letland og EU, så mener Levits at man i mange europæiske lande er for naive i deres vurdering af denne trussel: "Russerne har opdaget, at det er relativt let, meget billigere og mindre risikabelt at føre hybridkrig og informationspåvirkning end at bruge traditionelle militære trusler. Men demokratiske samfund skal kunne imødegå den slags påvirkninger udefra," siger Levits og fortsætter: "Men i Letland er vi meget opmærksomme på, hvordan Rusland forsøger at påvirke den offentlige debat og holdningerne. Der er et russisktalende mindretal i den lettiske befolkning. Og Rusland ser muligheder for at påvirke via de kanaler. Den trussel diskuterede vi på det seneste NATO-topmøde. Og Letland vil holde fast i det emne.”
I et interview med Kristeligt Dagblad kommer Egils Levits, udover ovenstående temaer, også ind på forsyningskriser og gasledningen Nord Stream 2 mellem Tyskland og Rusland. Om energikrise siger Levits: "Vi frygter ikke en forsyningskrise i vinter, men vi er ved at se på, hvordan vi socialt kan støtte de svageste, hvis budget bryder sammen under stigende energipriser," fortæller Levits. Om den færdige Nord Stream 2 gasledning, som forventes snart at blive taget i brug, siger Levits: "Nu er den her, og så må vi håndtere den bedst muligt i europæisk sammenhæng.” Levits har følgende kommentar til central- østeuropæiske landes frygt for, at Rusland vil misbruge sin dominerende stilling på det europæiske gasmarked politisk: "De har i alt fald mulighederne og redskaberne.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Tim Whyte, generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke, blandt andet: "Grænsemure og pigtråd er for alvor kommet på mode. Desværre, for de er ikke det rigtige svar på øget migration til Europa. [...] Men endnu mere grundlæggende, så er høje mure og pigtråd ikke svaret, fordi de ikke forholder sig til grundudfordringerne, der gør at millioner af mennesker er på flugt i dag. [...] For det første skal Danmark/Europa påtage sig sin andel af ansvaret og give mennesker på flugt mulighed for at søge asyl, uden at de skal sætte livet på spil på Middelhavet eller forcere knivskarpe pigtrådshegn. Det kunne man eksempelvis tidligere på Danmarks ambassader rundt omkring i verden, men den ordning blev afskaffet i 2002. [...] Skru op for den bistand, der skal forebygge, at mennesker i eksempelvis Afrika og Mellemøsten mister al håb om en bedre fremtid og derfor sætter kursen mod Europa. Netop den løsning har Socialdemokratiet faktisk selv peget på i sin helhedsplan for dansk udlændingepolitik med løftet om, partiet i EU vil arbejde for “et historisk løft af særligt Afrika og udvalgte lande i Mellemøsten og Asien. Det historiske løft vil understøtte FN’s verdensmål og skal blandt andet omfatte en markant prioritering af Afrika i EU’s næste budget, en målretning af den europæiske udviklingsbistand til Afrika, en styrkelse af EU’s fond for Afrika, støtte til klimatilpasning i Afrika, investeringer i uddannelse og en styrket indsats mod skattely.” [...] Dette løfte om et ”historisk løft” er stadig ikke blevet indfriet. Tværtimod har Danmark markeret sig som et medlem af sparebanden i forbindelse med forhandlingerne om EU's budget."

I et debatindlæg på Altinget skriver Pia Kjærsgaard, medlem af folketinget og værdiordfører for Dansk Folkeparti, blandt andet: "Forudsætningen for demokrati er demokratisk indstillede mennesker med en grundlæggende respekt for ytringsfrihed og lighed mellem mænd og kvinder, demokratisk indstillede mennesker, som ikke sammenblander politik og religion eller lader en religion diktere indretningen af et helt samfund. Så derfor har vi brug for effektiv grænsebevogtning, mure og pigtråd. En grænse er nemlig slet ikke en grænse, hvis viljen til at bevogte den ikke er tilstede. I Dansk Folkeparti sagde vi allerede under migrantkrisen i 2015, at grænsen skulle sikres. Både den danske og den europæiske. Nu lader den erkendelse heldigvis til at være til andre partier i Folketinget. Betyder det så, at vi så lade den tredje verden sejle sin egen sø og være ligeglade? Naturligvis ikke. Vi skal ikke alene hjælpe flygtninge i nærområderne, vi skal også afhjælpe følger af klimaforandringer og støtte demokratisk sindede kræfter. Men det kan vi i vesten kun gøre, hvis vi selv har overskuddet til det. Og det overskud kan vi først for alvor have, når der er ro omkring vores grænser."

