EU i dagens aviser onsdag den 15. marts 2023

Tophistorier

Rentepanik skal nu til eksamen. Ryster ECB på hånden efter bankkrak i USA?
Flere af dagens aviser bringer artikler og kommentarer om den økonomiske udvikling i Europa.Det seneste kollaps i Silicon Valley Bank har påvirket de finansielle markeder globalt og presser Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve til at genoverveje deres rentepolitik. Det skriver Berlingske i dag og i går. De store fald i renterne de seneste dage tyder på, at investorerne forventer, at rentetoppen er nået, og at rentenedsættelser er nært forestående. ECB skal derfor levere en forventning til inflation, økonomisk vækst og retningen for de officielle renter fremover på sit møde i morgen. Forventningen i de finansielle markeder er nedjusteret, så der nu kun forventes en renteforhøjelse på en kvart procent på mødet i morgen. Dette kan også påvirke danske boligrenter. Problemerne i den amerikanske bank kan påvirke den globale banksektor og skabe ny panik og sætte gang i en dominoeffekt. ECB's største udfordring er nedbringelse af inflationen, mens Italiens statsfinanser og statsrenter fortsat er en stor hovedpine for ECB.

Information skriver onsdag om konsekvenserne af kollapset af Silicon Valley Bank i USA, det næststørste bankkrak i USA's historie, og dens påvirkning af både inflationen og Silicon Valleys selvbillede. Selvom eksperter ikke er bekymrede for en krise i samme skala som finanskrisen i 2007, er bekymringen i sig selv en trussel for den finansielle stabilitet. Investorer har reageret på kollapset ved at sælge ud af bankaktier, men eksperter siger, at der er ingen grund til panik. Ifølge Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School, var en del af årsagen til krakket i Silicon Valley Bank (SVB), at USA i 2018 lempede reguleringen af banker med aktiver for under 250 milliarder dollar. "Noget af det, man rullede tilbage, var netop såkaldte stresstest af renterisiko. Havde man ikke gjort det, var det her formentlig aldrig sket," udtaler han. I Europa er en tilsvarende bank stadig underlagt denne type test, hvilket ifølge Rangvid betyder, at europæiske banker muligvis ikke er sårbare på samme måde som amerikanske banker. Europa oplevede dog stadig det største kursfald i mere end et år, mens nogle regionale amerikanske banker på cirka samme størrelse som SVB også oplevede dramatiske kursfald.

I en kommentar tirsdag i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital, blandt andet: "Min forventning til styrelsesmødet den 16. marts i Den Europæiske Centralbank (ECB) er helt klart, at centralbanken hæver renten med 50 basispunkter - men det vil heller ikke være nogen stor overraskelse. Hvis man lytter til udtalelserne fra forskellige medlemmer af styrelsesrådet og den guidance til finansmarkedet, som ECB's præsident, Christine Lagarde, har givet, så burde den rentestigning være forventet blandt de fleste investorer. [...] Jeg forventer, at ECB gentager, at den vil bekæmpe inflationen og tage flere skridt, hvis det er nødvendigt. Hvis centralbanken ikke forsikrer dette, så vil mange markedsdeltagere betragte ECB som svag, og det er der ingen grund til at tro vil ske. [...] Der vil være to gode grunde, hvis ECB er meget balanceret i sine udtalelser. Den første gode grund er, at der er ret lang tid til næste pengepolitiske møde i maj, og derfor er det naturligt at bruge den mellemliggende periode til at observere, om de hidtidige renteforhøjelser har haft nogen effekt på økonomien. Den - i mine øjne - anden grund vurderer jeg til at være politisk. Flertallet i ECB's styrelsesråd er reelt set stadigvæk såkaldte duer, hvilket betyder, at de foretrækker en rente, der er til den lave side, og en pengepolitik, der ikke er for stram. Et glimrende eksempel er fra den 8. marts, hvor den italienske centralbankchef, Ignazio Visco, kom med en advarsel - og han har også en stemme, når renten i ECB fastsættes. Ignazio Visco sendte en direkte advarsel til ”høgene” i styrelsesrådet, som argumenterer for en stram pengepolitik. Det er på linje med italienske parlamentsmedlemmer, der siden 4. kvartal sidste år har været utilfredse med ECB's rentestigninger. Mange økonomer - og deltagere i finansmarkedet generelt - vil nok finde det uansvarligt, hvis ECB ikke forhøjer renten yderligere. Men det værste, der kunne ske for ECB's troværdighed, er, hvis flertallet i ECB beslutter sig for ikke at lade sig dominere af høgene, og dermed beslutter ikke at hæve renten. [...] Der er ingen tvivl om, at høgene i ECB har følt sig holdt nede gennem lang tid, i særdeleshed Tyskland og Holland. [...] Meget specifikt deltog den hollandske centralbankchef, Klaas Knot, i et interview i avisen Financial Times den 26. december sidste år, hvor ECB som en julegave til investorerne forud havde hævet renten den 21. december. I interviewet sagde Klaas Knot dengang, at ECB lige havde bevæget sig ind i anden halvdel af rentecyklen, og at han kunne godt se den ramme toppen den kommende sommer, altså i år. [...] Men hvad jeg giver endnu mere fokus, er, om rentekurven bliver ved med at invertere."
Berlingske, onsdag, s. 12, tirsdag, s. 12; Jyllands-Posten, tirsdag, s. 14; Information, onsdag, s. 8-9; Børsen, onsdag, s. 28 (15.03.2023)

Revolution på EU's elmarked udeblev
Flere af dagens aviser skriver, at EU vil udbrede brugen af lange kontrakter og styrke forbrugernes vilkår på elmarkedet, men ikke ændre den nuværende prismodel. EU-Kommissionen har analyseret alle forslag og idéer, men har besluttet at fastholde de dele af markedet, der fungerer og har bred opbakning. I udspillet fastholder Kommissionen den nuværende prismodel, hvor strøm bliver prissat efter den dyreste kilowatt-time, hvilket giver både prissignaler og incitament for investorerne til at satse på vedvarende energi og incitament for borgerne til at skrue ned for forbruget i de dyreste timer. EU vil også sikre adgang til elaftaler med fast pris samt ret til at have flere aftaler. Der er også løfter om at udvikle markedet for lange kontrakter, som i dag primært bruges af store virksomheder, men som nu også skal være tilgængelige for mindre virksomheder. For energiprojekter, der får offentlig støtte, skal der ifølge udspillet stilles krav om en såkaldt contract for difference (cfd) med en top- og bundpris for den strøm, der leveres. "Forbrugere skal have retten til at vælge mindre risikable muligheder til. Samtidig skal man også have mulighed for at vælge mellem flere forskellige typer kontrakter, så man har et informeret grundlag at vælge ud fra," sagde Kadri Simson, EU's energikommissær, på pressemødet ifølge Altinget. Dansk Industri og Green Power Denmark tager positivt imod forslaget. "Udspillet er væsentligt bedre, end vi havde frygtet for få måneder siden. Vi har et velfungerende elmarked i EU, og der er ikke brug for at vende det hele på hovedet. Det er heldigvis også den konklusion, som Kommissionen er nået frem til," siger Jacob Klivager Vestergaard, der er afdelingschef i Green Power Denmark, ifølge Altinget.

