Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. august 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 16. august 2023

 

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Lars Løkke på omstridt mission i Kina
Flere af dagens aviser bringer artikler, kommentarer, ledere og analyser om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) besøg i Kina.

Kristeligt Dagblad skriver i dag, at regeringen fastholder sin beslutning om at forny det strategiske partnerskab med det kommunistiske styre i Kina, på trods af at EU anser Kina som en rival, der skal håndteres med forsigtighed. Lars Løkke Rasmussen besøger Kina for at genforhandle partnerskabet, der blev etableret i 2008. "Det er ikke i dansk interesse at bevæge os fra den ene grøft til den anden. Hvis vi for 15 år siden tenderede til at være lidt for åbne, skal lektien ikke være, at vi nu bliver for lukkede," har udenrigsministeren udtalt om besøget. Besøget fokuserer på handel og samarbejde med danske virksomheder i Kina. Selvom danske politikere fra både borgerlige og venstreorienterede partier er skeptiske over for partnerskabet og mener, at det burde begrænses til handel, fastholder regeringen sin position om at opretholde samarbejdet med Kina. Det nye arbejdsprogram for partnerskabet lægger vægt på grøn omstilling inden for klima, miljø og energi og har skåret følsomme områder som forsvar, politi og menneskerettigheder væk. Uanset kontroversen ser nogle eksperter potentiale i samarbejdet inden for grøn energi og klima.

Børsen skriver blandt andet i sin leder: "I udenrigspolitiske spørgsmål, hvor Danmark for alvor har noget på spil, danser højrefløjen og venstrefløjen kinddans. Det skete med koransagen, og det sker nu igen med kritikken af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens besøg i Kina. [...] Men alt tyder på, at forholdet til Kina over tid vil blive endnu sværere at forvalte fornuftigt - og endnu vigtigere for vores samlede udenrigspolitik. Derfor skal debatten tages og føres fuldt til ende, når den er aktuel. Her er det helt nødvendigt at se ud over Danmarks grænser til vores allierede i USA og EU. De har strammet kursen over for Kina massivt gennem de senere år. [...] Nu erkendes og italesættes den geostrategiske rivalisering med Kina så klart, at intet måske i virkeligheden er vigtigere. Derfor er den fornyede samarbejdsaftale, Løkke nu indgår med Kina, mere begrænset, end den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen bandt Danmark til. Ligesom det næppe er tilfældigt, at han offentligt kommunikerer, at han af sikkerhedshensyn lader sin mobiltelefon blive hjemme. [...] Børsens afdækning af Kinas metoder i sagen om Huaweis bud det danske 5G-netværk illustrerer, hvad vi er oppe imod. Men det er fuldt ud lige så naivt at kræve konfrontation uden den balance, som den frie verdens tungeste politiske ledere efterstræber af kølige strategiske årsager. EU er ikke efter “de-kobling”, men “de-risking” ifølge EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, vil have “højt hegn”, men kun rundt om en “lille mark” af sikkerhedskritiske teknologier. Ikke brede handelsrestriktioner. Nok fordi “et voksende Kina, der følger internationale spilleregler, er godt for USA og verden”, ifølge USA's finansminister, Janet Yellen. [...] Så mens Løkke og regeringen må forklare, hvordan vores version af Vestens nye strategi konkret skal gennemføres - så må oppositionerne forklare, hvordan og med hvilke allierede de forestiller sig at lykkes med et konkret alternativ. Alt andet er bare naivt drilleri."

I en analyse i Information skriver Lasse Karner, avisens asienkorrespondent, blandt andet: "Lars Løkke Rasmussen (M) lander onsdag i Shanghai på sit første officielle besøg i Kina som udenrigsminister. Rejsen mod øst er den hidtil største test af hans diplomatiske egenskaber. Det politiske manøvrerum er minimalt. For er Kina vores ven eller fjende? [...] Ved at sætte kurs mod Beijing insisterer Løkke på, at Kina fortsat er en vigtig medspiller for Danmarks fremtid. [...] Men ufatteligt meget har ændret sig de forgangne 15 år. Kinas plads i verden og Vestens syn på den asiatiske gigant er fundamentalt forandret. [...] Løkke nåede da heller ikke at sætte den første fod på kinesisk jord, før kritikken haglede ned over ham. Fra højre og venstre i Folketingssalen blev han beskyldt for at flytte Danmark i en helt forkert retning på et yderst kritisk tidspunkt. [...] Men i stedet for at afkoble sig fra Kina skal Danmark minimere risici, lyder svaret fra Løkke. "Hvis man havde den tilgang til resten af verden, at vi kun kan samarbejde med dem, der er som os selv, ville vi sidde tilbage i en meget lille klub," udtalte han inden sin afrejse til nyhedsbureauet Ritzau. [...] Småstaten Danmark skal sætte de værdipolitiske kæpheste i bås og i stedet fokusere på det muliges kunst i en mere fragmenteret verden. Det er en tilgang, der i forhold til Kina fremgår væsentligt mere pragmatisk end idealistisk. [...] Kina er i dag Danmarks fjerdestørste eksportmarked med en samlet bilateral handel på 237 milliarder kroner sidste år - det højeste niveau nogensinde. [...] Samtidig klager danske såvel som andre udenlandske virksomheder i Kina over forværrede markedsforhold. Ulige konkurrencevilkår, lovgivningsmæssige barrierer, tvungen teknologioverførsel og en tiltagende politisering og kontrol med erhvervslivet har gjort det sværere at drive forretning i landet. [...] Lars Løkke Rasmussen kan derfor ikke nøjes med at tage til Kina og begrunde turen med flotte eksporttal. I det hele taget er de kritiske spørgsmål, han vil blive mødt med under sin rejse, blevet væsentligt flere end tidligere. [...] Kinas tætte forhold til Rusland er et andet eksempel. Den russiske invasion af Ukraine har vendt op og ned på det europæiske trusselsbillede. Den har også tydeliggjort, at Europa ikke kan regne med Kinas hjælp, når det virkelig gælder. [...] Ganske sigende besøger den kinesiske forsvarsminister sin modpart i Moskva, mens Løkke er i Kina. [...] Kommunistpartiet ønsker amerikanerne langt væk fra Kinas nærområde - i særdeleshed langt væk fra det demokratiske Taiwan. Heri ligger den største udfordring for Danmark. USA er Danmarks og Europas vigtigste allierede og en uundværlig garant for kontinentets sikkerhed. Det har sin pris. Ender det med en alvorlig konfliktoptrapning mellem USA og Kina, bliver det svært for Europa at holde sig helt udenfor. [...] Både den danske regering og EU-Kommissionen betegner i dag Kina som en forhandlingspartner, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival. Det er ikke nemt at være alle tre dele på en og samme tid, og efterhånden er spørgsmålet, hvor meget partnerskab der er tilbage. Ved at rejse til Kina og forny det dansk-kinesiske partnerskab holder Løkke stædigt fast i, at det fortsat giver mening at forsøge at engagere kineserne."