I et debatindlæg på Altinget skriver Kristian Andersen, ledende debatredaktør på Altinget, blandt andet: "Er det nødvendigt med grænsemure og pigtrådshegn, hvis EU's ydre grænser skal beskyttes? Og hvis ikke, hvad er så alternativet? [...] Efter Kabuls fald, Talibans magtovertagelse og Vestens kaotiske exit i Afghanistan frygter mange en gentagelse af flygtninge- og migrantkrisen i 2015. FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) forudser, at en halv million afghanere vil flygte i løbet af de resterende måneder af 2021."
Kilder: Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: Professor: Hvis EU vil være globalt knudepunkt for kunstig intelligens, har vi brug for klogere algoritmer
I et debatindlæg på Altinget skriver Thomas Bolander, professor, kunstig intelligens, DTU Computer, blandt andet: "Når vi i EU snakker om kunstig intelligens (AI) og data, så går diskussionerne fra helt basale ting, som at sikre realtidsdata for offentlig transport i Europa til frygten for, at robotter vil overtage verdensherredømmet. Men kunstig intelligens rummer mange muligheder for både EU’s borgere og virksomheder, og EU har en ambition om at blive det globale knudepunkt for pålidelig kunstig intelligens, som er tillidsvækkende, forklarligt og transparent, som agerer i overensstemmelse med europæiske værdier, og som kan ”håndtere de risici, der er forbundet med visse anvendelser af denne nye teknologi.” I EU’s hvidbog om kunstig intelligens (2020) lægger man på den ene side op til at investere i forskning og udvikling af kunstig intelligens for at fremme det, mens man på den anden side ønsker at regulere området for at undgå de pågældende risici og faldgruber. Det er en yderst vanskelig balancegang. [...] I de nuværende diskussioner i EU-regi er der rigtig meget fokus på at sikre nok data og nok computerkraft, men i virkeligheden er den mest afgørende flaskehals at få klogere algoritmer. [...] Kloge algoritmer var også det gennemgående tema fra andre oplægsholdere fra industrien, NGO-netværk og universiteter, da jeg bidrog til Europa-Parlamentets offentlige høring om EU’s strategier for AI og data: Fokusér ikke for meget på data og computerkraft, men også på at få udviklet bedre og klogere algoritmer. I en afsluttende debat var der også bred enighed om, at teknologisk efteruddannelse og digital dannelse er altafgørende værktøjer, hvis EU vil opfylde sin ambition om at blive et globalt knudepunkt for pålidelig kunstig intelligens."
Kilde: Altinget

Klima: EU ønsker energiuafhængighed
Kraftige energiprisstigninger lægger pres på EU-landene og Ukraine, der er afhængig af russisk naturgas. Tirsdag meddelte EU-Kommissionen, at man kigger på en strategisk naturgasreserve, og at det langsigtede mål er at gøre både EU og Ukraine naturgasuafhængige. Det skriver Børsen. EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, opfordrer til, at man investerer yderligere i vedvarende energi for at komme nærmere den energiuafhængighed, som hun betegner som værende "vital" for EU og Ukraine.
Kilde: Børsen, s. 18

Institutionelle anliggender: Opblusset brexit-strid øger risiko for handelskrig
Uenigheder om hvordan brexit skal fungere i praksis har igen ført Storbritannien og EU på kollissionskurs. Den britiske chefforhandler David Frost udtalte tirsdag, at der er brug for at genforhandle centrale dele af Nordirland-protokollen for at få brexit til at glide bedre. "Protokollen fungerer ikke. Den har mistet sin opbakning hos den ene gruppe i Nordirland. Der er nødt til at ske ændringer," sagde Frost, som advarede EU mod at udøve en historisk fejltagelse. Frost truede med, at uden fremskridt vil briterne være parate til at sætte protokollen ud af kraft via artikel 16. Det vil omvendt give EU ret til at indføre sanktioner i form af eksempelvis told på britiske varer. Irlands udenrigsminister Simon Coveney, udtalte tirsdag: "Vi ser det samme igen og igen: EU forsøger at løse problemer, og briterne afviser løsningerne, før de er lagt frem og beder om mere. Coveney truede med, at "der kommer et punkt, hvor EU må sige: Nu er det nok. Vi kan ikke gå mere på kompromis. Jeg tror, at vi er meget tæt på det punkt.” Onsdag fremlægges der fra EU's side en pakke kompromisforslag som af chefforhandler Maros Sefcovic kaldes for "meget vidtgående."
Kilde: Børsen, s. 22

