EU i dagens aviser onsdag den 15. februar 2023

Tophistorier

Lars Løkke: USAs interesse i Danmark kan dale, når Sverige og Finland kommer med i NATO
Berlingske skriver, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i begyndelsen af denne uge tog til Washington D.C. for at "blande blod" med Danmarks vigtigste relation USA. Lars Løkke Rasmussen er bevidst om, at amerikanernes lyst til at støtte Ukraine kan slippe op, og derfor er det væsentligt at pleje relationen til USA. Også set i lyset af Sveriges og Finlands muligt forestående NATO-medlemskab, hvilket kan udfordre den danske relation til USA, siger udenrigsministeren. "Vi har en virkelig god relation til USA, som også skyldes en eksklusivitet, vi ikke nødvendigvis bliver ved med at have. Vi har været det eneste nordiske land, som både var med i EU og NATO. Det er rigtig, rigtig, rigtig godt, at vi nu står til at få Sverige og Finland med. Men det er klart, at det, der for USA har været så unikt ved Danmark - at vi både var med det ene, andet og tredje sted - ikke er så unikt længere," siger Lars Løkke Rasmussen. På mandagens møde drøftede Blinken og Løkke Rasmussen en dansk-amerikansk forsvarsaftale, der kan ende med, at amerikanske soldater, militært materiel og udstyr kan udstationeres på dansk jord. "Den aftale er en investering i forholdet til USA", siger Løkke Rasmussen og fortsætter: "Så vi er nødt til at steppe op." Den sikkerhedspolitiske analysegruppe, som er nedsat af regeringen, præsenterede sidste år en stor rapport om truslerne mod Danmark frem mod 2035. Heri fremhæves det, at der kan opstå "alvorlige interne spændinger" i NATO-samarbejdet, hvis "Trump eller en anden republikaner med en tilsvarende politik" vinder præsidentvalget i 2024.

I en analyse i Berlingske skriver international analytiker, Kristian Mouritzen, blandt andet: "Krigen i Ukraine har for alvor påvirket magtforholdene i verden. Selv Danmark risikerer at komme i klemme i den nye verdensorden. Nye alliancer ser dagens lys. Tidligere fjender er blevet venner og udnytter situationen til det yderste. Kina forsøger med smart diplomat at udvikle nye alliancer især i Afrika og Mellemøsten. Flere af disse lande har længtes efter et alternativ til USA og Europa og har fået nye muligheder med Kinas nye offensiv. [...] Danmark kan magtpolitisk blive en perifer stat med de omvæltninger, der sker. Især med udvidelsen af NATO med Finland og Sverige kan Danmark sættes skakmat i forhold til amerikanerne, som vi under Den Kolde Krig havde et helt særligt forhold til. Faren for at stå ude i kulden øges betydeligt, hvis Grønland løsriver sig eller får betydelig mere at skulle have sagt på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Så bliver "Kongeriget Danmark", som Danmark officielt hedder, når man inkluderer Færøerne og Grønland, for alvor en marginal småstat. […] Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sammenfattede bekymringen i mandags under sit besøg i Washington dog uden at nævne et muligt direkte eller indirekte tab af Grønland. Udenrigsministeren sagde, at med Finlands og Sveriges mulige indtræden i den vestlige forsvarsalliance NATO, så risikerede Danmark at miste betydning i forhold til USA. […] Amerikanerne, som det i forvejen er sværere at fastholde i Europa, end det var under Den Kolde Krig, vil med de to store nordiske landes indtræden i NATO være mere optaget af dem end af Danmark, mener Løkke Rasmussen. Lidt af et rædselsscenarie for et Danmark, som har været vant til at have en helt unik placering i NATO, fordi vi kontrollerede indgangen til Østersøen og samtidig var det eneste nordiske land, der både var medlem af EU og NATO. [...] Også Europa kan risikere at blive en taber, især hvis præsidentvalget i 2024 betyder, at en anden præsident end Joe Biden sætter sig i Det Hvide Hus. For USA har mere øjnene rettet mod Kina end mod Rusland, som selv Biden mener dybest set er et problem, europæerne selv må klare. Adskillelsen med USA vil så blive endnu tydeligere, og det vil svække Europa yderligere. Meget afhænger derfor af, om europæerne kan holde sammen og udbygge integrationen inden for EU, som Ivan Krastev, forsker og medstifter af European Council on Foreign Relations, skriver i en større analyse af krigen i Ukraines betydning. For ellers bliver Europa også svækket. Og det vil for alvor koste dyrt."
Berlingske, s. 5, 8 (15.02.2023)

