EU i dagens aviser onsdag den 18. december 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Danmarks øverste spioner med markant melding: Advarer kraftigt om trussel fra Rusland og Kina
I den dugfriske, årlige risikovurdering for Danmark tegner Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) et dystert billede af de mangeartede sikkerhedspolitiske trusler, som Danmark står overfor, skriver flere aviser i dag. Både Børsen og Jyllands-Posten bringer et interview Anja Dalgaard-Nielsen, chef for efterretningssektoren hos FE, som fortæller, at trusselsbilledet er blevet skærpet, fordi Rusland har skruet op for sin risikovillighed og har for eksempel meget sandsynligt gennemført sabotage i Europa. Hun fortæller desuden, at FE vurderer, at Rusland i stigende grad vil bruge hybride virkemidler for at presse, teste og splitte os. Anja Dalgaard-Nielsen påpeger også, at Kina på flere områder har skærpet både sin retorik og sine handlinger. “Kina er blevet storebror i forholdet til Rusland, og Ruslands afhængighed af Kina kan vi blandt andet se ved, at Rusland nu gradvist giver Kina øget adgang til Arktis. Noget, som ikke er i Ruslands egen interesse. Det siger noget om, hvor afhængigt Rusland er blevet af samarbejdet med Kina,” siger Anja Dalgaard-Nielsen. Igennem flere år har Kina optrådt stadigt mere aggressivt, ikke kun i forhold til Taiwan, men også siden begyndelsen af 2023 mod filippinerne, hvor Kina med magt har forhindret filippinske skibe adgang til hav, der ligger inden for filippinernes internationalt anerkendte søterritorie. FE advarer om, at hvis Kina invaderer Taiwan og vestlige lande indfører omfattende sanktioner mod Kina, så vil det få voldsomme økonomiske konsekvenser. Men selv uden krigstruslen udgør Kina i dag den største risiko for Danmark, når det kommer til at skaffe sig adgang til dansk teknologi gennem både lovlige og ulovlige metoder. “Det kan godt være, at Kina ligger på den anden side af Jorden. Men lige nu, mens vi taler sammen, så foregår der meget sandsynligt kinesisk cyberspionage mod Danmark,” siger Anja Dalgaard-Nielsen. 

Berlingske skriver, at forud for Donald Trumps tiltrædelse summer det af diplomatisk aktivitet omkring Ukraine-krigen. Trump ønsker en hurtig afslutning på konflikten og kræver europæisk engagement i fredsbevarende styrker, men FE vurderer, at en fredsaftale er usandsynlig. Ifølge FE vil Rusland sandsynligvis fortsætte krigen til mindst 2025, da de ser større gevinster ved fortsat kamp end forhandling. Russiske krav om ukrainsk territorium og kontrol over Ukraines udenrigspolitik gør kompromiser vanskelige. Rusland har omstillet sig til en krigsøkonomi og nyder støtte fra Kina, hvilket gør det muligt at opretholde krigen, men samtidig gør det Rusland økonomisk afhængig af Kina. FE vurderer dog, at hverken Rusland eller Ukraine kan opnå afgørende militære gennembrud i 2025, hvis status quo fortsætter. FE fremhæver, at Rusland ikke udgør en umiddelbar militær trussel mod Danmark, men at spændinger i Østersøregionen øges. På længere sigt kan Ruslands økonomiske svagheder og inflation hæmme landets kapacitet. FE fastholder, at Rusland stadig vil kunne udgøre en landmilitær trussel mod de baltiske lande inden for to til fem år, afhængigt af udviklingen i Ukraine-konflikten og Kinas økonomiske støtte.