Sundhed: Snart er det slut med coronarejsevejledninger
Der er blevet enighed om en politisk aftale, som betyder, at rejsevejledningerne vender tilbage til deres gamle funktion. Det skriver Politiken. Fra på lørdag er det slut med farvekodninger på rejsedestinationer og Udenrigsministeriets rejsevejledninger vender tilbage til deres traditionelle format. Udover ændringer for danskere som rejser ud, får vaccinerede udlændinge fri indrejse til Danmark fra d. 25. oktober. Den tværministerielle taskforce for covid-19 rejserestriktioner vil dog stadig kunne aktivere restriktioner for tredjelande samt EU- og Schengen-lande i tilfælde af nye virusvarianter.
Kilde: Politiken, s. 7

Interne anliggender: Drop migrantfrygten. Frygt kapitalfondene i stedet
I en signatur i Politiken skriver avisens opinionsredaktør, Mads Zacho Teglskov, blandt andet: "Den største trussel mod Danmark er ikke alle dem, der kommer hertil, men alt det, vi sælger fra. [...] I naturlig forlængelse af denne pointe finder jeg det fundamentalt rystende, at man kan bifalde udenlandsk opløb af ejendomme, landbrugsjord og infrastruktur, men mene, at landet stander i våde, så snart talen falder på kvoteflygtninge eller migrantstrømme i det hele taget. At man uden at kny vil lade kapitalfonde møve sig ind i hovedstaden og tjene penge på de prisstigninger, som afholder almindelige danskere fra at kunne bo, hvor de ønsker, mens man betragter det som en uafviselig nødvendighed at sende flænserpigtråd til EU's ydre grænser, fordi vi simpelthen sætter selve den danske samfundsmodel over styr, hvis vi både skal åbne grænserne og statskassen."
Kilde: Politiken, s. 7

Arbejdsmarkedspolitik: Vismændene vil hente billige hænder i udlandet
De økonomiske vismænd vil have sat mindstelønnen for udenlandsk arbejdskraft hentet udenfor ned til 37.000 kroner om måneden. Det skriver Politiken. Fagbevægelsen raser og siger, at det vil trykke lønnen for danske lønmodtagere. "Vi vil ikke være med til at åbne sluserne for endnu mere og endnu billigere arbejdskraft fra lande udenfor EU, fordi det vil presse danske løn og arbejdsvilkår. I forvejen har arbejdsgiverne adgang til 15 millioner ledige i EU," siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Hun fortsætter: "Hvis arbejdsgiverne kan hente alle de faglærte, de ønsker, fra tredjelande, hvorfor skulle de så overhovedet tage ansvar og give vores unge en chance? Vi har i forvejen 8.000 unge, der mangler en lære-/elevplads, fordi arbejdsgiverne er meget langt fra at leve op til deres løfter og aftaler om 10.000 ekstra praktikpladser."
Kilde: Politiken, s. 3

Institutionelle anliggender: EU's demokratiske underskud ligger i Folketinget
I et debatindlæg i Politiken skriver Claus Larsen-Jensen, formand for EU-reformgruppen, tidligere MF og formand for Folketingets Europaudvalg, blandt andet: "Ironisk nok udspringer en del af den nationale lovgivning af EU-direktiver vedtaget et par år forinden. Her er rammerne sat og indflydelsen for længst passeret. Lad mig bare nævne øremærket barsel. Jeg husker ikke debatten i medierne, da Folketingets Europaudvalg i juni 2018 gav den daværende regering opbakning til sin linje i forhandlingerne om øremærket barsel. [...]Når danske politikere skal finde løsninger på de problemer, som danske borgere og virksomheder står overfor, kan det nemlig ikke ske alene ved at kigge efter paragraffer i dansk lovgivning eller linjer på den kommende finanslov. Man er nødt til at se mod Bruxelles, fordi europæisk lovgivning i mange tilfælde sætter rammerne for dansk indenrigspolitik. [...] Sammen med gode kræfter i en såkaldt EU-reformgruppe nedsat af Folketingets Europaudvalg har vi brugt de seneste 15 måneder på at tale med 25 repræsentanter fra danske interesseorganisationer, den danske kommissær, højtstående nuværende og tidligere embedsmænd i EU-systemet, danske embedsmænd i centraladministrationen, de danske mep'er, en hollandsk parlamentariker, partiledere og gruppeformænd på Christiansborg. Formålet var at blive klogere på, hvordan man kan forbedre Folketingets arbejde med EU-sager og den danske model for parlamentarisk kontrol med EU-politikken. [...] For det første skal Danmark tidligere og stærkere på banen, når EU's langsigtede strategi udformes. Det kræver, at der er en fælles forståelse af, hvad Danmark vil med det europæiske samarbejde. Hvilken retning skal Danmark trække i, når EU's store dagsordener, f.eks. den grønne og den digitale, lægges fast? Vi foreslår, at Folketinget vedtager en beslutning om de langsigtede danske EU-prioriteter hvert femte år, før EU's strategiske prioriteter fastlægges af stats- og regeringscheferne i forbindelse med europaparlamentsvalg og sammensætning af ny kommission. Det skal ske på baggrund af en folketingsdebat på partilederniveau, og det skal fungere som et indspil til statsministeren. For det andet skal Folketinget tidligere i dialog med EU-institutionerne, og ansvaret skal bredes ud, så også fagudvalg og partiledere bliver involveret i arbejdet med at prioritere og påvirke EU-lovgivning. [...] For det femte har et levende demokrati behov for en engageret og oplyst debat om de beslutninger, der træffes. Vigtige dele af hverdagslivet besluttes i EU uden den samme offentlige opmærksomhed, som gælder for Folketingets øvrige arbejde. Det vil gavne engagementet, hvis der blandt politikere, i medierne og blandt befolkningen var mere interesse for og mere viden om EU. Det er en større udfordring, der kræver svar, som til dels ligger uden for EU-reformgruppens opdrag. Men det ligger os på sinde at styrke de unges undervisning i EU, så de med solid viden kan anvende deres kritiske sans til at holde politikerne til ansvar for EU-beslutninger. Nyvalgte folketingsmedlemmer skal også undervises i EU, så de kan blive skarpere i deres parlamentariske kontrol med EU-politikken."
Kilde: Politiken, s. 6