I 2040 forsvinder ni ud af ti nye diesellastbiler fra Europa
EU-Kommissionen vil stramme klimakravene til nye lastbiler, så de i 2040 udleder 90 procent mindre drivhusgasser, skriver Politiken og Altinget tirsdag. Kommissionens forslag blev fremsat samme dag, som EU-Parlamentet godkendte endeligt nye regler, der fra 2035 vil gøre det umuligt at sælge nye benzin-og dieseldrevne personbiler og varebiler. "Vi har ramt en balance, hvor vi også tager hensyn til de egne i Europa, hvor der er iskoldt eller stejle bjerge," sagde klimakommissær Frans Timmermans ifølge Politiken og fortsatte: "Diesellastbilerne bliver så få, at det ikke forhindrer os i at nå vores klimamål." Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, mener dog, at der er "meget uambitiøst", at EU-Kommissionen ikke foreslår en fuld udfasning af diesellastbiler i 2040. "Det er virkelig problematisk for den grønne omstilling. Jeg er selv fortaler for et 100 procent reduktionsmål i 2035, men det havde jeg ikke forventet af udspillet. Men jeg havde troet på et forslag om fuld udfasning i 2040," siger hun med henvisning til, at lastbiler i gennemsnit kører op mod 18 år. EU-Kommissionens forslag skal nu forhandles med både parlamentet og medlemslandene.

Altinget skriver, at EU-Kommissionens forslag møder kritik for ikke at komme med en dato for totaludfasning af al sort vejtransport. Under debatten, forud for afstemningen i Europa-Parlamentet, klagede de Grønnes næstformand, hollandske MEP, Bas Eickhout, over, at Europa-Kommissionen ikke lægger op til samme standarder for udfasning af sorte lastbiler som personbiler. "Vi er nødt til at tage samme kamp for lastbilerne. Vi skal også have nulemissionslastbiler, hvis vi vil tage klimaneutraliteten alvorligt," sagde Bas Eickhout. Frans Timmermanns synes dog, det er er for tidligt at sætte en dato på, hvornår den sidste sorte lastbil skal rulle ud fra en forhandler i et EU-land. "På et tidspunkt skal vi have målet op på 100 procent, men for nuværende kan vi endnu ikke sige, hvornår alle lastbiler og busser kan være uden emissioner med den teknologi, vi har til rådighed," sagde Timmermanns. Klima- og transportrådgiver i Rådet for grøn Omstilling, Daria Rivin, kritiserede også Europa-Kommissionen for at misse en mulighed for at lukke døren helt for den sorte vejtransport. "Uden en udfasningsdato for salg af fossile lastbiler bliver det så godt som umuligt for EU at nå klimamålet i 2050 og endnu sværere for Danmark at nå sit mål i 2045. Lastbiler holder i gennemsnit 18 år i Europa. Derfor er det nødvendigt med et endegyldigt farvel til forbrændingsmotoren senest i 2035," siger hun i en pressemeddelelse.

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jeppe Reedtz Husted blandt andet: "Stort set alle nye lastbiler skal fra 2040 køre på el, hvis det står til EU-Kommissionen. Dermed følger de tunge køretøjer i hjulsporet fra bilerne, der tager endeligt afsked med forbrændingsmotoren i 2035. [...] Ny lovgivning skal gøre, hvad det fri marked ikke har formået: presse forbrændingsmotoren i grøften. "I 2050 skal næsten alle køretøjer på vores veje ikke udlede CO2," siger Frans Timmermans, EU's kommissær for den grønne omstilling. Tirsdag fremlagde han et lovforslag, der betyder, at lastbiler og busser inden 2040 skal nedbringe CO2-udledningen med 90 pct. sammenlignet med 2019. I langt de fleste områder betyder det et farvel til diesel, som kun holdes i live af hensyn til områder med bjerge og ekstrem kulde, der udfordrer elektriske køretøjer, forklarede Timmermans. Meget symbolsk lancerede kommissionen forslaget samme dag, som Europa-Parlamentet efter to års frem og tilbage i EU-systemet nikkede endeligt ja til en anden lov, der fra 2035 forbyder salget af personbiler med diesel eller benzin i tanken. Dermed ser der ud til at være sat så godt som punktum for en æra, der startede i 1886, da Europas første biler med en forbrændingsmotor trillede ud af Benzfabrikken i Stuttgart."
Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 1,14; Altinget, tirsdag (15.02.2023)