Altinget bringer tirsdag en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Altinget og Berlingske. Han skriver blandt andet: "Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) besøg i Kina for at forny det strategiske partnerskab deler forståeligt de politiske vande. [...] I 2023 ser virkeligheden meget anderledes ud. Kina er blevet mindre liberalt, mere undertrykkende, mere internationalt truende. [...] Kinas udenrigsminister Qin Gang forsvandt sporløst over sommeren uden nærmere forklaring. Han er faldet i politisk unåde på eller anden vis, selvom han tidligere blev set som en Xi-Jinping favorit. [...] Det forlyder, at udenrigsministeren lader telefonen blive hjemme under Kina-besøget. Hos hvilken strategisk partner tør man ikke tage sin telefon med af sikkerhedshensyn? Ja, lyder modargumentet, Kina er og forbliver verdens næststørste økonomi og en vigtig handelspartner for Danmark. Men vores største markeder for eksport findes i USA og Tyskland - blandt vores værdimæssigt og sikkerhedsmæssigt allierede. Det er derfor fortsat i vores økonomiske interesse, at dansk Kina-politik forankres i vores samarbejde med USA og EU. Det kan blive tonedøvt, hvis udenrigsministeren kun taler dansk handel i en osteklokke med Kina, når USA bare for nogle dage siden indførte yderligere eksportbegrænsninger for at sikre, at amerikanske virksomheder ikke styrker Kinas militære kapabiliteter på områder som kvantecomputere, kunstig intelligens med mere. Og i Bruxelles arbejder kommissionsformand Ursula von der Leyen på at formindske risikoen for EU og medlemslandene ved overdreven afhængighed af Kina på alt fra telekommunikation til sjældne jordarter. Det omtaler hun som "de-risking," et begreb, der er blevet det nye Bruxelles-mantra i forholdet til Kina. [...] Jeg er ikke imod, at en dansk udenrigsminister tager til Kina, men det skal være med klare budskaber, der er tilpasset den nuværende virkelighed - altså en sanddruelig vurdering af Xi Jinping og det kinesiske kommuniststyre - og som har klangbund i vores alliancer både med USA og i EU samt Nato."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 4-5; Altinget, tirsdag; Børsen, s. 28

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Selskaber på stribe tjekket for ulovlig handel med Rusland
En række danske virksomheder er blevet underkastet efterforskning for mulige brud på sanktioner mod Rusland, der er blevet indført siden den russiske invasion af Ukraine. Det skriver Berlingske. I løbet af 2023 er i alt 45 danske virksomheder blevet undersøgt for potentielle overtrædelser af sanktionerne, hvoraf 23 sager stadig er åbne, og to er blevet overdraget til politiet. "Man ved godt, at der kan være nogle - og at der er nogle - som vil forsøge at score kassen ved at omgå sanktionerne. Det har vi flere eksempler på rundt omkring i Europa," udtaler Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Københavns Universitet med speciale i handelspolitik og sanktioner. Erhvervsstyrelsen har samarbejdet med flere myndigheder, herunder Toldstyrelsen, Udenrigsministeriet og efterretningstjenesterne, for at identificere potentielle overtrædelser. Aktindsigten viser, at de undersøgte virksomheder tages alvorligt og sanktioner tages seriøst. EU har implementeret flere pakker af sanktioner mod Rusland siden invasionen af Ukraine, som omfatter forskellige produktforbud og finansielle sanktioner. Danske virksomheder som Rockwool, Danfoss og FLS-midth har tidligere været undersøgt, men frikendt. Mens EU’s sanktioner har forsøgt at bremse den russiske krigsmaskine, har Rusland på sin side taget alternative veje for at opretholde handel med de ønskede varer. En række tidligere sovjetrepublikker er villige medspillere i Ruslands bestræbelser på at omgå Vestens sanktioner. Advarsler herom er blevet fremsat af både USA's handelsministerium og af danske Toldstyrelsen. Dette involverer lande som Kasakhstan, Uzbekistan, Tadsjikistan, Armenien, Kirgisistan og Georgien.
Kilde: Berlingske, s. 1, 4-5