Klima: Husk de store gevinster ved minkudryddelsen
I et debatindlæg i Politiken skriver Hans Peter Ravn, biolog, lektor, blandt andet: "Problemerne opstår, når mink slipper ud fra minkfarmene - og det gør de. Vi ved ikke, hvor mange der findes i den danske natur, men der nedlægges årligt omkring 2.000 ifølge vildtstatistikken. Dette tal dækker dog over store variationer fra næsten 8.000 i 1999 til knap 2.000 i 1999. Måske er bestanden det tidobbelte. Man har nylige tal på, at 30-80 procent af de mink, der findes i naturen, er nyligt undsluppet fra farmene, men også at bestanden af vilde amerikanske mink er relativt stabil og ikke afhængig af kontinuerte udslip. Amerikansk mink har ingen naturlige fjender i Europa og udkonkurrerer bl.a. den hjemmehørende europæiske mink, der er nær udryddelse. Man kan også frygte konkurrence over for ilder og måske odder. Desuden tolder amerikansk mink hårdt på fuglelivet - især fuglearter, der yngler på jorden og på øer, der tidligere kunne være i fred på isolerede øer. . I opgørelse fra 2009 beregnedes de årlige omkostninger til bekæmpelse af amerikansk mink i Europa til 11 mio. euro/år. I England blev minken forbudt i 2010 og en udryddelseskampagne er i gang - udrullet fra Lake District og sydpå. I flere andre europæiske lande har amerikansk mink været forbudt og/eller er blevet bekæmpet i flere år i Østrig, Estland, Slovenien, Belgien, Bulgarien, Kroatien og senest også Holland og Ungarn. Da minken sidst var lige ved at komme på EU's 'dødsliste', lå indtjeningen af den danske minkproduktion tæt på de ca. 10 mia. DKK/år (2012). Og man forberedte sig på mulige danske undtagelsesbestemmelser. Nu er situationen imidlertid en helt anden. Erhvervet er lukket ned, der er politisk fundet penge til erstatning af de tab, som avlerne måtte lide. På denne baggrund undrer det mig, at der - så vidt jeg kan se - overhovedet ikke er nogen journalister, der har behandlet de miljø- og naturmæssige gevinster ved at afstå fra en genåbning af minkproduktionen. En produktion, der måske alligevel kommer et forbud imod fra EU's side. Og så skal vi til det hele en gang til!"
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Statsministeren lyder som et ekko af Trump: "Danmark først"
I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, international kommentator, blandt andet: "Mette Frederiksen har sat sig i spidsen for en regering, der på lange stræk sætter nationale hensyn højere end fællesskabet. Det har lige ramt hende i Indien og udfordrer billedet af Danmark som en uselvisk nation. [...] Pludselig tog mødet en uventet drejning, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) under sit besøg i Indien havde talt varmt for internationalt klimasamarbejde. For nogen ville vide, hvordan hun i klimasammenhæng kunne stå og tale om fælles ansvar og samarbejde, når Danmark og andre vestlige lande under jagten på coronavacciner så tydeligt havde vist, at de tænkte mere på sig selv end på international solidaritet. Mette Frederiksen rystede ikke på hånden: "Når man er statsminister, så er ens første ansvar ens egen befolkning. Som jeres egen premierminister siger: Nationen først". [...] Mødet i Indien faldt sammen med, at Østrigs kansler, Sebastian Kurz, blev fældet af en accelererende korruptionssag. Selv om de to sager umiddelbart intet har med hinanden at gøre, så er fællesnævneren, at Kurz har stået som Frederiksens nærmeste allierede i EU og som en central medspiller i hendes 'min egen nation først'-mindset. Ikke kun i forhold til coronaen, men også i andre sammenhænge. Det var netop med Sebastian Kurz, at Mette Frederiksen midt under covid-19-pandemien brød med EU-solidariteten og begav sig ud på en stadig mystisk vaccinerejse til Israels daværende ministerpræsident, den ligeledes korruptionsanklagede Benjamin Netanyahu. Nu skulle Danmark handle selv i egne alliancer. Rejsen var fra start kontroversiel for en statsminister, der vil føre 'værdibaseret udenrigspolitik', men nu allierede sig med en israelsk leder, hvis regering var ved at blive undersøgt for krigsforbrydelser af Den Internationale Straffedomstol. Enegangen bestyrkede indtrykket af Frederiksen som Danmarks mest EU-skeptiske statsminister i nyere tid. Skæbnen ville, at det hele endte som en forpjusket, symbolpolitisk Danmark først-markering: Mens Frederiksens to partnere blev fældet af korruptionsanklager, så viste EU sig som en effektiv aktør, når det handlede om at skaffe vacciner. Og et europæisk firma som tyske Bio-NTtech viste sig tilmed som en af verdens mest effektive vaccineudviklere. Også i migrationsspørgsmålet har Danmark ført en 'a la carte'-politik, hvor nationale egenhensyn er blevet vægtet højere end fælles EU-løsninger. Bevares, regeringen leverer gerne pigtråd til andre EU-lande for at holde flygtninge længst muligt væk. Men den afviser fælles EU-fordeling af migranter og er gået uden om både FN og EU med sine kontroversielle planer om at sende asylansøgere, der i fremtiden kommer til Danmark, til asylcentre i bl.a. det afrikanske land Rwanda. Selv andre europæiske socialdemokrater har taget afstand fra ideen: “Jeg er virkelig chokeret”, lød det i sommer fra den portugisiske socialdemokrat Isabel Santos i Politiken.
Kilde: Politiken, s. 1