Jyllands-Posten skriver desuden, at et russisk fragtskib, som i sidste uge sejlede gennem dansk farvand, mistænkes for at fragte våben. Det russiske fragtskib Sparta blev eskorteret af et russisk krigsskib og overvåget af danske patruljefartøjer. Skibet er ejet af SC South, et russisk selskab på internationale sanktionslister for transport af militært udstyr for Ruslands forsvarsministerium. SC South er, ifølge det amerikanske udenrigsministerium, et underselskab af det statsejede Oboronlogistika, som har eneret på at udføre transportopgaver for det russiske forsvarsministerium, herunder fragt til den besatte Krim-halvø, Arktis og Syrien. Både EU, USA og Storbritannien har indført sanktioner mod Oboronlogistika. Ukrainsk efterretning og geopolitiske eksperter mener, at Sparta jævnligt har fragtet militært gods mellem Rusland, Syrien og Krim. Selvom Danmark ikke kan forhindre russiske skibe i at passere gennem dansk farvand, forhindrer EU-sanktioner dem i at anløbe danske havne. Spartas officielle destination er Egypten, men der spekuleres i, at det i virkeligheden kan være på vej til Syrien for at støtte Ruslands rømning af militærbaser i området.
Kilder: Berlingske, s. 4-5; Børsen, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 6-7, 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Efter Assads fald skal EU finde ny diplomatisk linje over for Syrien
Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Diktatoren Bashar al-Assads fald i Syrien har åbnet for en ny udvikling i regionen. Og det er årsagen til, at EU på et topmøde denne uge vil revurdere sit forhold til landet. En række EU-lande har allerede suspenderet behandlingen af asylansøgninger fra syrere i Europa, mens de afventer udviklingen. Torsdag og fredag skal de europæiske lande diskutere, hvilken diplomatisk linje man skal følge over for et nyt styre i Syrien, hvor den stærkeste gruppe i oprørsbevægelsen, der væltede Assad - den islamistiske gruppe Hay'at Tahrir al-Sham (HTS) - i dag er på blandt andet EU's terrorliste. Spørgsmålet er, om EU skal omfavne et nyt styre i håbet om, at man derved kan påvirke det i en demokratisk retning og samarbejde om, at mange af de syriske flygtninge i Europa kan vende retur - eller om man skal opretholde afstanden til de nye magthavere, fordi både sikkerhedssituationen og alliancevalgene i Damaskus endnu fremstår ganske uklare. [...] EU's udenrigsrepræsentant, Kaja Kallas, talte ved et møde for EU's udenrigsministre mandag for nødvendigheden af, at man genopretter kommunikationskanaler, også selv om HTS er betegnet som en terrororganisation af også FN og USA. Frankrig annoncerede denne uge, at man sender fire diplomater til Syrien tirsdag. [...] Den nye formand for Det Europæiske Råd, portugiseren António Costa, har lovet kortere topmøder og bedre forberedelse end under den ofte kaotiske forgænger, belgieren Charles Michel. Han har udsendt en agenda for hele næste års topmøder om, hvad EU-lederne skal arbejde med, og han har udsendt sin invitation til det første topmøde i hans tid hele to uger før, det finder sted, hvorved han indtil videre har holdt, hvad han har lovet. Her fremgår det, at Syrien blot er et af flere svære punkter til ugens EU-topmøde, som er sidste mulighed for at finde fælles fodslag blandt EU-landene, inden Donald Trump tiltræder som amerikansk præsident i januar. [...] Blandt de tunge sager er der Georgiens prorussiske regeringsbeslutning om at suspendere forhandlinger om EU-medlemskab til 2028. Efter et omstridt parlamentsvalg, hvor der blev fusket med stemmesedler og brugt vold som pression, er der en klar forventning om, at EU reagerer. [...] Med Volodymyr Zelenskyj fysisk til stede i Bruxelles skal EU-lederne blandt andet lægge en plan for, hvordan EU vil opretholde den økonomiske og militære støtte til Ukraine i lyset af Donald Trumps uklare linje i spørgsmålet om Ruslands angrebskrig mod nabolandet Ukraine. ”Vi er nødt til at stå sammen med Ukraine, så længe det er nødvendigt, og gøre alt, hvad der skal til, for at Ruslands invasion besejres, og international lov sejrer,” skriver Costa i invitationen til EU's stats- og regeringschefer. Zelenskyj mødes allerede onsdag med lederne af Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, NATO og EU i Bruxelles, før det officielle topmøde fredag, skriver Reuters. [...] I krogene vil diskussionen om en eventuelt europæisk ledet fredsstyrke i Ukraine efter forhandlinger med Rusland også optage plads. Frankrig og Polen mødtes i den forgangne uge om emnet, og selv om flere medier skrev om konkrete diskussioner om indsættelse af europæiske styrker i en bufferzone, synes debatten fortsat en anelse præmatur, selv om Italiens forsvarsminister i avisen Repubblica denne uge igen talte om at indsætte europæiske tropper. [...] Costa skriver i sin invitation til topmødet, at spørgsmålet om EU-udvidelse også er på agendaen for 2025 - og her er det noget af et puslespil, der skal lægges. Montenegro har håb om optagelse, Albanien har oplevet store fremskridt i forhandlingerne, men en række lande, herunder Frankrig og Italien, skubber også på for fremskridt for Serbiens medlemshåb, selv om landets præsident, Aleksandar Vučić, konsekvent forsøger at spille på to heste ved både at samarbejde med Bruxelles og Moskva. [...] En kompliceret geopolitisk kabale for det europæiske kontinents ledere at lægge denne uge."