Prioriterede historier

Moldovas præsident advarer mod russiske kupplaner
Ukrainske efterretningsforlydender hævder, at Moskva planlægger at udløse voldsoptøjer i Moldova for at styrke et prorussisk regimeskift, hvilket er en trussel som Moldovas provestlige regering tager alvorligt og derfor opgraderer sit sikkerhedsberedskab, skriver Information. Moldovas præsident, Maia Sandu, frygter "voldelige angreb" og "gidseltagninger", udtalte hun på en pressekonference og bebudede en hurtig styrkelse af det nationale sikkerhedsberedskab, der vil få "de nødvendige instrumenter til effektivt at bekæmpe nationale sikkerhedsrisici". Under Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyjs besøg i Bruxelles i sidste uge præsenterede han de russiske kupplaner, hvilket angiveligt fremgår af dokumenter, der er opsnappet af den ukrainske efterretningstjeneste. Den moldoviske efterretningstjeneste har tiltro til oplysningerne og har ifølge nyhedsbureauet AFP også selv "identificeret aktiviteter, der har til formål at svække og destabilisere" den tidligere sovjetrepublik, der med sine 2, 6 millioner indbyggere ligger indeklemt mellem Rumænien og Ukraine. John Kirby, talsmand for USA's nationale sikkerhedsråd, kaldte ifølge Reuters meldingen om de russiske planer om at vælte den moldoviske regering for "stærkt bekymrende". […] Ifølge sin forfatning har Moldova forpligtet sig til at være neutral, og selv om staten ikke har søgt om NATO-medlemsskab, bidrager de alligevel til NATOS's fredsbevarende styrke i Kosovo. […] Kreml afviser i en officiel kommentar tirsdag alle anklager fra den moldoviske præsident og benægter enhver "plan om at destabilisere Moldova". Det russiske udenrigsministerium fastholder ligeledes, at beskyldningerne er "absolut ubegrundede og savner beviser" og beskylder Ukraine for at være kilden til at sprede "desinformation" og for at øge spændingerne mellem Moskva og Chisinau.

Politiken bringer en kommentar af international kommentator, Michael Jarlner, som blandt andet skriver: Budskabet var ikke til at tage fejl af, da talspersonen for det russiske udenrigsministerium, Maria Sakharova, holdt pressemøde i Moskva i fredags: "Pressen i Moldova diskuterer åbent, om det er nødvendigt at bevare sovjetiske monumenter. Myndighederne fortsætter deres politik med at forherlige nazistiske medløbere," sagde hun i en fremlæggelse, der nævnte ordet 'nazi' hele 13 gange. Vi hørte lignende ordvalg op til sidste års russiske overfald på Ukraine. […] Indtil videre fortsætter regeringen den provestlige kurs, nu under præsidentens tidligere sikkerhedsrådgiver Dorin Recean. En af hans topprioriteter er medlemskab af EU, der i øjeblikket behandler et forslag om massiv økonomisk støtte. For Putin-styret kunne det ligne en win-win situation: Destabiliseringen af Moldova gør det enten sårbart for russisk indflydelse eller i hvert fald dyrere for EU at sikre stabilitet ved sine grænser. Men sagen er, at det også tærer på Rusland selv, ikke mindst politisk. Som sådan er Moldova endnu en front i hybridkrigen mellem Rusland og Vesten."
Information, s. 12; Politiken, s. 2 (15.02.2023)

