Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser onsdag den 17. januar 2024



Tophistorier

Økonomer i Davos afblæser tiden med lave renter
Flere af dagens aviser skriver om de finansielle anliggender i EU og resten af verden. I Jyllands-Posten kan man læse, at centralbankerne er blevet mere påpasselige i deres pengepolitik efter erfaringerne fra finanskrisen. François Villeroy de Galhau, chef for den franske centralbank og medlem af ECB's Styrelsesråd, mener, at den nye norm vil være "fair money og ikke easy money". Dette synspunkt støttes af Gita Gopinath, vicedirektør i IMF, som understreger, at global politisk fragmentering lægger pres på inflationen. Hun forudser, at centralbankerne vil være forsigtige med at sænke renterne og udtrykker bekymring for inflationens hastige tilbagevenden. Denne holdning reflekteres i Federal Reserves (Fed) handlinger. I foråret 2022 hævede Fed sin styringsrente for første gang i den nuværende cyklus som svar på en markant inflation, som peakede på 10,6 procent i oktober før den faldt til 3,4 procent i december. Selvom finansmarkederne forventer rentenedsættelser fra Fed i løbet af året, påpeger Gopinath, at markederne måske er for optimistiske omkring tid og omfang af disse rentenedsættelser. I Europa forventes det også, at ECB vil sænke sin ledende rente, efter at have strammet pengepolitikken betydeligt. ECB var længere om at reagere end Fed, men hævede i sidste ende sin rente fra minus 0,5 procent til 4 procent gennem 10 møder, hvilket markerer den største stramning i ECB's historie. På aktiemarkederne, især på Nasdaq, er der tegn på forventninger om rentenedsættelser, hvilket har resulteret i markante stigninger. Chuck Robbins, topchef i Cisco, udtrykker bekymring over for meget aggressive prisfastsættelser og mener, at et miljø med højere renter er sundt. Han påpeger, at højere renter får virksomheder til at tænke mere over deres investeringer og er bekymret for en eventuel tilbagevenden til renter nær nul. Robbins fremhæver også, at ændrede forsyningskæder har skabt højere prispres, hvilket kræver forsigtighed ved rentenedsættelser.

Børsen skriver, at institutionelle investorer har reduceret deres investeringer i både aktier og obligationer, selvom der er en bred forventning om, at renterne vil falde det næste år, og mange forventer en blød økonomisk landing. Det fremgår af Bank of Americas Global Fund Manager Survey. Jakob Vejlø fra Bankinvest bemærker overraskende fald i overvægt af aktier og obligationer i investeringsporteføljerne. Undersøgelsen indikerer, at 91 procent af investorerne forventer faldende styringsrenter fra både den amerikanske centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) i løbet af de kommende 12 måneder. På trods af dette har allokeringen mod obligationer og aktier faldet henholdsvis 17 og 9 procentpoint.

I Jyllands-Posten kan man læse, at forbrugernes forventninger til inflationen i euroområdet faldt i november til det laveste niveau i over halvandet år. Dette tyder på, at rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) kan være forestående. Samtidig viste de danske statsrenter en stabil tendens, med den tiårige rente der endte på 2,38 procent, uændret fra dagen før. Markedsopfattelsen af en mulig rentenedsættelse fra ECB understøttes også af et mere optimistisk syn på den økonomiske udvikling i Tyskland, som det fremgik af det tyske ZEW-indeks. Mario Centeno, centralbankchef i Portugal og medlem af ECB's Styrelsesråd, udtalte, at inflationen er på retur i Europa, skønt en nedgang tager tid. Den finske centralbankchef Tuomas Valimaki foreslår at vente med rentenedsættelser, og den franske centralbankdirektør François Villeroy de Galhau anser det for tidligt at erklære inflationen for besejret. ECB's erklærede mål, gentaget af centralbankchef Christine Lagarde, er at holde inflationen på 2 procent på mellemlang sigt. Markedet forventer i øjeblikket seks rentesænkninger af hvert et kvart point i løbet af året, startende i april, mens økonomerne forudser fire, med den første i juni.