Ifølge Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, er EU's forslag til reform af elmarkedet et godt udspil set med danske og nordeuropæiske øjne. Det skriver Børsen. Overvad mener, at Kommissionen har placeret sig tæt på Danmark og landegruppen, der advarer mod store markedsindgreb, da de mener, at markedet har hjulpet Europa gennem energikrisen og ikke forårsaget den. Dog kan der være en risiko for overpriser, hvis brugen af lange aftaler med faste priser udbredes, da det vil reducere incitamentet til at spare, og forbrugerne og virksomhederne kan komme til at betale mere.
Børsen, onsdag, s. 20; Altinget, tirsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 2 (15.03.2023)

Prioriterede historier

Europa-Parlamentet vil hæve energikrav og sende milliardregning til danske boligejere
Jyllands-Posten og Altinget skriver i dag, at Europa-Parlamentet skærper kravene i EU-direktivet, European Performance of Buildings Directive (EPBD), til energirenovering af bygninger, der kan tvinge over en million danskere til at energirenovere deres boliger inden for de næste 10 år. "Vi vil drive udviklingen væk fra det fossile over i noget langt mere energieffektivt. Vi sender et kraftigt signal om at gøre noget ved klimaforandringerne, samtidig med at vi gør EU mere uafhængigt af Putins gas," siger europaparlamentarikerne Morten Helveg Petersen (RV) ifølge Altinget. Ifølge direktivet skal alle nye bygninger være nulemissionsbygninger senest i 2028. Kravene vil også gælde for erhvervsejendomme og bygninger ejet af det offentlige. Det foreslås at placere de 15 procent mindst energieffektive boliger i kategori G, mens resten fordeles proportionelt i de øvrige kategorier. Senest i 2030 skal alle boliger være energiforbedret til kategori F og i 2033 til kategori E. Parlamentet mener dog, at kravene skal hæves, så private boliger i 2030 skal opnå klassificeringen E og i 2033 klassificeringen D. EU's ændring af direktivet vil mindske energiforbruget og nedbringe udledningen af drivhusgasser samt afhængigheden af fossile brændstoffer fra tredjelande. "Det bedste, vi kan gøre for folk og deres energiregning, det er jo netop at renovere husene, så de har en høj effektiviseringsstandard. Det kommer jo forhåbentlig alle til gode," siger Morten Helveg Petersen ifølge Jyllands-Posten. Men det bliver en dyr fornøjelse at energirenovere alle de boliger, og derfor mener han, at man bør gøre brug af EU's ubrugte milliarder fra genopretningsfonden efter covid-pandemien. Direktivet er en del af EU's 'Fitfor55'-pakke og skal hjælpe EU med at opnå dets klimamål. Direktivet skal nu fastlægges i samarbejde med Ministerrådet og EU-Kommissionen.

Altinget skriver blandt andet, at danske virksomheder såsom Danfoss, Velux og Grundfos mener, at det reviderede direktiv vil give dem et større marked, da der vil være en større efterspørgsel efter deres produkter. "Det er et virkelig vigtigt skridt i retningen af, at bygningssektoren skal bidrage til klimaudfordringen. Det er rigtig ambitiøst," siger direktør for DI Byggeri Anders Stouge. Det nye direktiv stiller krav til bygningers energimæssige ydeevne, indeklima, samt etablering af ladestandere og solcelleanlæg. "Det, vi er mest begejstrede for, er de Minimum Energy Performance Standards (MEPS), der sikrer en plan for, hvordan direktivet skal implementeres," siger Julie Kjestrup, der er EU-chef i Velux Group. Virksomhederne glæder sig også over, at målene for bygningers energimæssige ydeevne, ifølge forslaget, ikke kun peger på energieffektivitet, men også involverer andre fordele ved isolering som bedre indeklima, akustik og lysindfald. Det vil give virksomhederne mulighed for at udvide deres sortiment. Hvis direktivet vedtages i sin nuværende form, kan det også give danske virksomheder en større mulighed for at bidrage til at løse klimaudfordringen.
Jyllands-Posten, s. 10; Altinget (15.03.2023)

Det digitale indre marked

Med et enkelt klik kan Elinor få et »glamour«-udseende
Berlingske bringer i dag en artikel om det sociale medie TikTok, hvor et nyt filter, "Bold Glamour" er gået viralt. Filteret giver brugere en ændret version af deres eget ansigt, der indeholder fyldigere læber, smallere næse, markerede øjenbryn og kindben. Filtret er blevet brugt i over 21 millioner videoer, og nogle mener, at det bør være ulovligt, især for børn, da det kan give urealistiske kropsidealer i en tidlig alder. Center for Cybersikkerhed fraråder myndighedsansatte at bruge TikTok, og ansatte hos Folketinget, Statsministeriet og Europa-Parlamentet har fået forbud mod at anvende app'en.
Berlingske, onsdag, s. 9 (15.03.2023)

Vores digitale liv kan blive fuldstændig forandret af USA's højesteret, hvis Google taber sag om terrorangreb i Paris
Politiken skriver tirsdag, at den amerikanske højesteret har taget sig af en sag, der kan ændre internettet, som vi kender det. Sagen omhandler, om Google er medansvarlig for terrorangrebet i Paris i 2015, hvor en amerikansk statsborger blev dræbt af islamistiske terrorister. Det er første gang, at amerikanske domstole realitetsbehandler en udfordring af 'internettets moder og beskytter', en lov fra 1996, der fritager internetvirksomheder ansvaret for deres brugeres skadelige og ulovlige adfærd. Det er rationalet, at internetvirksomheder skal sidestilles med telefonselskaber og postbude og ikke kan gøres ansvarlige for, hvad folk taler og skriver om. Men spørgsmålet er, om det stadig gælder nu, hvor man kan argumentere for, at YouTube (ejet af Google) bruger en algoritme, der trækker brugerne ud i alle mulige ekstremer, og om Google kan gøres ansvarlig for, at folk, der finder frem til en propagandavideo fra Islamisk Stat, får tilbudt endnu en? Sagsøgerne mener, at de kan føre bevis for, at de, der dræbte en person på spillestedet Bataclan i 2015, blev radikaliseret af propagandavideoer, de havde set på YouTube, og at Google derfor har et ansvar. Spørgsmålet for højesteretten er, om den bevisførelse er relevant, eller om Google er beskyttet af ansvarsfritagelsen i loven om anstændig kommunikation - den såkaldte Communications Decency Act. Loven er grundlaget for, at Google, Facebook, Twitter og alle andre, der lægger platform til brugernes input, overhovedet kunne opstå og blive blandt verdens største virksomheder. Dan Shefet, der repræsenterer modparten, er enig i, at en gennemhulning af platformenes beskyttelse kan gå hårdt ud over små og nye iværksættere og potentielt skade ytringsfriheden. Han ser løsningen i EU's nye lov om digitale tjenester, som lægger detaljerede regler for, hvilket indhold der skal fjernes, og hvad der skal forblive på platformene. Lovgivningen pålægger også virksomhederne at undersøge, om deres algoritmer kan være skadelige for den offentlige sikkerhed, sundhed og demokrati. Lovgivningen stiller dog strengere krav til de store platforme end til de små.
Politiken, tirsdag, s. 6 (15.03.2023)