Kilde: Information, s. 1,8-9

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Von der Leyen vil optrappe støtte til Syrien og sikre frivillig hjemrejse
EU vil intensivere sin støtte til Syrien under overgangsperioden med fokus på humanitær hjælp, infrastruktur og diplomatiske forbindelser for at fremme en stabil regering, der respekterer minoritetsrettigheder. Dette blev annonceret af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, under et pressemøde i Ankara med Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, skriver flere webaviser tirsdag. Von der Leyen annoncerede en ekstra milliard euro til Tyrkiet i 2024 til støtte for syriske flygtninge, med midler øremærket til sundhedsydelser, uddannelse og frivillige hjemrejser for syrere. "EU har hele tiden givet humanitær støtte til Syrien. Men nu skal vi optrappe hjælpen og kontakten til HTS-styret. Vi skal støtte syrernes adgang til elektricitet, vand og infrastruktur," sagde Ursula von der Leyen. Erdogan opfordrede EU til at lette byrden for Tyrkiet, der huser over tre millioner syrere, ved at støtte deres hjemrejse og opbygning af infrastruktur i Syrien. "Vi forventer, at EU vil diversificere sin støtte og hjælpe med at lette byrden for Tyrkiet ved at facilitere frivillige hjemrejser. Det er vigtigt, at der bliver givet omfattende støtte både på kort og lang sigt. Blandt andet til at sikre infrastruktur i Syrien," lød det fra Erdogan på pressemødet. FN's flygtningeorganisation (UNHCR) forudser, at omkring en million syriske flygtninge vil kunne vende hjem i første halvdel af 2025. Von der Leyen understregede, at al hjemrejse skal være frivillig og ske med værdighed.
Kilder: Berlingske, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Børsen, tirsdag; B.T., tirsdag

Udenrigspolitik: Ukraine åbner for ny aftale om gastransport til europæiske lande
Ukraine er klar til at indgå en ny aftale om gastransport gennem landet, men udelukker en forlængelse af den nuværende aftale med Rusland, der udløber den 31. december 2024, skriver flere webaviser tirsdag. Den ukrainske premierminister Denys Sjmyhal har erklæret, at Ukraine vil overveje at tillade gas fra alle andre lande end Rusland at løbe gennem landet, hvis EU-Kommissionen formelt anmoder om det. Aftalens udløb har skabt bekymring i nabolande som Moldova, der har indført kriseberedskab for at håndtere en mulig gasmangel. Slovakiets premierminister, Robert Fico, har opfordret EU til at prioritere gasforsyningssikkerhed. Flere østlige europæiske lande overvejer alternative gasforsyninger fra Aserbajdsjan via Ukraine, mens Moldova ser mod Tyrkiet, Bulgarien og Rumænien som mulige leverandører.
Kilder: Børsen, tirsdag; Berlingske, tirsdag; Jyllands-Posten, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag

Institutionelle anliggender: Dansker genudnævnt som direktør for EU's energiagentur
Christian Zinglersen er blevet genudnævnt som direktør for EU's energiagentur ACER for en femårig periode fra 1. januar 2025 til 31. december 2029, skriver Altinget tirsdag. Beslutningen blev truffet af agenturets bestyrelse i december 2024 med støtte fra Europa-Kommissionen og ACER's repræsentantskab. Zinglersen udtrykker glæde over genudnævnelsen og understreger ACER's fokus på at tackle Europas energimæssige udfordringer, herunder at styrke EU's konkurrenceevne og reducere energiudgifterne for virksomheder og husholdninger. Før genudnævnelsen deltog Zinglersen i en høring med Europa-Parlamentets industri-, forsknings- og energiudvalg (ITRE).
Kilde: Altinget, tirsdag

Administration: Portugisisk menneskerettighedsadvokat er valgt som ny europæisk ombudsmand
Den portugisiske menneskerettighedsadvokat Teresa Anjinho er valgt som ny europæisk ombudsmand for en femårig periode, skriver Altinget tirsdag. Hun fik støtte fra 344 medlemmer af Europa-Parlamentet ved en hemmelig afstemning. Anjinho er tidligere viceombudsmand i Portugal og sidder i bestyrelsen for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (Olaf). Under en høring den 3. december 2024 udtalte Anjinho, at hun vil arbejde for at styrke tilliden mellem EU og borgerne ved at reducere unødvendigt bureaukrati og sikre effektive resultater, samtidig med at retssikkerhed og procedurer respekteres. Som europæisk ombudsmand skal hun overvåge gennemsigtighed og forhindre interessekonflikter i EU, selvom ombudsmandens afgørelser ikke er bindende. Anjinho tiltræder officielt den 27. februar 2025, hvor hun overtager embedet fra irske Emily O'Reilly, der har været ombudsmand siden 2013.
Kilde: Altinget, tirsdag

Handel: Landbrug & Fødevarer: EU's handelsaftaler vil også være bøvlede i fremtiden - politiske krav eller ej
Altinget bringer et debatindlæg af Kenneth Lindharth Madsen, afdelingschef, Handel & Marked, Landbrug & Fødevarer, medlem, Censorkorpset for Statskundskab. Han skriver blandt andet: "DI's Peter Bay Kirkegaard og Venstres medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegård argumenterer i et interview i Altinget Fødevarer mandag 16. december for, at EU skal droppe politiske krav vedrørende blandt andet klima og miljø, der knytter sig til EU's frihandelsaftaler med tredjelande. [...] Argumentet er, at de politiske krav forhaler eller helt blokerer for indgåelsen af nye frihandelsaftaler og, at EU ikke har råd til det i den økonomiske og geopolitiske situation, som EU står i. [...] Det er lidt af en tilsnigelse at bruge de to langstrakte forhandlingsforløb som argument for, at EU enten skal droppe de politiske krav, der knytter sig til klima og miljø, eller helt skyde en hvid pind efter frihandelsaftaler med vigtige samhandelspartnere. [...] Vejen frem er heller ikke at droppe de bredere politiske målsætninger som del af EU's frihandelsforhandlinger. Der er nødt til at være en vis sammenhæng mellem den grønne omstilling, som EU driver med lovgivning internt i EU, og så de krav, vi stiller til de lande, som vi giver en særlig og favorabel adgang til EU's marked. [...] Vi skal derfor nok snarere se grundigt på, hvordan vi skruer de bredere politiske krav sammen på en måde, så vi tager højde for den konkrete forhandlingssituation, fremfor at fastholde et meget rigidt fælles sæt af krav, som skal være afspejlet en-til-en i enhver af EU's frihandelsaftaler uden hensyntagen til den konkrete forhandlingspart og EU's styrkeposition."
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Målsætninger kan EU-landene godt enes om. Men når klimapolitikken rammer europæernes garager og radiatorer, kommer modstanden
Altinget bringer i dag en analyse af Simon Friis Date, redaktør, Altinget Klima og journalist Peter Ingemann Nielsen. De skriver blandt andet: "Står det til den nye EU-Kommission, skal EU have skåret 90 procent af sine CO2-udledninger om 15 år. Det kan lyde som en temmelig ambitiøs målsætning. Og EU-chef Ursula von der Leyen er da også løbet ind i politisk modstand. Men modstanden handler ikke om hendes nye klimamål. Den handler om midlerne. Det stod klart tirsdag, da EU's klimaministre mødtes i Bruxelles for blandt andet at tale om det nye klimamål for 2040, som altså endnu ikke er vedtaget. Mødet var det første under den nye Kommission, hvor både formand Ursula von der Leyen og hendes hollandske klimakommissær Wopke Hoekstra opnåede genvalg. Mødet var derfor også en test af, om det klimapolitiske fort, som blev bygget op under von der Leyens første periode, kan holde stand. Også Danmarks klimaminister Lars Aagaard (M) var til stede. Men som han måtte erkende over for mediet Reuters, er der ikke lutter god stemning omkring EU's aktuelle klimapolitiske kurs. "Vi er bekymrede for, hvis mere lovgivning vil blive genåbnet, fordi hvor slutter det så?" som han sagde. [...] Endnu er klimakommissær Wopke Hoekstra ikke bekymret. ETS2 har sociale foranstaltninger, som vil afbøde de sociale konsekvenser, mener han. Kommissionen er helt med på, at klimapolitik har konsekvenser. Det understregede Hoekstra ved tirsdagens sene pressemøde, hvor han blev spurgt, hvordan han vil sikre den europæiske befolknings opbakning til klimapolitikken. "Det rammer efter min mening selve kernen i den ambition, denne Kommission skal have. Vi lykkes kun, hvis vi formår at kombinere tre ting i Europa: nedbringelse af emissioner, dekarbonisering som en strategi for konkurrenceevne og en retfærdig omstilling," sagde Hoekstra og forsøgte at bygge bro mellem de folk, der frygter klimakrisen, og dem, der frygter klimapolitikken. "Der er ingen modsætning," som han sagde. Håbet om at pille politikken ud af klimaet lever i den nye Kommission. Lidt endnu. Men efter tirsdagens klimaministermøde står det klart, at der er flere fremtrædende politikere, som er klar til at kaste en skruenøgle ned i EU's grønne politikmaskine. Det kan blive en brat opvågnen for dem, der stadig drømmer om en grøn, postpolitisk konsensus. Ursula von der Leyen skal nok få opbakning til sit ambitiøse klimamål. Men de politiske midler til at nå målet bliver en af den nye Kommissions helt store hovedpiner."
Kilde: Altinget, onsdag

Udenrigspolitik: Hård vinter venter Ukraine - fred ser svær ud
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Den knap tre år lange krig i Ukraine efter den russiske invasion 24. februar 2022, får aktører i diverse lande til på ny at efterlyse en løsning med udenlandske tropper på ukrainsk jord. [...] Lytter man i den estiske hovedstad Tallinn til Commandor of the Estonian Defence Forces, generalmajor Andrus Merilo, er der absolut ingen grund til videre snak. “En fredsbevarende styrke forudsætter, at der er en fred at holde. Det er der ikke,” siger han med et eftertryk, der tydeligt indikerer, at selvom om våbnene måtte tie, er det ikke ensbetydende med fred. Ukraine og Rusland fylder alt i Tallinn, når man taler med ledende politikere, militærfolk og embedsmænd. [...] Selv i tilfælde af, at det lykkes Ukraine at få tilstrækkeligt med udenlandsk hjælp til at jage russerne ud af de besatte områder, og sikre sig, hvad man kan kalde en sejr i krigen, er det ikke godt for Estland. For så vil en del af de russiske tropper, der lige nu kæmper - og dør - i Ukraine vende tilbage til baserne tæt på de tre små baltiske lande. Og så vil de under præsident Putins ordre forsøge sig med enten Estland, Litauen eller Letland om måske tre til fem år. [...] Det eneste spinkle håb man hører i Tallinn er, at der i Moskva er pres på Putin, fordi krigen absolut ikke går som planlagt, fordi Putins narrativ om den særlige militære aktion for længst er holdt op med at narre nogen i Moskva og andre storbyer. Et “pres” på Putin er umuligt at kvantificere. […] Det hedder, som det også gjorde blandt danske kendere af Rusland for over to år siden, at præsident Putin sidder stærkt på tronen. Lige indtil han ikke gør mere. Det er herfra, indenfor Kreml, at oprøret skal komme - ikke fra de provinser, der lægger sønner og mænd til Ruslands horribelt store antal døde og sårede soldater, der ifølge vestlige kilder er på ca. 600.000."
Kilde: Børsen, s. 13

Konkurrence: Bureaukrati er konkurrenceevnens store fjende
I en kronik i Børsen skriver Jan C. Olsen, adm. direktør, EY, blandt andet: "Mario Draghi råbte op om det allerede i starten af september, to måneder før præsidentvalget i USA: Europæiske virksomheders konkurrenceevne er på tilbagetog, mens USA og Kina buldrer frem med stor konkurrencekraft. [...] Der er meget godt at sige om EU, men bureaukratiet kommer primært netop fra EU-systemet, hvorigennem virksomhederne de senere år er blevet pålagt flere og flere regulatoriske forpligtelser. [...] Det går ganske enkelt ikke, at små og mellemstore virksomheder skal indberette og afrapportere på samme måde som de allerstørste. Bevæger vi os op på den store klinge, så er det heldigvis sådan, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har indset alvoren og sat konkurrenceevne øverst på dagsordenen for sin kommende periode. Retfærdigvis skal det samtidig siges, at hun allerede sidste år satte et mål om at reducere virksomhedernes byrder med 25 pct. Dette arbejde er i gang, og von der Leyen har her ved indgangen til den nye kommissionsperiode udpeget en kommissær, Letlands Valdis Dombrovskis, med særligt ansvar for “implementering og simplificering”. [...] Naturligvis er der brug for regulativer både på EU-plan og i de enkelte lande, men hvis vi vil have Europa tilbage i en global førerposition, så må vi fremme og ikke hæmme innovationen. Ikke mindst fordi lande som USA og Kina ikke bare puster til os - de tramper på os. At foretage en omfattende afbureaukratisering af både adgang til funding og afrapportering af samme vil have en fremmende effekt og betyde et vigtigt skridt mod det, der er blevet konkurrenceevnens store fjende i Europa og Danmark: Bureaukratiet."
Kilde: Børsen, s. 22

Institutionelle anliggender: Tyskland er vigtigere end Trump - det burde vi have lært
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Det er det måske vigtigste valg i Europa i mange år. Den socialdemokratiske tyske kansler, Olaf Scholz, får det valg til den tyske forbundsdag, som han har bedt om. Nu er det bare op til den tyske præsident Frank-Walter Steinmeier formelt at udskrive valget til formentlig 23. februar. Valget er historisk. Kun tre gange før i Forbundsrepublikkens historie har tyskerne skullet stemme i utide. [...] Tysk økonomi har stået i stampe siden 2019, og står ifølge EU-Kommissionen til nulvækst i 2024. De enorme fyringsrunder i den tyske bilindustri understreger Tysklands vanskeligheder ved at få økonomien i gang. Der er brug for politisk styrke i de store EU-lande til at skabe kraft bag Draghi-rapporten og dens opskrift på at genskabe økonomisk dynamik og fremgang i Europa. Når Frankrig i forvejen er præget af politisk ustabilitet og allerede har sin anden premierminister på et halvt år, er det er et advarselssignal til EU. Hvis vi synes, at den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump, og hans trusler om handelskrig og et opbrud i NATO er et problem, så er det et direkte mareridt, hvis Europas svar er svage regeringer og politisk lammelse. Vi har brug for en stabil og stærk tysk regering for at kunne dreje debatten i Europa bort fra en debat om Trump og over mod, hvad det egentlig er for nogle svar, vi selv har på vores egne problemer. Derfor er det tyske valg vigtigere end Trump."
Kilde: Berlingske, s. 2

Institutionelle anliggender: Fronten kalder EU
Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Det er ikke svært at finde emner, når EU's topledere holder møder for tiden. Krigen i Ukraine, Assads fald i Syrien, Trumps snarlige magtovertagelse i USA og sløj økonomisk vækst i Unionen. Kriserne og konflikterne står i kø. Dagsordnerne er mange, men de har en altoverskyggende sikkerhedspolitisk fælles dimension: Verden er blevet et meget usikkert sted, og der er akut behov for, at Europa kan forsvare sig selv og sine værdier. [...] Heldigvis sker der også noget. EU har for første gang fået en forsvarskommissær, Andrius Kubilius, der har foreslået en post på 100 milliarder euro i det kommende syvårsbudget. Som EU-formandsland i 2025 får Danmark en uhyre vigtig rolle med hensyn til budgettet og må gøre sit yderste for at få pengene igennem. Men 14 milliarder euro årligt er en dråbe i EU's enorme økonomi. Der skal mere til. EU's traditionelle fransk-tyske motor er i dyb krise. [...] Løsningen ligger ligefor. Ligesom under coronakrisen kan og bør EU låne pengene som union. Derved kommer man uden om gældslofter og høje nationale gældsrater; EU's kreditværdighed er i top. Betyder det mere union? Ja, naturligvis. Som alle ægtepar ved, er fælles gæld dybt forpligtende. Men også berigende og ofte nødvendig. Mette Frederiksen har allerede luftet tanken - det bør regeringen kæmpe videre for i Bruxelles."
Kilde: Politiken, s. 1

Klima: Europa skal frigøre sig fra den fossile afhængighed
I Kroniken i Politiken skriver Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "Med Trump ved magten vil USA - igen - melde sig ud af FN's klimaaftale fra Paris. Og fyre ekstra op under den fossile energi. Det bør ikke overraske. USA er i dag verdens fossile supermagt nummer ét. [...] Også Putin har bygget sin magt op på fossil energi. I en årrække fik han gjort Tyskland dybt afhængig af de løbende forsyninger af billig russisk gas. Det var led i et geopolitisk spil om dominans. Han indledte krigen, da EU-landene var meget sårbare og fik 45 procent af sin deres gas fra Rusland. Invasionen af Ukraine og den blodige krig har ændret alle ligninger i tysk og europæisk politik. [...] Det er på høje tid at vågne op til den barske geopolitiske realitet: Så længe vi i Europa ikke frigør os fra den fossile afhængighed, er det vores strategiske akilleshæl. Importen af fossil energi finansierer autoritære regimer mod øst, som truer vores sikkerhed. Vi gambler med vores fremtid, hvis vi ikke frigør os hurtigt fra fossilerne. Heldigvis findes der en løsning på udfordringen! Gennem en målrettet og ambitiøs klima- og energipolitik er det muligt for EU-landene helt at frigøre sig fra fossil energi i løbet af 15 år. For 95-100 procent af de teknologiske løsninger findes allerede. [...] Under næste års danske EU-formandskab bør vi skalere disse løsninger hurtigt op i hele Europa. Vi bør spilde mindre tid og færre penge på dyre distraktioner med CO2-fangst, pyrolyse eller grøn brint til industrier, hvor det er bedre at elektrificere. Stort set hele industrien kan elektrificeres, og det vil være en god forretning. Fremtiden er elektrisk, og det er meget mere effektivt og billigere, hvis vi elektrificerer det meste af vores økonomi end fortsat at være afhængig af fossile brændsler, der skader klimaet."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Institutionelle anliggender: Vi andre kommer til at betale for krisen i Tyskland og Frankrig
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jakob Jensen Lindblom, konsulent, cand.scient.pol., medlem, Folkebevægelsen mod EU. Han skriver blandt andet: "Når det går skidt i britisk økonomi, så hører vi hele tiden, at det er brexits skyld. Men når Tyskland og Frankrig er i økonomisk krise, så er der ingen, som peger på EU, selvom det fra et hvert økonomisk perspektiv ville være mere sandt end påstanden om brexit. [...] EU er ikke skyld i et håbløst underinvesteret Tyskland med en forældet energi og digital infrastruktur, ligesom Bruxelles næppe kan klandres for fransk gældskrise og lige så elendige politikere, der ikke for længst har reageret på krisetegnene. Omvendt bærer EU og ikke mindst euroen et enormt ansvar for, at kriserne er blevet så dybe. Kasserne i de to lande er tomme, og de kan ikke bare investere sig meningsfuldt ud af kriserne. [...] Ingen kommentatorer eller politikere kunne drømme om at pege på ovenstående, da EU-identiteten er så rodfæstet i vores politiske elite herhjemme. I stedet er svaret på problemer i EU som altid endnu mere EU. Nu barsler kommissionen med endnu mere fælles EU-gæld, hvor de enkelte lande hæfter for gælden på samme vis, som indbyggerne i de forskellige delstater i USA hæfter for den amerikanske gæld. Det er Europas Forenede Stater ad bagdøren, hvor de enkelte lande bindes til hinanden via gæld og fratages muligheden for selvbestemmelse over egen politik. Også selvom problemerne reelt burde være løst af Tyskland og Frankrig selv. Nu ender regningen i stedet hos os andre i EU, og det er en skandale, at danske politikere ikke klart og entydigt siger fra."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Det digitale indre marked: EU undersøger Tiktok efter omstridt valg
Tirsdag indledte EU formelle undersøgelser af det sociale medie Tiktok, skriver flere aviser. For nylig besluttede Rumæniens øverste domstol at annullere første valgrunde af landets præsidentvalg, efter at Rumæniens sikkerhedsråd tidligere har offentliggjort dokumenter, som pegede på, at landet var udsat for "massive russiske hybridangreb". "Efter alvorlige indikationer på at udenlandske aktører har blandet sig i det rumænske præsidentvalg ved at bruge Tiktok, undersøger vi nu, om Tiktok har brudt EU's lovgivning om digitale tjenester," siger EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Ekstra Bladet, s. 21; Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Ud af skyggerne
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Danmark befinder sig i en klemme. Geografisk placeret som en prop i Østersøen er vi i frontlinjen, når det drejer sig om Ruslands fortsatte eksport af olie. På grund af EU's sanktioner foregår eksporten i høj grad via Ruslands såkaldte skyggeflåde af gamle og ofte dårligt vedligeholdte olietankere. Hver dag sejler disse skibe gennem dansk farvand - ofte med mangelfuld, eller helt uden, forsikring, som skal dække i tilfælde af en miljøkatastrofe. Men indtil nu har det været begrænset, hvad myndighederne i Danmark og andre kystlande har kunnet gøre ved den risikable sejlads. Den såkaldte Københavnertraktat tvinger os til at lade skibene passere uhindret igennem dansk farvand. Derfor er det glædeligt, at Danmark sammen med en række andre lande omkring Østersøen nu er gået sammen om et fælles tiltag, som trods alt vil besværliggøre russernes risikable sejlads og forhåbentlig øge sikkerheden for miljøet. Sammen vil landene begynde at afkræve tankskibene dokumentation for deres forsikring. [...] Det er ikke svært at forestille sig, at Rusland vil forsøge at omgå det nye tiltag med alverdens krumspring. Derfor er det afgørende, at myndighederne i Danmark og de andre østersølande er forberedt på at kaste et ekstra kritisk blik på skibenes forsikringspapirer, selv om de ved første øjekast måske fremstår valide. Det nye tiltag fra østersølandene er måske ikke den endelige løsning på problemerne med den russiske skyggeflåde og omgåelse af sanktioner. Men det er et skridt på vejen."
Kilde: Information, s. 2