Det digitale indre marked: Nej til misinformation ... også i Politiken
I et debatindlæg i Politiken skriver Martin Ruby, politisk chef for facebook i norden, blandt andet: "De seneste uger har flere sat spørgsmålstegn ved, hvor meget ansvar vi på Facebook tager for det indhold, der ligger på vores platforme. Politikens leder 7. oktober stiller også det spørgsmål og indleder i øvrigt med en påstand om, at Facebook bevidst undlader at gribe ind over for skadeligt indhold, der har ødelæggende og ligefrem dødelige konsekvenser. En påstand, der savner fodfæste i både logik og fakta, og som fuldstændig ignorerer vores investeringer i sikkerhed. [...] Der er sket meget på de 25 år, der er gået, siden der sidst blev gennemført en omfattende regulering af internettet. I dag giver internettet os ikke bare adgang til alverdens information, men også mulighed for at holde kontakt og danne fællesskaber på trods af forskelligheder og på tværs af geografi. Det er helt afgørende, at vi holder fast i netop det. Men internettet er også ved at modnes. Mere end nogensinde før er vi bevidste om de frisættende kvaliteter, som en hurtig, åben og tilgængelig verden tilbyder, ligesom vi mere end nogensinde før er bevidste om de risici, selvsamme verden indebærer. Næste fase bør være at sikre et internet, hvor brugerne nyder frihed og beskyttelse. Hvor de muligheder, der skabes, er tilgængelige for alle, og hvor de risici, vi nu er bevidste om, minimeres. Det er præcis dét, vi arbejder for hver dag: At sikre en platform, hvor alle trygt og frit kan udtrykke sig. Vi har absolut intet incitament til at lægge platforme til hadefulde ytringer, misinformation eller andre former for skadeligt indhold, hverken moralsk eller kommercielt. Vi har tilsluttet os det code of conduct om ulovlig hadtale online, som EU-kommissionen står bag, hvilket betyder, at EU-kommissionen løbende foretager uvildige tests af vores arbejde."
Kilde: Politiken, s. 6