Grundlæggende rettigheder

Sådan fremtidssikrer vi pressefriheden i Danmark
I en kronik i Politiken skriver Mogens Blicher Bjerregård, tidligere formand for Dansk Journalistforbund og selvstændig konsulent, blandt andet: "Fremtiden for pressefriheden i Danmark er på spil, når Medieansvarsudvalget, nedsat af Justitsministeriet og Kulturministeriet som følge af medieforliget i 2022, skal komme med nye bud på reguleringen af medierne i Danmark. [...] Når staten så alligevel er blandet ind i det, skyldes det, at vi i Danmark i modsætning til resten af Europa har født vores selvregulering ved lov. [...] Stort set alle andre steder blandt de omkring 30 pressenævn i Europa er det uafhængige foreninger af journalister og redaktører, der har ansvaret for og udpeger presse- eller medienævn - det er reel selvregulering. Derfor må udvalget også gerne tænke europæisk, så vi i Danmark bidrager mere til at understøtte reel selvregulering samt meget gerne inspirere til nye initiativer andre steder i Europa. [... ] Meget elegant er det i stort set alle europæiske lande en forening og ikke en statslig myndighed, der er ansvarlig for pressenævnene. [...] Derfor er det værd at overveje en af disse modeller i Danmark, men samtidig jævnfør grundlovens paragraf 77 at få understreget, at det må være redaktørerne og journalisterne selv, der udpeger en eventuel medieombudsmand - og uden godkendelse af for eksempel Justitsministeriet, hvis det er her, udvalget lander. [...] Den tredje store udfordring ikke bare for Pressenævnet i Danmark, men for alle selvregulerende enheder rundt om i Europa, ja hele verden, er de nye teknologier, som efterhånden ikke er så nye endda. [...] Udfordringen ligger et lidt andet sted, nemlig hvordan kunstig intelligens, brugergenereret indhold, sociale medier osv. påvirker journalistikken. [...] Tilbage står så den internationale vinkel, som Medieansvarsudvalget ikke må forsømme at have med i deres betragtninger. [...] Nemlig at få vores europæiske institutioner til at lægge pres på lande uden selvregulering, at bruge de seneste tre års EU-finansierede projektarbejde om netop de europæiske pressenævn til at bakke op om det arbejde, frie journalister og redaktører prøver at sætte gang i. [...] Målet er vi jo enige om: Mere pressefrihed i Europa, og der er altså lande som Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet, hvor de har brug for handling i dag og ikke i morgen."
Politiken, onsdag, s. 5-6 (15.03.2023)

Institutionelle anliggender

EU's overgang til elbiler får tysk modstand
Berlingske og Jyllands-Posten skriver i dag, at en alliance er blevet dannet mellem Tyskland, Italien og flere østeuropæiske lande, som er modstandere af EU's planlagte udfasning af forbrændingsmotorer fra 2035. Transportministre fra de nævnte lande mødtes i Strasbourg for at diskutere ændringer af EU's planer. Efter mødet udtalte den tyske transportminister, Volker Wissing, ifølge Reuters, at "forslaget bør ændres hurtigst muligt". Forslaget var tidligere blevet godkendt af EU-Parlamentet, og der var en principaftale mellem EU-landene om det. Det er en væsentlig del af EU's overgang til elbiler og dermed CO2-neutralitet.
Berlingske, onsdag, s. 13; Jyllands-Posten, onsdag, s. 2 (15.03.2023)

EU's revisorer advarer: Dårlig kontrol med brugen af pandemipenge
EU's Revisionsret advarer om, at EU's kontrol med, hvordan de øremærkede 724 milliarder euro til genopbygning efter coronapandemien bliver brugt, er utilstrækkelig. Det skriver Altinget tirsdag. "Beskyttelsen af EU's finansielle interesser er utilstrækkelig," siger Tony Murphy, formand for EU's Revisionsret og fortsætter: "Med sådan et beløb på spil er det yderst vigtigt, at de europæiske skatteyderes penge beskyttes ordentligt. Der er et åbenlyst behov for effektiv kontrol med, hvordan pengene fra genopretningsfonden bruges." Revisionsretten kritiserer EU-Kommissionens kontrolsystem for at beskytte EU's økonomiske interesser og fastslår, at der er mangler. EU's genopretnings- og resiliensfacilitet er den største finansiering til genopretning efter pandemien, og medlemsstaterne er forpligtet til at overholde relevante EU-regler og nationale regler. "Det, der er bekymrende, er, at manglende overholdelse af disse regler er den største fejlkilde, som vi løbende rapporterer om i andre EU-udgiftsprogrammer," siger Tony Murphy og fortsætter: "Hvis borgerne skal have tillid til EU's nye måde at finansiere på, skal de kunne stole på, at deres penge bliver brugt rigtigt. På nuværende tidspunkt er der mangler i den sikkerhed, som Kommissionen kan etablere for EU's vigtigste genopretningsfond efter pandemien, og i ansvarligheden på EU-plan."
Altinget, tirsdag (15.03.2023)

Grundfos' salg af russisk forretning trækker ud
Børsen bringer i dag en artikel om Grundfos, der har solgt sine aktiviteter i Rusland og Belarus til den lokale ledelse. Grundfos forventede at være fuldstændigt færdig med Rusland ved udgangen af første kvartal 2023. Men godkendelsesprocessen er meget kompliceret, og det kan tage lidt længere tid, fortæller Grundfos' koncernchef Poul Due Jensen og finansdirektør Mikael Geday. Salget skal nemlig godkendes af relevante myndigheder i Rusland, Danmark og EU. "Det er en proces, hvor der løbende kommer nye krav til, hvordan man håndterer processen. Vi er glade for de fremskridt, vi gør, men vi kan ikke sige på nuværende tidspunkt, præcis hvornår processen er færdig, og derfor er der en mulighed for, at det kan gå ind i andet kvartal," siger Mikael Geday. Dekretet 618, udstedt af præsident Putin i september 2022, betyder, at russiske myndigheder skal godkende salg af ikke blot aktieselskaber, men også de mere udbredte såkaldte OOO-selskaber, hvad der i Danmark minder om et anpartsselskab, som flere vestlige virksomheder benytter sig af. Flere danske virksomheder er derfor nu fanget i en juridisk jungle i kampen for at slippe helt ud af Rusland, og det er langt fra ligetil reelt at likvidere sine datterselskaber og endeligt kalde det russiske marked for fortid.