I en kommentar i Børsen af cheføkonom i Velliv, Pernille Bomholdt Henneberg, kan man i dag blandt andet læse: "Inflationen er kollapset til blot 0,7 procent fra at være tocifret for 15 måneder siden. I oktober sidste år var den endda helt nede på 0,1 procent Det ligner derfor, inflationen er død. Globalt er inflationen også styrtdykket, men den overstiger stadig centralbankernes 2-procentsmål, da den er 2,9 procent i euroområdet og 3,4 procent i USA. Med de globale briller er det altså ikke til at se, at inflationen skulle være død. [...] Efter hundredårseventet i 2022, hvor både aktier og obligationer faldt kraftig, steg begge aktiver i slutningen af 2023. Sammenhængen vil formentlig forblive positiv i starten af 2024, men hvis kerneinflationen falder under 2,5 procent, ventes den normale negative sammenhæng at være tilbage. For det tredje vil den amerikanske centralbank og Den Europæiske Centralbank (ECB) senere på måneden igen vurdere de seneste inflationsdata, og jeg tror, deres konklusion vil være, at inflationen ikke er helt død. Især ECB er fortsat bekymret for, at løninflationen ikke kommer ned."
Jyllands-Posten, s. 9, 12; Børsen, s. 2, 26 (17.01.2024)

Prioriterede historier

Budgetslagsmål giver pludselig råd til statsstøtte
Regeringen har foreslået at anvende 1 milliarder kroner fra en EU-reserve til statsstøtte til grøn industri, på trods af uafklarede forhandlinger om Danmarks bidrag til EU-budgettet. Disse midler, oprindeligt afsat til potentielle ekstra udgifter til EU, skal nu bruges til grønne projekter. Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører for SF, udtrykker bekymring for finansieringsmetoden: "Vi har ikke noget imod, at der skal gives statsstøtte til de her grønne projekter, for de er jo gode. Men jeg synes, det virker som en lidt uansvarlig finansiering. Vi ved jo ikke endnu, hvor meget vi ender med at skulle betale til EU i år," siger hun. På et EU-topmøde blev der opnået en foreløbig aftale om EU-budgettet, men den endelige regning for Danmark er ukendt, da Ungarn har blokeret for en samlet aftale. SF's spørgsmål om finansieringen har forsinket behandlingen af regeringens aktstykke. Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo) skal administrere den nye støtte, men erhvervsminister Morten Bødskov (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) har endnu ikke besvaret spørgsmål om sagen. Ole Birk Olesen, finansordfører i Liberal Alliance, har annonceret, at de vil stemme imod regeringens plan. "Vi mener ikke, at staten skal være investor i private virksomheder. Vi skal i stedet have lavere selskabs- og udbytteskat i Danmark, så privates lyst til at investere i danske virksomheder øges," siger han. Olesen påpeger også en inkonsistens i regeringens planer om at spare 2 milliarder kroner årligt på erhvervsstøtte, samtidig med at de øger statsstøtten med 1 milliards kroner. Den nye støtteordning indebærer, at der i første omgang afsættes 1 milliard kroner i 2024, med yderligere 1 milliard kroner forventet i 2025. Støtten er rettet mod virksomheder inden for vindmøller, komponenter til vindmøller, brintteknologi og powerto-x-industrien. Virksomheder kan modtage op til 15 procent af deres omkostninger til nye produktionsfaciliteter som direkte tilskud eller 20 procent via lån og garantier på gunstige vilkår.
Børsen, s. 18 (17.01.2024)

