EU i dagens aviser onsdag den 16. marts 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU klar med nye sanktioner mod Rusland
Tirsdag oplyste Kommissionen, at EU har vedtaget en fjerde runde sanktioner mod Rusland, skriver flere aviser. De nye sanktioner er målrettet blandt andet Ruslands militærindustri, stålindustri samt nye investeringer i russisk energi. Der indføres også forbud mod, at kreditbureauer i EU kreditvurderer russiske klienter, hvilket ifølge EU-Kommissionen skal afskære russiske klienter yderligere fra EU's finansielle markeder. Derudover indfører EU et forbud mod at eksportere luksusvarer som dyre biler og smykker fra EU for at ramme Ruslands elite og samtidig udvides kredsen af oligarker og selskaber med kontakter til Kreml, der omfattes af sanktioner. Blandt de nye på listen er Roman Abramovitj, der især blev kendt efter sit køb af fodboldklubben Chelsea. "Det er godt, at vi nu tager næste skridt, så Ruslands elite også mærker, at Putins krig har konsekvenser for dem," siger finansminister Nicolai Wammen (S) efter vedtagelsen af sanktionspakken. EU og medlemmer af verdenshandelsorganisationen WTO er desuden blevet enige om, at varer fra Rusland ikke længere skal have de fordele, der kommer med Ruslands hidtidige status i WTO. Det åbner op for indførelse af straftold på russiske varer og vil sidestille Rusland med lande som Nordkorea og Iran. "Den russiske økonomi er i totalt frit fald. Rublen styrtdykker, og renten stiger. Russiske opsparinger bliver intet værd, og de kan ikke veksle deres valuta til hårdere valuta. Det her virker meget voldsomt, og jeg har aldrig set sanktioner på den måde før. Så nu skal vi også lige have en lillebitte smule tålmodighed," siger Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel hos Dansk Erhverv ifølge Berlingske.

Politiken skriver, at sanktionerne kvæler Ruslands økonomi. I dag skal Rusland betale 117 millioner dollars i renter på sin udlandsgæld, men eksperter og investorer ser nu en overhængende fare for, at det ikke sker. Det kan betyde at Rusland går bankerot. "Rusland har en kæmpe udgift til krig, mens økonomien er i frit fald. Rusland er direkte på vej ned i et stort sort hul," siger økonomiprofessor Jesper Rangvid fra CBS. Den russiske finansminister sagde søndag, at Rusland onsdag vil betale sine afdrag i rubler som følge af Vestens sanktioner, men det tillader aftalen ikke. Hvis Rusland alligevel forsøger at afbetale i rubler, så vil de internationale ratingbureauer fælde dom over Rusland, forklarer Rangvid. "Ratingbureauerne vil sige, at nu er Rusland i statsbankerot. De er ikke en officiel myndighed, men de har næsten status som sådan, fordi al långivning i verden afhænger af deres vurderinger," siger Rangvid og fortsætter: "Det var ret smart fra Vestens side, at man indefrøs valutareserven, for den havde Rusland opbygget med tanke på, at hvis der kom pres på russisk økonomi eller valuta, så kunne man bruge af den."

Jyllands-Posten skriver, at de nye sanktioner på import af stål i Rusland vækker bekymring i blandt andet vindmøllebranchen. Jan Hylleberg, direktør i brancheorganisationen Wind Denmark, vurderer, at når det russiske stål forsvinder fra markedet, vil det presse prisen op på det resterende. "Det presser nogle værdikæder, som i forvejen er helt ude i tovene," siger han. Lucia Sali, talsperson for Eurofer, en europæisk brancheorganisation for stålindustrien, påpeger, at Ruslands eksportkvote af stål til EU, nu skal tildeles andre lande. "Derfor kan vi ikke sige, om disse sanktioner får en positiv eller negativ effekt på stålindustrien i EU på nuværende tidspunkt. Vi er kun lige gået i gang med at analysere den fulde tekst," oplyser Lucia Sali i en skriftlig kommentar.

Berlingske bringer en kronik af Anders Åslund, seniorfellow ved Stockholm Free World Forum, som blandt andet skriver: "De vigtigste sanktioner har været finansielle. [...] Med ét er Rusland lukket ude af den internationale finanssektor. Ud i den nærmeste fremtid tør ingen i Vesten have noget at gøre med russiske finansinstitutioner. [...] Ruslands pludselige isolation og økonomiske kollaps er kommet bag på næsten alle. Efter længe at have hånet sanktionerne i 2014, troede Putin og hans kumpaner ganske enkelt ikke på de vestlige regeringers trusler om nye "sanktioner fra helvede". Men det står klart, at Kreml har undervurderet Vestens sanktionsstyrke. Ingen kan nu hævde, at sanktioner ikke er effektive. Det eneste spørgsmål er, om de vil blive håndhævet og holdt fast. Mens USA konsekvent er gået ind for hårdere sanktioner end EU, har de nu næsten fuldstændig fælles fodslag. Mest bemærkelsesværdigt har Tyskland lagt en hårdere kurs under sin nye regering - en forbløffende kovending, som er værd at holde øje med fremover. [...] På trods af Ruslands ekstreme censurregler har der allerede været en større strejke i Nizjnekamsk i Tatarstan på grund af en faldende realløn. Der vil sikkert komme større social uro og arbejdskonflikter. De katastrofale konsekvenser af Putins udenrigspolitik og økonomiske politik vil være alt for ekstreme og omfattende til at skjule."
Kilder: B.T., s. 12; Berlingske, s. 7, 24; Jyllands-Posten, s. 4, 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget, tirsdag; Politiken, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU-lande bruger milliarder på at afbøde energichok
Tirsdag fremlagde danske kommissær Margrethe Vestager planer om nye midlertidige støtteregler for landenes finansministre. Det skriver Børsen. Statsstøtten gives for at afbøde krigens effekter og efter mødet lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S), at den danske regering har indført en varmecheck, men evt. flere danske tiltag bliver der først taget stilling til, når EU's nye støtteregler er klar. “Det forventer jeg sker inden for få dage,” sagde han. Både Frankrig, Spanien, Holland, Polen, Grækenland og Sverige varsler nye tiltag for at skærme forbrugere og erhvervsliv mod høje energipriser og den spanske premierminister Pedro Sanchéz har nu varslet nye skattelettelser. “Det vigtigste budskab er, at regeringen vil gøre alt, hvad der står i dens magt for at afbøde konsekvenserne af krigen,” sagde han i et interview på spansk tv tidligere på ugen. Altinget skriver tirsdag, at EU's finansministre er blevet enige om at indføre en klimatold for at sikre, at CO2-intensiv produktion i mindre grad flyttes ud af EU. Målet er mere fair konkurrence og en klimaindsats, der også slår igennem globalt og både Dansk Industri og Dansk Metal bakker op om klimatolden.