Jyllands-Posten skriver i dag, at Grundfos-topchef Poul Due Jensen allerede taler åbent om at vende tilbage en skønne dag, selvom salget af Grundfos-forretningen i Rusland endnu ikke har fået godkendelse af myndighederne i Rusland, EU og Danmark. "Det er svært at spå om fremtiden, men jeg håber, at vi en skønne dag kommer tilbage. Forhåbentlig finder verden sig selv igen, men hvornår det sker, må guderne vide," siger Poul Due Jensen.
Børsen, onsdag, s. 12; Jyllands-Posten, onsdag, s. 10-11 (15.03.2023)

Hun er en kriger. Hele sit liv har hun brugt på at kæmpe for inuitters rettigheder. Desværre skal man have hjælp af Google til at forstå det
Politiken anmelder Lin Allunas film 'Twice Colonized' med Aaju Peter som hovedperson. Den skildrer hende som en engageret advokat, menneskerettighedsaktivist og designer af sælskindstøj. Filmen havde verdenspremiere på Sundance Filmfestival i år og er nu udvalgt som åbningsfilm på CPH:DOX 2023. I filmen viser Aaju Peter sin advokatkappe med en særlig sælskindskrave til sit barnebarn og kæmper for inuit-rettigheder og mod EU's forbud mod import og salg af sælskind. Dette forbud har på trods af en inuit-undtagelse haft store økonomiske konsekvenser for inuit-folkene i Grønland og Canada.
Politiken, onsdag, s. 2 (15.03.2023)

Løkke beder til, at verden er færdig med uansvarlige politikere
I et indblik tirsdag i Jyllands-Posten skriver Michael Bjerre, avisens USA-korrespondent, blandt andet: "For 10 år siden, eller helt præcist den 23. januar 2013, udstedte premierminister David Cameron et højtideligt løfte om, at han ville udskrive en ja-nej-folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU, hvis det britiske folk sikrede ham konservativt flertal ved det næste parlamentsvalg. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der dengang var leder af oppositionen i Danmark efter sin første periode som statsminister fra 2009 til 2011, var nærmest målløs. [...] "Brexit har lært os en alvorlig lektie." David Cameron ønskede end ikke selv, at briterne skulle forlade EU. Han ville blot give briterne mulighed for "at sige deres mening" for at få lukket en årtier lang intern debat i det konservative parti, der var delt i spørgsmålet om EU. [...] En lektie af forløbet i dag er ifølge Lars Løkke Rasmussen, at politikere skal være yderst påpasselige med, hvad de går rundt og lover. "For man risikerer, at man havner i en situation, hvor det binder," siger udenrigsministeren. Han havde dog forventet et andet resultat af den britiske folkeafstemning om EU den 23. juni 2016. På det tidspunkt var Lars Løkke Rasmussen på ny blevet statsminister. 51,9 pct. af briterne stemte for brexit ved folkeafstemningen. [...] Blandt andet fik Cameron i 2016 under forhandlinger med EU store indrømmelser fra de øvrige EU-lande, så han nemmere kunne vinde afstemningen. [...] "Boris Johnson var med til at køre løs med det der slogan med NHS og alle de penge, som de ville kunne spare med en exit fra EU. I dag er det for vildt at se 34 ambulancer holde på en parkeringsplads foran et britisk hospital, og hvor patienterne end ikke kan komme fra ambulancerne og ind på hospitalet. Hallo, mand, sagde I ikke lige til jeres befolkning, at hvis I stemmer jer ud af det der frygtelige EU, så ville I styrke jeres sundhedsvæsen?" spørger Lars Løkke Rasmussen retorisk. [...] "Herhjemme dukker spørgsmålet også op ind imellem. Altså, skal vi ikke bare spørge befolkningen om, hvad den synes om EU? Fuck det! Det skal vi ikke," understreger Lars Løkke Rasmussen. Han påpeger, at Europa havde stået klart bedre og stærkere, hvis Storbritannien stadig var med i EU. [...] Storbritannien var en tæt politisk samarbejdspartner for Danmark i EU på flere områder. Derfor har Danmark som et lille land også måttet jagte nye alliancer. [...] Hans håb er, at den nye EU-protokol omkring Nordirland, som EU og Rishi Sunak, der tiltrådte som britisk premierminister i oktober, skruede sammen for nylig, vil bane vej for et nyt og bedre forhold mellem EU og Storbritannien. Forholdet mellem London og Bruxelles har været dårligt længe, fordi den tidligere premierminister Boris Johnson brød sin egen aftale med EU om protokollen, som omhandler kontrol af varer i Det Irske Hav mellem England og Nordirland efter brexit. [...] For Lars Løkke Rasmussen er det helt afgørende, at man endelig får et bedre forhold til Storbritannien, samtidig med at resten af Europa rykker tættere sammen. "EU har aldrig været vigtigere," fortsætter han og peger på den geopolitiske udvikling."
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 1, 10-11 (15.03.2023)

WATCH MEDIER
Jyllands-Posten skriver i dag, at Maersk Magellan, som er mistænkt for at overtræde EU's sanktioner mod Rusland, er på vej til en tyrkisk havn for at udskifte besætningen.
Jyllands-Posten, onsdag, s. 2 (15.03.2023)

