EU i dagens aviser onsdag den 15. juli 2026

Dagens EU-tophistorier

Udvidelse: EU’s supertirsdag bringer fire kandidatlande tættere på medlemskab
Ritzau skriver, at EU afholder en "supertirsdag" med regeringskonferencer for fire kandidatlande: Ukraine, Moldova, Montenegro og Albanien. EU-kommissær for udvidelse, Marta Kos, udtaler, at Ukraine og Moldova vil få åbnet det sjette forhandlingsområde, der omhandler udenrigsforhold og forsvarssamarbejde. "Begge lande vil kunne bidrage til Europas sikkerhedsstruktur," siger Marta Kos. Ukraine og Moldova havde håbet på at åbne alle seks forhandlingsområder, men Ungarn har holdt igen. Montenegro og Albanien er længere fremme i processen, hvor Montenegro forventes at afslutte yderligere to kapitler og potentielt blive EU's 28. medlemsland i 2028.

Ritzau skriver, at Ukraine tirsdag fik åbnet det andet af i alt seks forhandlingsområder på vejen mod EU-medlemskab under den tredje regeringskonference i Bruxelles. Irlands minister for europæiske anliggender, Thomas Byrne, udtalte: "Det viser EU's vilje til at optage Ukraine i EU, og det viser Ukraines vilje til at følge vejen til EU." Det åbnede område var det sjette, der omhandler udenrigspolitik og forsvar. Ukraine presser nu på for at få åbnet de resterende fire forhandlingsområder.

Politiken skriver, at Ukraine, Moldova, Albanien og Montenegro rykker tættere på EU-medlemskab efter en 'Supertirsdag' med forhandlinger. Ukraines viceministerpræsident Taras Kachka udtrykte tilfredshed, og EU's udvidelseskommissær Marta Kos roste Ukraine for reformskridt midt i krigen. Kos udtalte: "Det er umuligt at forestille sig Europas fremtidige sikkerhedsstruktur uden Ukraine." Ungarns veto er fjernet, hvilket har muliggjort fremskridt. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understregede, at et stærkere og større EU er en geopolitisk nødvendighed. Der er dog uenigheder om, hvordan unionen skal vokse uden interne brud, og hvordan man undgår, at kandidatlande mister modet under den lange proces. Tyskland og Frankrig har foreslået et gradvist medlemskab.

Kilder: B.T., tirsdag; Kristeligt-dagblad.dk, tirsdag; Berlingske.dk, tirsdag; Børsen.dk, tirsdag; Jyllands-posten.dk, tirsdag; Politiken, s. 2, onsdag

Idræt: EU-lande vil stoppe støtte til forbund, der tillader russiske atleter
Ritzau skriver, at Danmark og otte andre EU-lande har sendt et brev til EU's sportskommissær, Glenn Micallef, med krav om at stoppe EU-støtte til sportsforbund, der tillader russiske og belarusiske atleter at deltage i internationale konkurrencer. Kulturminister Zenia Stampe (R) udtrykker dyb bekymring over, at russiske atleter igen kan deltage, mens bomber regner ned over Ukraine. Hun udtaler: "Jeg er dybt bekymret over, at russiske atleter igen kan få lov at deltage ved internationale konkurrencer." Initiativet kommer efter, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) midlertidigt ophævede en suspendering af Ruslands olympiske komité, og World Aquatics har ophævet restriktioner mod russiske og belarusiske atleter. SvømDanmark bakker op om regeringens udmelding.
Kilder: B.T., tirsdag; Ekstrabladet.dk, tirsdag; Berlingske.dk, tirsdag; Jyllands-posten.dk, tirsdag; Politiken, s. 11, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Energi: EU vil gøre Europa til verdens første elektrokontinent
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Dan Jørgensen, at Europa står over for en elektrificeringsrevolution, der skal sikre energiuafhængighed. EU vil snart præsentere en elektrificeringsplan for at gøre Europa til verdens første elektrokontinent. Jørgensen fremhæver, at europæiske borgere allerede leder omstillingen til grøn energi, hvilket ses i salget af elbiler og varmepumper. Han understreger behovet for at producere mere elektricitet i Europa, opgradere elnettene og støtte elektrificeringen i industri, transport og bygninger. Jørgensen udtaler: "Behovet for et uafhængigt Europa er større end nogensinde. Derfor skal vi elektrificere Europa."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18, onsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Europas aldrende befolkning udfordrer arbejdsmarkedet
Ritzau skriver, at en rapport fra EU-Kommissionen forudser, at Europas befolkning vil skrumpe og ældes i de kommende år, hvilket vil udfordre arbejdsmarkedet og de offentlige finanser. I 2050 vil næsten hver tredje EU-borger være 65 år eller ældre. EU-kommissær Dubravka Šuica udtaler: Vi skal handle nu for at gøre denne omstilling til en mulighed. Rapporten konkluderer, at Europa taber det demografiske kapløb med lande i Mellemøsten, Afrika og Asien, hvor befolkningerne forventes at vokse og blive yngre. EU-Kommissionen ser dog også muligheder i den voksende seniorøkonomi og behovet for veluddannet arbejdskraft.
Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske.dk, tirsdag; Kristeligt-dagblad.dk, tirsdag

