EU i dagens aviser onsdag den 15. januar 2025

Dagens EU-tophistorier

Arbejdsmarkedspolitik: Danmark tæt på sejr i sag om EU's mindstelønsdirektiv
Ifølge Ritzau kan Danmark være på vej til en bemærkelsesværdig sejr i sagen om EU's mindstelønsdirektiv. Danmark, med støtte fra Sverige, har modsat sig direktivet, og nu har generaladvokaten ved EU-Domstolen foreslået, at direktivet fra 2022 annulleres. Dette forslag er dog ikke endeligt, og EU-Domstolen kan stadig vælge at godkende direktivet i sin endelige afgørelse. Det er dog værd at bemærke, at domstolen ofte følger generaladvokatens forslag. En vigtig udtalelse fra generaladvokaten lyder: "Mindstelønsdirektivet skal annulleres i sin helhed." Dette skridt markerer en potentiel ændring i EU's tilgang til mindstelønsregulering. Ifølge Politiken har EU's generaladvokat anbefalet, at direktivet om mindsteløn annulleres, efter en klage fra Danmark, støttet af Sverige. Generaladvokat Emiliou mener, at direktivet udgør et indgreb i "lønforhold", hvilket strider mod EU's kompetencetildelingsprincip. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler: "Det er en principiel vigtig sejr for os. I Danmark har vi en arbejdsmarkedsmodel, som sikrer os et dynamisk og stærkt arbejdsmarked." Børsen rapporterer, at Danmarks beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler: "Jeg er glad, fordi vi på vegne af Danmark har udfordret, at EU skal blande sig i vores løndannelse." Sagen er principielt vigtig for Danmark, da direktivet anses som en trussel mod den danske model. Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard Andersen, og vicedirektør i Dansk Industri, Christoffer Thomas Skov, udtrykker begge begejstring over generaladvokatens anbefaling. De håber, at EU-Domstolen vil følge denne og annullere direktivet. Information rapporterer, at Danmark har modtaget støtte fra Sverige, mens større EU-lande som Frankrig og Tyskland har støttet direktivet. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, havde tidligere udtalt, at direktivet skulle sikre en rimelig mindsteløn i EU.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Politiken, onsdag, s. 3; Børsen, onsdag, s. 14

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Dansk skibsværft servicerer russiske naturgasskibe og vækker kritik fra statsministeren
Ifølge Ritzau har et dansk skibsværft serviceret russiske naturgasskibe, hvilket har forbløffet statsminister Mette Frederiksen. Hun udtaler: "Jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet." Frederiksen understreger, at EU-sanktioner er et fællesskabsanliggende, og at danske virksomheder har en forpligtelse til ikke at understøtte Rusland, selv i gråzoner. Skibene, der er en del af den russiske Yamal LNG-flåde, sejler ikke under russisk flag og er derfor ikke underlagt sanktioner. Fayard værft i Odense har erklæret, at de overholder loven. Odense-borgmester Peter Rahbek Juel har efterspurgt en redegørelse fra Odense Havn.

Kilder: Børsen, tirsdag; B.T., tirsdag, Ekstra Bladet, tirsdag, Kristeligt Dagblad, tirsdag; Berlingske tirsdag; Politiken, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag

Sikkerhedspolitik: Frederiksen åbner for øgede forsvarsudgifter efter Natos generalsekretærs udtalelser
Ifølge en artikel fra Ritzau diskuterer statsminister Mette Frederiksen øgede forsvarsudgifter i lyset af Natos generalsekretærs udtalelser i EU-Parlamentet. Generalsekretæren, Mark Rutte, foreslår, at Nato-landene skal bruge mellem 3,6 og 3,7 procent af deres BNP på forsvar for at imødegå trusler. Frederiksen er enig i, at de nuværende to procent ikke er tilstrækkelige, men hun sætter ikke et præcist tal på, hvor meget der skal bruges. Hun udtaler: "Jeg tror ikke på, at to procent er nok." Diskussionen om øgede forsvarsudgifter er blevet aktuel efter Ruslands invasion af Ukraine, og Danmark har allerede øget sit forsvarsbudget for at opfylde det nuværende mål.