Jyllands-Posten skriver, at den danske regering og en række myndigheder har indledt en intens overvågning af fødevareforsyningen. Fødevareminister Rasmus Prehn understreger, at der ikke umiddelbart er udsigt til fødevaremangel i Danmark, men situationen tages alvorligt, da der specifikt er udsigt til hastigt stigende priser på fødevarer og fordi situationen generelt er meget usikker. "Den danske regering går alt igennem med en tættekam på fødevareområdet lige nu og er klar til at vurdere alternative løsninger som konsekvens af den brutale russiske invasion i Ukraine. Den kan på både langt og kort sigt skabe et alvorligt problem, hvis krisen fortsætter," siger Rasmus Prehn. I hele EU er fødevareforsyningen på dagsordenen lige nu og Ungarn har valgt at indføre begrænsninger i eksporten af visse fødevarer. "EU-landene er, ud over de tiltag som Ungarn har vist, enige om, at varernes frie bevægelighed er afgørende - også for fødevarer. Så der må ikke laves protektionisme. Det håber jeg ikke kommer på tale i denne krise," siger Rasmus Prehn og fortsætter: "Hvis krisen fortsætter, og de stigende priser ruller videre, kommer vi i en global situation, hvor udviklingslande regulært kan komme til at mangle mad. Hvede fra Ukraine betyder meget globalt, og hvis den forsvinder, bliver det svært at bespise mange mennesker i verden. Det må vi forholde os til."
Kilder: Børsen, s. 1, 15; Altinget, tirsdag; Jyllands-Posten, s. 10-11

Sikkerhedspolitik: Ledere fra Polen, Tjekkiet og Slovenien rejser til Kyiv
De tre regeringschefer, Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, hans tjekkiske kollega Petr Fiala og Sloveniens Janez Jansa, rejste i går til Kyiv for at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Det skriver flere af dagens aviser. I den polske regeringserklæring lyder det, at de tre premierministre kommer til Ukraine som ”repræsentanter for Det Europæiske Råd”. Besøget er organiseret i samarbejde med EU's præsident, Charles Michel, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen og formålet er at ”bekræfte EU's enstemmige støtte til Ukraines suverænitet og uafhængighed og præsentere en bred pakke af støttetiltag til den ukrainske stat og det ukrainske samfund”. På Facebook skriver Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, at de er ankommet i Ukraine. "Vi bliver nødt til at stoppe denne tragedie, der foregår mod øst, hurtigst muligt," lyder det fra Mateusz Morawiecki.

Berlingske skriver, at det polske "forspring" på flere fronter har rokeret rundt på det moralske hierarki. Polen, som har udløst dybe suk i Bruxelles og omegn, fordi retsstatens principper ikke respekteres fuldt ud, er pludselig blevet det land, der uden at tøve gør det rigtige først. Uden sammenligning har Polen taget imod flest flygtninge fra Ukraine og tallet nærmer sig to millioner. Ifølge mediet Bloomberg er den polske indsats så massiv, at EU i øjeblikket overvejer at holde igen med at udløse sin nye retsstatsmekanisme og fra Polens viceudenrigsminister, Pavel Jablonski, lyder det: "Vi fokuserer på krigen, og hvordan EU kan hjælpe lande, der giver ukrainske flygtninge ophold. Lige nu er vi nødt til at sætte sammenholdet først." Polen har gjort alt for at støtte Ukraine uden selv at skulle i krig. Landet var klar til at afgive sin den gamle flåde af sovjetiske MiG-29-kampfly, men ideen fik et usædvanligt klodset forløb, fordi EUs udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, i første omgang fortalte om aftalen på et pressemøde. "Det var en snak, der skulle foregå internt i NATO. Ikke alt skal frem på pressekonferencer," kom det en anelse indædt fra Pavel Jablonski. Siden har Polen forsøgt offensivt at "stille sine fly til rådighed" for USA, men intet er foreløbigt lykkedes - officielt.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 7; Politiken, s. 2; Berlingske, s. 11

Sikkerhedspolitik: Uffe Ellemann i hårdt EU-angreb på Morten Messerschmidt: "Han skulle skamme sig"
Venstres tidligere formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen kritiserer Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, for at hælde "vand ud af ørerne" og komme med "forbandet sludder" i sin kamp for at bevare Danmarks forsvarsforbehold, skriver Berlingske. "Det er så godt, at de ansvarlige partier er gået sammen, og at de ekstreme fløje er sat væk. Vi har ikke tid til deres pjat længere," siger Uffe Ellemann-Jensen og fortsætter: "Med det samme blev jeg bange for, hvad det nu er for en fuldstændig forfærdelig kampagne, vi vil se, hvor Morten Messerschmidt konstant hælder vand ud af ørerne i et forsøg på at skabe forvirring. Og det er allerede, hvad der nu sker, hvor han rejser rundt med en masse myter." Uffe Ellemann-Jensen kan ikke se, hvorfor Danmark skal stå uden for EUs forsvarssamarbejde. "Der er i dag to lande, der står uden for forsvarssamarbejdet i EU, og det er Danmark og Malta. Altså, for fanden: Det er da fuldstændig absurd for et land som os," siger den tidligere udenrigsminister og fortsætter: "Der er ingen udsigt til, at der kommer en EU-hær. Der er lagt op til, at man frivilligt kan gå med, og at man kan drøfte med NATO, at vi europæere kan tage os af givne opgaver. At råbe op om, at det her er at afgive suverænitet og den slags, er noget fordrukkent sludder. Han skulle skamme sig, skulle han." Morten Messerschmidt afviser kritikken fra Uffe Ellemann-Jensen og påpeger, at stærke kræfter i EU over de senere år har gjort sig til talsmænd for en EU-hær. "Man skal være meget naiv, hvis man tror, at Tyskland og Frankrig ikke har tænkt sig at gå videre med en EU-hær. Og det ønsker jeg på ingen måde, for danske soldater skal aldrig i krig under et EU-flag," siger Morten Messerschmidt. Han mener, at EUs forsvarssamarbejde udvikler sig i en meget uklar retning, der rejser store spørgsmål om, hvad det vil betyde Danmark. "EU har aldrig stået stille, og man skal ikke vide meget om EU for at kunne finde eksempler på ting, der er blevet noget helt andet, end danskerne blev lovet. Har man først afskaffet forbeholdet, ved man ikke, hvad man får," siger Messerschmidt.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard, næstformand, Radikale Venstre, som blandt andet skriver: "Man siger som bekendt, at sandheden er det første offer i en krig. Det samme gælder åbenbart EU-folkeafstemninger i Danmark, hvor Dansk Folkeparti i ramme alvor påstår, at et stærkere EU skader Nato. Ikke så snart havde statsministeren og de fire andre partiledere forladt pressemødet i Spejlsalen forrige søndag, før Dansk Folkeparti vanen tro begyndte at udbrede de mest absurde påstande om konsekvenserne ved en ophævelse af det danske forsvarsforbehold i EU: EU-hæren venter lige om hjørnet, danske soldater risikerer at dø på fjerne missioner i Afrika - og så er det nærmest at opfatte som en krigserklæring mod Nato og USA, hvis Danmark tilslutter sig det forsvarspolitiske samarbejde i EU. Sikken en gang vås! Det er om muligt ligeså usandt, som da Dansk Folkeparti under folkeafstemningen om retsforbeholdet påstod, at vi da sagtens kunne blive medlemmer af Europol, selv om danskerne stemte nej. Det kunne vi som bekendt ikke, hvilket på daglig basis har store konsekvenser for dansk politi. [...] USA ønsker et stærkere og mere selvstændigt EU, der sikkerhedspolitisk kan tage mere vare på sig selv og sine nærområder, så amerikanerne kan bruge flere kræfter i Asien. Der tegner sig altså ikke nogen konkurrence mellem Nato og EU, ej heller nogen parallelle kommandostrukturer, men derimod en stærkere europæisk søjle inden for Nato, der kan udbygge og forstærke den gensidige solidaritet over Atlanterhavet. Men som også kan gå selv, hvis det er påkrævet. [...] Kort sagt: Styrk Nato og stem ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold."

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Reimer Bo Christensen, rådgiver og journalist, blandt andet: "Næste år er det 30 år siden, Danmark fik indføjet de fire forbeholde til EU-traktaten. [...] Det bliver spændende at se, hvilke trumfer der bliver smidt på bordet i den kommende kampagne. Der er krig i Europa med Ruslands invasion i Ukraine. Men det er ikke det direkte argument for at afskaffe forsvarsforbeholdet. […] Bolden er spillet fint indover til Messerschmidt og Vermund. Men Messerschmidt ejer ikke sin forgængers evne til forenkling. Han prøver at prale med noget insiderviden om liberale grupper i EU-Parlamentet. Det rammer ikke publikum i Dagli' Brugsen. Vermund er ved at klæde om til den åletynde populistiske svømmedragt. Min fætter i det vestjyske er én af hendes tro proselytter. Og jeg spurgte ham: Hvad handler afstemningen om forsvarsforbeholdet om? "Den handler om mere EU og mindre selvbestemmelse." Jeg er i tvivl, og vi er måske en million danskere, som gerne vil overbevises: Hvorfor skal vi stemme ja? Hvor vil et øget EU-hærsamarbejde ændre verden?"

Altinget bringer et debatindlæg af Alex Vanopslagh, partileder, MF (LA), som blandt andet skriver: "EU bør være begrænset til frihed, frihandel og grænseoverskridende problemer. Det er ikke barsel og kvoter for kvinder i bestyrelser, men klima, Europas ydre grænser og selvfølgelig også sikkerhedspolitik i en tid, hvor Rusland banker på døren. Men selv for en EU-skeptiker som mig, opvejer fordelene ved en afskaffelse af forbeholdet ulemperne. [...] Den ændrede situation i verden, og i Europa gør, at vi bør fjerne forsvarsforbeholdet, så det danske forsvar har mulighed for at deltage i de fælles militære operationer. Vi står i en ny og mere usikker verden, hvor truslen mod flere europæiske lande stiger på grund af Putin. Det er ikke utænkeligt, at EU vil igangsætte fælles militære operationer, der skal supplere den indsats, som Nato yder i Baltikum og Østeuropa. Skal Danmark virkelig stå udenfor eventuelt militære operationer, der skal være med til at afskrække Putin? Det mener jeg ikke, vi skal. Og derfor anbefaler LA at stemme ja til en afskaffelse af forbeholdet."

Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, MEP, Enhedslisten, som blandt andet skriver: "1. juni skal vi til stemmeurnerne igen for at stemme om, hvorvidt vi skal afskaffe Danmarks 29 år gamle fritagelse fra EU's militære samarbejde. Hvorfor præcist afstemningen skal finde sted 1. juni, er der ikke rigtig kommet en god forklaring på. Nogle vil måske spørge om datoen virkeligt er så vigtig. Det er den, fordi den betyder, at der er under tre måneder til at diskutere og tænke over noget så vigtigt, som Danmarks deltagelse i et dårligt defineret og skidt fungerende militært samarbejde. [...] Hvor ønsker vi, at EU's militære samarbejde bevæger sig hen? Her i Bruxelles ønsker EU-Kommissionen, flertallet i EU-Parlamentet og magtfulde lande som Frankrig og Tyskland at afskaffe landenes vetoret i udenrigspolitikken. Hvad mener JA-partierne om det forslag? En afskaffelse af forbeholdet kan få store konsekvenser, og derfor har befolkningen krav på at få svar fra JA-partierne på, hvad de virkeligt vil opnå. [...] Til slut vil jeg derfor sige: Er du 1. juni stadig det mindste i tvivl, så stem nej. Et nej betyder opretholdelse af status quo, og muligheden for at kunne ombestemme sig i fremtiden. Et ja derimod, betyder en endegyldig forpligtigelse til dansk deltagelse i en voksende europæisk militærdimension, og at man ikke senere kan ombestemme sig. Heller ikke hvis ideerne om at afskaffe vetoretten bliver til virkelighed."