Danmark går imod hård EU-kontrol med elpriser
En ny konflikt mellem de nord- og sydeuropæiske lande er ved at tage form i EU omkring elpriser, skriver Børsen. EU-Kommissionen startede med at sætte et midlertidigt loft over energiselskabernes indtjening, men nu har EU-Kommissionen varslet en større reform af hele EU's fælles elmarked. Det har fået den danske regering til at rotte sig sammen med Tyskland, Holland, Finland, Estland, Letland og Luxembourg og forud for et økonomisk EU-møde tirsdag har de syv lande sendt et fælles høringssvar, som advarer direkte mod en hård priskontrol, som kommissionen i øjeblikket overvejer. “EU må ikke miste blikket for, hvad der skal til for at nå det større mål,” lyder det bl.a. i høringssvaret. De syv lande frygter, at et indgreb i elmarkedet vil føre til, at det bliver mindre rentabelt at investere i vedvarende energi på længere sigt - og at vi dermed udskyder den grønne omstilling, og chefanalytiker Anders Overvad fra Tænketanken Europa mener også, der er en god grund til at være bekymret. “Særligt Italien, Spanien og Frankrig har advokeret for, at det er nødvendigt med en stor reform af det europæiske elmarked. Spanien advokerer direkte for, at der skal sættes et loft over gasprisen. Fra nordisk side siger vi så nu, at man ikke bør sætte markedet ud af kraft, fordi modellen fungerer, og at den sikrer de rigtige incitamenter for grøn omstilling,” fortæller Anders Overvad og fortsætter: “Det her er et meget stort og hurtigt indgreb, som kan have meget vidtrækkende konsekvenser. Og der er ikke fra EU's side lavet en eneste vurdering af, hvad de her reformforslag rent praktisk vil betyde." Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, mener også, at det er den helt forkerte vej at gå og han roser den danske regerings initiativ til et fælles høringssvar. Han mener desuden, at reformidéen er forhastet og opstod på et tidspunkt i efteråret, hvor elmarkedet så fundamentalt anderledes ud end nu. “Jeg tror på, at de danske elkunder er bedre til at styre deres regning, end Ursula von der Leyen er,” konstaterer Kristian Jensen, med henvisning til EU-kommissionens tyske formand.
Børsen, s. 10 (15.02.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Manglende svar på nye ESG-krav
Børsen bringer et debatindlæg af Helene Aagaard, CEO, Diversity Factor, som blandt andet skriver: "Der er andre elementer i ESG end bare klima og miljø, og her er der stadig et stort stykke arbejde at gøre for danske virksomheder. Som en del af “Green Deal” har EU-Kommissionen besluttet at øge kravene til ESG-rapportering. Som noget nyt omfatter rapporteringskravene også sociale forhold. For rigtig mange danske virksomheder vil rapporteringen på sociale forhold volde problemer. Af den enkle grund at mange virksomheder ikke har startet arbejdet med de elementer, der er omfattet. Det er nemlig ikke bare rapportering på antallet af det underrepræsenterede køn i ledelsen, der skal opgives, men også arbejdet med menneskerettigheder, HSSE, deltagelse i lokalsamfundet og ikke mindst diversitet og inklusion - væsentlig bredere end rapportering på køn. Tænk bare på løngennemsigtighedsdirektivet fra EU, der forventes senest at skulle være implementeret i 2026. [...] Men det er ikke bare løn. Hvad gør virksomheder i forhold til barselspolitik for alle forældre? Hvilke udviklings- og karrieremuligheder tilbyder de ældre generationer på arbejdspladsen? Hvilke andre diversitetsparametre end køn arbejder de med? [...] I sidste ende kan man ikke rapportere på noget, man ikke arbejder med."
Børsen, s. 31 (15.02.2023)

Institutionelle anliggender

Energibaron: Putin har tabt gaskrigen efter EU-lukning
Pierre Andurand er ikke "hr. hvem som helst" på det europæiske energimarked, hans milliardstore hedgefond er en af sektorens mest succesfulde, der senest har scoret en 650 procents fortjeneste fra starten af 2020 til slutningen af 2023 på handlen med energiråvarer. Pierre Andurand mener, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tabt energikrigen i en "massiv fejlberegning" af sin indflydelse og han er også sikker på, at uroen på naturgasmarkedet er et overstået kapitel, skriver Berlingske. "Rusland har mistet sin største kunde for altid, og det vil tage mindst et årti at bringe nok rørledninger (til at omdirigere gassen, red.) til Asien. Når Rusland kun kan sælge gas til Kina, vil Beijing være i stand til at bestemme prisen," siger franskmanden til Financial Times. Pierre Andurand spår dog samtidig, at selvom el- og gaskrisen formentlig er overstået, er oliekrisen ikke.
Berlingske, s. 9 (15.02.2023)