Interne anliggender

Bergur Løkke Rasmussen: Der er sket noget på fire måneder
Flere af dagens aviser skriver, at Bergur Løkke Rasmussen, søn af Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, har meddelt på Facebook, at han melder sig ud af Venstre og ind i Moderaterne. For bare tre og en halv måned siden, da han lige var blevet suppleant for Venstre i Europa-Parlamentet, garanterede han ellers, at Venstre ville have hans opbakning ved det næste EP-valg i 2024, og ikke hans fars parti. Det betyder, at Venstre vil miste en plads i Europa-Parlamentet, som Bergur besidder. Nogle spekulerer i, om skiftet er taktisk for at blive valgt til EU-Parlamentet næste år, men Bergur Løkke Rasmussen fastholder, at det er en politisk beslutning, ifølge Politiken.I en analyse i Politiken skriver Elisabet Svane, avisens politiske analytiker, blandt andet: "Hvis nu jeg havde været lidt mere vågen, havde jeg allerede i sidste uge luret, at Moderaterne var ved at få et medlem af EU-Parlamentet. Og at dette medlem nok hed Bergur Løkke Rasmussen. [... ] Nu er de i Folketinget med 16 mandater, er blevet tredjestørste parti og sidder i regering med 5 ministre. Alt det er i sig selv en bedrift for et så nyt parti, men Moderaterne vil videre. Og partiet vil derfor stille op til kommunal- og regionalvalget i 2025 - og allerede næste år stiller de op til EP-valget. [...] En logisk følge af udviklingen i et politisk parti, men det blev også nævnt, at Moderaterne vil være medlem af Renewgruppen i parlamentet. [...] Det var her, jeg burde have studset, for hvorfor skal et parti, som ikke har et medlem af EU-Parlamentet, søge optagelse i en gruppe i EU-Parlamentet? [...] Det giver jo ingen mening. Medmindre man ved, at man har et medlem - og det vidste Moderaterne selvfølgelig, da de holdt hovedbestyrelsesmøde. Og lidt før. De har Bergur Løkke Rasmussen. Han var klar til at springe fra Venstre, selv om han har bedyret det modsatte, og derfor var det vigtigt for Moderaterne at søge ind i Renew-gruppen, hvor Venstre og Radikale Venstre sidder i forvejen. [...] Siger Renew-gruppen ja til Moderaterne, hvad de forventes at gøre, sidder der altså tre danske partier i samme gruppe. [...] Med Løkke junior på plads i parlamentet har Moderaterne sikret sig en plads allerede nu, over et år før næste parlamentsvalg. [...] Bergur Løkke Rasmussen må formodes at have en god chance for at blive spidskandidat, og så skal han vise, om han kan trække sit eget mandat. Det er nemlig ikke helt let, når det kommer til EU-Parlamentet. Mandaterne er dyre, og det er generelt svært for nye partier at blive valgt ind. I de første mange år fyldte EU-modstanderne godt på parlamentspladserne, og det er først i de senere årtier, at de danske partier i EU-Parlamentet er begyndt at afspejle partierne i Folketinget. [...] For de mindre partier er et enkelt medlem af EP vigtigt, både i forhold til partiets internationale placering, og så er der som sagt også gode penge i at have et medlem i Bruxelles."
Politiken, onsdag, s. 4; Ekstra Bladet, onsdag, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 2; Jyllands-Posten, onsdag, s. 8; Børsen, onsdag, s. 35 (15.03.2023)

Dansk udenrigspolitik skifter gear: Der bliver skruet ned for moralismen og op for pragmatisme og arabiske despoter
Politiken bringer en kommentar af Michael Jarlner, avisens internationale kommentator og internationale redaktør. Han skriver blandt andet: "I disse dage er det så statsminister Mette Frederiksen (S), der er på charmeoffensiv i Kairo, hvor hun har mødt blandt andre Egyptens autoritære leder, den tidligere officer Abdel Fattah el-Sisi. Og undertrykkelsen fortsætter. Mandag udgav menneskeretsorganisationen Human Rights Watch en rapport, der anklager el-Sisi-styret for at ville presse tusindvis af systemkritikere hjem fra deres eksiler i udlandet ved at nægte at forny deres pas andre steder end i Egypten. [...] Den nye linje bygger på en erkendelse af, at Danmark og Europa ikke længere er i en magtposition, der gør det muligt at pålægge andre lande vores værdier og verdenssyn. Vi må affinde os med, at verden ikke er ideel, og få det bedste ud af det. Og så kan det da godt være, at el-Sisi torturerer og undertrykker sine modstandere, men hvis han vil købe danske klimaløsninger og bremse migrationspresset, så går vi efter det. Ingen fine fornemmelser der. [...] De nye toner bærer præg af topdiplomaten Peter Taksøe-Jensen og hans granskning af dansk udenrigspolitik fra 2016 'Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid'. Den blev netop bestilt af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og analyserede konsekvenserne af en mere opdelt verden, hvor magten forskydes mod Asien og - ikke mindst demografisk - mod Afrika. [...] I en foranderlig og ustabil verden er 'den rigtige side af historien' en elastisk størrelse. Det har ikke bare Danmark, men hele Vesten måttet erkende. For ud over forskydningerne i den globale magtbalance har både corona og krigen i Ukraine udstillet sårbarheden i vores forsyningskæder: Det dur ikke at være totalt afhængig af russisk gas eller kinesiske produkter, for det svækker os i konflikt- og krisesituationer. Risici må spredes, selv hvis det indebærer samarbejde med autoritære regimer i Arabien, Kaukasien eller Afrika. Det er den realisme, dansk udenrigspolitik skal navigere i. Det vil ikke altid være lige kønt. For hvor sætter vi grænsen? Er der overhovedet nogen?"
Politiken, onsdag, s. 2 (15.03.2023)

Ny USA-ambassadør har vigtig opgave: Find en dato for Frederiksens besøg
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jette Elbæk Maressa, avisens seniorkorrespondent. Hun skriver blandt andet: "Snart tiltræder en ny ambassadør på Danmarks ambassade i Washington. Jesper Møller Sørensen bliver tredje person på posten, siden Mette Frederiksen (S) blev statsminister i 2019. Dermed tegner det til, at det bliver hans lod at løfte den opgave, som hidtil ikke er lykkedes under de to foregående: at skaffe Mette Frederiksen adgang til Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus for at møde USA's præsident. [...] Mette Frederiksen (og Islands statsminister) skiller sig ud fra flokken ved ikke at have været på besøg. Til gengæld har Lars Løkke Rasmussen for nylig besøgt Antony Blinken. I den anledning gentog han, at USA er Danmarks vigtigste allierede. Skiftet på ambassadørposten i Washington er også usædvanligt. Danmarks nuværende ambassadør, Christina Markus Lassen, har kun siddet på posten i et års tid. Noget kunne tyde på, at hun har taget en for holdet for at få kabalen til at gå op ved den kommende ambassadørrokade, som ifølge Udenrigsministeriet skal sikre optimal opstilling før Danmarks EU-formandskab i 2025. Hun fortsætter som FN-ambassadør i New York og har også en vigtig opgave: at få Danmark valgt til Sikkerhedsrådet i 2025-26, hvilket bestemt ikke kan underkendes. Men hierarkisk er det vanskeligt at forklare som en forfremmelse."
Jyllands-Posten, onsdag, s. 28 (15.03.2023)