Interne anliggender: Strid om EU-kandidat vidner om konservativ krise
Flere af dagens aviser bringer analyser og kommentarer om De Konservative og det kommende Europaparlamentsvalg.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Henrik Hoffmann-Hansen, avisens politiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Danske Europaparlamentarikere er sjældne gæster i den hjemlige politiske debat, men det kan det konservative medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, næppe klage over. I en intern konservativ undersøgelse blev hun i slutningen af maj kritiseret voldsomt af syv tidligere medarbejdere i parlamentet for at have skabt et elendigt arbejdsmiljø, og partiledelsen bad hende derfor offentligt om at trække sig straks, hvilket hun afviste. Siden er konflikten kun spidset yderligere til. Pernille Weiss vil gerne kandidere til europaparlamentsvalget i juni næste år, og den konservative vælgerforening på Fanø vil forsøge at få det kommende konservative landsråd i Herning i slutningen af september til at opstille hende som spidskandidat. Det budskab ser partiledelsen ikke venligt på, og det ventes, at partiformand Søren Pape Poulsen på et pressemøde i dag efter årets sommergruppemøde i Nyborg vil præsentere en liste over kandidater til parlamentsvalget - med en anden spidskandidat end Pernille Weiss. Hvem det bliver er uklart, men ifølge flere kilder i partiet er der indgået en politisk handel om sagen. [...] Striden om europaparlamentsmedlemmet kan virke besynderligt i et parti, der ellers synes at have rigeligt at slås med efter det forsmædelige valgnederlag i november. I baglandet er der dog røster, som mener, at netop det nederlag spøger i den aktuelle sag. [...] Eksperter i kommunikation undrer sig over, at man har taget opgøret med Pernille Weiss i fuld offentlighed og dermed har eskaleret konflikten. For eksempel skrev politisk ordfører Mette Abildgaard, folketingsmedlem Mai Mercado og folketingsmedlem Mona Juul omgående stærkt kritiske opslag på Pernille Weiss' Facebook-side, da hun forleden fortalte, at hun ville stille op til Europa-Parlamentet igen. Men nu forsøger man altså at lukke sagen med et forslag til en opstillingsliste og en ny spidskandidat til valget næste år. Får den ikke et massivt flertal på landsrådet, bliver det svært at tolke som andet end et nederlag for og baglandets indirekte kritik af især Søren Pape Poulsen."

Berlingske bringer en analyse af Bent Winther, avisens politiske kommentator. Han skriver blandt andet: "Den konservative Pernille Weiss kæmper i disse uger for at kunne gøre et politisk comeback, der er lige så vildt, som det er umuligt. Stik imod partiledelsen, imod partiets forretningsudvalg og imod partiformand Søren Pape Poulsen og folketingsgruppen vil Pernille Weiss genopstilles som sit partis kandidat til Europa-Parlamentet. Pape og resten af den konservative ledelse har eftertrykkeligt vraget hende, efter at tidligere ansatte i en intern undersøgelse anonymt har beskyldt hende for chikane og en meget ubehagelig ledelse. Beskyldninger, som Weiss selv har afvist. [...] At Pernille Weiss ikke har en kinamands chance for at blive genvalgt til Europa-Parlamentet, er åbenlyst - men mindre kan også gøre det. Det urovækkende for partiformand Søren Pape Poulsen er, at Weiss har fundet en partiforening, der vil genopstille hende, at flere byrådsmedlemmer og folketingskandidater tilsyneladende bakker hende op, og at spørgsmålet, der undergraver hans ledelse, bliver ved med at rumstere. [...] Det er i sidste ende de delegerede på det konservative landsråd, der i næste måned skal tage stilling til, hvem partiet opstiller som kandidater til Europa-Parlamentet. Alt efter hvor mange stemmer, Pernille Weiss ender med at få, vil det være et fingerpeg om hvor fast et greb, Søren Pape Poulsen har om partiet. Siden foråret har spekulationer gået på, at det tidligere medlem af Folketinget, Marcus Knuth, vil blive opstillet som konservativ spidskandidat til Europa-Parlamentet i stedet for Pernille Weiss. [...] Ender det med, at Marcus Knuth bliver opstillet, vil et kampvalg om den konservative spidskandidat ikke blot være en nyskabelse og kunne læses som et pejlemærke på partiledelsens opbakning. Det vil også være en politisk armlægning om partiets EU-kurs. Mens Pernille Weiss tilhører den EU-positive fløj i partiet, så opfattes Marcus Knuth som mere EU-skeptisk og nationalkonservativ. En konservativ plads i Europa-Parlamentet er langt fra givet efter næste valg. Partiet får næste år hård konkurrence fra både Danmarksdemokraterne, Moderaterne og Liberal Alliance."

Altinget bringer tirsdag en kommentar af Christian Egander Skov, historiker, konsulent ved Tænketanken Prospekt, redaktør for Årsskriftet Critique. Han skriver blandt andet: "Sommerferien er ved at være forbi for Søren Pape Poulsen og Konservative. Og med hverdagens begyndelse er partiet og ikke mindst dets formand konfronteret med en situation, der både rummer godt og skidt. Konservatives krise er ikke længere akut, men den er der - og senest har problemerne i forbindelse med håndteringen af sagen om EU-parlamentarikeren Pernille Weiss understreget, hvor vanskelig Papes situation er. Folketingsvalget bød som bekendt på en kold afvaskning og var et næsten ufatteligt nederlag for et parti og en formand, der havde sat et helt andet ambitionsniveau. Man kan ikke overvurdere betydningen af, hvor voldsomt det var. Derfor var der også spredte krav om formandens afgang og offentlig kritik af hans nærmeste fortrolige i partiet. [...] Derfor kom balladen om Pernille Weiss også ubelejligt. Konservative ville have fået ørene i maskinen, hvis ikke de havde reageret skarpt på anklagerne mod hende. Men nu har de i stedet for ørene i maskinen for at reagere skarpt. For nyligt blev kanonerne vendt mod Søren Pape personligt, da han havde skrevet en vred mail til en lokalforeningsformand på Fanø og Silkeborg. De havde ikke alene valgt at opstille Pernille Weiss mod forretningsudvalgets og hovedbestyrelsens linje, men var også gået i pressen med sagen. Det opfattede Pape som "uhørt". Det har han sagligt set ret i. Og det burde ikke være en sag, at en formand taler hårdt til folk, der åbent splitter et parti."
Kilder: Berlingske, s. 8; Altinget, tirsdag; Kristeligt Dagblad, s. 1