Grundlæggende rettigheder: Israel-kritik mudrer kamp mod antisemitisme
Uenighed omkring definitionen af antisemitisme skaber kløft mellem forskere. Det skriver Kristeligt Dagblad. En stor konference omhandlende bekæmpelse af antisemitisme begynder i dag i Malmø, Sverige. Med deltagelse af Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), og andre EU-ledere tager man med konferencen fat i problemet omkring det jødehad, som trives på de politiske yderfløje og i dele af de muslimske miljøer. Men når der er bred enighed om, at antisemitisme skal bekæmpes, så er der til gengæld uenighed omkring definitionen af begrebet antisemitisme. Især fordi at i en fem år gammel definition fra 2016 handler syv ud af elleve eksempler på nutidig antisemitisme om staten Israel. "Definitionen fra 2016 bruges politisk, og det er dybt problematisk," siger professor Amos Goldberg fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem. Han vil have en alternativ definition for 2021 og frem: "Det skader ytringsfriheden og forskningsfriheden. Folk udøver selvcensur, fordi de ikke vil udstilles som antisemitter. Det skader kampen mod den egentlige antisemitisme, og hvis det er antisemitisk at kæmpe for lige rettigheder for palæstinensere og israelere, så skader definitionen også vores helt basale værdier," forklarer Amos Goldberg.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Institutionelle anliggender: Vi trænger til et opgør med EU's magtcentralisme
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Uffe Jensen, systemadministrator, Herning, blandt andet: "Vi ser nu endnu et land gøre oprør mod EU. Polens forfatningsdomstol har fastslået, at EU ikke har retten til at tilsidesætte Polens selvbestemmelse. [...] Jeg forstår det godt. Jeg forventer, at der kommer mere af den slags. Vi trænger til at præsentere EU for omfattende systemkritik og -oprør. Det er et faktum, at EU kan gennemtvinge lovgivning uden om de nationale parlamenter, idet Det Europæiske Råd, der består af statsoverhoveder, selv kan fastlægge, hvilke lovgivningsområder der skal gøres overstatslige, og desuden har eneretten til at fastlægge retningslinjer for overstatslig lovgivning. Det indebærer, at disse statsoverhoveder skal fjerne lovgivning fra parlamentær kontrol til deres kontrol for derved at forøge deres magt. De nævnte retningslinjer sendes videre til kommissionen, der har eneretten til at lave de konkrete lovforslag. Love vedtages i ministerrådet og i et vist begrænset omfang i EU-Parlamentet. [...] Vi trænger til et opgør med den magtmonstrøsitet, EU er blevet til. Lad os omdanne EU til et interparlamentarisk samarbejde frem for et internationsoverhoved-samarbejde. Lad os fjerne både Det Europæiske Råd og kommissionen. [...] Lad os opgradere EU-Parlamentet, så det dels får retten til at fremsætte lovforslag og dels bliver struktureret anderledes; Danmark har 13 (får måske 14) medlemmer."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Interne anliggender: Højreradikal hadprædikant splitter Frankrig
Den højreradikale politiker Éric Zemmours uforudsete fremgang i meningsmålerne og stigende indflydelse på det politiske landskab gør ham lige pludselig til en aktuel kandidat og en trussel mod de andre partier i valgkampen. Det skriver Information. Zemmour står i skrivende stund til at vinde mellem 13-18 procent af stemmerne ved præsidentvalgets første runde næste år. Han forventes at annoncere sit kandidatur i næste måned. Zemmour ligger til højre for Le Pen og han har primært stjålet stemmer fra Marine Le Pen og til en vis grad de borgerlige Les Républicans. Macrons opbakning måles som uændret eller stigende. Zemmour vinder måske ikke valget om at blive præsident, men han står til at vinde kampen om at bestemme, hvad valgkampen i Frankrig skal handle om. Zemmour ønsker et opgør med NATO og EU, og han taler for indgåelsen af en alliance med Putin og Rusland. Muligheden for Zemmours indtræden i fransk politik skyldes ifølge Le Monde, at Le Pen har rykket i venstregående retning, især på social- og fordelingspolitikken.
Kilde: Information, s. 10-11