Politiske rådgivere i EU: Manglen på danskere i EU koster indflydelse. Her er fem tiltag, der skal få flere i institutionerne
I et debatindlæg i Altinget skriver Eveliens Westert og Nathanaels Walther, politiske rådgivere til hhv. Marianne Vind (S) og Australiens mission til EU, blandt andet: "For nyligt skrev Altinget, at Danmark næsten skraber bunden, når det kommer til ansatte i EU-Kommissionen. Manglen på danskere i EU-institutionerne er et problem, man har kendt i årevis, og som i praksis medfører mindre indflydelse. Som to yngre danskere i Bruxelles og begge med stor interesse i en EU-karriere har vi om nogen haft førstehåndserfaring med Danmarks indsats for at få rekrutteret danskere ind i EU-institutionerne. En indsats, vi mener, kan og bør styrkes på flere konkrete områder. Vi anerkender, at den danske unges interesse for en EU-karriere ikke nødvendigvis er den samme som andre yngre europæere. [...] Dog er det ikke rimeligt, at Niels Flemming Hansen (K) og Kim Valentin (V) skyder skylden på unge og deres manglende interesse for EU-stillinger. For Danmark har i samme periode, som problemet har eksisteret, ikke gjort sit arbejde godt nok for at få flere danske ansatte i EU-stillinger. Danmarks manglende prioritering af EU virker nærmest systematisk. Ikke nok med, at man skal lede langt efter danskere i Kommissionen, den danske repræsentation til EU er også blandt bundskraberne i størrelse. Der er akut brug for et solidt boost i indsatsen, hvis udviklingen skal vendes. Her giver vi fem forslag til, hvordan man får flere danskere i EU-institutionerne: 1: Skift fra ensidigt fokus på permanente stillinger og øg indsatsen for kontraktstillinger. [...] 2: Opret en jobbank for interne stillinger. [...] 3: Udvikling af talenter. [...] 4: Drop forsigtigheden og slå i bordet. [...] 5: Tale EU op. [...] Ovenstående forslag kan ikke løse hele problemet, men burde give et skub hen mod flere danske efternavne på medarbejderoversigten. Det kræver dog, vi først og fremmest tør erkende, at EU-systemet fungerer på andre præmisser. Ellers får vi aldrig tendensen vendt."
Altinget, onsdag (15.03.2023)

Klima

Danmark skyder sig selv i foden og bliver sat af i den grønne omstilling
I en kommentar i Altinget skriver Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "Da SVM-regeringen trådte til i december, lovede man at gøre os hurtigere fri af russisk gas og sætte turbo på den grønne omstilling med mere vedvarende energi. Siden da er det meget begrænset, hvad regeringen har leveret. Man har endnu ikke nedsat en national energikrisestab, NEKST, til at tage fat for alvor. Man har også sat åben dør-ordningen for havvind i bero med et tvivlsomt argument om, at EU's statsstøtteregler blokerer. Kommissionen har ellers slækket på statsstøttereglerne og sagt, at alle støtteordninger for vedvarende energi har en prioritet for at bekæmpe klimaforandringerne og afhængigheden af importeret energi. Den danske regering derimod gambler med 23 GW ekstra havvind og skaber usikkerhed om rammevilkårene i stedet for at levere en løsning. Problemet kunne for eksempel løses, når der gives etableringstilladelser, for her kan man bede konsortierne om at betale en fair andel til samfundet. [...] Et løfte om at lave et nyt udbud af 9GW havvind er et plaster på såret, men manglen på hastighed og handlekraft er kritisk. [...] Det internationale klimapanel, IPCC, har sagt, at alle bør levere drastiske CO2-reduktioner indenfor de næste 2,5 år. Men Danmark er ved at misse sine klimamål for 2025, 2030, 2050 og EU's stimål for årlige CO2-reduktioner, hvis vi ikke snart opper os gevaldigt. [...] Klima- og energiminister, Lars Aagaard, vil heller ikke fremlægge en handleplan for energieffektiviseringer og bruger bekvemt EU som undskyldning. Han vil vente på, at EU's trepartsforhandlinger om energieffektivisering er slut. I stedet for at tage teten og vise, at Danmark fortsat skal være et grønt frontløberland, er vi endt som en fodslæbende nation. [...] Hvornår behandler landets toppolitikere energisikkerhedskrisen og klimakrisen med den alvor, disse to kriser burde påkalde sig? [...] I EU blev steg mængden af vedvarende energi sidste år med hele 31 procent. Solenergi blev udvidet med 47 procent, kapaciteten med landvind blev øget med 40 procent, og der blev installeret over 3 millioner nye varmepumper. Fortsætter markedstendensen vil EU-landene samlet have mellem 44-45 procent vedvarende energi i 2030, langt over det nuværende VE-mål på 32 procent og de knap 40 procent som REPowerEU-planen lægger op til. Det er søvndyssende i forhold til markedstrenden, hvis ikke EU løfter sit samlede mål for 2030 til mellem 45-50 procent. Desværre stritter flere lande i Rådet imod. Det er også bekymrende, at lande som Danmark - der ellers betragter sig som en grøn fronløber - har mistet pusten.
Altinget, tirsdag (15.03.2023)

Lad skraldet ligge på stranden
Miljøstyrelsen opfordrer folk til at lade affald ligge på udvalgte strande, herunder 100 meter af Gudmindrup Strand, for at undersøge, hvor meget skrald der ender på danske strande. Styrelsen har overvåget skraldemængder på udvalgte danske strande siden 2015, og undersøgelserne sker fire gange om året. Gudmindrup Strand er udvalgt, fordi den ligger ud til Storebælt, hvor der hidtil ikke har været overvågning af affald på strande. Styrelsen påpeger, at undersøgelsen bliver misvisende, hvis forbipasserende samler skraldet op. EU's grænse for maksimalt 20 stykker plastic for hver 100 meter strand overskrides typisk på overvågningsstrandene.
Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 14 (15.03.2023)