Institutionelle anliggender

Altinget erfarer: Venstre, Moderaterne og Radikale vil i valgforbund til EU-valg
Venstre, Moderaterne og Radikale planlægger at indgå i et valgforbund forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet den 9. jun. Det skriver Altinget baseret på flere uafhængige kilder fra alle tre partier. Samarbejdet, som endnu ikke officielt er annonceret af partierne, sigter mod at optimere stemmeantal og undgå stemmespild. Denne taktiske alliance blev ufrivilligt røbet af den radikale frontfigur Martin Lidegaard under et nytårsstævne for Radikale, hvor han udtalte, at et valgforbund med Venstre forhåbentligt kunne sikre Radikale to mandater. "Når vi på et tidspunkt forhåbentligt indgår det," sagde han ifølge Ritzau. Indtil videre har ingen af partiernes spidskandidater eller repræsentanter ønsket at kommentere på valgforbundet. Ved sidste valg til Europa-Parlamentet var Venstre i valgforbund med Konservative og Liberal Alliance, mens Radikale var i valgforbund med Alternativet. Valgforbundet mellem Venstre, Moderaterne og Radikale er betydningsfuldt, da overskydende stemmer fra hvert parti i forbundet kan overføres til de øvrige medlemmer, hvilket kan være afgørende for mandatfordelingen. I det kommende valg til Europa-Parlamentet vil der være mindst elleve partier, som kæmper om Danmarks femten pladser, hvilket gør valgforbundet særligt relevant.
Altinget, tirsdag (17.01.2024)

Hvor skal toppolitikere gå hen, når de går ud?
I Kristeligt Dagblads "Politisk set", skrevet af Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, kan man i dag blandt andet læse: "De fleste toppolitikere får sig manøvreret ind i gode stillinger, når de forlader dansk politik. Nu nævnes statsminister Mette Frederiksen (S) igen som kandidat til stor post. [...] Tidligere var der tale om posten som generalsekretær for NATO. Denne gang nævnes det i internationale medier, at hun kunne være kandidat til at afløse formanden for Det Europæiske Råd, fordi den nuværende formand, Charles Michel, stiller op til valget til Europa-Parlamentet til juni. Formanden for Det Europæiske Råd er ansvarlig for planlægningen og ledelsen af møderne i Det Europæiske Råd bestående af stats- og regeringslederne i EU og arbejder for, at landene når til enighed. Formanden vælges for to et halvt år ad gangen. Ingen ved naturligvis, om Mette Frederiksen overhovedet er interesseret i denne EU-toppost. Eller om hun får jobbet, selv om hun ønsker det. Men den generelle rygtedannelse om posten afspejler en generel problematik, som alle toppolitikere kommer ud for: Hvordan kommer man bedst ud af toppolitikken?"
Kristeligt Dagblad, s. 4 (17.01.2024)

Sats på økonomi
Belgiens premierminister, Alexander De Croo, deltog tirsdag i en debat i EU-Parlamentet, hvor han præsenterede Belgien som formandsland for EU's prioriteter for de næste seks måneder. Under denne debat lagde De Croo særlig vægt på at forstærke økonomien i EU-landene. Han påpegede, at både USA, med deres betydelige investeringer i grøn teknologi, og Kina, som er under undersøgelse af EU-Kommissionen for omfattende statsstøtte til elbiler, udøver økonomisk pres på Europa.
Politiken, s. 9 (17.01.2024)

Klima

Drop defatismen. Hold fast i 1,5 grader klimamålet
Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning, DMI og Eigil Kaas, klimaforsker i NCKF og professor ved Københavns Universitet, skriver i en kronik i dagens Politiken blandt andet: "Ifølge EU's Copernicus har vi for 2023 ramt 1,48 grader. Et enkelt datasæt vil med stor sandsynlighed vise, at kloden er lige over 1,5 grader. Uanset små forskelle kan vi slå fast, at risikoen for at overskride en global opvarmning på 1,5 grader over førindustrielt niveau er snublende nær. Sidste sommer oplevede vi den højeste temperatur nogensinde målt på kloden, og både efterår og vinter 2023 så vi de største anomalier, dvs. udsving, hvor vi de enkelte måneder var langt, langt over de 1,5 grader. [...] De naturlige udsving i globale temperaturer kender vi til. De har altid været der, og de vil fortsætte med at være der. Et godt eksempel er klimafænomenerne La Niña og El Niño. La Niña (den lille pige) er den kølige part af tvillingeparret, der huserer med udgangspunkt i Stillehavsregionen. El Niño (den lille dreng) er omvendt den varme pendant i det koblede ocean-atmosfære-fænomen. [...] Vi skal altså se en gennemsnitlig opvarmning på 1,5 grader over flere år, før vi kan tale om, at kloden er blevet 1,5 grader varmere. Det skyldes netop, at vi skal være sikre på, at der ikke blot er tale om naturlige udsving. Vi skal ikke være overraskede, hvis den globale temperatur falder en smule, når effekterne af El Niño klinger af og den næste La Niña ankommer. FN's Klimapanel, IPCC, vurderer ud fra et 20-års gennemsnit, at den globale temperatur forventes at overstige 1,5 grader i begyndelsen af 2030'erne. [...] Naturens luner kan vi intet stille op med, men de kommer oven i de menneskeskabte forandringer, og det mindsker bestemt ikke hastværket med at begrænse vores bidrag til drivhuseffekten. Hellere i dag end i morgen. Hold fast i 1,5 grader klimamålet - alt andet er vanvid."
Politiken, s. 5-6 (17.01.2024)

Højrefløjen værner om elitens privatfly
I et debatindlæg i Information af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF, kan man blandt andet læse: "I en nylig kommentar her i avisen redegør medlemmer af Scientist Rebellion Danmark for, hvordan elitens brug af privatfly sætter kursen mod klimakatastrofen. Budskabet fra forskerne er klart: Hvis vi skal nå net zero, skal vi gøre noget ved dem, der udleder allermest - dem, som har råd til at sætte sig ind i deres eget fly, tordne gennem vores skrøbelige atmosfære og styre kursen mod højere temperaturer. Det er på tide, at vi lytter til forskerne, indser uretfærdigheden i, at en lille gruppe borgere kan skade vores fælles klode uden konsekvenser - og handler. [...] Ikke alene er det et privilegium at kunne sætte sig ind i et privat fly, som kun den rigeste befolkning har råd til. Desuden er det fuldstændig vanvittigt, at der ikke er beskatning af privatfly - i øvrigt noget, som jeg ikke kan se, hvordan vi kan forsvare over for de kommende generationer. [... ] Derfor kunne vi passende indføre en skat på privatfly. Det foreslog jeg for hele Europa-Parlamentet i december: At privatfly skal beskattes i vid udstrækning. Afstemningen var tæt, men desværre fik jeg ikke opbakning til et mere fair og grønt skattesystem ved blandt andet at indføre en beskatning på privatfly. Stemmefordelingen i Europa-Parlamentet gjorde det dog krystalklart: De Konservative, Venstre og Moderaterne sætter elitens ret til at flyve skattefrit i privatfly over vores velfærd og grønne omstilling."
Information, s. 18 (17.01.2024)