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen indleder undersøgelse af dansk grænsekontrol
Information og Politiken skriver i dag, at EU-Kommissionen har iværksat en officiel undersøgelse af Danmarks 'midlertidige' grænsekontrol, som har været implementeret siden 2016. "Kommissionens position er klar. Genindførelse af grænsekontrol skal være exceptionel, strengt begrænset i tid og en sidste udvej," skriver Anitta Hipper, der er Kommissionens talsperson for indre anliggender. Kommissionen udtrykker sin bekymring over gentagne forlængelser af den danske grænsekontrol. De formelle konsultationsprocesser, som er i gang, involverer møder mellem Kommissionen, Danmark og de berørte lande for at evaluere, om grænsekontrollen overholder EU-retten. Eksperter spekulerer i, at Kommissionen muligvis mister tålmodigheden med gentagne danske forlængelser af grænsekontrollen. Det vurderer Jens Vedsted-Hansen, migrationsret og EU-ret professor ved Aarhus Universitet. "Kommissionen har hidtil ikke ønsket at lægge sig ud med Danmark og de andre medlemsstater med grænsekontrol. Men nu synes de tilsyneladende, at det må være nok," siger han ifølge Information. Skiftende regeringers gentagne forlængelser af grænsekontrollen har resulteret i juridiske eksperter, der hævder at handlingerne er ulovlige. Tyske eksperter har også fremsat lignende konklusioner. Kommissionens indledning af en formel konsultationsproces signalerer en mulig fremtidig retssag mod lande, der overtræder EU-retten. Dette kommer efter kritik af Kommissionens passivitet i forhold til grænsekontrolsagerne. "EU-Kommissionen prøver at signalere, at nu er det ved at være alvor. Det var den næsten også nødt til efter at have fået sådan et vink med en vognstang fra domstolen," siger Jens Vedsted-Hansen.
Kilder: Information, s. 1, 12; Politiken, s. 2

Andre EU-historier

Interne anliggender: Roger Buch: Dukselandet Danmark ser stort på international korruptionskritik
Altinget bringer tirsdag en kommentar af Roger Buch, centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han skriver blandt andet: "I juli fik Danmark kritik i Europa-Kommissionens årlige rapport om retsstatens sundhedstilstand i EU. [...] Men Danmark modtog dog også ros fra Europa-Kommissionen for borgernes meget høje tillid til selvsamme domstole. Danmark er i det hele taget et af landene i EU med mest tillid til de samfundsmæssige institutioner. EU foretager hvert år meningsmålinger blandt borgerne i de 27 EU-lande, som undersøger tilliden til vigtige nationale og internationale institutioner. Borgerne i Danmark placerer hver gang Danmark helt i top i samfundsmæssig tillid. Danmark ligger typisk 25 procentpoint over EU-gennemsnittet. Som det ses i tabellen nedenfor, er Danmark ubetinget landet med mest tillid til de internationale institutioner: NATO, FN og EU. [...] Tillid præger også borgernes syn på regioner og kommuner og den offentlige forvaltning generelt. Det er først, når Folketinget, medier, regering og partier sættes under lup, at tilliden synker ned til under to tredjedele af borgerne. En ringe trøst er det dog, at mønsteret er det samme i EU som helhed, og at tilliden kun er cirka halvt så stor blandt borgerne i EU generelt. Det kunne altså se meget værre ud. Billedet er stadig alarmerende: På den ene side høj tillid til samfundssystemet som helhed, men på den anden side lav tillid til politikerne i partier, parlamenter og regeringer, som står i spidsen for samfundssystemet. [...] Men der er først og fremmest plads til forbedring i politikernes vilje til at tage det alvorligt, at der er svagheder i demokrati og retssamfund. Det er nemlig fjerde gang, at Europa-Kommissionen kommer med sin retsstatsrapport, og hver gang har der været et kritisk blik på det danske retsvæsen samt domstolenes ressourcer og sagsbehandlingstider. [...] Selv i dukselandet Danmark er der nok at tage fat på. Desværre tyder intet på, at regering og folketing vil gøre det. Det er ikke tillidsvækkende."
Kilde: Altinget, tirsdag

Sundhed: S-kandidat: Moderaternes forslag om import af sundhedspersonale rejser alvorlige etiske spørgsmål
Altinget bringer tirsdag et debatindlæg af Andi Helbo Sejersen, paramediciner, fællestillidsrepræsentant, kandidat til EU-Parlament (S). Han skriver blandt andet: "De seneste år har sundhedsvæsenet oplevet en konstant udfordring med mangel på kvalificeret personale, og som en mulig løsning har Moderaterne opfodret til at importere sundhedspersonale fra lande som Indien og Filippinerne. Mens nogle ser dette som en praktisk og økonomisk løsning, rejser det også alvorlige etiske spørgsmål. Inden vi overvejer at importere sundhedspersonale fra udviklingslande, er det nødvendigt at anerkende, at disse lande allerede kæmper med betydelige sundhedsudfordringer. [...] Ved at rekruttere sundhedsprofessionelle fra disse lande risikerer vi at forværre deres allerede skrøbelige sundhedssystemer og underminere deres evne til at levere passende sundhedspleje til deres egen befolkning. [...] Hvis vi vil anvende sundhedspersonale fra andre lande, mener jeg, at vi skal handle både solidarisk og smart. Flere EU-lande har en høj ungdomsarbejdsløshed, over 20 procent. Vi bør derfor i fællesskab i EU-samarbejdet øge uddannelses- og videreuddannelsesmulighederne, samt dertil gøre brug af de allerede etablerede muligheder i EU-samarbejdet. Heriblandt jobformidlingsordningen Eures og udvekslingsmulighederne i Erasmus+. Disse ordninger har et langt større potentiale end det kendskab og den udnyttelse, der sker i dag. På den måde kan vi både afhjælpe arbejdsløse grupper i Europa, nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, afhjælpe sundhedssektoren i EU-fællesskabet og samtidig sikre, at arbejdstagere arbejder under ordnede forhold og under samme vilkår som deres danske kollegaer, når de tager arbejde her."
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Tidligere statsminister udpeges som præsidentkandidat i Finland
Altinget skriver tirsdag, at Finlands tidligere statsminister Alexander Stubb har annonceret sit kandidatur til landets præsidentvalg, der finder sted i januar. Han stiller op for det konservative og regeringsbærende parti, Samlingspartiet. Stubb har en omfattende politisk karriere bag sig og har tidligere bestredet poster som udenrigsminister, finansminister og europaparlamentariker. Efter at have forladt finsk politik blev han vicepræsident for Den Europæiske Investeringsbank og senere direktør for School of Transnational Governance i Firenze. Han har nu ambitionen om at blive præsident og har fået opbakning fra partibestyrelsen. Præsidentvalget finder sted den 28. januar med en mulig anden runde den 11. februar, og den nuværende præsident, Sauli Niinistö, er ikke på genvalg efter to perioder.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Rasmus Nordqvist stiller op til EP-valget
Rasmus Nordqvist, tidligere medlem af Folketinget, har annonceret sin kandidatur for SF til europaparlamentsvalget i 2024. Det skriver Altinget tirsdag. Han har tidligere været natur- og udviklingsordfører for SF og ønsker at repræsentere partiet i Europa-Parlamentet. Nordqvist blev opfordret til at stille op som SF's repræsentant i Det Europæiske Grønne Parti (European Greens) i 2022, hvor han arbejdede på at styrke det grønne, progressive, europæiske samarbejde. Han forlod Alternativet, som han var med til at stifte i 2015, i 2020 og skiftede til SF. Efter 7,5 år i Folketinget ønsker han nu at repræsentere SF i Europa-Parlamentet, og der vil være en intern afstemning i SF den 1. september for at vurdere opbakningen til hans kandidatur.
Kilde: Altinget, tirsdag