Finansielle anliggender: Biden gjorde klogt i at forsvare IMF's direktør
Information skriver i en leder blandt andet: "Præsident Joe Biden og finans- og økonomiminister Janet Yellen valgte mandag at lade Kristalina Georgieva blive siddende som direktør for Den Internationale Valutafond. Det til trods for, at hun i en nylig rapport fra et amerikansk advokatfirma bliver beskyldt for at have manipuleret data om Kina som investeringsmål, da hun var administrerende direktør i Verdensbanken i 2017. [...] Selv har Georgieva i en redegørelse til IMF's bestyrelse afvist beskyldningerne punkt for punkt. Hun har modtaget opbakning fra flere ledende amerikanske økonomer som Joseph Stiglitz og Jeffrey Sachs samt den britiske økonom Nicholas Stern. Andre amerikanske økonomer, som tidligere vicedirektør i IMF Anne Krueger, har taget rapportens påstande for pålydende og krævet Georgievas hoved på et fad. Affæren efterlader indtrykket af et politisk motiveret inside job. Det vides ikke, hvem whistlebloweren er i Verdensbanken, men det ville ikke overraske nogen, hvis det skulle være en tidligere ansat, der er uenig i Georgievas bestræbelser på at nyorientere IMF's kompetenceområde. IMF's bestyrelse var angiveligt splittet i sin holdning til affæren mellem på den ene side USA og Japan og på den anden side EU, Kina, Rusland og repræsentanter fra udviklingslandene. Det er betryggende, at finansminister Yellen i en telefonsamtale med Georgieva fejede de alvorlige beskyldninger af vejen og kun stillede et krav: at IMF i fremtiden sørger for mere gennemsigtighed og yder beskyttelse til whistleblowere."
Kilde: Information, s. 20

Sikkerhedspolitik: EU vil hindre afghansk kollaps med nødhjælp for milliarder
Flere aviser skriver i dag, at EU vil søge at hindre et afghansk kollaps ved at yde milliardstøtte til Afghanistan og dets nabolande. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen oplyste tirsdag, at EU har afsat en millard euro til formålet. "Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå et humanitært og socioøkonomisk kollaps i Afghanistan. Det skal gøres hurtigt," udtaler Ursula von der Leyen. Hun understreger, at Taliban skal leve op til en række krav fra EU, hvis der også fremover skal ydes nødhjælp til Afghanistan: "Vi har været helt tydelige omkring vores betingelser for samarbejde med de afghanske myndigheder. Herunder om menneskerettigheder," udtaler von der Leyen.

I en leder skriver Information blandt andet: "Såvel USA som EU synes at være klar over, at uden omgående hjælp risikerer Afghanistan at fragmenteres i et sammenbrud, hvis konsekvenser ingen kan være interesserede i. USA har lovet 'robust' støtte, og EU har bevilget en milliard euro, der forudsættes fordelt uden om Taleban. Denne håndsky politik, der knytter legitimering af Taleban sammen med menneskeretsgarantier til især kvinder og samarbejde med Vesten mod international terror, betød, at også FN's generalsekretær, Antonio Guterres, deltog i G20-videokonferencen, hvor hans kommentar var uden omsvøb: "Hvis vi ikke her og nu hjælper afghanerne med at ride denne storm af, vil ikke kun de, men hele verden betale en dyr pris." Underforstået: Et samarbejdende Taleban er eneste garanti mod en ny flygtningekatastrofe i Europa og eneste værn mod, at ekstremister som Islamisk Stat ikke slår rod i det bjergrige og uvejsomme land. Det har Kina og Rusland indset. Således har kineserne opfordret Vesten til at udbetale den afghanske centralbanks frosne milliarder i vestlige banker. Og det vil Vesten - herunder den danske udenrigsminister - med tiden også indse."
Kilder: Berlingske, s. 14; Ekstra Bladet, s. 9; Information, s. 2; B.T., s. 13

Klima: "Vor generations topmøde"
I november afholdes FN's klimatopmøde i Glasgow, Skotland. Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, kalder mødet for "vor generations topmøde." På mødet skal regnskabet efter Parisaftalen i 2015 gøres op, og det forventes, at verdens lande øger klimaindsatsen. De vigtigste emner på topmødet vil, ifølge Jarl Krausing, international chef i tænktetanken Concito, være "kul og klimafinansiering". Han fortsætter: "Jeg tror, den allerstørste knast og succeskriteriet i Glasgow bliver klimafinansiering." Og udfasningen af kul bliver et hedt emne, forudser Jarl Krausing. Ifølge den internationale Valutafond blev verdens produktion af fossile energi støttet med 38.000 millarder kroner i 2020. "Det er fuldstændig sindsygt. Vi gør det også i EU," siger Jarl Krausing, som roser Danmark for at være blandt de mest ambitiøse lande i klimakampen.
Kilde: B.T., s. 13

Retlige anliggender: EU's sorte får føler sig helt misforstået
Når Polen vurderer, at EU's regler ikke altid trumfer Polens grundlov, så gør man ikke noget, som andre EU-lande også gør - hele tiden. Det skriver Berlingske. "Der er en slags dobbeltstandard i EU. Vi har ingen problemer med andre landes systemer, men vi vil behandles på lige fod med alle andre," siger Polens viceudenrigsminister, Pawel Jablonski. Afgørelsen fra den polske forfatningsdomstol har fået polexit på folks læber. Afgørelsen ses som en markering overfor EU-Domstolen, som ofte kritiserer regeringen i Warzawa. "Emnet polexit vender tilbage hver anden eller tredje måned. Nu forlader Polen EU, lyder det. Men vi skal ingen steder," siger Pawel Jablonski, som holder fast i, at også andre lande går på tværs af EU-Domstolen. I Danmark har Højesteret slået fast, at danske myndigheder ikke skal følge EU-retten, hvis den er i konflikt med grundloven. I Tyskland har forfatningsdomstolen været efter ECB fordi dens økonomiske redningspakker gik længere, end der var kompetencer til. I Bruxelles vil man mene, at konflikterne ikke kan sammenlignes, og at de tyske og danske eksempler, ulig afgørelsen i Polen, ikke søger at hive tæppet væk under den europæiske retsstat. Striden mellem Polen og EU handler om nogle af grundlagene for at kunne være medlem af EU: ligebehandling af seksuelle minoriteter, og dommeres uafhængighed. "Det er vi vant til at høre, desværre. Hver gang er det, Polen gør, noget særligt, noget som ikke kan accepteres. Sådan har det været i fem år. Men når vi ser på substansen, handler det om, hvorvidt et medlemsland kan afvise at følge en af EU-Domstolens domme. Og ja, det kan det, hvis EU-Domstolen går længere, end den har kompetence til," forklarer Pawel Jablonski. På spørgsmålet om, hvad Polen vil gøre, hvis EU giver Polen valget mellem accept af EU-lov over national lov kontra en eksklusion af Polen, svarer Jablonski: "Så vidt jeg ved, er der i europæisk lov, og jeg kender den ret godt, ingen procedure for at ekskludere et medlemsland."
Kilde: Berlingske, s. 17

Arbejdsmarkedspolitik: Oprydningsarbejdet i platformsøkonomien er en fælles europæisk kamp
I en kommentar i Berlingske skriver Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, blandt andet: "l torsdags berettede Berlingske, at de danske skattemyndigheder vurderer, at Wolt-budene i Danmark kan anses som selvstændige. Den vurdering beviser, at det mere end nogensinde er på tide, at politikere og arbejdsmarkedets parter forener sig i en fælles, faglig og europæisk kamp for at rydde op. [...] Wolt og de andre platformsvirksomheder kalder sig it-firmaer, der hyrer selvstændige transportfirmaer ind. Men hvis vi kigger på medarbejdernes ansættelsesvilkår, peger det i en anden retning. Wolt bestemmer over medarbejdernes dresscode, arbejdsopgaver og løn. Samtidig snupper de det overskud, som deres medarbejdere har skabt. Det er en arbejdsgivers ret at bestemme disse forhold, men det betyder altså også, at medarbejdere i platformsindustrien ingenlunde er selvstændige. [...] Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil begynde oprydningsarbejdet. Det glæder mig, men det kommer til at tage tid, og han kommer ikke til at kunne gøre det alene. En definition af lønmodtagere og selvstændige må nemlig ikke komme alene fra politisk hånd. Arbejdsmarkedets parter skal spille den vigtigste rolle. Det er dem, der kender arbejdsmarkedet absolut bedst. Både i Danmark og på europæisk plan. For mange af disse virksomheder er globale mastodonter, der gør forretninger på tværs af grænser, og fænomenet er hurtigt voksende. På europæisk plan er det anslået, at over en million arbejdstagere er fuldtidsbeskæftigede gennem digitale platforme. Det betyder, at vi aldrig får redskaberne til at tøjle dem, hvis vi forsøger at klare det på egen hånd - og derfor er vi nødt til at handle i fællesskab på tværs af EU. Det arbejde er vi i gang med."
Kilde: Berlingske, s. 26

Klima: Frankrig vil af med al emballage og gratis legetøj af plastic
Andelen af plasticaffald skal mindskes markant i Frankrig. Fremover vil det derfor eksempelvis ikke længere være tilladt at uddele gratis plasticlegetøj og fra januar 2022 er plasticemballage til næsten alt frugt og grønt forbudt. Fokus kommer i stedet til at være på genanvendelig emballage. Inititativet lægger sig i kølvandet på lignende tiltag fra EU, som blandt andet har vedtaget, at plasticposer ikke må være gratis i EU. Det franske miljøministerium forventer, at tiltaget vil resultere i en milliard færre plasticemballager på årsbasis.
Kilde: Berlingske, s. 18

Detaljer

Publikationsdato
13 Oktober 2021

Relaterede links