Kilder: B.T., tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Berlingske, tirsdag

Andre EU-historier

Sundhed: AI i brystkræftscreening: Effektivitet, ansvar og etiske udfordringer
I en kronik på Altinget.dk diskuterer Dorthe Brogård Kristensen brugen af AI i brystkræftscreening og de udfordringer, det medfører. AI-systemer, som er blevet implementeret i flere danske regioner, har vist sig at øge effektiviteten og reducere falsk positive resultater. Dette er i tråd med Robusthedskommissionens anbefalinger. Dog er der bekymringer om, hvordan AI påvirker radiologernes arbejdsgange og ansvar. I en EU-undersøgelse om AI og offentlige værdier udtrykker radiologer både optimisme og bekymringer. Kristensen spørger: "Hvem har ansvaret, hvis både AI og den menneskelige radiolog tager fejl?" Dette understreger behovet for klar ansvarsfordeling og forståelse af teknologien. AI implementering bør ske uden eksternt pres og med inddragelse af sundhedsprofessionelle.

Kilder: Altinget.dk, onsdag

Konkurrence: Kritik af EU's bæredygtighedskrav og deres konsekvenser
Alexander Søndergaard, underdirektør for politik og analyse hos SMV Danmark, skriver i et debatindlæg i Børsen om de udfordringer, som EU's bæredygtighedsrapportering medfører for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Han kritiserer Dansk Erhverv for at betragte EU's CSRD-direktiv som en mulighed frem for en byrde, på trods af de betydelige omkostninger, det medfører. Søndergaard fremhæver, at erhvervsministeren har påpeget, at EU's vurdering af de økonomiske konsekvenser har været mangelfuld. Han beskriver rapporteringskravene som "kafkask og uforståelig" og mener, at de skaber frustration blandt SMV'er. Søndergaard kritiserer også, at en voksende esg-industri og dele af den europæiske venstrefløj presser på for yderligere regulering, hvilket han ser som en ugunst for erhvervslivet.

Kilder: Børsen, onsdag, s. 27

Konkurrence: Kinas Innovationsmodel kan sikre Europas teknologiske fremtid
I en kronik i Børsen skriver Peter Lisbygd, direktør, China Experience, at EU bør overveje at kopiere Kinas innovationsmodel, da Kina har overhalet både Europa og USA i teknologisk udvikling. Artiklen kritiserer det forældede syn på Kina som blot en kopist og fremhæver Kinas succes med industriplanen "Made in China 2025", der har ført til en førerposition inden for flere kritiske teknologier. EU står over for en udfordring med at matche Kinas innovationskraft, især inden for grøn teknologi. "Jeg er overordentligt bekymret for, at nogle af de store spillere ikke klarer den teknologiske omstilling hurtigt nok," siger forfatteren og opfordrer EU til at løsne bureaukratiet for at fremme investeringer og entreprenørskab.

Kilder: Børsen, onsdsag, s. 26

Konkurrence: Fusioner kan styrke digital infrastruktur: EU bør lære af Storbritannien
Poul Noer, Dansk Erhverv, Jakob Willer, Teleindustrien, og Troels Johansen, IT-Branchen, har skrevet et debatindlæg i Børsen, hvor de opfordrer EU og danske myndigheder til at lade sig inspirere af Storbritanniens godkendelse af fusionen mellem Vodafone og 3. Denne fusion vil styrke det britiske mobilnet gennem store investeringer i 5G-teknologi. Forfatterne fremhæver, at EU bør justere sine fusionsregler for at fremme langsigtede investeringer i digital infrastruktur. De citerer, at "der er stordriftsfordele at høste til fordel for forbrugerne og det digitale samfund," hvilket er i tråd med tidligere udtalelser fra Mario Draghi og EU-Kommissionen. Artiklen understreger behovet for at øge investeringer i digital infrastruktur i EU, hvor der er et efterslæb på 200 mia. euro.