Studie: 8,5 pct af vestlige selskaber har forladt Rusland
Økonomiprofessorerne Simon Evenett og Niccolò Pisani ved det schweiziske St. Gallen-universitet har lavet en undersøgelse, som viser, at mindre end hver tiende virksomhed fra G7- og EU-lande er lykkedes med at komme væk fra Putins regime. “At vi fandt, at kun 8,5 pct. er lykkedes med et exit i de første ni måneder af konflikten, var overraskende. Man skal dog fortolke tallet varsomt, hvilket vi også forklarer i rapporten. Bare fordi et firma ikke er kommet af med sine datterselskaber i Rusland, betyder det ikke, at selskabet vil blive der. Der er forhindringer ved exit, og det tager tid,” skriver Simon Evenett i et mailsvar til Børsen. Der er nemlig en del barrierer, som vanskeliggør virksomheders Ruslandexit. Indtil for nyligt har EU-sanktioner blokeret danske virksomheder fra at sælge en lang række aktiver og nu synes den største udfordring at være, at de russiske myndigheder skal godkende alle virksomhedshandler, som blandt andet indbefatter et hav af formaliteter og krav om afslag på salgsprisen. Der er altså tydeligvis en noget større andel af virksomheder, som forsøger at forlade Rusland, men hvor det endnu ikke er lykkedes, men det tal vides endnu ikke.
Børsen, s. 16 (15.02.2023)

Klima

EU fastsætter længe ventet definition af grøn brint: "Vi har tabt momentum i mellemtiden"
Efter mere end et års forsinkelse har EU-Kommissionen nu fastsat rammerne for, hvornår brint kan defineres som grønt, hvilket har været efterspurgt hos både brintproducenter og miljøorganisationer. Definitionen er, at brint kan regnes som grønt, hvis det er produceret ved brug af nye vedvarende energianlæg. Det betyder, at det ikke er grøn brint, hvis det er produceret ved VE-anlæg, som i forvejen producerer strøm til andre formål. Der er dog en undtagelse til ovenstående regel, hvor der er lavet en overgangsfase, som betyder, at brintanlæg, der er opført før 2028, slipper for kravet om udelukkende at køre på ny grøn strøm indtil 2038. Rådet for Grøn Omstilling tager varmt imod de nye EU-regler og hos Brintbranchen, der er hovedorganisation for brint og Power-to-X i Danmark, er man også tilfreds med, at EU nu har udformet de officielle rammer for grøn brint. Det ærgrer dog Brintbranchen, at atomkraft nu er en del af de to retsakter fra EU. "Pointen med direktiverne er, at man skal bringe vedvarende energi ind i de her sektorer og ikke atomkraft. Men i det store hele vil det heldigvis ikke få betydning i en dansk kontekst," siger Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen.
Altinget (15.02.2023)

Udenrigspolitik

For få år siden poserede Løkke med en panda på skødet, nu er tonen ændret
Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "Danmarks daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), var glad, da han i 2017 fik lov at sidde med en panda på skødet i Chengdu Panda Base. Et synligt bevis på det gode dansk-kinesiske forhold, som Løkke ved samme lejlighed roste. [...] Nu er tonen over for Kina noget anderledes: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder på en strategisk nyorientering i forholdet mellem Danmark og Kina. Vi er blevet for afhængige. "Det handler om at se Kina som en samarbejdspartner på nogle områder, men også som konkurrent og rival," udtalte han i forbindelse med besøget hos USA's udenrigsminister, Antony Blinken. [...] Under besøget i USA slog Løkke også til lyd for, at Europas lande går sammen om at finde en ny strategi over for Kina. "En kollektiv Kina-strategi over Atlanten," som Løkke formulerede det. Formentlig vel vidende at det er lettere sagt end gjort. For Danmark er ikke det eneste land, som satsede stærkt på Kina. I andre EU-lande er forbindelserne langt tættere. Flere europæiske lande er dybt involverede i Belt and Road Project, populært kaldet den nye Silkevej, et net, som Kina udvikler verden over. [...] Med andre ord: Der bliver rigeligt at tage fat på og vikle sig ud af, når Europa skal finde fælles fodslag over for Kina. Mens Ruslands angreb på Ukraine fremkaldte fælles europæisk front, så er spørgsmålet, om det samme vil ske over for Kina, og hvad der kan udløse den."
Jyllands-Posten, s. 30 (15.02.2023)