Interne anliggender: Danmark er under pres fra flere sider. Hvilken front koster mest?
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, avisens seniorkorrespondent, blandt andet: "Vides kan det ikke med sikkerhed, om Rusland har en finger med i spillet. Men fastslås kan det, at den såkaldte korankrise er kommet som en gave til Kreml. [...] For det første kan regering, myndigheder og diplomater i Danmark ikke længere koncentrere kræfter og ressourcer om det, som siden Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022 har slået stort set alt andet af banen: at bekæmpe Ruslands aggression og forebygge, at andre suveræne stater kommer til at lide samme skæbne som Ukraine. Fortællingen blev brugt for at afskaffe store bededag, til at øge bevillingerne til Forsvaret, foruden man så småt er ved at varme op til, at også EU-politik er sikkerhedspolitik, og prisen for den forsikring vil stige. Nu skal der også bruges energi på at tackle muslimske lande i Mellemøsten. [...] For det andet er der sået tvivl om regeringens dispositioner. Oppositionen fra både højre og venstre har stærkt kritiseret, at regeringen bøjer sig for et pres og angiveligt vil genindføre dele af den skrottede blasfemilov. [...] For det tredje er koransagen gjort af det stof, som kan skabe sprækker i den mur af vestligt sammenhold, som Putin hidtil er blevet mødt med. [...] For det fjerde kan situationen udnyttes til at skabe utryghed i befolkningen, for eksempel ved at afsende falske sms-beskeder eller på anden måde opskræmme folk. Med andre ord, så er der masser at tage fat på for en dygtig påvirkningsagent, som har til opgave at holde gryden i kog, og som kan bruge situationen til at fremelske en situation, som gør, at Danmark ender der, hvor vi ikke ønsker det: med indgreb, som begrænser ytringsfriheden."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Interne anliggender: Mette Frederiksens faste greb om Socialdemokratiet er svækket
I Perspektiv i Børsen skriver Jesper Hvass, avisens politiske korrespondent, blandt andet: "I nyere politisk historie har der ikke været en socialdemokratisk formand, der har stået stærkere og mere uantastet end statsminister Mette Frederiksen (S). [...] Men ved indgangen til en ny politisk sæson er noget forandret: Frederiksens tidligere styrke er eroderet og svækket, og Socialdemokratiet står et nyt sted. Uroen ulmer i folketingsgruppen, de interne uenigheder udspiller sig i uhørt grad i avisernes spalter, mens arvestriden i partiet bobler videre. Samtidig mener flere i folketingsgruppen, at Socialdemokratiets politiske profil er uklar, og at partiet ikke står rigtigt i regeringssamarbejdet med Venstre og Moderaterne. [...] Også statsminister Mette Frederiksens flirt med en Nato-toppost har skabt en ny dynamik i Socialdemokratiet, der har svækket hendes position. Pludselig stod det klart, at Frederiksen ikke sidder evigt. Det satte inden sommerferien en arvefølgestrid i gang, som ikke er afklaret. [...] I modsætning til tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) efterlønsgaranti i 1998 vil det være uden politiske omkostninger for Mette Frederiksen at takke ja til Nato eller eksempelvis en EU-toppost næste år. Og derfor vil positioneringen i Socialdemokratiet fortsætte. [...] Erkendelsen af, at Mette Frederiksen kan være fortid inden næste valg, kan ikke slettes af et interview."
Kilde: Børsen, s. 6-7

