EU i dagens aviser onsdag den 16. juli 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Slovakiet truer med at blokere nye Rusland-sanktioner: Kræver adgang til russisk gas

Ritzau skriver, at Slovakiet kræver adgang til russisk gas som betingelse for at støtte EU's 18. sanktionspakke mod Rusland. Slovakiets premierminister, Robert Fico, modsætter sig EU-Kommissionens forslag om at stoppe russisk gas fra 2028. Fico udtaler: "Den bedste løsning vil være at give Slovakiet en undtagelse." EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtrykker frustration over Slovakiets blokering, men håber på en snarlig aftale. Sanktionspakken sigter mod at reducere Ruslands indtægter fra energi og militærindustri.

I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, at Donald Trumps trusler om 100 pct. told på russisk olie kan påvirke EU-lande som Ungarn og Slovakiet, der fortsat køber russisk olie trods EU-embargoen. Rasmussen bemærker, at "hvis bare halvdelen af den russiske olieeksport blokeres, vil det have en betydelig effekt på verdensmarkederne." EU's rolle i sanktioner mod Rusland er central, men Trumps trusler kan skabe økonomiske udfordringer, især hvis oliepriserne stiger markant. EU's afhængighed af russisk energi er en nøglefaktor i denne komplekse situation.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Politiken, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Børsen, tirsdag, onsdag, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU presser Israel: Udenrigsministre drøfter mulige sanktioner for at sikre nødhjælp til Gaza

Ritzau skriver, at EU's udenrigsministre mødtes i Bruxelles for at diskutere mulige tiltag mod Israel for at sikre mere nødhjælp til Gaza. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, har fået mandat til at lægge pres på Israel. Lars Løkke Rasmussen udtaler, at "artikel 2 er klemt for at sige det diplomatisk." Kallas præsenterede forslag, der spænder fra handelssuspension til pauser i samarbejde om udvekslingsstuderende.

EU og Israel har indgået en aftale om at forbedre humanitær adgang, men implementeringen er afgørende. Politiken skriver, at EU er blevet sagsøgt ved EU-Domstolen for ikke at handle mod Israel i forhold til menneskerettighedsbrud. Sagsanlægget, anført af belgiske og franske advokater, kritiserer EU for ikke at suspendere associeringsaftalen med Israel og for manglende sanktioner. EU's udenrigschef Kaja Kallas har forhandlet med Israel om nødhjælp til Gaza, men erkender, at fremskridtene er langsomme: "Vi ser nogle positive tegn... Men vi skal selvfølgelig se mere." EU's ministre har endnu ikke truffet en konkret beslutning om sanktioner.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Politiken, onsdag, s. 8

Udenrigspolitik: EU-landene vil købe amerikanske våben til Ukraine: Danmark bakker op om ny støtteaftale

Ritzau skriver, at EU's udenrigsministre mødtes i Bruxelles for at diskutere køb af amerikanske våben til Ukraine. Lars Løkke Rasmussen udtaler, at "USA nu er klar til at levere de meget vigtige våbensystemer." Danmark og Holland er villige til at deltage i ordningen, hvor EU-lande skal finansiere våbenkøb. Hollands udenrigsminister Caspar Veldkamp er også positivt indstillet. Natos generalsekretær, Mark Rutte, bemærker, at Ukraine vil modtage store mængder militærudstyr gennem denne aftale. Jyllands-Posten skriver, at USA's nye våbenleverancer til Ukraine, finansieret af Europa, kan påvirke krigens udvikling. Joakim Paasikivi bemærker, at "med den omfattende vestlige støtte fra EU, europæiske lande og demokratier, som Ukraine får nu, mener jeg, at russerne for hver måned får en stejlere kurs mod afgrunden."

NATO's generalsekretær Mark Rutte nævner, at aftalen omfatter mere end Patriot-luftforsvar, men detaljerne er uklare. Danmark bidrager til finansieringen, men omfanget er endnu ukendt. Information skriver, at USA vil genoptage våbenstøtten til Ukraine, men kun hvis europæiske lande betaler for våbnene. Aftalen, forhandlet af bl.a. Tysklands forsvarsminister Boris Pistorius, indebærer, at europæerne køber våben fra USA til Ukraine. Pistorius udtalte, at "det afgørende er, at den amerikanske tone har ændret sig." Christine Nissen fra Tænketanken Europa ser dette som et udtryk for øget europæisk ansvar. Aftalen viser en ny samarbejdsmodel, hvor europæiske lande betaler, mens USA leverer våben.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag, onsdag, s. 12; Information, tirsdag

Andre EU-historier

Økonomi: Danmark sikrer EU-aftale: Strukturfonde kan bruges til forsvar

Ritzau skriver, at det danske EU-formandskab har sikret en principaftale med EU-Kommissionen og EU-Parlamentet, der tillader brugen af EU's strukturfonde til forsvarsudgifter. Europaminister Marie Bjerre udtaler: "Vi lever i en ny geopolitisk situation, hvor vi har brug for, at Europa kan forsvare sig selv." Aftalen, der skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, kan potentielt omdirigere milliarder af euro til forsvar og konkurrenceevne, hvilket er afgørende efter Natos beslutning om at øge forsvarsudgifterne.

Kilder: B.T., tirsdag; Berlingske; tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag

Klima: Klima er fyord i EU: Danmark satser på konkurrenceevne og energisikkerhed i nye klimaforhandlinger

Information skriver, at klima er blevet et fyord i EU, ifølge Linda Kalcher, direktør for Strategic Perspectives. Hun mener, at Danmarks klimaminister Lars Aagaard har gode chancer for at forhandle EU's nye klimamål, hvis han fokuserer på konkurrenceevne og energisikkerhed i stedet for klima. Kalcher siger: "Det vigtigste er at skabe flertal for et robust 2040-forslag i både Rådet og Europa-Parlamentet i løbet af de næste måneder." Danmark har forberedt sig godt og kan bruge sin erfaring til at lede EU mod ambitiøse klimamål.

I et debatindlæg i Politiken skriver Niklas Olsen og Sebastian Lundsteen Nielsen, Københavns Universitet, at EU's støtte til CO2-fangst og lagring (CCS) kan ses som en gentagelse af tidligere fejl, hvor forurening blev en forretning snarere end en løsning. "CCS adskiller sig fra andre teknologier fordi den ikke erstatter fossile brændsler, men tværtimod forlænger dem," skriver forfatteren og kritiserer, at EU's investeringer i CCS kan afpolitisere miljøløsninger og fastholde status quo. EU's rolle som investor og garant i CCS-projekter kan risikere at gentage fortidens fejl ved ikke at ændre de grundlæggende produktionsformer.

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Anders Grosen, at EU's grønne omstilling er truet af Kinas dominans over kritiske råstoffer og teknologier. "EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, advarede sidste år om, at litium og sjældne jordarter snart bliver vigtigere end olie og gas." EU's afhængighed af Kina gør samfundet sårbart over for politisk pres. EU arbejder på at bryde Kinas monopol ved at investere i egen råstofproduktion og planlægger en klimatold for at sikre fair konkurrence. EU's grønne politik står over for geopolitiske udfordringer, der kræver handling.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 19; Politiken, onsdag, s. 7; Information, tirsdag

Institutionelle anliggender: 20 danske ministre besøger Europa-Parlamentet under EU-formandskabet

Altinget.dk skriver, at 20 ud af 25 danske ministre besøger Europa-Parlamentet for at besvare spørgsmål om det danske EU-formandskab. Besøgene sker i anledning af Danmarks formandskab for EU's ministerråd. Europaminister Marie Bjerre og erhvervsminister Morten Bødskov deltager i flest udvalgsmøder. Statsminister Mette Frederiksen har allerede talt foran Europa-Parlamentet. "Det er vigtigt at engagere sig med vores europæiske partnere," udtaler en minister. Besøgene omfatter udvalg som industri, energi, klima og borgerrettigheder.

Kilder: Altinget.dk, tirsdag

Finansielle anliggender: Dansker i topstilling: Thomas Broeng Jørgensen vicegeneraldirektør i ECB

Børsen skriver, at Thomas Broeng Jørgensen er vicegeneraldirektør i Den Europæiske Centralbank (ECB) og den højest placerede dansker i institutionen. Han har en central rolle i overvågningen af de største banker i eurozonen. Julie Galbo udtaler: "Det er utroligt godt gået af en dansker, der kommer fra et land, der ikke er en del af eurozonen." Thomas Broeng Jørgensen fremhæver ECB's tilsynsmæssige uafhængighed og tiltrækningskraft som arbejdsplads for europæiske økonomer.

Kilder: Børsen, tirsdag

Handel: EU advarer mod USA’s straftold: "Handel som vi kender det kan ikke fortsætte"

Jyllands-Posten skriver, at EU's handelskommissær, Maroš Šefčovič, har advaret om konsekvenserne af USA's straftold på 30 pct. på europæiske varer. Han udtalte, at hvis toldsatsen forbliver på dette niveau, "vil handel, som vi kender det, simpelthen ikke fortsætte, men have enorme negative konsekvenser på begge sider af Atlanten." Dette skaber udfordringer for virksomheder, der skal forudsige fremtidig indtjening, da de stigende toldsatser påvirker både direkte og indirekte handel med USA.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 4,5

Det digitale indre marked: EU åbner for aldersgrænser på sociale medier: Danmark kalder det et "kæmpe nybrud"

Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionens nye retningslinjer kan give medlemslandene mulighed for at fastsætte aldersgrænser for sociale medier. Digitaliseringsminister Caroline Stage kalder det "et kæmpe nybrud" i forhold til aldersverificering. Retningslinjerne skal beskytte børn mod skadeligt indhold, og en ny digital tegnebog skal sikre aldersverifikation. Miriam Michaelsen fra Medierådet for Børn og Unge mener, at retningslinjerne kan sikre bedre børnebeskyttelse, hvis de implementeres korrekt.

Kilder: Jyllands-Posten, onsdag, s. 7

Økonomi: Bødskov kræver opgør med dyr EU-regulering: Vil have nationale omkostningsanalyser

Berlingske skriver, at erhvervsminister Morten Bødskov vil tage et opgør med byrdefuld EU-regulering, der koster Danmark milliarder. Han ønsker at ændre EUs måde at lave regler på og vil have Europa-Kommissionen til at lave nationale analyser af omkostningerne ved EU-lovgivning. Bødskov udtaler: "Vi er nødt til at få fat om den tiger. Der er kun en vej, og det er at indføre en ny metode til at håndtere spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af EUs regler og love." Målet er at reducere byrder og øge EUs konkurrenceevne.

Kilder: Berlingske, onsdag, s. 4,5