Israel-kritik er forstummet
Politiken bringer et debatindlæg af Sara Katrine Brandt, politisk chefrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke. Hun skriver blandt andet: "I det sidste årti har Israel udvidet de ulovlige bosættelser år for år. Vold og drab af palæstinensere i de besatte områder er vokset år for år. Nu har vi ramt kogepunktet med en ultrahøjreorienteret israelsk regering med ministre, der åbent hylder drab på palæstinensere og siger, at Israel bør overtage hele området, de bor i. Men paradoksalt nok er det blevet stadig mere sparsomt med danske udmeldinger om - endsige kritik af - de uhyrlige overgreb, som er hverdagskost for palæstinenserne og af den eskalerende kontrol af palæstinensisk territorium og det palæstinensiske folk. Tværtimod har Danmark flere år i træk konsekvent valgt ikke at tage stilling i FN, når emnet faldt på Israel og Palæstina. [...] For nylig meddelte Mette Frederiksens nye regering så - med støtte fra de radikale og SF - at den har valgt at købe artillerisystemer og raketkastere for i alt 1,7 milliarder kroner fra den kontroversielle israelske våbenproducent Elbit Systems. [...] Ja, vi skal bakke op om ukrainernes frihedskamp, men det må og skal jo ikke ske på bekostning af et andet folks frihedsrettigheder nemlig palæstinensernes. Som Jakob Engel-Schmidt, dengang medlem af Venstre, sagde til Berlingske tilbage i 2014 efter et besøg på Vestbredden: "Jeg tror ikke, at der er særligt mange mennesker i Danmark og i resten af EU, der er klar over, hvordan forholdene er for de mennesker, der bor på Vestbredden.” […] Idag er Jakob Engel-Schmidt medlem af Moderaterne, hvis leder, Lars Løkke Rasmussen, er udenrigsminister i den nye SVM-regering. Så måske er der håb for, at en ny regering reelt tager temperaturen på heksegryden i Palæstina og står vagt om menneskerettighederne, som der står i regeringsgrundlaget."
Politiken, s. 7 (15.02.2023)

To år efter kuppet står Myanmar alene
Information skriver blandt andet i sin leder: "To år er gået, siden Myanmars generaler tvang sig til magten og kastede det sydøstasiatiske land ud i kaos. Der var stille i gaderne i de største byer, da årsdagen kom og gik. [...] Siden den første februar 2021 har styrets soldater dræbt op mod 3.000 personer, mens over en million borgere er blevet internt fordrevet. FN vurderer, at 17,6 millioner - næsten hver tredje indbygger - nu er afhængig af nødhjælp. Forsamlings- og ytringsfriheden er stærkt begrænset. [...] De voldsomme overgreb har udløst økonomiske sanktioner fra Vesten. Men hidtil har det ikke fået generalerne på andre tanker. Juntaen kan fortsat handle med Myanmars nabolande og købe våben af Kina og Rusland. I stedet har EU, USA og Japan skubbet sydøstasiatiske ASEAN foran sig. Organisationen består af ti lande i regionen inklusive Myanmar. De øvrige medlemsstater har fremlagt fem krav, der omfatter en våbenhvile, dialog mellem juntaen og oppositionen, og at ASEAN skal kunne levere humanitær hjælp til civile i alle dele af landet. ASEAN har derudover udpeget en særlig udsending til at mægle mellem de stridende parter. Militæret i Myanmar har reageret ved at forhale, manipulere og ignorere ASEAN's udspil. Det hjælper heller ikke, at organisationen er dybt splittet internt. [...] Det efterlader USA, Europa og andre demokratiske nationer i en akavet situation. [...] Der er ingen lette løsninger. Konflikten i Myanmar bliver en årelang, smertefuld proces. Men at fortsætte som nu gavner kun Rusland og Kina - og en lille korrumperet burmesisk elite af militære ledere og deres foretrukne forretningsfolk. Taberne er millioner af borgere. Lige nu står Myanmars udsatte befolkning alt for alene."
Information, s. 20 (15.02.2023)