Klima: Nye værktøjer gavner byggebranchens aftryk på biodiversiteten
I en klumme i Børsen skriver Morten Ryberg, senior bæredygtighedsspecialist i Bæredygtigt byggeri, Sweco, blandt andet: "Klimaet har taget overskrifterne denne sommer. [...] Men klimaet er ikke den eneste planetære krise, vi står over for. Også en biodiversitetskrise står vi midt i. Forskerne taler om den sjette masseudryddelse på lige fod med dinosaurernes uddøen. [...] Biodiversitet er rygraden i alt liv, og vi er dybt afhængig af de funktioner, som en velfungerende natur giver til os. Verdensbanken har estimeret, at tabet af biodiversitet og kollaps af økosystemer vil få både sociale og vidtrækkende økonomiske konsekvenser for menneskeheden. Mens vi de senere år har haft fokus på klimaet og reduktionen af den øgede koncentration af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren, har vi forsømt at værne om biodiversiteten og stoppe ødelæggelsen af naturen. Det gælder også i byggebranchen, hvor biodiversitet i Danmark indtil for nylig har været et relativt ubeskrevet blad. En af de store barrierer har været manglen på værktøjer, som kan bruges af branchen til beregning af biodiversitetsaftrykket i de enkelte projekter. De værktøjer findes nu og bliver afgørende for den stigende andel af bygherrer, der aktivt arbejder med at beskytte, integrere og udvikle biodiversitetshensyn i det byggede miljø. [...] Værktøjet er udgivet som del af den første af i alt tre publikationer, hvor den første hedder The Doughnut for Urban Development. [...] Formålet er at skabe regenerative byer med mere biodiversitet, end der var før. [...] Indledende test på byggerier har vist, at 'off-site' biodiversitetspåvirkningen står for 75-95 pct. af den samlede biodiversitetspåvirkning. Det er altså kun en brøkdel af den samlede påvirkning, som reelt sker på byggefeltet, mens de store påvirkninger sker i forsyningskæden. Bygherre bør derfor have fokus på at stille krav til leverandører om ansvarlig og bæredygtig materialeudvinding og produktion. [...] Værktøjet tager udgangspunkt i den LCA, som alligevel skal udføres ifm. BR18 klimakrav, dgnb-certificering eller EU taksonomi-godkendelse. [...] Allerede nu er der i den globale aftale Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework - biodiversitetens pendant til Paris-aftalen - krav om, at store virksomheder og finansielle institutioner skal kunne overvåge og vise deres biodiversitetsaftryk, ligesom vi allerede kan for klima. Ligesom EU's nye csdr rapporteringskrav også inkluderer påvirkninger på biodiversitet i forsyningskæden. Med de nye værktøjer får byggebranchen nu helt nye muligheder for at være godt klædt på til at måle og styre deres påvirkning på biodiversitet."
Kilde: Børsen, s. 8

Sikkerhedspolitik: Erhvervspolitik er også blevet sikkerhedspolitik
Børsen bringer en kronik af Morten Bødskov (S), erhvervsminister, Niels Smedegaard, formand for Virksomhedsforum for globale risici, bestyrelsesformand og medlem af bestyrelsen i ISS, DSV m.fl. De skriver blandt andet: "Årtier med buldrende globalisering har bundet vores handelsliv sammen på tværs af nationer og kontinenter. Det har vi som lille nation nydt godt af i Danmark. [...] Men udviklingen har også gjort vores økonomi sårbar. [...] Da coronakrisen ramte, bragede de globale fragtrater i vejret. Forsyningskæderne kom under pres, og pludselig måtte mange danske virksomheder betale det femdobbelte for at fragte varer på de store verdenshave. Og da Putin med sine russiske tropper i 2022 igen invaderede europæisk grund, spredte konsekvenserne sig som en steppebrand herhjemme. [...] Samtidig ser vi i disse år, hvordan rivaliseringen mellem Kina og USA tager til. At geopolitiske spændinger ryster fundamentet for flere danske virksomheder. [...] Vi står i en ny geopolitisk virkelighed, hvor erhvervspolitik også er blevet sikkerhedspolitik. [...] Heldigvis står dansk erhvervsliv lige nu solidt med en stærk konkurrenceevne, og som et af de mest velstående OECD-lande. Men vi kan ikke læne os tilbage. [...] Der er behov for, at vi tager ansvar og handler. Og det er vigtigt, at erhvervslivet ikke står alene med udfordringerne. Derfor nedsætter regeringen nu Virksomhedsforum for globale risici. Forummet kommer til at bestå af topchefer fra erhvervslivet og eksperter, som skal rådgive regeringen og komme med konkrete input til, hvordan danske virksomheder bedst kan navigere i den nye verdensorden. [...] Samtidig skal forummet have øje for samspillet med EU. Blandt andet i forbindelse med Danmarks indsats i EU's industripolitik. Kort og godt skal vi sikre danske styrkepositioner og vækst i en tid, hvor verden ikke er sikker. [...] Og vi tror på, at et stærkt samarbejde mellem erhvervslivet og regeringen er det bedste afsæt til at gå den nye geopolitiske virkelighed i møde. Så vi forstår, hvor skoen trykker og samtidig har mulighed for at handle på det. På den måde sikrer vi, at vores stærke erhvervsliv også i fremtiden kan stå imod, når udfordringer vokser sig store og vælter brikker globalt."
Kilde: Børsen, s. 26

Klima: At sortmale regeringens klimapolitik er helt sort
Politiken bringer et debatindlæg af Lars Aagaard og Dan Jørgensen, hhv. klima-, energi- og forsyningsminister, Moderaterne og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Socialdemokratiet. De skriver blandt andet: "Verden oplevede i år den varmeste sommer nogensinde målt. [...] Og der kan næppe være nogen, der endnu ikke har forstået alvoren ved klimaforandringerne. Så hvorfor i himlens navn sker der ikke noget, spørger Politikens leder (3. august), mens der på forsiden af samme avis (10. august) står med store sorte bogstaver: 'Danmarks klimapolitik er en falliterklæring'. [...] Siden december har regeringen øget tempoet i den grønne omstilling betragteligt - både herhjemme og i resten af verden. Vi har med regeringsgrundlaget sat os de mest ambitiøse danske klimamål nogensinde - og nogle af de mest ambitiøse i verden. Vi har fremlagt politik, så vi når 2025målet, og vi har "på et overordnet plan skitseret en vej til at opfylde 2030-målet", som Klimarådet skrev i sin statusrapport tidligere i år. I 2045 skal Danmark være klimaneutralt, og i 2050 skal vi fjerne flere drivhusgasser, end vi udleder. [...] Globalt har Danmark i flere år gået forrest - og det vil vi fortsætte med. Vi fortsætter med at presse på for øget klimahandling i EU og ved FN's årlige klimaforhandlinger, hvor Danmark igen i år har fået tildelt en central rolle. [...] Vi tog sidste år initiativ til både et østersøtopmøde og et nordsøtopmøde, der satte historisk store mål for udbygningen af havvind i Europa. [...] Så ja, vejret bliver varmere og vildere. Og det gør klimadebatten herhjemme også. Men hvis vi seriøst skal kunne debattere, hvilke klimaveje Danmark skal følge i fremtiden, er vi nødt til at have en nøgtern og faktabaseret debat. At forsøge at sortmale regeringens klimapolitik er ... ja, helt sort."
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: Vestlige lande udnytter kornaftalen
I et debatindlæg i Politiken skriver Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør i København, blandt andet: "Når danske medier dækker opsigelsen af kornaftalen, taler man udelukkende om, hvordan man kan tvinge Rusland til at deltage igen. Der er ikke et ord om at tvinge Vesten til at overholde betingelserne i aftalen. I modsætning til Vesten overholdt Rusland fuldt ud alle aftalte betingelser. Vesten opfyldte ikke aftalens betingelser lige fra begyndelsen. Så det er nemlig Vestens skyld, at aftalen blev stoppet. [...] Mens aftalen virkede, blev 32,8 millioner tons fødevarer eksporteret fra Ukraine, hvoraf 70 procent blev sendt til lande med højere indkomstniveauer, herunder EU. De fattigste lande har fået mindre end 3 procent. [...] I DE KOMMENDE måneder vil Rusland begynde gratis leveringer af korn til Burkina Faso, Zimbabwe, Mali, Somalia, Den Centralafrikanske Republik og Eritrea. Hvert land vil modtage 25.000-50.000 tons korn. Vesten søger at forhindre fri overførsel af russisk mineralgødning til de fattigste lande i nød. Af de 262.000 tons mineralsk gødning, der blev blokeret i havnene i Letland, Estland, Belgien og Holland, blev kun 20.000 tons sendt til Malawi og 34.000 tons til Kenya. Resten forblev på europæernes hænder. Denne situation er i modstrid med USA's, Storbritanniens og EU's forsikringer om, at sanktioner ikke gælder for gødning og fødevarer. Rusland vil være klar til at vende tilbage til gennemførelsen af kornaftalen, så snart Vesten opfylder alle sine forpligtelser."
Kilde: Politiken, s. 7

Det digitale indre marked: Børn har aldrig fået så meget politisk fokus som nu. Alligevel vokser listen med uløste problemer
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår. Han skriver blandt andet: "Klimaangst er blevet et udbredt fænomen, og frygten for atomkrig er igen blevet et tema i børns hverdag. [...] Udviklingen afspejler ikke, at samfundet i de seneste 10 år har været ligeglad med børns trivsel. Tværtimod har der været et stigende engagement fra politisk hold - symbolsk stærkt udtrykt i Mette Frederiksens (S) valgprogram om at være ”børnenes statsminister” - samt adskillige reformer af de lovgivningsmæssige rammer for børns liv. [...] Men listen over uløste problemer er desværre også voksende, ligesom kommunernes og statens evne til rent faktisk at udmønte de aftalte reformer er under stærkt pres. [...] Der er klart brug for bedre digital dannelse af både børn og voksne samt lokalt vedtagne ”god skik”-regler for, hvordan man er mentalt til stede i undervisning og andre fællesskaber. Vi er endnu novicer i forhold til at udvikle en sund digital kultur, men centrale forbud rettet mod børn er næppe vejen frem. Derimod er stærkere regulering af techgiganter et must, men her går vejen via Bruxelles og EU, da små lande som Danmark ikke kan stille meget op over for de meget stærke økonomiske kræfter, der er i spil."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Klima: Parkér bulldozeren
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Bendt Bendtsen, fhv. MEP, formand for Synergi, blandt andet: "Det skorter ikke på dramatik, når Jyske Bank og Nordea foregriber konsekvenserne af den kommende revision af EU's bygningsdirektiv. Direktivet skal opdateres, og ambitionsniveauet løftes, så det flugter med EU's klimamål, der blev hævet tilbage i 2020. Meget tyder på, at det nye direktiv kommer til at stille krav om nødvendige energirenoveringer af bygninger som et led i Europas grønne omstilling. Som chefforhandler for EU-Parlamentet på den sidste opdatering af direktivet i 2018 ærgrer det mig, at velrenommerede finansielle spillere på den måde har behov for at tegne et unødvendigt skræmmebillede. For det første, fordi de afgørende forhandlinger ikke engang for alvor er begyndt endnu. Det er derfor alt for tidligt at køre bulldozeren frem, når det er umuligt at sige, hvordan den endelige EU-lov bliver skruet sammen. [...] For det andet, fordi en stor del af de berørte bygninger helt automatisk kommer til at leve op til de nye krav, f.eks. når fossile opvarmningskilder som gas udfases, som det allerede politisk er planlagt. Og for det tredje, fordi den foreløbige debat stort set kun har beskæftiget sig med de negative sider af en lov, der kan blive en positiv gamechanger for den grønne omstilling af Europas sorte bygningsmasse og for de borgere, der bor i de berørte boliger. [...] Jyske Bank har regnet sig frem til, at 800.000 boligejere de kommende år skal i gang med at energirenovere deres boliger som følge af det nye bygningsdirektiv. [...] Mere end en tredjedel af vejen til klimaneutralitet i 2050 kan brolægges med energieffektivisering, viser en analyse fra Det Internationale Energiagentur. De grønne gevinster skal bl.a. komme fra vores bygninger, som er storforbrugere af energi. Hele 40 pct. af vores energi og ca. en tredjedel af CO2-udledningen herfra forbruges i en europæisk bygningsmasse, hvor tre af fire bygninger ikke er energieffektive. Det er ikke en løsning at rive ned og bygge nyt. For nybyg er typisk både dyrere og mindre klimavenligt end renovering. Derfor ventes op mod 95 pct. af bygningerne i EU fortsat at stå i 2050. [...] Med andre ord hverken kan eller skal vi uden om massive energirenoveringer af bygningsmassen, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling i EU. I dag er der dog ingen krav om at spare på energien i EU-borgernes boliger. Det er en stor barriere for den grønne omstilling. [...] EU-krav eller ej må vi sande, at vi i de seneste år har været vidner til en stigende boligskævhed her i landet. Det er blevet sværere for en lang række borgere at købe bolig, og boligerne på landet og i landdistrikterne har ikke oplevet de samme enorme værdistigninger som i byerne. [...] De nye krav fra EU's side synliggør derfor blot et problem, som desværre kun er blevet større de seneste år: Vi har boligskævhed i Danmark. [...] I EU er der allerede afsat milliarder af kroner til energirenovering i de kommende år, bl.a. gennem den sociale klimafond og genopretningsfonden. I Danmark har vi Bygningspuljen (som nu bliver til Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen). Og flere partier foreslog i den seneste folketingsvalgkamp nye milliardinvesteringer i grønnere boliger af den simple årsag, at vi ikke kommer uden om bygningsmassen, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling - og fordi vi er nødt til at hjælpe dem, der ikke kan selv. Sådan bør det være."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Det digitale indre marked: Googles forsøg på at tæske ChatGPT er foreløbig gået sløjt
Jyllands-Posten bringer en analyse af Jesper Kildebrogaard, tech-journalist på Finans. Han skriver blandt andet: "For en måned siden kom en ny cowboy til byen - eller rettere en ny chatbot til Danmark. Googles store satsning Bard blev givet fri på dansk jord, så der nu var endnu et alternativ til ChatGPT, den første og mest kendte. Hele EU var kommet bagerst i køen på grund af EU's dataregler - men nu var Google klar. [...] Men Google tog en beslutning, som endte med at spænde ben i kapløbet om de nye AI-lanceringer. I hvert fald lige nu. Man ønskede ikke at gå ud med noget, som ikke var gennemprøvet. Som tiden siden lanceringen af ChatGPT har vist, er der alle mulige problemer i de svar, som den kunstige intelligens disker op med. Derfor stod Google ikke klar i startboksen, da ChatGPT blev kastet i grams - med alle de fejl og risici, den kom med. [...] Modsvaret blev lanceringen af Bard i marts, men det gik ikke efter planen. Diskussionen efterfølgende i pressen og på sociale medier handlede mest om et svar, Bard havde givet, som nogle mente var forkert. Google lancerede i første omgang en forsøgsversion, hvor folk kun langsomt fik adgang via en venteliste. Alle EU-borgere måtte også vente. Imens blev ChatGPT lystigt brugt til alverdens formål det forår - fra skoleopgaver til festsange. Nu er Bard altså lanceret bredt, og dermed står vi som forbrugere med et alternativ til ChatGPT og Microsofts version af OpenAI's chatbot, der blev døbt Bing Chat. [...] I hele diskussionen om kapløbet mellem Bard, Bing Chat og ChatGPT skal man desuden huske, at det er early days. Alle tre chatbots er betaversioner, som ikke er lanceret til seriøst brug. Men udviklingen går hurtigt. "Spørgsmålet er nu, om Google med sin mere forsigtige stil kan vinde vores hjerter og få gjort Bard til en central spiller i vores bevidsthed, så vi ikke kun taler om ChatGPT. Altså om vi de kommende år begynder at ”barde”.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Klima: Dansk Fjernvarme: Sådan når Danmark målene for CO2-fangst
Altinget skriver tirsdag, at Danmark har potentiale til at opfylde målet om at fange mindst 3,2 millioner tons CO2 inden 2030 ved at implementere en negativ afgift på biogen CO2-fangst samt etablere fælles infrastruktur og transport. Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (S) har annonceret, at der snart vil komme et udspil til politiske forhandlinger om at realisere CCUS-teknologiens potentiale og opnå danske klimamål. CCUS er blevet anerkendt som en vigtig komponent for både energisektoren og industrien til at opnå deres grønne mål og imødekomme klimakrav uden at påvirke forsyning og produktion negativt. Spørgsmålet om en negativ CO2-afgift på biogen CO2 skal nøje undersøges for eventuel konflikt med EU's statsstøtteregler. Selvom CCUS-investeringer indebærer risici, er det nødvendigt at minimere dem hurtigst muligt for at realisere målet om CO2-fangst i 2030.
Kilde: Altinget, tirsdag

Udenrigspolitik: Aserbajdsjan skal holdes hårdt i tømmerne
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister og generalsekretær for Nato. Han skriver blandt andet: "I sidste måned udsendte Røde Kors en skarp advarsel om en forestående katastrofe i Sydkaukasus. I erklæringen stod der, at de aserbajdsjanske myndigheders beslutning om at blokere for humanitære hjælpekonvojer til befolkningen i Nagorno-Karabakh fører til alvorlig mangel på livsvigtig medicin og andre vigtige forsyninger. Det internationale samfund bør handle hurtigt for at forhindre, at en humanitær krise udvikler sig til en humanitær katastrofe. [...] Aserbajdsjans handlinger er udtænkt til at gøre livet så svært som muligt for den armenske befolkning i Nagorno-Karabakh. [...] I februar beordrede Den Internationale Domstol (ICJ) Aserbajdsjan til at ophæve blokaden af Lachinkorridoren. Nu er der gået seks måneder, og i stedet for at mindske spændingerne har Aserbajdsjans regering eskaleret situationen yderligere. [...] I de seneste uger har både EU og USA været mere og mere højlydte i deres kritik af Aserbajdsjans handlinger. Ord er vigtige, men alene kan de formentlig ikke ændre Aliyevs handlingsplan. EU må bruge sin indflydelse som Aserbajdsjans vigtigste energipartner og presse landet til at leve op til sine internationale forpligtelser. EU's ledere må gøre det klart for præsident Aliyev, at kortsigtede kommercielle kalkuler ikke vil overtrumfe Europas langsigtede interesse i fred og stabilitet i Sydkaukasus. Udover at håndtere den umiddelbare krise må EU og USA øge indsatsen for at sikre en varig fredsaftale mellem Armenien og Aserbajdsjan. [...] Langt om længe har EU erkendt behovet for at spille en større rolle i regionen. Efter en ny militær konflikt brød ud mellem Aserbajdsjan og Armenien i september sidste år, blev en civil EU-mission sendt ud for at overvåge grænsen mellem de to lande. I øjeblikket har missionen kun adgang til den armenske side af grænsen. EU's ledere bør presse Aserbajdsjan til også at give EU-personale adgang til den aserbajdsjanske side."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
16. august 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark