EU i dagens aviser onsdag den 16. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Migration: Ruslands hybridkrig udløser opgør med EU-asylpolitik
Migration står højt på dagsordenen til topmødet i Bruxelles i morgen og fredag, hvor en hårdere tone over for migration præger hele det europæiske kontinent, skriver Kristeligt Dagblad. Trods kritik fra Bruxelles går flere og flere EU-medlemslande deres egne veje i håndteringen af migranter, hvor Polen er det seneste EU-land, som har valgt at lukke grænsen til Belarus og suspendere nyankomnes ret til at søge om asyl, selvom det ifølge magasinet Politico er i strid med både international lov og EU-regler. Marlene Wind, professor og leder af center for europæisk politik på Københavns Universitet samt rådgiver for EU's afgående udenrigschef, Josep Borrell, mener dog, at Polens politik adskiller sig væsentligt fra det øvrige Europa, fordi landet reagerer på Ruslands krigsførelse. ”Det handler ikke bare om at ville lukke grænser. Det handler om, at Europa er udsat for Ruslands hybridkrig, og at især Polen og de lande, der ligger tættest på Rusland og Belarus, er særligt sårbare over for truslerne i denne krig,” siger hun og fortsætter: ”Derfor tror jeg også, at andre EU-lande vil være venligere stemt over for Tusk, end hvis Polen havde lukket grænserne uden disse trusler. Vi befinder os i en helt vanvittig situation, hvor Rusland og Belarus bruger migranter til at føre krig mod Europa. Det er noget helt andet end den 'almindelige' trafik af migranter over Middelhavet.” Bruxelles har advaret om, at Polens ageren med stor sikkerhed er uforenelig med reglerne for hele EU, og fra EU-Kommissionen lyder det ifølge Politico, at medlemslandene skal håndtere ”hybride angreb” fra Belarus og Rusland ”uden at gå på kompromis med vores værdier”. ”Men det dummeste, vi kan gøre i denne situation, er at stille os op og sige, 'det er ulovligt, I må ikke afvise migranter på den måde'. Dermed ville de yderligtgående højrenationale partier i Europa bare få endnu flere tilhængere, og så har Putin opnået nøjagtigt det, han vil, nemlig at skabe splittelse i de vestlige lande. Vi befinder os ikke i en normal situation i Europa, vi befinder os i en krig mod Rusland og Belarus,” siger Marlene Wind.

Flere webaviser skriver tirsdag, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i et brev til EU's medlemslande før EU-topmødet i Bruxelles, har fastslået, at flere "irregulære migranter" skal sendes hjem, når de har fået afslag på asyl. "EU-Kommissionen vil fremlægge et nyt lovforslag, som vil definere klare samarbejdsforpligtelser for den hjemvendte og effektivt strømline hjemsendelsesprocessen," skriver von der Leyen. Hun fastslår dog samtidig i brevet, at det vil kræve en ny lovgivning. Von der Leyen påpeger, at et af problemerne er, at en beslutning om at afvise en "irregulær migrant" i et EU-land ikke altid anerkendes af andre medlemslande. Dette giver migranter mulighed for at "udnytte systemets svagheder for at undgå hjemsendelse”, forklarer von der Leyen, og det er det, som en ny lovgivning skal løse. Danmark har længe talt for, at der netop skal "innovative" løsninger til for at sikre hjemsendelserne, herunder muligheden for at sende afviste til tredjelande som eksempelvis Rwanda, og den idé har tidligere fået kritik fra EU-Kommissionen og flere EU-lande. Men nu er tonen i EU for alvor ved at skifte og derfor kan forslaget om modtagecentre også blive diskuteret på ny på EU-topmødet i denne uge.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5, tirsdag; Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Nato-allieret vil blokere gigantlån til Ukraine for at hjælpe Trump
Få dage før et vigtigt EU-topmøde i Bruxelles torsdag og fredag har Ungarns premierminister, Viktor Orbán, skabt dyb usikkerhed om et nyt gigantlån til Ukraine fra EU, USA og de øvrige lande i G7-samarbejdet, skriver Jyllands-Posten. På trods af, at Ungarn kun udgør to procent af EU's samlede befolkning, er det igen lykkedes Orbán at bringe EU's økonomiske og militære støtte til Ukraine i fare. Han truer med at nedlægge veto mod en vigtig ændring af sanktionerne mod Rusland, som ville forlænge dem fra 6 til 36 måneder. Dette er afgørende for at sikre USA’s deltagelse i et lån på 50 mia. dollars til Ukraine, som blandt andet skal finansieres af de indefrosne russiske midler. Orbán har udtrykt støtte til Donald Trump og hvis Orbán nedlægger veto, kan han forhindre en aftale, der ville tvinge en eventuel Trump-regering til at fastholde støtten til Ukraine. Dette skaber usikkerhed i EU, hvor især frygten for en milliardregning til europæiske skatteydere vokser. Hvis Orbán blokerer sanktionerne, risikerer EU selv at skulle finansiere lånet til Ukraine uden USA's deltagelse. Samtidig kan Ungarns blokering give Japan og andre G7-lande anledning til også at trække sig fra aftalen. EU's diplomater søger alternative løsninger for at sikre deres del af lånet, men udfordringen med USA’s deltagelse forbliver uløst. Dette understreger Orbáns unikke position som en intern modstander i EU’s støtte til Ukraine og skaber bekymring over hans forhold til både Trump og Putin, hvor Orbán ofte betegnes som Putins bedste ven i EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Finansielle anliggender: Udsigterne er tågede trods ECBs rentedyk
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Egentlig er der ikke så meget at skrive forud for morgendagens møde i Den Europæiske Centralbank (ECB). Renten bliver sat ned - højst sandsynligt med et kvart procentpoint til 3,25 procent. Der er ingen nye prognoser til at sætte en fast retning for resten af året. Alligevel bliver det et møde, der kan skabe lidt flere dønninger på de finansielle markeder, end man umiddelbart skulle tro. For hvad skal der ske med ECBs officielle renter det kommende år? [...] Der er ingen tvivl om, at økonomien i euroområdet har tabt fart på en måde, der ikke stemmer med ECBs seneste prognose fra september. [...] Så hvis ECBs formand, Christine Lagarde, finder den store sorte pensel frem for at retfærdiggøre mere aggressive rentenedsættelser, vil det bidrage til endnu mere dystre udsigter for europæisk økonomi - og så kan effekten af rentenedsættelser blive præcis den modsatte af det ønskede. Det var, hvad hendes forgænger, Mario Draghi, opnåede ved at tale økonomien i hullet for at retfærdiggøre negative renter. [...] Samtidig er Lagarde nødt til at skele til USA. Den amerikanske økonomi har igen vist langt bedre takter end forventet, hvilket har reduceret forventningen til, hvor hurtigt og meget den amerikanske centralbank skal sætte renten ned. Det er derfor, at markedsrenterne er steget en del den seneste måned - efter den overraskende store rentenedsættelse i USA i midten af september. [...] ECB er derfor interesseret i at sparke bolden frem til decembermødet og købe sig mere tid. Derfor skal man ikke skabe bølger. Og derfor er det mest oplagte, at Christine Lagarde på morgendagens pressemøde kaster sig ud i den disciplin, som hun efterhånden har olympisk guld i: ligegyldig ordsalat, der ikke giver den store mening. Så må vi alle kollektivt holde vejret.” 
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Klima: EU har fastlagt mandat for bistand til fattigste lande på klimatopmøde
EU har fastlagt sit mandat til COP29-klimatopmødet i Baku, som fokuserer på øget klimafinansiering til verdens fattigste lande, der er hårdt ramt af klimaforandringer, skriver flere webaviser tirsdag. Klimaminister Lars Aagaard (M) understreger, at EU anerkender behovet for større finansiel støtte, men at denne ikke kun kan komme fra offentlige kasser. EU vil derfor prioritere at skabe modeller, der kan tiltrække privat kapital til klimainitiativer. Offentlige midler kan bruges som garantier for at reducere risikoen ved investeringer i ustabile områder, hvilket kan stimulere flere private investeringer i vedvarende energi. Finansieringsspørgsmålet vil være centralt på COP29, hvor et nyt globalt mål for omfordeling af midler fra rige til fattige lande skal fastsættes. Fra flere sider af forhandlingsbordet er det gentagne gange blevet understreget, at milliardstøtte ikke længere er nok – der er brug for billioner. EU er også optaget af, at det er vigtigt at overbevise velstående lande som Kina, der tidligere var kategoriseret som udviklingsland, om at de også skal bidrage økonomisk. Derudover har EU fastsat sit reduktionsmål for 2040 til 90 procent i CO2-udledninger efter intense forhandlinger. Ifølge Aagaard var der modstand fra enkelte lande, som ønskede at sænke tempoet i den grønne omstilling på grund af Europas konkurrenceudfordringer. Alligevel lykkedes det at fastholde det ambitiøse mål ved at understrege, at omstilling til vedvarende energi er nøglen til EU's fremtidige konkurrencekraft.
Kilder: Børsen, tirsdag; Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Løkke besøger Moldova i valgkamp for at dele EU-erfaringer
Tirsdag var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sammen med Nordens andre udenrigsministre samt udenrigsministrene fra Baltikum på besøg i Moldova, som i dag har status af at være et EU-kandidatland, skriver B.T. og Berlingske tirsdag. Baggrunden for besøget er to kommende valg i det lille østeuropæiske land. Søndag skal Moldovas befolkning til præsidentvalg, hvor den EU-venlige præsident søger genvalg, samt en folkeafstemning, hvor befolkningen skal tage stilling til, om Moldovas forfatning skal ændres, så det gøres til et mål for landet at blive optaget i EU på sigt. "Vi har en situation, hvor Rusland er krigsførende helt ulovligt i Ukraine og lægger sin klamme hånd på Georgien og også søger indflydelse i Moldova. Der er kæmpe problemer med hybride trusler og intervenering i den her valgkampagne," siger Lars Løkke og fortsætter: "Derfor er det også i Europas sikkerhedspolitiske interesse, at de her frontlinjestater vælger vores side af hegnet." Løkke forklarer yderligere, at denne gruppe af lande, som er på besøg, er interessant for Moldova, hvor der blandt andet deles ud af erfaringer. "Fordi vi er lande som Danmark, der har været med i Europa i plus 50 år, og så er vi tre baltiske lande, der kom til for godt 20 år siden, og som i virkeligheden har undergået den forandring, som Moldova skal undergå, hvis Moldova skal være medlem af EU," siger han.
Kilder: Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag

Interne anliggender: Danmark opfordres til at ansætte flere muslimer
I en ny landerapport opfordrer Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) Danmark til at gennemføre en national handlingsplan mod racisme og at ansætte flere muslimer som lærere og i politiet, skriver Kristeligt Dagblad. ECRI er en del af Europarådet, som ikke har noget med EU at gøre, men har blandt andet til opgave at overvåge, om medlemslandene lever op til menneskerettighederne. ECRI mener også, at den danske regering bør ændre lovgivningen mod parallelsamfund. Den centrale lov, der blev vedtaget i 2018, fik oprindeligt tilnavnet "ghettoloven" og havde til formål at ændre beboersammensætningen i udsatte boligområder for at mindske risikoen for parallelsamfund i Danmark. Loven er dog blevet indbragt for EU-Domstolen, da nogle beboere i disse områder mener, at den diskriminerer på baggrund af etnicitet. Denne opfattelse støttes af ECRI, som bemærker, at selvom de danske myndigheder hævder, at lejere ikke udsættes på grund af deres etniske eller nationale oprindelse, er lovens mål stadig at reducere andelen af "ikke-vestlige" i parallelsamfund. ECRI opfordrer de danske myndigheder til at indføre "positive incitamenter" for at fremme frivillig fraflytning og dermed undgå tvangsudsættelser.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Klima: Danmark har alt for lidt gas på lager
I 2022 fik energikrisen EU til at indføre krav om noget nær fyldte gaslagre inden vinter, men det krav opfylder Danmark ikke, skriver Jyllands-Posten. Det er kun Letland og Danmark, som ikke har opnået kravet på lagerfyldning på mindst 90 procent den 1. november. "Det nuværende gaslagerfyldningsniveau betyder, at det ikke er teknisk muligt at fylde tilstrækkeligt gas på lagrene til at opfylde målet pr. 1. november 2024," forklarer klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i et brev til Folketingets klima-, energi og forsyningsudvalg. I øjeblikket er de danske gaslagre fyldt 71 procent, men ministeren fastslår, at der ikke for nuværende er grund til bekymring, da EU's gasmarked er sammenkoblet. Derfor vil mindre gas i f.eks. Danmark kunne opvejes af import fra Tyskland, der p.t. har 97 pct. fyldte lagre. Fra Lars Aagaard lyder det, at Energistyrelsen vurderer, at der fortsat er teknisk mulighed for, at gaslagerfyldningsmålet kan opnås frem mod den 1. december 2024, men det afhænger af vejr- og markedsforhold.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Handel: Temu om EU-krav: ”Forbrugersikkerhed er en topprioritet”