Økonomi

Dyk i USAs inflation er godt nyt for Biden - men ikke for danske boligejere
Berlingske bringer en kommentar af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "På trods af vildfarne balloner går det faktisk rigtig fint for Biden på de vigtigste økonomiske spørgsmål, der ofte er udslagsgivende i en valgkamp. Tag bare den inflation, der har redet amerikansk økonomi og ikke mindst beslutningstagerne i Washington som en mare. Inflationen er nu faldet i syv måneder. [...] Noget af faldet i inflationen skyldes energipriserne, godt hjulpet af en varm vinter i USA, men også at Europa har fået styr på energisituationen og dermed ikke længere køber flydende amerikansk naturgas med arme og ben, uanset prisen. En del af den lavere inflation skyldes også midlertidige forhold, som at der er kommet flere nye biler til markedet, og at priserne på brugte biler derfor falder kraftigt. Flybilletter falder nu også meget i pris. [...] Nye fabrikker i bilindustrien kommer oveni, at fabriksbyggeriet i teknologisektoren nu er otte gange højere end for bare 16 måneder siden. Det skaber byggejob her og nu og vil om kort tid give endnu flere produktionsarbejdspladser. Det kommer også belejligt i den nationale politiske debat. En talsmand for Ford, Lisa Drake, har udtalt, at den nye klimapakke, der har skabt så store klimaforviklinger i forholdet mellem USA og EU, var et "ekstremt vigtigt" element i beslutningen. Hermed kan Biden fremvise "rigtige" amerikanske job i den grønne omstilling, så det ikke bare bliver noget med høje moralske heste for den økonomiske overklasse. Det bliver en af hjørnestenene i en kommende valgkamp. [...] Når den amerikanske maskine først går i gang, kan det gå hurtigt. Med at få etableret nye globale spillere - og med at foretage de kvantespring inden for klimateknologier, der er godt for klimaet, men knap så godt for et land som Danmark, der er førende på tidligere generationer af klimateknologier. Derfor er det så ekstra vigtigt, at vi ikke lægger alle vores fremtidsæg i én kurv, men husker at skabe gode rammevilkår for alle dele af dansk erhvervsliv. Men vores ulykke er amerikansk lykke. Derfor er der al mulig grund til, at Joe Biden har lidt ekstra selvtillid i sin fremtoning."
Berlingske, s. 12 (15.02.2023)

Ny prognose: Danmarks økonomiske vækst skraber bunden blandt EU-landene
Økonomi: Ny prognose: Danmarks økonomiske vækst skraber bunden blandt EU-landene En ny prognose fra EU-Kommissionen viser, at væksten i den danske økonomi er gået i stå, skriver Altinget tirsdag. Den nye prognose fra EU-Kommissionen er dog en smule mere optimistisk, end det billede EU-Kommissionen tegnede for dansk økonomi i efteråret, men den placerer stadig Danmark helt i bunden, hvis man sammenligner os med resten af EU-klubben. Søren Hove Ravn, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, mener, at der er en god grund til, at Danmark skraber bunden, for det er udtryk for, at de andre lande henter ind på Danmark fra et lavere udgangspunkt. "Den generelle vækst efter corona var afdæmpet, men sådan var det ikke i Danmark. Vi tog et kraftigt spring efter krisen, og vi har både høj beskæftigelse og lav ledighed. Nu haler de andre EU-lande ind på os," siger han. Danske Banks cheføkonom Las Olsen og chefanalytiker i Tænketanken Europa Anders Overvad er enige i analysen. "Danmark kommer fra et udgangspunkt, som en af de stærkeste økonomier i EU. Derfor kan vi heller ikke sige, at Danmark falder bagud fra resten af Europa, men nok nærmere, at resten af Europa indhenter os," siger Anders Overvad fra Tænketanken Europa. Listen over EU-landenes vækst blev præsenteret på et pressemøde i Bruxelles mandag og der kom det også frem, at EU-Kommissionen opjusterer sine forventninger til, hvor meget økonomierne vil vokse i 2023 og 2024. "Vi er gået ind i 2023 på et bedre grundlag end forventet: Risikoen for recession og mangel på gas er aftaget, og arbejdsløsheden er fortsat rekordlav," sagde EU's italienske økonomikommissær Paolo Gentiloni på pressemødet og fortsatte: "Europæerne står stadig over for en svær periode med langsommere vækst og kun gradvist fald i inflationen." Han påpegede samtidig, at EU-Kommissionen er opmærksomme på, at "krigen i Ukraine og de geopolitiske spændinger skaber usikkerhed" om, hvorvidt prognosen kommer til at stemme overens med virkeligheden.
Altinget, tirsdag (15.02.2023)