EU i dagens aviser onsdag den 17. december 2025

Tophistorier

EU støtter ny international kommission for erstatning og sikkerhedsgarantier til Ukraine
AFP og Reuters skriver, at en ny international kommission i Haag skal afgøre Ruslands erstatningsansvar for krigen i Ukraine. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler, at "hvis man starter en krig, bliver man holdt ansvarlig". EU bidrager med op til en million euro til kommissionens forberedelser. 35 lande har underskrevet traktaten, og Europarådet koordinerer arbejdet. EU diskuterer også muligheden for at bruge indefrosne russiske midler til et erstatningslån til Ukraine, hvilket vil blive drøftet på et kommende EU-topmøde. Politiken skriver, at en ny europæisk ledet multinational styrke, støttet af USA, skal sikre Ukraines grænser. Professor Mikkel Vedby Rasmussen advarer om, at dette kan føre til en direkte konfrontation med Rusland, hvilket Vesten har forsøgt at undgå. Han siger: "Det er meget sandsynligt, at Rusland vil prøve at finde ud af, om den europæiske styrke bare skal lave parade, eller den rent faktisk kan slås. " EU's sikkerhedsløfter kan blive en opskrift på en ny krig, hvis de ikke kan levere på deres løfter. Information skriver, at europæiske ledere bør forhandle direkte med Putin for at sikre Europas fremtid og undgå at blive marginaliseret af USA og Rusland. Stefan Meister fra DGAP udtaler: "Det er på tide, at Europa overbeviser Moskva om, at de skal forhandle direkte med os." Forhandlinger i Berlin har ført til enighed om en "europæiskledet multinational styrke" for at beskytte en fremtidig fredsaftale i Ukraine. Veronica Anghel påpeger, at USA opfører sig som en "upålidelig" allieret, og Europa skal tage ansvar for sin egen sikkerhed. I en analyse i Jyllands-Posten skriver Henrik Philip Hare, at intense møder i Berlin mellem USA, Europa og Ukraine har resulteret i en erklæring om "robuste sikkerhedsgarantier og støttemidler til økonomisk genopretning" til Ukraine, hvis en fredsaftale indgås. EU-landene står over for at beslutte, om de vil frigive store lån til Ukraine, hvilket har skabt intern debat i EU. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at "vi har et Amerika, der ser på Europa og synes, vi er svage," hvilket understreger behovet for EU's handling. I en leder i Politiken skriver forfatteren, at en våbenhvile i Ukrainekrigen synes tættere på, men der er stadig store udfordringer. "EU har stadig svært ved at skaffe penge til Ukrainestøtten," hvilket understreger, at EU's økonomiske og militære kapacitet er begrænset uden USA's hjælp. Mødet i Berlin mellem europæiske ledere og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, resulterede i en fælles erklæring om en europæisk-ledet multinational styrke, men spørgsmålet om EU's engagement og støtte til Ukraine forbliver centralt. I en analyse i Berlingske skriver Simon Kruse, at EU's ledere forsøger at presse USA til at give Ukraine stærkere sikkerhedsgarantier mod Rusland. "For første gang hørte jeg amerikanske forhandlere sige - og Steve Witkoff var utvetydig her - at USA vil engagere sig i sikkerhedsgarantier for Ukraine," sagde Donald Tusk. EU ønsker at overbevise Putin om, at tiden ikke arbejder for Rusland, men der er skepsis over for USA's reelle engagement. Trump har tidligere afvist bindende militær involvering, og Rusland afviser aftaler med "europæisk" aftryk. I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Karin Axelsson, at europæiske ledere, herunder Tysklands kansler Friedrich Merz, er optimistiske omkring en potentiel fredsproces for Ukraine. Merz udtalte, at "vi har nu muligheden for en ægte fredsproces for Ukraine". Axelsson fremhæver, at EU og Ukraine ønsker, at USA er tæt involveret i en fredsaftale for at undgå at stå alene mod Rusland. Der er dog usikkerhed om, hvorvidt europæiske styrker vil blive militært involveret, og om Putin vil acceptere en aftale, hvor Europa har stor indflydelse. I en analyse i Ekstra Bladet skriver Stefan Weichert, at EU-landene, herunder Danmark, er klar til at give Ukraine sikkerhedsgarantier, hvis krigen slutter. Men Rusland er skeptisk over for sådanne garantier, da de ser krigen som en kamp mod Vestens indflydelse. "Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov slog for nylig fast, at Vladimir Putin ikke har rykket sine krav," hvilket komplicerer forhandlingerne yderligere. EU's involvering gør fredsprocessen mere kompleks, og Ukraine forbereder sig på en langvarig proces. I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, at EU's forsøg på at spille en aktiv rolle i fredsforhandlingerne om Ukraine ofte ender uden konkrete resultater. EU's sekspunktsplan, der inkluderer Natotropper i Ukraine, er urealistisk, da Rusland ikke vil acceptere det, og USA ikke vil sende tropper. Worning påpeger, at "der skete ingen fremskridt for fred i Berlin i denne uge." EU's rolle i forhandlingerne er begrænset, og der er behov for sikkerhedsgarantier, der sikrer ukrainsk frihed.
B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag, onsdag, s. 6; Kristeligt Dagblad, tirsdag, onsdag, s. 4; Jyllands-Posten, onsdag, s. 8; Politiken, onsdag, s. 1,10; Information, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag (17.12.2025 06:49)

EU foreslår at droppe forbud mod nye benzinbiler fra 2035
Ritzau/dpa skriver, at EU-Kommissionen foreslår at ophæve forbuddet mod nye biler med forbrændingsmotor efter 2035. Forslaget kommer efter pres fra bilproducenter, især i Tyskland. Ifølge næstformand i EU-Kommissionen, Stéphane Séjourné, er forslaget en "livline" til bilindustrien. EU-kommissær for økonomi, Valdis Dombrovskis, udtaler: "Europas bilindustri står ved en skillevej." Forslaget giver bilproducenterne mere fleksibilitet, men EU forbliver forpligtet til at blive klimaneutral i 2050. Altinget.dk skriver, at EU-Kommissionen har foreslået at fjerne slutdatoen for salg af CO2-udledende biler i 2035 efter pres fra Tyskland. I stedet foreslås en 90% reduktion i CO2-udledning fra nye biler. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler, "Europa forbliver i spidsen for den globale omstilling til renere energi." Forslaget møder skepsis fra grønne organisationer, der mener, det kan svække industrien på lang sigt. I Danmark forventes forslaget ikke at have stor betydning, da elbiler allerede dominerer markedet. Børsen skriver, at EU har droppet det planlagte forbud mod benzinbiler fra 2035 efter pres fra bilindustrien og flere EU-lande. I stedet skal bilproducenterne reducere udledningen med 90% efter 2035. Ursula von der Leyen udtaler: "Innovation. Grøn mobilitet. Konkurrenceevne. Dette år har disse været topprioriteter i vores intense snakke med bilindustrien." EU vil også støtte bilindustrien med initiativer som rentefrie lån til batteriproduktion. Kritikere mener, at lempelserne kan skade EU's konkurrenceevne i forhold til Kina. Politiken skriver, at EU-Kommissionen foreslår at lempe loven om omstilling til elbiler efter pres fra Tyskland og Italien. Oprindeligt skulle alle nye biler i 2035 være emissionsfri, men nu foreslås det, at 90% skal være det, hvilket tillader produktion af hybridbiler. Ændringen møder modstand fra Spanien og Volvo. Søren Have fra Concito udtaler: "Det giver en stor usikkerhed for dem, der skal investere i elbilproduktion og i ladeinfrastruktur." Forslaget skal nu forhandles med Europa-Parlamentet og medlemslandene.
B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag, Altinget.dk, tirsdag; Børsen, onsdag, s. 10; Politiken, onsdag, s. 7 (17.12.2025 06:48)

Prioriterede historier

EU vil øge boligbyggeri og begrænse korttidsudlejning
Ritzau skriver, at EU-kommissær Dan Jørgensen har præsenteret en plan for at tackle boligkrisen i EU ved at øge boligbyggeriet, især for studerende og socialt udsatte. Jørgensen udtaler: "Europa må kollektivt tage ansvar for boligkrisen, der rammer millioner af vores borgere." Planen inkluderer regulering af korttidsudlejning og fremme af investeringer. EU-Kommissionen vil næste år fremlægge et forslag, der kan begrænse korttidsudlejning i områder med boligmangel, men uden at forbyde platforme som Airbnb. Altinget.dk skriver, at EU-Kommissionen vil tackle den europæiske boligkrise ved at lette regler og begrænse korttidsudlejning. Jørgensen udtaler: "Europa må i fællesskab tage ansvar for boligkrisen, som rammer millioner af vores borgere, og handle på den." Forslaget inkluderer et nyt lovgivningsforslag om korttidsudlejning og investeringer på over 150 milliarder euro årligt for at bygge 650.000 nye boliger om året. Venstres Morten Løkkegaard kritiserer dog EU's indblanding i boligpolitikken.
B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag; Altinget.dk, onsdag (17.12.2025 06:49)

EU-Parlamentet strammer kontrol med Mercosur-handelsaftale
Ritzau skriver, at et flertal i EU-Parlamentet har stemt for at stramme kontrollen med landbrugsprodukter i handelsaftalen med Mercosur-landene. Dette skridt er et forsøg på at imødekomme kritikernes bekymringer. Afstemningen kommer efter, at Frankrig har bedt om at udskyde den afgørende afstemning, hvilket kan true aftalens fremtid. Ursula von der Leyen udtaler, at "det er nødvendigt at sikre en fair aftale for alle parter." EU's præsident og Kommissionens formand planlægger at rejse til Brasilien for at underskrive aftalen, hvis den godkendes.
B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Politiken, tirsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 8 (17.12.2025 06:49)

Budget

Analyse: Dansk EU-formandskab står over for svære budgetforhandlinger
I en analyse i Altinget.dk skriver Rikke Albrechtsen om det danske EU-formandskabs udfordringer med at skabe en ramme for det næste EU-budget. Europaminister Marie Bjerre (V) leder forhandlingerne, hvor der er fokus på at omstrukturere EU-finanserne. EU-Kommissionen foreslår nye skatter for at finansiere budgettet, der inkluderer støtte til nye områder som forsvar og migration. Den tyske europaminister Gunther Krichbaum sagde: "Alle er lige sure. Det betyder, at vi har et fælles grundlag, vi kan arbejde videre på."
Altinget.dk, onsdag (17.12.2025 06:50)

Det digitale indre marked

USA truer EU over stram techregulering
I en analyse på Altinget.dk skriver Asmus Vilster, at EU's regulering af techgiganter som Elon Musks X, der blev bødet 120 millioner euro, viser unionens styrke. Musk kalder EU et "totalitært bureaukrati" og ønsker det afskaffet, hvilket Vilster ser som et tegn på, at EU gør noget rigtigt. "Præcist," siger Dmitrij Medvedev, når EU rammer amerikanske techgiganter. Vilster argumenterer for, at EU's lovgivning beskytter borgerrettigheder og holder virksomheder ansvarlige, hvilket truer magtfulde aktører som Trump, Putin og Musk.
Børsen, tirsdag; Altinget.dk, onsdag (17.12.2025 06:51)

Internationelle partnerskaber

Debat: EU bør prioritere uddannelse i det Globale Syd
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Dorthe Petersen og Marianne Kress, at EU undervurderer uddannelse som en strategisk investering i det Globale Syd. De argumenterer for, at kun syv procent af midlerne i EU's Global Gateway bruges på uddannelse, hvilket kan underminere EU's politiske troværdighed og investeringseffektivitet. "Uden et stærkt uddannelsesgrundlag er der ganske enkelt ikke det fundament, som investeringer kan bygges på," skriver de. De opfordrer til, at uddannelse bliver en kerneprioritet i EU's næste syvårige budget.
Altinget.dk, onsdag (17.12.2025 06:50)

Klima

EU aftaler færre grønne rapporteringskrav for virksomheder
Altinget.dk skriver, at Europa-Parlamentet har godkendt en aftale om færre grønne regler for virksomheder. Aftalen, der er indgået mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet, reducerer kravene til bæredygtighedsrapportering og kædeansvar. Konservatives Niels Flemming Hansen udtaler: "Den grønne omstilling kommer heller ikke tættere på, hvis virksomhederne fortsat drukner i unødvendige rapporteringskrav og bureaukrati." SF's Kira Marie Peter-Hansen kritiserer aftalen for at svække miljøstandarder.
Altinget.dk, tirsdag (17.12.2025 06:51)

Kommentar: Danske klimamål kritiseres som symbolpolitik
I en kommentar i Weekendavisen skriver Frede Vestergaard, at de danske klimamål for 2035 primært er symbolpolitik, da størstedelen af Danmarks CO₂-udledning er omfattet af EUs kvotesystem. Dette system regulerer udledningen i EU og gør, at nationale tiltag ikke har praktisk betydning. "Vi bør huske, at vi i Danmark kan – og ifølge klimaloven skal – være et foregangsland," skriver Klimarådet. EU's mål om netto nul i 2050 anses som urealistisk, da det kræver en enorm stigning i produktionen af kritiske mineraler.
Weekendavisen, onsdag (17.12.2025 06:50)

Sundhed

Analyse: EU-plan kan øge brugen af pesticider
I en analyse i Information skriver Tore Keller at EU-Kommissionens nye plan for deregulering af fødevareområdet kan føre til en farlig stigning i brugen af pesticider. Planen indebærer, at pesticider kan godkendes på ubestemt tid, og at forbudte stoffer kan bruges længere. Dette kan medføre flere farlige pesticider i fødevarer og grundvand. "Pakken går i retning af en endnu mere uhæmmet brug af pesticider," siger Pierre-Michel Perniaud. Planen kan fjerne byrder fra landbruget, men risikerer at skade både landmænd og forbrugere.
Information, tirsdag (17.12.2025 06:51)

Udenrigspolitik

Analyse: EU kæmper for fælles udenrigspolitik efter USA’s tilbagetrækning
I en analyse i Information skriver Andreas Umland, at EU står over for udfordringer i at samle en fælles udenrigspolitik, især efter USA's tilbagetrækning fra internationalt samarbejde under den nye Trump-regering. EU's interne uenigheder og nationale interesser komplicerer en samlet udenrigspolitik. "Derfor er der i dag mere end nogensinde brug for EU som samler, formgiver og gennemfører af en fælles europæisk udenrigspolitik," skriver forfatteren. Koalitionen af villige, der støtter Ukraine, kan tjene som model for bredere demokratisk samarbejde.
Information, tirsdag (17.12.2025 06:51)