Berlingske bringer et læserbrev af Søren Thostrup fra Snekkersten, som blandt andet skriver: "I tiden frem til afstemningen 1. juni om afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil vi blive udsat for en mængde faktaresistente argumenter fra nej-siden. Else Johannesens læserbrev i Berlingske 11. marts er et glimrende eksempel. Fru Johannesen skriver blandt andet "[...] en afstemning om forsvarsforbeholdet og afgivelse af suverænitet til EU". Det er en af de mest sejlivede myter, der ikke passer. Det forholder sig stik modsat. Samarbejdet er på mellemstatsligt niveau og dermed frivilligt. Uden forsvarsforbeholdet får vi mulighed for at påvirke udviklingen, hvad vi ikke kan i dag. [...] Det giver Danmark øget medbestemmelse og øget selvbestemmelse. De neutrale EU-lande Sverige og Finland er med i samarbejdet, og det er Norge, som ikke er EU-medlem, også. Vurderingen hos vore nordiske naboer er åbenbart, at det ikke "er så farligt" at deltage i EUs forsvarssamarbejde, men at det i stedet indebærer en del fordele."
Kilder: Berlingske, s. 16-17, 27; Jyllands-Posten, s. 24, 26; Altinget

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: FLSmidth anklages for brud på EU-sanktioner efter involvering i russisk oligarks mineprojekt til 15 mia. kr.
Jyllands-Posten har sammen med Danwatch undersøgt mine- og cementkoncernen FLSmidths involvering i et milliardstort mineprojekt i Belarus (Hviderusland) med tætte forbindelser til den mangeårige belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, som ofte er blevet omtalt som Europas sidste diktator. Flere eksperter vurderer, at FLSmidth igennem flere måneder har været på kant med EU's sanktioner rettet mod den russiske oligark Mikhail Gutseriev, skriver Jyllands-Posten. I december stoppede FLSmidth i hemmelighed leverancer på en belarusisk minekontrakt til en værdi af 360 mio. kr., efter at projektet er blevet ramt af amerikanske sanktioner, men eksperter vurderer, at samarbejdet allerede burde være afbrudt flere måneder før, da der blev indført EU-sanktioner mod projektets storaktionær, en magtfuld russisk oligark Mikhail Gutseriev. "Gutseriev-familien kontrollerer dette firma. De har majoritetsinteressen i Slavkali, og derfor er virksomheden underlagt sanktioner. Efter min mening burde alle forretninger være stoppet øjeblikkeligt," siger professor Tom Kirchmaier, der forsker i bl.a. økonomisk kriminalitet ved både Copenhagen Business School og London School of Economics. I en mail skriver FLSmidths juridiske chef, Annette Terndrup: "Vi er et dansk firma og følger EU's sanktioner, uanset hvor i verden vi gør forretning. Men selskabet Slavkali var ikke genstand for - og er fortsat ikke genstand for - sanktioner fra EU." Men dette anfægter eksperter, da den russiske oligarks indflydelse på virksomheden er det springende punkt i sagen. "Hvis en analyse af selskabet viser, at Gutseriev har en majoritetsinteresse i Slavkali, eller at han på anden måde kontrollerer selskabet, vil en EU-virksomhed, der handler med Slavkali, bryde EU's sanktioner mod Gutseriev," siger Mark Taylor, ekspert i international ret for virksomheder, der opererer i konfliktzoner og diktaturer, og tilknyttet det norske forskningscenter Fafo. Til dette skriver Annette Terndrup: "I sanktioneringen af Slavkali i sommeren 2021 lagde EU vægt på, at Gutseriev ejede mere halvdelen end af virksomheden. Da vi får det at vide, stopper vi samarbejdet og informerer Slavkali. To døgn senere præsenterer Slavkali dokumentation for, at ejerskabet er under 50 pct., og så er EU-sanktionen ikke gældende." For tre måneder siden blev samarbejdet afbrudt, da USA den 2. december 2021 indførte en række sanktioner mod Belarus, heriblandt sanktioner direkte mod Slavkali. "Der leveres arbejde fra vores amerikanske kontorer på denne opgave, og derfor er vi også underlagt eventuelle sanktioner derfra - det er dem, der udløser sanktioneringen af Slavkali, som vi straks honorerede," skriver Annette Terndrup.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7

Udenrigspolitik: Jagten på yachterne
De russiske oligarker forsøger med alle midler at få deres yachter og privatfly ud af EUs og USAs klør, skriver B.T. Data fra Marine Traffic og Flightradar, som tracker lokationerne på henholdsvis yachts og fly, viser, at netop nu er oligarkerne i gang med et massivt forsvindingsnummer, hvor deres ekstravagante transportmidler gemmes af vejen. De russiske oligarker har fundet et tæt på ideelt opholdssted for deres yachts: Maldiverne, Seychellerne og Sri Lanka i Det Indiske Ocean. Disse steder har ikke har nogen som helst aftale med EU eller USA om at beslaglægge yachterne og der ses allerede en enorm koncentration af russisk-ejede yachts, som trygt ligger stille i havnene.
Kilde: B.T., s. 12

Retlige anliggender: Foreningen imod Ulovlig Logning: Ingen politiker har nogensinde har kunnet dokumentere, at logning forhindrer forbrydelser
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Malver, talsperson, Foreningen imod Ulovlig Logning, som blandt andet skriver: "I et debatindlæg på Altinget 2. marts fremfører justitsminister, Nick Hækkerup, mange af de argumenter, som hans nye retsordfører, Bjørn Brandenborg, tidligere har forsøgt sig med i Berlingske. [...] Hækkerup starter med at påstå, at de nye logningsregler ikke bryder med danskernes ret til at tænke, handle og diskutere frit. Det er ellers, hvad både EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen er kommet frem til i en række afgørelser. Blandt andet i Tele2/Watson, hvor EU-Domstolen skriver: Der er ingen informationer, som logges i dag, som ikke vil blive logget med den nye lov. Det kalder ministeren en indskrænkning. [...] Afslutningsvis er det relevant at understrege, at ingen politiker eller minister nogensinde har kunnet dokumentere, at logning forhindrer forbrydelser, sikrer flere opklarede sager eller er garanti for, at flere bliver dømt. Tyskland, Østrig og Nederlandene har alle stoppet logning uden at blive kriminelle hotspots. Sverige stoppede og startede igen, men ingen data tyder på, at det har haft nogen målbar effekt. Overvågningens fortalere har kun anekdoter, og selv anekdoterne er fejlbehæftede. I evalueringen af angrebet på Krudttønden skriver politiet selv, at logningsdata var spild af tid, fordi gerningspersonen havde forberedt sig."
Kilde: Altinget

Klima: Radikale: Tiden er inde til, at Danmark kravler ud af sin energipolitiske osteklokke
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Helveg Petersen, MEP og Morten Helveg Petersen, MEP, Radikale Venstre, som blandt andet skriver: "Den ulykkelige krig i Ukraine har på ingen tid mobiliseret politisk vilje på tværs af partier til at gøre både Danmark og Europa uafhængige af russisk gas, kul og olie. Energi- og klimapolitik er blevet sikkerhedspolitik, og der bliver i disse dage rykket fundamentalt ved de tektoniske plader, vi hidtil har baseret vores energipolitik på i EU såvel som i Danmark. [...] Dansk energipolitik er uløseligt forbundet med Europas energipolitik. Uanset om målet er at straffe Putin eller sikre selvforsyning af energi, er Danmark afhængig af samarbejdet med det øvrige EU for at få planen til at virke. Putin vil ikke ofre et blink med øjet over dansk uafhængighed af russiske fossile brændsler: det er Europa som helhed, der er vigtig, og det er i den kontekst, vi skal betragte dansk energipolitik. Når Tyra-feltet genåbner i 2023, og Danmark igen bliver nettoeksportør af naturgas, må det heller ikke blive en dansk sovepude. Danmark skal fortsat arbejde på at få udfaset det nationale forbrug af naturgas, for hver en kubikmeter dansk-produceret gas, vi sparer i Danmark, kan bruges som alternativ til russisk gas i europæiske lande, som ikke har de samme grønne forudsætninger, som vi har i Danmark."
Kilde: Altinget