Suverænitet kommer med miljøsvineri
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Med Ruslands krig i Ukraine og Kinas succes med at skabe monopollignende tilstande på markedet for en lang række kritisk vigtige råstoffer har modellen med at udlicitere udvindingen vist sine mangler. For at genskabe den europæiske suverænitet er det nu nødvendigt at genåbne miner i Europa og at diversificere leverancerne for at undslippe den afhængighed, som man har set illustreret med Ruslands gas, olie og uran. Sådan lyder det fra EU-Kommissionen i en råstoflov, som fremlægges torsdag. Mange af råstofferne findes i Europas undergrund, men Kina har et stort forspring, når det kommer til hele værdikæden for sjældne jordarter. Paradoksalt nok er en af årsagerne til, at efterspørgslen på litium, magnesium, kobolt og sjældne jordarter vil eksplodere, at den grønne omstilling netop er dybt afhængig af disse materialer. [...] Minedrift i Europa er ikke nødvendigvis lige så økonomisk givtigt for virksomheder som i Kina eller Congo-bassinet. Derfor kan det indebære nyt behov for statsstøtte. Europæiske lønninger er højere, og når EU-Kommissionen fremlægger forslaget, vil man også insistere på, at det skal ske uden at gå på kompromis med EU's Green Deal. Som mediet Politico EU skrev mandag, er der uenighed mellem formanden for EU's stats- og regeringschefer, belgiske Charles Michel, og EU-Kommissionens leder, Ursula von der Leyen, om, hvor hårdt man skal trække i håndbremsen over for Kina. Von der Leyen lagde under et besøg i USA hos Joe Biden en hårdere linje, end nogle medlemslande ønsker. Et land som Tyskland ønsker for eksempel ikke, at EU skal klippe for mange handelsbånd til Kina, hvilket kansler Olaf Scholz' besøg sidste år viser. Debatten er gået fra at være af en teoretisk størrelse til at blive ganske konkret. [...] EU vil - hvis medlemslande og EU-parlamentarikere støtter Kommissionens plan - selv skulle hente ti procent af sit forbrug af kritiske råstoffer op af undergrunden. Det kan lyde beskedent, men det vil indebære, at man åbner for ny storskala minedrift i Europa. Europa har en mulighed for at vise verden, at det kan gøres mindre miljøskadeligt end i andre regioner. Men det vil koste - både for virksomheder, men også for borgerne, med højere priser og ny statsstøtte. Det vil i højere grad illustrere for europæerne, hvor stor påvirkning vores forbrugsvaner og levevis egentlig har for klodens sundhed."
Information, onsdag, s. 20 (15.03.2023)

Landbrug

Landbruget fastholder frygt for lækage ved højere dyrevelfærdskrav. Men erkender, at danske grise skal have det bedre
Altinget skriver, om de bekymringer, der er opstået i den danske svineproduktion i forbindelse med regeringens planer om at stramme dyrevelfærdslovgivningen. "Produktionen af grise og grisekød er faldende i stort set alle EU-lande, så hvis produktionen bliver mindre i Danmark, flytter den ikke til europæiske lande, men til lande som USA, Brasilien og Mexico, hvor dyrevelfærden er på et meget lavere niveau," lyder det fra Christian Fink Hansen, der er sektordirektør for svineproduktion i Landbrug & Fødevarer. En undersøgelse fra Københavns Universitet har vist, at den danske svineproduktion er den ringeste af fem europæiske lande i forhold til dyrevelfærd. Landbrug & Fødevarer mener, at danske griseproducenter udmærker sig på andre parametre såsom hygiejne, sundhed og fødevaresikkerhed, men påpeger, at pris stadig er en væsentlig faktor for forbrugerne. Debatten om dyrevelfærd er for nylig blevet højaktuel efter regeringens varslede politiske aftale om bedre dyrevelfærd i landbruget. Og selvom systematisk halekupering har været ulovligt i EU siden 1994, bliver 95 procent af pattegrisene i Danmark stadig klippet på halen. Reglerne for halekupering er også en udfordring for andre EU-lande med store svineproduktioner, såsom Tyskland og Holland.
Altinget (15.03.2023)

Migration

Drukneulykker prikker til italieneres samvittighed
Kristeligt Dagblad skriver i dag, at Italiens manglende handling i forbindelse med to ulykker på Middelhavet, hvor 109 bådflygtninge har mistet livet, bliver kritiseret. En af ulykkerne skete for to uger siden, hvor en båd med over 200 passagerer blev slået til splinter i en storm tæt ved kysten i den syditalienske region Calabria. 79 lig er siden skyllet op på stranden ved byen Cutro. Den anden ulykke skete i søndags, hvor et fartøj med 47 bådflygtninge om bord i havsnød i farvandet mellem Libyen og den italienske ø Sicilien. 30 migranter druknede, inden 17 overlevende blev reddet om bord på et containerskib. En humanitær organisation, Alarm Phone, beskylder den italienske kystvagt for at have undladt at beordre det nærmeste handelsskib i Sicilien-strædet til straks at iværksætte en redningsaktion. Kampen mod menneskesmuglere til lands og til vand over hele kloden er central i Italiens bestræbelser på at forhindre ulykker som disse, som den italienske premierminister, Giorgia Meloni, har understreget. Indenrigsministeren, Matteo Piantedosi, afviste beskyldningerne om italiensk passivitet under en redegørelse i parlamentet. Han påpegede, at fartøjet ikke havde udsendt nødsignaler, og at kystvagten ikke var blevet underrettet om en potentiel farlig situation af EU's grænse-agentur Frontex. Ifølge ministeren skyldtes ulykken snarere, at menneskesmuglerne om bord forsøgte at undgå at blive pågrebet.
Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 5 (15.03.2023)

EU vil styrke overvågning af grænser
EU-Kommissionen har foreslået en udvidet bevogtning af EU's ydre grænser og en øget hjemsendelse af afviste asylansøgere. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Dette udspil, bestående af 15 konkrete elementer, inkluderer brugen af kameraer og droner til grænseovervågning og øget samarbejde mellem medlemslande og Frontex. Derudover ønsker EU-Kommissionen at samarbejde med tredjelande for at mindske antallet af mennesker, der bevæger sig afsted mod EU med hjælp fra menneskesmuglere. Næstformand for EU-Kommissionen, Margaritis Schinas, præsenterede udspillet på et pressemøde i går.
Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 5 (15.03.2023)

EU-Kommission siger nej til Rwanda-model
EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, afviste tirsdag ideen om en Rwanda-model for asylansøgere, som Storbritannien har foreslået. Det skriver Jyllands-Posten og Information i dag. "Svaret på dit spørgsmål er nej," lød det korte svar fra Johansson. Planen går ud på at sende migranter, der ankommer til Storbritanniens kyster, til Rwanda for at afskrække dem fra at søge over Den Engelske Kanal. Den danske regering støtter også ideen om at oprette et modtagercenter uden for Europa.
Jyllands-Posten, onsdag, s. 10; Information, onsdag, s. 5 (15.03.2023)

Udenrigspolitik

Israels svære kamp med sig selv
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Israel kæmper med sig selv om sin videre vej, måske ligefrem om sit demokrati. Fronterne er denne gang trukket ekstra hårdt op. [...] I månedsvis har der været store demonstrationer i alle dele af landet. I weekenden blev der muligvis sat rekord mht. deltagerantallet. Den nye højre-religiøse regering under Benjamin Netanyahu vil gøre det muligt for parlamentet at omstøde afgørelser truffet i højesteret med almindeligt flertal. Desuden skal Knesset have større indflydelse på udpegningen af dommere til højesteret. Regeringen mener, at højesteret over tid har tiltaget sig for mange beføjelser og agerer for aktivistisk, ikke ulig f.eks. kritikken af EU-Domstolen for at optræde for dynamisk. Det er og bliver en vanskelig balancegang, og der er som regel dømt ballade, når en regering vil pille ved den gældende tredeling af magten, som der også er i andre lande over samme tema, f.eks. i Polen. [... ] I en tv-tale har præsident Isaac Herzog henvendt sig direkte til nationen. Han er egentlig ifølge forfatningen bundet af politisk neutralitet, men han talte om, at hvad der foregår, er en regulær tragedie: Bestræbelsen på at reformere retsvæsenet er ødelæggende og truer demokratiet, sagde han. [...] Præsidenten tilbyder selv at mægle, men det er nok tvivlsomt, om Netanyahu med sit hårfine flertal båret af flere højrepartier vil bøje af. [...] Det er tænkeligt, at den tilspidsede situation kan løses via mægling fra præsident Herzog. Det kan også være, at regeringen bryder sammen over spørgsmålet og må udskrive endnu et nyvalg, uden at det dog i sig selv er en garanti for klarere magtforhold i Knesset. [...] Det har været forsøgt alt for mange gange før og kammer alt for ofte over i en ubehagelig dæmonisering af selve staten Israel. Men Mellemøstens eneste demokrati står såmænd endnu."
Jyllands-Posten, onsdag, s. 28 (15.03.2023)

Nu vil Xi indtage rollen som fredsmager
I en analyse i Politiken skriver Sebastian Stryhn Kjeldtoft, avisens Asienkorrespondent, blandt andet: "For nylig samlede landets politikere sig i Beijing for at opføre demokrati med kinesiske karakteristika. [...] Kinas demokratiske institutioner bliver i Vesten ofte kaldt et 'gummistempel' for Kommunistpartiet. Men der må findes vestlige statsledere, som efter ottende forhandlingsrunde og femte samråd kigger misundeligt mod øst. [...] Kina udgav i februar en 12-trinsplan for fred mellem Ukraine og Rusland. Her fremgår det blandt andet, at "alle landes territoriale integritet effektivt skal opretholdes". Men også at "et lands sikkerhed ikke må ske på bekostning af andre". En mulig læsning er, at Ukraine dermed skal afsværge sig Nato-medlemskab i al evighed, mod at Rusland giver afkald på de besatte territorier. Men hvad ligger der i det lille ord 'effektivt'? Donetsk, Luhansk og Krim som et europæisk Palæstina under russisk kontrol? [... ] Rusland er økonomisk og politisk blevet dybt afhængig af Kina, siden krigen begyndte. Men det er uklart, om Xi Jinping vil bruge den klemme til nu at presse Putin til forhandlingsbordet. Bag fredsplanen ligger ifølge den japanske avis Nikkei en rapport, som cirkulerer internt i Kommunistpartiet. Der er tale om en simulering af krigen, som forudser, at fronterne til sommer vil fryse fast, da både Ukraine og Rusland vil være udmattede. Ved at gå ind som fredsmægler kan Xi tage æren for en sommerfred og score en diplomatisk sejr i Europa. Det kan påvirke, hvordan EU vil placere sig i supermagtskonflikten mellem Kina og USA."
Politiken, onsdag, s. 9 (15.03.2023)

Ukraine er fattigere end Sri Lanka og mere korrupt end Egypten. Sådan bliver de medlemmer af EU
I en kronik i Berlingske skriver Thomas Barnebeck Andersen, professor i økonomi, SDU, blandt andet: "Den 24. februar 2022 indledte Rusland en angrebskrig mod Ukraine. Krigens menneskelige og materielle omkostninger er på en skala, vi ikke har oplevet i Europa siden Anden Verdenskrig. Krigens geopolitiske konsekvenser har vi endnu til gode helt at forstå. Én geopolitisk konsekvens er, at Ukraine er blevet et EU-kandidatland. Østeuropæiske EU-lande skubbede på; Tyskland og Frankrig accepterede det, men ikke uden bekymring. Ukraine, som vil blive EUs femtestørste land målt på befolkning, er værdipolitisk på linje med Polen og Ungarn, fattigere end Sri Lanka, mere korrupt end Egypten og har mindre pressefrihed end Senegal. Faktisk har et kandidatland aldrig været så langt fra at opfylde Københavnerkriterierne for at blive en del af EU som Ukraine. [...] Krigen har dog flyttet holdninger og kan have tippet styrkeforholdet afgørende til fordel for reformkræfterne. Et stort flertal af ukrainerne ønsker nu at blive optaget i EU, og det giver politikerne en fuldgod tilskyndelse til at presse på for reformer. [...] Den vigtigste hindring for vækst i Ukraine er korruption. [...] Korruption er i det hele taget et uvæsen, der er ualmindeligt svært at komme til livs. Det skyldes, at korruption er selvforstærkende. [...] At knytte EU-midler sammen med korruptionsbekæmpelse vil ikke flytte et land fra den dårlige til den gode situation. Det er erfaringen fra EU-østudvidelsen i nullerne. Det er også erfaringen fra Mezzogiorno i Syditalien, hvor et utal af kampagner mod korruption og organiseret kriminalitet har været noget nær frugtesløse. [...] Den vigtigste forudsætning for en vellykket genopbygning og modernisering af Ukraine er imidlertid, at slutspillet resulterer i en troværdig sikkerhedssituation på lang sigt. NATO-medlemskab er den oplagte løsning, men er USA villig til at eskalere en konflikt over Ukraine så vidt, at de når det højeste alarmberedskab i en atomkonfrontation med Rusland? [...] Alt i alt vil skeptikere have svært ved at se, hvordan Ukraine kan blive et normalt europæisk land. Udfordringerne er ganske enkelt for store."
Berlingske, s. 20-21 (15.03.2023)

»Vesten møder verden med en attitude, der siger: Du skal være som mig! Det fører kun til skuffelse«
George Yeo, tidligere minister og politisk tænker fra Singapore, forudsiger i et interview med Politiken, at den amerikanske verdensorden er ved at blive erstattet af en multipolær orden med nye spilleregler. Det vil chokere Vesten, hvor vores globale indflydelse vil falde markant. Han mener, at "den multipolære verden vil være kendetegnet ved flere forskellige værdisæt og ikke kun det vestlige." George Yeo tror på, at i 2050 vil verdens største økonomi være Kina, USA eller Indien vil være på andenpladsen, og fjerdepladsen vil tilhøre Indonesien. Størstedelen af verdens nyfødte vil være afrikanere, og muslimer vil udgøre en markant større andel af verdens befolkning end i dag. George Yeo advarer om, at den multipolære verden vil stille udfordringer for små lande som Danmark og Singapore. "Danmark er nødt til at bekende sig til Europa, for der er en grænse for, hvor selvstændigt I kan opføre jer. Men Europa må heller ikke blive et fængsel, hvor EU blander sig for meget i, hvordan medlemslandene opfører sig. Det bliver en balancegang for EU, som tror, alt kan løses med regler og lovgivning," udtaler han.
Politiken, tirsdag, s. 10 (15.03.2023)