Kilder: Børsen, tirsdag

Konkurrence: Elbilsalget falder i Europa, Kina trækker salget opad
Berlingske rapporterer om udfordringerne for elbilsalget i Europa, som er faldet med tre procent i 2024, mens det globale salg er steget med 25 procent. Kina dominerer markedet med en stigning på 40 procent. EU har reageret på den kinesiske konkurrence ved at indføre ekstratold på kinesiske biler og har fra 2025 indført nye CO2-krav for at fremme elbilsalget i Europa. Ursula von der Leyen udtalte: "Vi skal sikre, at vores bilindustri forbliver konkurrencedygtig i en global økonomi." I Europa er Norge førende med over 90 procent elbilsalg, mens Danmark har nået 51,5 procent. Samlet set blev der solgt tre millioner elbiler i EU-lande og tilknyttede lande.

Kilder: Børsen, s. 16, 14-15; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag; Politiken, onsdag, s. 8; Kristeligt Dagblad, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag

Migration: Rekordmange migranter til Kanarieøerne presser EU's grænsepolitik
Ifølge Jyllands-Posten har EU's agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex, registreret et rekordstort antal migranter, der ankommer til de Kanariske Øer, med over 41.700 registrerede i de første 11 måneder af 2024. Dette skyldes forværrede sikkerhedsforhold i Vestafrika og EU's samarbejdsaftaler med nordafrikanske lande om strengere grænsekontrol. En dramatisk hændelse, der illustrerer denne krise, er historien om den 18-årige Awa Keita, der fødte på en flygtningebåd. Kaptajnen Domingo Trujillo beskrev synet som "mærkværdigt" og bemærkede, at mødet med flygtningene var usædvanligt roligt. Billedet af Awa Keita og hendes nyfødte har genåbnet debatten om menneskesmugling og EU's håndtering af flygtninge.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 13

Institutionelle anliggender: Danmark har brug for EU som værn mod pres udefra
Amalie Lyhne skriver i en kronik i Berlingske, at EU er afgørende for Danmarks fremtid, især i lyset af Donald Trumps trusler mod Danmark angående Grønland. Hun påpeger, at EU's økonomiske samarbejde beskytter Danmark mod økonomiske trusler, som dem Trump har fremsat. Lyhne fremhæver, at EU's musketered fra 2023 kan anvendes mod økonomisk pres fra lande som USA. Hun anerkender EU's svagheder, men understreger, at det er vigtigt at anerkende EU's betydning for Danmark. "Små nationer vil have samme værdi som store og opnå hæder og værdighed gennem deres bidrag til den fælles sag," sagde Churchill, hvilket Lyhne bruger til at understrege, at Danmark har det bedst i et stærkt og forenet Europa.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 16

Udenrigspolitik: EU's partnerskab med Egypten sikrer stabilitet og styrker samarbejdet
Anne Dorte Rigggelsen, Danmarks ambassadør i Egypten, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten om EU's strategiske partnerskab med Egypten, indgået i marts 2024, som en geopolitisk nødvendighed for at sikre stabilitet i Nordafrika og Mellemøsten. Egypten fungerer som en mægler i regionen, hvilket gør landet til en vigtig partner for EU. Partnerskabet sigter mod at modvirke terrorisme, forhindre migration mod Europa, og fremme økonomisk vækst gennem investeringer og samhandel. EU's investeringer på 7,4 mia. euro over de kommende år er en politisk og økonomisk håndsrækning til Egypten. "Man siger, at Egypten er 'too big to fail'." Partnerskabet er også i tråd med Danmarks strategi "Afrikas århundrede", som fokuserer på engagement i Afrika. Det strategiske partnerskab mellem Egypten og Danmark, underskrevet under et historisk statsbesøg, styrker samarbejdet inden for politisk dialog, erhverv, migration og vedvarende energi.