Klima: DTL: Vognmændene mangler grønne muligheder - ikke incitamenter
Altinget bringer et debatindlæg af Erik Østergaard, adm. direktør, Danske Vognmænd, som blandt andet skriver: "Regeringen lavede i december 2020 en aftale med sine tre støttepartier om den graduerede kilometerafgift i 2025 for lastbiler over 12 ton. Og nu er Danmark i stand til at indføre den. EU-Parlamentet har nemlig for nylig vedtaget det nye direktiv om vejafgifter, der bringer EU-juraen på plads med hensyn til miljø- og klimagraduerede vejafgifter. Det skaber ens rammer for vejafgifter i hele EU, og det er i sig selv selvfølgelig en fordel både hjemme og ude for danske vognmænd med nyere køretøjer. Tilmed omfatter det nye direktiv også varebiler. Som udgangspunkt er det godt. [...] DTL ser det som en særlig udfordring, at der med de forskellige internationale og nationale initiativer lægges op til en mange-dobbeltbeskatning og -regulering. Det vil samfundsøkonomisk give en skævvridning mellem transportsektoren og andre sektorer. Vi taler her om for eksempel om CO2-afgift, energiafgift, kilometerafgift, kvotesystem (ETS), fortrængnings-/iblandingskrav og nulemissionszoner. [...] En kilometerbaseret kørselsafgift vil kunne have en effekt på reduktionen af den trafikale trængsel, hvis den gjaldt personbiler, som udgør langt de fleste køretøjer på vejene. Det er også blevet fremhævet af andre i denne debat. I realiteten kunne en sådan trængselsafgift være målrettet netop personbiler og ikke erhvervstrafikken med vare- og lastbiler, der kun befinder sig på vejene for at bringe gods ud."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Professor: EU's due diligence-regler er kulminationen på 30 års arbejde med etik og ansvar
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Dahl Rendtorff, professor (MSO), Roskilde Universitet, som blandt andet skriver: "Jeg kan ikke forstå, at nogle kan hævde, at EU's arbejde med virksomheders etik og ansvar er gået for vidt. Jeg ser det snarere som en vigtig anerkendelse af virksomhedernes rolle som politisk ansvarlige aktører i samfundet. EU-Kommissionens udkast til et direktiv om virksomhedens rettidige omhu, Corporate Sustainability Due Diligence Directive, er en fornem rettesnor for virksomheders gode statsborgerskab. [...] I 2014 definerede EU ikke længere CSR som frivilligt, men fremhævede, at det drejede sig om at undgå virksomhedens "negative impact" på samfund og miljø. Her fremstår EU's regler for due diligence som en vigtig kulmination på en mange års arbejde med at gøre etik og ansvar til en integreret del af god ledelse og forretning. Jeg ser denne udvikling som et vigtigt skridt. Virksomheder med klare retningslinjer for god opførsel får større tillid og legitimitet, samtidig med at de bidrager til det fælles gode i samfundet. Dermed er EU's due diligence-regler kun en fordel for virksomheder og samfund og absolut ikke en økonomisk spændetrøje."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Biden deltager i ekstraordinært Nato-møde
Jyllands-Posten skriver, at USA's præsident Joe Biden deltager i et ekstraordinært Nato-møde i Bruxelles, som Nato's generalsekretær Jens Stoltenberg har indkaldt til, i næste uge. "Her vil der blive talt om Ruslands invasion af Ukraine, om vores stærke støtte til Ukraine og om yderligere at styrke Natos forsvar og evne til at afskrække," oplyser generalsekretæren.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Udenrigspolitik: Tyrkiet leder efter nyt ståsted i lyset af russisk invasion
Ruslands invasion af Ukraine har for Tyrkiet skabt en situation, hvor det gælder om at holde den diplomatiske balance. Landet har nemlig omfattende relationer til både Rusland og Ukraine. "Tyrkiet forsøger at holde tungen lige i munden. Mest fordi ingen aner, om krigen kommer til at vare to uger mere eller to år," siger Jonathan Spyer, israelsk forfatter og mellemøstanalytiker til Kristeligt Dagblad. Tyrkiet har blandt andet købt et russisk missilsystem, hvilket fik USA til at indføre sanktioner mod landet, som også de seneste år har været ramt af voldsom inflation. Samtidig har Tyrkiets forhold til EU været anspændt og rigt på både små og større kriser, hvor Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan ved flere lejligheder har truet Europa med at åbne de tyrkiske porte og dermed lade kontinentet ”oversvømme” med millioner af de syriske flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet. "Jeg ved ikke, om krigen i Ukraine vil få Tyrkiet til at ændre sig fundamentalt. Men det er interessant at se præsident Erdogan tale om, at beslutningen om nye indkøb af russiske våben er frosset. Tyrkiet går virkelig en svær balancegang i forhold til krigen i Ukraine," fortæller Spyer. Indtil videre har præsident Recep Tayyip Erdogan kaldt Ruslands invasion for ”uacceptabel”, og Tyrkiet har sagt, at man vil regulere trafikken i Bosporus-strædet om nødvendigt. Men man har ikke som EU-landene vedtaget sanktioner mod Rusland, og i stedet for at sende våben til Ukraine sender Tyrkiet nødhjælp.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Sikkerhedspolitik: Mange i Vesten har taget vores sikkerhed, frihed og værdier for givet
Berlingske bringer en kommentar af Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, som blandt andet skriver: "Der er meget få nulevende danskere, der oplevede besættelsen på egen krop, og selvom der stod meget på spil under Den Kolde Krig, var den i Europa mere kold end varm. Derfor er mange i Vesten kommet til at tage vores sikkerhed, frihed og værdier for givet. For nogen er det endda slået over i at modsætte sig Vestens værdier om demokrati, retsstat, tolerance, pluralisme og individuelle rettigheder. Når man er født med en sølvske i munden kan disse værdier synes abstrakte og fjerne. [...] Den måske mest bizarre stemme på venstrefløjen er den såkaldte "fredsforsker" Jan Øberg, der ovenpå Vestens sanktioner og våbenleverancer til desperate ukrainere udtalte til Politiken: "Jeg er dybt chokeret og bekymret over det her forsøg på at presse russerne helt op i et hjørne". At NATO og EU svarer på en russisk invasion af et suverænt land i strid med FN-Pagten ved at indføre sanktioner og levere våben til ukrainerne, er altså lig med at "presse russerne helt op i et hjørne". […] Fra Muhammed-krise, til konflikten i Syrien og Kinas behandling af Uighurer har Øberg således turneret rundt som nyttig idiot i statsfinansierede propagandamedier som RT i Rusland, PRESS tv i Iran og kinesiske Global Times og People's Daily med budskabet om Vesten som det onde. […] Det mest bizarre er dog, at Jan Øbergs analyser har vækket genklang på den nationalkonservative højrefløj, hvor Marie Krarup i en række Facebook-opslag har henvist til Øbergs analyse som støtte til sin egen "nuancerede" forståelse af angrebet på Ukraine. Heldigvis står Øberg og Krarup isoleret. Det er således et fåtal af vesterlændinge, der er til fals for autoritær propaganda. Når lokummet brænder, bliver vores abstrakte værdier særdeles konkrete."
Kilde: Berlingske, s. 26

Udenrigspolitik: EU's svigt
I Groft Sagt i Berlingske skriver Peter Nedergaard blandt andet: "EU har besluttet at forbyde de russiske statsmedier Russia Today (eller RT) og Sputnik. [...] Begrundelsen er, at de ifølge EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen er "giftige", "skadelige" og udbreder løgne fabrikeret i Kremls mediemaskine. Den danske regering bakker desværre op om forbuddet. Groft sagt har intet til overs for russiske statsmedier, men vi har heller intet til overs for et forbud. Vestens styrke er, at vi tillader, at ting bliver påstået, sagt og udspyet i medierne, der har den karakter, som de har i RT og Sputnik. De skal have lov at komme frem for at blive imødegået. Ikke for at blive forbudt. Med Nordahl Griegs ord "stans dem med ånd". Ergo: I denne sag har EU svigtet EUs egne værdier. Skam jer. "
Kilde: Berlingske, s. 28

Landbrug: Minister vil redde torsken med kameraer på kuttere
Nu indfører fødevareminister Rasmus Prehn (S) krav om kameraer på alle trawlere i Kattegat. Kameraerne skal filme sortering af fangsten og på den måde være med til at beskytte torsken, som er truet, da den er bifangst i trawlerne, når der fiskes jomfruhummere. "De fiskere, som har kamera, er mere omhyggelige med at fiske, hvor bifangsten er mindre. Uden kameraovervågning kan vi hverken leve op til, hvad EU forventer af os, eller passe tilstrækkeligt på torsken," siger Prehn. Det bliver af fiskerne kaldt ude af proportioner. "Det er en mistænkeliggørelse af et helt erhverv. Fiskerne har en aversion mod, at deres arbejde skal overvåges, og at en kontrollør kan spole frem og tilbage og udstede en bøde for en fejl, der blev begået," siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Kilde: Politiken, s. 10

Klima: Opråb: Akut plan for meget mere grøn strøm snarest er nødvendig
Tirsdag præsenterede et bredt flertal i Folketinget en aftale, som skal bringe Danmark i front som leverandører af grøn brint og fremtidens grønne brændstoffer til transportsektoren i 2030 - en såkaldt Power-to-X strategi, skriver Berlingske og Politiken. Kampen for en hurtig løsrivelse fra afhængigheden af russisk energi har skabt et langt mere akut behov for hastighed og nu presser både politikere, interesseorganisationer og vindmølleindustrien på for en national plan for, hvordan Danmark kan få bygget mest grøn strøm hurtigst muligt. "Vi kan ikke vente på energiøen i Nordsøen. Det er i sig selv et fokuspunkt, men der skal sideløbende med energiøen stilles en række vindmøller op i Nordsøen. De skal planlægges hurtigt, så de kan komme op hurtigt. Der står masser af investorer på spring," siger Christian Ibsen, der er direktør for den grønne tænketank CONCITO ifølge Berlingske. Fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) lyder det: "Vi er allerede godt på vej. Regeringen har lavet en ambitiøs plan om at udbygge vindmøllekapaciteten frem mod 2030, og vi står også til en massiv udbygning af vores solcellekapacitet. Endelig har vi jo en lang række ting på vej på den anden side af 2030 om endnu større udbygning. Dertil kommer vi med et nyt energi- og forsyningsudspil, hvor vi netop skal tage de her beregninger med." Politiken skriver, at Dan Jørgensen tidligere har oplyst, at EU-processen vil vare 6-18 måneder, men nu lyder det fra ham, at han har "en begrundet formodning" om, at det kan blive en af de sager, hvor EU-Kommissionen vil sætte tempoet op på grund af den energikrise, som krigen i Ukraine har skabt.
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Politiken, s. 9

Udenrigspolitik: Kina: Xi er under stigende pres for at droppe sin 'bedste ven'
Politiken skriver, at Kina er under stigende pres fra USA for at opgive sit venskab med Rusland. Mandag mødtes de to lande til et sjældent topmøde i Rom, hvor USA udtrykte "dyb bekymring" over Kinas nære forhold til Rusland. De syv timer lange drøftelser endte uden konkrete resultater, men udstiller Kinas aktuelle dilemma i krisen. "Kina forsøger stadig at 'sidde på hegnet' og ikke tage parti i konflikten. Men Kina vil heller ikke risikere at støde sine to vigtigste samhandelspartnere, USA og Europa, fra sig. Derfor har det for USA gjaldt om at fortælle kineserne, hvad der er på spil: den stabile, fredelige verdensorden, som har tjent Kina fantastisk de sidste 30 år. De og vi har ingen interesse i at blive genstand for det, Rusland er i gang med nu, nemlig at gøre krig til den internationale norm," siger Friis Arne Petersen, tidligere dansk ambassadør i Kina. Jakob Funk Kirkegaard, ph.d. og senior fellow ved den amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics, er enig. "Det relaterer til den amerikanske kampagne for at tvinge kineserne til at vælge side. For det er klart, at hvis det kunne bevises, at kineserne gav Putin direkte militær støtte, så ville Kinas politiske stjerne dale ekstremt meget, også i Europa, hvilket er i amerikanernes interesse. Dermed udfordrer det Kinas strategi om ikke at læne sig for meget op ad Putin og på den anden side heller ikke slå hånden af ham," siger han.