Efter at EU-Kommissionen fredag i sidste uge har bedt den kinesiske handelsplatform Temu redegøre for flere forhold, lyder det nu fra selskabet, at det vil "samarbejde fuldt ud", skriver Jyllands-Posten. ”Vi har modtaget anmodningen om oplysninger fra EU-Kommissionen og samarbejder fuldt ud,” skriver Temu, hvor koncernen også forsikrer, at “forbrugersikkerhed er en topprioritet”. Redegørelsen skal bruges i vurderingen af, om Temu overholder EU's digitale regler under Digital Services Act (DSA), efter at de tidligere i år blev udpeget som VLOP (very large online platform). Ifølge nylige tal fra Dansk Erhverv handler fire ud af ti danskere nu hos Temu, men den ene undersøgelse efter den anden har hejst advarselsflaget overfor platformens produkter. 19 ud af 19 legetøjsprodukter indkøbt på Temu i begyndelsen af 2024 dumpede i en undersøgelse foretaget af organisation Toy Industries Europe (TIE) og 18 af produkterne blev vurderet til at være farlige for børn. Temu har efterfølgende fjernet produkterne fra platformen. Forbrugerrådet Tænk har også lavet en undersøgelse i august, som viste, at 30 ud af 38 produkter, købt på Temu ikke overholdt EU-krav til forbrugersikkerheden og disse produkter har Temu også efterfølgende fået fjernet fra platformen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1,2

Økonomi: Cheføkonom: Vi overdriver, hvad præsidentvalget betyder for den danske økonomi
Ifølge Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, har det amerikanske præsidentvalg ofte mindre økonomisk betydning for Danmark, end mange forventer. Selvom USA har stor indflydelse på dansk økonomi, mener Pedersen, at navnet på præsidenten ikke er afgørende for vækst og arbejdsløshed i Danmark. "Man taler jo gerne tingene lidt op, så man får lidt mere interesse omkring det. Men jeg tror ikke, at det kommer til at være dramatisk for os," siger Helge J. Pedersen. Historisk har præsidentvalgene haft mindre indvirkning end forventet, selvom Donald Trumps valg i 2016 var skelsættende på grund af hans protektionistiske politikker og handelskrig med Kina. Selvom der er forskelle mellem Donald Trump og Kamala Harris, vil valgets resultat sandsynligvis have begrænset indflydelse på dansk økonomi. Trump kunne medføre lidt højere vækst og inflation i USA, mens Harris kunne skabe mere stabilitet globalt. "Uanset hvem der vinder valget, må vi forberede os på, at USA politisk og økonomisk kører deres eget løb langt mere nu, end de gjorde tidligere," siger Helge J. Pedersen og understreger, at det er en fundamental anden verden, vi befinder os i i dag, end da han startedes om økonom for 37 år siden. Pedersen påpeger, at de største økonomiske ændringer skyldes begivenheder som terrorangrebet d. 11. september, finanskrisen, coronakrisen og Ruslands invasion af Ukraine. "Det er sådan nogle begivenheder, der virker skelsættende på økonomien. Efter et valg er der bare dagen i morgen, og den er i store træk den samme som i dag," afslutter Helge J. Pedersen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Det digitale indre marked: EU regulerer Europa til forfald
Information bringer en kommentar af sognepræst Henrik Gade Jensen, som blandt andet skriver: "De fleste nye techvirksomheder kommer fra USA og Kina, og det er begrænset, hvad der kommer fra EU-landene. EU forfølger åbenbart en velmenende strategi, som i sin utilsigtede effekt modvirker den nyeste teknologi. For nylig appellerede Metas Marc Zuckerberg sammen med direktøren for en af Europas mest succesrige techvirksomheder, svenske Daniel Ek fra Spotify, i The Economist til EU om at være mere åben over for techgiganterne: "Det er nødvendigt at regulere mod forudsigelige skader, men forebyggende regulering af teoretiske skader for spirende teknologier såsom open source AI vil kvæle innovation," skriver de. Det vil være et fodskud fra EU's side, hvis Facebooks moderselskab Meta på grund af frygt for EU's regulering undlader at gøre deres åbne AI-modeller tilgængelige i EU-området. Det vil være en stor begrænsning for europæiske iværksættere, som vil og skal konkurrere på verdensmarkedet. [...] Det er meget underligt, at EU har valgt en slags Jeanne d'Arc-agtig kamp mod disse store, velhavende techgiganter i stedet for at tage imod den ny teknologi med kyshånd og se det som en invitation til konkurrence. Vil vi hellere være ambolt end hammer? Statsmagter skal naturligvis være årvågne i forhold til at bekæmpe monopoler, men konkurrencelovgivning er, som Robert Bork, den bedste højesteretsdommer USA aldrig fik, skrev, altid en politik, der bekriger sig selv."
Kilde: Information, s. 2

Udenrigspolitik: Et civilisatorisk nederlag
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Mens verdens øjne er rettet mod fronten i Libanon og eskalationen mellem Israel og Iran, har det israelske militær indledt en ny, brutal offensiv i det nordlige Gaza. Israel har beordret evakuering af palæstinensere fra en række områder i den nordlige del af enklaven til en mindre humanitær zone i den sydlige del. Ifølge FN er over 400.000 mennesker imidlertid ladt tilbage i nord, der de seneste dage er blevet ramt af massive bombardementer - alt imens folkeretseksperter forsøger at understrege, at civile fortsat skal anses som beskyttet af international ret og ikke er legitime mål, hvis de ikke kan eller vil forlade området. FN's agentur for koordinering af humanitære indsatser, OCHA, skriver i en pressemeddelelse, at Israel tilsyneladende er ved "helt at afskære det nordlige Gaza fra resten af Gazastriben" og udviser en "absolut hensynsløshed" over for "palæstinensiske civiles liv og sikkerhed". [...] Den amerikanske administration er paralyseret af frygten for at støde vælgere fra sig ved at sætte hårdt mod hårdt over for Israel op til præsidentvalget. Men det burde være indlysende for EU-landene, at de i højere grad skal indføre sanktioner mod Israel og stoppe eksporten af våben. Og lige så indlysende er det, at EU skal følge opfordringen fra Spanien og Irland om at suspendere sin særlige handelsaftale med Israel. Der er næppe tvivl om, at krigen vil gå over i historien som et civilisatorisk nederlag. Det internationale samfund har vist sig ude af stand til at sikre et humanitært minimum. Men selv om det efterhånden kan virke udsigtsløst, må man fortsat insistere på, at verdens lande har en pligt til at handle."
Kilde: Information, s. 20

Klima: EU-ministre vil anerkende atomkrafts "centrale rolle"
EU-landene har længe været splittet i et for og imod atomkraft, men nu viser der sig en form for skifte, skriver Berlingske. Flere EU-ministre nikker ja til mere atomkraft og interessen for at bruge atomkraft som energikilde er også øget. En gruppe lande bestående af Frankrig og hovedsageligt østeuropæiske lande vil ifølge Financial Times snart offentliggøre et brev, hvori landene medgiver deres støtte til atomkraft som energikilde og opfordre Bruxelles til at anerkende atomkraftenergiens "centrale rolle" samt sikre, at den er "behørigt integreret" i nye forslag til EUs energiregulering. Meldingen om EU-landenes holdning til atomkraft kommer blot en måned før klimaforhandlingerne ved COP29 i Aserbajdsjan. Brevet indikerer, at atomkraft og en mulig finansiering af dette vil være et centralt emne under forhandlingerne. Flere EU-lande forholder sig dog fortsat skeptisk til atomkraft. Tyskland, Østrig og Danmark er blandt de lande, der frygter, at midler til atomkraft kan reducere investeringerne i vedvarende energi. I Danmark har vi traditionelt set været et land præget af stærk modstand mod atomkraft.
Kilde: Berlingske, s. 11