EU i dagens aviser onsdag den 16. februar

Tophistorier

Ukrainekrisen udvikler sig næppe til storkrig: Putin har brug for påskud til at neddrosle trusler
Flere af dagens aviser bringer ledere, debatindlæg og kommentarer om krisen mellem Vesten og Rusland i sagen om Ukraine. I Jyllands-Posten kan man i dag læse et debatindlæg af tidligere udenrigsminister og formand for FN's generalforsamling, Mogens Lykketoft (S), som blandt andet skriver: "Det er umuligt at gætte på, hvad der sker bare få dage frem. Alligevel vover jeg pelsen: Putins Rusland har utvivlsomt både færdige planer for og militær styrke til at helt eller delvist at erobre Ukraine, og han ved, at dét ikke vil udløse krig med Nato: Vestens svar vil ”kun” være at iværksætte de hidtil mest barske økonomiske sanktioner ... og en lang, ny kold krig. Men militære angrebsplaner er ikke det samme som at beslutte angrebet. [...] Det er ikke tilfældigt, at USA's og Europas reaktionsmønster testes i en situation, hvor Biden har hænderne fulde i sin globale styrkeprøve med Kina, er ydmyget af tilbagetrækningen fra Afghanistan og uden succes på hjemmefronten. Putin har med sin truende adfærd bragt sig i fokus som statslederen, der ustandseligt ringes op eller opsøges af vestlige ledere. Men samtalerne har også vist ham, at Vesten gennem Nato og EU står rimeligt samlet. [...] Enormt meget andet taler imod en storslået russisk invasion: Putin kan ikke vinde en relativt billig militær sejr. Han vil møde voldsom modstand fra et styrket ukrainsk militær, der har nye vestlige våben, og udsigt til indædt ukrainsk guerillakrig i erobrede områder. Det bliver meget blodigt og kostbart. [...] Putin kan uden militær indsats bruge gasforsyningen som våben mod Europa og Ukraine. Men det vil sætte fart i levering af store mængder nedfrosset naturgas fra USA, Qatar m.fl. og desuden være et enormt skub til at accelerere den grønne omstilling, så vi kan frigøre os fra fremtidigt behov for russisk energi: Langvarig krig om gassen vil føre til hurtigere nedslidning af det økonomiske fundament i et Rusland, der slet ikke er forberedt på en mere bæredygtig fremtid uden fossile brændsler. [...] Forhåbentlig kan forhandlinger mellem USA/Europa og Rusland også komme til at handle om afspænding via gensidige tilbagetrækninger af tropper og offensive våben fra nærområdet omkring Ukraine, ny aftaler om inspektion af militærøvelser og fastfrysning af arsenaler af offensive våben." I Berlingskes leder kan man blandt andet læse: "Vi skal ikke lade os forvirre af Putins propagandamaskine, som tordner videre, mens det russiske styre deler billeder af kampvogne, der angiveligt trækker sig tilbage fra et område nær Ukraines grænse. [...] Sandheden er, at Vladimir Putin i tre måneder har holdt Ukraine, resten af Europa og NATO som gidsler i et farligt magtspil. Hele krisen er Putins værk. [...] Nu ser vi så de første signaler om deeskalering fra Moskvas side. Faren for russiske aggressioner er ikke drevet over. Vi kan endnu ikke dokumentere en reel russisk tilbagetrækning. [...] USA har truet med sanktioner af en anden kaliber end tidligere brugt mod Rusland. Der er talt om at lukke for eksport af computerchips til Rusland og at udelukke Rusland fra det globale, elektroniske betalingssystem SWIFT. EU-landene vil trods vanlig uenighed også samle sig om stærkere sanktioner, hvis et russisk angreb kommer, og det ligger i kortene, at Tyskland vil standse åbningen af Nord Stream 2. [...] I flere europæiske NATO-lande og i USA har den russiske opmarch virket stik mod hensigten: Vi er blevet mere motiverede til at samle os mod det russiske pres. Vi skal gøre langt mere, men der er grund til at håbe på, at vi i Vesten langt om længe begynder at forstå, hvad der skal til for at afskrække Putin fra at begå nye overtrædelser af folkeretten."

Jyllands-Posten bringer en kronik af Gunnar Olesen, international rådgiver og cand.scient.pol., som blandt andet skriver: "Situationen mellem øst og vest ligner mest af alt starten på den gamle koldkrig, hvor USA søger at inddæmme Kina og Rusland, mens det meste af Europa helst vil undgå at blive del af ”USA's østfront”. Bidens kurs mod Kina og Rusland ligner starten på den gamle koldkrig - og rejser spørgsmål om USA's evne til at tvinge begge modstandere i knæ, om den gavner demokratierne, og om Europa kan samles om et alternativ i lyset af sandsynlig Trump-tilbagekomst i USA. Ukrainekrisen vil næppe ende med krig, da Rusland har meget at tabe økonomisk mod en tvivlsom gevinst. [...] I 90'erne troede man på en global, økonomisk sammenhængende og fredelig verden, hvor demokrati ville brede sig. Inkl. til Kina via dets nye middelklasse. Nato fortsatte trods tvivl om berettigelsen, indtil islamistisk terror kom på banen. Man blev bevidst om nye internationale udfordringer. Klima som en anerkendt fælles og akut sag. Migration som et politisk stridsemne i Europa og USA. Et par årtiers globalisme er nu afløst af stormagters velkendte interessekamp, dog med ideologiske overtoner om demokrati vs. autoritært styre. Politologer hæfter sig ved interesserne, bl.a. fordi demokratierne løbende har haft autoritære allierede som Saudi-Arabien og førhen Kina. [...] USA's lederrolle blev styrket med islamistisk terror og intern splittelse i et Europa, der samlet kunne have en lignende økonomisk og militær styrke. Tanken om Europa som en stor spiller i verdenspolitikken har især været næret i Frankrig og til dels Tyskland, som begge modsatte sig USA's invasion af Irak i 2003, modsat UK og Danmark. [...] Trump er upopulær i Europa, men har gode chancer for at genvinde magten i USA. Europæiske ønsker om at agere mere selvstændigt i forhold til USA harmonerer med hans mindre hårde kurs mod Rusland. Forstærket dansk alliance med USA og UK på bekostning af forholdet til EU, Tyskland og Frankrig risikerer derimod at komme i utakt med historiens hjul."

Hakon Redder, udenrigsredaktør på Børsen, skriver i en analyse blandt andet: "Den amerikanske regering har ikke fejlet i sine advarsler fra allerhøjeste sted om, at Rusland er parat til at indlede en krig og besætte Ukraine. I Moskva kaldes USA's gentagne advarsler for hysteri, men ambassadør Daniel Fried understreger, at USA har reageret på baggrund af 'åbne informationer. Russerne gemte ikke noget væk, alt var offentligt.' [...] Men Fried erkender også, at det er læren fra Ruslands besættelse af Krim-halvøen i 2014, der kom bag på alle, og USA's kaosagtige tilbagetrækning fra Afghanistan efter dårlige efterretninger om Talibans styrke, som er baggrunden for de højlydte advarsler om russiske trusler. [...] Det kan blive en invasion til sommer, det kan blive til en begrænset krig i det vestlige Ukraine om magten over de allerede russisk støttede regioner i Donetsk og Luhansk, og det kan blive en cyberkrig eller anden form for økonomisk krigsførelse."
Jyllands-Posten, s. 22, 23; Berlingske, s. 2; Børsen, s. 16-17 (16.02.2022)

Tilbagetog? Russerne siger, at de vil trække tropper væk fra grænsen
Flere af dagens aviser skriver om konflikten mellem Rusland, Ukraine og Vesten, som nu ser ud til at gå i retning af en fredelig løsning. Ifølge Politiken og B.T. har Rusland meldt ud, at de vil tilbagekalde nogle af de 130.000 soldater, som har været opmarcheret langs Ukraines grænse. Det russiske udenrigsministerium meldte tirsdag morgen ud, at nogle af tropperne vender tilbage til deres baser efter udførte øvelser. Udmeldingen kom kort før et møde i Moskva mellem præsident Vladimir Putin og den tyske forbundskansler, Olaf Scholz. Efter mødet holdt de to ledere et fælles pressemøde. Her understregede Putin, at Rusland ikke har noget ønske om, at der udbryder krig i Europa. "Ønsker vi det her? Selvfølgelig ikke. Og det er præcis grunden til, at vi har fremsat forslag om fremskridt i forhandlingerne. Vi er klar til sammen med alle partnere og allierede i EU og Nato og sammen med Rusland at diskutere meget konkrete skridt til at styrke sikkerheden for begge parter - eller endnu bedre: vores fælles sikkerhed," sagde han. Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde dog på et pressemøde efterfølgende, at Nato ikke opfatter det som et tegn på en reel tilbagetrækning fra Ruslands side. "Rusland flytter hele tiden deres styrker, men det er ikke ensbetydende med en deeskalering. Styrkerne har flere gange efterladt deres tunge våben og er senere vendt tilbage," sagde han.

I Børsen kan man desuden læse, at finansmarkederne tirsdag formiddag reagerede lynhurtigt på fredssignalet ved at øge risikovilligheden. Også ambassadør Daniel Fried, en af USA's mest erfarne diplomater i konflikten mellem Rusland og Nato, tror på, at “vi er ved at trække os tilbage fra afgrunden.” Han peger på, at i kraft af den russiske Dumas krav om anerkendelse af de ukrainske republikker Donetsk og Luhansk som selvstændige “har Putin nu mulighed for at være politisk aggressiv og trække sig militært tilbage,” men uden at tabe ansigt. Daniel Fried var chefforhandler i forbindelse med USA's og EU's sanktioner mod Rusland efter besættelsen af Krim-halvøen i 2014.

Information skriver, at Ukraine bøjer sig for militært pres fra Rusland og politisk pres fra Vesten. Ukraines præsident Zelenskij erkendte mandag, at landets optagelse i NATO måske er en drøm, og tirsdag bebudede Rusland en delvis tilbagetrækning af styrker nær den ukrainske grænse. Nyheden blev modtaget med skepsis i Bruxelles, hvor USA's NATO-ambassadør Julianne Smith i en briefing med journalister tirsdag sagde: "Russerne siger, at de aftrapper. Det sagde de også i december, og så viste det sig, at det ikke var tilfældet. Vi bliver nødt til at tjekke og verificere. Vi vil gerne vide, hvad de mener med aftrapning." At der er tale om et tøbrud i situationen blev dog understreget af den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov tirsdag i Moskva, hvor han sagde, at vestlige lande havde reageret positivt på russiske initiativer, som de tidligere har afvist. Han sagde, at Rusland i forhandlinger med USA og NATO vil forsøge at skabe radikale forandringer i den europæiske sikkerhedsordning. Her henviste han til en tilbagetrækning af NATO-styrker fra Østeuropa, begrænsninger af offensive våben i regionen og et forbud mod optagelse af Ukraine i NATO. "Takket være vores bestræbelser på disse områder tror jeg, det er muligt at nå til enighed om en hæderlig og udførlig pakke," sagde han. Den russiske optimisme står i grel kontrast til de seneste par dages signaler fra Washington, D.C., hvor præsident Joe Biden og hans sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan gentagne gange har advaret om en nært forestående russisk invasion af Ukraine.
Politiken, s. 4; B.T., s. 13; Børsen, s. 16-17; Information, s. 12-13 (16.02.2022)

Prioriterede historier

Polsk premierminister: Vi har brug for europæisk enhed
Kristeligt Dagblad bringer en kronik skrevet af Polens premierminister Mateusz Morawiecki. Han skriver blandt andet: "For tredje år i træk fører vi en ekstremt svær kamp mod pandemien og den økonomiske krise, og i præcis samme øjeblik får vi et ekstra hug fra vor østlige nabo. Vladimir Putin spiller på europæiske svagheder og kriser med kynisk præcision. [...] Vesten har gennem mange år troet på, at det 21. århundrede ville være uden konflikter. Men i de senere år har der været mange beviser på, at Ruslands aggressive ageren i blandt andet Georgien og Ukraine ikke er en illusion, men et forvarsel om et nyt kapitel i den vestlige verdens historie. [...] Rusland prøver endnu en gang at underminere Ukraines territoriale integritet. At sætte spørgsmålstegn ved en suveræn stats grænser betyder kun én ting - et attentat på europæisk fred. Den verden, vi kender, en verden af europæiske værdier, frihed, demokrati og velstand, er kommet på de russiske lederes og militærpersoners sigtekorn. Det er ikke kun Ukraines fremtid, der står på spil, det er også de europæiske økonomiers sikkerhed og udvikling. Denne største politiske krise siden afslutningen af den kolde krig er en udfordring for de regler, der blev vedtaget af det euro-atlantiske fællesskab efter 1989. [...] . At kaste sig ud i uklare forretninger med et regime, som ikke veg tilbage for krig mod mindre stater, for politisk motiverede mord, aktioner udført af dets efterretningstjenester på Den Europæiske Unions medlemsstaters territorier, er svært blot at kalde for kortsynethed. Det er bevidst politisk kynisme. Den koster Europa mere og mere - vi mister på den ikke blot i økonomisk forstand (for eksempel gennem høje gasregninger fremkaldt af afpresningspolitik), men også politisk. [...] Gasledningen Nord Stream 2 vidner om, at Putins scenarie har sine tilhængere i Europa. Dette for den europæiske energipolitik selvmorderiske projekt lægger en skygge over den tyske politik. Takket være det vil Gazprom føre kontrol over gasstrømmen til Europa og gøre sine leverancer afhængige af politiske beslutninger. Det er et uacceptabelt projekt ikke blot af hensyn til geopolitikken, men også af hensyn til økonomien."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (16.02.2022)

Det digitale indre marked

Hver fjerde vil bruge en time om dagen i metaverset i 2026
Facebook har investeret milliarder i det, som selskabet betragter som fremtidens internet. Nemlig det, de kalder "metaverset". Planen med metaverset er, at man skal kunne arbejde derfra, købe ting, uddanne sig, være sociale med andre og finde underholdning. Metaverset - en forkortet form for metauniverset - kom for alvor på manges læber, da det børsnoterede sociale medie Facebook i oktober 2021 valgte at skifte navn på sit moderselskab til netop Meta for at afspejle, hvad selskabet tror bliver fremtidens helt store satsning. Teknologigiganterne er i fuld gang med at investere i at bygge metauniverset, der lige nu vil minde mange om Second Life, som en overgang var stort, men nu er en skygge af sig selv. Både de britiske konkurrencemyndigheder og EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har allerede meldt ud, at de agter at holde skarpt øje med, at teknologigiganterne i metaverset overholder lovgivningen. Ellers vanker der milliardstore bøder.
Berlingske, s. 11 (16.02.2022)

Jamen, luk dog bare ned, Zuckerberg
I et debatindlæg i Politiken skriver redaktør Mette Mølbak, blandt andet: "Som en fornærmet skoledreng meddelte Mark Zuckerberg i sidste uge, at det kunne blive nødvendigt at lukke Facebook og Instagram ned i Europa, hvis moderselskabet, Meta, ikke længere må bruge servere i USA til at lagre europæiske data. [...] Hvis nogen skulle have glemt det, blev det for nogle år siden afsløret, hvordan firmaet Cambridge Analytica havde indsamlet data fra omkring 50 millioner facebookprofiler. Cambridge Analytica blev brugt under Trumps valgkampagne og på Brexit-fløjen, da briterne skulle stemme om deres forbliven i EU i 2016. Datahøsten blev brugt til målrettet at påvirke vælgerne, og de indsamlede data havde en stor påvirkning på udfaldet af præsidentvalget i USA i 2016 og briternes afstemning om deres medlemskab af EU samme år. [...] Zuckerberg har mulighed for at gøre det. Det ville være mere klædeligt end at true med at lukke og slukke. Ellers kan det faktisk være, vi ender med selv at gå."
Politiken, s. 7 (16.02.2022)

Mennesket skal bestemme over algoritmerne
Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen, og Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Vi har brug for et 18. verdensmål, der sikrer mennesket kontrol med den teknologiske udvikling, det gode liv med digitaliseringen og de gode jobs. [...] Sagt ligeud: Hvordan kan vi som menneskehed udnytte de teknologiske fremskridt konstruktivt til at leve værdige og bedre liv end før sammen med kunstig intelligens, robotter, algoritmer, kvantecomputere, biometri, blockchain, virtual reality, Internet of Things og sociale medier for nu bare at nævne nogle af teknologierne? [...] Digitaliseringen er allerede trængt langt ind i vores dagligdag, og vi opbevarer efterhånden vores halve liv i form af telefonnumre, aftaler, mobilbetalinger, sundhedsdata, pas og kørekort mv. i vore mobiltelefoner. [...] Alle disse livsvigtige spørgsmål fører frem til behov for handling på verdensplan i FN, på europæisk plan i EU og hjemme i Danmark hos den danske regering. [...] Ledende næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager arbejder på at skabe en 'humancentric' eller menneskeforankret digital udvikling på europæisk plan. Vi siger tit, at mange spørgsmål vedrørende kontrol med teknologierne er for store til at blive løst i Danmark. Men de er faktisk også for store til at blive løst i EU. Derfor kalder det på et globalt fokus. Vi håber på, at Mette Frederiksen vil anvende al den politiske kapital, hun bruger på at skærpe Danmarks globale profil som grønt foregangsland, til også at sætte et markant fodaftryk på, hvordan den digitale udvikling skal foregå både internationalt og herhjemme."
Politiken, s. 5 (16.02.2022)

Grundlæggende rettigheder

EU vil have forbud mod spionprogram
Børsen skriver, at EU's tilsynsmyndighed for databeskyttelse, EDPS, tirsdag opfordrede til, at der indføres et forbud mod det omstridte spionageprogram Pegasus, som er udviklet af det private selskab NSO Group i Israel. Israel er kommet under globalt pres, som følge af beskyldninger om at Pegasus er blevet misbrugt af udenlandske regeringer til at udspionere menneskerettighedsaktivister, journalister og politikere. NSO har sagt, at det hverken vil bekræfte eller afvise beskyldningerne, og siger, at det ikke har indflydelse på, hvordan systemet anvendes af de regeringer, som har købt det.
Børsen, s. 16 (16.02.2022)

Eksperter: Radikalt medieudspil er i strid med menneskerettigheder og persondataloven
I B.T. kan man læse, at De Radikales nye medieudspil vil stille krav om, at at alle public service-produktioner, for eksempel i DR - og film produceret af Det Danske Filminstitut, skal udarbejde et såkaldt mangfoldighedsregnskab. Det går ud på at registrere meget personlige oplysninger om centrale medarbejdere og medvirkende. Herunder "køn, etnicitet, alder, social baggrund, funktionsevne, seksuel orientering/ kønsidentitet, geografi osv.", står der i udspillet. Et sådant regnskab vil dog ifølge eksperter være i strid med den danske persondatalov, EU-lovgivning og menneskerettigheder. "Jeg synes det er ret vildt. Jeg kan ikke se, hvordan det kan være lovligt. Man skal have en god grund til at indsamle ansattes personlige oplysninger. For eksempel kan man ikke få løn, hvis ikke man deler sine bankoplysninger. Men der er ikke en god grund til at oplyse seksualitet eller etnicitet," siger Ayo Næsborg-Andersen, lektor i international ret ved Syddansk Universitet. Det er Niels Vase, advokat og partner i advokatfirmaet Hjulmandkaptain samt ekspert i Databeskyttelsesloven, enig i. "Når vi taler om personers seksualitet, så er vi helt ude i det alleryderste, som loven netop skal beskytte. Uanset hvad hensigten er, så helliger det ikke midlet. Jeg har svært ved at se, at man kan gøre det inden for lovens rammer," siger han.
B.T., s. 6 (16.02.2022)

Ellemann må melde klart ud om overvågning
Information bringer et debatindlæg af Claes Theilgaard, chefredaktør på indblik.dk. Han skriver blandt andet: "Det vakte med rette forargelse, da justitsminister Nick Hækkerup (S) i slutningen af 2019 fra Folketingets talerstol påstod, at 'med overvågning stiger friheden'. Det er vist det, man kan kalde en omgang Erasmus Montanus-logik, hvilket også Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen påpegede i sin tale til sidste års landsmøde i partiet. Jakob Ellemann-Jensen har dog det problem, at hans egen retsordfører Preben Bang Henriksen ikke kan se det problematiske i Nick Hækkerups udsagn. Tværtimod er der fuld opbakning til justitsministerens famøse udtalelse fra Venstres retsordfører. [...] Det er i forvejen svært bekymrende, at den siddende justitsminister ikke blot er tilhænger af en overvågningsstat, men endda forsvarer den med et orwellsk argument om, at en sådan skulle øge friheden. Når ministeren samtidig er så forblændet af overvågning som værktøj, at han, senest i et indlæg her i Information, forsøger at undergrave EU-domstolen, fordi den forsvarer vores ret til privatliv, udvikler hans overvågningsiver sig til et reelt angreb på det internationale retssamfund."
Information, s. 18 (16.02.2022)

Interne anliggender

Kommuner er med til at finansiere Rusland
I dagens Børsen kan man læse, at kommunerne Thisted og Skanderborg er med til at understøtte Rusland gennem investeringer i russiske statsobligationer. Det viser en gennemgang af en række kommuners beholdninger af værdipapirer. Ifølge Skanderborg Kommune afventer man en ”klar stillingtagen” fra enten Folketinget, EU eller FN. Det vil sige, at der efter alt at dømme skal sanktioner til, før kommunen reagerer.
Børsen, s. 18 (16.02.2022)

Klima

Brasilianerne fælder træer som aldrig før
Kristeligt Dagblad skriver, at der ifølge miljøorganisationen Verdens Skove blev fældet rekord meget skov i Amazonas i januar, hvilket er yderst bekymrende. På klimatopmødet i Glasgow i november lød budskabet fra lederne, at der skal handles nu, og der blev indgået en aftale om tiltag mod skovrydning. Dog har aftalen ikke haft nogen synlig effekt i Brasilien, hvor fældningen af Amazonasregnskoven fortsætter ufortrødent. Den danske regering lavede sidste år en handlingsplan for at sikre, at dansk import ikke bidrager til afskovning. Dansk landbrug køber for eksempel sojabønner fra Sydamerika til dyrefoder. Et par måneder efter kom EU-Kommissionen med et forslag om at forbyde import og eksport i EU af varer, der medvirker til afskovning. Den slags tiltag kan ifølge Verdens Skove virkelig gøre en forskel.
Kristeligt Dagblad, s. 16 (16.02.2022)

Peter Nedergaard: Viden eller følelser
I Berlingskes Groft Sagt kan man i dag læse en kommentar af Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "EU-Kommissionen har vedtaget, at atomkraft og naturgas skal rubriceres som grønne energikilder. Det har vakt følelsesbaseret kritik i blandt andet Danmark og Tyskland, men de to lande har intet kunnet stille op mod Kommissionens fornuftige og vidensbaserede beslutning. [...] . Endnu engang ser man, at det bedste er det godes værste fjende. Den danske regering vil gerne være med i det fornuftige hjerte i EU. Groft sagt synes, at man skulle tage konsekvensen heraf."
Berlingske, s. 28 (16.02.2022)

Migration

Ny undersøgelse: Danskerne ønsker større EU-indflydelse i Afrika
En ny undersøgelse fra Tænketanken Europa viser, at et flertal af danskerne mener, at Afrika bliver vigtigere for EU i fremtiden, og at migration bør stå højt på dagsordenen. Det harmonerer med, at EU de senere år har haft stigende fokus på migrationsstrømme fra Afrika. Både EU-tiltag såvel som medlemslandenes nationale udviklingspolitikker, herunder den danske, bliver i dag i høj grad udviklet med det formål at bremse migration ved at arbejde med de bagvedliggende årsager. Undersøgelsen viser også, at danskerne generelt er positivt stemt for oprettelsen af modtagecentre for asylansøgere i Afrika. Det ser Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), som tegn på, at danskerne ønsker et nyt asylsystem. "Det viser, at befolkningen er enig med regeringen i, at der er behov for at gribe migrationen til Europa an på en anden måde, og at det er nødt til at ske i tæt partnerskab med lande uden for EU," siger Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister. Undersøgelsen viser desuden, at 62 procent er de adspurgte er enige i, at Kinas investeringer i Afrika er et problem for Europa. 69 procent synes, at EU bør investere mere i Afrika. Ønsket fra afrikanske ledere er, at EU investerer bredt i infrastruktur - altså udvikling af både vejnet, vandforsyning, strøm og internet til kontinentets 1,3 milliarder store befolkning. Det kommer blandt andet til at ske gennem det nye Global Gateway-initiativ, som EU-Kommissionen lancerede i december.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (16.02.2022)

Sikkerhedspolitik

Momsfri våben skal styrke EU's produktion
Dagens Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen vil gøre det mere attraktivt at købe europæisk forsvarsudstyr. Kommissionen har fremlagt en række forslag, som skal styrke EU-landenes sikkerhed samt sikre våbenproducenterne i EU flere penge. En af nøglerne til at styrke industrien ligger i at få EU-landene til at købe mere ind i fællesskab hos de europæiske producenter. Det vil styrke udvikling og produktion af udstyr i Europa, og det vil give en afsmittende effekt på civil produktion og innovation. "EU har ikke nogen hær, så unionen kan ikke drive det her frem med fælles indkøb, som det skete med vaccinerne mod covid-19, der bagefter blev fordelt mellem landene. Det her er mere et spørgsmål om at give landene bedre muligheder for at købe europæisk militært udstyr i fællesskab," udtaler en unavngiven EU-embedsmand. Et af de midler, der skal bane vejen, er at fjerne købsafgifter - som den danske moms - fra forsvarsudstyr, der er udviklet i samarbejde mellem virksomheder fra flere EU-lande. Paradoksalt nok er landene i dag fritaget fra at betale afgifterne, når de køber udstyr gennem sikkerhedsalliancen Nato, men altså ikke når de handler direkte med hinanden. Det vil EU-Kommissionen have ændret. EU-Kommissionen vil desuden have EU's forsvarsfond til fremover at øge støtten til udstyr, som lande indkøber i fællesskab.
Jyllands-Posten, s. 10 (16.02.2022)

Sundhed

Lægemidler der kan forebygge alvorlig sygdom
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har allerede godkendt en række lægemidler, der kan forbygge alvorlig sygdom hos coronasmittede og mindske risikoen for død. Lægemidlerne kan inddeles i tre kategorier: monoklonale antistoffer, antivirale lægemidler og immunsuppressive eller antiinflammatoriske lægemidler. "De monoklonale antistoffer binder sig til spikeproteinet på virussen og forhindrer virussen i at trænge ind i kroppens celler, mens de antivirale lægemidler på forskellige måder påvirker opformeringen af virussen inde i cellen," forklarer Sigurd Hortemo fra Norges Lægemiddelstyrelse. Han mener dog, at vaccinerne er det bedste våben, når det kommer til forebyggelse af corona. Dog findes der lægemidler, der også er langtidsvirkende. Det gælder eksempelvis for lægemidlet Evusheld, som indeholder to monoklonale antistoffer og skal gives ved injektion to gange om året. Evusheld er i øjeblikket under vurdering i EU, men er allerede nødgodkendt i USA.
Ekstra Bladet, s. 31 (16.02.2022)

Udenrigspolitik

Navalnyj trækkes gennem endnu en sag, mens alle ser mod Ukraine
Jyllands-Posten skriver at den russiske oppositionspolitiker og Putin-kritiker, Aleksej Navalnyj, trækkes gennem endnu en sag imens alle øjne hviler på krisen i Ukraine. Navalnyj har været for domstolen igen og kan måske se frem til endnu længere tid bag tremmer. I den nye retssag anklages han for svig for mere end 4,7 millioner dollars. Desuden anklages han for at have brugt et 'uacceptabelt sprog' i sidste års retssag. Han kan få op til 10 års fængsel. Navalnyj vendte tilbage til Rusland den 17. januar 2021 efter at være blevet behandlet i Tyskland for et giftangreb med nervegiften novichok. Han var i koma i flere uger, og den russiske regering blev mødt af flere sanktioner fra blandt andre EU og USA grundet formodninger om, at Kreml stod bag angrebet.
Jyllands-Posten, s. 10 (16.02.2022)

Strategen Putin: Den russiske præsident spiller ikke skak, han er judokæmper
Information bringer et protræt af den russiske præsident Vladimir Putin. I portrættet kan man blandt andet læse: "ens til at tillægge Putin strategiske superkræfter og give ham skylden for alt, der går galt fra valget af Trump til Europas migrantkriser - men Putin er først og fremmest en opportunist, der søger at udnytte modstanderens blottelser. [...] Det er ikke sådan, at Putin improviserer eller famler sig frem i blinde. Han er fremragende til at puste sig op i truende positur og udvise kompromisløs vilje til brutalitet, og han er en tough guy-præsident, der dyrker et nøje iscenesat machoudtryk, ynder at bruge gangsterslang og rask væk truer lande, der udfordrer ham, med militære modtræk. Putin gør også meget for at holde liv i billedet af sig selv som en slagsbror med kort lunte. [...] Putin er ikke en dristig mand. Ofte er hans opreklamerede vovemod iscenesatte pr-stunts som dengang, i 2008, da han beroligede en angiveligt vild tiger, han havde mødt på en vandretur i en skov i russisk fjernøsten - dyret viste sig at være bedøvet og at stamme fra den zoologiske have i Khabarovsk. [...] Især i forhold til Ukraine har Putin gjort sig skyld i den ene fejlkalkule efter den anden. I 2004 intervenerede Kreml massivt i Ukraines præsidentvalg til fordel for dets foretrukne kandidat Viktor Janukovitj - for kun at udløse den Orange Revolution og spille valgsejren i hænde på den provestlige Viktor Jusjtjenko. Dernæst fejlhåndterede Putin det økonomiske samarbejde med Ukraine, da han besluttede sig for at Den Eurasiske Økonomiske Union skulle være en toldunion, og krævede, at Ukraine blev en del af den og satte alt ind på at hindre landet i at forfølge en frihandelsaftale med Den Europæiske Union."
Information, s. 10-11 (16.02.2022)

Økonomi

Putins leg med ilden i Ukraine er et angreb på din privatøkonomi
Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, skriver i en analyse blandt andet: "Det skal åbenbart ikke være nemt. Akkurat som corona ophørte med at være samfundskritisk, og restriktionerne fjernes i land efter land, har en ny plage sænket sig over europæisk og dansk økonomi. Tak til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Truslen om en russisk invasion af Ukraine har allerede ramt Ukraines økonomi. Udlændinge forlader landet. Flyselskaber har aflyst afgange. Mens resten af Europa åbner, lukker Ukraine. Jeg kan godt forstå, hvis ukrainerne føler, at de allerede bliver straffet, for de rammes lige nu hårdere, end Rusland gør. [...] For de europæiske lande betyder situationen, at der vil blive behov for yderligere hjælp til Ukraine i de kommende år - uanset udfaldet af den nuværende krise. Dermed kan endnu en paradoksal konsekvens af Putins forsøg på at holde Ukraine væk fra Vesten være et endnu tættere økonomisk bånd til Vesten og dermed en større grad af folkelig integration. Det vil være godt for både EU-landene og Ukraine. [...] De europæiske vækstudsigter så pæne ud for bare nogle få uger siden og dannede dermed positive rammer om danske eksportvirksomheder og dansk økonomi. Derfor var der også kridtet op til langt hurtigere renteforhøjelser end tidligere forventet, blandt andet som følge af den laveste ledighed i euroområdet nogensinde. Vil alt det nu blive ødelagt af den usikkerhed, som Rusland har introduceret? Så kan den økonomiske regning for Ruslands trusler blive ganske høj i de vestlige lande."
Berlingske, s. 16 (16.02.2022)

Udsigt til mere vækst i EU
Børsen skriver, at der trods mangel på arbejdskraft er udsigt til pæne vækstrater i 2022, hvor det ventes, at den europæiske økonomi vokser med omkring fire procent. Det er en lavere vækst end i 2021, hvor økonomien voksede med 5,2 procent i EU og eurolandene. "Selvom vækstudsigterne ikke er lige så gunstige i 2022, så er den underliggende økonomi ganske solid. Det er godt for danske virksomheder som eksporterer for 650 milliarder kroner om året til markeder i EU," siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.
Børsen, s. 16 (16.02.2022)