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: "USA anklager i førende medier som Financial Times og Washington Post - men med unavngivne embedsmænd som afsendere - Kina for at være villig til at opfylde russiske ønsker om våbenhjælp. Først fortalte kilderne mandag om anmodningerne uden specificering af våbentyper, og nu uddyber man med, at USA har fortalt sine europæiske Nato-partnere, at Rusland har anmodet om droner, jordluft-missiler, pansrede køretøjer, kørende udstyr til blandt andet logistik samt udstyr til indsamling af informationer. Kina benægter. Det samme gør Rusland. [...] Benægtelserne er en naturlig del af krigen. Men det er en understregning af, at Kina er krigens store joker i virkelighedens Risk, spillet om verdensherredømmet. [...] Russerne med den lille økonomi - svarende i størrelse til halvdelen af Californiens - tegner sig kun for 2,5 procent af Kinas samhandel med omverdenen, mens handlen med EU og USA i 2020 var over en fjerdedel af Kinas internationale handel. Derfor er det afgørende for Kina ikke at blive inddraget i sanktionsopgøret mod Rusland. Det vil ske, hvis USA eller EU kan påvise, at man hjælper russerne, hvad enten det er med våben, eller hvis kinesiske banker faciliterer de udenlandske overførsler og betalinger, russiske banker er blevet udelukket fra."
Kilder: Politiken, s. 6; Børsen, s. 12

Finansielle anliggender: Ukraine er øverst på investorernes dagsorden
Børsen bringer en kronik af Jakob Vejlø, chefstrateg i BankInvest. Han skriver blandt andet: "Europas nyopståede ønske om at frigøre sig fra afhængigheden af den russiske olie og gas, vil betyde acceleration af den grønne omstilling. Det har også allerede kunnet aflæses i de finansielle markeder, hvor vi har set markante kursstigninger på flere selskaber med energi og grøn omstilling som forretningsområde. [...] Selvom vi i Europa beslutter os for at omlægge vores energiforsyning, så vi bliver uafhængig af Rusland, er det en omstilling, som tager år. Gennem årene har mange troet og håbet på et bedre forhold til Rusland forstærket af økonomisk samarbejde og samhandel, men efter invasionen af Ukraine er risikoen, at der går mange år, måske årtier, før forholdet normaliseres, og tilliden atter er genoprettet. Det fordrer, at vi får sat en ny energipolitisk dagsorden. Og her er den grønne omstilling central. Klimaminister Dan Jørgensen (S) og EU-Kommissionen har proklameret, at det er inden for det muliges kunst, at vi på et år kan frigøre os fra afhængigheden af de russiske energileverancer. Om det er rigtigt, må tiden vise, men blot skal man gøre sig klart, at den omstilling ikke er gratis."
Kilde: Børsen, s. 38-39

Migration: Tysk kritik af dansk grænsestop for ukrainere på flugt
Tyskland er i oprør over danskernes rigide regler, som betyder, at ukrainske kvinder og børn uden biometrisk pas stoppes ved den danske grænse, hvor de ikke kan få lov til at rejse videre til Sverige og Norge, som de ønsker, skriver Berlingske. Uden biometrisk pas skal de registreres og derefter søge et nødvisum eller søge asyl, men ifølge indrejsebestemmelserne kan de ikke bruge et nødvisum til at rejse videre til deres bestemmelsessted i de andre nordiske lande. På den måde bliver de fanget i en bureaukratisk klemme ved den danske grænse, da mange af flygtningene slet ikke ønsker at søge asyl i Danmark, men i stedet vil videre til familie og bekendte i Sverige, Norge og Finland. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger til Berlingske, at dansk politik ikke kan se igennem fingre med reglerne, trods den ekstraordinære situation: "Det er en EU-regel, som tilsiger det. De bliver lukket ind, men de skal udfylde nogle papirer, og jeg kan som minister ikke bare bryde de regler. Jeg har godt hørt ønsket om, at jeg bare skal se igennem fingre med lovgivningen, men det må jeg ikke. Jeg er minister, og jeg vil heller ikke, for de EU-regler, vi har, er i Danmarks interesse. Vi har en forventning om, at andre europæiske lande overholder reglerne også." I Tyskland har man valgt at sige, at en ekstraordinær humanitær krise kræver ekstraordinære handlinger og i Europa har historien spredt sig med overskrifter om dansk "afvisning af flygtninge". Parlamentsmedlemmet Stefan Seidler, der er repræsentant for partiet Sydslesvigsk Vælgerforening i den tyske forbundsdag, fortæller, at han har taget kontakt til den danske ambassadør i Berlin: "Vi har fulgt sagen, der er dybt beklagelig. Det er simpelthen ikke i orden, og det her skulle man have været forberedt på. Hele Europa har forberedt sig, og så strander flygtningene ved den danske grænse. Det, synes jeg, er meget uheldigt i den her situation."
Kilde: Berlingske, s. 12-13

Finansielle anliggender: For boligejerne peger rentepilen én vej og det er op
Børsen skriver, at rentefaldet er gået i stå efter Ruslands invasion af Ukraine og analytikere vurderer, at den på sigt vil stige. Mandag steg blandt andet renten på den danske tiårige statsobligation yderligere til en rente på 0,6 procent, hvilket er det højeste niveau siden maj 2018. Det ene forhold er krigen i Ukraine, og så er det Den Europæiske Centralbank (ECB), der torsdag i sidste uge overraskede de fleste analytikere med en hårdere retorik omkring inflationen og pengepolitikken, hvor ECB, på trods af den store usikkerhed fra krigen i Ukraine, valgte at fremrykke aftrapningen af opkøbsprogrammet, som ECB nu forventer at udfase helt i tredje kvartal.
Kilde: Børsen, s. 24

Landbrug: Prehn siger klart nej til at sløjfe landbrugsregulering: Krigen understreger behovet for mere grøn omstilling
Altinget skriver tirsdag, at regeringen ikke støtter op om at sætte det grønne landbrugstiltag på pause for at imødekomme en potentiel fødevarekrise. Det fortæller fødevareminister Rasmus Prehn (S). Han advarer Venstre mod at "falde tilbage til den sædvanlige og umiskendelige landbrugslobbyisme". Ruslands invasion i Ukraine har øget risikoen for en fødevarekrise, men løsningen er bestemt ikke at sætte europæiske grønne landbrugstiltag på pause. Sådan lyder det fra Prehn, der dermed slår Danmarks position fast, inden EU's landbrugsministre mødes mandag.
Kilde: Altinget, tirsdag

Klima: Martin Lidegaard: Krigen i Ukraine gør debatten om en CO2-afgift mere relevant
Altinget bringer tirsdag en kommentar af Martin Lidegaard (R), formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han skriver blandt andet: "Således var det midt i rædslerne stærkt opløftende at læse sluterklæringen fra det uformelle rådsmøde på Versailles i den forgangne uge, hvor EU’s ledere erklærede den fornødne fælles forsvarsvilje. De opfordrede samtidig Kommissionen til inden maj at fremlægge en samlet plan for, hvordan EU i et langt hurtigere tempo kan frigøre sig fra importerede fossile brændsler i almindelighed og russiske i særdeleshed. Hovedfokus var på energieffektivitet og vedvarende energi samt bedre fælles anvendelse af den gas, som Europa har til rådighed udover den russiske. [...] Den fælles EU-beslutning er vigtig for at kunne høste de sikkerhedspolitiske gevinster af den nye strategi, men det vil være op til de enkelte medlemslande at gennemføre de konkrete forandringer. [...] Dels styrker vi samlet set vores sikkerhed og den langsigtede transformation bedst ved rent faktisk at omstille vores produktion til ny grøn el og udvikle de nødvendige nye teknologier – ikke bare flytte den til et andet land i EU. Til gengæld kræver de to sidste modeller et grønt økonomisk råderum, der netop kan være med til at sikre eksempelvis mindre anvendelse af gas i dansk industri. Også når det gælder den omdiskuterede nye gasledning til Lolland, der forhåbentlig nu må lade livet."
Kilde: Altinget, tirsdag

Sikkerhedspolitik: Anders Fogh: EU skal adressere energi-elefanten i rummet, når Putin øger brutaliteten
Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og generalsekretær i Nato, skriver i en kommentar på Altinget tirsdag blandt andet: "Indtil videre har Vesten udvist historisk sammenhold og beslutsomhed. Effekten af de økonomiske sanktioner er begyndt at kunne mærkes i Rusland, og hver dag lukker endnu et europæisk eller amerikansk firma deres aktiviteter i landet. [...] Men når Putin øger brutaliteten i sin krigsindsats, må vi øge også intensiteten af vores reaktion. Det er på tide, at vi adresserer elefanten i rummet: olie- og gasimport til Europa. På trods af historisk hårde sanktioner sender vi stadig hundreder millioner euro til Rusland hver dag, som bliver brugt til at finansiere den russiske krigsmaskine. Med den ene hånd skubber vi den russiske økonomi ud over kanten, mens vi med den anden kaster en livline. [...] Det er selvfølgelig ikke omkostningsfrit. Et fuldstændigt stop for import af russisk olie og gas til Europa kommer med en høj pris. Men den pris er lille sammenlignet med den lidelse, det ukrainske folk gennemgår i øjeblikket – og den bliver minimal sammenlignet med det tab af frihed, som vil ske, hvis vi ikke handler nu. [...] Putin forventer, at Europas økonomiske interesser vejer tungere end vores moralske og politiske støtte til Ukraine. Vi må bevise, at han tager fejl. Vi må vise, at vi er klar til at gå hele vejen. At vi er klar til at lide økonomisk modgang for at ende vores afhængighed af russisk energi."
Kilde: Altinget, tirsdag

Institutionelle anliggender: EU kan blive civilisationens bolværk mod primitive typer som Putin - men det kræver mere EU-realisme
Berlingske bringer en kommentar af Jesper Lau Hansen, professor, dr.jur., Københavns Universitet, som blandt andet skriver: "En stærk økonomi er blevet livsvigtigt, hvilket giver EU en berettigelse, der længe har været tvivlsom for mange. Det kræver imidlertid, at også EU kombinerer idealisme med realisme. Alt for længe har lovmøllen i EU kværnet løs med stort og især småt. Det har vi ikke længere råd til, hvis vi skal bære byrderne af at konfrontere Putin. Det bør gøre indtryk på alle ansvarlige politiske kredse herhjemme, når direktøren for Finanstilsynet i en personlig kommentar i et nyligt festskrift peger på, at EU er præget af en uhensigtsmæssig reguleringskultur, som selv myndighederne har svært ved at overkomme. EU bør tage sit ansvar alvorligt, især principperne om nærhed og proportionalitet, jf. traktatens art. 5. Alligevel har Kommissionen netop fremsat et direktivforslag om såkaldt bæredygtig due diligence, selvom elementer i forslaget hele to gange er blevet underkendt af dens eget organ for kvalitetskontrol. [...] EU har chancen for at blive et civilisationens bolværk mod primitive autoritære typer som Putin, men det kræver, at vi kombinerer vores idealisme med realisme. Gør vi det, er vi til gengæld langt stærkere og vil vinde, som vi vandt Den Kolde Krig."
Kilde: Berlingske, s. 26

Arbejdsmarkedspolitik: Arbejdsmarkedets parter med sidste appel til EU: Drop idéen om en europæisk mindsteløn
Altinget bringer et debatindlæg af Lizette Risgaard, formand for FH, Jacob Holbraad, administrerende direktør for DA, Susanna Gideonsson, formand for LO Sverige og Mathias Dahl, vicedirektør for Svensk Næringsliv. De skriver blandt andet: "Enhver indrømmelse til Europa-Parlamentet i forhandlingerne om en europæisk mindsteløn er et skråplan, der skader den danske model. Derfor bør idéen forkastes, skriver lønmodtagere og arbejdsgivere i både Danmark og Sverige i en fælles appel til EU. I denne tid pågår forhandlingerne om et EU-direktiv om mindsteløn mellem EU-institutionerne: Rådet, Parlamentet og Kommissionen. [...] Ifølge Lissabontraktaten har EU ikke kompetence til at blande sig i løndannelse. Dertil kommer, at det heller ikke på nogen måde er hensigtsmæssigt, at EU vedtager lovgivning, hvor man blander sig i velfungerende arbejdsmarkedsmodeller på lønområdet eller i forhold til indgåelse af kollektive aftaler. Enhver indrømmelse til Europa-Parlamentet i forhandlingerne vil være et skråplan. Vi vil derfor takke politikerne i Riksdagen og Folketinget, regeringerne i Danmark og Sverige samt vores medlemmer af Europa-Parlamentet for at have lyttet til og inddraget arbejdsmarkedets parter i arbejdet med EU-forslaget om mindsteløn. Og vi vil takke for den indsats, der er ydet for at samle ligesindede lande og have arbejdet aktivt for, at det forslag, der danner grundlag for Rådets position, i vidt omfang er formuleret, så potentielle skader på vores model er minimeret. Så langt var vi ikke kommet, hvis ikke der havde været bred enighed og tæt samarbejde mellem vores regeringer og mellem arbejdsmarkedets parter på skandinavisk plan.”
Kilde: Altinget