Kilder: Jyllands-Posten, tirsdag

Konkurrence: Debat: EU's regler hæmmer konkurrencedygtighed og innovation
Linda Nielsen, professor i jura, skriver i et debatindlæg i Børsen, at EU's komplekse og omfattende regelsæt hæmmer konkurrencedygtigheden i forhold til USA og Kina. Hun argumenterer for, at EU bør gennemgå en "slankekur" i sin regulering for at fremme innovation og tiltrække virksomheder. Nielsen fremhæver behovet for en fremtidssikret og fleksibel regulering, der kan tilpasses nye teknologier og grønne løsninger. Hun foreslår brugen af regulatoriske sandkasser til at teste innovationer uden at være hæmmet af forældede regler. "Reglerne bør være formålstjenlige og fremtidsorienterede, uden at være forældede," siger hun og understreger vigtigheden af en mere innovationsvenlig regelkultur.

Kilder: Børsen.dk, tirsdag

Økonomi: CEPOS-direktør kritiserer fælles EU-gæld som løsning på økonomiske udfordringer
I et debatindlæg i Berlingske kritiserer Jes Brinchmann, direktør i CEPOS, ideen om fælles EU-gæld som en løsning på økonomiske udfordringer i Europa. Han argumenterer for, at fælles gæld ikke fremmer vækst, men i stedet kollektiviserer fiaskoer. Brinchmann påpeger, at mange EU-lande, ifølge Europa-Kommissionen, allerede overskrider gældsgrænserne, og at fælles gæld vil belønne dårlig økonomisk ledelse. Han mener, at lande som Italien og Frankrig bør fokusere på at reformere deres egne økonomier frem for at belaste andre. "Der findes ingen økonomisk eller politisk fornuft i fælles EU-gæld," siger Brinchmann, og han opfordrer Danmark til at sige klart nej til sådanne projekter. Han understreger, at investeringer bør komme fra private aktører, og at Danmark skal insistere på reformer og ansvarlighed frem for at støtte ineffektive løsninger.

Kilder: Berlingske, tirsdag

Det digitale indre marked: Voksende konflikt mellem EU og amerikanske techgiganter som Meta og X
Ifølge en artikel fra Politiken er der en voksende konflikt mellem EU og store amerikanske techgiganter som Meta og X, ejet af henholdsvis Mark Zuckerberg og Elon Musk. Disse virksomheder er utilfredse med EU's strenge digitale regler, som blandt andet kræver, at de tager ansvar for indholdet på deres platforme. Zuckerberg har udtrykt håb om, at Donald Trump vil støtte deres kamp mod EU's reguleringer. Musk har kritiseret EU og hævder, at "disse fyre hader virkelig demokrati". EU's digitale regler, som Digital Services Act, har ført til flere sager mod techgiganterne, og EU-Kommissionen står over for pres for at håndhæve reglerne effektivt. Christel Schaldemose fra EU-Parlamentet mener, at techgiganternes kamp ikke handler om ytringsfrihed, men om at undgå ansvar. Georg Riekeles fra tænketanken EPC advarer om, at EU skal have den politiske vilje til at modstå techgiganternes pres. Ifølge Berlingske står EU over for en intens kamp mod techgiganter som Apple, Meta og Google, der søger støtte fra den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, for at modstå EUs reguleringer. Konflikten er intensiveret, da Elon Musk åbent støtter højrefløjspartier i Europa, hvilket har fået EU til at reagere. En EU-diplomat udtaler til Financial Times: "Det hele er oppe i luften lige nu." EUs nye lovpakker, Digital Services Act og Digital Markets Act, har til formål at regulere techindustrien, men har endnu ikke resulteret i sanktioner. EU-Kommissionen er fast besluttet på at håndhæve reglerne, og en talsperson udtaler, at der ikke er "forsinkelse i afslutningen af de åbne sager." Den kommende kamp mellem EU og techgiganterne kan påvirke forholdet mellem Europa og USA, især med Trumps tilbagevenden.

I en leder i Information diskuterer forfatteren EU's kamp mod amerikansk tech-indflydelse og deregulering. Artiklen kritiserer beslutningen om at fjerne indholdsmoderation på sociale medier som Facebook og Instagram, hvilket ifølge forfatteren tillader misinformation at sprede sig uhindret. »At løgne og falske informationer nu for alvor kan flyde frit,« advarer forfatteren. Artiklen fremhæver EU's tidligere indsats under Margrethe Vestager for at regulere tech-giganter og beskytte borgerne, men advarer mod en mulig deregulering under Ursula von der Leyens ledelse. Artiklen understreger, at EU bør fastholde sin regulering for at beskytte borgerne mod "røverkapitalismens værste sider" og opfordrer til at bevare Europas stærke velfærdssamfund.

Kilder: Politiken, onsdag; s. 8; Berlingske, tirsdag; Information, onsdag, s. 20

Sikkerhedspolitik: Italien trodser EU, Melonis tætte relationer til Trump og Musk
Jyllands-Posten rapporterer, at Italien er tæt på at indgå en kontroversiel aftale med Elon Musks SpaceX om krypteret satellitkommunikation, hvilket strider mod EU's planer om at opbygge et uafhængigt satellitnetværk. EU's forsvars- og rumkommissær, Andrius Kubilius, har udtrykt bekymring og udtalt, at det er "helt afgørende for vores sikkerhed" at være uafhængig af udenlandske systemer. Aftalen har skabt politisk uro i Italien, og premierminister Giorgia Meloni har forsvaret forhandlingerne med SpaceX. Hun har afvist at have diskuteret kontrakten med Musk personligt og understreget, at der ikke findes et offentligt alternativ til Musks satellitter.

I en analyse i Information kritisterer Martin Gøttske Italiens premierminister Giorgia Melonis tætte relationer til Donald Trump og Elon Musk, og de potentielle risici ved denne strategi. Meloni ser en mulighed for at styrke Italiens og sin egen politiske indflydelse i Europa ved at alliere sig med Trump og Musk, trods deres kontroversielle handlinger og udtalelser. Hun beskriver Trumps udtalelser om Grønland som en "energisk måde" at forsvare vestlige interesser på og afviser bekymringer om Musks indflydelse som en trussel mod demokratiet. "Det er langt mere sandsynligt, at dem, der har Trumps øre, vil fremme Trumps interesser i Europa, frem for europæiske interesser i USA," skriver Nathalie Tocci. Melonis strategi kan dog distancere hende fra EU, advarer den italienske avis La Stampa, og hendes tætte forhold til Musk kan skabe konflikt med andre EU-lande.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 12,13; Information, onsdag, s. 8,9

Klima: EU's klimarapportering kan skade europæiske SMV'er, advarer professor
Jesper Lau Hansen, professor og dr.jur., skriver i et debatindlæg i Børsen om EU's klimarapportering, som han kritiserer for at være erhvervsdræbende. Han argumenterer, at EU's lovgivning pålægger europæiske virksomheder en uforholdsmæssig stor byrde ved at kræve detaljeret miljørapportering. Hansen påpeger, at dette kan skade europæisk konkurrenceevne, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som indirekte bliver påvirket. Han citerer en optimistisk tilgang fra en tidligere artikel, der foreslår, at virksomheder kan "udforske og undersøge på workshops" for at forstå kravene. Hansen mener, at klimarapporteringen bør begrænses til målbare aspekter og SMV'er bør fritages. Han opfordrer til politisk vilje til at ændre EU-lovene for at undgå en unødvendig økonomisk katastrofe.

Kilder: Børsen, tirsdag