Andre EU-historier

Indre anliggender: EU-aftale fjerner grænsekontrollen ved Gibraltar
Ritzau skriver, at EU og Storbritannien tirsdag underskrev en aftale, der afskaffer grænsekontrol mellem Spanien og Gibraltar, seks år efter Brexit. Aftalen skal lette hverdagen for de 15.000 mennesker, der dagligt krydser grænsen, og fjerne et stridspunkt. EU-kommissær Maros Sefcovic deltog i ceremonien i Bruxelles. "Med afsæt i Schengen-reglerne bliver grænsekontrollen nu afskaffet."

Ritzau skriver, at en ny æra begynder for Gibraltar med afskaffelsen af grænsekontrol mellem Spanien og det britiske oversøiske territorium. Aftalen, der er forhandlet på plads mellem EU og Storbritannien, skal lette hverdagen for tusindvis af pendlere og virksomheder. Gibraltars førsteminister, Fabian Picardo, beskriver aftalen som en fjernelse af 'de fysiske barrierer fra en forgangen æra præget af spændinger'. Dette vil gøre det lettere for de omkring 40.000 indbyggere at rejse rundt i Europa. En pendler udtaler: 'Jeg synes ikke, at et hegn bør adskille mennesker fra det ene sted til det andet'.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske.dk, tirsdag; Kristeligt-dagblad.dk, tirsdag; Politiken, s. 8, onsdag

Sikkerhedspolitik: Europa skal styrke forsvarsbåndene til indopacifiske demokratier
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Anders Fogh Rasmussen, at Europa og de indopacifiske demokratier står over for en fælles udfordring fra autokrater, der samarbejder. Han påpeger, at sikkerheden i Europa og Asien er sammenflettet, og at udviklingen i den indopacifiske region kan påvirke euro-atlantisk sikkerhed. Rasmussen fremhæver behovet for at styrke båndene til Europa og uddybe forsvarssamarbejdet med lande som Australien, Japan, New Zealand og Sydkorea. Han nævner, at Europa er for afhængigt af udenlandske leverandører af råmaterialer, og at pålidelige partnerskaber kan afhjælpe disse sårbarheder. Rasmussen opfordrer til mere fælles forskning og udvikling inden for områder som rumfart og cybersikkerhed. Han understreger: "De samarbejder. Det skal vi også."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 19, onsdag

Finansielle anliggender: Digital euro skal mindske Europas afhængighed af amerikanske betalingssystemer
Berlingske skriver, at Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg har godkendt planer om en digital euro, der forventes lanceret i 2029. Dette skal mindske Europas afhængighed af amerikansk-kontrollerede betalingssystemer som Visa og Mastercard, der står for 61 procent af kortbetalinger i eurozonen. Presset for uafhængighed er vokset siden Donald Trumps genindtræden som præsident i 2025. Den digitale euro vil supplere kontanter og banktjenester, med en sandsynlig grænse på 3.000 euro for at forhindre bankflugt. Professor Emmanuelle Auriol advarer: "Hvis der ikke var en begrænsning på, hvor mange digitale euro man kan have, ville den blive som en erstatning for bankkonti." Hele Europa-Parlamentet skal stemme om forslaget i denne måned.
Kilder: Berlingske, s. 1, 2, onsdag

Landbrugspolitik: Grøn omstilling og ny EU-politik varsler opbrud i dansk landbrug
Information skriver, at dansk landbrug står over for store forandringer på grund af grøn trepart, sprøjteforbud og kvælstofregulering, hvilket skaber mismod og bekymring blandt landmænd. Formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, udtrykte dyb bekymring for fremtiden. En ny EU-landbrugspolitik, CAP, forventes at træde i kraft fra 2028 og vil være genstand for et voldsomt slagsmål i EU. Strukturudviklingen har reduceret antallet af landbrug og øget gennemsnitsstørrelsen markant, og mange landmænd føler sig som 'jaget vildt'.

I en kommentar i Politiken skriver Alexander Holm, at den nye danske regering har ambitiøse grønne mål, der kan transformere landbruget og miljøet i Danmark. Han fremhæver, at Danmark i øjeblikket lever minimalt op til EU’s miljøregulering, og at den nye regering potentielt kan ændre dette. Holm påpeger, at dansk landbrug primært eksporterer billigt svinekød og importerer store mængder soja, hvilket er ineffektivt og miljøbelastende. Han mener, at en omstilling kan forbedre fødevaresikkerheden og miljøet, og udtaler: "Jeg har aldrig før set et regeringsgrundlag, der udstak en så grøn retning."

Kilder: Information, s. 6-7, onsdag; Politiken, s. 6, onsdag