Migration

Enhedslisten: EU's nye flygtningepagt er en alvorlig indskrænkning af retten til asyl
Rosa Lund, medlem af Folketinget for Enhedslisten og Frederikke Hellemann, spidskandidat til EU-Parlamentet for Enhedslisten, skriver i et debatindlæg på Altinget tirsdag blandt andet: "I december fejrede vi 75-året for FN's menneskerettighedserklæring, som blev vedtaget som svar på rædsomme erfaringer fra Anden Verdenskrig. Retten til asyl står helt centralt og uden omsvøb: "Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse". Inden årsskiftet indgik Europa-Parlamentet og medlemslandene alligevel en aftale om en ny migrations- og flygtningepagt, som risikerer at indskrænke denne ret alvorligt. Der kan ikke herske tvivl om, at EU's nuværende system for håndtering af flygtninge og migranter har slået fejl, og at en revision baseret på solidarisk fordeling er nødvendig. [...] Europa-Parlamentets aftale kommer ikke til at løse dette – måske tværtimod. Menneskerettigheds- og flygtningeorganisationer, eksperter og folkeretsjurister har advaret mod forslaget, mens den yderste højrefløj har jublet. Ifølge Amnesty International vil aftalen "primært føre til mere lidelse ved grænseovergangene og gøre det vanskeligere at søge sikkerhed". [...] Da Rusland invaderede Ukraine og sendte millioner af ukrainere på flugt, stillede de europæiske lande sig klar med åbne arme. Vi viste, at EU kan løfte sit ansvar og tage godt imod dem, der har brug for beskyttelse. Landene langs EU's ydre grænser har i årevis skreget på en bindende solidaritetsmekanisme, så landene længere mod nord tager sin del af ansvaret og asylansøgere. En god og retfærdig ide, som Enhedslisten har bakket op om. Overalt i Europa blæser fremmedfjendske vinde, og modstanden mod at åbne døren for asylansøgere vokser. Fremfor at prioritere solidaritet gennem omfordeling af flygtninge, vil EU lade landene betale sig fra ansvaret. [...] Vi har alle set billederne af de sårbare mennesker, som Putin fragtede til den finske grænse for at lægge pres på EU og medlemslandene. Der er ingen tvivl om, at det er en helt urimeligt og uacceptabelt at bruge mennesker i et beskidt geopolitisk spil. Men der er heller ingen tvivl om, at det ikke er asylansøgeren med tennissko i sneen, der er problemet. Den nye migrations- og asylpagt kommer ikke til at løse problemerne. Folk vil fortsat søge mod EU og sætte livet på spil på stadig farligere ruter hertil."
Altinget, tirsdag (17.01.2024)

Sikkerhedspolitik

'Ukraine kan vinde'
I en tale ved World Economic Forum i Davos, Schweiz, udtalte Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at Ukraine har potentialet til at vinde krigen over Rusland. For at dette kan ske, understregede hun nødvendigheden af fortsat støtte fra EU. Von der Leyen pointerede, at det er afgørende for Ukraine at modtage forudsigelig finansiering gennem hele 2024 og derefter, for at styrke deres modstandskraft i konflikten.
Ekstra Bladet, s. 8 (17.01.2024)

Dansk fregat sendes i kamp mod militært overlegen Houthi-bevægelse
I Jyllands-Posten kan man læse, at regeringen har planer om at sende en dansk fregat med en besætning på op til 175 personer samt yderligere støtteelementer til en mission i Det Røde Hav, hvilket forventes at koste halvtreds millioner kroner. Denne mission, en del af en potentielt EU-ledet operation, er rettet mod at overvåge området og beskytte civil skibstrafik og internationale flådefartøjer mod angreb fra Houthi-oprørere i Yemen. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer truslen mod fregatten som høj i det sydlige Røde Hav. Torben Ørting Jørgensen, pensioneret kontreadmiral og formand for Folk og Sikkerhed, udtrykker sin bekymring: "Der er ingen tvivl om, at der er tale om en skarp mission," siger han. Han påpeger, at de danske fregatter, som ikke er udstyret til at nedskyde ballistiske missiler, står over for en betydelig udfordring i lyset af Houthi-oprørernes våbenkapacitet. Missionen er karakteriseret som en forsvarsoperation og er en del af Danmarks øgede engagement efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i EU. Den danske fregat vil dog have begrænsninger i dens kapacitet til at håndtere ballistiske missiler, selvom den kan beskytte mod andre trusler som droner og krydsermissiler.
Jyllands-Posten, s. 4 (17.01.2024)

Forsvarsministeren i forsvarsposition efter kritik i Berlingske: "Det er uordentligt"
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) skriver i et debatindlæg i dagens Berlingske blandt andet: "Danmark er i gang med en historisk oprustning af Forsvaret, hvor vi bruger 155 milliarder kroner på at øge antallet af soldater, investerer i nyt militært udstyr og sikrer bedre forhold på vores kaserner. Alt sammen fordi verden desværre bliver et mere usikkert sted, hvor fred og demokrati er under pres. Derfor kan jeg heller ikke genkende det meget dystre billede af Forsvarets tilstand, som Kristian Mouritzen beskriver i ledere i Berlingske 10. og 16. januar. [...] Det glæder mig selvfølgelig, at Berlingske er optaget af det danske forsvar, men det er naturligvis forkert, når Kristian Mouritzen skriver, at vores forsvar er "stort set ikke fungerende". Og det er uordentligt over for det dygtige personel, når Forsvaret beskrives som om, det ikke er "dueligt" og kaldes "demoraliseret". [...] Og som NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg har gjort det klart, så bidrager den militære støtte til Ukraine til hele alliancens sikkerhed. Derfor kan vi trygt være stolte af både vores bidrag til Ukraine og vores indsats for at bringe Forsvaret op på det niveau, som Danmark og danskerne fortjener i en tid, hvor verdens tilstand er under pres. [...] Allerede da Kabul faldt i sommeren 2021, foreslog Venstre, at vi skulle afskaffe forsvarsforbeholdet, så vi kunne øge Danmarks evne til at samarbejde militært i EU. Og at Danmark skulle leve op til toprocentmålet fra NATO hurtigst muligt. Med det nationale kompromis i marts 2022 lykkedes det at indfri de to mål. Og senest med Venstre i regeringen, er det med forsvarsforliget og Ukrainefonden lykkedes at fremrykke tidshorisonten yderligere, så vi allerede fra 2023 har budgetteret med to procent af BNP til sikkerhed og forsvar. Det er vi stolte af, for genopretningen af dansk forsvar haster."
Berlingske, s. 16-17 (17.01.2024)

Kære leder, hvor godt er I egentlig beskyttet?
Børsen bringer et debatindlæg af Christian Have, CTO i Logpoint, som blandt andet skriver: "Hvis cybersikkerhed ikke allerede er på den strategiske dagsorden, skal det ske nu. EU-direktivet om cybersikkerhed, NIS2, kommer til at gælde fra oktober 2024 og holder topledelsen personligt ansvarlig og pålægger bøder ved sikkerhedsbrud og manglende overholdelse af de skærpede krav til risikostyring, sikkerhedsforanstaltninger, underretning og ledelsesmæssig forankring. [...] Topledere skal også forholde sig til det geopolitiske cyberlandskab. Ruslands krig mod Ukraine er hybrid. Det betyder, at den består af både kinetiske angreb og cyberangreb. [...] Topledere er nødt til at sætte sig ind i, hvor godt virksomheden er beskyttet, og hvordan angreb og trusselslandskabet fungerer i et marked med modstridende tendenser."
Børsen, s. 27 (17.01.2024)

Udenrigspolitik

Styrk det demokratiske Taiwan
I et debatindlæg i Berlingske af Viggo Fischer, tidligere medlem af Folketinget for Konservative, kan man i dag blandt andet læse: "Det lykkedes ikke for de kommunistiske magthavere i Beijing med mere eller mindre direkte krigstrusler at skræmme Taiwans vælgere forud for valgene 14. januar. Tværtimod fik Taiwan, med det formelle navn Republikken Kina, bekræftet sin status som et af de bedste folkestyrede områder i Asien. [...] Danmark bør ikke forholde sig passivt over for den kinesiske trusselspolitik. Vi kan, uden at sætte vores sikkerhed på spil, alene og gennem EU yde en bedre støtte til demokratiet i Taiwan. [...] Tab af frihed i Taiwan vil være et stort tilbageslag for frihed i Asien. Danmark kan øge støtten til demokratiet i Taiwan med et større engagement økonomisk, politisk og kulturelt - og ved i EU at arbejde for en klar besked til Beijing: Stop de militære trusler, og bland jer ikke i Taiwans egen forvaltning. Vi kan gøre det uden at bryde med den såkaldte et-Kina-politik. Taiwan har aldrig været del af Folkerepublikken Kina. Hvis forholdet mellem Fastlandskina og Taiwan skal ændres, bør EU kræve, at det foregår på en fredelig måde."
Berlingske, s. 19 (17.01.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
17. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark